Godkendt.
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen stillede følgende tekniske ændringsforslag til indstillingspunktet:
Formanden satte det tekniske ændringsforslag til indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2) og V (1), i alt 6.
Imod stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 8.
Ændringsforslaget var hermed anbefalet, og det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF og Enhedslisten stemmer imod det tekniske ændringsforslag til indstillingen, idet en ny regional plan bør afvente Danske Regioners arbejde for ny lovgivning med ny national strategi for råstofforsyning. Den nuværende lov er fra 1973 og bør tilpasses, så råstofforsyning til hele landet, bliver en fællesregional forpligtelse, og hvor bl.a. krav om høj grad af råstofgenanvendelse, nabokompensation og vilkår for efterbehandling af graveområder, fastsættes.”
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på sit møde den 27. september 2022, at den gældende råstofplan skal revideres. I denne sag skal miljø- og klimaudvalget beslutte prioriteringen af mulige grave- og interesseområder, der skal indgå i forslag til Råstofplan 2024. Forslaget forelægges politisk i 2. kvartal 2024, og her skal det besluttes, hvilke grave- og interesseområder der skal indgå i Råstofplan 2024.
Miljø- og klimaudvalget har desuden på sit møde den 20. marts 2023 drøftet rammer og principper for udlæg af nye grave- og interesseområder.
Enhedschef Charlotte Schleiter og sektionschef Mette Hald Simonsen vil holde en præsentation af de mulige grave- og interesseområder på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Når Råstofplanen revideres, skal den nye råstofplan indeholde udlagte råstofressourcer til minimum 12 års forbrug. For at understøtte den regionale råstofplanlægning har Danske Regioner fået udarbejdet en prognose for det forventede forbrug af råstofferne sand, grus og sten i den kommende planperiode 2024-2035. Denne prognose, udarbejdet af firmaet Rambøll, danner grundlag for vurderingen af det forventede råstofforbrug i Region Hovedstaden, der skal dækkes i Råstofplan 2024. I prognosen er der opgjort det samlede forventede nationale forbrug samt det forventede forbrug for hver af de fem regioner. Prognosen viser, at råstofforbruget i Region Hovedstaden forventes at ligge stabilt på omkring 7 mio. m3 årligt fra 2024 frem mod 2040, se fig. 1 nedenfor.
Fig. 1: Den beregnede prognose for det fremtidige råstofforbrug i Region Hovedstaden. Det fremgår, at råstofforbruget forventes at stabilisere sig på omkring 7 mio. m3/år fra 2024 og frem til 2040 (kilde: Fremskrivning af råstofforbruget 2022-2040 udarbejdet af Rambøll for Danske Regioner).
Fremskrivningen viser samtidig, at det samlede forbrug i Region Hovedstaden i perioden 2024-2035 forventes at være 84,3 mio. m3. Til sammenligning viste prognosen for råstofforbruget udarbejdet i forbindelse med Råstofplan 2016/2020 et samlet forbrug for Region Hovedstaden på 93,74 mio. m3 for perioden 2024-2035. Den nyeste prognose viser således et lavere forventet forbrug end den forrige. På baggrund af den nyeste prognose skal der derfor udlægges væsentligt færre ressourcer i Råstofplan 2024 end i Råstofplan 2016/2020.
Ressourcebehovet i Råstofplan 2024
I Råstofplan 2016/2020 blev ressourcen i de udlagte graveområder opgjort til 75,06 mio. m3. Restressourcen i de eksisterende graveområder vil i 2024 være på omkring i 73,3 mio. m3, da der indvindes ca. 0,6 mio m3 årligt i regionens råstofgrave. Det beregnede forbrug på mellem 6 og 7 mio. m3/år dækkes hovedsagligt af tilførte råstoffer fra Region Sjælland.
Det er markedskræfterne, der afgør, hvor råstofferne til bygge- og anlægsarbejder i regionen kommer fra. Det betyder, at hvis det er mere økonomisk rentabelt at transportere råstofferne fra de øvrige regioner, importere dem fra udlandet eller via andre kilder, så vil råstofforsyningen dækkes ad den vej. Regionsrådet kan ikke i råstofplanen stille krav til, hvorfra råstofferne kommer. Indvindingen i regionens egne råstofgrave står for blot 8 procent af råstofforsyningen i regionen, mens transport af råstoffer fra Region Sjælland dækker 60 procent af Region Hovedstadens råstofforbrug, se fig. 2 nedenfor.
Fig. 2: Diagrammet viser fordelingen af de forskellige kilder til forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden i 2021. Af tallene fremgår det, at indvindingen i regionens råstofgrave dækkede 8 procent, materialer fra indvinding til havs dækkede 17 procent, genanvendte råstoffer dækkede 11 procent, nettoimport fra udlandet udgjorde 4 procent mens 60 procent blev dækket ved transport af råstoffer fra Region Sjælland (kilde: Fremskrivning af råstofforbruget 2022-2040 udarbejdet af Rambøll for Danske Regioner).
I Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt ressourcer svarende til 12 års forbrug. Som udgangspunkt er der i Råstofplan 2024 behov for at udlægge ressourcer, der svarer til de mængder (1,8 mio. m3), der er indvundet i de forløbne år siden vedtagelsen af den seneste råstofplan. I Råstofplan 2024 skal der derfor udpeges væsentligt færre områder i forhold til seneste råstofplan. Der skal dog tages forbehold for, at der vil blive taget færdiggravede områder ud af råstofplanen. Selvom disse områder betrates som færdiggravede, vil de altid indeholde en restressource, der skal erstattes med nyudlæg af ressourcer. Det vil således først være i forbindelse med beregningen af restressourcerne i de graveområder, der videreføres i Råstofplan 2024, at den konkrete ressourcemængde, der skal udlægges i nye graveområder, kan fastlægges.
Udpegning af forslag til grave- og interesseområder
De udlagte graveområder forventes at blive udnyttet fuldt ud og inden for en kort tidshorisont, da administrationen har fundet tilgængelige veldokumenterede ressourcer via sin egen kortlægning. Administrationens udpegning af grave- og interesseområder i råstofplanen sker på baggrund af regionens egen kortlægning og de forslag, der er indkommet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden.
Indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden forløb i perioden 26. oktober til 20. december 2022. Administrationen modtog 7 forslag til nye grave- eller interesseområder, hvoraf 4 ikke vurderes at være relevante.
Administrationen har på baggrund af råstofkortlægningen påvist en råstofressource i 12 områder, og placeringen fremgår af kortet i bilag 1. Af de 12 områder er 3 udvidelser af eksisterende graveområder, 2 er i områder, der blev udpeget til interesseområder i sidste råstofplan, og resten er helt nye områder. I bilag 2 ses de eksisterende graveområder.
Prioritering af grave- og interesseområder
Miljø- og klimaudvalget har på sit møde den 20. marts 2023 drøftet miljøforhold og hensyn for vurdering af grave- og interesseområder. Her fremgik det, at en prioritering skulle inddrage hensynet til lokalsamfund, så naboer og lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv og trafik.
På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til prioritering af nye grave- og interesseområder, som fremgår af bilag 3. Områderne kan udlægges som enten grave- eller interesseområder i forslag til Råstofplan 2024, da områderne i Råstofplan 2024 udlægges på samme oplysningsgrundlag. Listen viser en prioriteret rækkefølge og indeholder oplysninger om de identificerede miljøforhold, der kan påvirkes væsentligt i forbindelse med en råstofindvinding.
De områder, der er prioriteret højest på listen, er de områder, hvor borgere og lokalsamfund vil blive belastet mindst. Administrationen anbefaler, at områderne Onsved udvidelse, Sundbylille udvidelse, Gerlev Nord og Stærkende prioriteres højest som mulige nye graveområder i forslag til Råstofplan 2024 (de områder, der er markeret med grønt i bilag 3). Fælles for disse områder er, at der er få modstridende arealinteresser, og at de ligger godt i forhold til det overordnede vejnet, hvorved færrest mulige borgere forstyrres af tung trafik.
De væsentligste miljøforhold for de konkrete forslag til nye grave- og interesseområder er beskrevet i et afgrænsningsnotat. Afgrænsningsnotatet har været i høring hos berørte myndigheder, og de bemærkninger, der er indkommet i høringen, er inddraget i det endelige afgrænsningsnotat. Et kort over de konkrete områder kan ligeledes ses i afgrænsningsnotatet. Det kan tilgås via dette link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/22#/4231.
Den videre proces - arealudlæg i forslag til Råstofplan 2024
Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en opgørelse af den samlede ressource i de forslag til grave- og interesseområder, der indgår i prioriteringen. Dette skyldes, at der skal gennemføres videre vurderinger af en række forhold i relation til forslagene til grave- og interesseområder. En mulig konklusion på disse videre undersøgelser og vurderinger kan være, at flere af forslagene helt opgives, eller at de reduceres. Det fulde billede af mulige grave-og interesseområder samt de ressourcer, der er tilgængelige i de konkrete forslag vil fremgå, når forslag til råstofplan 2024 fremlægges i 2. kvartal 2024. På det tidspunkt vil de forventede bidrag fra havindvinding og genbrugsmaterialer også være opgjort.
I forbindelse med miljø- og klimaudvalgets og regionsrådets behandling af forslag til Råstofplan 2024 i 2. kvartal af 2024 vil udvalget og herefter regionsrådet beslutte de udlæg af hhv. grave- og interesseområder, der skal indgå i forslaget, inden dette sendes i 8 ugers offentlig høring. Hvis der kommer væsentlige, nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslag til Råstofplan 2024, vil der desuden være mulighed for at revidere forslaget til en ny råstofplan inden den endelige vedtagelse af Råstofplan 2024. En procesplan fremgår af bilag 4.
På baggrund af udvalgets beslutning om prioriteringen vil administrationen arbejde videre med forslag til Råstofplan 2024. Beslutningen vil desuden danne baggrund for den partshøring af parter, der bliver berørt af ændringer i arealudlæggene i råstofplanen.
Lodsejere og omkringboende til de foreslåede arealudlæg vil blive partshørt om ændringerne i råstofplanen. Partshøringen vil blive udsendt i januar 2024. I den forbindelse kan der forventes større interesse både fra lokalpressen og fra borgere og interesseorganisationer. Erfaringsmæssigt er der stor modstand i lokalsamfundene mod udsigten til, at der kan blive etableret en råstofgrav i nærområdet.
I forbindelse med partshøringen bliver alle parter orienteret om høringen via en besked i e-boks. I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2024 i 2. kvartal af 2024 bliver parter også direkte orienterede om høringen. Desuden vil der i forbindelse med den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2024 blive afholdt en række borgermøder, hvor man kan orientere sig og stille spørgsmål til råstofplanlægningen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2023, forretningsudvalget den 5. december og regionsrådet den 12. december.
Beslutning om høring af forslag til Råstofplan 2024 og miljørapport forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Endelig vedtagelse af Råstofplan 2024 forventes 4. kvartal 2024.
David Meinke/Charlotte Schleiter
23009609
Bilag 1: Oversigtskort nye områder
Bilag 2: Oversigtskort eksisterende graveområder
Bilag 3: Prioriteret liste over nye grave- og interesseområder
Bilag 5: Samlet oversigtskort over eksisterende graveområder og nye
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 20. juni 2023 at sende den kommende regionale udviklingsstrategi i høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og efterfølgende i offentlig høring frem til den 4. december 2023 forud for en endelig politisk behandling i udvalg og regionsrådet. I budgetaftalen for 2024 er der afsat 10 mio. kr. til tre puljer inden for det regionale udviklingsområde, der skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi.
I denne sag præsenteres administrationens forslag til en politisk proces for udmøntning af midlerne i 2024. Sagen forelægges parallelt udvalget for trafik og regional udvikling.
Regionsrådet sætter med den kommende regionale udviklingsstrategi 2024 "Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" ambitiøse mål for miljø, klima, uddannelse samt trafik og mobilitet. Region Hovedstaden vil sætte barren højt - både når det handler om at at reducere udledningen af CO2, forbruget af råstoffer i byggeriet, og når vi ønsker flere grønne transportmuligheder. Det kræver tæt inddragelse og stærke samarbejder med aktører og interessenter på tværs af regionen om løsninger på fælles udfordringer.
De regionale udviklingsmidler bidrager til initiativer og projekter, der understøtter realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Det er indsatser, der samler relevante aktører om udvikling, gennemførelse og finansiering af nye løsninger på regionale udfordringer.
Der er i budgetaftalen for 2024 afsat 10 mio. kr. til tre puljer inden for regional udvikling:
Proces for udmøntning af udviklingsmidler i 2024
Administrationen foreslår følgende overordnede proces i 2024 for udmøntningen af de tre puljer:
Ovenstående proces lægger op til, at udmøntning af de tre puljer har fokus på, at de politiske drøftelser om prioritering af udviklingsmidlerne skal ske tidligt i processen. Derudover tager processen afsæt i, at samarbejdspartnere inviteres til en tættere og tidligere dialog om de initiativer, der er potentiale for, at regionen er med til at igangsætte. Endelig lægges der op til at styrke fokus på effekter og resultater af indsatserne. Det skal dermed tydeliggøres, hvilken værdi nye løsninger kan være med til at skabe for nuværende og kommende generationer, uanset om det er som pendler, uddannelsessøgende, familie eller patient.
Procesplanen vil løbende blive kvalificeret med de aktiviteter og dialoger, der i øvrigt skal til for at gennemføre indsatserne i den regionale udviklingsstrategi 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med forberedelse af processen for udmøntningen af midlerne til den regionale udviklingsstrategi 2024. Administrationen vil påbegynde de indledende politiske drøftelser om udmøntningen primo 2024.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling den 23. november 2023. Udvalgene forventes den 5. februar 2024 at drøfte de prioriteringer, der skal ligge til grund for udmøntningen af midlerne inden for de tre puljer.
Den videre proces for den politiske behandling af den regionale udviklingsstrategi:
David Meinke/Iben Fibiger
22034731
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Der arbejdes til stadighed med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter Region Hovedstaden i stand til at løse sin opgave med jordforurening på en billigere og mindre miljøbelastende måde, samtidig med at de nye løsninger mindst er lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet tager afsæt i konkrete problemstillinger og behov, der opleves i driftsopgaven af jordforureningsområdet, og de enkelte innovationsprojekter spænder fra anvendt forsknings- og udviklingsarbejde til demonstrationsprojekter på pilot- eller fuldskala. Slutmålet er altid at gøre de nye metoder anvendelige i den daglige drift for såvel Region Hovedstaden som relevante aktører (andre regioner, private firmaer, udenlandske aktører mv.).
Med denne orientering giver administrationen den årlige status for innovationsarbejdet på jordforureningsområdet, som er en del af Jordplanen - Vejen til ren jord og vand II.
Enhedschef Ole Frimodt Pedersen vil holde et oplæg om regionens innovationsindsats på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Regionens innovations- og udviklingsarbejde foregår typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, ligesom der foregår omfattende vidensudveksling med de øvrige regioner. Finansieringen af udviklingsarbejdet suppleres med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
I det følgende er beskrevet fire aktuelle fokusområder for arbejdet med innovation:
Bæredygtige metoder ved oprensning af forureninger
Mange af regionens opgaver med undersøgelse og oprensning af forurening involverer aktiviteter med potentielt negative konsekvenser for miljø og samfund (boringer, analyser, kørsel, anvendelse af kemikalier og fossilt brændstof osv). I valg af metoder og indsats er det derfor afgørende, at der udføres en bæredygtighedsanalyse, så disse konsekvenser minimeres. I samarbejde med DTU og Rambøll gennemgås de eksisterende værktøjer til bæredygtighedsanalyser, som efterfølgende vil blive implementeret i administrationen. Som test-case vil det blive undersøgt, om nogle af de eksisterende afværgepumpeanlæg kan omlægges til passive faneoprensninger, som har været under udvikling de senere år. Ved passive faneoprensninger tilsættes "vaskemiddel" direkte i jorden, hvor det nedbryder forureningen til ufarlige stoffer nede i jorden, så man undgår at oppumpe det forurenede grundvand for at behandle det på renseanlæg. Det er en metode, der kræver omhyggelig drift og vedligehold.
Analyse af behovet for viden om PFAS
PFAS er en type forureningsstoffer, der findes overalt i miljøet. Selvom mange metoder og principper til undersøgelse og afværge er kendt fra andre industrikemikalier, adskiller PFAS sig på en række punkter (fx: mange kilder, herunder diffuse kilder fra regn, støv og havskum, helt unikke skæbneegenskaber i jord og grundvand og meget lave grænseværdier). Såvel internationalt som i Danmark sker en rivende udvikling på området.
Administrationen arbejder med en systematisk kortlægning af vidensbehov i Region Hovedstaden, som vil munde ud i en prioriteret liste over udviklingsprojekter, der vil blive udbudt i 2024. Denne kortlægning vil også blive videreformidlet til den PFAS-videntaskforce, der netop er nedsat af Miljøstyrelsen, og hvor Region Hovedstaden deltager i følgegruppen. I skrivende stund har administrationen (i samarbejde med bl.a. DTU, HOFOR, Niras og Region Sjælland) indgået aftale om 2 PhD-projekter, der skal undersøge PFAS-udvaskning til grundvandet. Sideløbende med behovsanalysen, arbejder administrationen med en portal til videndeling internt såvel som eksternt.
Implementering af ny teknologi
Det er velkendt, at implementering af ny teknologi kan møde barrierer f.eks. tekniske, økonomiske og adfærdsrelaterede. Administrationen har arbejdet med at kortlægge de væsentligste barrierer for udviklet teknologi på jord- og grundvandsområdet såvel internt i Region Hovedstaden som hos eksterne samarbejdspartnere. Derfor er der udarbejdet en metode, der skal sikre størst mulig nytteværdi af den innovation, som Region Hovedstaden er involveret i. Et væsentligt omdrejningspunkt er meget tidlig involvering i problemformuleringsfasen af de aktører, der i sidste ende skal anvende den nye metode. På denne måde sikres ejerskab samt at metoden målrettes de konkrete udfordringer eksisterende metoder ikke løser.
Forbedrede metoder ved generationsforureningerne
På regionens fire generationsforureninger er der behov for udvikling af ny teknologi/metodik til at håndtere forureningsudfordringerne. På Collstrop-grunden er der fx behov for at udvikle og afprøve metoder til stabilisering af de store mængder tungmetaller, inden disse spredes yderligere i miljøet. Og på de øvrige tre generationsforureninger er der i alle tilfælde tale om kilder, der har resulteret i meget store forureningsfaner. Sådanne store forureningsfaner kræver sandsynligvis en anden tilgang end ”almindelige” forureningsfaner, selv om meget inspiration kan hentes fra kendte og nyudviklede teknikker. Administrationen er i samarbejde med danske og internationale forskere og rådgivere i gang med at teste forskellige afværgeteknikker målrettet generationsforureningerne.
Ovenstående fire fokusområder illustrerer, hvordan administrationen arbejder med innovation på jordforureningsområdet, så de mange jordforureningssager kan håndteres enten smartere, billigere eller grønnere end med nuværende metoder. Samtidig er der fokus på, at de udviklede metoder skal kunne anvendes i praksis, og at de kommer de øvrige regioner og andre aktører til gavn.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for innovationsprojekter på jordforureningsområdet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2023.
David Meinke/Ole Frimodt Pedersen
19023691
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
På sit møde den 30. august 2023 efterspurgte miljø- og klimaudvalget en belysning af grænseværdien for DMS. DMS er et nedbrydningsprodukt fra et svampebekæmpelsesmiddel, som blandt andet har været tilsat maling og træbeskyttelsesmidler og derfor har været bredt anvendt på huse, terrasser, plankeværker mv. samt som svampemiddel i forbindelse med bær og frugtavl. DMS findes hyppigt i drikkevandsboringer i Region Hovedstaden.
Denne sag belyser, hvordan grænseværdierne for pesticider, DMS og andre miljøfremmede stoffer er fastsat, og hvordan betydningen af grænseværdien for DMS er for vandforsyningen i Region Hovedstaden.
I Danmark bruges grundvand til drikkevand. Drikkevand skal overholde grænseværdier for en lang række stoffer, bl.a. pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Miljøstyrelsen fastsætter grænseværdierne inden for rammerne af EU’s drikkevandsdirektiv, så drikkevandet er sundhedsmæssigt forsvarligt at drikke, ser rent ud og er uden farve, dårlig smag og lugt.
Både EU’s regler og de danske regler bygger på ønsket om at undgå forurening. Målet er at beskytte frem for at behandle og rense. Det gælder også grundvandet. Selv om intentionerne er klare, findes pesticider og andre miljøfremmede stoffer oftere og oftere i grundvandet. Stofferne stammer fra menneskelige aktiviteter som f.eks. behandling af afgrøder på marker, beskyttelse af træværk og produktion af produkter. Der er tale om bl.a. pesticider, DMS, PFAS og klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden er sivet med regnen ned i grundvandet.
Fastsættelse af grænseværdier
Med EU’s drikkevandsdirektiv fra 1980 indførte man en nultolerance for indhold af pesticider i drikkevand. Dengang kunne man ikke måle mindre indhold end 0,1 mikrogram pr. liter, så dét blev grænseværdien for alle pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Grænseværdien er altså politisk fastsat og ikke baseret på en individuel og sundhedsbaseret vurdering af det enkelte pesticid.
For alle andre miljøfremmede stoffer er grænseværdierne fastsat individuelt fra stof til stof bl.a. på baggrund af sundhedsmæssige vurderinger, herunder risikoen for at udvikle specifikke sygdomme, f.eks. kræft, hvis en person dagligt gennem et helt liv drikker vand, som indeholder det pågældende stof. Også eventuelle akutte effekter på helbredet indgår i fastsættelsen af grænseværdierne.
Grænseværdien for DMS
Som for alle andre pesticider og nedbrydningsprodukter gælder den politisk fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter også for DMS i drikkevand. DTU's Fødevareinstitut har for Miljøstyrelsen i 2018 vurderet, at en sundhedsbaseret grænseværdi for DMS i drikkevand vil være 10-60 mikrogram pr. liter, altså mellem 100-600 gange lempeligere end den gældende politisk fastsatte grænseværdi.
EU-lovgivningen giver mulighed for, at Danmark kan tildele DMS en grænseværdi på 0,75 mikrogram pr. liter. Det skyldes, at DMS tilhører gruppen af ”ikke relevant” nedbrydningsprodukter fra pesticider, som de enkelte medlemslande godt må indføre lempeligere grænseværdier for. Hvis Danmark ændrer grænseværdien til de jf. EU-lovgivningen tilladte 0,75 mikrogram DMS pr. liter, vil der fortsat være en stor sikkerhedsmargen op til den sundhedsbaserede grænseværdi på 10-60 mikrogram pr. liter, som sundhedsfaglige eksperter står inde for.
Udfordringer for vandforsyningen
Den danske vandforsyning har traditionelt baseret sig på, at grundvand efter en simpel filtrering og iltning kan bruges til drikkevand, dvs. overholde alle grænseværdier. Den simple metode fjerner imidlertid ikke pesticider, DMS eller andre miljøfremmede stoffer.
I takt med at vandforsyningerne finder disse stoffer i grundvandet, må de finde andre metoder, når de skal sikre, at drikkevandet overholder grænseværdierne. Én mulighed er at flytte vandindvindingen til områder med rent grundvand. I Region Hovedstaden er det imidlertid ikke en løsning, fordi meget af grundvandet i regionen i forvejen bruges til drikkevand. En anden mulighed er at fortynde forurenet grundvand med rent grundvand, indtil grænseværdierne er overholdt. Desværre er den løsningsmulighed også ved at være opbrugt i regionen. Således har f.eks. Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, fundet spor af DMS i mere end 90 procent af deres boringer.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har sammen med HOFOR undersøgt udbredelsen af DMS i grundvand under bebyggelser med træhuse. De konkluderer, at DMS er vidt udbredt i det terrænnære grundvand i koncentrationer på op til 6 gange højere end den politisk fastsatte grænseværdi i drikkevand, dvs. op til 0,6 mikrogram pr. liter. De konkluderer også, at der må forventes lignende DMS-koncentrationer under byområder generelt. Konklusionen er bredt anerkendt i vandforsyningsbranchen, og situation svarer til de koncentrationer af DMS, der typisk findes i grundvandet i Region Hovedstaden.
HOFOR og andre DMS-ramte vandforsyninger skal nu vælge mellem:
Miljø- og klimaudvalget godkendte på sit møde den 30. august 2023 principper for regionens pesticidindsats. Den gældende grænseværdi for DMS betyder, at administrationen - i overensstemmelse med principperne - i visse tilfælde gennemfører en indsats over for en DMS-forurening, som administrationen ikke ville have gennemført, hvis grænseværdien byggede på en sundhedsmæssig vurdering af DMS, som forventeligt var lempeligere end i dag.
Fagbladet Ingeniøren har den 18. august 2023 forelagt miljøminister Magnus Heunicke, at nogle forskere mener, at man godt kan slække på grænseværdierne for pesticider, fordi de er politisk og ikke sundhedsmæssigt fastsat. Hertil svarer han, at ”Jeg kender godt argumenterne, jeg lytter også til dem. Og jeg anerkender, at det koster penge og er kompliceret at stille skrappe krav. Men jeg må bare sige, at det er meget dyrebart, at det danske drikkevand har så stor tillid i den danske befolkning. Så det er ikke den rigtige vej at gå at begynde at slække på kravene. Det vil være en kæmpe falliterklæring at gå på kompromis her”. Hele artiklen er vedlagt som bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om fastsættelse af grænseværdier for pesticider i drikkevand til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2023.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
23036066
Bilag 1: Artikel i Ingeniøren Magnus Heunicke 18082023
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Med finansloven for 2021 blev der afsat 630 mio. kr. til landets 10 generationsforureninger. Parterne bag finansloven fra 2021 har aftalt at gøre status på indsatsen i 2023 og drøfte de fremtidige indsatser og den hertil knyttede økonomi.
Regionernes arbejde med generationsforureningerne gennem de seneste tre år viser, at de budgetter, som i 2020 blev anslået til indsatsen med generationsforureningerne, ikke er tilstrækkeligt for flere af projekterne. Hvis der ikke tilvejebringes tilstrækkelig finansiering til gennemførelse af fremtidige indsatser, vil det betyde, at oprensningerne på Regions Hovedstadens generationsforureninger vil blive udskudt.
Med denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om konsekvenserne af de forventede fordyrelser af generationsforureningsindsatsen.
Den overordnede plan for Region Hovedstadens arbejde med de fire generationsforureninger blev behandlet på mødet i miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023.
Generationsforureninger er ekstraordinært store jordforureninger, som er defineret ved, at det vil koste over 50 mio. kr. at gennemføre en afværgeindsats over for de enkelte forureninger. Disse omkostninger har en størrelse, så det ikke har været muligt at gennemføre en indsats inden for regionernes almindelige budgetter til jordforurening.
Regionerne har på baggrund af miljøministerens anmodning i marts 2020 sendt et forslag til en samlet plan for prioritering af indsatserne over for i alt 10 generationsforureninger til miljøministeren. Planen indeholdt tre faser og havde et samlet overslagsmæssigt budget på 2,7 mia. kr.
Med finansloven for 2021 blev der afsat i alt 630 mio. kr. til landets 10 generationsforureninger. Bevillingen dækker årene 2021-2025 og finansierer første fase af den samlede indsats i forhold til generationsforureningerne. Med finanslovsbevillingen fra 2021 har regionerne kunnet påbegynde planlægning og igangsætning af afværgeforanstaltninger for generationsforureningerne.
Regionerne har i november 2023 opdateret den samlede plan for de 10 generationsforureninger, og det samlede budget er i den forbindelse opskrevet til godt 4 mia. kr.
Bilag 1 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte projekter under de forskellige faser.
Fase 1 af regionernes fælles plan for generationsforureningerne
De 630 mio. kr, som blev afsat på finansloven i 2021, er til gennemførelse af første fase (fase 1) af regionernes fælles plan for generationsforureningerne. I Region Hovedstaden omfatter fase 1 forundersøgelser og forberedelse af afværgeforanstaltninger på regionens fire generationsforureninger. Desuden omfatter fase 1 etablering af foreløbige afværgeforanstaltninger på Collstrop-grunden. Region Hovedstaden har fået 45 mio. kr. til disse aktiviteter ud af den samlede finanslovsbevilling på 630 mio. kr.
Regionerne er gennem de sidste år fået mere viden om forureningsforhold, omfanget af den nødvendige afværgeindsats mv. på de enkelte generationsforureninger. Det har vist sig, at oprensningerne på Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund og Himmark Strand bliver væsentlig dyrere end først forventet. Fordyrelserne skyldes bl.a. øgede energi- og materialepriser (især for Høfde 42), og at der skal oprenses mere forurening end først antaget (bl.a. på Himmark Strand).
Disse fordyrelser betyder, at der med den nuværende finansiering af fase 1 ikke er tilstrækkelige midler til at gennemføre alle planlagte indsatser i fase 1. Det er ikke muligt at igangsætte dele af en oprensning, hvis der ikke er sikkerhed for finansiering til den fulde oprensning. Fase 1-aktiviteterne i Region Hovedstaden planlægges afsluttet i 2024-2025 og forventes ikke at blive påvirkede af fordyrelserne på Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund og Himmark Strand.
Fase 2 af regionernes fælles plan for generationsforureningerne
Fordyrelsen af oprensningerne af Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund og Himmark Strand betyder, at disse oprensninger ikke kan finansieres indenfor den samlede ramme på 630 mio. kr. til fase 1. De kommer derfor til at indgå i en ny forhandling om finansieringen af fase 2, hvilket ikke var en del af regionernes oprindelige fælles plan for generationsforureningerne.
Det har derimod hele tiden været planen, at selve afværgeindsatserne på Region Hovedstadens generationsforureninger skal finde sted under fase 2. Administrationens seneste analyser viser, at gennemførelsen af afværgeindsatserne på mindst to af Region Hovedstadens fire generationsforureninger bliver dyrere end forventet i henhold til de første usikre estimater af afværgeomkostningerne.
I den seneste finanslov fra 2023 er der ikke afsat en specifik bevilling til generationsforureningerne, men det er nævnt, at ”... aftaleparterne noterer sig, at generationsforureninger er et af de formål, der kan finansieres fra det grønne råderum”, og Høfde 42 er nævnt specifikt i denne sammenhæng. Der foreligger således endnu ikke en konkret plan for finansieringen af fase 2. Det er dog aftalt, at aftaleparterne bag finansloven fra 2021 skal gøre status på indsatsen i 2023 og drøfte den videre planlægning, herunder finansieringen af fase 2.
Mulige konsekvenser af de øgede omkostninger til oprensningerne
Det må forventes, at fordyrelserne vil medføre et ekstra pres på/konkurrence om, hvilke projekter på landsplan der skal gennemføres i fase 2. Det er administrationens vurdering, at afværgeindsatsen på Region Hovedstadens generationsforureninger, som skal finde sted i fase 2, kan blive påvirket af de aktuelle fordyrelser på Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund og Himmark Strand. Det kan således blive et svært forhandlingsforløb, hvis målsætningen er at sikre fuld finansiering af alle oprensninger i fase 2.
En eventuel forsinkelse af afværgeindsatsen i fase 2 kan få miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Tre af Region Hovedstadens fire generationsforureninger truer grundvandsressourcen. Jo længere tid der går, før der kommer en indsats mod grundvandsforureningerne, jo mere vil forureningen sprede sig, og dermed vil omkostningen til indsatsen blive større. Det betyder samtidig, at sikring af rent drikkevand til regionens borgere bliver udfordret. De øvrige generationsforureninger udgør en risiko over for overfladevand.
Administrationen vurderer på baggrund af den aktuelle uafklarede situation med hensyn til finansieringen af fase 2, at det er afgørende, at regionerne i fællesskab arbejder på, at der i de kommende år afsættes tilstrækkelige midler på finansloven til at dække indsatsen i forhold til alle generationsforureningerne i Danmark. Region Hovedstaden vil desuden arbejde for, at afværgeindsatsen på regionens generationsforureninger prioriteres højt i fase 2 for at sikre regionens begrænsede drikkevandsressource, som er under stort pres fra mange forureningskilder, nye forureningsstoffer mv.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget status for finansieringen af regionernes generationsforureninger til efterretning, herunder orienteringen om de forventede fordyrelser af oprensningerne på nogle af generationsforureningerne.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2023.
David Meinke/Charlotte Schleiter
20008533
Bilag 1: Aktivitetsoversigt over generationsforureningerne
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget behandlede den 25. april, 22. maj og 19. juni 2023 en samlet målsætning for at reducere klimaaftrykket fra regionen som virksomhed. Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens nye samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050.
Der er siden blevet arbejdet med, hvordan målet i 2030 nås i form af et roadmap. Det skal fungere som et fundament for indfrielsen af målet, og det er drøftet af regionens koncernledelse og godkendt af hospitalsdirektørkredsen som en del af den strategiske ramme for Grøn2030. Hospitalsdirektørkredsen er Grøn2030-programmets styregruppe, som beslutter den nærmere udmøntning af, hvordan hospitalerne arbejder med grøn omstilling.
Med denne sag orienteres udvalget om arbejdet med Grøn2030-roadmappet. Udvalget vil løbende blive orienteret, når der er nye strategiske skridt i udviklingen af Grøn2030-programmet.
Region Hovedstadens klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050 understøttes af de fem pejlemærker: Hospitalerne i front, Datadrevet og analytisk omstilling, Fremme innovative løsninger og nytænkning, Grønt sundhedsvæsen gennem forskning samt Klar kommunikation.
Målsætningen omfatter reduktion af CO2-udledning fra alle regionens aktiviteter, dvs. både energi, transport (scope 1 og 2) og det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3). Langt den største del af regionens klimaaftryk kommer fra det forbrugsrelaterede klimaaftryk, og med målsætningen rykker den grønne omstilling tættere på hospitalernes hverdag.
Roadmap med klimaindsatser og understøttende aktiviteter som fundament for at nå den nye målsætning
Med pejlemærkerne og ved hjælp af klimastyringsmodellen, beregninger af CO2-potentiale og erfaringer fra de grønne initiativer, der allerede er afprøvet i Region Hovedstaden og de øvrige regioner, er der identificeret 24 klimaindsatser, som skal gennemføres frem mod 2030 for at reducere klimaaftrykket med 50 procent svarende til ca. 650.000 tons CO2. Til sammen danner indsatserne et roadmap for realiseringen af klimamålsætningen. De 24 indsatser vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt til, at målet nås, så der skal peges på yderligere projekter, som ikke kan identificeres på nuværende tidspunkt.
Klimaindsatserne kan groft opdeles i følgende fire kategorier:
1. Tværgående indsatser, som med fokus på grønne aspekter kan have et klimapotentiale (eksempelvis prioritering og aktivitetsnedgang samt bedre udnyttelse af medico-udstyr)
2. Tværgående klimaindsatser med et hospital som grøn frontløber
3. Klimaindsatser forankret i koncerncentre, Apotek og Amgros
4. Lokale medarbejderdrevne klimainitiativer
Roadmappet med klimaindsatserne er ambitiøst og har fokus på at opnå størst mulig CO2-reduktion og effekt for ressourcerne, der skal anvendes på indsatsen. Det er det bedste bud på, hvad der skal rulles ud i den kommende tid for at nå målet. Det opdateres løbende ud fra ny viden og erfaringer. I takt med at indsatserne defineres og afgrænses med tydelige CO2-mål, kan nye klimaindsatser komme til. De 24 klimaindsatser og deres estimerede potentiale for at reducere CO2 er uddybet i bilag 1.
Der er en række nødvendige forudsætninger, som skal understøtte gennemførelsen af klimaindsatserne: "fundamentet". Det består i sig selv af omfattende aktiviteter, der ligeledes skal igangsættes, hvis det skal lykkes at reducere CO2 som forudsat inden 2030. Fundamentet bygger først og fremmest på en massiv uddannelsesindsats og kompetenceudvikling, hvor alle ledere og medarbejdere klædes på til at træffe de kloge grønne valg. Viden og uddannelse er også afgørende hos de personer, som hospitalerne udpeger til at arbejde med grøn omstilling (fx ambassadører på hospitalerne). Der udvikles en grundpakke med data, inspiration og erfaringer fra gennemførte projekter, så de lokale medarbejderdrevne projekter fokuserer dér, hvor der er mest CO2-effekt.
Flere andre forudsætninger skal være på plads som en del af fundamentet for at lykkes med klimaindsatserne. Det gælder kommunikation, beslutninger om governance og organisering, dataunderstøttelse og monitorering af indsatser via klimastyringsmodellen. Økonomi- og forbrugsstyring kan også understøtte en klimavenlig adfærd. Der skal forsøges at tilvejebringe finansiering fra fonde mv. til gennemførsel af grønne indsatser, og leverandør- og forskningsmiljøer skal involveres i fremtidige innovative løsninger. De enkelte indsatser i fundamentet er uddybet bilag 1.
Igangsættelse af klimaindsatserne
Flere af klimaindsatserne i roadmappet er der blevet arbejdet med i flere år, mens de kliniknære indsatser med et stort CO2-reduktionspotentiale er nye og skal sættes i gang.
I den første kategori arbejdes der i hele Region Hovedstaden allerede af faglige og ressourcemæssige årsager med hjemmebehandlinger, prioritering og aktivitetsnedgang samt en ny apparaturstrategi. Her skal tilføjes et fokus på grønne aspekter samt understøttes med grøn rådgivning og data om CO2-potentialer, og CO2-reduktionen skal følges som i andre indsatser.
I tredje kategori er de 9 klimaindsatser, som er drevet af koncerncentre mv., allerede igangsat eller forventes igangsat snarest. Det er fx inden for temaerne energi, transport, byggeri og grønne udbudskrav samt leverandørsamarbejde.
Hvad angår de medarbejderdrevne initiativer i fjerde kategori er de igangsat på flere hospitaler, og der er understøttende tiltag på vej som f.eks. uddannelse og en grøn håndbog.
Klimaindsatserne i den anden kategori, der er ejet af hospitaler, kan ikke alle igangsættes samtidig, og der er behov for at afprøve et set-up og understøttelse af indsatserne. Der gennemføres en dialogrunde med hospitalerne for at drøfte, hvilke af de hospitalsejede klimaindsatser der igangsættes først og på hvilke hospitaler, samt hvordan de organiseres. Opstart af klimaindsatser vurderes først og fremmest ud fra, hvad der har den største CO2-effekt. Beslutning om de første hospitalsdrevne klimaindsatser træffes i hospitalsdirektørkredsen i december 2023, og de går i gang i første kvartal i 2024. Der forventes et næste rul, hvor flere hospitalsejede klimaindsatser igangsættes.
I regi af Danske Regioner pågår samtidig udarbejdelsen af en fællesregional strategi for grønne hospitaler. Her forventes regionerne at skulle melde ind, hvilket område man ønsker at være lead-region på. Derfor skal igangsættelsen af klimaindsatserne koordineres med den fællesregionale strategi, så der sikres spredning af viden og skalering af relevante indsatser på tværs af regionerne.
Der vil blive fremlagt et budgetforslag, der skal sikre gennemførelsen af klimaindsatserne i roadmappet og aktiviteterne i fundamentet i forbindelse med næste budgetforhandling.
Rollen som grøn frontløber og organisering
De hospitaler, der ejer klimaindsatser, kaldes grønne frontløbere. Formålet med de grønne frontløbere er en prioritering og en arbejdsdeling mellem hospitalerne, så alle ikke opfinder ”den dybe tallerken” men lærer af hinanden.
At være grøn frontløber betyder, at et hospital har ansvaret for at udvikle og implementere grønne løsninger på et specifikt område og gøre det skalerbart til alle hospitaler. Det vil også sige, at den grønne frontløber er ansvarlig for løbende involvering af øvrige hospitaler for at sikre robuste og skalerbare løsninger. En grøn frontløber kan være to hospitaler i et makkerpar eller ét hospital, der inddrager ét eller flere hospitaler, så løsningerne er anvendelige på andre hospitaler og kan integreres i driften, hvor det er relevant.
For at hospitalerne kan gribe opgaven med den grønne omstilling er der generelt behov for en grøn organisering og bemanding, der skal understøtte og koordinere de lokale medarbejderdrevne initiativer, de store klimaindsatser fra roadmappet og implementeringen af løsninger fra andre hospitaler. Det er vigtigt, at det grønne integreres i både planlægning, opgaveløsning og eksisterende strukturer på og mellem hospitalerne, så der ikke arbejdes i siloer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om Grøn2030-roadmap til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2023.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 2: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 23. novmeber 2023 - Roadmap
Taget til efterretning. Herudover aftalte udvalget at afholde et borgermøde om Collstrop-grunden tirsdag den 5. december kl. 19-20:30 på Regionsgården.
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (R) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Region Hovedstadens Grønne Pris har til formål at hædre medarbejdere, der gør noget ekstraordinært for at skabe positive miljø- og klimaeffekter i klinikken. Den vindende indsats skal endvidere være relatérbar, skalerbar og have bred appel for ansatte i klinikken.
De grønne initiativer og idéer indsamles via en årlig konkurrence, der siden 2017 var kaldet Miljøpris, i 2019 blev det til en Verdensmålspris, og fra 2023 hedder den Grøn Pris, som har direkte ophæng i Regionens Grøn2030-program. Hvert år er der indsendt 15-30 indstillinger med grønne initiativer fra medarbejdere og afdelinger på hospitalerne.
I 2023 blev der indsendt 23 indstillinger til Grøn Pris, som er vurderet ud fra følgende kriterier:
Grøn Pris 2023 blev overrakt på regionens ledelseskonference den 8. november 2023. En video om vindernes grønne indsatser kan ses på regionens LinkedIn. De 23 eksempler på grønne tiltag, der var indstillet til Grøn Pris 2023, indgår i arbejdet med at indsamle og skalere grønne indsatser til flere afdelinger. Det forventes, at Grøn Pris uddeles igen i 2024.
23064668