Bilag 1: Oplæg om sundhedsinnovationGodkendt.
Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning.
Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som led i fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets arbejde med at udarbejde en fælles uddannelsesstrategi for Region Hovedstaden, blev udvalget på deres møde den 4. oktober 2022 introduceret til grunduddannelsesområdet (prægraduat uddannelse). Med denne sag introduceres udvalget til efter- og videreuddannelsesopgaven (postgraduat uddannelse) i Region Hovedstaden.
I forbindelse med behandlingen af punktet vil sektionschef Jette Holtzmann fra Sektion for Kompetenceudvikling i Center for HR og Uddannelse, deltage med et kort oplæg.
Det er af afgørende betydning, at regionen sikrer, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løse opgaverne i sundhedsvæsenet – både i dag og i fremtiden. For at følge med udviklingen på sundhedsområdet og for at give regionens patienter den bedst mulige behandling og pleje, har Region Hovedstadens ansatte brug for videreuddannelse og for løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling. Til det udbyder Region Hovedstaden selv en lang række tilbud til regionens medarbejdere.
Hvert år deltager ca. 3.750 medarbejdere i et eller flere efteruddannelseskursus udbudt af Region Hovedstaden. Derudover deltager ca. 2.000 ledere i lederudviklingstilbud. Tilbuddene til regionens medarbejdere er mange og spænder bredt i indhold og omfang.
Det er vigtigt at udbuddet af tilbud til regionens medarbejdere løbende tilpasses, så uddannelsesaktiviteterne både understøtter regionens strategiske mål i forhold til patientbehandlingen, hvad regionen som arbejdsgiver har behov for for at kunne indfri målene, de faglige mål på afdelingen og så de samtidig møder medarbejdernes behov. Derfor prioriteres der løbende i udbuddet, så det giver bedst muligt gavn for patienter og medarbejdere.
Et godt eksempel på, hvordan uddannelsesopgaven løftes på tværs og retter sig mod de konkrete behov på afdelingerne, er akutområdet. I regionens budget for 2019 blev der afsat 6,3 millioner kr. til akutområdet, hvor de 4,9 millioner kr. er målrettet til uddannelsesaktiviteter og lønudgifter. Midlerne udmøntes i samarbejde med klinikken til de konkrete aktiviteter, som giver størst værdi for klinikken, og så de understøtter rekruttering og fastholdelse/karriereveje bedst muligt.
Dertil er mere end 2.400 læger årligt i gang med den lægelige videreuddannelse fordelt på klinisk basisuddannelse, intro- og hoveduddannelsesforløb.
Godkendes indstillingen tages orienteringen om efter- og videreuddannelsesopgaven i Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 16. januar 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen/Charlotte Hess/Sanne Møller Knudsen
22019096
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Drøftet. Opsamling fra drøftelsen vil indgå i det videre arbejde med uddannelsesstrategien.
Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Arbejdspresset på regionens hospitaler medfører i nogle tilfælde, at nogle afdelinger undlader at sende medarbejdere på regionens efter- og videreuddannelsestilbud. Derfor er det vigtigt, at regionens uddannelsestilbud indrettes, så de er let tilgængelige for hospitalernes medarbejdere, og at hospitalerne prioriterer medarbejdernes kompetenceudvikling og uddannelse i en presset hverdag.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget ønsker at involvere relevante aktører undervejs i arbejdet med at udarbejde regionens fælles uddannelsesstrategi. Derfor er der til dette møde oplæg fra både leder- og medarbejdersiden om betydningen af arbejdet med efter- og videreuddannelse i hverdagen.
Panelet har følgende deltagere:
Oplæggene vil tage udgangspunkt i de udfordringer, ledere og medarbejdere oplever på efter- og videreuddannelsesområdet og i særdeleshed hvordan Region Hovedstaden kan blive endnu bedre til at møde disse behov både praktisk og fagligt. Efter oplæggene vil udvalget have mulighed for at indgå i drøftelse med oplægsholderne.
Godkendes indstillingen vil pointer fra drøftelserne indgå i udvalgets videre arbejde med uddannelsesstrategien.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 16. januar 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen/Charlotte Hess/Sanne Møller Knudsen
22019096
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning.
Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har udarbejdet et oplæg til en ny og fokuseret retning for den tværgående indsats for sundhedshedsinnovation i Region Hovedstaden (bilag 1). Den tværgående innovationsindsats foreslås i første omgang at rette et særligt fokus på, hvordan ny og kendt teknologi implementeres yderligere for at frigive mere tid til sundhedsprofessionelle på regionens hospitaler og virksomheder, så der bliver mere tid til patienterne. Indsatserne skal ske i samarbejde andre parter fx universiteter, industri, kommuner, regionens hospitaler, virksomheder og centre, patienter mv. David Meinke, direktør i Center for Regional Udvikling, vil kort præsentere oplægget og Brian Holch Kristensen, innovationschef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, vil holde et supplerende oplæg med praksiseksempler fra Behovsfabrikken på Bispebjerg Hospital og Copenhagen Health Innovation (CHI).
I de senere år har den centrale innovationsindsats i Sundhedsforskning og Innovation (Center for Regional Udvikling) fokuseret på at styrke innovationskraften på regionens hospitaler og virksomheder mhp. at styrke relationer og viden på tværs, ikke mindst viden om behovet for ledelse, kompetencer og ressourcer som forudsætninger for vellykket innovation. Af større indsatser kan nævnes Innovationsnetværk inden for kunstig intelligens og diagnostik; pulje og kurser til medarbejderdreven innovation, organisatoriske indsatser for bedre flow af patienter i akutmodtagelsen; COVID19-test og -diagnostikken; styrket og sammenhængende forskning- og innovationsrådgivning af enkelt-forskere/projekter mv. Konkret har forskere og udviklere efterspurgt viden om jura, data, indkøb, projektmodning mv.
I mellemtiden har flere og flere hospitaler og virksomheder etableret egne innovationsenheder der understøtter udvikling af hospitalerne gennem lokale innovations- og forskningsprojekter. På den baggrund foreslås den centrale, tværgående innovationsindsats justeret så den ikke driver konkrete, lokale projekter men i højere grad understøtter samarbejdet på tværs om de store regionale udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor i lyset af flere ældre, stigende udgifter og mangel på sundhedspersonale. Indsatsen skal fortsat tage udgangspunkt i kliniske behov.
Fremtidig retning for sundhedsinnovation
Administrationen indstiller, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget tager orientering om den tværgående innovationsindsats til efterretning. Oplægget er godkendt af hospitalsdirektørerne samt af koncerndirektionen. Innovationsindsatsen skal bidrage til at løse store tværgående udfordringer i regionen gennem fire indsatser, der alle skal løses med inddragelse af hospitaler, virksomheder og centre.
Alle 4 indsatser indebærer et tæt og konkret samarbejde med regionens hospitaler, virksomheder og centre. Hospitalerne har forskellige udfordringer og prioriteringer, der skal tages hensyn til i samarbejdet. Der er også allerede samarbejder på tværs, og hospitalerne/afdelingerne mødes i forskellige sammenhænge, fx i netværk af innovative hospitaler, sundhedsfaglige råd osv. De præsenterede indsatser skal bygge oven på dette. Indsatsen for implementering og skalering af sundhedsteknologi til at frigive tid til patienterne koordineres desuden med regionens klimaindsats, da indsatserne sammen kan styrke fremdriften for at sikre fremtidens bæredygtige hospitaler. Tilsvarende er digitalisering grundlæggende for innovationskraften i arbejdet, og indsatsen vil derfor koordineres med den digitale styregruppe.
Ved tiltrædelse af sagen arbejdes der videre med at konkretisere og igangsætte de 4 spor.
Retningen for den tværgående sundhedsinnovationsindsats vil blive kommunikeret til interne og eksterne interessenter og hospitaler.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget 16. januar 2023, en meddelelse bringes til sundhedsudvalget 17. januar 2023 samt forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22066660
Bilag 1: Oplæg om sundhedsinnovation
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning.
Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens nuværende kontrakter på tekstiler udløber ultimo 2023 efter ca. 10 år, og der skal derfor forberedes et nyt udbud. Udbuddet gælder alle tekstiler, det vil sige både uniformer, patienttøj og fladvarer (lagener, håndklæder mv.). Samtidig skal der forberedes et nyt udbud vedrørende vaskeriydelser. Fra 2025 er Region Hovedstaden i følge affaldsreglerne for erhverv forpligtet til at sende udtjente tekstiler til genanvendelse i stedet for forbrænding. Derfor skal der i det kommende udbud i endnu højere grad end tidligere tænkes genanvendelsesmuligheder ind i sortimentet.
For at klargøre det kommende tekstilsortiment til fremtidens udfordringer og for at adressere og løse eksisterende udfordringer er der bygget en projektorganisation op, der gennem grundige drøftelser, involveringsaktiviteter og bl.a. test skal afdække, hvilke tekstiler, der med fordel kan være en del af fremtidens sortiment.
Uniformerne er en meget vigtig del af vores personales arbejdsglæde, og derfor er projektet og resultaterne noget, der vil få betydning for både rekruttering og fastholdelse nu og i fremtiden.
Projektleder i Center for Økonomi Mads Thunø Dupont og styregruppeformand Maiken Ruders deltager under punktet.
I projektet Bedre tekstiler er der nedsat en styregruppe under ledelse af vicedirektør på Nordsjællands Hospital, Maiken Ruders, med repræsentanter fra både Region Hovedstadens koncernindkøb, centralvaskeriet og regionens hospitaler (inkl. psykiatrien og Region Hovedstadens Apotek). Under styregruppen er der nedsat to arbejdsgrupper:
Arbejdsgrupperne ledes af koncernindkøb og rummer repræsentanter på tværs af faggrupper og matrikler.
Pejlemærker
Projektet arbejder med tre centrale pejlemærker: Kvalitet, leverancesikkerhed og miljøhensyn. Alle tre pejlemærker har betydning for deltagerne i arbejdsgrupperne og styregruppen, og de vil ligeledes komme til udtryk i de sortimentsmuligheder, der skal testes af som en del af projektets dataindsamling.
Kvalitet omhandler blandt andet pasform, komfort, at uniformen ser professionel ud, at uniformen er funktionel og kan benyttes til alle de udfordringer, vores klinikere står i til hverdag.
Leverancesikkerhed omhandler, at der skal være nok uniformer på hylderne til, at man kan være sikret en frisk uniform, der passer en, hver dag. Der skal sikres et bedre flow, og der ses f.eks. på, om et smallere sortiment på nogen områder vil kunne skabe større leverancesikkerhed - dog uden at gå på kompromis med en tilfredsstillende kvalitet.
Miljøhensyn omhandler blandt andet genanvendelige materialer jf. den kommende EU-forordning, der gør det ulovligt at afbrænde tekstiler fra 2025. Derudover er tekstiler et meget CO2-tungt område for Region Hovedstaden, og det udgør en væsentlig del af Region Hovedstadens samlede klimabelastning. Tekstiler har i produktion og vask en stor miljø- og klimabelastning både fra råvareproduktion, tekstilfremstilling, vask og tørring samt bortskaffelse eller genanvendelse. Derfor er det særligt relevant at afdække muligheder for optimering på miljøvenligheden af fremtidens uniformssortiment.
Involvering af slutbrugere (klinikere, vaskeri mv.)
Det er altafgørende for projektets succes, at personalet og patienterne involveres i processen, samt at tidligere erfaringer fra seneste større uniformsprojekt i 2010 også inddrages. Derfor er der indtænkt forskellige involveringsaktiviteter rettet mod personalet frem mod igangsættelsen af udbuddet:
Der indgår uniformsbærende personale i arbejdsgrupperne, som kan bidrage med viden fra den kliniske hverdag, og arbejdsgruppernes arbejde formidles gennem intern kommunikation. Koncerndirektionen, forretningsudvalget og øvrige relevante politiske udvalg, RMU (Regions MED-udvalget), hospitalsdirektørkredsen og kommunikationschefkredsen er også involveret i projektet.
Afprøvningstest
De tekstiler, der skal afprøves, er arbejdsgruppernes bud på nye tekstiler, der kan indgå i fremtidens sortiment som erstatning for noget af det, vi i Region Hovedstaden bruger i dag. Det gælder f.eks. nye t-shirts, nye patientskjorter, fladvarer i ubleget materiale og lignende. Der er den 20. december 2022 sendt bestilling ud til hospitalerne om at melde afdelinger retur, de gerne vil teste tekstilerne på. Det bliver herefter projektledelsen der sammen med arbejdsgruppen laver det endelige testdesign, som styregruppen skal godkende.
Det er ikke alle uniformer, der vil skulle skiftes ud i et nyt sortiment. Derfor vil afprøvningstesten også kun være på et udvalg af tekstiler og ikke tænkt som et komplet sortiment.
Den videre proces
Efter afprøvningstesten vil projektorganisationen bearbejde data og lave en række beskrivelser af fremtidens sortiment, som Region Hovedstadens Koncernindkøb skal lave til en kravspecifikation til brug ved det kommende udbud.
Region Hovedstaden har allerede i dag slidstærke og langtidsholdbare uniformer. De nye uniformer vil først kunne tages i brug i 2025. Det skyldes dels udbudsprocessen, og at vi ud fra et miljøhensyn bruger eksisterende sortiment op, inden vi implementerer et nyt sortiment løbende på regionens matrikler.
Godkendes indstillingen tages orienteringen om projektet "Bedre tekstiler" til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 16. januar 2023.
Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont
22067757
Punkter til eventuelt.
På møde i hospitalsdirektørkredsen 8. december 2022 drøftede kredsen opgørelsen af sygefravær på regions- og hospitalsniveau.
Oversigt over sygefravær på hospitalsniveau og på faggrupper
Sygefraværet opgøres i dage og er omregnet til gennemsnitlige antal fraværsdage pr. årsværk over den foregående 12 måneders periode. Opgørelsen af sygefraværet er således korrigeret for sæsonudsving, og udviklingen vil være sammenlignelig over tid. Der er tale om generelt sygefravær, §56 fravær (aftale om refusion fra 1. sygedag, der kan indgås ved langvarige eller kroniske lidelser), fravær pga. arbejdsskade samt graviditetsbetinget fravær.
Det er administrationens vurdering, at opgørelsen af sygefravær i fuldtidsdage er den bedste metode i forhold til den løbende ledelsesmæssige opfølgning på sygefravær. Region Hovedstaden har tidligere haft som mål at have maksimalt 4,5% sygefravær. Omregnet til årlige sygefraværsdage svarer dette til en målsætning om maksimalt 11,7 sygefraværsdage årligt pr. årsværk.
Sygefraværet er opgjort årligt fra 1. januar 2019 til 1. januar 2022 samt til seneste opgørelse 1. november 2022. I tabel 1 i bilag 1 er sygefravær opgjort per hospital samt Region Hovedstaden samlet og i tabel 2 i samme bilag opgøres sygefravær på fagstillingsgrupper. Derudover er der i bilagets figur 1 en oversigt over aktuelle ansattes sygefravær opdelt på sygefraværsperiodens længde. Det nuværende sygefravær i Region Hovedstaden udgør gennemsnitligt 16,2 sygefraværsdage årligt pr. årsværk. Dette svarer til at samlet set ca. 2.500 årsværk årligt er fraværende pga. sygdom.
Overordnede tendenser
Der er en generel tendens til stigende sygefravær i regionen på tværs af faggrupper. På nuværende tidspunkt er det gennemsnitlige årlige sygefravær i hele regionen 16,2 dage. Denne stigning må formodes bl.a. at skyldes COVID-19.
Højst er sygefraværet i Region Hovedstadens Akutberedskab (26,8 dage i gennemsnit) og Den Sociale Virksomhed (21,8 dage i gennemsnit). På fagstillingsniveau ses det højeste sygefravær hos SOSU-personale (24,9 dage i gennemsnit), pædagogpersonale (22,5 dage i gennemsnit) og bioanalytikerpersonale (22,0 dage i gennemsnit).
De største relative stigninger siden opgørelsen pr. 1. januar 2019 ses i Akutberedskabet og på Steno Diabetes Center. Koncerncentrenes sygefravær er som eneste virksomhed på niveau med 2019, hvilket kan skyldes mulighederne for hjemmearbejde.
Ses der på faggrupper så er de største relative stigninger siden 2019 hos vagtcentralpersonale, ergoterapeut personale, socialrådgiver personale, jordemoderpersonale samt radiografpersonale.
Redskaber til at arbejde med sygefravær
De enkelte arbejdspladser i regionen har forskellige redskaber og hjælpemuligheder i forhold til håndtering af sygefravær. Dette suppleres af digital regional systemunderstøttelse, der understøtter ledernes opmærksomhed på sygefravær.
Derudover bemærkes, at der er afsat en STAR-pulje på 28,6 mio. kr. i perioden 2022-2024, der har til formål at bidrage til at understøtte udvalgte offentlige arbejdspladser (herunder hospitaler og døgninstitutioner) med at arbejde målrettet og systematisk med at nedbringe sygefravær. Bornholms Hospital har erfaringer med projekt til nedbringelse af sygefravær med midler fra puljen.
22061537
Bilag 1: Sygefravær på hospitals- og regionalt niveau for de seneste 12 måneder