Bilag 1: Bilag_Oversigt_Inaktive kapaciteterGodkendt.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge sundhedsloven har regionerne ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Det betyder, at det er regionens ansvar at sikre en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis i regionen. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at træffe beslutninger om lægedækning til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvorfor udvalget med denne sag informeres om den aktuelle status på lægedækningen i regionen.
Med denne sag gives en status vedr. lægedækningen i Region Hovedstaden; konkret gives et overblik over aktive og inaktive lægekapaciteter samt graden af lægepraksis i regionen, der er åbne for patienttilgang pr. 3. januar 2023 - derudover gives en orientering om pågående og kommende indsatser for rekruttering og fastholdelse.
Formålet med sagen er at give et kontinuerligt overblik over eventuelle fremtidige udfordringer/opmærksomheder ift. lægedækningen i regionen, og hvordan disse imødekommes.
Status på aktuel lægedækning i almen praksis
Siden sidste status, oktober 2022, er flere kapaciteter tildelt læger og afventer aktivering. Den samlede mængde kapaciteter i almen praksis i regionen er øget med 3 kapaciteter som følge af den årlige kapacitetsvurdering.
Pr. 3. januar 2023 er det aktive antal kapaciteter i regionen på 1.097, hvilket er 2 færre aktive kapaciteter siden sidst.
Der er udover de 1.097 aktive kapaciteter samlet set 34 inaktive kapaciteter pr. 3. januar 2023.
De inaktive kapaciteter skrives i bilag 1. De er udgjort af:
Den samlede kapacitet, inkl. ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.131 kapaciteter.
Det gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet er aktuelt pr. 3. januar 2023 i gennemsnit 1.727 sikrede pr. kapacitet. Bilag 2 viser udviklingen i antal aktive kapaciteter samt udviklingen i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet siden 2016.
Puljekapaciteter
Udover de oven for nævnte kapaciteter etablerede regionen d. 27.11.2019 ti ekstra puljekapaciteter. Disse puljekapaciteter kan anvendes ved uforudsete lægedækningsudfordringer i geografiske områder. To af disse kapaciteter er udmøntet i områder, der på opgørelsestidspunktet havde haft mere end 85% lukket for patienttilgang i seks måneder og ikke havde kapaciteter på vej til området med aktiveringsfrist inden for tre måneder. Der er altså forsat 8 pulje kapaciteter tilbage, der kun aktiveres ved særlige og akutte lægedækningsudfordringer. Disse kapaciteter indgår derfor ikke i oversigten over inaktive kapaciteter (bilag 1 - Oversigt over inaktive kapaciteter).
Lægedækning på Bornholm
Praksisklinikken drives efter Sundhedslovens §227 stk. 6, hvor regionen har mulighed for - i en kortere periode - at etablere et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud i tilfælde, hvor der er akut brug for at sikre lægedækning. Dette imens, at regionen arbejder på en løsning på den akutte lægemangel på Bornholm.
Kapaciteten fra Praksisklinikken og den ophørte læge har været i opslag flere gange - senest i efteråret 2022. Trods en større rekrutteringsindsats i samarbejde med Bornholms Regionskommune og Bornholms Hospital, modtog regionen desværre ingen ansøgninger til kapaciteterne.
Aktuel status på de to bornholmske kapaciteter er, at:
Status på borgernes lægevalgsmuligheder
34 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter, svarende til 201 ud af i alt 594 praksis. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter.
Overordnet opleves dog forsat en udfordring i antallet af inaktive kapaciteter. I dialogen med lægerne med tildelt – men ikke-aktiveret kapacitet – italesætter lægerne især en udfordring med at finde og ansætte kompagnoner i deres ledige kapaciteter.
I den vedhæftede Åbne-lukkestatus (bilag 3) er der følgende opmærksomheder:
Planlægningsområde | Opmærksomhed | Handling |
Indre by | 85% lukket i januar | Regionen er opmærksomme på lukningsgraden og følger den over tid. Lukningsgraden kan ændre sig fra dag til dag.
|
Egedal | Høj grad af lukkede praksis over tid | 1 kapacitet har været i opslag og er tildelt læge. Der afventes aktivering af kapacitet. Rekrutteringsfunktionen er i tæt dialog med lægen.
|
Amager | Høj grad af lukkede praksis over tid | Obs! Flere praksis på Amager har selektivt åbent. Det fremgår ikke af åbne-lukkestatus, der registrerer data ift. om praksis generelt har lukket. 3 kapaciteter har netop været i opslag og afventer tildeling – derudover afventes aktivering af 4 kapaciteter. Yderligere er der udsendt et brev til læger på Amager med tilbud om at holde praksis selektivt åbent for patienter bosiddende på Amager (selvom praksis generelt er lukket for patienter).
|
Valby | Høj grad af lukkede praksis over tid | 1 kapacitet har været i opslag og er tildelt læge. Der afventes aktivering af kapacitet. Rekrutteringsfunktionen er i tæt dialog med lægen. |
Vallensbæk | 100% lukket i januar | I foråret opslås 1 kapacitet i Vallensbæk. Derudover er der 2 tilbageleverede kapaciteter i Vallensbæk, der afventer vurdering om evt. omfordeling inden opslag.
|
Indsatser for rekruttering og fastholdelse af læger
For at sikre tilstrækkeligt med praktiserende læger, der kan indgå i regionens kapaciteter, arbejder rekrutteringsfunktionen med indsatser for at få flere læger til at vælge almen praksis og med at understøtte etablerede praktiserende læger i deres muligheder for et godt arbejdsliv, så de får lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.
2023 byder på en række indsatser, hvor nye veje afprøves med henblik på at rekruttere og fastholde læger i almen praksis. Årsagen til at dette arbejde kan lade sig gøre, er den opnormering af rekrutteringsfunktionen, der blev besluttet i tredje kvartal af 2022, hvoraf den ene projektmedarbejder er ansat og den anden stilling aktuelt er i genopslag med forventelig ansættelse pr. 1. april 2023.
Følgende indsatser planlægges igangsat i 2023:
Afdækning af præferencer
En forudsætning for at kunne målrette de kommende aktiviteter er viden om lægernes præferencer og behov. Rekrutteringsfunktionen har derfor et særligt stort fokus på kortlægning af lægernes præferencer. Derfor vil rekrutteringsfunktionen gennemføre diverse brugersurveys – både ved at stille få, standardiserede spørgsmål ved afslutningen af den løbende mundtlige og skriftlige dialog med lægerne og ved at stille mere dybdegående, semistrukturerede spørgsmål til deltagerne ved arrangementer. Derudover bidrager rekrutteringen ind i den kommende VIVE-afdækning af yngre almenmedicineres karrierevalg med fokus på valg og fravalg af beskæftigelse i almen praksis og holder sig løbende opdateret om resultater fra denne og lignende undersøgelser på området.
Fastholdelses- og rekrutteringsindsatser
I 2023 planlægger rekrutteringsfunktionen afholdelse af arrangementer og gå-hjem-møder for seniorlæger og yngre læger på vej i praksis i tæt samarbejde med kommuner og PLO-H. Yderligere har rekrutteringsfunktionen særligt fokus på kendskab til funktionen og rådgivning herved blandt uddannelseslæger.
I 2023 bliver det også muligt at opretholde en tættere dialog og opfølgning på:
Igennem en mere proaktiv dialog kan rekrutteringsfunktionen afdække præferencer og behov hos lægerne og målrette rådgivningen hertil. Det bliver også muligt at adressere eventuelle barrierer for at nedsætte sig eller blive i praksis og støtte op om en løsning herpå, fx gennem vejledning i overenskomstens muligheder, matching af læger til aflastning og generationsskifte, eller dialog med kommunen om lokaler.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres kvartalsmæssigt om status på lægedækningen i regionen.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser, da beskrevne initiativer ligger inden for de økonomiske og driftsmæssige ramme
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22072679
Bilag 1: Bilag_Oversigt_Inaktive kapaciteter
Bilag 2: Udvikling i aktive kapaciteter og gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet
Bilag 3: Åbne-lukkeoversigt_Okt 2022 -jan 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget bemærkede, at de ønskede, at administrationen genbesøgte udformningen af beregningsmodellen. Udvalget bemærkede, at der er lang ventetid til psykoIogbehandling på Bornholm og ønsker derfor et fokus på hvordan rekrutteringsudfordringer på psykologområdet på øen kan afhjælpes.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Regionen har kompetencen til at fastlægge og fordele kapaciteten på psykologområdet. Fordeling af psykologkapaciteten er tidligere blevet besluttet i samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp, men samarbejdsudvalget har ikke (længere) kompetencen hertil. Administrationen indstiller, at der politisk træffes beslutning om principper for de ledige psykologkapaciteter. Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingerne, vil den daglige drift af både vurdering af kapacitetsfordeling på baggrund af den nye beregningsmodel og den løbende fordeling af de ledige psykologkapaciteter blive uddelegeret til administrationen.
Det er et af regionens politiske mål at medvirke til lighed i sundhed. Det fordrer en kapacitetsplanlægning, som er på forkant og tager højde for såvel behovet for et tilstrækkeligt antal praktiserende psykologer og en hensigtsmæssig fordeling af disse.
Der er i alt 286 psykologkapaciteter fordelt på 37 planlægningsområder, som er inddelt i fem planområder. Når en psykolog med ydernummer ophører, leveres kapaciteten tilbage til regionen, som tager stilling til, hvor kapaciteten skal placeres. Administrationen anvender en beregningsmodel, som hjælperedskab til den løbende vurdering af, hvor de ledige psykologkapaciteter geografisk set bedst placeres i regionen. Det foreslås med denne sag, at beregningsmodellen justeres for bedre at imødekomme såvel de praktiserende psykologers, som administrationens ønsker til drift af området.
Den nuværende beregningsmodel og proces
Den nuværende beregningsmodel har været forsøgt revideret i 2021, men opfylder fortsat ikke samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp's ønsker for vægtning af kapacitet til fx større byer. Ligeledes vurderes beregningsmodellen af administrationen som mangelfuld i forhold til at tildele kapacitet til de planlægningsområder med størst behov for yderligere kapacitet.
Den nuværende beregningsmodel har fire variable, som anvendes til at vurdere fordelingen af kapaciteter: Antal borgere per psykolog, ventetider over 12 uger, psykologernes omsætning samt borgernes pendling. Det uhensigtsmæssige ved denne beregningsmodel er, at både ventetider, omsætning og pendling er påvirkelig og afhængige af hinanden, og det har vist sig, at det skaber en uønsket selvforstærkende effekt, som skævvrider vurderingen af, hvilket planlægningsområde, der har størst behov.
Desuden er der behov for at optimere de interne administrative processer for at sikre en sammenhængende og meningsfuld styring af kapaciteter på psykologområdet.
Ny beregningsmodel for placering af ledige kapaciteter
Efter grundigt input fra samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp forelægger administrationen et forslag til en ny beregningsmodel og proces baseret på tre primære fokusområder (se bilag 1 for yderligere detaljer):
Administrationen indstiller med denne sag, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender forslaget til ny beregningsmodel med følgende tre grundelementer: befolkningstal, ventetidstal og henvisningstal. I nedenstående figur ses, hvordan de tre grundelementer vægtes i procent samt en teknisk præcisering af tallet, som indgår i beregningsmodellen.
Beregningsmodellen ændrer ikke på de aktive psykologers geografiske placering, men fordeler udelukkende de ledige kapaciteter, som opstår når et ydernummer returneres til regionen, eller hvis en psykolog får tilladelse til at flytte sin praksis til et andet planlægningsområde og dermed efterlader en kapacitet i det fraflyttede planlægningsområde.
I bilag 2 ses, hvordan den nye beregningsmodel vil fordele de aktuelle ledige kapaciteter samt i bilag 3 en geografisk kort af fordelingen af regionens psykologkapaciteter.
Proces for ledige psykologkapaciteter
Det vigtigste at fremhæve ved den nye proces om håndtering af ledige kapaciteter er, at de ledige psykologkapaciteter først bliver tilbudt til regionens psykologer i kraft af praksisflytning (psykologerne skal holde sig orienteret via en flytteoversigt på sundhed.dk). Årsagen til, at administrationen ønsker at øge fleksibiliteten i forhold til flytning er, at en psykolog fortsat er forpligtet til at overholde minimumsomsætningen. Hvis en psykolog derimod får nyt ydernummer via Bedømmelsesudvalget, har psykologen tre år til at etablere sig, før minimumsomsætningen træder i kraft. Hermed vil den nye proces muliggøre og understøtte, at psykologkapaciteten benyttes bedst muligt.
Nedenstående figur illustrerer den nye proces i et årshjul. Der tilbydes som udgangspunkt ledige kapaciteter til flytning hele året, bortset fra når der én gang om året udarbejdes en kapacitetsfordeling og to gange om året sendes ledige kapaciteter til Bedømmelsesudvalget.
Det er vigtigt for administrationen at sikre stabilitet i planlægningsområderne. For at forhindre, at psykologer kun arbejder kortvarigt i ét planlægningsområde, har samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp besluttet, at psykologer skal have praktiseret i mindst to år i samme planlægningsområde samtidig med at overholde minimumsomsætningen, inden de igen får mulighed for at flytte.
Kort opsummeret vil den nye beregningsmodel give en geografisk placering af ledige psykologkapaciteter, som tager højde for vigtige udfordringer, således at borgerne på sigt vil have en lige adgang til psykologhjælp, der hvor behovet er størst. Administrationen forventer, at regionens psykologer vil opleve de nye tiltag som et bidrag til at gøre ydernummerordningen mere attraktiv.
Til orientering vil udvalget på det næstkommende møde den 23. marts 2023 få en orientering om anvendelse af de samlede midler på psykologområdet i Region Hovedstaden.
Såfremt udvalget tiltræder indstilling 1 vil den nye beregningsmodel og proces for fordeling af ledige psykologkapaciteter træde i kraft den 1. marts 2023.
Såfremt udvalget tiltræder indstilling 2, vil den daglige drift af både beregningsmodel og fordeling af ledige psykologkapaciteter blive uddelegeret til administrationen.
Ny beregningsmodel og proces offentliggøres på sundhed.dk samt udsendes via digital post til regionens ydernummerpsykologer.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond/ Sofia Kyndesen
22041601
Bilag 1: Ny proces og model for ledige kapaciteter herunder flytning - til NÆRSAM
Bilag 2: Fiktivt realistisk eksempel på en årlig kapacitetsfordeling - beregningsmodel
Bilag 3: Grafisk kort over regionens kapaciteter
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Ikke godkendt. Udvalget ønsker projektets pris vurderet af regionalt forskningsforum og behandlet igen på et senere møde.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er ansvarligt for udmøntning af midler afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, herunder fokusområdet "Unge om mental sundhed". For at kvalificere beslutningen om, hvordan regionen vil arbejde med unge og mental sundhed, havde udvalget derfor den 31. august 2022 en temadrøftelse om unge og mental sundhed med eksterne oplægsholdere. På mødet den 9 januar 2023 drøftede udvalget et forslag om at anvende midler afsat til fokusområdet "unge og mental trivsel" til en årsagsanalyse foretaget af Region Hovedstadens Psykiatri. Udvalget besluttede at behandle forslaget igen ved mødet den 7. februar på baggrund af en revideret projektbeskrivelse fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Udvalget besluttede på mødet den 9. januar 2023, at de ønskede en ny sag til mødet den 7. februar, hvor det er tydeliggjort, hvordan årsagsanalysen kan bruges i det forebyggende arbejde i forhold til børn og unges mentale mistrivsel. Desuden var der ønske om et mere udspecificeret budget.
Forslag til årsagsanalyse fra Region Hovedstadens Psykiatri
En forudsætning for en styrket forebyggelse af mental mistrivsel blandt børn og unge er mere viden om årsagerne bag den stigende forekomst af mental mistrivsel samt børn og unge, som henvises til udredning og eventuel behandling i børne-ungepsykiatrien. Region Hovedstadens Psykiatri har derfor, efter ønske fra udvalget fra det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, udarbejdet et forslag til en årsagsanalyse, som kan udføres af forskere i børne-ungepsykiatrien. Den foreslåede årsagsanalyse er en dybdegående registeranalyse af årsagerne til stigningen i antallet af børn og unge, som henvises til psykiatrien.
Der foreslås en årsagsanalyse i 4 faser:
1. Fase: Videnskabelig litteraturgennemgang af udviklingen i forekomsten af psykiatriske tilstande hos børn og unge, herunder den tidsmæssige udvikling, mulige årsager til ændringer samt forebyggende tiltag.
2. Fase: Deskriptiv undersøgelse af de specifikke tidsmæssige ændringer i antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrien. Fx om henvisningerne særligt ses indenfor bestemte diagnosekategorier, alderskategorier, særlige geografiske områder og/eller for et af kønnene.
3. Fase: Registeranalyse af mulige årsager til stigningen i antal henviste børn og unge til psykiatrien. Det kan fx være bopæl på land versus by, nærområdets psykosociale belastning, forældrenes indkomst, uddannelse, sygemeldinger, arbejdssituation, familieforhold i hustanden, områdets skoler, psykisk og somatisk sygdom hos familiemedlemmer, misbrug af rusmidler, trivselsmål osv.
4. Fase: Identifikation af enkelte udvalgte forebyggende tiltag. Her vil det det blive undersøgt, hvordan viden fra fase 1-3 kan anvendes i et forebyggelsesperspektiv med fokus på indsatser, som regionens psykiatri potentielt selv kan være initiativtagere til, men der vil også blive set på, om tværsektorielle forløb kan optimeres. I den reviderede projektbeskrivelse er via en ompostering afsat yderligere 200.000 kr., så der i alt er afsat 700.000 kr. til denne fase.
Årsagsanalysen planlægges gennemført på lidt under 2 år af forskere fra børne-ungepsykiatrien, og de samlede udgifter er ca. 2,8 mio. kr. Midlerne anvendes primært til løn til forskere (frikøb), data-manager, statistiker osv. Desuden er der udgifter til dataadgang og opdatering af data. For yderligere beskrivelse af den foreslåede årsagsanalyse samt budget henvises til projektbeskrivelsen (vedlagt som bilag 1).
Den viden, som årsagsanalysen vil give, vil bl.a. blive formidlet til kommunerne som en del af den rådgivningsforpligtelse, regionen har over for kommunerne på forebyggelsesområdet. Det er indtrykket, at kommunerne efterspørger mere viden på dette område.
Forslag om finansiering af årsagsanalyse samt organisering
Region Hovedstadens Psykiatri har mulighed for selv at finansiere 500.000 kr. til årsagsanalysen, såfremt den resterende finansiering kan findes på anden måde. Det kunne være en mulighed, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen finansierer den resterende del (2,3 mio. kr.) af den foreslåede årsagsanalyse for på den måde at bidrage med mere viden om børn og unges mentale sundhed.
Ca. 3,5 mio. kr. ud af de i alt 6 mio. kr., der er afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, er endnu ikke disponeret. De fokusområder i forebyggelsesplanen, som ikke er igangsat, og som det derfor er oplagt, at midlerne anvendes til, er "Overvægt" og "Unge og mental sundhed". Desuden planlægges en ny implementeringsindsats af VBA (very bried advice)-metoden til henvisning af rygere til kommunale rygestoptilbud på regionens hospitaler i 2023. En evaluering af den hidtidige indsats fra starten af 2022 viste, at VBA-metoden kun er implementeret i begrænset omfang (jf. status på mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022). Der er ikke taget stilling til, hvordan der skal arbejdes med en fornyet implementeringsindsats af VBA-metode og dermed, hvor mange midler som bør afsættes hertil.
Såfremt udvalget beslutter at finansiere årsagsanalysen vil udvalget løbende, fx mindst 2 gange årligt, få en status på arbejdet og de foreløbige resultater samt mulighed for at drøfte anvendelsen heraf. Udvalget vil desuden blive inddraget i, hvordan resultaterne evt. kan omsættes til mere konkrete indsatser for børn og unge, når årsagsanalysen er afsluttet. Der vil blive etableret en følgegruppe, som bl.a. skal sikre, at årsagsanalysen bliver anvendelig i et forebyggelsesperspektiv. Regionsadministrationen og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium/Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse vil indgå i denne følgegruppe og dermed også sikre sammenhæng til det tværsektorielle samarbejde om unge og mental mistrivsel i regi af sundhedsklyngerne, øvrig forskning på området samt sikre fokus på formidling af resultaterne fra årsagsanalysen.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at bevilge midler til årsagsanalysen, vil social- og psykiatriudvalget, som også har drøftet udfordringerne forbundet med det stigende antal børn og unge, som henvises til børne-ungepsykiatrien, blive informeret herom.
Såfremt der afsættes 2,3 mio. kr. til en årsagsanalyse, vil der være færre midler (ca. 1,2 mio. kr,) til de øvrige indsatser under forebyggelsesplanen.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen mindst 2 gange årligt få en status på arbejdet med årsagsanalysen og mulighed for at drøfte de foreløbige resultater og anvendelsen heraf. Udvalget vil endvidere få forelagt resultaterne af undersøgelsen, når den er færdig.
De foreslåede midler til årsagsanalysen allokeres fra de midler, som er bevilget til arbejdet med regionens forebyggelsesplan.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at medfinansiere en årsagsanalyse, overvejes muligheden for ekstern kommunikation.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22042850
Bilag 1: Årsagsanalyse af stigende antal henvisninger til BUC_31jan2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Der blev fremsat i alt tre ændringsforslag til sagen.
Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslag til afstemning:
For stemte: C (1) og V (1), i alt 2
Imod stemte: A (3), B (2), F (2) og Ø (1), i alt 8
Undlod at stemme: 0
I alt: 10
Ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF og Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslag nr. 2 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (1), F (2), V (1) og Ø (1), i alt 10
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 0
I alt: 10
Ændringsforslag var herefter godkendt og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt hermed.
Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til overstående:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (1) og V (1), i alt 2
Imod stemte: A (3), B (2), F (2), i alt 7
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1
I alt: 10
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget tog på møde henholdsvis den 22. og 23. november 2022 til efterretning, at administrationen arbejder videre med ansøgninger om etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. Frederiksberg Kommune har efterfølgende den 24. november 2022 henvendt sig til regionsadministrationen for at indgå i en dialog med regionen om mulighederne for placering af et nærhospital på Frederiksberg (bilag 1). På baggrund heraf forelægges administrationens vurdering af henvendelsen. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede på mødet i november yderligere undersøgelse af, om regionen med fordel kan ansøget om midler til etablering af flere nærhospitaler med fokus på områder i regionen, hvor der er udfordringer. Dette undersøges, når administrationen har yderligere viden fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om opslaget af nærhospitalspuljen.
Frederiksberg Kommune oplyser i henvendelsen, at der på Frederiksberg er politisk enighed om at etablere et "sundhedsstrøg" som en del af udviklingen af hospitalsgrunden ved Frederiksberg Hospital, når regionen er flyttet ud. Visionen er at samle en række sundhedsfunktioner for at give øget sammenhæng i borgernes forløb bl.a. ved fysisk og organisatorisk nærhed mellem funktionerne. I den sammenhæng er kommunen interesseret i at afsøge mulighederne for at have regionale funktioner på hospitalsgrunden og eventuelt sammen med regionen at søge nærhospitalspuljen.
Samarbejde med Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune er beliggende i kort afstand til Bispebjerg Hospital, der er akuthospital i Planområde Byen. I forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 blev det besluttet at bygge til på det nuværende Bispebjerg Hospitals matrikel. Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital fusionerede i 2012, og siden er funktioner gradvist flyttet til Bispebjerg-matriklen, så der i dag ikke er sengeafsnit, men alene ambulant aktivitet på Frederiksberg-matriklen. Frederiksberg-borgere indlægges i dag på Bispebjerg Hospital, mens ambulant aktivitet kan foregå på både Bispebjerg og Frederiksberg matriklerne. Ligeledes kommer andre københavnske bydeles borgere også i ambulatorierne på Frederiksberg-matriklen. De to matrikler har således i mere end 10 år fungeret som en samlet enhed, hvor der ikke er skelnet til nærbopælsadresse i eller uden for Frederiksberg kommune. Frederiksberg Kommune overtager Frederiksberg-matriklen i 2027, når de sidste ambulatorier, dialysefunktion og forskningsaktiviteter flyttes til Bispebjerg.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Kommune har allerede et godt samarbejde, heriblandt om patientgrupper på tværs af sektorer. Hospitalet bistår på forskellig vis kommmunen indenfor bl.a. diabetes, hjerteområdet, lunge- og infektionsmedicin, geriatri, rehablitering, fælles akutteam med udgående sygeplejersker og har på Frederiksberg Hospital etableret lokaler til praktiserende læger.
Hospitalet forventer et vedvarende godt samarbejde med kommunen, når de sidste aktiviteter flyttes til Bispebjerg matriklen. Hospitalet vil se på, om der er funktioner eller samarbejder, som kan foregå mere lokalt med kommunen. Endvidere drøftes fremtidige udviklingsmuligheder i samarbejdet i Sundhedsklynge Byen og andre tværgående fora.
Faglige kriterier for etablering af nærhospitaler
Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober 2022 en faglig ramme for etablering af nærhospitaler, som beskriver den organisatoriske og sundhedsfaglige ramme for nærhospitaler, som forventes at danne grundlag for ansøgningskriterierne til nærhospitalspuljen. Styrelsen har oplistet en række faktorer, hvoraf nogle af følgende faktorer bør være til stede i de områder, hvor der etableres et nærhospital:
I Frederiksberg Kommune, hvor borgerne hører til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Planområde Byen, er de tre nærhospitalsfaktorer kun begrænset til stede:
På baggrund heraf vurderer administrationen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen som svar på henvendelsen vil meddele Frederiksberg Kommune, at regionen ikke vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.
Administrationens vurdering af opfyldelsen af nærhospitalsfaktorerne er med forbehold for, at de endelige kriterier for ansøgning til nærhospitalspuljen endnu ikke er kendte.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Sundhedsudvalget / udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 6. februar og 7. februar 2023 samt forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i marts 2023.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22060036
Bilag 1: Henvendelse fra Frederiksberg Kommune
Administration indstiller over for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Sagen blev udskudt.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025. Det foreslås, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med nærværende sag drøfter ønsker for en eventuel studietur.
Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Regionsrådets midlertidige udvalg, herunder forskningsudvalget, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.
Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, fx ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer. Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform. Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Regionsrådet har besluttet at stående udvalg - herunder udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen- kan afholde studieture i valgperioden på 20.000 kr pr. medlem.
Administrationen har lavet et inspirationsoplæg (bilag 1) på relevante studieture, hvor udvalget vil kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalgets indsatsområder. Administrationen foreslår Bornholm, Region Syddanmark og Region Nordjylland eller Oslo som mulig destination for en studietur i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med en studietur til en af de tre destinationer vil udvalget have mulighed for at berøre flere temaer inden for udvalgets ressortområde, bl.a. lægedækning, forebyggelse, sammenhængende patientforløb og det tværsektorielle samarbejde. Der er for hvert enkelt rejsemål beskrevet mulige elementer i en studietur. Oversigten er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på, hvad der konkret viser sig muligt, når rejsemål og dato for turen er fastlagt.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes oplæg til relevante studieture for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på, at udvalget tilkendegiver hvilken destination, som administrationen skal arbejde videre med.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. februar 2023.
Forslag til endelig program, specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens
opgaveløsning vil blive forelagt til godkendelse i udvalget den 26. april 2023. Efterfølgende skal programmet godkendes i forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23000089
Bilag 1: Forslag til destinationer for studietur
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22007931
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Toft deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede ved mødet den 9. januar 2023 at få en meddelelse om, i hvilke tilfælde regionen er rådgivende over for kommunerne.
Region Hovedstadens rådgivning til kommunerne på forebyggelsesområdet
På forebyggelsesområdet er regionen i følge Sundhedsloven (§ 119) forpligtet til at tilbyde rådgivning til kommunerne om hele den kommunale forebyggelsesindsats, dvs. både kommunernes rammetiltag for sund levevis og de forebyggende tilbud til borgere og patienter. Det er en væsentlig indsats i lyset af Region Hovedstaden ønske om en bred forebyggelsesindsats, hvor sektorerne arbejder sammen om at løfte folkesundheden, og der arbejdes derfor på at styrke rådgivningen på forebyggelsesområdet.
Det er efter aftale med kommunerne besluttet, at rådgivningen er tilrettelagt med udgangspunkt i sundhedsprofilerne, hvilket er nærmere beskrevet i vedlagte rammeaftale (bilag 1), som er godkendt administrativt i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe i 2020.
Formålet rådgivningen er, jf. rammeaftalen, at regionen ved at dele sin viden understøtter kommunernes forebyggelsesarbejde bedst muligt, så der sikres en sammenhængende, koordineret og tværsektoriel forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Rådgivningen skal tænkes som en dialog mellem ligeværdige parter og tænkes sammen med viden og indsatser fra andre aktører, fx Sundhedsstyrelsen. Desuden skal rådgivningen understøtte arbejdet med fokusområder i Sundhedsaftalen. Rådgivningen retter sig særligt mod livsstilsfaktorer og risikoadfærd, som kan have betydning for udvikling eller forværring af sygdom. Rådgivning er som nævnt tilrettelagt med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og dermed med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse som den centrale rådgivende part.
Sundhedsprofilerne udkommer hvert 4. år og omfatter en børne-ungesundhedsprofil (udkommer næste gang medio 2023) udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed baseret på Databasen Børns Sundhed, og en voksensundhedsprofil udarbejdet af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens borgere (udkom i 2022). Voksensundhedsprofilen omfatter desuden en registeropgørelse over forekomsten af kronisk sygdom blandt alle borgere i regionen. Hertil kommer udarbejdelse af temarapporter, som har en mere analytisk tilgang til et udvalgt emne.
Der lægges i udarbejdelsen af sundhedsprofilerne og temarapporterne vægt på, at kommunerne er inddraget med henblik på, at de er så anvendelige som mulige. Desuden afholdes der lanceringsarrangementer, hvor resultaterne præsenteres og perspektiveres ved fx centrale fagpersoner på området. Senest afholdt regionen den 5. januar 2023 et temamøde på Rigshospitalet om børn og unges mentale sundhed med ca. 300 deltagere. Der var blandt andet deltagelse fra 25 af regionens kommuner, flere af hospitalernes børne-ungeafdelinger samt børne-ungepsykiatrien. Deltagerne repræsenterede mange forskellige faggrupper, blandt andet var der mange sundhedsplejersker fra kommunerne. Baggrunden for temamødet var, at der var udarbejdet en ny temarapport baseret på Databasen Børns Sundhed (jf. meddelelse på møde i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2023). Den seneste voksensundhedsprofil blev lanceret i marts 2022 ved et ligeledes velbesøgt arrangement på Rigshospitalet. Efterfølgende havde kommunerne mulighed for et møde bilateralt med forskerne fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse med henblik på præsentation og drøftelse af resultaterne fra egen kommune, herunder forslag til indsatser. Endvidere kunne kommunerne få udarbejdet supplerende analyser på data fra sundhedsprofilen, dog mod egenbetaling ved behov for mere omfattende analyser.
Region Hovedstadens rådgivning til kommunerne udover forebyggelsesområdet
Regionen varetager mange andre rådgivningsopgaver i forhold til kommunerne, fx inden for hygiejne- og medicinområdet. Der er ikke et samlet overblik over alle de områder, hvor der ydes rådgivning til kommunerne, og det er ikke alle områder, der hører under udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvorfor de ikke vil blive gennemgået her. Rådgivning til kommunerne indgår fx også som en central del af en indsats som STIME (Tværsektorielt samarbejde om børn og unge i mental mistrivsel), idet den specialiserede viden i børne-ungepsykiatrien danner grundlag for kompetenceudvikling samt løbende vejleding og supervision af kommunale medarbejdere. Der foregår ligeledes rådgivning til kommunerne på individniveau på mange områder. Her kan fx nævnes den rådgivning, som er formaliseret i aftalen med kommunerne og almen praksis om "72-timers behandlingsansvar". Denne aftale giver mulighed for, at fx den kommunale hjemmesygepleje kan få råd og vejledning direkte fra udskrivende afdeling angående en borger de første 72 timer efter udskrivelse.
Det kan desuden nævnes, at det indgår i regionens visionsoplæg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen "Alle skal med" fra juni 2021 (bilag 2), at regionen i højere grad skal stille specialistviden til rådighed, der hvor borgeren er. Det skal blandt andet bidrage til, at flere borgere undgår et unødvendigt besøg på hospitalet ved, at praktiserende læger eller plejepersonalet i kommunerne har trækningsret på specialisten til sparring eller til at få svar på konkrete faglige spørgsmål, så flere problemstillinger løses i eller tæt på borgerens hjem.
22019037
Bilag 1: Region Hovedstadens rådgivning til kommunerne på forebyggelsesområdet