Bilag 1: Lukket bilag.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Foreningen Håb i Psykiatrien har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil foreningen få fem minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Håb i Psykiatrien anmoder om foretræde mhp. at fortælle om, hvordan det er lykkedes foreningen at knække koden ift. at udvikle et velbesøgt livstilstilbud og unikt motionsfællesskab. Fællesskabet beskrives, af Håb i Psykiatrien, som noget, der skaber dokumenterbare positive forandringer for mennesker med svære psykiske lidelser – en særligt udsat målgruppe med en overdødelighed på 20 år, som tidligere livsstilsindsatser ikke har formået at rekruttere og fastholde over tid. MotionsCaféen beskriver sig således selv som en vigtig første trædesten for brobygning til civilsamfundet.
Social- og psykiatriudvalget bevilligede 573.000 kr. til projektet 'En helt ufarlig MotionsCafé" fra udvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder i 2023.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra Foreningen Håb i Psykiatrien imødekommet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22068102
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Foreningen Outsideren har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil foreningen få fem minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Foreningen Outsideren er en forening med 25 års erfaring med aktive og kreative fællesskaber af og for psykiatribrugere og psykisk sårbare. Foreningen har desuden siden 2020 drevet brobyggende aktiviteter i Huset for Psykisk Sundhed (HPS) på Nørrebro i København. Aktiviteterne har været finansieret dels af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler 2019-2022 i partnerskabsprojektet ’Getting Back’, dels af midler fra social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder i projektet ’Broen til Fællesskabet’. Foreningen Outsideren vil gerne fortælle om deres aktiviteter og mulighederne for et fremtidigt samarbejde med Region Hovedstaden. Der henvises til bilag 1 og 2 for uddybende information. Bilagene er udarbejdet af Foreningen Outsideren.
Administrationen bemærker, at social- og psykiatriudvalget bevilligede 522.780 kr. til projektet 'Broen til fællesskabet" fra udvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder i 2022. Foreningen Outsideren søgte også puljen for 2023, men fik ikke tildelt nogen midler. Det bemærkes endvidere, at social- og psykiatriudvalget, forventeligt på møde den 7. februar 2023, behandler en sag om mulighederne for samarbejde med civilsamfundsorganisationer. I sagen beskrives det, hvad regionens muligheder er for at indgå samarbejder med civilsamfundsorganisationer er, herunder en behandling af Foreningen Outsiderens konkrete invitation til samarbejde.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra Foreningen Outsideren imødekommet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22068102.
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Brobygning - Hvad virker
Enhedslisten (Ø) har den 11. december 2022 bedt om, at social- og psykiatriudvalget på mødet den 9. januar 2022 behandler en sag vedr. status på implementeringen af anbefalinger fra Fields Task Forcen. Samme forespørgslen er løftet af formanden for social- og psykiatriudvalget, ligesom forretningsudvalget på møde den 6. december 2022 bad om en status. Det følger af § 4 i forretningsordenen for social- og psykiatriudvalget, at ethvert medlem af udvalget senest otte dage forud for et ordinært møde kan anmode om behandling af en sag, hvorefter formanden sætter sagen på dagsordenen på førstkommende møde. Enhedslisten (Ø) og formanden for social- og psykiatriudvalgets anmodning om at behandle sag om status på Fields Task Forcens anebefalinger er indkommet rettidigt. Af hensyn til sagens karakter, er det imidlertid aftalt med Enhedslisten og udvalgsformanden, at sagen behandles i forretningsudvalget forinden behandling i social- og psykiatriudvalget. Det indebærer, at forretningsudvalget efter planen behandler sagen den 24. januar 2023, hvorefter social- og psykiatriudvalget behandler sagen på møde den 7. februar 2023.
Godkendt.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet med den i sagen beskrevne begrundelse for udmøntningen af midler til F-ACT teams i ældrepsykiatrien ifm. budgetaftale for 2023.
Med budget for 2023 vedtog regionsrådet, at der afsættes 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT teams i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove. Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 22. november 2022 forelagt en orientering om planer for udmøntning af midler til F-ACT teams i 2023 i forbindelse med budget for 2023. Udvalget besluttede at rejse sagen som en beslutningssag i social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023, forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
Af Region Hovedstadens budgetaftale for 2023 fremgår vedr. voksenpsykiatrien: "Vi afsætter 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom) i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove."
Med regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' er der på landsplan afsat 77,2 mio. kr. fra 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
Nedenfor fremgår forslag til udmøntning af midler til F-ACT teams i forbindelse med regionens budget for 2023. På mødet vil repræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri præsentere forslag til udmøntningen.
Om F-ACT
F-ACT står for ’Flexible Assertive Community Treatment’, som på dansk kan oversættes til ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT er en hollandsk udviklet model, hvor et team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom. F-ACT modellen er tilpasset danske forhold og er i Region Hovedstaden velafprøvet inden for voksenpsykiatrien, idet der siden 2018 er implementeret F-ACT teams i alle 15 psykiatriske voksenambulatorier med stor tilfredshed hos såvel patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Derudover er man igang med at implementere F-ACT teams for unge.
F-ACT modellen betyder i praksis, at et tværfagligt team hurtigt kan ”skrue” op og ned for den helhedsorienterede, fleksible, udgående og direkte ambulante støtte til den enkelte patient, så intensiveret behandling og kontakthyppighed følger den enkelte patients behov. Formålet med at kunne tilbyde intensiveret behandling i visse perioder er bl.a. at forebygge indlæggelser og tvangsindlæggelser, samt at forebygge forværring og sikre tryghed, når den enkelte oplever forværring, eller har sårbare perioder i forløbet. Det kan fx være som ny patient, ved forværring af symptomer, mangel på egenomsorg, medicinskift, i forbindelse med indlæggelse, mv. Derudover er det tanken, at F-ACT teams fremmer en recoveryorienteret tilgang, har fokus på hjælp til at få hverdagen til at fungere for den enkelte, samt bidrager til mere optimal ressourceudnyttelse.
Forslag om udmøntning af midler til F-ACT ifb. budget for 2023
På ambulatorier med F-ACT teams i Region Hovedstadens Psykiatri ses der aktuelt en stigende vækst i patienter og et kapacitetspres. Social- og psykiatriudvalget prioriterede på møde den 25. maj 2022 fem budgetforslag til budgetforhandlingerne for budget 2023, hvoraf et af forslagene omhandlede styrkelse af den ambulante kapacitet. Budgetforslaget fremgår af bilag 1. Af administrationens bemærkninger til forslaget fremgår, at der er behov for løfte kapaciteten i den ambulante psykiatri, herunder de psykiatriske ambulatorier med F-ACT teams, hvor størstedelen af de ambulante patienter behandles, og hvor der har været et vedvarende henvisningspres. Administrationen anbefalede på den baggrund, at de eksisterende 45 F-ACT teams skulle styrkes med i gennemsnit 0,5 erfaren sygeplejerske pr. team svarende til i alt 22,5 årsværk. Det ville i så fald betyde, at der skulle afsættes økonomi svarende til ca. 23,1 mio. kr. årligt med budget 2023-2026.
Regionsrådet har med budgetaftale for 2023 afsat 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove. Der er således tale om et engangsbeløb for 2023.
Med de 3,2 mio. kr. til styrkelse af F-ACT teams i 2023 er det Region Hovedstadens Psykiatris vurdering, at en jævn fordeling af midlerne til opnormering af de nuværende 45 F-ACT teams, som administrationen foreslog i bemærkningerne til budgetforslaget, vil give en budgetøgning på 80.000 kr. pr. F-ACT team (svarende til ca. 0,15 årsværk), hvilket vurderes ikke vil være tilstrækkeligt til at have reel indvirkning på kapacitetsudfordringen. På den baggrund vurderes, at der med det afsatte beløb på 3,2 mio. kr. vil kunne opnås en større effekt ved at anvende midlerne mere målrettet. Konkret foreslås, at midlerne anvendes i ældreambulatorierne, som er en del af den ambulante voksenpsykiatri, og herved samtidig sikre, at der implementeres F-ACT modellen. Forslag til anvendelsen af midlerne præciseres nedenfor. Derudover er det vurderingen, at der vil kunne opnås et mere bredt løft af den ambulante psykiatri i F-ACT ambulatorierne med de midler, der med regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' er afsat til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
Ambulant behandling af ældre i psykiatrien og F-ACT
Region Hovedstadens Psykiatri har fem ældrepsykiatriske ambulatorier, der tilbyder undersøgelse og behandling af patienter på 70 år eller derover med svære psykiatriske lidelser, der ikke kan behandles i almen praksis eller kommunalt regi. Antallet af ældre er stærkt stigende, og med denne stigning ses også en stigning i henviste over tid til de ældrepsykiatriske ambulatorier. Der er aktuelt et stort pres på kapaciteten i disse ambulatorier med 60-85 patienter pr. behandler/kontaktperson. Til sammenligning har øvrige psykiatriske ambulatorier med F-ACT teams 35-40 patienter pr. behandler/kontaktperson. Antallet af patienter pr. behandler/kontaktperson er således betydeligt højere i ældrepsykiatri. Det gælder også selvom der tages højde for at medarbejdere med kontaktpersonfunktion i ældrepsykiatri har andre opgaver end i F-ACT teams pga. andre samarbejdspartnere som fx hjemmesygepleje, personale på plejehjem og demenskoordinatorer. Der er desuden en stor opgave i ældrepsykiatri forbundet med at koordinere indsatsen, når mange skal samarbejde, herunder også vejledning og rådgivning ift. psykiatriske lidelser og den sygepleje, der er nødvendig. Derudover er der på de ældrepsykiatriske ambulatorier et betydeligt behov for at styrke organiseringen og standardisere behandlingen, fx ift. at kunne lave hurtig opfølgning efter udskrivelse. Der er særligt fire grupper af patienter i de ældrepsykiatriske ambulatorier, som har behov for en styrket indsats:
Der foreslås på den baggrund, at der afprøves en fælles tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier med henblik på at løfte området. Ved brug af en fælles F-ACT model til ældre psykiatriske patienter kan behandlingsintensiteten hurtigt op- og nedskaleres ift. den enkelte patients tilstand. Det vil sige, at patienter i forværring kan få daglig kontakt ved behov med en af teamets medarbejdere, og i stabile perioder kan få individuel behandling hos et fast medlem af teamet. Med F-ACT modellen kan alle i et team byde ind ift. opgaver omkring den enkelte patient, så det ikke kun er den faste kontaktperson, der står med ansvaret. Den behandlingsansvarlige læge kan stå mere til rådighed for en meget dårlig patient, og utrygheden reduceres, idet medarbejderen er en del af et team, hvor alle tager ansvar. Det er samtidig forventningen, at det vil bidrage til mere hensigtsmæssig brug af ressourcer.
F-ACT til ældre vil samtidig indgå i et større udviklingsarbejde, der pågår på de fem ældrepsykiatriske ambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri, der gennem en årrække har arbejdet med et mere ensartet tilbud på tværs af centre, samtidig med der er fokus på et opbygge et solidt fundament for at videreudvikle og styrke området.
Forslag til anvendelse af midler
På baggrund af ovenstående foreslås, at de 3,2 mio. kr. i 2023 anvendes, dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver, og dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover foreslås afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm. Øvrig drift omfatter PC’er, kontorhold, kørsel, kurser, mv. Nedenfor fremgår budgetoverslag for 2023:
| Budgetpost | Mio. kr. |
|---|---|
| Én sygeplejerske pr. ældrepsykiatrisk ambulatorium (5*525.000 kr.) | 2,6 |
0,5 årsværk (sygeplejerske) til den ambulante ældrepsykiatri | 0,3 |
| Øvrig drift (5,5*40.000 kr.) | 0,2 |
| Etableringsomkostninger | 0,1 |
| I alt | 3,2 |
Der vil i samarbejde mellem de psykiatriske centre og de ældrepsykiatriske ambulatorier blive udarbejdet en tids- og procesplan for udmøntning af midler, samt udvikling og implementering af en fælles tilpasset F-ACT model for ældre psykiatriske patienter.
Ved tiltrædelsen af indstillingen vil social- og psykiatriudvalget anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende forslag til udmøntningen af midler til F-ACT teams ifm. budget for 2023.
Sagen behandles i social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023, forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
22067982
Bilag 1: Forslag til budget 2023-26: Styrkelse af ambulant kapacitet i voksenpsykiatrien
SF - Socialistisk Folkeparti foreslår:
a) Frivillige ekstrabetalte aftenambulatorier
b) Fyns-modellen hvor speciallægepraksis tilbyder hurtig tilbagemelding til egen læge efter fast track udredning
c) Aflastning med specialpsykologer i udredning
Motivation for forslaget fra SF
Det fortsat store pres på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien kalder på handling. Derfor ønskes en vurdering og drøftelse af muligheden for at igangsætte en ekstraordinær ventelisteafvikling med et eller flere tiltag, som fx kunne være at indføre et tilbud som Region Syddanmarks "Fyns-model" også kaldet ”Hurtig psykiatrisk vurdering”, hvor speciallægepraksis tilbyder hurtig tilbagemelding til egen læge efter fast track udredning.
Andre tiltag til at øge kapaciteten i børne- og ungepsykiatrien, ud over det aftalte i det indgåede budgetforlig, er velkomne i denne drøftelse. Gerne tiltag, der vil kunne løftes, såfremt der findes luft i budgettet ved de kvartalsvise økonomirapporter.
Som administrative bemærkninger vedlægges besvarelse af politkerspørgsmål nr. RR-103-22, stillet af Peter Westermann, om effekt og pris vedrørende igangsættelse af ekstraordinær ventelisteafvikling i børne- og ungdomspsykiatrien med de foreslåede tre modeller. Desuden besvarelse af en række faktuelle tillægsspørgsmål, relateret til emnet. Svaret på politikerspørgsmålet er vedlagt sagen (bilag 1).
Administrationen bemærker, at der med regionens budgetaftale for 2023 er afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2022 blev der ligeledes prioriteret midler til området. Med den politiske "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" er der på landsplan afsat 77,2 mio. kr. fra 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri, der skal modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af udredningsrettighederne. Det fremgår af aftalen, at midlerne skal gå til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i alt overvejende grad vil gå til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås.
Social- og psykiatriudvalget har besluttet på møde den 25. maj 2022, at der skal udarbejdes en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger. Dele af analysen vil forventeligt blive forelagt social- og psykiatriudvalget på møde den 23. marts 2023 og den endelige analyse vil blive forelagt udvalget på møde den 26. april 2023. Det kan overvejes, at lade forslag om ekstraordinær ventelisteafvikling indgå i dette arbejde.
Formanden satte forslaget under afstemning:
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), V (2), C (2), D (1), B (1), Ø (1), i alt 9.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
Forslaget var herefter bortfaldet.
Social- og psykiatriudvalget bemærkede endvidere, at social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022 bestilte en analyse af fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget forventer svar på denne analyse i marts/april 2023, hvor ventelisteproblematikken forventes at indgå, og vil derefter i samarbejde tage stilling til videre handling på området.
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, og § 4 i social- og psykiatriudvalgets forretningsorden kan medlemmer af udvalget anmode om at få en sag optaget på udvalgets dagsorden.
Peter Westermann har på vegne af Socialistisk Folkeparti (F) den 11. oktober 2022 anmodet om, at få behandlet et forslag om ekstraordinær ventelisteafvikling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Proces
Såfremt social- og psykiatriudvalget beslutter, at fremme ét eller flere forslag vedr. ekstraordinær ventelisteafvikling i børne- og ungdomspsykiatrien, vil social- og psykiatriudvalget få sagen til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde, forud for behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Det bemærkes, at det følger af styrelsesvedtægten, at social- og psykiatriudvalget varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning, blandt andet vedrørende kvalitet i patientbehandlingen i psykiatrien og vedrørende kapacitet og ventetid i psykiatrien. Det følger desuden af regionsloven, at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.
Hvis social- og psykiatriudvalget ønsker at fremme forslaget, vil administrationen forud for realitetsbehandlingen på et kommende udvalgsmøde, foretage en mere dybdegående kvalificering af de forslag, som udvalget beder administrationen arbejde videre med, herunder muligheder for finansiering. Muligheder for finansiering af forslagene vil afhænge af, hvilke konkrete løsninger, social- og psykiatriudvalget ønsker, at der arbejdes videre med. Muligheder for finansiering af forslagene kunne fx være via midler fra den statslige kompensationsordning, som forventes at fortsætte i 2023 til pukkelafvikling på hospitalerne, fra den nationale psykiatriaftale eller som alternativ regionens kommende budgetproces for 2024. Disse muligheder skal konsolideres yderligere med udgangspunkt i de specifikke løsninger, såfremt udvalget vælger at fremme medlemsforslaget til et kommende møde. Det bemærkes, at en evt. kommende sag efterfølgende vil skulle behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.
Såfremt social- og psykiatriudvalget fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende møde i social- og psykiatriudvalget.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023.
22053012
Bilag 1: Svar på spørgsmål nr. 103-22 vedr. børne- og ungdomspsykiatrien stillet af Peter-Westermann
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Social- og psykiatriudvalget vedtog 29. august 2018 "Rammer og retning 2019-2022" for Den Sociale Virksomhed. "Rammer og retning" beskriver en række målsætninger og mål for Den Sociale Virksomheds arbejde på det specialiserede socialområde. "Rammer og retning" er vedlagt som bilag 1. Målsætningerne danner den overordnede ramme for direktionens strategiske beslutninger og for konkrete indsatser og aktiviteter på de 19 tilbud under Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Der er i bilag 2 vedlagt en oversigt over tilbud under Den Sociale Virksomhed.
På grund af Covid-19 blev flere aktiviteter og indsatser på tværs af tilbud i Den Sociale Virksomhed sat på pause. Social- og psykiatriudvalget fik på mødet 26. maj 2021 en status på arbejdet med målsætningerne og godkendte i den forbindelse, at perioden for "Rammer og Retning" blev forlænget med to år til udgangen af 2024.
Med denne sag forelægges status på Den Sociale Virksomheds arbejde med målsætningerne i "Rammer og retning" for Social- og psykiatriudvalget.
Direktør i Den Sociale Virksomhed Søren Torpegaard Bech deltager under punktet for at præsentere sagen og besvare spørgsmål fra udvalget.
De seks målsætninger er:
Status på arbejdet med målsætningerne
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet 26. maj 2021 en status på arbejdet med målsætningerne i "Rammer og retning". I 2022 har Den Sociale Virksomhed særligt arbejdet med følgende målsætninger og mål:
Målsætning 1: Vi understøtter borgerne i et liv med livskvalitet og mulighed for udvikling
Flere af tilbuddene i Den Sociale Virksomhed har haft indsatser med fokus på at udarbejde individuelle planer for borgerne, blandt andet med henblik på at borgernes ønsker til og muligheder for at handle og træffe valg i eget liv indgår i planen. Tilbuddene har blandt andet iværksat forbedringsprojekter med fokus på beboernes aktive deltagelse i at formulere mål.
Der er i henhold til kvalitetsmodellen på det sociale område gennemført brugerundersøgelser på 16 af tilbuddene i 2021-2022. Når man læser på tværs af de 16 brugerundersøgelser fra botilbuddene, viser de, at beboerne generelt er trygge og tilfredse med kvaliteten. Beboerne føler sig set, hørt og forstået af medarbejderne, og de oplever, at de får den støtte, de har brug for. De betragter botilbuddene som deres hjem og har indflydelse på tilrettelæggelse af hverdagen, aktiviteter, madplaner og lignende. Viden fra undersøgelserne bruges på tilbuddene og som input til drøftelser af kvalitet på tværs af de fem regioner.
Målsætning 3: Vi fremmer lighed i sundhed hos udsatte borgere
Det er i overenskomsten for de praktiserende læger for 2022 aftalt "sundhedstjek" af voksne på botilbud, som har et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Sundhedstjekket har til formål at forebygge, opdage og behandle somatiske og psykiske sygdomme samt at styrke samarbejdet mellem kommuner og almen praksis. Den Sociale Virksomheds 12 botilbud på voksenområdet er alle i gang med at implementere ordningen.
I efteråret 2022 har seks tilbud i Den Sociale Virksomhed endvidere gennemført et projekt om beboeres mulighed for videokonsultationer med praktiserende læger via en kontaktlægeapp. I forbindelse med evalueringen bliver der taget stilling til, om løsningen skal udbredes på alle tilbud i Den Sociale Virksomhed.
Målsætning 4: Vi indgår i et aktivt og dynamisk samarbejde med kommunerne
Den Sociale Virksomhed har igangsat et større projekt om "Gennemsigtighed i takster", som omfatter en standardiseret beskrivelse af de ydelser, tilbuddene tilbyder, så det bliver tydeligere for kommunerne, hvad der ligger i de forskellige takster. Hensigten er, at de nye beskrivelser og takster færdiggøres i 2023 og træder i kraft fra 2024.
I samarbejde med kommunerne er der i 2022 blevet gennemført en fornyet afdækning af tilbudsviften på det specialiserede socialområde, og den fælles økonomimodel gør det muligt at finansiere etablering af nye pladser. Som led i dette er det besluttet, at antallet af pladser på Lyngdal, der er et botilbud til voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og lav psykisk udviklingsalder, udvides med seks pladser til 22 døgnpladser i 2023. Med byggeplanerne af et nyt Lyngdal i Gørløse vil kapaciteten på sigt kunne løftes til 30 pladser.
Centerchefen på Hjerneskadecenter Virum, der er et rehabiliteringstilbud til børn og unge med ergvervet hjerneskade og hjernerystelse, har i 2022 fået plads som medlem af Tværsektorielt samarbejdsforum for erhvervet hjerneskade, hvor der ikke før har været faste repræsentanter til at belyse denne målgruppes særlige behov og de ulighedsskabende strukturer, der er på området. Forventningen er, at flere børn og unge fremover vil få en rehabiliterende indsats fra centeret.
Målsætning 6: Vi bidrager til at skabe sammenhængende indsatser
Svendebjerggård, der er et krisecenter og midlertidigt botilbud, og Røde Kors Herberg for Kvinder har sammen med Region Hovedstadens Psykiatri igangsat arbejdet med en "herbergsmodel", som indebærer et fast samarbejde omkring herberget. Modellen imødekommer behovet for, at borgere, der ikke nødvendigvis i forvejen er tilknyttet psykiatrien eller er udredt, kan få hjælp fra psykiatrien i forbindelse med deres ophold.
Der er etableret en fælles psykiatrisk efteruddannelse "Fælles uddannelse og læring i tværsektorielt samarbejde mellem behandlings- og socialpsykiatrien" for social- og sundhedsassistenter i Den Sociale Virksomhed og Region Hovedstadens Psykiatri. Uddannelsen har medført en større helhedsforståelse og respekt for mennesker med psykiske lidelser samt kompetence og lyst til at dele viden med kolleger på tværs af de to sektorer.
Nødebogård, der er et behandlings- og uddannelsestilbud til børn og unge med psykiske lidelser, har med et udvidet samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri opnået gode erfaringer om fælles behandlingsplaner og tydelig kommunikation. Erfaringer som er brugt i et nyt tilbud til børn og unge med komplekse psykiatriske lidelser og selvskade på Nødebogård.
Den Sociale Virksomhed har bidraget til samarbejde om bedre forløb for udskrivelser i planområde Midt ved at identificere områder og arbejdsgange, som kan være vanskelige ved borgere på botilbud. Der er lavet en tjekliste, som anvendes af hospitalernes forløbskoordinatorer og kommunernes visitatorer.
Administrationen forventer, at social- og psykiatriudvalget får en ny status for arbejdet med målsætningerne i "Rammer og retning" i januar 2024.
Fokusområder i 2022
Direktionen i Den Sociale Virksomhed har i 2022 igangsat en indsats med at finde løsninger på, hvordan man kan robustgøre organisationen for at imødekomme udfordringer med sårbare organiseringer og øgede krav til kvalitet i opgaveløsningen. Det er afgørende for den videre udvikling af virksomheden, herunder forbedring af muligheden for at rekruttere.
Der er iværksat to indsatser i form af to pilotprojekter, hvor varetagelsen af opgaver med vagtplanlægning, budgetopfølgning og regnskab løses på tværs af tilbuddene. Erfaringerne fra pilotprojekterne vil indgå i overvejelserne af, om modellen kan udbredes til andre støttefunktioner.
Hvis udvalget godkender indstillingen, er orienteringen om status på Den Sociale Virksomheds arbejde med målsætninger i "Rammer og retning" taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Rammer og retning 2019-2024 Den Sociale Virksomhed
Bilag 2: Oversigt over tilbud i Den Sociale Virksomhed
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Social- og psykiatriudvalget forelægges årligt en arbejdsplan for udvalgets møder det kommende år. Der lægges med denne sag op til, at social- og psykiatriudvalget godkender forslaget til arbejdsplan for 2023.
Administrationen har udarbejdet et forslag til arbejdsplan for udvalgets arbejde i 2023, som tager højde for udvalgets politikudviklende og -opfølgende opgaver samt de punkter fra regionens budgetaftale for 2023 etc. Arbejdsplanen er vedlagt som bilag 1.
Arbejdsplanen har til formål at danne en ramme for social- og psykiatriudvalgets arbejde og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Arbejdsplanen er et dynamisk redskab for både social- og psykiatriudvalget og administrationen, og der vil derfor kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager - herunder vil der være sager, der afføder en fornyet drøftelse på et senere møde. Mødedatoerne godkendte udvalget på mødet i august 2022, og er således faste og kan ikke ændres med mindre udvalget enstemmigt bestemmer det. Arbejdsplanen er et planlægningsredskab for både udvalg og administration, idet planen kan bruges til at prioritere udvalgets arbejdskraft og tidsforbrug. Nogle af oplysningerne i sagerne fra arbejdsplanen vil kunne være fortrolige, og bilaget er derfor lukket.
Udvalget forelægges en ny arbejdsplan for 2024 på et af de første møder i 2024.
Ekstra møder i 2023
Administrationen gør opmærksom på, at der i arbejdsplanen er indsat to nye møder udover de almindelige møder i social- og psykiatriudvalget. Det drejer sig om:
Det bemærkes desuden, at der er planlagt et besøg i Flexklinikken sammen med udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ifm. udvalgenes almindelige udvalgsmøde den 28. august. Besøget vil foregå kl. 15.00-16.00, hvorefter social- og psykiatriudvalgets almindelige møde begynder.
Social- og psykiatriudvalgets medlemmer opfordres til at sige til, såfremt der er udfordringer med deltagelse på ovenstående møder.
Såfremt udvalget social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets arbejdsplan for 2023 vedtaget - med mulighed for, at der løbende vil kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22068102.
Bilag 1: Lukket bilag.
Som følge af et overfald på en medarbejder den 8. juni 2022 på botilbuddet Orion iværksatte direktionen i Den Sociale Virksomhed en kerneårsagsanalyse. En kerneårsagsanalyse er en gennemprøvet og systematisk tilgang, der stort set altid tages i brug ved den type hændelser, og som skal sikre, at der drages den rigtige læring af hændelsen, samt at der kan peges på de mulige eller nødvendige forbedringer. Analysen er udarbejdet af en risikomanager og et analyseteam i Den Sociale Virksomhed, som har interviewet en række medarbejdere og ledere på Orion. Der er også afholdt analysemøde med psykiatrien.
Kerneårsagsanalysen peger på seks identificerede problemområder, som er udmøntet i konkrete forbedringstiltag i en handleplan. Forbedringstiltagene omhandler alarmsystemet, sikkerhed og beredskab, risikovurdering af beboerne, introduktion af nyansatte medarbejdere og udvikling af medarbejderkompetencer, dokumentation samt samarbejdet med psykiatrien. Handleplanen er udarbejdet med henblik på at sikre en prioriteret indsats af forbedringstiltagene, og det vil blive vurderet, hvad der skal til for at gennemføre de enkelte indsatser.
Konkret er der iværksat følgende forbedringstiltag:
Resultaterne fra kerneårsagsanalysen og handleplanen for den opfølgende indsats er præsenteret for ledergruppen og personalet på Orion på to personaleseminarer samt i den fælles ledergruppe i Den Sociale Virksomhed med henblik på fælles læring.
Forløb ved Arbejdstilsynet
Orion modtog den 17. juni 2022 som følge af hændelsen et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som påbød Orion at sikre, at arbejdet med beboere med risiko for voldelig adfærd planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold er effektivt forebygget, herunder sikre, at de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion i at udføre arbejdet.
Den 16. september 2022 kom Arbejdstilsynet med en ny afgørelse, hvor påbuddet blev afgrænset til at omhandle opgaven med at give depotinjektion i beboeres egen bolig.
Den 8. november 2022 sendte Orion sin tilbagemelding på afgørelsen. Tilbagemeldingen indeholdt en beskrivelse af de seks indsatsområder i kerneårsagsanalysen samt en procesplan for et nyt sundhedsrum, der giver mulighed for at flytte opgaven med depotinjektion ud af beboerens bolig.
Den 21. november 2022 afgjorde Arbejdstilsynet, at påbuddet var efterkommet.
22012962
Region Hovedstaden har fået udarbejdet en ny rapport om psykisk mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge født i Region Hovedstaden. Rapporten er baseret på Databasen Børns Sundhed, som omfatter data indsamlet af de kommunale sundhedsplejersker i barnets første leveår ved indskolings- og udskolingsundersøgelsen. Denne rapport har fokus på udskolingsalderen, og udover sundhedsplejerskens vurdering af eventuel mental mistrivsel indgår der information om psykiatriske diagnoser baseret på registerdata. Rapporten viser, at 11 % af de unge har mindst et tegn på psykisk mistrivsel, og at 12 % af de unge har en psykiatrisk diagnose ved udskolingsalderen. Det er desuden undersøgt, hvordan en række faktorer fra første leveår og indskolingsundersøgelsen er forbundet med psykisk mistrivsel og/eller psykisk sygdom ved udskolingsalderen. Der ses bl.a. sammenhæng mellem, at sundhedsplejersken har bemærkninger til ernæring/spisning ved 8-10 månedsalderen og en øget risiko for mistrivsel i skolen ved udskolingsalderen. Desuden ses en sammenhæng mellem at have problemer i forhold til jævnaldrende børn ved indskolingen og diagnosticeret psykisk sygdom i udskolingsalderen.
Rapporten bidrager således med viden, som kan bidrage til en tidligere opsporing af børn med risiko for udvikling af mental mistrivsel og/eller psykisk sygdom.
Rapporten præsenteres ved et temamøde på Rigshospitalet den 5. januar 2023, som regionsrådet tidligere fået invitation til. Program og tilmelding findes her:
www.conferencemanager.dk/temamoedementalsundhed/conference
Der er inviteret bredt til temamødet, herunder kommunerne i regionen, da temamødet ses som en del af den regionale rådgivningsforpligtelse over for kommunerne på forebyggelsesområdet.
Rapporten kan efter den 5. januar 2023 findes her:
www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/samarbejdspulje-og-forebyggelse/Sider/Boerns-sundhed.aspx
Forslag om årsagsanalyse vedr. psykisk mistrivsel blandt børn og unge
Det bemærkes, at Region Hovedstadens psykiatri har foreslået, at der igangsættes en årsagsanalyse, som skal give viden om, hvordan fremtidige indsatser i børne-ungepsykiatrien bør tilrettelægges, og et "bedste bud" på, hvordan man kan forebygge, at børn og unge udvikler psykiatriske vanskeligheder. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal ved deres møde den 9. januar 2023 drøfte et forslag om at finansiere årsagsanalysen med midler afsat til Region Hovedstadens plan for en styrket indsats på forebyggelsesområdet. Social. og psykiatriudvalget vil blive holdt orienteret om den videre proces for årsagsanalysen.
22064048