Der var afbud fra Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B) og Christine Dal (V)
Sag 4 blev flyttet op på dagsordenen.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg er vedlagt (bilag 3)
Indstilling 1 og 2 blev taget til efterretning.
Lone Bjørklund blev forhindret. I stedet deltog Martin Lund, hospitalsdirektør, i Region Hovedstadens Psykiatri, og Sven Knudsen, økonomi- og planlægningschef i Region Hovedstadens Psykiatri, med oplæg.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne overholder psykiatrilovens krav om at udarbejde udskrivningsaftaler, når patienter bliver udskrevet fra psykiatrien til et socialt botilbud, samt kvaliteten af udskrivningsaftalerne.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 96 % af de patienter i Region Hovedstaden, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, blev udskrevet uden en udskrivningsaftale. For regionerne samlet set er det 73 %, der ikke har fået en udskrivningsaftale. Derudover viser undersøgelsen, at ingen af de undersøgte udskrivningsaftaler lever op til indholdskravene i psykiatriloven. Det er for eksempel uklart, hvem der skal reagere, hvis den pågældende udskrivningsaftale ikke bliver overholdt.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at myndighedernes indsats for at sikre et sammenhængende forløb for borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold i sociale botilbud har været meget utilfredsstillende. Borgere med psykiske lidelser får i en række tilfælde ikke en koordineret indsats mellem region og kommune, hvilket kan medføre, at de ikke modtager de kommunale tilbud, som de har krav på ifølge serviceloven.
Social- og psykiatriudvalget orienteres med denne sag om resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse samt om, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri vil sikre, at regionen fremadrettet lever op til lovens krav om udskrivningsaftaler. Beretningen fra Rigsrevisionen er vedlagt som bilag 1.
Regionsrådet godkendte på møde den 22. august 2023 en udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning. Udtalelsen er vedlagt sagen (bilag 2).
Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Lone Bjørklund deltager på mødet og præsenterer, hvad Region Hovedstadens Psykiatri gør for at sikre udarbejdelsen af udskrivningsaftaler.
Om Rigsrevisionens undersøgelse
Rigsrevisionen har i 2022 iværksat en undersøgelse af, om myndighedernes indsats for at sikre et sammenhængende forløb for borgere med indlæggelser i psykiatrien og ophold i sociale botilbud har været tilfredsstillende. I undersøgelsen indgår følgende spørgsmål:
Beretningen blev offentliggjort den 1. juni 2023.
Rigsrevisionen konkluderer i beretningen blandt andet:
Det er Rigsrevisionens vurdering, at myndighedernes indsats for at sikre et sammenhængende forløb for borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold i sociale botilbud samlet set har været meget utilfredsstillende. Den undersøgte gruppe af borgere med psykiske lidelser får i mange tilfælde ikke den lovpligtige koordinerede indsats mellem region og kommune. Det kan medføre, at denne gruppe borgere ikke modtager de kommunale tilbud, som de har krav på ifølge serviceloven.
Regionerne har i mange tilfælde ikke overholdt psykiatrilovens krav om at udarbejde udskrivningsaftaler, som skal sikre et sammenhængende forløb for borgerne. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende.
Rigsrevisionens analyse af 4.483 indlæggelser viser, at borgerne i 73 % af tilfældene bliver udskrevet fra indlæggelse uden den lovpligtige udskrivningsaftale. Rigsrevisionens gennemgang af 90 tilfældigt udvalgte sager viser, at i de 19 tilfælde, hvor der var udarbejdet en udskrivningsaftale, levede ingen af aftalerne op til indholdskravene i vejledningen til psykiatriloven. Der manglede fx oplysninger om den fremtidige behandling og om, hvem der havde ansvaret for at revurdere aftalen.
Der er indikationer på, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang har visiteret udskrevne borgere til et botilbud, som er godkendt til at håndtere borgerens behov. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
Undersøgelsen viser, at når kommunerne visiterer borgere med psykiske lidelser til botilbud, bliver de i 11 % af tilfældene visiteret til botilbud, som ikke er godkendt til målgruppen. Heri indgår ikke de borgere, som kommunerne ikke visiterer, herunder bl.a. borgere, der kommer på et herberg. Borgere med både psykiske lidelser og misbrug bliver i lidt over halvdelen af tilfældene visiteret til botilbud, som ikke er godkendt til at håndtere begge dele. Kommunerne har oplyst, at der i nogle tilfælde kan være gode socialfaglige grunde til dette. Undersøgelsen indikerer også, at kommunerne har været vidende om, at hvert 5. ophold på herberg for borgerne med psykiske lidelser er et langt ophold, selv om herberger er et midlertidigt tilbud.
Undersøgelsen omfatter borgerforløb i de to største kommuner i hver region; dvs. København og Frederiksberg kommuner i Region Hovedstaden. Alle borgere i undersøgelsen har haft mindst en psykiatrisk indlæggelse i perioden 2019-2021 og haft ophold på mindst et socialt botilbud, enten på et midlertidigt eller længerevarende botilbud eller på et herberg, forsorgshjem eller kvindekrisecenter.
Ifølge sundhedsloven er det et fælles ansvar for regionerne og kommunerne at sikre et sammenhængende forløb for borgere med psykiske lidelser, der udskrives med et behov for social støtte. Regionerne skal, jævnfør psykiatrilovens § 13 a-b, udarbejde en udskrivningsaftale for borgere med behov for et kommunalt socialt tilbud efter indlæggelse som fx et botilbud. Kommunernes rolle er at visitere borgerne til sociale tilbud.
Initiativer til at sikre udarbejdelse af udskrivningsaftaler
Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat flere initiativer for at rette op på de manglende udskrivningsaftaler:
Samarbejde og koordination med kommunerne om patienter
Udskrivningsaftaler har til formål at sikre samarbejde og koordination mellem den regionale psykiatri og kommunerne ved udskrivelse af patienter. Administrationen gør opmærksom på, at det lave antal udskrivningsaftaler ikke er udtryk for, at der generelt ikke er samarbejde og koordination på tværs af region og kommune i det enkelte forløb. Fx har Region Hovedstaden Psykiatri sammen med kommunerne stort fokus på at afholde netværksmøder. Netværksmødeskabelonen er udformet, så man kommer rundt om de emner, der er krav om at adressere i en udskrivningsaftale.
Derudover kan det nævnes, at 26 % af de patienter, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, bor på et botilbud, der er tilknyttet et af psykiatriens botilbudsteams. Region Hovedstadens Psykiatri har fem botilbudsteams, som kommer på botilbuddene ugentligt med henblik på at sikre et tæt samarbejde om og med patienterne.
Udskrivningsaftalerne er dog et vigtigt og nødvendigt lovbestemt instrument til at sikre den nødvendige koordination og planlægning efter en udskrivelse, hvilket blandt andet bidrager til at forebygge både gen- og tvangsindlæggelser.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om Rigsrevisionens beretning samt om, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri vil sikre udarbejdelse af udskrivningsaftaler fremadrettet, være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22039371
Bilag 1: Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud - juni 2023
Bilag 3: Oplæg til SPU d. 28.08.2023 - Region Hovedstadens Psykiatri
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Indstilling 1 blev taget til efterretning.
Indstilling 2 blev drøftet med bemærkning om, at udvalget sætter pris på samarbejdet med udsatterådet. Udvalget ønsker, at udsatterådet kommer med konkrete indspil til udvalgets politiske arbejde fremadrettet. Udvalget ønsker også at repræsentanter fra udsatterådet inviteres til at deltage i kommende dialogmøder mellem social- og psykiatriudvalget og psykiatriforeningernes fællesråd.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden nedsatte i 2019 et Udsatteråd med det formål at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov inddrages i politiske og administrative processer og beslutninger. Den nuværende udpegningsperiode for Udsatterådet løber fra marts 2021 til marts 2025.
Det fremgår af kommissoriet for Udsatterådet, at administrationen hvert andet år skal forelægge en status for rådets arbejde for det politiske udvalg, rådet hører under, dvs. social- og psykiatriudvalget.
Kommissorium for Udsatterådet er vedlagt som bilag 1.
Administrationen fremlægger med denne sag status på Udsatterådets arbejde med fokus på:
Udsatterådets forperson Ole Abildgaard Mikkelsen, der er direktør i organisationen WeShelter, deltager på mødet med et kort oplæg om, hvad Udsatterådet vil have fokus på fremover.
Hvilke temaer har Udsatterådet arbejdet med
Udsatterådet har udarbejdet et arbejdsgrundlag, som præciserer den målgruppe, rådet vil fokusere på, og formulerer rådets vision og de fokusområder, som rådet vil arbejde med. Arbejdsgrundlaget er dermed udsatterådets eget dokument - et fælles grundlag for rådets arbejde, der skal sikre enighed og fælles afsæt blandt rådets medlemmer og give regionens politikere og øvrige interessenter et indblik i rådets mærkesager.
Den nuværende version af arbejdsgrundlaget er fra november 2021. Udsatterådet har planlagt en strategidag i oktober 2023, hvor der blandt andet skal arbejdes med at revidere arbejdsgrundlaget.
Arbejdsgrundlaget er vedlagt som bilag 2.
I arbejdsgrundlaget beskrives fire fokusområder:
Udsatterådet vil arbejde for, at udsatte-faglighed skal implementeres som selvstændig og højt prioriteret faglighed. Udsatte-faglighed skal ikke være en specialiseret søjle, men en faglighed som går på tværs af alle medicinske specialer i sundhedssektoren.
Udsatterådet vil arbejde for, at der sker strukturelle forandringer, som sikrer, at socialt udsatte får den basale adgang til sundhedstilbuddene.
Udsatterådet vil arbejde for, at regionen etablerer forpligtende samarbejder på tværs af kommuner og region, hvor indsatserne omkring udsatte borgere betragtes som et fælles ansvar både økonomisk og strukturelt – på ledelsesplan såvel som blandt frontpersonalet.
Udsatterådet vil arbejde for, at regionen forbedrer deres vidensgrundlag, fx ved løbende at evaluere indsatsen over for socialt udsatte.
Udsatterådets arbejdsform
Udsatterådet holder fire ordinære møder årligt. Derudover er der løbende etableret arbejdsgrupper, der har til opgave at arbejde med fx planlægning af det årlige temamøde eller specifikke problemstillinger.
Jævnfør kommissoriet skal rådet planlægge et årligt temamøde med deltagelse af blandt andet regionspolitikere. Det er en opgave, som rådet generelt har prioriteret højt og brugt mange ressourcer på.
I januar 2020 holdt rådet en større konference i DGI Byen for en bred deltagerkreds med fokus på socialt udsattes behov i sundhedsvæsenet og med to konkrete løsningsforslag fra rådets side. I februar 2021 (under coronanedlukningen) holdt rådet et mindre møde på Teams for regionspolitikere med fokus på 10-årsplanen for psykiatri i et udsatteperspektiv. I marts 2022 holdt rådet et møde for regionspolitikere, brugerrepræsentanter, praktikere og centrale aktører med fokus på socialt udsattes adgang til almen praksis.
På rådets første temamøde i 2020 præsenterede rådet to konkrete løsningsforslag: En socialoverlægefunktion i somatik og psykiatri og udvidelse af socialsygeplejerskefunktionen i somatikken til også at omfatte psykiatrien samt en ”udsatteenhed” på tværs af region og kommune. Begge forslag er der efterfølgende sat budgetmidler af til i Region Hovedstaden.
Derudover har Udsatterådet gennem tiden gjort opmærksom på forskellige problemstillinger ift. socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. Rådet skrev fx i 2019 en henvendelse til regionens Center for Sundhed vedr. abstinens- og smertebehandling af patienter med rusmiddelafhængighed. Henvendelsen resulterede i, at der blev udarbejdet tre VIP-vejledninger til brug på tværs af somatik og psykiatri. Senest har Udsatterådet i juni 2023 henvendt sig til Center for Sundhed på baggrund af Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud for at høre, hvilke initiativer regionen vil tage for at leve op til reglerne om udskrivningsaftaler.
Udsatterådet har også flere gange skrevet debatindlæg om forskellige problemstillinger.
Hvordan har Region Hovedstaden inddraget Udsatterådet i politiske og administrative processer og beslutninger
Sekretariatsbetjeningen i Udsatterådet varetages af regionens Center for Sundhed. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.
Udsatterådet har afgivet høringssvar i forbindelse med diverse høringer i Center for Sundhed, ligesom rådet sammen med øvrige tilsvarende regionale råd og udvalg har deltaget i relevante møder ifm. regionale processer. Udsatterådet vil blive inddraget i arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan, bl.a. har rådet fået en plads i det advisory board, der bliver nedsat i den forbindelse.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på Udsatterådets arbejde være taget til efterretning.
Administrationen vil på baggrund af udvalgets drøftelse af ønsker til samarbejdet med Udsatterådet og til rådets fremadrettede arbejde planlægge opfølgning på denne drøftelse.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
18043860
Bilag 1: Kommissorium udsatteråd_oktober 2021
Bilag 2: Arbejdsgrundlag Udsatterådet_november 2021
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget drøftede den 15. august 2023 hændelsen i Region Hovedstadens Psykiatri den 21. juli 2023 på Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej samt iværksatte tiltag og analyser for at højne medarbejdernes sikkerhed og tryghed (sagsfremstilling vedlagt som bilag).
Som opfølgning herpå forelægges social- og psykiatriudvalget sag med henblik på drøftelse af forslag fra udvalgsformanden om, at udvalget afholder et temamøde om sikkerheden og trygheden for medarbejderne i Region Hovedstadens Psykiatri.
Regionsrådet blev ved mail den 4. august 2023 orienteret om, at Arbejdstilsynet har givet Retspsykiatrisk Ambulatorium et strakspåbud om, at arbejdet med højrisikopatienter planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold i arbejdet forebygges effektivt.
Region Hovedstadens Psykiatri har i den akutte fase efter hændelsen haft stort fokus på at tage sig af de berørte medarbejdere og patienter via tilbud om krisehjælp. Allerede inden strakspåbuddet blev afgivet, var der iværksat en række tiltag for at forebygge voldsomme hændelser og skabe tryghed blandt patienter og medarbejdere. Det drejede sig fx om aflåsning af yderdøre (bortset fra hovedindgangen), fast vagt i en midlertidig periode, psykologisk førstehjælp og tilbud om psykologbistand til medarbejdere, der er involveret i voldsomme situationer. Ved opfølgende tilsynsbesøg den 21. august 2023 vurderede Arbejdstilsynet, at strakspåbuddet er efterkommet med de tiltag, som Region Hovedstadens Psykiatri har gennemført i forlængelse af strakspåbuddet. Arbejdstilsynet udtrykte samtidig tilfredshed med både igangsatte og kommende tiltag for at skærpe sikkerheden.
Der er endvidere igangsat et analysearbejde som følge af hændelsen, hvor forretningsudvalget den 15. august 2023 bad om to kommissorier for henholdsvis en patientsikkerhedsanalyse og et arbejde, som skal munde ud i en handleplan med tiltag, der skal øge trygheden og sikkerheden hos medarbejderne.
Social- og psykiatriudvalgets formand foreslår, at udvalget afholder et særskilt temamøde med medarbejderrepræsentanter om medarbejdernes sikkerhed og tryghed.
Administrationen foreslår, at et sådant møde afholdes i slutningen af efteråret, så resultatet af drøftelserne kan indgå i færdiggørelsen af handleplanen. Tidspunktet herfor vil skulle tillrettelægges i sammenhæng med tidsplanen for analysearbejderne og processen i forretningsudvalget. En nærmere beskrivelse af arbejdet for udarbejdelse af handleplanen, og hvem der inddrages, inkl. eksterne ekspertkompetencer, vil fremgå af kommissoriet, der forelægges forretningsudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil forslag til involvering af social- og psykiatriudvalget i proces med at højne sikkerheden og trygheden for medarbejderne i Region Hovedstadens Psykiatri være godkendt.
Der kan komme udgiftskrævende forslag i forbindelse med den igangværende analyseproces i Region Hovedstadens Psykiatri.
Der planlægges kommunikationsinitiativer i forbindelse med arbejdet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
23050227
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg skal hvert år godkende datoer og tidspunkter for udvalgsmøder for det kommende år. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget forslag til mødedatoer i udvalget for 2024.
Social- og psykiatriudvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. forretningsordenen. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødedatoer for 2024 tager hensyn til forretningsudvalgets og regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødedatoer i social- og psykiatriudvalget for 2024. Der er med forslaget taget højde for medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, i kommuner og i Danske Regioner. Mødedatoer for 2024 er desuden lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i social- og psykiatriudvalget, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Social- og psykiatriudvalgets møder er så vidt muligt lagt på samme ugedag og tidspunkt, og vil som udgangspunkt blive holdt på Regionsgården i Hillerød. På den baggrund lægges der op til følgende mødedatoer for social- og psykiatriudvalget i 2024:
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil forslag til udvalgets mødedatoer for 2024 være godkendt.
De vedtagne datoer for møder i social- og psykiatriudvalget for 2024 vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
23046464
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, med bemærkning om, at udvalget ønsker en beskrivelse af behovet for akut psykiatrisk hjælp på Bornholm og mulighederne for lige adgang til akut psykiatrisk hjælp, så borgere møder samme kvalitet i alle dele af regionen.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget tog den 27. april 2022 orientering om en ny ensartet model for akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri til efterretning. Udvalget får med denne sag en status på implementeringen af ensartede akutteams og erfaringer med dette.
Den akutte indsats i psykiatrien i Region Hovedstaden omfatter psykiatriske akutmodtagelser og psykiatriske sengeafsnit. Her kan borgere og pårørende, der har behov for øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, henvende sig døgnet rundt enten telefonisk eller ved at møde op på akutmodtagelsen. Det er ikke nødvendigt med forudgående visitation. Der findes psykiatriske akutmodtagelser på følgende fem centre: Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød. På Bornholm varetages den akutte psykiatri af somatisk akutmodtagelse.
Som et supplerende tilbud er der siden 2011 gradvist etableret ambulante akutteams på de fem psykiatriske centre. Region Hovedstaden Psykiatri har siden 2022 arbejdet med en ensartning af akutteams på tværs af regionen. Formålet har været en ensartning af tilbud, åbningstider, målgruppe, serviceniveau og udgående funktion i den ambulante akutbetjening i psykiatrien.
Målgruppen til akutteam er patienter med behov for kortvarig ambulant akut opfølgning, der kan afkorte eller anvendes i stedet for en indlæggelse. Det er en forudsætning, at patienten ikke er i målgruppen for andre ambulante tilbud, som vil kunne varetage opfølgningen. Akutteamet består bl.a. af sygeplejersker, læge, psykologer og socialrådgiver, der tilbyder akut ambulant og mulighed for udgående behandling af voksne med en akut opstået psykiatrisk problemstilling. Akutteams udgør således i dag et væsentligt element i den akutte ambulante indsats i psykiatrien. I 2022 blev knap 2.600 patienter (unikke cpr. nr.) behandlet i akutteams.
I 2022 er der ansat psykiatriske socialsygeplejersker, som rådgiver og vejleder medarbejdere i forhold til social udsathed og borgere med en psykiatrisk problemstilling og samtidigt misbrug. Socialsygeplejerskerne har et organisatorisk ophæng i akutteamet. Der er planlagt en evaluering af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien og socialoverlægefunktionen, herunder socialsygeplejerskernes organisatoriske forankring i akutteams. Social- og psykiatriudvalget får på mødet 21. november 2023 præsenteret første del af evalueringen, en erfaringsopsamling vedr. implementering af socialsygeplejerske- og socialoverlægefunktionen. Den endelige evalueringsrapport vedr. socialsygeplejerskefunktionen vil være færdig med udgangen af 2024.
Der er nedsat en koordinationsgruppe for det psykiatriske akutområde i Region Hovedstaden Psykiatri, der har til opgave at følge implementeringen af bl.a. ensartning af akutteams.
Status på implementering af ensartet model for akutteams
Alle psykiatriske centre med akutmodtagelse har et akutteam. Psykiatrisk Center Bornholm har ikke et akutteam, men et udgående psykiatrisk team, hvilket beror på, at teamet er mindre og dermed ikke har mulighed for at leve op til de samme åbningstider som de andre akutteams i regionen.
Som led i arbejdet med at sikre ensartede tilbud og serviceniveau er der i Region Hovedstaden udarbejdet en patientforløbsbeskrivelse for psykiatriske akutteams på tværs i regionen. Patientforløbsbeskrivelsen indeholder beskrivelse af målgruppe, hvilke forløb der tilbydes i et akutteam, og hvad de enkelte forløb indeholder. Derudover er der udarbejdet en vejledning i forhold til visitation til akutteam for at sikre en ens praksis på tværs af regionen. Der kan visiteres til tre forløb i akutteam: Afklarende, forberedende og stabiliserende forløb. Tilbagemeldingen fra akutteams er, at patientforløbsbeskrivelserne er brugbare, men endnu ikke fuldt implementeret. Dette skyldes bl.a., at det tager tid at ændre arbejdsgange, fx at være mere udgående, og at flere akutteams har rekrutteret og oplært nye kollegaer. Alle sengeafsnit og ambulatorier skal gøres bekendt med ændringerne og visitere efter den nye vejledning. Derfor følges implementeringen i koordinationsgruppen for det psykiatriske akutområde, så der løbende kan vurderes, om der skal yderligere tiltag til. Implementeringen af ensartning af akutteams forventes fuldt implementeret med udgangen af 2023.
I arbejdet med ensartning af akutteams er der også sket en ensartning af åbningstider, således at alle centre med akutteams tilbyder aften- og weekendåbnet. Dette gælder dog ikke Psykiatrisk Center Bornholm, hvor det udgående psykiatriske team kun har åbent i dagtimerne på hverdage.
Hos nogle centre, hvor der ikke tidligere har været åbent om aftenen og i weekenden, arbejdes der stadig med, at medarbejderne kan aftale patientsamtaler eller hjemmebesøg om aftenen eller i weekenden. Implementeringen af de udvidede åbningstider er sket løbende gennem første halvår af 2023, da der flere steder skulle rekrutteres til akutteam for at kunne bemande funktionen i hele åbningstiden. Der er stadig enkelte akutteams, der er i gang med oplæring af nye personaler, og hvor der er vakante stillinger. De fleste er dog fuldt bemandet. Da implementeringen af de udvidede åbningstider er sket løbende, er der på nuværende tidspunkt kun begrænsede erfaringer med de udvidede åbningstider. På koordinationsgruppens møde i november samles der bl.a. op på erfaringerne med de udvidede åbningstider.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om status på implementeringen af akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
23040174
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkender de primært ansvarlige politiske udvalg, der skal følge op på de godkendte budgetinitiativer i årets budgetaftale. Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for opfølgning på i alt fem budgetinitiativer. Nærværende orientering er status for opfølgning på budgetinitiativer for 2. kvartal 2023.
Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for opfølgning på fem budgetinitiativer. Budgetinitiativerne, som indgik i budgetaftale 2023, fremgår nedenfor med en kort status for gennemførelsen af disse. Endvidere er som bilag vedlagt en samlet oversigt med uddybende status for opfølgning på budgetinitiativerne pr. primo juli 2023.
1. Børne- og ungdomspsykiatri: Der er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem til en øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien for at imødekomme den kraftige vækst i antal henvisninger:
Med budgetaftalen for 2023 styrkes børne- og ungdomspsykiatrien med hhv. 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem. Heraf finansieres 8 mio. kr. direkte gennem omprioriteringer fra Region Hovedstaden Psykiatris administration til behandling. De resterende 22 mio. kr. i 2023 og 27 mio. kr. i 2024 finansieres af den politiske prioriteringspulje.
Midlerne er allokeret til to store udvidelser af eksisterende afsnit, samt mindre udvidelser af andre eksisterende afsnit. Når kapacitetsudvidelsen i 2023 er fuldt implementeret, forventes den samlede kapacitet at være øget med godt 1.000 ekstra patienter om året. Afledt af de store ambulatorieudvidelser, skal de fysiske rammer ligeledes udvides i løbet af 2023. Der skal samlet set rekrutteres omkring 50 medarbejdere i klinikken.
Baseret på Region Hovedstadens Psykiatris præsentation af initiativer indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, der blev forelagt forretningsudvalget den 11. oktober 2022, er der løbende i det første halvår 2023 blevet ansat ledere, klinikere og lægesekretærer som led i kapacitetsudvidelsen. Det samlede antal medarbejdere i ambulatorierne blev øget betydeligt i 2022, og et halvår inde i 2023 er kapaciteten fortsat øget markant. Man er således godt på vej til at effektuere de målsætninger for nyansættelser, der er sat for 2023. Det har været svært at rekruttere speciallæger og specialpsykologer. Mange af de sygeplejersker og psykologer der ansættes, er enten nyuddannede eller har ikke den nødvendige erfaring, hvorfor der pågår en stor og løbende oplæringsindsats i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center af disse nye medarbejdere. Der har i første kvartal 2023 endnu en gang været en relativt stor stigning i antal af henviste børn og unge til udredning. Dette samtidig med, at den fulde kapacitet stadig ikke er fuldt indfaset, har betyder, at målopfyldelsen vedr. udredningsretten også har været dalende i foråret. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forventer, at målopfyldelsen vil stige de kommende måneder i takt med, at flere klinikere ansættes og oplæres samt, at der forventeligt sker et fald i antallet af henviste patienter på grund af de periodiske udsving, der normalt ses i løbet af året. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er på nuværende tidspunkt i gang med at revidere handlingsplanen for kapacitetsudvidelsen. I den forbindelse er der blevet holdt et stort to-dages event for medarbejdere og ledere for at sikre involvering og ejerskab til de kommende initiativer.
De fysiske rammer er stadig en stor udfordring på flere af matriklerne. På Bispebjerg og i Hillerød er der ikke mulighed for udvidelse grundet lokaleudfordringer. I Glostrup har Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center fået midlertidig råderet over de bygninger, som tidligere blev brugt af retspsykiatrien, hvilket har givet den nødvendige plads frem til medio 2024, hvor man forventeligt samler det meste af den ambulante virksomhed fra Glostrup i et nyt stort lejemål i Glostrup. Der har vist sig at være en større arbejdsmiljømæssige udfordringer forbundet med udvidelsen og i at sikre, at de ansatte har lyst til at forblive på afsnittet. Centerledelsen og afsnitsledelsen arbejder med en særskilt plan herfor, ligesom arbejdsmiljøorganisationen løbende involveres.
2. Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed (STIME): Fra 2024 afsættes der 3,2 mio. kr. årligt til STIME og 100.000 kr. ekstra i 2024 til etableringsomkostninger - der er allerede midler i 2023:
Med budgetaftalen for 2023 finansieres af den politiske prioriteringspulje en yderligere udvidelse af STIME med 3,3 mio. kr. i 2024 og 3,2 mio. kr. fra 2025, således at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har mulighed for at understøtte, at alle 29 kommuner i regionen kan inviteres til deltagelse i STIME-samarbejdet fra 2024 og frem. Målgruppen for STIME er børn og unge fra 3 til 17 år, der er påvirket i deres funktionsniveau i en grad, der ikke kræver udredning og behandling i psykiatrien. Sundhedsstyrelsen har bevilget yderligere projektmidler til at udvikle endnu et spor i STIME målrettet tidlige tegn på OCD.
Pr. 15. august 2023 er der samarbejde med i alt 16 kommuner i regionen om STIME. Der er indgået aftale om opstart af yderligere fire kommuner i 2024, og der er aftalt møde med yderligere en kommune. STIME er drøftet i sundhedsklyngerne, som alle har fokus på mistrivsel hos børn og unge. Forventningen er, at psykiatrien kan indgå samarbejde med samtlige 29 kommuner med udgangen af 2025 under forudsætning af, at kommunerne ønsker at indgå i partnerskabet.
Region Hovedstaden bidrager med viden og sparring til de andre regioner, om deres udrulning af STIME, hvor der også sker fremdrift. STIME-modellen og erfaringerne herfra er et væsentligt omdrejningspunkt i arbejdet med etablering af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne som del af den nationale 10-årsplan for psykiatrien.
3. Voksenpsykiatrien: Der er afsat 3,2 mio. kr. i 2023 til opnormering af F-ACT teams (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom):
Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2023, at finansiere 3,2 mio. kr. i 2023 til F-ACT teams for ældre psykiatriske patienter. Fra finanslovsaftalen i 2020 frigøres 50 mio. kr., som overføres fra anlæg til drift i 2024. Jf. regionsrådsbeslutning den 14. marts 2023 afsættes af dette beløb 8,2 mio. kr. til opfølgende indsatser efter hændelsen i Field's, primært til F-ACT og OPUS.
De afsatte midler anvendes, dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver, og dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover er afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm. Budgettet er udmøntet til centrene. Den nedsatte koordinationsgruppe for F-ACT for ældre har d. 20. juni 2023 afholdt sit andet koordinationsmøde. Der vil i løbet af efteråret 2023 blive udviklet en model for F-ACT som er tilpasset ældrepsykiatri, som vil blive testet afprøvet fra primo 2024. Den digitale understøttelse i Sundhedsplatformen af F-ACT-boardet (DASH board) forventes at være klar ved udgangen af 2023.
4. Etablering af tværsektoriel udsatteenhed: Der er afsat 2 mio. kr. årligt:
Med budgetaftalen for 2023 finansieres af den politiske prioriteringspulje 2 mio. kr. årligt til etablering af tværsektoriel udsatteenhed.
I arbejdet med etablering af en tværsektoriel udsatteenhed er der aktuelt fokus på at aftale den fælles organisering med Københavns Kommune, hvor både Socialforvaltningen, rusmiddelområdet og Jobcentret indgår i samarbejdet sammen med psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden. På tværs af de nævnte aktører er der nu udviklet et forslag til at udvide den eksisterende organisering i det forhenværende projekt - og nu faste team - ”Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet”. Den fælles fremskudte psykiatri- og rusmiddelindsats består således af et tværfagligt team, der udgøres af én fremskudt psykiatrisk sygeplejerske og speciallægedækning fra Psykiatriens Gadeplansteam, én fremskudt rusmiddelbehandler fra Københavns Kommunes rusmiddelindsats, én fremskudt myndighedssagsbehandler fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed, én fremskudt medarbejder fra Jobcenter København.
Pr. 1. januar 2024 udvides indsatsen med et team mere med samme bemanding og kapacitet. Rekruttering hertil er i gang. Målgruppe- og visitationsbeskrivelse er endvidere udviklet i det tværsektorielle samarbejde - og afventer aktuelt, at den tværsektorielle styregruppe godkender beskrivelserne med deadline i sep. 2023.
5. Udvidelse af antal pladser på bo- og aktivitetstilbuddet Lyngdal for at imødekomme kommunernes stigende efterspørgsel på højtspecialiserede døgnpladser:
Den Sociale Virksomhed udvider med i alt syv pladser på bo- og aktivitetstilbuddet i Lyngdal, hvoraf to af pladserne blev etableret i 2022. Lyngdal er et botilbud til voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og lav psykisk udviklingsalder. I løbet af 2023 udvides med yderligere fem pladser: en plads pr. 1. maj 2023, to pladser pr. 1. juni 2023 og de resterende to pladser i løbet af 2. halvår af 2023.
Pr. juli 2023 er status på antal borgere, der er indgået aftaler med kommuner om i forhold til de nye pladser, følgende:
- Kontrakt er underskrevet for tre borgere
- To borgere er i visitation i kommunen til de nye pladser
- Der forventes at være kontrakter på yderligere to borgere pr. 1. september 2023
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer for 2023 være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt en kvartalsvis status for opfølgning på initiativer i regi af budgetaftale 2023 på møder den 21. november 2023 og i starten af 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23019731
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med overenskomsten for 2022 mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev det aftalt at indføre et sundhedstjek for alle beboere over 18 år på botilbud. Formålet er at sikre lighed i sundhed og bidrage til øget levetid og livskvalitet for borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau.
Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed en række botilbud, hvor aftalen om sundhedstjek skal implementeres.
Administrationen fremlægger med denne sag status på implementeringen af sundhedstjek på botilbud i Den Sociale Virksomhed.
Den Sociale Virksomhed består af 19 botilbud, hvoraf 11 botilbud er omfattet af overenskomstaftalen om sundhedstjek: Orion, Lunden, Skovvænget, Rønnegård, Bredegaard, Solgaven, Lyngdal, Kamager, Jonstrupvang, Østervang og Hulegården.
Målsætningen er, at alle inkluderede borgere inden udgangen af 2024 skal have tilbud om et sundhedstjek. Efter implementeringsperioden skal borgerne på de 11 tilbud tilbydes et sundhedstjek hvert andet år.
Sundhedstjek gennemføres af borgerens praktiserende læge og indeholder:
Status på gennemførelse af sundhedstjek
Antallet af borgere på botilbud i Den Sociale Virksomhed, der skal tilbydes et sundhedstjek inden udgangen af 2024, er pr. 1 juni 2023 opgjort til 359 borgere. Seneste opgørelse af 20. juni 2023 viser, at 127 borgere er tilbudt sundhedstjek. Der mangler aktuelt pålidelige data om antallet af gennemførte sundhedstjek. Den Sociale Virksomhed vil fremadrettet have fokus på at sikre, at tilbuddene registrerer gennemførte sundhedstjek i borgernes journal.
På to botilbud har der været forsinkelse i implementeringen af sundhedstjek. På Orion er de i gang med implementeringen og har gennemført nogle sundhedstjek, men de har også en del beboere, der har takket nej. På Lunden har de endnu ikke gennemført sundhedstjek, men de forventer at have gennemført alle sundhedstjek løbet af 2023.
Årsagerne til forsinkelsen er blandt andet et øget ressourcetræk blandt personalet på Orion og i ledelsen på Lunden som følge af en alvorlig hændelse på Orion, hvor lederen af Lunden i en periode også varetog ledelse af Orion. Derudover har der på begge tilbud været udskiftning af medarbejdere i sygeplejersketeamet.
Opmærksomhedspunkter i forhold til implementering af sundhedstjek:
Den Sociale Virksomhed har udarbejdet et standardbrev til praktiserende læger (vedlagt som bilag 1) og informationsmateriale til borgere og pårørende om sundhedstjek.
Borgerne og borgernes værger er positive over for tiltaget og over for at give samtykke til, at der udveksles helbredsoplysninger med praktiserende læge, herunder at der bestilles tid til et sundhedstjek.
Implementering af sundhedstjek evalueres nationalt.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på implementeringen af sundhedstjek på botilbud i Den Sociale Virksomhed være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Brev til lægen om sundhedstjek - opdateret version
Formanden stillede i forbindelse med punktet forslag om at flytte udvalgsmødet den 28. september 2023 til en ny dato.
Et enigt udvalg valgte at flytte mødedatoen til den 26. september 2023 i tidsrummet kl. 12-15.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget har ønsket en orientering om den aktuelle udvikling i antal færdigbehandlingsdage i psykiatrien.
Færdigbehandlingsdage er det antal dage, hvor sengepladser er belagt med patienter, der venter på et kommunalt tilbud (fx plads på et døgntilbud), men som efter en lægelig vurdering er færdigbehandlede. Det vil sige, at behandlingen er afsluttet, eller at indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling.
Der er i første halvår 2023 registreret i alt 5.440 færdigbehandlingsdage på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden for patienter med bopæl i Region Hovedstaden. I 2021 udgjorde antallet af færdigbehandlingsdage 8.526, mens antallet i 2022 var faldet til 7.768 færdigbehandlingsdage.
Det skal bemærkes, at de ovennævnte data for 2023 ikke kan anvendes til at prognosticere antallet af færdigbehandlingsdage for hele 2023, da det vil medføre en overprognosticering. Dette skyldes tekniske forhold relateret til Sundhedsdatastyrelsens opgørelsesmetoder.
Desuden kan bemærkes, at en prognose for udvikling i færdighandlingsdage inden for psykiatrien som udgangspunkt vil være præget af stor usikkerhed, da færdigbehandlingsdagene vedrører relativt få patienter. De 7.768 færdigbehandlingsdage i 2022 vedrørte således kun 162 patienter, svarende til en gennemsnitlig færdigbehandlingsperiode på knap 50 dage.
Administrationen har igangsat et udviklingsarbejde for at undersøge muligheden for at tilføje færdigbehandlingsdage i psykiatrien til den eksisterende datapakke for det nære sundhedsvæsen, herunder undersøges muligheden for at udarbejde data, der kan sammenligne udviklingen på måneds- eller kvartalsniveau.
Social- og psykiatriudvalget vil ultimo 2023 blive orienteret om arbejdet med datapakkerne for færdigbehandlede i psykiatrien.
23047453