Bilag 1: Fodterapi til personer med diabetes oplæg til NÆRSAMGodkendt.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
I februar 2023 vil regionerne modtage Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN) anmodning om krav til den ny overenskomstaftale om fodterapi, som skal søges gennemført til ikrafttræden pr. 1. april 2024. Med afsæt i det forestående arbejde med Region Hovedstadens krav har administrationen udarbejdet et kort oplæg i samarbejde med fodterapeut Anne Rasmussen fra Steno Diabetes Center Copenhagen til generel orientering om fodterapipraksis.
Fodterapeuter, der har tiltrådt overenskomstaftalen, omfatter fodterapi arbejdsopgaver som aflastningsterapi med indlægsbehandling, vejledning og forebyggelse af fodlidelser samt relevant behandling af fødderne hos patienter med diabetes, nedgroede negle, arvæv efter strålebehandling af fodvorter eller patienter med svær leddegigt. For at klæde udvalget på til at kunne komme med input og drøftelser til administrationens arbejde med overenskomstkravene ved det næste møde i udvalget, introduceres udvalget på dette møde for de hovedtemaer, som gør sig gældende i fodterapipraksis.
Til mødet er fodterapeut Anne Rasmussen inviteret for sammen med administrationen at holde et oplæg om de administrative data, der er på fodterapiområdet og de udviklingsområder, der fremgår af den nuværende overenskomstaftale. Anne Rasmussen er teamleder og fodterapeut i Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun har tidligere fungeret som fodterapeut i praksis i 19 år, hvilket giver hende mulighed for at fortælle om fodterapipraksis ud fra egen praktisk erfaring. Samtidig kan hun give et bud på, hvordan fodterapeuterne kan bidrage til regionens vision om et sammenhængende sundhedsvæsen.
Oplægget om fodterapipraksis vil indeholde information om:
Administrationen har inddraget interessenter i det videre arbejde i forbindelse med oplæg til overenskomstkrav, som udvalget præsenteres for ved næstkommende møde.
Hvis indstillingen tiltrædes, orienteres udvalget om fodterapiområdet og vil give udvalget et udgangspunkt for at drøfte regionens input til overenskomstforhandlingerne på det kommende møde den 26. april 2023, hvor administrationen vil præsentere et oplæg til overenskomst krav på fodterapiområdet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023.
Sagen forelægges igen udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023. Sagen forelægges til endelig beslutning i Regionsrådet den 20. juni 2023.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
23001404
Bilag 1: Fodterapi til personer med diabetes oplæg til NÆRSAM
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretningen.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget har udtryk ønske om at blive orienteret om økonomien på psykologområdet i Region Hovedstaden. Med denne sag orienteres om økonomien på psykologområdet i Region Hovedstaden i 2022. Den samlede konklusion er, at udgiften til psykologområdet både nationalt samt i Region Hovedstaden er lavere, end den økonomiske ramme giver mulighed for. Der er således ikke noget i overenskomsten eller regionenens budgetlægning, der forhindrer de praktiserende psykologer i at tage flere patienter i behandling på overenskomsten og dermed få en større andel af de afsatte midler.
Line Sønderby Christensen, enhedschef i Enhed for Praksisaftaler i Region Hovedstaden, vil give et kort oplæg om sagens indhold.
Årlig ramme og honorarstruktur
Overenskomsten fastsætter en fast årlig ramme for udgifterne til psykologbehandling i offentligt regi. Den samlede nationale ramme var indtil 1. januar 2022 opdelt i to selvstændige rammer for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 og 10-11, jf. bilag 1. Fra 1. januar 2022 er denne samlet til én økonomisk ramme på 274,2 mio. kr., hvor Region Hovedstadens andel udgør ca. 85 mio. kr. Herudover er der oprettet en national økonomisk ramme på 75,7 mio. kr. til vederlagsfri behandling af patienter i alderen 18-24 år med let til moderat angst og depression, hvor Region Hovedstadens andel udgør ca. 23 mio. kr. Samlet set er regionens andel ca. 108 mio. kr. af den nationale ramme.
Det er derudover aftalt mellem overenskomstens parter, at der er en omsætningsgrænse på den vederlagsfri ordning på 140.000 kr. per psykolog, hvormed den enkelte psykolog må yde vederlagsfri behandling op til 140.000 kr.
Hvor stor en del af den samlede afsatte økonomiske ramme, der rent faktisk forbruges, afhænger af behandlingsaktiviteten i psykologpraksis. Hvis de praktiserende psykologer ikke behandler patienter svarende til den økonomi, der er afsat i overenskomsten, vil rammen i overenskomsten ikke blive anvendt fuldt ud. I perioden fra 2016 til 2022 har aktiviteten i tilskudsberettiget psykologbehandling på nationalt niveau været på mellem 75 og 89 procent af den samlede ramme. Der er således et generelt mindreforbrug i landets regioner på psykologområdet.
Økonomi
Nedenfor ses forbruget på psykologområdet i 2022 til psykologhjælp i Region Hovedstaden.
Tabel 1: Forbrug (mio. kr.) 2022 til psykologhjælp i Region Hovedstaden
| 2022 / mio. kr. | Ramme 2022 (regions andel) | Regnskab 2022 | Afvigelse | Heraf udgift 18-24 årige på henvisning 10 og 11 |
| Udgift | 108,0 | 95,5 | 12,5 | 23,0 |
Det fremgår af tabel 1, at rammen til psykologområdet i 2022 i Region Hovedstaden var på ca. 108 mio. kr., mens regnskabet blev på 95,5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 12,5 millioner kr. Afvigelsen mellem budgetrammen og regnskab i 2022 er på 11,5 %. Det ses derudover af tabel 1, at 23,0 mio. kr. af forbruget i 2022 vedrørte den vederlagsfri ordning på henvisningsårsag 10 og 11 for de 18 til 24 årige.
Det bemærkes, at langt den overvejende udgift til psykologområdet vedrører ydelseshonorarer (91,5 mio. kr.). Derudover er der i regnskabet indeholdt mindre udgifter til bl.a. internetbaseret psykologhjælp (2,1 mio. kr.), mindhelper (0,9 mio. kr.) og akkreditering (1,0 mio. kr.).
Udvidelse af kapaciteten med 30 ydernumre
Regionsrådet besluttede i april 2021 at udvide kapaciteten fra 256 kapaciteter med yderligere 30 kapaciteter til 286 kapaciteter på psykologområdet. Forventningen til kapacitetsudvidelsen var, at aktiviteten blev øget via en forbedring af tilgængeligheden til psykologhjælp både geografisk samt gennem reducerede ventetider, samt at flere borgere ville få et tilbud i psykologpraksis.
Data over aktivitet for de seneste fem år viser, at den samlede aktivitet vedrørende tilskudsberettigede patienter stort set er uændret i perioden 2017 til 2022 på trods af, at der er sket en udvidelse af kapaciteten med 30 ydernumre. Dette svarer til, at hver psykolog i gennemsnit i 2020 behandler ca. 87 unikke cpr-numre (klienter) om året efter overenskomsten, mens gennemsnittet i 2022 er ca. 80 unikke cpr. numre (klienter) per år per psykolog. Udvidelsen af kapaciteter har således ikke medført en stigning i antallet af borgere i regionen, der får et tilbud i psykologpraksis jf. bilag 2, tabel 1.
Årsager til mindreforbrug:
Baggrunden for afvigelsen mellem ramme og regnskab i 2022 er, at aktiviteten på området ikke er så høj som den nationale ramme giver mulighed for.
Administrationen vurderer, at årsagen til mindreforbruget dels skyldes, at der ikke er sket en øgning i antallet af borgere, der får et tilbud i psykologpraksis, selvom kapaciteten er udvidet. Der ses lange ventetider til psykologbehandling, så aktiviteten er ikke påvirket af manglende efterspørgsel. Derudover kan årsagen være, at der har været en relativt stor udskiftning af psykologer med ydernummer i 2022, hvor der typisk er en periode uden afregning mellem afgang af ophørt psykolog og tilgang af ny psykolog. De løbende til- og afgange på psykologområdet er medvirkende til, at kapaciteten på området ikke udnyttes fuldt ud. I 2022 var der i alt 27 afgange af psykologer svarende til knap 10 % af alle, idet der er i alt 286 psykologkapaciteter i Region Hovedstaden. Den væsentlige omsætning af ydernumre giver således en mindre aktivitet i den periode, hvor kapaciteten afventer at blive besat.
Det bemærkes i den sammenhæng, at aldersfordelingen blandt de praktiserende psykologer viser, at ca. halvdelen af psykologerne er mellem 60 og 80 år, hvormed der kan forventes et generationsskifte indenfor en årrække.
Endvidere er der flere ledige kapaciteter på området, bl.a. tre kapaciteter på Bornholm, som ikke er blevet besat i 2022.
For psykologer på overenskomsten gælder en minimumsgrænse for den årlige omsætning. Den er i 2022 øget til 175.000 kr. fra tidligere 150.000 kr. Minimumsomsætningsgrænsen træder i kraft, når en psykolog har haft sit ydernummer i minimum 3 år. Af de psykologer, som har virket i et fuldt kalenderår i Region Hovedstaden i 2022, og som har haft ydernummeret i minimum 3 år, var der ni psykologer, som havde en omsætning på under 175.000 kr., og som dermed er udtaget til opfølgning. Fem af disse psykologer havde en omsætning på under 70.000 kr. Det påvirker den samlede aktivitet, at det ikke er alle psykologer, som har aktivitet svarende til overenskomsten minimumsomsætning.
Gennemsnitsomsætningen i 2022 for de psykologer, som havde ydernummer i et fuldt kalenderår i 2022, og som havde en omsætning på over 175.000 kr., var på 384.480 kr.
Udviklingen i henvisningsårsager, bl.a. for de 18-24 årige
Der er via finanslovsmidler tilført flere midler til området med henblik på at udvide forsøgsordningen med vederlagsfri psykologbehandling for de 18-21 årige med let til moderat angst og depression til også at omfatte alle unge i aldersgruppen 18-24 år.
Andelen af patienter på henvisningsårsag 10-11 vedr. let til moderat angst og depression er steget væsentligt i perioden fra 2016 til 2022, mens andelen af patienter på henvisningsårsag 1 til 9 er faldende (bilag 1, tabel 4). I 2022 er der behandlet ca. 23.000 unikke cpr-numre (patienter) på psykologområdet i Region Hovedstaden. Heraf blev knap 3.900 unge mellem 18-24 år behandlet på henvisningsårsag 10-11 vedrørende angst og depression, hvilket skal ses i forhold til, at der i årene fra 2016 til 2018 blev behandlet mellem 2.300 - 2.500 unge i aldersgruppen 18-24 år for angst og depression. Der er således sket en væsentlig stigning i antallet af behandlede 18-24 årige i perioden på over 50 %, som er medvirkende til forskydningen mellem henvisningsårsagerne 1-9 og 10-11.
Samlet billede af økonomien på psykologområdet
I Region Hovedstaden samt på nationalt plan ses, at de praktiserende psykologer omsætter mindre, end den økonomiske ramme giver mulighed for. Der er således ikke noget i overenskomsten eller regionenens budgetlægning, der forhindrer de praktiserende psykologer i at tage flere patienter i behandling på overenskomsten og dermed få en større andel af de afsatte midler.
Udvalget tager orientering om regnskabet for 2022 på psykologområdet til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
23003172
Bilag 1: Henvisningsårsager på psykologområdet
Bilag 2: Tabeller omhandlende psykologområdet
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
SF fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: F (1).
I mod stemte: A (2), B (2), C (2), V (1) og Ø (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
Formanden satte herefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2), V (1) og Ø (1), i alt 8.
I mod stemte: F (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt: 9.
Administrationens indstilling var hermed anbefalet.
Maria Gudme (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. i 2021 til psykologområdet med henblik på at reducere ventetiderne. Der blev kun anvendt 489.619 kr. af den afsatte ramme på 2 mio. kr., og Regionsrådet besluttede i april 2022, at de uforbrugte midler på psykologområdet blev videreført til en fornyet indsats i 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte på møde den 5. oktober 2022, at de ubrugte midler blev anvendt på internetbaserede psykologbehandlinger, samt at administrationen skulle forsøge at forhandle en lokalaftale mhp. at øge kapaciteten i Region Hovedstaden til vederlagsfri psykologbehandling af de unge mellem 18-24 år med let til moderat angst og depression. Det er ikke lykkes at forhandle en lokalaftale, idet administrationen vurderer, at Dansk Psykologforenings aftaleforslag er overenskomststridigt. Der er derfor fortsat uforbrugte midler svarende til 1.108.499 kr.
Med denne sag skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tage stilling til, hvordan de resterende uforbrugte midler skal anvendes og fordeles i forhold til de skitserede mulige initiativer.
Regionsrådet afsatte i 2021 en éngangsbevilling på 2. mio. kr. til området. Denne bevilling blev udmøntet i en lokalaftale med henblik på at øge antallet af behandlingsforløb til borgere med let til moderat angst og depression (jf. budgetaftale for 2021). Desværre var aktiviteten på aftalen begrænset, og der var uforbrugte midler fra aftalen svarende til 1.510.381 kr. Regionsrådet besluttede på møde den 19. april 2022, at de uforbrugte midler på engangsbevilling til psykologområdet skulle videreføres til en fornyet indsats i 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte på møde den 5. oktober 2022, at de ubrugte midler kunne anvendes til at øge antallet af internetbaserede psykologbehandlinger og anvende de resterende uforbrugte midler til en lokalaftale mhp. at øge kapaciteten i Region Hovedstaden til vederlagsfri behandling af de unge mellem 18-24 år med let til moderat angst og depression.
Regionen tilkøbte på den baggrund 122 ekstra internetbaserede behandlingsforløb svarende til 401.882 kr., hvormed der var 1.108.449 kr. i uforbrugte midler, som kunne anvendes til en lokalaftale.
Administrationen har siden september 2022 været i dialog med Dansk Psykolog Forening mhp. at forsøge at forhandle en lokalaftale vedr. øgning af kapaciteten på vederlagsfri behandling for de unge mellem 18-24 år. Lokalaftalen skulle være et supplement til den nationale ordning om vederlagsfri psykologbehandling. Det har desværre ikke været muligt at blive enige om en lokalaftale, idet regionen har stillet som krav, at den ekstra kvote først kan aktiveres, når den enkelte psykolog har nået det nationalt aftalte loft for omsætning per psykolog på 140.000 kr. (omsætningsgrænsen). Dansk Psykolog Forening ønsker, at kvoten kan bringes i anvendelse allerede, når psykologen har opnået en omsætning svarende til 70.000 kr. på den nationale ramme, jf. bilag 1, hvilket ifølge regionens og Danske Regioners vurdering vil være overenskomststridigt. Administrationen har fået oplyst, at de øvrige regioner ligeledes har forsøgt at forhandle en lokalaftale mhp. at give mere kapacitet til den vederlagsfri ordning, men at det i alle regioner desværre ikke er lykkes, idet Dansk Psykologforenings aftaleforslag i de øvrige regioner ligeledes vurderes at være i modstrid med overenskomsten.
Administrationen har efterfølgende været i konstruktiv dialog med Dansk Psykolog Forening om andre mulige initiativer for de unge. Parterne kan dog ikke finde en løsning, som ikke er overenskomststridig, selvom der er gensidig interesse for at lave en aftale.
Da de afsatte midler til en lokalaftale dermed ikke kan anvendes, skal udvalget beslutte, hvilke initiativer de resterende uforbrugte midler på 1.108.449 kr. skal anvendes til. Nedenstående fremgår fire forslag til initiativer:
1. Udvide antallet af internetbaserede psykologbehandlinger i Internetpsykiatrien.dk
Internetpsykiatrien er et fællesregionalt behandlingstilbud, hvor borgere over 18 år kan få gratis behandling for let til moderat depression og angst via internettet. Klinikken er udviklet i Region Syddanmark og drives af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, som har drevet klinikken siden 2015. Tilbuddet finansieres af regionerne, som hver har fået tildelt en kvote. Region Hovedstaden får hver år tildelt en kvote på 495 behandlingsforløb, hvilket har vist sig at være utilstrækkeligt i forhold til efterspørgslen. Regionen har derfor i 2022 tilkøbt yderligere 122 forløb, og der forventes en tilsvarende eller øget efterspørgsel i 2023.
Behandlingen udbydes via Internetpsykiatriens hjemmeside www.Internetpsykiatrien.dk. Der er tale om et kognitivt behandlingsforløb på 12 uger, som består af en forsamtale på video efterfulgt af online moduler med skriftlig støtte fra en psykolog. Behandlingen kræver ingen henvisning fra borgerens læge, men ved samtykke orienteres borgerens læge ved henholdsvis opstart og afslutning af behandlingen. Borgerne ekskluderes fra tilbuddet, hvis de samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller anden svære psykiatrisk lidelse, eller hvis hovedproblematikken er PTSD eller andre angsttilstande, såsom OCD eller helbredsangst. Der tilbydes ikke behandling, hvis vedkommende har et misbrug af alkohol eller stoffer, er akut selvmordstruet eller aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling, jf. bilag 2.
Administrationen vurderer, at internetbaseret psykologbehandling er et godt supplement på psykologområdet i forhold til at reducere ventetider. Ordningen er blevet positivt evalueret. Der er tale om et digitalt tilbud, hvormed borgere i alle egne af regionen kan få adgang til tilbuddet. Denne behandlingsform er i overensstemmelse med regeringens målsætning om at styrke digitale tilbud og geografisk tilgængelighed i forhold til psykologhjælp. Administrationen gør dog opmærksom på, at internetbaseret psykologbehandling er et supplement på psykologområdet - den kan ikke erstatte den traditionelle behandlingsform.
2. Øge kapaciteten på lokalaftale om udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD
Regionen har en lokalaftale vedrørende udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD med pædiatere med neuropædiatrisk uddannelse. Aftalen omfatter børn og unge mellem 4 år og 18 år med bopæl i Region Hovedstaden henvist fra egen læge. Børn under 6 år med behov for medicinsk behandling videresendes til Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri, jf. bilag 3. Aftalen omfatter rammeydelser for 412.000 kr., som er fordelt blandt de praktiserende pædiatere, som er tilmeldt aftalen. Administrationen har i december tilført flere midler til aftalen – 200.000 kr. – for at aflaste henvisningspresset til børne- og ungdomspsykiatrien, herunder omfordele kvoterne mellem pædiaterne med henblik på at tilgodese de pædiatere, som har kapacitet til at se flere børn og unge under aftalen.
Fordelen ved dette initiativ er, at der er lang ventetid i forhold til behandling af børn og unge med ADHD, og det vil samtidig aflaste børne- og ungdomspsykiatrien, hvis de privatpraktiserende pædiatere kan behandle denne gruppe af børn og unge. Det er umiddelbart svært at se, hvad ulempen ved dette initiativ vil være.
3. Reservere de uforbrugte midler til efter overenskomstforhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne på psykologområdet er i skrivende stund i fuld gang. Den gældende overenskomst om psykologhjælp trådte i kraft den 1. oktober 2019 og er ved at blive genforhandlet mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening med ikrafttræden i den 1. juli 2023. Administrationen og Dansk Psykolog Forening har drøftet muligheden for at reservere de uforbrugte midler til efter, at overenskomstforhandlingerne er afsluttet.
Fordelen ved denne løsning er kun til stede, såfremt den nye overenskomst medfører nye muligheder for at forhandle lokalaftaler i den nye overenskomst. Indholdet af den kommende overenskomst er endnu ukendt, hvormed der ikke er sikkerhed for, at midlerne vil kunne bringes i anvendelse. Derudover vil der gå et stykke tid, inden de uforbrugte midler kan udmøntes til aktivitet.
4. Afsøge muligheder for at anvende de afsatte midler på private psykologtilbud
Sundhedsloven foreskriver, at regionen kun kan benytte praktiserende psykologer, som har overenskomst Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Det vil forudsætte dispensation fra Sundhedsloven at anvende midler til, at private psykologtilbud kan anvendes til at behandle patienter, som ellers skulle have været behandlet hos en psykolog på overenskomst med regionen. Administrationen har kendskab til, at andre regioner – Region Nord og Region Sjælland – har ansøgt om dispensation for sundhedsloven med henblik på at øge kapaciteten og aktiviteten for psykologbehandling, men at regionerne ikke har modtaget svar herpå.
Fordelen ved dette initiativ vil være, at regionen bedre kan styre aktiviteten i forhold til psykologhjælp til borgerne og dermed reducere ventetiden. Ulempen er, at der skal søges dispensation for sundhedsloven for at kunne anvende private psykologtilbud. Det er usikkert om denne dispensation kan opnås, og tidsperspektivet for behandling af en dispensationsansøgning er ukendt.
Administrationens anbefalinger i forhold til fordeling og anvendelse af de uforbrugte midler
Administrationen anbefaler, at de uforbrugte midler svarende til 1.108.499 kr. anvendes og fordeles på nedenstående initiativer:
Hvis regionsrådet ikke godkender administrationens anbefalinger i forhold til anvendelse af de uforbrugte midler, vil de blive reserveret til psykologområdet
Der er ikke økonomiske konsekvenser af denne sag, idet det drejer sig om en éngangsbevilling på 2 mio. kr., som regionsrådet afsatte til psykologområdet i 2021. Der er kun blevet anvendt 401.882 kr. af denne bevilling, og sagen omhandler mulige initiativer med henblik på at anvende de resterende uforbrugte midler.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
23012977
Bilag 1: Mail fra Dansk Psykolog Forening vedr. lokalaftaler om vederlagsfri psykologbehandling
Bilag 2: Samarbejdsaftale Internetpsykiatrien 2023
Bilag 3: § 65 aftale om udredning og behandling af børn med let til moderat ADHD
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsenet over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Udvalget for det nære og sammehængende sundhedsvæsen fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.
I mod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget var hermed anbefalet og sagens oprindelige indstilling var bortfaldet.
Udvalget besluttede, at ansøgere, som søger på almindelige overenskomstvilkår, skal foretrækkes.
Maria Gudme (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Med sundhedsreformen for 2022 er det aftalt, at der på landsplan skal etableres 10 nye licensklinikker, og Folketinget har afsat 24 millioner kroner til og med 2026 fordelt på alle fem regioner til at understøtte etableringen. I februar 2023 har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner sammen opfordret til oprettelse af flere licensklinikker, da det kan tiltrække praktiserende læger til områder, hvor der er udfordringer med at rekruttere læger. Da udvalget tidligere har besluttet, at der skal opslås en ekstra kapacitet i Ishøj, giver det mulighed for at etablere en licensklinik i kommunen. Ishøj er både et nationalt og regionalt lægedækningstruet område, og der har gennem en længere periode været vanskeligheder med rekruttering af nye læger.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på møde d. 22. november 2022 at udvide kapaciteten i regionen med tre kapaciteter i 2023 for at være på forkant med kapacitetsbehovet i 2024. Da kapaciteten skal udvides med én i Ishøj, og området samtidig er lægedækningstruet, giver det mulighed for, at den kommende kapacitet kan etableres som licensklinik i Ishøj. Det er således administrationens vurdering, at det vil være vanskeligt at få ydernummeret besat på sædvanligvis.
Baggrund for licensklinikker
Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden har i fællesskab udarbejdet en rammeaftale for licensklinikker, som fastlægger de overordnede vilkår for licensklinikker i regionen. Regioner kan jf. § 25 i Overenskomst om almen praksis tildele et ydernummer (kapacitet) personligt til en læge. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. En læge med et licensydernummer ejer altså ikke kapaciteten eller lægepraksis, idet regionen stiller en lægeklinik til rådighed for lægen, hvor lægen driver praksis (leverer lægefaglige ydelser) efter overenskomstens regler og honorering. Lægen betaler regionen et aftalt omkostnings- og administrationsbidrag. En licensklinik vurderes at være en attraktiv mulighed for en eller flere læger, der ønsker at afprøve livet som praktiserende læge i en klinik, før de nedsætter sig i egen praksis.
Med henblik på at understøtte det nære sundhedsvæsen vil etablering af en licensklinik i Ishøj være i samarbejde med Amager-Hvidovre Hospital og Ishøj Kommune. Det åbner op for at styrke samarbejdet og skabe synergi mellem licensklinikken og andre regionale funktioner, f.eks. en jordmoderkonsultation beliggende i Ishøj.
Såfremt indstillingen tiltrædes af udvalget, vil regionsadministrationen i samarbejde med Amager-Hvidovre Hospital og Ishøj Kommune forberede opslag af den kommende kapacitet i Ishøj med mulighed for licensklinik. PLO-Hovedstaden inkluderes i samarbejdet. Det er forventningen, at regionen kan leje lokaler af Ishøj kommune i en 5-årig lejeperiode, formentlig uden mulighed for opsigelse. Eventuelt vil lokalerne kunne anvendes til andre regionale funktioner. Drift af licensklinikken inkl. ansættelse af personale forestås af Amager-Hvidovre Hospital i samarbejde med administrationen.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes af udvalget, opslås kapaciteten i Ishøj på almindelige vilkår uden mulighed for licensklinik. Da der er rekrutteringsudfordringer i Ishøj, forventer administrationen, at det kan blive vanskeligt at få ansøgere til kapaciteten, hvis den opslås på almindelige vilkår.
Ved etablering af en licensklinik estimeres regionens initiale udgifter til indkøb af inventar på op til ca. 300.000 kr., som licenslægen efterfølgende betaler leje af gennem omkostnings- og administrationsbidraget. I tilfælde af, at licenslægen ønsker at overtage praksis efter en femårig periode, sælges klinikken med inventar til en aftalt værdifastsættelse.
Herudover vil der løbende være udgifter til lokaleleje, indvendig vedligeholdelse og lægefaglige IT- og telefonisystemer på op til 2 mio. kr. over en femårig periode, samt en udgift til praksispersonale, der estimeres til 1,2 mio. kr. pr. år. Som udgangspunkt vil udgifterne dækkes af licenslægen gennem omkostnings- og administrationsbidraget, men i tilfælde af, at licensklinikken ikke er fuldt besat i dele af dens femårige periode, må regionen påregne at skulle afholde udgifter, som ikke indtægtsdækkes.
Da licensklinikken etableres som en udvidelse af kapaciteten i Ishøj, og der derfor ikke er patienter tilknyttet fra start, betaler lægen jf. rammeaftalen for licensklinikker en forholdsmæssigt reduceret andel af omkostningsbidraget, indtil antallet af patienter når op på 1.600; dog kun i det første år.
Det vurderes sandsynligt, at regionen kan rekruttere en eller flere læger til licensklinikken, da det vurderes at være en attraktiv praksisform.
Finansiering af udgifter
Finansiering af etablering og evt. drift (i en evt. periode uden læge) af en licensklinik ventes at kunne ske af midler fra Folketingets pulje til licensklinikker (1,9 mio. kr. pr. år til og med 2025 og knapt 1 mio. kr. i 2026).
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt sagen på møde den 23. marts 2023. Forretningsudvalget vil få forelagt sagen den 11. april 2023, og Regionsrådet vil få forelagt sagen den 18. april 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22069875
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
I december 2019 godkendte udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at der blev afsat 10 puljekapaciteter, som skulle benyttes til at udbygge kapacitet i specifikke planlægningsområder ved uforudsete lægedækningsudfordringer.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på møde i januar 2021 at revidere kriterierne for udmøntningen af puljekapaciteterne med henblik på, at flere af puljekapaciteterne skulle kunne tages i anvendelse. Der er aktuelt udmøntet to kapaciteter i Vallensbæk og Ballerup. Dermed er der pr. 23.02.2023 otte puljekapaciteter tilbage, som kan udmøntes.
Den løbende vurdering af puljekapaciteterne viser i februar 2023, at der i henhold til de aktuelle kriterier skal udmøntes puljekapaciteter i planlægningsområderne Egedal, Vallensbæk og Valby.
Med denne sag foreslås det at tilbageholde én af disse puljekapaciteter, som ellers stod til at blive udmøntet i Vallensbæk, da en udmøntning i dette område vil skabe en meget markant overkapacitet.
For at et område kan få udmøntet en puljekapacitet, skal det opfylde kriterierne i én af de to modeller jf. den politiske beslutning i 2021:
Model 1:
Model 2:
Med udgangspunkt i ovenstående skal der ved seneste opgørelse tildeles puljekapaciteter til planlægningsområderne Egedal, Valby og Vallensbæk, da alle tre områder lever op til kriterierne i model 2
Tildeling af puljekapacitet til Egedal og Valby
I både Egedal og Valby er der i forvejen andre kapaciteter på vej, som alle har aktiveringsfrist i oktober 2023. Når disse kapaciteter er aktiveret i de to områder, vil der efter administrationens vurdering være tilstrækkelig kapacitet til at varetage de aktuelle borgere inkl. befolkningsudviklingen i begge områder frem til 2025. Derfor kunne det overvejes ikke at udmønte de to puljekapaciteter.
Dog forventes der fortsat en befolkningstilvækst i de to områder – også efter 2025 – hvorfor en udmøntning af puljekapaciteter i de to områder nu og her ikke vurderes at ville føre til en markant overkapacitet på sigt.
Dermed vil administrationen for disse kapaciteter følge den proces for udmøntning af puljekapaciteter, som blev besluttet på mødet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng i januar 2021. Som led i denne proces, vil udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blive orienteret om udmøntningen i forbindelse med den halvårlige statussag om kapaciteten i almen praksis.
Forslag om at tilbageholde udmøntning af kapacitet i Vallensbæk
Administrationen foreslår at tilbageholde kapaciteten i Vallensbæk. Forslaget skyldes, at den høje andel af lukkede praksis i Vallensbæk er et udtryk for udfordringer med at rekruttere læger snarere end et udtryk for mangel på kapacitet. Således har der igennem længere tid været en række inaktive kapaciteter i Vallensbæk (kapaciteter på vej), som det har været svært at finde læger til. Udfordringen eksemplificeres også af, at én af de inaktive kapaciteter i området netop er en puljekapacitet, som blev udmøntet til området i 2021, men som det ikke har været muligt at få aktiveret.
Så snart de allerede tildelte kapaciteter i området aktiveres, vil der være en overkapacitet i området. Hvis der derudover opslås og aktiveres en puljekapacitet i Vallensbæk, vil det gennemsnitlige antal patienter pr. kapacitet falde til 1.238, hvilket er 312 patienter mindre end det minimale antal patienter en praksis kan have i henhold til overenskomsten for almen praksis (1550 patienter). Dermed vil en evt. udmøntning af endnu en puljekapacitet i området på nuværende tidspunkt resultere i en meget markant overkapacitet på sigt.
Forslag om evaluering af kriterier for udmøntning af puljekapaciteter
Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at de aktuelle kriterier giver risiko for at skabe en markant overkapacitet i nogle områder uden at problemet i området løses. Det skyldes, at kriterierne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for situationer hvor udfordringer med rekruttering og fastholdelse er årsag til høje andele af praksis med lukket for tilgang og hvor der er kapaciteter på vej med en etableringsfrist på mere end tre måneder.
For at opnå en mere hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, hvor puljekapaciteterne anvendes mere effektivt, vil administrationen arbejde videre med forslag til revision af puljekriterierne mhp. at udvalget får forelagt forslag til evt. justering af puljekriterierne i forbindelse med den kommende lægedækningsstrategi. Ved at koordinere revideringen af puljekriterierne med lægedækningsstrategien, vil det samtidig være muligt at tage højde for det nationale arbejde om udvikling af almen praksis, som gennemføres i første halvår 2023, og som kan have indflydelse på hvordan kriterierne skal udformes for bedst muligt at understøtte en hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning fremover.
Hvis der udmøntes en puljekapacitet i Vallensbæk, vil det føre til en markant overkapacitet i området, hvilket vil føre til en unødvendig og uhensigtsmæssig fordeling af regionens kapacitet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023.
Hvis der forud for revideringen af kriterierne opstår lignende scenarier, hvor administrationen vurderer, at en udmøntning vil være uhensigtsmæssig, foreslås scenariet forelagt for udvalget med henblik på beslutning om, hvorvidt kapaciteten skal udmøntes.
Udvalget forelægges en evaluering af kriterierne for udmøntning af puljekapaciteter i forbindelse med den kommende lægedækningsstrategi.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23013249
Administration indstiller over for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet. Udvalget besluttede, at formandskabet får mandat til at godkende destination for udvalgets studietur.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025. Det foreslås, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med nærværende sag drøfter ønsker for en eventuel studietur.
Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Regionsrådets midlertidige udvalg, herunder forskningsudvalget, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.
Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, fx ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer. Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform. Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Regionsrådet har besluttet at stående udvalg - herunder udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen- kan afholde studieture i valgperioden på 20.000 kr pr. medlem.
Administrationen har lavet et inspirationsoplæg (bilag 1) på relevante studieture, hvor udvalget vil kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalgets indsatsområder. Administrationen foreslår Bornholm, Region Syddanmark og Region Nordjylland eller Oslo som mulig destination for en studietur i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med en studietur til en af de tre destinationer vil udvalget have mulighed for at berøre flere temaer inden for udvalgets ressortområde, bl.a. lægedækning, forebyggelse, sammenhængende patientforløb og det tværsektorielle samarbejde. Der er for hvert enkelt rejsemål beskrevet mulige elementer i en studietur. Oversigten er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på, hvad der konkret viser sig muligt, når rejsemål og dato for turen er fastlagt.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes oplæg til relevante studieture for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på, at udvalget tilkendegiver hvilken destination, som administrationen skal arbejde videre med.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023.
Forslag til endelig program, specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens
opgaveløsning vil blive forelagt til godkendelse i udvalget den 21. juni 2023. Efterfølgende skal programmet godkendes i forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23000089
Bilag 1: Forslag til destinationer for studietur
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er i 2021/2022 gennemført en evaluering af brugertilfredsheden i den regionale tandlægevagtordning i Region Hovedstaden. Evalueringen indeholder en stor patienttilfredshedsundersøgelse suppleret med en interviewundersøgelse blandt udvalgte interne og eksterne faglige interessenter. Evalueringen omfatter tandlægevagtklinikkerne i København og Hillerød
Det følger af aftalen om den regionale tandlægevagt, at der skal gennemføres en evaluering af ordningen hvert 3 år. Grundet COVID-19 har evalueringen været udsat, hvorfor den seneste evaluering er fra 2016.
Tandlægevagten er politisk forankret under udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvorfor udvalget orienteres om evalueringen og den videre opfølgning på evalueringen.
Sagen indeholder en orientering om konklusionerne i evalueringen af den regionale tandlægevagtordning. Evaluering er gennemført af "Center for Patientinddragelse" og vedlagt som bilag 1.
Sagen forelægges udvalget med henblik på at orientere udvalget om patienter og interessenters oplevelse af den regionale tandlægevagt og den videre opfølgning på evalueringen.
Evalueringen omfatter dels en patienttilfredshedsundersøgelse dels en interviewundersøgelse med relevante interessenter (kommunale overtandlæger, overlæge fra akuttelefonen 1813 samt klinikchefen på Tand- Mund og Kæbekirurgisk klinik på Rigshospitalet). Derudover er der gennemført interviews med personale og klinikchefer i de to klinikker.
Evalueringen viser overordnet set en meget høj tilfredshed med ordningen blandt patienter og interessenter. Evalueringen peger dog også på nogle konkrete punkter, hvor der er mulighed for at forbedre oplevelsen for patienterne.
Organisering af den regionale tandlægevagt
Den regionale tandlægevagtordning er organiseret med en klinik i Hillerød og en klinik i København. Begge klinikker varetager behandling af mindre og større tandskader samt smertelindrende behandling af akutte tandpiner mv. Patienter, der får behandling af mindre tandskader og smertelindrende behandling, har brugerbetaling for behandlingen. Klinikkerne har åbent i et afgrænset tidsrum på hverdagsaftener og på lørdag, søn- og helligdage.
Klinikken i Hillerød varetager herudover en regional tandskadevagtfunktion, hvor der er en tandlæge på tilkald til akut behandling alle hverdage kl. 16.00-07.00 og hele døgnet i weekenden. Behandling af større akutte tandskader er en regional forpligtelse, og al akut behandling er derfor uden brugerbetaling. Visitation til tandskadevagten sker via akuttelefonen 1813.
Region Hovedstadens organisering med akut behandling af tandskader i Den regionale tandlægevagt er forskellig fra organisering i de øvrige regioner. I øvrige regioner varetages akut skadebehandling på regionernes Tand-, Mund - og Kæbekirurgiske afdelinger. Den regionale tandlægevagt i Region Hovedstaden aflaster således Tand- Mund- og Kæbekirurgisk klinik på Rigshospitalet ved at håndtere de tandskader, som ikke kræver specialiseret behandling på Tand- Mund- og Kæbekirurgisk klinik. Region Hovedstadens organisering betyder, at behandling af akutte tandskader er finansieret af bevillingen på praksisområdet.
Tandlægevagten på Bornholm er organiseret selvstændigt, og er derfor ikke omfattet i evalueringen.
Patienttilfredshedsundersøgelse
Patienttilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en kombination af en kvantitativ og en kvalitativ del.
Patienttilfredshedsundersøgelsens kvantitative del viser, at patienterne overordnet er meget tilfredse med den behandling, som de modtager, personalets imødekommenhed og den vejledning og information, som de får før og efter behandling.
Figur 1 nedenfor viser fordeling af svarende de overordnede tilfredshedsspørgsmål, hvor patienterne angiver hvor, hvordan der forholder sig til et udsagn.
Figur 1: Patienternes tilfredshed med den regionale tandlægevagt
Det fremgår af figur 1, at andelen af positive eller meget positive patienter ligger på over 95% på alle spørgsmålene, hvilket viser en generel meget høj tilfredshed.
I de uddybende interviews samt i patienternes supplerende bemærkninger i den kvantitative undersøgelse bliver der dog peget på nogle konkrete forhold, som nogle af patienterne har oplevet som uhensigtsmæssige.
Nogle forhold er meget konkrete og klinikspecifikke fx i forhold til parkering, adgangsforhold mv., mens resten overvejende vedrører information og visitation til tandlægevagten forud for behandling. Der bliver bl.a. peget på:
Interessentinterviews
Evalueringens anden del omfattede interviews med en række centrale interessenter, som via deres stilling har et fagligt samarbejde med den regionale tandlægevagt. Hovedkonklusionen er tilsvarende, at der er en stor tilfredshed med ordningens tilbud og samarbejdet med de to tandlægevagtklinikker.
Interessenterne nævner forskellige idéer til, hvad der kan forbedre tandlægevagtens tilbud, bl.a.:
Videre proces og opfølgning
Administrationen har afholdt møde med klinikledelsen fra de to klinikker og Region Hovedstadens Tandlægeforening om evalueringen, hvor evalueringen blev drøftet. Det er aftalt, at klinikkerne følger op på de konkrete punkter, som vedrører forhold på klinikkerne samt de fælles punkter omkring information mv.
Administrationen vil i samarbejde med tandlægevagten gennemføre en informationsindsats overfor akutmodtagelser og akuttelefonen 1813 mhp. at informere om muligheden for, at borgerne kan vejledes til at anvende tandlægevagten ifm. tandskader. Derudover vil administrationen indgå i en dialog med akuttelefonen 1813 mhp. at afsøge muligheden for en mere smidig proces omkring viderevisitationen af patienter med tandproblemer, som kontakter 1813.
Evalueringen bliver drøftet på et kommende møde i Tandlægekoordinationsudvalget, hvor en række af de faglige interessenter er repræsenteret, og der kan ske en faglig drøftelse af evalueringens konklusioner.
Vedrørende handicaptilgængelighed er det regionens forpligtelse at stille et tilbud med fuld handicapadgang til rådighed. Dette tilbud varetages af klinikken i Hillerød. Tandlægevagten i København har oplyst, at etablering af yderligere handicapadgang er under afklaring.
Udvalget tager orientering til efterretning, og regionsadministrationen følger op på evalueringens forbedringspunker som beskrevet.
Evalueringen af tandlægevagten offentliggøres umiddelbart efter mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023..
Charlotte Hosbond / Morten Kamstrup
21070580
Bilag 1: Evaluering af den regionale tandlægevagt 2021 2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev med budgetaftalen for 2023 besluttet at fortsætte regionens samarbejde med AIDS-Fondets Checkpoint om analyse af testprøver for klamydia og gonorré. Udvalget får med denne sag en orientering om, hvordan midlerne anvendes.
Klamydia er ifølge Sex og Samfund mere udbredt blandt danske unge, end sygdommen har været på noget andet tidspunkt, idet der i 2021 blev konstateret mere end 30.000 tilfælde blandt 15-29-årige på landsplan. Gonorré rammer omkring 3.000 personer om året i Danmark. Tilbuddet om test for de to kønssygdomme hos Checkpoint er målrettet til LGBT+ personer og unge mellem 15 og 29 år.
Region Hovedstaden har siden 2019 deltaget i et samarbejde med AIDS-Fondet (klinik Checkpoint) og Københavns Kommune. Regionens budgetramme har i 2019-2022 været på 305.000 kr. årligt.
Klinikken tilbyder test for klamydia og gonorré til a) mænd, der har sex med mænd, samt b) alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år. Tilbuddet om test for klamydia og gonorré til udvalgte målgrupper har vist sig at blive en større succes end oprindeligt ventet. Regionen forventede i 2018 på baggrund af dialog med AIDS-Fondet, samt et indledende pilotprojekt, at der ville være behov for at tage cirka 2.200 prøver for klamydia og gonorré hos Checkpoint, men allerede i 2019 blev der taget 5.009 prøver, mens tallet i 2022 var steget til (anslået) 14.862 prøver.
I Budgetaftale 2023 blev det besluttet at forlænge regionens deltagelse i arbejdet med afsættelse af 175.000 kr. årligt. Dette beløb betaler for, at Statens Seruminstitut foretager en såkaldt LGV-undersøgelse af positive klamydia-prøver (en supplerende test for forekomst af lymphogranuloma venereum, som invaderer det dybereliggende væv og lymfeknuderne i stedet for at forårsage slimhindeinfektion, som det eksempelvis ses ved almindelig klamydia.
Det var ved samarbejdets start intentionen, at budgettet foruden LGV-undersøgelsen også skulle benyttes til at afholde udgifter til analyse af test for klamydia og gonorré samt resistensbestemmelse ved positivt fund for prøver taget ved Checkpoint. Da disse udgifter afholdes af praksisbudgettet, når testen tages ved egen læge, har administrationen imidlertid efterfølgende besluttet, at det samme skal gælde, når prøverne er taget hos Checkpoint.
Udvalget tager orientering om budgetopfølgning på Region Hovedstadens støtte til Checkpoints arbejde med test for klamydia og gonorré til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023.
Charlotte Hosbond / Christian Skov Ranch
22032717
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22053825
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Anja Rosengreen (F) og Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog i 2019 Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål. Regionsrådet besluttede samtidigt, at der skal laves en årlig opfølgning på handlingsplanen. Den årlige opfølgning er vedlagt som bilag 1.
Verdensmål og indsatser i handlingsplanen
Det fremgår af handlingsplanen, at Region Hovedstaden særligt vil have fokus på følgende tre af FN's 17 verdensmål frem mod 2030:
Der fremgår yderligere af handlingsplanen, at regionen under verdensmål 3 har vedtaget følgende indsatser og målsætninger:
Opfølgning på handlingsplanen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Det er med Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden besluttet, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen varetager rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning på forebyggelsesområdet. Det betyder, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen konkret har ansvaret for aktiviteter inden for verdensmål 3 og specifikt indsatserne i handlingsplanen om henholdsvis "styrkelse af forebyggelsesområdet", "patientrettet forebyggelse" og "mindre ulighed i sundhed". Nedenfor fremgår en status på de tre indsatser.
Status på indsatsen vedr. "styrkelse af forebyggelsesområdet":
Regionen har med Plan for styrkelse af forebyggelsesområdet har fortsat et arbejde igang med at understøtte røgfri skoletid på ungdomsuddannelser med et øget fokus på røgfri tobak (for eksempel snus). Desuden er der igangsat en afprøvning af indsatser til at fremme en mere hensigtsmæssig alkoholkultur på otte ungdomsuddannelser.
I administrationen og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er der yderligere et arbejde i gang med at konkretisere, hvordan der kan arbejdes med at fremme unges mentale sundhed.
Status på indsatsen vedr. "patientrettet forebyggelse:
På trods af igangsatte initiativer om mulighed for henvisning til kommunalt rygestop for regionens patienter, er det vurderet, at der behov for at genstarte den tidligere indsats med at sikre, at alle patienter, som er interesserede, henvises til et kommunalt rygestoptilbud (via VBA-metoden). Indsatsen har været igangsat, men en evaluering har vist, at der efter COVID-19 og sygeplejerskestrejken er behov for en fornyet implementeringsindsats.
Derudover har regionen i samarbejde med kommunerne og almen praksis fortsat et særligt fokus på bl.a. udvikling af indsatsen ” Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom" som er en del af Sundhedsaftalen. Derudover har regionen også fokus på Børn og unges sundhed, som også er en del af Sundhedsaftalen, hvor det især været børn og unges mentale sundhed, som har været i fokus. De nye sundhedsklynger er aktuelt ved at planlægge indsatser på området.
Status på indsatsen vedr. "mindre ulighed i sundhed":
Der er gennem de senere år igangsat en række indsatser for at mindske den sociale ulighed i sundhed for de mest socialt udsatte. Med budget 2023 blev der bl.a. afsat midler til etablering af den tværsektorielle udsatteenhed og en udvidelse af Flexklinik. Ligesom der blev afsat driftsmidler til et specialiseret forebyggelses-, rådgivnings- og testilbud til mennesker i særlig risiko for HIV, med fokus på mænd, der har sex med mænd, og transpersoner. Der er i stigende grad en opmærksomhed på den betydeligt større gruppe af personer med en moderat grad af socialt udsathed, som også kan have vanskeligheder ved fuldt ud at profitere af sundhedsvæsenets tilbud, og der kan derfor være behov for at se på indsatser målrettet denne gruppe.
22053825
Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål 2022-2023