Godkendt
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har med en studietur mulighed for at hente viden og erfaringer til brug for arbejdet i udvalget.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på mødet den 23. marts 2023 at give formandskabet mandat til at godkende destination for udvalgets studietur. Formandskabet har besluttet, at udvalget tager på studietur til Norge og nærmere bestemt Oslo.
Administrationen har på baggrund af formandskabets beslutning, udarbejdet et udkast til program og et budgetoverslag for en studietur til Oslo i Norge den 27. til den 28. februar 2024 (se bilag 1).
Med nærværende sag foreslås det derfor, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender udkast til program og budgetoverslag for studieturen.
Det overordnede formål med studieturen vil være at undersøge samt tilegne ny viden og læring fra den norske sundhedssektor inden for en lang række af udvalgets ressortområder. Det gælder fx temaer så som lægedækning, forebyggelse, sammenhængende patientforløb og det tværsektorielle samarbejde.
Fagligt programudkast
Administrationen planlægger, at udvalget skal besøge flere centrale sundhedsmyndigheder i Norge. Det kan fx fremhæves, at der planlægges efter, at udvalget skal besøge Helse- og Omsorgsdepartementet, Det norske folkehelseinstitut, Direktoratet for E-Helse, KS, Kommunernes Organisasjon samt Oslo Universitetssygehus.
Under besøgene ligges der blandt andet op til, at udvalget introduceres til og opnår ny viden om:
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til aftaler, ligesom tidspunkterne for programpunkterne kan blive ændret frem mod afgang.
Budgetoverslag
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 110.800 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 220.000 kr.
Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager. Der tages forbehold for, at beløbene kan ændre sig frem mod afgang:
Udgiftspost | Estimeret beløb |
Flybilletter | 52.000 kr. |
Hotel inkl. morgenmad | 14.300 kr. |
Øvrig transport (taxa, bus, tog) | 9.000 kr. |
Forplejning | 30.000 kr. |
Aktiviteter | 2.500 kr. |
Værtsgaver | 3.000 kr. |
I alt | 110.800 kr. |
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for ovenfor nævnte faglige områder.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejder udvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet skal offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
23000089
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen behandlede på møde den 26. april 2023 en sag vedr. en tandlæge, som anmodede om at få tilladelse til at praktisere fra en fjerde klinikadresse. Udvalget besluttede i den forbindelse, at administrationen skulle forhøre sig hos de andre regioner, om de havde kriterier for, når tandlæger søger om at praktisere fra flere end to klinikadresser.
Med denne sag orienteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om de øvrige regioners praksis på området. Derudover indeholder sagen administrationens forslag til kriterier, samt administrationens vurdering af sagen mhp., at udvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal være kriterier for tilladelse til flere klinikadresser end to. Kriterierne skal danne grundlag for en mere transparent og ensartet behandling i forbindelse med ansøgning om flere end to klinikadresser på tandlægeområdet i Region Hovedstaden.
Tandlæger, som ønsker at praktisere fra flere end to klinikadresser, skal i henhold til Sundhedsloven søge regionsrådet i den pågældende region om tilladelse hertil. Sundhedsloven anviser ikke konkrete kriterier for, hvilke principper der skal lægges til grund for afgørelsen ved behandling af ansøgning om tilladelse til at praktisere fra flere end to klinikadresser.
I Region Hovedstaden har regionsrådet uddelegeret kompetencen til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Region Hovedstaden har de seneste år givet tilladelse til at praktisere fra hhv. tredje og fjerde klinikadresse. I gennemsnit modtager regionen en ansøgning én gang årligt.
Da tandlægeområdet var under overenskomsten godkendte udvalget for forebyggelse og sammenhæng på udvalgsmøde den 31. oktober 2018, at nedenstående kriterie 1 og 2 skulle bruges i forbindelse med ansøgninger om flere end to klinikadresser. Der har ikke været taget stilling kriterier efter tandlægeområdet blev en del af Sundhedsloven.
Praksis i de øvrige regioner
Administrationen har afsøgt, hvordan de øvrige regioner administrerer ansøgninger fra tandlæger, som ønsker at praktisere fra flere end to klinikadresser. Tilbagemeldingerne fra regionerne viser, at én region har kriterier på området. De øvrige tre regioner har oplyst, at de ikke har kriterier på området.
Kriterierne, som er besluttet i den pågældende region, vedrører geografisk placering, forekomst af eksisterende klinikker samt ejerforhold. På baggrund af disse har administrationen bemyndigelse til at behandle ansøgninger om tredje klinikadresse. Ansøgninger fra tandlæger, som søger om tilladelse til at praktisere fra fjerde klinikadresse, bliver som udgangspunkt afslået. Ansøgere, som får afslag, har mulighed for at få ansøgningen forelagt regionens regionsråd.
Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender kriterierne for tandlæger, som ønsker at praktisere fra flere end to adresser. Hertil at disse sker med udgangspunkt i nedenstående punkter, som skal være med til at sikre øget tilgængelighed og geografisk tandlægedækning.
Administrationens forslag fremgår nedenfor. Udvalget vil blive forlagt hvorvidt den ansøgende tandlæge kan efterleve de enkelte kriterier. Derudover vil andre forhold som ansøgende tandlæge forelægger også indgå af sagsfremstillingen.
Forslag til kriterier i ikke-prioriteret rækkefølge:
Administrationens bemærkninger
Det er administrationens vurdering, at opstilling af kriterier for tilladelse til flere end to klinikadresser vil være en fordel, idet vurderingen bliver mere transparent og ensartet.
Det er administrationens vurdering, at kriterier ikke umiddelbart vil have nogen effekt i forhold til at begrænse antallet af klinikadresser, hvorfra en tandlæge kan udøve tandlægegerning med regionstilskud. De vil desuden ikke forhindre store tandlægekæder i at oprette klinikker med forskellige ejere.
Ansøgere, der søger om ret til at praktisere fra flere end to klinikadresser har i de fleste tilfælde tandlæger ansat, som har ret til selvstændigt virke. Administrationen gør opmærksom på, at selvom der udarbejdes kriterier for tilladelse til flere klinikadresser, vil det være muligt for en tandlæge, der ønsker flere klinikadresser, at der oprettes et ydernummer i en af de ansatte tandlægers CPR-nummer, hvormed denne tandlæge står som formel ejer af ydernummeret. Jf. Sundhedsloven skal en tandlæge blot have ret til selvstændigt virke for at kunne nedsætte sig. En ansøgende tandlæge, som ikke får tilladelse til flere klinikadresser, vil dermed kunne omgå disse.
Oprettes en tandlægepraksis i andre tandlægers CPR-nummer, vil det gøre det vanskeligt for regionen at føre kontrol med den enkelte tandlæges afregningsmønstre. Administrationen kan hermed miste indsigt i blandt andet ejerforhold, og om patienter bliver cirkuleret mellem forskellige praksis ejet af samme tandlæge.
Vælger udvalget, at der skal være kriterier for behandling af ansøgninger om flere end to klinikadresser, vil administrationen forelægge udvalget administrationens vurdering ift., hvorvidt den ansøgende tandlæge lever op til hver af disse. Udvalget skal beslutte om yderligere klinikadresse kan tillades.
Der er ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidt større tandlægeselskaber er med til at øge eller reducere kvaliteten af det udførte arbejde.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. november 2023.
Charlotte Hosbond / Marcus Gregersen
23028890
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Vibeke Westh (A) og Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.
I henhold til Sundhedsloven skal regionsrådet hvert år inden den 30. juni foretage en opfølgning på det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient i de enkelte tandlægepraksis beliggende i regionen. Regionsrådet kan på baggrund af opfølgningen tildele en konkret tandlæge en advarsel eller pålægge tandlægen en højestegrænse på tandlægens behandlingsniveau pr. patient. I Region Hovedstaden har regionsrådet uddelegeret kompetencen til at sanktionere en tandlæge til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. På den baggrund orienteres udvalget for det nære og sammenhængende med nærværende sag om den årlige opfølgning. Sager som indstilles til sanktion forelægges udvalget særskilt til godkendelse. Dette vil i så fald ske inden udgangen af første kvartal 2024.
Tandlægeområdet adskiller sig fra de øvrige praksisområder ved, at området er reguleret direkte i Sundhedsloven, mens de øvrige praksisområder er reguleret i en overenskomst. På de øvrige områder behandles alle kontrolsager i et samarbejdsudvalg og eventuelt videre i et landssamarbejdsudvalg. Sagerne på tandlægeområdet afgøres derimod regionalt. I Region Hovedstaden er kompetencen til at sanktionere tandlægerne uddelegeret til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen forestår behandling af sagerne med involvering af en tandlægefaglig konsulent, såfremt der er behov for at vurdere journalmateriale.
Undersøgelse af tandlæger med et afvigende behandlingsmønster
I den årlige opfølgning undersøger administrationen det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient i de enkelte tandlægepraksis og sammenholder det med det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige tandlægepraksis beliggende i regionen under ét. Det følger af Bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger i Sundhedsloven, at der kan foretages en undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre hos tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, og hvor der ydes tilskud af regionsrådet, såfremt:
eller
Administrationen har ved opfølgning på kontrolstatistikken for 2022 afdækket, at der er 31 tandlægepraksis, hvor det samlede gennemsnitlige antal ydelser pr. patient, afviger med 25 procent eller derover i forhold til regions- og landsgennemsnittet. For disse tandlæger foretages en undersøgelse af årsager til afvigelse, for at afdække om der er grundlag for at foretage en høring.
I forbindelse med undersøgelsen har administrationen trukket baggrundsdata for de udtagne klinikker med henblik på at beregne, hvor stor en del af afvigelsen, der kan forklares ved sammensætningen af klinikkens patientgrundlag. Dette er vurderet på baggrund af alderssammensætning og sammensætning af forskellige patientgrupper. Såfremt hele eller tilnærmelsesvis hele afvigelsen forklares af en af de nævnte forhold tages afvigelsen til efterretning uden høring af yderen. Patientsammensætningen kan i otte af sagerne forklare afvigelsen.
I ni af sagerne er tandlægens afvigelse taget til efterretning uden høring, da yderen indenfor de sidste tre år har været hørt, hvor regionen tog tandlægens redegørelse til efterretning. Det gælder for disse tandlæger, at afvigelsen for 2022 ikke afviger med mere end 5 procent af den afvigelse, de tidligere er hørt over.
Høring af tandlæger
De udtagne tandlæger, der ikke er taget til efterretning jævnfør ovenstående, er anmodet om at fremsende en redegørelse for deres afvigende behandlingsmønster. Ialt har 14 tandlæger modtaget et høringsbrev.
I to ud af de 14 sager, hvor yderne er hørt, har administrationen vurderet, at tandlægens redegørelse kan tages til efterretning, idet denne er understøttet af data. I en af sagerne, hvor tandlægen afviger med 25 procent, modtager tandlægen særligt mange behandlingstunge patienter via kommunen sammenlignet med resten af regionens tandlæger. I den anden sag har administrationen afdækket, at tandlægens gennemsnitlige patientgruppe ikke går regelmæssigt til tandlæge, og at disse patienter derfor er særligt behandlingstunge ved konsultationer.
I de 12 sager, der ikke kan tages til efterretning for nuværende, vil administrationen sammen med en tandlægefaglig konsulent behandle sagerne med henblik på at afdække, om der skal indstilles til en sanktion. Disse sager forventes at blive forelagt udvalget inden udgangen af første kvartal 2024.
Udvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalget forelægges en opfølgning på kontrolarbejdet, når kontrolstatistkken for 2022 er færdigbehandlet, forventeligt inden udgangen af 1. kvartal 2024.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. november 2023
Charlotte Hosbond/Charlotte Randeris Clausen
23010979
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
I december 2019 godkendte det daværende Udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at der blev afsat 10 puljekapaciteter, som efter behov skulle udbygge kapacitet i specifikke områder ved uforudsete lægedækningsudfordringer. Det blev besluttet på baggrund af et ønske om at agere mere fleksibelt og rettidigt ved uforudsete udfordringer, der ikke kunne løses ved den årlige faststættelse af kapacitet i regionen. De politisk godkendte kriterier giver administrationen mulighed for at udmønte puljekapacitet uden først at forelægge en sag for udvalget.
Der er aktuelt udmøntet seks kapaciteter i henholdsvis Vallensbæk, Ballerup, Egedal, Valby, Rødovre og Høje Taastrup. Der er dermed fire puljekapaciteter tilbage, som endnu ikke er udmøntet.
Kriterierne for udmøntning af puljekapaciteterne blev revideret januar 2021 med henblik på, at flere af puljekapaciteterne skulle kunne tages i anvendelse. Som det blev forelagt Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i marts 2023, er det dog administrationens vurdering, at der er behov for en yderligere revidering af kriterierne for at forebygge, at puljekapaciteter skaber markant overkapacitet i et område, og da der har været et politisk ønske om at revurdere grænsen på 85% for andelen af praksis lukket for tilgang.
Lægedækningen i Region Hovedstaden sikres desuden gennem løbende omfordeling af tilbageleverede kapaciteter, hvor analyser viser det nødvendigt. Således sørges for en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende kapacitet.
Med denne sag foreslås det at revidere modellen for puljekapaciteter ved at forenkle kriterierne og samtidig udvide med muligheden for at bruge puljekapaciteter til at understøtte etablering af større praksis i lægedækningstruede områder.
Udmøntning af puljekapaciteter på almen praksisområdet sker i dag på baggrund af en række kriterier. Disse fremgår af bilag 1. Administrationen vurderer, at de aktuelle kriterier for udmøntning af puljekapaciteter (jf. bilag 1) risikerer at skabe markant overkapacitet i nogle områder, uden at den reelle udfordring håndteres. Det skyldes, at kriterierne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for områder, hvor udfordringer med rekruttering af læger og tilknytning til praksis er årsag til høje andele af praksis med lukket for tilgang. I marts var det tilfældet for Vallensbæk, hvor udvalget godkendte at tilbageholde puljekapaciteten.
Forslag om at forenkle kriterier for udmøntning af puljekapaciteter
For at kunne udmønte puljekapaciteter mere hensigtsmæssigt foreslår administrationen at sammenlægge de eksisterende modeller til én ny model. Den nye model vil bestå af følgende kriterier for, hvor der udmøntes en puljekapacitet:
Som det fremgår af kriterierne, foreslås det, at andelen i modellen af almen praksis med lukket for tilgang sænkes fra i dag 85% over 6 måneder til 75% over 3 måneder. Grænsen sænkes, for i højere grad at kunne agere rettidigt og bidrage til at løse lægedækningsudfordringer i relevante områder. Dette er forudsat, at det ikke konflikter med lægernes ønsker til antal patienter, og der ikke allerede er kapaciteter på vej til området. De to sidstnævnte kriterier er vigtige kriterier for ikke at skabe markant overkapacitet i et område.
Forslag om desuden at anvende puljekapaciteter ved særligt udfordrede områder
Ud over muligheden for at udmønte puljekapaciteter på baggrund af ovenstående reviderede model foreslår administrationen, at puljekapaciteter kan anvendes til at gøre det mere attraktivt at etablere sig i lægedækningstruede områder og understøtte etablering af større praksis.
Det foreslås derfor, at ledige enkeltkapaciteter i lægedækningstruede områder kan opslås med en mulighed for at få tildelt en ekstra puljekapacitet, så det bliver muligt at etablere en flerlægepraksis. Dette forventes at kunne understøtte rekrutteringen til de lægedækningstruede områder, da mange læger, især de yngre, ønsker at praktisere i faglige fællesskaber.
For ikke at skabe unødig overkapacitet i området foreslås det dog også i dette tilfælde, at det er en forudsætning, at en eventuel udmøntning af en puljekapacitet bidrager til at løse områdets udfordringer, uden at det konflikter med lægernes ønsker til antal patienter pr. kapacitet.
Administrationen vil med den reviderede model månedligt monitorere behovet for puljekapaciteter, indtil puljen er brugt op. Det vurderes af administrationen, at der med den reviderede model vil blive udmøntet puljekapaciteter med større frekvens end tidligere, og at udmøntningen af puljekapaciteter vil være mere fleksibel i forhold til at understøtte rekruttering i lægedækningstruede områder.
Udvalget vil blive orienteret, når der ikke er flere kapaciteter tilbage i puljen.
Såfremt sagen ikke godkendes, vil der potentielt blive skabt overkapacitet i nogle områder, ligesom administrationen vil have en begrænset mulighed for at sikre hensigtsmæssig fordeling af den eksisterende kapacitet. Udvalget vil dog fortsat have mulighed for at tilbageholde udmøntningen af en puljekapacitet. Det forudsætter, at udvalget bliver forelagt en godkendelsessag, som det var tilfældet for Vallensbæk.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. november 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23061809
Bilag 1: Bilag 1: Aktuel model for udmøntning af puljekapaciteter
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet
Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) og Dansk Kiropraktorforening skal forhandle om fornyelse af overenskomst om Kiropraktik. Forhandlingerne forventes at begynde i første halvår af 2024 og afsluttes i 3. kvartal 2024. Danske Regioner har udsendt et forhandlingsoplæg til regionerne med fire mål for udvikling af sektoren, som danner baggrund for de tiltag, der skal iværksættes i de kommende forhandlinger.
Region Hovedstaden skal indsende vores ønsker og krav til Danske Regioner senest den 1. marts 2024.
Administrationen vil holde et kort inspirationsoplæg om, hvilke mål Danske Regioner har fastsat som ramme for forhandlingerne samt Region Hovedstadens ønsker til krav.
Den gældende overenskomst om Kiropraktik trådte i kraft den 1. april 2021 og skal nu forhandles på ny. Den nye overenskomst forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Region Hovedstadens ønsker til krav vil indgå i det samlede forhandlingsoplæg fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Overskrifterne for administrationens oplæg vil være:
Til orientering kan det oplyses, at Patientinddragelsesudvalget, Regionshandicaprådet, Regionsældrerådet og Udsatterådet i Region Hovedstaden er anmodet om at komme med input til regionens ønsker.
På baggrund af udvalgets drøftelse vil udvalget få forelagt et samlet udkast til regionens ønsker og krav på mødet den 9. januar 2024.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil udvalgets drøftelse blive indarbejdet i udkastet til regionens ønsker og krav til en ny overenskomst, som præsenteres ved møde i udvalget i maj 2024.
Hvis der i et kommende forhandlingsresultat mellem overenskomstens parter indgår nye opgaver, vil disse bl.a. blive finansieret via økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne.
Sagen forelæges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. november 2023.
Oplæg til regionens ønsker og krav fremlægges på mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2024 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
23064931
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen orienterede om aftalen mellem Danske Regioner og PLO om overskridelsen af den økonomiske ramme for almen praksis.
Formanden orienterede om senfølgeklinik for immunterapi, brystkræft.
Formand orienterede om fællesmøde mellem NÆRSAM og SPU den 30. januar om den regionale psykiatriplan.
Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. november 2023.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
22053836
Ingen
Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev med Region Hovedstadens Budget 2023 besluttet, at der skulle udarbejdes en ny regional psykiatriplan for Region Hovedstaden, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Social- og psykiatriudvalget besluttede efterfølgende, at fokus i det videre arbejde med den regionale psykiatriplan skulle være børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Arbejdet med den regionale psykiatriplan er påbegyndt. Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg har holdt temadrøftelser om svær psykisk sygdom den 26. september 2023 og børn og unge den 2. november 2023.
Arbejdet med den regionale psykiatriplan
Social- og psykiatriudvalget har valgt at sætte fokus på børn og unge og svær psykisk sygdom i den kommende regional psykiatriplan, da især disse to områder er udfordret. Børne- og ungeområdet kræver væsentlige strukturelle indsatser, hvor en fælles langsigtet tværsektoriel og tværfaglig indsats er påkrævet, både for så vidt angår forebyggelse, lettere behandling og specialiseret behandling. Mennesker med svær psykisk sygdom dør tidligere end resten af befolkningen blandt andet af selvmord og somatiske sygdomme. Gruppen udsættes endvidere mest for tvang, ligesom den har behov for specialiserede og tværfaglige indsatser, som er af høj kvalitet og tilstrækkelige.
Arbejdet med den regionale psykiatriplan blev påbegyndt den 2. november 2022 med et temamøde mellem Region Hovedstadens Psykiatris medarbejdere og regionsrådets politikere om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed med fokus på det tværsektorielle samarbejde. Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat med et møde i Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg den 26. september 2023, hvor temaet var svær psykisk sygdom. Til mødet var blandt andet borgercenterchef Mie Carstensen fra Københavns Kommune inviteret til at holde oplæg om, hvad der med hendes blik skulle til for, at sektorerne i fællesskab kan nå i mål med aftalerne og intentionerne i forhold til svær psykisk sygdom i ”Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed”. På det efterfølgende møde i Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg den 2. november 2023 var temaet Børn og unge. På dette møde holdt centerchef Hallur Gilston Thorsteinsson, cheflæge Nina Staal og ledende socialrådgiver Bettina Skovmand fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center oplæg om blandt andet, hvordan indsatsen for børn og unge i psykiatrien foregår og kan styrkes.Derudover holdt Nina Husfeldt Clasen, enhedschef i Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen i Center for Sundhed oplæg om blandt andet arbejdet med børn og unge i regi af sundhedsklyngerne.
For at udarbejde en langtidsholdbar regional psykiatriplan er det vigtigt at inddrage de interessenter, som ved mest om området, herunder brugerne og dem der behandler/hjælper patienterne. Der er derfor blandt andet nedsat et advisory board, som holdt det første møde den 21. august 2023. Formålet med advisory board er blandt andet at sikre nytænkning og bred inspiration og faglig sparring i forbindelse med den regionale psykiatriplan.
Derudover kan det nævnes, at der forventeligt til marts 2024 vil blive holdt et fagligt seminar, hvor formålet blandt andet er kvalitetssikring og drøftelse af relevansen af det på det tidspunkt foreliggende arbejde med den regionale psykiatriplan mellem relevante interessenter og regionsrådet.
Afslutningsvist kan det nævnes, at Psykiatriforeningernes Fællesråd vil blive involveret. Der holdes den 27. november 2023 et fællesmøde mellem Fællesrådet og social- og psykiatriudvalget, hvor den regionale psykiatriplan vil blive drøftet.
Samarbejde mellem udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social- og psykiatriudvalget
Som et led i arbejdet med den regionale psykiatriplan holder social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen et fællesmøde den 30. januar 2023, hvor de to udvalg drøfter den regionale psykiatriplan, herunder tværsektorielle perspektiver indenfor de to prioriterede områder.
22064146