Bilag 1: Kommissorium for UngeklimarådetGodkendt, idet udvalget bad om at drøfte meddelelsespunkt 2) Afgørelse i sag om overtrædelse af jordforureningsloven.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025 fremgår det, at regionsrådets partier ønsker at nedsætte et klimaråd. Aftaleteksten lyder således, at "vi vil være ambitiøse og skabe en grøn region. Og i det arbejde vil partierne bag aftalen oprette et klimaråd, hvor borgere og særligt unge kan få plads til at følge regionens grønne arbejde og give input til politikerne til at forbedre og udvikle indsatsen".
Administrationen udarbejdede på den baggrund et kommissorium for et Ungekliamråd, som blev fremlagt for miljø- og klimaudvalget den 24. november 2022 til godkendelse. Udvalget havde imidlertid bemærkninger til udkastet, hvorfor der her præsenteres et revideret kommissorium for Ungeklimarådet til godkendelse. Ændringerne omfatter rådets levetid, en revidering i medlemsorganisationer, en uddybning af faciliteringen samt rådets beføjelser.
Direktør for Center for Regional Udvikling, David Meinke, vil præsentere kommissoriet for Ungeklimarådet på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
På tværs af partier i regionsrådet er der en ambition om at gøre Region Hovedstaden til en grøn region. Region Hovedstaden skal gå forrest i den grønne omstilling, uanset om vi taler energioptimering, transportmuligheder eller ressourceanvendelse både i og uden for egen organisation. Desuden har vi i Region Hovedstaden allerede gode erfaringer med at inddrage borgerne i de politiske processer gennem bl.a. opgaveudvalg og borgersamlinger.
Innovative, bæredygtige løsninger, helhedstænkning og forandringer i forbruget er nødvendigt for at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvis vi skal skabe en bedre balance for mennesker og miljø - nu og ikke mindst i fremtiden. Derfor er nye perspektiver fra den yngre generation afgørende.
Et Ungeklimaråd i Region Hovedstaden skal rådgive og skabe debat om regionens grønne indsatser. Erfaringen viser, at det er hensigtsmæssigt med et armslængdeprincip mellem rådet og regionens politikere samt administration, så Ungeklimarådet står på mål for egne holdninger eller budskaber og kan være afsender på egne forslag til politik og løsninger, som regionsrådet eller miljø- og klimaudvalget ikke nødvendigvis skal bakke op om. Denne model kender og har Region Hovedstaden gode erfaringer med fra regionens Udsatteråd.
Ungeklimarådets formål og opgaver
Formålet med at etablere et Ungeklimaråd er at skabe et forum, hvor regionens arbejde med klimaindsatser drøftes i en bredere kreds, og hvor borgere – særligt unge – kan udfordre politikerne og skabe engagement, nytænkning og inspiration til regionens arbejde med den grønne omstilling. Rådet skal skubbe regionen i retning af en endnu mere ambitiøs klimaindsats, ligesom det skal skabe opmærksomhed omkring regionens grønne indsatser. Opgaverne vil således være:
Ungeklimarådets sammensætning
Rådet sammensættes af 15-17 medlemsorganisationer, gerne yngre repræsentanter, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen og har virke i Region Hovedstaden.
Ved udvælgelsen af organisationerne er der lagt vægt på, at Ungeklimarådet er en kombination af medlemmer med kendskab til den grønne dagsorden generelt samt unges syn på klimaindsatser og den grønne omstilling. Derudover er det vigtigt, at rådets medlemmer er indstillet på at indgå i dialog med såvel politikere og administration samt øvrig omverden. Der er desuden lagt vægt på, at rådets medlemmer kan supplere hinanden ved at have viden om forskellige problemstillinger og repræsentere forskellige perspektiver.
Følgende organisationer er blevet kontaktet uforpligtende, men er endnu ikke inviteret officielt. Hver organisation udpeger ét medlem til at deltage i rådet:
Ovenstående organisationer er allerede blevet kontaktet og varskoet om en mulig invitation til at deltage i Region Hovedstadens Ungeklimaråd.
Rådet vælger selv sin formand blandt medlemmerne på det første møde. Medlemmerne kan udpege en suppleant, hvis de ønsker det.
Såfremt udkastet til kommissorium for Ungeklimarådet godkendes, forventes der at kunne ske udpegning til rådet henover sommeren 2023. Funktionsperioden for Ungeklimarådet er to år og nedsættes medio 2023 med udløb medio 2025. Efter ét års virke forelægger administrationen en evaluering af rådets arbejde for regionsrådet samt miljø- og klimaudvalget, som rådet fagligt relaterer til. Medlemmerne kan deltage i hele perioden, eller der kan ske udskiftning undervejs.
Ungeklimarådets mødeform og facilitering
Rådet fastlægger selv mødeform og mødefrekvens, og det kan komme med forslag til workshops, events og kampagner. På samme måde vil det også være rådet selv, der identificerer emner at drøfte med udgangspunkt i regionsrådets ønske om at bidrage til regionens grønne omstilling. Emnerne vil samtidig påvirke mødernes lokation, oplægsholdere mv. Møderne kan eksempelvis foregå på hospitaler, højskoler, kulturhuse, uddannelsessteder, affaldsselskaber, andelsforeninger mv., ligesom der kan afholdes møder på Regionsgården i Hillerød, eller virtuelle møder kan planlægges, såfremt det er hensigtsmæssigt.
Det første møde vil bestå af velkomst, rammesætning for rådets arbejde, forventningsafstemning samt rollefordeling. Alle møder vil blive faciliteret af en ekstern facilitator, som har en grundig indsigt i regionens arbejde. De efterfølgende møder kan have en mere utraditionel karakter med dynamiske og engagerende arbejdsmetoder, der kan bidrage til intensive udviklingsprocesser, ligesom der kan inviteres relevante interessenter og oplægsholdere til at deltage i møderne. Hver sæson afsluttes med en præsentation af Ungeklimarådets anbefalinger for regionsrådet, mens miljø- og klimaudvalget løbende kan adspørge rådet om konkrete dilemmaer eller problemstillinger, som udvalget ønsker rådets holdninger til.
Region Hovedstaden finansierer Ungeklimarådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.
Ved tiltrædelse af indstillingen nedsættes Ungeklimarådet i Region Hovedstaden, og kommissoriet for rådet godkendes. Herefter vil administrationen udsende officielle invitationer til medlemsorganisationerne med henblik på opstart af rådets arbejde i efteråret 2023.
Der afsættes 100.000 kr. pr. virkeår i 2023-2025 til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet på i alt 200.000 kr. dækker udgifter til forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde samt øvrige aktiviteter for rådet. Udgifterne foreslås afholdt inden for administrationsbevillingen.
Ved tiltrædelse af indstillingen planlægges en kommunikationsindsats om nedsættelse af rådet, ligesom der vil kommunikeres løbende om rådets arbejde og anbefalinger.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. april, forretningsudvalget den 9. maj og regionsrådet den 16. maj 2023.
David Meinke / Iben Fibiger
22052972
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget
Godkendt.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljø- og klimaudvalget er ansvarlig for udarbejdelsen af Region Hovedstadens råstofplaner, regionens opgaver i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding og håndhævelsen af råstofloven samt de vilkår, der er blevet stillet i de gældende tilladelser.
Med henblik på at kunne præsentere udvalget for eksempler på forskellige aspekter af administrationen af råstofloven inviteres udvalget på en ekskursion med besøg i to udvalgte råstofgrave. Eksemplerne på turen kan tjene som illustration af samspillet mellem de retningslinjer og forudsætninger, der fastlægges i råstofplanen og den efterfølgende sagsbehandling. Ekskursionen planlægges tirsdag den 6. juni 2023 i forlængelse af forretningsudvalgsmødet med afgang fra og ankomst til Regionsgården kl. ca. 14-17.
På ekskursionen vil udvalget besøge en aktiv råstofgrav, beliggende ved Kvistgård i Helsingør Kommune. Råstofgraven drives af Tulstrup Sten & Grus, TSG, der også vil stå for velkomst og introduktion til graven. I Kvistgård kan udvalget se, hvordan en råstofgrav opleves set udefra samt eksempler på tiltag, der skal beskytte miljøet mod potentielle negative påvirkninger. Disse tiltag er iværksat i overensstemmelse med vilkår stillet i råstoftilladelserne, eller de har indgået som en del af det ansøgte projekt. Nogle af vilkårene kan være opstillet på baggrund af de generelle retningslinjer i Råstofplanen eller på baggrund af forudsætninger, der er opstillet for det enkelte graveområde i planen.
Derefter går turen til en færdiggravet og efterbehandlet grusgrav i Plejelt, der er overgået til en ny arealanvendelse. Arealet ejes ligeledes af TSG.
Udvalget får på ekskursionen lejlighed til at møde aktører på råstofområdet og høre om sagsområdet og regionens rolle fra forskellige vinkler som råstofindvindere, lodsejere og naboer til råstofgrave.
Råstofområdet er et fagområde med mange interesser og lovgivninger i spil, og regionen skal i sin administration af råstofloven inddrage og afveje de forskellige interesser mod hinanden og sikre inddragelse af relevante lovområder. Samtidig skal administrationen indgå i dialog med og inddrage interessenter; kommuner, andre myndigheder, råstofindvindere, lodsejere og naboer til råstofgravene.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med planlægningen af turens detaljer og fremsende en invitation.
Udgifter til turen vil blive afholdt inden for det administrative budget.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023.
David Meinke/Carsten Bagge Jensen
23015003
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I den politiske konstitueringsaftale fra 17. november 2021 er udtrykt ønske om en ambitiøs klimamålsætning og styrket indsats på grønne indkøb, samt grønne initiativer på hospitalerne, der kan nedbringe forbruget og klimabelastningen heraf. I budgetaftalen for 2023 er det endvidere besluttet, at der i 2023 skal fastsættes en målsætning for reduktionen af klimaaftrykket.
Region Hovedstaden har i dag målsætninger for at nedbringe klimaaftrykket fra energi og transport (scope 1 og 2) fra regionens egen drift og opgaveløsning. Udover fødevareområdet, har Region Hovedstaden ikke en målsætning for det forbrugsrelaterede CO2-aftryk (scope 3), der står for 95 procent af det samlede klimaftryk. De nuværende målsætninger for hhv. energi, transport og fødevarer svarer til, at det samlede klimaaftryk i 2030 reduceres med ca. 4 procent. Fordelingen af klimaftrykket er nærmere beskrevet i bilag 1.
De øvrige regioner har alle på nær Region Sjælland sat forskellige mål for nedbringelse af det samlede klimaaftryk, jf. bilag 2. Samtidig ønsker Danske Regioner at beslutte en fællesregional målsætning for både scope 1,2 og 3 i efteråret 2023.
Med vedtagelsen af et samlet reduktionsmål for klimaaftrykket og nogle strategiske pejlemærker, der kan understøtte realiseringen af målsætningen, tydeliggøres rammerne for Region Hovedstadens grønne omstilling i programmet Grøn 2030.
Med denne sag drøfter udvalget ambitionsniveauet for Region Hovedstadens klimamålsætning, hvorefter udvalget på sit møde den 22. maj 2023 præsenteres for en beslutningssag med den endelige klimamålsætning og pejlemærker.
Indkøbschef Jens Brøndberg holder et oplæg om de forskellige scenarier for en målsætning på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget, herunder også forudsætningerne for realisering.
Region Hovedstaden skal i lighed med de andre regioner og flere større virksomheder sætte et mål for, hvordan vi vil reducere CO2-udledningen fra alle aktiviteter dvs. både energi, transport (scope 1 og 2) og det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3). Reduktion af det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3) rykker den grønne omstilling betydeligt tættere på hospitalernes hverdag, fordi målet dermed omfatter maskiner, produkter, varer, tjeneste- og sundhedsydelser mm. der bruges til behandling af patienterne og driften af hospitaler, psykiatri, sociale virksomheder mv., jf. bilag 1.
Klimamålsætning
Derfor er det vigtigt, at regionens klimamål både er ambitiøst og realistisk. Det skal være ambitiøst nok til, at hele organisationen må arbejde systematisk med klimatiltag, og at medarbejderne oplever, at de og deres arbejdsplads bidrager mærkbart til at begrænse klimakrisen. Det skal samtidig være så realistisk, at det er muligt at leve op til, hvis der fortages de nødvendige prioriteringer og investeringer, og der samarbejdes med andre om udvikling af nye teknologier og en databaseret tilgang.
Skal regionen understøtte ambitionerne i Paris-aftalen fra COP21 kræver det som minimum en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, fastslår, at vi står overfor en klimakrise, hvor akut handling er den eneste vej til en stabil fremtid. Børn og fremtidige generationer vil således ifølge rapporten allerede i deres levetid opleve temperaturstigninger på 3,5-4 grader, hvis ikke vi skaber forandringer, der medfører klimaneutralitet i 2050.
Samtidig vil reduktioner af det forbrugsrelaterede klimaftryk kræve store forandringer på hospitalerne med potentielt store investeringer til følge. I dag er klimaindsatsen vedrørende scope 3 kendetegnet ved en masse pilotprojekter i klinikken samt nogle centrale strategiske indsatser omkring bl.a. møbler, tekstiler og vaskeri. Enkeltvis bidrager disse kliniske projekter med en lille reduktion af det samlede klimaaftryk, selvom det pt. er relativt ressourcekrævende.
Skal disse indsatser op i en betydelig større skala, kræver det massive indsatser, og hospitalerne skal arbejde systematisk med dagsordenen og afsætte tilstrækkeligt ressourcer. Det betyder også, at medicin, kliniske redskaber og medicoudstyr vil skulle bidrage til reduktionen, hvorved der kan opstå dilemmaer med konkurrerende hensyn som fx kvalitet, effektivitet og ønsket om at bruge mere grønne produkter og reducere forbruget. Afhængig af ambitionsniveauet vil dilemmaerne følge proportionalt, og et tænkt (men ikke urealistisk) dilemma kunne være at skulle bruge færre MR- og CT-skannere med tilhørende risici i patientbehandlingen. Det er en kompleks øvelse, hvor vi ikke kender alle løsninger endnu, og som skal gå hånd i hånd med hensynet til behandlingskvaliteten, økonomi og strukturelle udfordringer som fx den demografiske udvikling.
Med dette udgangspunkt har administrationen opstillet nedenstående tre scenarier for målsætninger for alle tre scopes. Alle målsætninger vil være krævende at realisere, og springet mellem de tre scenarier vil være mere markant i forhold til de indsatser, det vil kræve:
På nedenstående graf er de tre scenarier for reduktionsmål sammenholdt, og målsætningerne for det engelske sundhedsvæsen, som vedrørende den grønne omstilling er et af de mest ambitiøse sundhedsvæsner internationalt. De øvrige regioner med samlede målsætninger er også vist til sammenligning.
Strategiske pejlemærker for klimamålsætningen
Med klimastyringsmodellen har regionen fået et strategisk værktøj, der kan estimere klimaeffekten af fx handleplaner, grønne indkøb, genbrug og grønne initiativer i klinikken, og som gør det muligt at måle årlige reduktioner på klimaaftryk. Klimastyringsmodellen gør det således muligt at estimere den samlede reduktion af klimaaftryk for regionen og dermed følge op på målsætningen. Modellen kan samtidig via en oversigt over virkemidler pege på de områder, hvor omstillingen er mest effektfuld og omkostningseffektiv for den enkelte afdeling, hospitalet og regionen.
For alle tre målsætninger gælder, at hovedparten af reduktionsstrategierne skal findes i forbruget på hospitalerne jf. figur 2 i bilag 1. Derfor er realiseringen af målsætningerne helt afhængig af, at hospitalernes medarbejdere og ledelser tager ejerskab og deltager aktivt i udvælgelse og implementering af reduktionsinitiativer. Samtidig kræver realiseringen af en klimamålsætning også udvikling af nye måder at forbruge på og mindre klimabelastende produkter. Således er regionens samarbejdspartnere, fx leverandører og forskningsmiljøer, også vigtige aktører i realiseringen af målsætningen.
Der lægges på denne baggrund op til, at målsætningen forankres i 3-5 strategiske pejlemærker, som kan være en rettesnor for prioritering af initiativer og generel implementering af målsætningen.
Eksempler på pejlemærker:
Klimamålsætningen vil give gode muligheder for at kommunikere regionens klimaambitioner ud til medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og befolkningen generelt. Administrationen planlægger kommunikationen herom frem mod endelig vedtagelse i regionsrådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023.
Sagen forelægges ligeledes forretningsudvalget den 9. maj 2023.
På baggrund af drøftelserne i begge udvalg forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023 en beslutningssag om fastsættelse af klimamålsætning og pejlemærker, der skal gå videre til forretningsudvalg og regionsråd til endelig beslutning i juni 2023. På samme møde forelægges Klimaregnskabet for 2022, der sammen med Klimastyringsmodellen danner grundlag for arbejdet med reduktionsmålet
Jens Buch Nielsen / Jens Brøndberg
23019553
Bilag 1: Region Hovedstadens klimaftryk
Bilag 2: Øvrige regioners målsætninger
Bilag 3: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 25. april 2023 - Klimamålsætning
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Forretningsudvalget godkendte den 7. marts 2023, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne orienterende sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg.
David Meinke vil holde et oplæg om budgetprocessen på miljø- og klimaudvalgets møde.
Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 1). Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Forslag, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Forslagene, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, at de stående udvalg har prioriteret dem.
1. drøftelse af budgetinitiativer
Forinden 1. drøftelse af budgetinitiativer er fristen for at melde dem ind onsdag den 3. maj 2023. Budgetinitiativer fremsendes til politiskbetjening-postkasse.center-for-regional-udvikling@regionh.dk med udvalgssekretæren i kopi.
På udvalgsmødet den 22. maj skal udvalget drøfte de indkomne budgetinitiativer. Alle budgetinitiativer skal være stillet inden mødet. Udvalget skal på udvalgsmødet prioritere op til 10 initiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være i beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af initiativerne. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 19. juni skal udvalget drøfte og vælge maks. 5 budgetinitiativer (+ eventuelt besparende forslag), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest den 22. juni have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-27 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2023.
Tidsplan for budgetprocessen i de stående udvalg
Den 13. april: 1. budgetseminar for regionsrådet
Den 25. april: Introduktion til budgetproces for de stående udvalg på miljø- og klimaudvalgets møde
Den 3. maj: Frist for at melde budgetinitiativer ind til administrationen
Den 22. maj: 1. behandling af budgetinitiativer på miljø- og klimaudvalgsmødet, hvor udvalget skal prioritere 10 ud af alle budgetinitiativerne, som efterfølgende vil blive kvalificeret af administrationen
Den 19. juni: 2. behandling af de 10 kvalificerede budgetinitiativer på miljø- og klimaudvalgsmødet, hvor udvalget skal prioritere 5 ud af de 10 kvalificerede budgetinitiativer til at sende videre til den samlede budgetforhandling
Ultimo juni: Forretningsudvalget præsenteres for konsekvenserne af regionernes økonomiaftale med regeringen
Den 11.-25. august: Regionsrådet kan stille budgetsspørgsmål til administrationen
Den 17.-18. august: 2. budgetseminar for regionsrådet
Den 21. august: Spørgetime om budgetforslag
Den 4. september: 1. forhandlingsmøde
Den 7. september: 2. forhandlingsmøde
Den 11. september: 3. forhandlingsmøde
Den 21. september: Frist for at fremsætte ændringsforslag til budgetaftale
Den 26. september: Regionsrådets 2. behandling af budgetaftale
Miljø- og klimaudvalget er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces i udvalget.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 22. maj og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni 2023.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om Budget 2024, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
23015504
Bilag 1: Skabeloner til forslag til budgetinitiativer til 1. udvalgsdrøftelse - Budget 2024-2027
Bilag 2: Administrativt budgetinitiativ, MKU
Bilag 3: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 25. april 2023 - Budget 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget
Taget til efterretning.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Siden 2018 har Region Hovedstaden arbejdet med at omstille regionens hospitalskøkkener til økologi. For at accelerere denne omstilling har Region Hovedstaden med en bevilling fra Fonden for økologisk landbrug hævet økologiandelen i regionens hospitalskøkkener, og som noget nyt også i Regionsgårdens kantine. Hidtil har det udelukkende været hospitalskøkkenerne, der har arbejdet med økologiomstilling, men kantinen på Regionsgården fungerer som et udstillingsvindue for politikere og besøgende og indgik derfor i projektet.
Region Hovedstaden har siden 2016 været medlem af Madfællesskabet, der er et politisk samarbejde mellem kommuner og regionen. Målsætningen i samarbejdet har været at skabe et nyt og mere bæredygtigt fødevaresystem, bl.a. ved at øge efterspørgslen efter flere lokale og økologiske fødevarer. Region Hovedstadens hospitalskøkkener har siden 2018 omstillet til økologi, hvor mange af hospitalskøkkenerne opnåede et sølvmærke i økologi, hvilket svarer til, at 60 procent af de benyttede råvarer er økologiske. Der blev desuden i Budget 2020 afsat henholdsvis 3,4, mio. kr. og 1,9 mio. kr. (varigt) til at etablere et tværgående bæredygtighedssekretariat med tre medarbejdere. Sekretariatet, der nu har til huse på Bispebjerg Hospital, bistår køkkencheferne med at fremme den klimavenlige kost- og måltidsproduktion i hospitalskøkkener og arbejder ud fra følgende politiske målsætninger:
Projektet "Fra sølv til guld - de sidste svære skridt"
Efter at Fonden for økologisk landbrug åbnede muligheden for, at offentlige køkkener kunne få midler til at fremme økologien, ansøgte og fik Region Hovedstaden en bevilling på 1,8 mio. kr. til at hæve økologiprocenten yderligere. I projektet deltog hospitalskøkkenerne Bornholm, Bispebjerg, Nordsjællands Hospitaler, Rigshospitalet på Blegdamsvej og i Glostrup og som noget nyt også Regionsgårdens kantine. Alle køkkener har undervejs i projektet været igennem individuelle tilrettelagte kompetenceforløb med bistand fra eksperter i drift af storkøkkener.
Målsætningen i projektet har ikke kun været at hæve økologiprocenten men også at vise vejen til det økologiske spisemærke i guld i et hospitalskøkken, og at implementere de nye kostråd om flere bælgfrugter og grøntsager.
Resultater af køkkenomstillingen
Som følge af projektet er økologiprocenten i Regionsgårdens kantine steget fra 88 til 92 procent, hvilket betyder, at kantinen nu kan ansøge om det økologiske spisemærke i guld. Ligeledes har to af hospitalskøkkenerne formået at hæve formået at hæve økologiprocenten (Bispebjerg fra 93 til 95 procent) og (Bornholm fra 59 til 65 procent). Samlet har det dog været et yderst vanskeligt år for køkkenerne generelt, eftersom fødevarepriserne er steget med op til 20 procent (se faglig beretning i bilag 1).
Status for Madfællesskabet
Projektet "Fra sølv til guld - de sidste svære skridt" sluttede i 2022, men administrationen forventer, at der er en ny ansøgningsrunde for offentlige køkkener med opstart i 2024. Endvidere udløber bevillingen på 200.000 kr. til Madfællesskabet, som regionsrådet godkendte i Budget 2020. Der skal derfor i løbet af 2023 tages stilling til fortsættelse af Madfællesskabet.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget status for Madfællesskabet og afrapporteringen af projektet "Fra sølv til guld - de sidste svære skridt" til efterretning.
Bevilling på 200.000 kr. til Madfællesskabet udløber ved udgangen af 2023. Der skal derfor i løbet af 2023 tages stilling til fortsættelse af Madfællesskabet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023, og forretningsudvalget orienteres i en formandsmeddelelse den 9. maj 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
21062046
Bilag 1: Faglig beretning 2022
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Nordsjællands Politi har den 13. marts 2023 besluttet at standse efterforskningen om overtrædelse af jordforureningslovens § 52 mod Højagergård.Lyngerup ApS. Politiet har begrundet beslutningen med, at politiet ikke har formået at komme i kontakt med virksomhedens direktør, hvilket desværre har medført, at sagen er blevet forældet.
Sagen drejer sig om Region Hovedstadens anmeldelse af, at virksomheden Højagergård.Lyngerup ApS har tilført mindst 32.800 tons jord til en tidligere grusgrav på matrikel nr. 8q Lyngerup By i Gerlev i Hornsherred uden dispensation fra deponeringsforbuddet i jordforureningslovens § 52.
Administrationen har efterfølgende afholdt et møde med Nordsjællands Politi om sagen. På mødet beklagede politiet hændelsesforløbet og oplyste, at Nordsjællands Politis kontaktprocedure nu er ændret for at undgå lignende situationer. Administrationen har over for Nordsjællands Politi understreget, at sådanne sager har væsentlig betydning for regionen og for administrationens håndhævelse af deponeringsforbuddet. Det er derfor af afgørende betydning, at politiet får sagsbehandlet sagerne korrekt. Nordsjællands Politi tilkendegav, at de fremadrettet vil have yderligere fokus på sagerne, herunder at der ikke opstår forældelse under politiets behandling af sagen. Administrationen foretager derfor ikke yderligere i forhold til politiets beslutning.
Det bemærkes, at administrationen den 10. oktober 2018 har meddelt afslag på lovliggørende dispensation fra forbuddet mod deponering i råstofgrave. Afslaget er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Højagergård.Lyngerup ApS. Miljø- og Fødevareklagenævnet har meddelt regionen, at de nu forventer at træffe afgørelse inden den 1. juli 2023.
19088305