Godkendt.
Karin Friis Bach (B) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
23045085
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Sundhedsudvalget følger ventetiden på Akuttelefonen 1813 tæt, og i 2023 er udvalget forelagt flere sager om Akutberedskabets arbejde med at forbedre svartiderne på Akuttelefonen 1813. Akutberedskabet har endvidere præsenteret en plan for budgetoverholdelse for forretningsudvalget i september 2023.
Sundhedsudvalget har senest den 18. december 2023 drøftet de tiltag, der er iværksat for at sikre bemanding af julen i 2023. Sundhedsudvalget forelægges med denne sag Akutberedskabets samlede plan for at forbedre svartiderne på Akuttelefonen 1813, herunder de målsætninger, der arbejdes med for at sikre kortere svartider og en mere robust drift - både generelt og i forbindelse med højtider.
Der vil indledningsvist være oplæg fra Thomas Reimann, konstitueret direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som vil uddybe den samlede plan for Akuttelefonen 1813 samt præsentere relevant data, herunder de seneste svartider for borgerne i påsken 2024.
Der er i Region Hovedstaden et politisk fastsat servicemål om, at 90 procent af opkaldene til Akuttelefonen 1813 skal være besvaret inden for 5 minutter og 100 procent af opkaldene inden for 10 minutter. Akutberedskabet arbejder målrettet med at forbedre svartiderne på Akuttelefonen 1813, og dermed overholde de fastsatte servicemål. I det følgende præsenteres status samt den samlede plan for Akuttelefonen 1813.
Svartiderne på Akuttelefonen 1813
For at sikre gennemsigtighed er det muligt at følge Akuttelefonens svartider på Akutberedskabets hjemmeside. Yderligere kan udviklingen i svartid over tid tilgås på hjemmesiden.
I det følgende ses udviklingen i andelen af opkald til Akuttelefonen 1813, der besvares indenfor hhv. 5 og 10 minutter, jf. de fastlagte servicemål.
Figur 1: Udvikling i svartiderne på Akuttelefonen 1813 i perioden juli 2022 - februar 2024
Figur 1 viser udviklingen fra juli 2022 til og med februar 2024. Figuren viser blandt andet en markant forbedring af svartiderne i efteråret 2022 og foråret 2023, hvorefter der ses et fald fra sommeren 2023 til efteråret 2023.
Akutberedskabet oplyser, at forværringen af svartiderne fra sommeren 2023 bl.a. hænger sammen med indførelse af bemandingsloft samt udfordringer med tilstrækkelig bemanding særligt i weekend og helligdage.
Udfordringen med at sikre tilstrækkelig bemanding - særligt i forbindelse med weekend og helligdage - skyldes blandt andet udfordringer med af rekruttere det nødvendige antal sygeplejersker. Yderligere sætter de økonomiske rammer for driften på Akuttelefonen 1813 en grænse for antallet af læger, der kan vagtsættes.
Frem til sommeren 2023 har Akutberedskabet arbejdet målrettet med bemanding, herunder hvad der bemandingsmæssigt skal til for at nå de politisk fastsatte servicemål. Det har blandt andet medført øget brug af læger, hvilket har forbedret svartiderne, men samtidig presset budgettet. Akutberedskabet har i september 2023 orienteret forretningsudvalget om, at de for at sikre budgetoverholdelse har indført bemandingsloft. I forlængelse heraf har Akutberedskabet oplyst, at de forventer, at 60-75 procent af opkaldene i 2024 tages inden for 5 minutter.
Der er dog lange perioder, hvor der er mange borgere, som får hurtig og kompetent hjælp inden for de politisk fastsatte servicemål, jf. tabel 1.
Tabel 1: Svartider på Akuttelefonen 1813 i hhv. 2022 og 2023
Som det fremgår af tabel 1, har Akuttelefonen 1813 besvaret flere opkald i 2023 end i 2022, og samtidig er der sket en forbedring af svartiderne. I 2023 blev knap 90 procent af de cirka 920.000 besvarede opkald håndteret indenfor 30 minutter.
Trods forbedring af svartiderne fra 2022 til 2023 er der borgere, der venter for lang tid på at komme igennem til Akuttelefonen 1813, og arbejdet med at forbedre svartiderne er derfor fortsat højt prioriteret.
For at sikre budgetoverholdelse er det Akutberedskabets forventning, at de gennemsnitlige svartider på Akuttelefonen 1813 i 2024 vil være som følger (jf. orientering til forretningsudvalget i september 2023):
Akutberedskabet oplyser, at de i det arbejde vil have særligt fokus på:
Plan for bedre svartider ved Akuttelefonen 1813
Akutberedskabets plan for at forbedre svartiderne tager afsæt i de 16 anbefalinger fra 1813-taskforcen fra 2022. Anbefalingerne kan tilgås her: https://edagsorden.regionh.dk/cms/HtmlPublication-7523/enclosures/6.pdf. Akutberedskabet oplyser, at udgangspunktet for arbejdet er tre centrale og tæt forbundne pejlemærker, henholdsvis korte svartider, medarbejdertrivsel og økonomi.
Følgende prioriterede indsatser er særligt vigtige i den samlede plan for at sikre bedre svartider:
Koncept for samtaleteknik
Konceptet for samtaleteknik er udarbejdet i løbet af 2. halvår 2022, pilottestet i foråret 2023 og uddannelse og coaching af medarbejdere på Akuttelefonen 1813 er igangsat systematisk fra sommeren 2023. Akutberedskabet oplyser, at ved udgangen af april 2024 vil halvdelen af medarbejderne ved Akuttelefonen 1813 have gennemført samtalekonceptet, og pr. 1. marts 2024 er der gennemført cirka 250 coaching-samtaler med de medarbejdere, der har gennemført undervisningen. Akutberedskabet oplyser, at medabejderne generelt er positivt indstillet overfor konceptet.
Formålet med samtalekonceptet er blandt andet, at medarbejderne får en mere stringent og ensartet tilgang til håndteringen af opkald via en spørgeramme, der sætter fokus på kerneopgaven på Akuttelefonen 1813, dvs. håndteringen af borgerens akutte problem og den rette visitation (hospital, egen læge, egenomsorg mv.). Desuden er trivsel og bedre arbejdsmiljø et vigtigt parameter i i konceptet, bl.a. i form af løbende kompetenceudvikling.
Det endelige mål med samtalekonceptet er at nedbringe behandlingstiden, og derigennem medvirke til kortere svartider på Akuttelefonen 1813. Effekten af konceptet analyseres i foråret 2024.
Effektiv callcenter-drift
1813-taskforcen har anbefalet, at Akutberedskabet styrker ledelseskompetencerne inden for callcenterdrift. I dette ligger også, at organisationen og ledelsen styrker fokus på medarbejderudvikling, så medarbejderne foruden stærke sundhedsfaglige kompetencer, også bliver trænet og uddannet i mere effektiv callcenter-drift. Akutberedskabet har desuden implementeret et Workforce Management System, der understøtter vagtplanlægning og estimerer den forventede svartid mv. Systemet anvendes på nuværende tidspunkt til at forudse perioder med behov for ekstra bemanding i forbindelse med ferieafholdelse og højtider. Akutberedskabet arbejder på, at den samlede vagtplanlægning fra sommeren 2024 skal foregå via systemet.
Der er desuden igangsat et undervisningsforløb for ledelsen på Akuttelefonen 1813 vedr. effektiv callcenterdrift, herunder formulering af centrale KPI'er (Key Performance Indicators), som løbende skal monitorere udviklingen mod bedre svartider.
Øvrig vagtplanlægning
For at sikre rekruttering og fastholdelse har 1813-taskforcen blandt andet anbefalet, at Akuttelefonen 1813 arbejder med andre vagttyper, herunder mulighed for kortere vagter hjemmefra. Brugen af hjemmearbejdspladser er implementeret og bruges aktivt til at øge bemandingen, blandt andet i ferie, weekend og øvrige peak-perioder.
Der er desuden i samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital etableret 1813-arbejdsstationer på Hvidovre- og Glostrup-matriklen. Der er tale om en prøvehandling, hvor læger fra akutmodtagelsen i Hvidovre og fra akutklinikken i Glostrup kan tage vagter for Akuttelefonen 1813 i peak-perioder på hverdage mellem kl. 16 og 18 og i weekender mellem kl. 06 og 10. Lægerne kan således tage vagter for Akuttelefonen 1813 umiddelbart før og efter deres vagt på hospitalet. Det forventes, at prøvehandlingen kan opstarte i foråret 2024, og indtil videre har 17 læger udtrykt interesse for at deltage.
Akutberedskabets vurdering af status for arbejdet med robustgørelse af Akuttelefonen 1813
Akutberedskabet vurderer, at de igangsatte initiativer har bidraget til en mere robust drift af Akuttelefonen 1813, og det er forventningen, at effekten udbygges yderligere fremover. Samtidig er det ikke indsatser, hvor den fulde effekt ses med det samme.
Udover det vedvarende fokus på at forbedre svartiderne har Akutberedskabet også fokus på at fastholde og udvikle den sundhedsfaglige kvalitet i den telefoniske visitation, og her er blandt andet samarbejdet med de kommunale akutteams centralt.
Svartiderne er som nævnt forbedret fra 2022 til 2023, og mange af de knap 1. mio. borgere, som Akuttelefonen 1813 taler med, kommer igennem inden for få minutter. Endvidere viser de løbende tilfredshedmålinger, at borgerne er trygge ved den hjælp og rådgivning, de får fra Akuttelefonen 1813.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om den samlede plan for at forbedre bemanding og svartider på Akuttelefonen 1813 til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. april 2024.
Sagen er opfølgning på sag om ventetider henover jul og nytår, der var forelagt sundhedsudvalget den 18. december 2023.
I efteråret 2024 forelægges sundhedsudvalget en sag om status på ’børnesporet’ på Akuttelefonen 1813.
Charlotte Hosbond/Kristina Vestergaard Sloth
23068886
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
På brystkræftområdet har der igennem en længere periode fra 2021 til 2023 været en lav andel af patientforløb, som gennemføres indenfor standardforløbstiden i brystkræftpakken, og der har været udfordringer i brystkræftscreeningsprogrammet. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget skulle forelægges en status på brystkræftområdet på hvert udvalgsmøde. Det blev i efteråret 2023 ændret til, at sundhedsudvalget på hvert møde skulle forelægges en meddelelse med en status.
Herlev og Gentofte Hospital har arbejdet fokuseret på området, herunder udarbejdet handleplaner og igangsat en række indsatser, for at løse udfordringerne på brystkræftområdet.
Sundhedsudvalget gives med denne sag en status på brystkræftområdet, herunder en status på brystkræftscreeningen, brystkræftpakken og forløb omfattet af de maksimale ventetider. På denne baggrund kan sundhedsudvalget træffe beslutning om, hvordan området skal følges fremadrettet.
Regionen følger brystkræftområdet tæt for at sikre, at flest mulige patienter i Region Hovedstaden sikres hurtig udredning og behandling for brystkræft. Det gøres blandt andet ved at følge den såkaldte målopfyldelse, der viser andelen af patienter i kræftpakkeforløb, som behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakken. Standardforløbstiderne er faglige rettesnore for anbefalede standardforløb, og de er således ikke lovbestemte rettigheder. Regionen følger også forløb, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider. De maksimale ventetider er en lovfastsat rettighed for patienter med mistanke om kræft og ved visse typer af iskæmiske hjertesygdomme. De maksimale ventetider beskriver en tidsfrist for, hvor længe man må vente på udredning eller behandling i forbindelse med kræft og visse iskæmiske hjertesygdomme.
Brystkræftscreening
Screeningsinterval
Screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft har i en længere periode overskredet de kliniske retningslinjer, som lyder på 2 år og 3 måneder mellem hver brystkræftscreening. Herlev og Gentofte Hospital har i perioden øget screeningskapaciteten betydeligt samt planlagt iværksættelse af et samarbejde med en privat aktør med henblik på at nedbringe screeningsintervallet i overensstemmelse med retningslinjerne. Der blev i 2021, 2022 og 2023 inviteret henholdsvis cirka 63.500, 95.900 og 112.500 kvinder og gennemført henholdsvis cirka 51.600, 74.800 og 92.700 screeningsundersøgelser. Der var en markant øget aktivitet i 2022 og 2023, som skyldes beslutningen om at prioritere kvinder, som skulle have foretaget klinisk mammografi i forbindelse med mistanke for brystkræft, og dermed nedsætte screeningsaktiviteten for en periode. Da udredning for brystkræft igen var på et normaliseret niveau, blev screeningsaktiviten øget. Den øgede meraktivitet blev altovervejende gennemført ved at tilbyde frivilligt merarbejde til personalet.
Screeningsintervallet blev endeligt gennemført inden for de kliniske retningslinjer på 2 år og 3 måneder ultimo 2023 og er her i primo 2024 nede på 2 år. Der anvendes ikke længere frivilligt merarbejde på screeningsklinikkerne for at følge med.
Indsatser
Der er i 2023 implementeret et nyt billeddiagnostisk system, kaldet RIS/PACS, på blandt andet alle regionens brystkræftscreeningsklinikker og på Afdeling for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital, som blandt andet varetager udredning for brystkræft (klinisk mammografi). Implementeringen er forløbet planmæssigt og har ikke forårsaget forsinkelse i screeningsprogrammet. Det nye system har medført smidigere arbejdsgange.
Der er i 2021, 2022 og 2023 oplært i alt 13 screeningsassistenter for at robustgøre området, hvoraf tre af disse efterfølgende er fratrådt. De senest tiltrådte har færdiggjort skoleopholdet og vil selvstændigt kunne gennemføre screeningsundersøgelser primo april 2024. Der forventes på nuværende tidspunkt ikke at være behov for yderligere uddannelse af screeningsassistenter, og der er heller ikke flere under uddannelse, da alle stillinger er besatte. Der er rekrutteret radiografer, og størstedelen af personalet er nu oplært indenfor de områder, de varetager.
Der er desuden implementeret brug af en kunstig intelligens løsning til granskning af billeder fra screeningsundersøgelsen. Løsningen bidrager til en hurtig granskning af screeningsundersøgelser, hvilket også afspejler sig i svartiden på screeningsundersøgelserne, hvor langt størstedelen af alle kvinder, som har fået foretaget en brystkræftscreening, får svar inden for 14 dage.
Forløbstider i brystkræftpakken
I Region Hovedstaden har andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft været lav i det meste af 2021, 2022 og dele af 2023. På denne baggrund blev der nedsat en delmålsætning om, at 70 procent af alle forløb skulle ligge inden for standardforløbstiderne i brystkræftpakken i 1. kvartal 2023 og en endelig målsætning om, at 85 procent af alle forløb skulle ligge inden for standardforløbstiderne i brystkræftpakken med udgangen af 1. kvartal 2024, hvilket er på linje med regionens politiske mål for alle kræftforløb.
Herlev og Gentofte Hospital har gennem hele perioden ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling i brystkræftpakken. Indsatsen medførte, at målopfyldelsen blandt andet steg i perioden november 2022 til marts 2023, og dermed blev hospitalets målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 procent i 1. kvartal 2023 nået ved udgangen af marts 2023. Målopfyldelsen faldt imidlertid igen fra april 2023 og forblev lav det meste af sommeren 2023. Fra september 2023 har målopfyldelsen været stigende med undtagelse i december måned. I nedenstående tabel 1 ses udviklingen i målopfyldelsen fra januar 2023 til marts 2024.
Tabel 1. Oversigt over forløbstider i brystkræftpakken fra januar 2023 til februar 2024, fordelt på måneder
Data er trukket i Sundhedsplatformen den 15. april 2024.
I nedenstående tabel 2 ses en oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fra uge 1 til uge 13 i 2024. I tabellen ses, at udviklingen i målopfyldelsen, med enkelte ugers undtagelse, ser positiv ud. Der ses særligt en nedgang i målopfyldelsen omkring påsken i uge 13, hvor det ofte kan være udfordrende at nå en høj målopfyldelse grundet ferie hos personale. Målopfyldelsen for april vil forventeligt derfor også ligge lavt.
Selvom Herlev og Gentofte Hospital ikke når en endelig målopfyldelse på 85 procent i 1. kvartal 2024, opfylder Herlev og Gentofte Hospital i uge 6 målsætningen på 85 procent, og ligger i mange uger meget tæt på målsætningen. Herlev og Gentofte Hospital forventer, at målopfyldelsen vil stige løbende fra ultimo april. Der arbejdes fortsat med at nå en målopfyldelse på 85 procent, Herlev og Gentofte har vanskeligt ved at beramme en tidshorisont på nuværende tidspunkt. Der er allerede set en positiv udvikling, og der arbejdes fortsat med at optimere det samlede patientforløb.
Tabel 2. Oversigt over forløbstider i brystkræftpakken fra januar 2024 til marts 2024, fordelt på uger
Data er trukket i Sundhedsplatformen den 15. april 2024.
Udredning
Der har som forventet på baggrund af den høje aktivitet i brystkræftscreeningen, været flere kvinder henvist til udredning og behandling for brystkræft. I udredningen har det medført et øget behov for kliniske mammografier og yderligere udredende undersøgelser, og dermed et øget behov for flere ambulatorietider. Der er også sket en faglig udvikling med forbedret diagnostik, som er mere ressourcekrævende end tidligere undersøgelsesmetoder, og som medfører et øget pres på udredningen.
Arbejdsgangene på Afdeling for brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital er effektiviseret, så der gennemføres flere undersøgelser pr. rum efter at fusionen af de to tidligere afdelinger er helt på plads. Der er ligeledes en stigning i antallet af MR-skanninger, som siden maj 2023 udføres på afdelingens egen MR-skanner.
Som følge af flere færdiguddannede mammaradiologer er Herlev og Gentofte Hospital i gang med løbende at hjemtage undersøgelser fra de private aktører. Således er der fra uge 7 i 2024 taget flere undersøgelsesrum i brug, og der ses en stigende aktivitet inden for udredning. Hjemtagning sker på basis af udvidet antal undersøgelser i dagtid og ved at udbyde frivilligt merarbejde til personalet.
Afdeling for Brystundersøgelser er midt i et større generationsskifte. Generationsskiftet har betydning ift. det er de mest erfarne læger, der stopper, samtidigt med at de nyansatte speciallæger skal gennemføre en længerevarende oplæring for selvstændigt at kunne undersøge patienter, og der går tid fra de tilbageværende erfarne læger, der skal varetage oplæringen af de nye. Der er på lægesiden rekrutteret og oplært flere speciallæger. Det er desuden lykkedes at rekruttere yderligere speciallæger, som løbende begynder i løbet af 2024. Nyansatte speciallæger skal gennemføre en oplæring for selvstændigt at kunne undersøge patienter. Denne oplæring tager cirka et år. I løbet af 2024 forventes det, at yderligere tre speciallæger vil være oplærte. I alt vil seks nye radiologer være opstartet over en periode på 1,5 år. Afdelingen er således stort set igennem generationsskiftet, men alle er først fuldt udlærte næste år.
Der er stadig behov for at benytte private aktører for at nå det regionale mål om, at 85 procent af alle patienter følger de anbefalede forløbstider i kræftpakken. Region Hovedstaden har ultimo 2023 haft et udbud på udredning for brystkræft. Det har resulteret i, at regionen kan benytte tre private aktører til udredning for brystkræft i forlængelse af regionens egen kapacitet. Anvendelsen af de private aktører vil bidrage til, at patienterne får udredning inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakken.
Kirurgi
Den aktuelle status på brystkirurgien er, at patienterne pr 16. april 2024 får en tid til operation inden for de maksimale ventetider. I perioden op til påske steg ventetiderne til operation, så patienterne lige netop fik tid inden for de maksimale ventetider og i ét enkelt tilfælde, fik patienten en tid, som lå én dag ud over de maksomale ventetider. Herlev og Gentofte Hospital samarbejder med øvrige regioner, som vil kunne hjælpe såfremt, at der er udfordringer og således at patienter, som ønsker det, kan få en tidligere tid i en anden region, når vi ikke kan overholde de maksimale ventetider.
Den øgede aktivitet i brystkræftscreening har medført et øget behov for ambulatorie- og operationstider. Men det øgede pres i kirurgien, som konsekvens af den høje screeningsaktivitet, er nu ved at normalisere sig. Der er den nødvendige kapacitet i ambulatorierne for færdigudredte patienter. For patienter med behov for supplerende undersøgelser inden valg af den konkrete behandling, er der på nuværende tidspunkt en længere forløbstid end de anbefalede standardforløbstider i kræftpakken. Når der opstår udfordringer, oprettes der ekstra ambulatorier i det omfang, det er muligt. Ved udfordringer er der et stort antal patienter, der håndteres via telefonkonsultationer, hvilket er mere tidseffektivt. Det vurderes dog, at der generelt er den nødvendige operationskapacitet til at patienterne modtager kirurgisk behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakken. Det er blandt andet tilvejebragt ved et stort fokus på optimal booking og udnyttelse af lejekapaciteten.
Afdeling for Brystkirurgi er midt i et generationsskifte, som ligeledes også har indflydelse på kapaciteten. Der er inden for det sidste år ansat fire nye speciallæger, og der er er aktuelt seks speciallæger i uddannelsesforløb til at blive certificerede brystkirurger, som er en 2-årig uddannelse. Rekruttering af vakancer går ikke så hurtigt som ønsket, og der mangler derfor brystkirurger. Herlev og Gentofte Hospital er ved at vurdere, hvilken kapacitet og hvilke ressourcer, der er behov for i ambulatorierne og på operationsgangen fremadrettet.
Forløb omfattet af de maksimale ventetider
Den maksimale ventetid for både udredning, initial behandling og behandling efter initial behandling af kvinder henvist med mistanke om brystkræft og med konstateret brystkræft har været overholdt for næsten alle patienter i 2023 og januar og februar 2024, svarende til 96 procent i 2023 og 98 procent i januar og februar 2024. Nedenstående tabeller viser henholdsvis en oversigt over antallet af forløb i udredning, initial behandling og behandling efter initial behandling samt den procentvise fordeling af forløbene for både 2023 og januar og februar 2024.
Tabel 3. Oversigt over maksimale ventetider på brystkræftområdet i 2023
Data er trukket i Sundhedsplatformen den 8. april 2024.
Tabel 4. Oversigt over maksimale ventetider på brystkræftområdet i januar og februar 2024
Data er trukket i Sundhedsplatformen den 8. april 2024.
Der ses, at forsinkelserne i størstedelen af alle tilfælde skyldes patientens eget ønske om en senere tid. Dernæst ses der, at der er i alt er 120 patienter svarende til 0,9 procent af alle forløb i 2023, som er forsinket grundet manglende tider, men hvor patienten er blevet informeret om patientrettigheder, herunder mulighed for hurtigere udredning eller behandling et andet sted, men har accepteret tiden. I januar og februar 2024 er der tale om 2 patienter svarende til 0,1 procent.
Reglerne om de maksimale ventetider har ikke været overholdt for 5 patienter i hele 2023, og i januar og februar 2024 er der tale om 0 patienter. Der er altså tale om meget få forløb, som ikke har fået overholdt deres rettigheder om hurtig udredning eller behandling af kræft.
Der ses en detaljeret oversigt over forløbene i 2023 i bilag 1 og en oversigt over forløbene i januar og februar 2024 i bilag 2. Data for hele 1. kvartal offentliggøres i forbindelse med den nationale monitorering af de maksimale ventetider forventeligt ultimo maj 2024.
På baggrund af data fra 2023 og januar og februar 2024, vurderes det, at det går godt med at overholde tidsfristerne i de maksimale ventetider, og at langt størstedelen af alle patienter tilbydes en tid inden for tidsfristerne.
Opfølgning på brystkræftområdet fremadrettet
Herlev og Gentofte Hospital følger fortsat den tidligere udarbejdede handleplan for hele brystkræftområdet med henblik på fortsat at forbedre målopfyldelsen for brystkræftpakken. Ligeledes er der et stort fokus på overholdelsen af de maksimale ventetider, og det vil der være vedvarende, blandt andet i forbindelse med den nye nationale kvartalsvise monitorering af forløb omfattet af de maksimale ventetider.
Brystkræftområdet er mere robust end det har været i de seneste år, og både de maksimale ventetider og andelen af forløb, som ligger inden for standardsforløbstiderne i kræftpakken, vurderes at være på et mere stabilt niveau. Der er fortsat udfordringer, som kan påvirke dele af brystkræftområdet, herunder blandt andet generationsskiftet inden for kirurgien. Der bør derfor fastholdes et fokus på brystkræftområdet.
Administrationen foreslår på baggrund af ovenstående status, at sundhedsudvalget fortsat får en status på brystkræftområdet månedligt i form af en meddelelse. Administrationen følger fortsat brystkræftområdet tæt, herunder med opfølgning på månedligt data, og vil orientere sundhedsudvalget yderligere, såfremt der er konkrete situationer, hvor der vurderes at være behov herfor.
Såfremt sundhedsudvalget beslutter at følge administrationens anbefalinger, vil sundhedsudvalget fortsat følge brystkræftområdet månedligt i form af en meddelelse indtil målopfyldelsen på 85 procent er opnået.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. april 2024.
Charlotte Hosbond/Kristina Bork Karlsen
23045087
Bilag 2: Brystkræft 1. kvartal 2024
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om, at der er dialog mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland om et muligt fremtidigt samarbejde om tand-, mund- og kæbekirurgi.
Administrationen orienterede om en fejl i regionens bidrag til Danske Regioners redegørelse til Sundheds- og Indenrigsministeriet vedr. overholdelse af det 7. princip for prioritering af lægemidler. Fejlen vedrører, at regionen i sit svar til Danske Regioner havde oplyst, at regionen i perioden fra den 20. november 2023 til og med den 8. februar 2024 har modtaget 11 ansøgninger om vurdering af individuel ibrugtagning af lægemidler, som er under vurdering i Medicinrådet. Det korrekte antal ansøgninger er 12, og fejlen skyldes, at en anmodning om revurdering af en tidligere sag ikke fremgik af den oprindelige opgørelse.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. april 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045085
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Regionsrådet fastsatte i konstitueringsaftalen for 2022-2025 en ambition om, at regionens patienter skal være mere tilfredse. Denne ambition blev konkretiseret med regionsrådets vedtagelse af det regionale mål om øget patienttilfredshed d. 28. august 2022.
Målet består af to delmål, hvor 85 procent af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 procent af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.
Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Resultaterne fra den årlige status på LUP 2023 blev offentliggjort d. 13. marts 2024.
Daisy Kyed, sektionschef i Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden, vil på mødet give en mundtlig præsentation af regionens resultater fra LUP 2023 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed.
Resultaterne fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2023 blev offentliggjort d. 13. marts 2024. Mere end 430.000 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2023, heraf er 123.650 patienter fra Region Hovedstaden. Undersøgelsen indeholder svar fra somatiske og psykiatriske patienter, der har været indlagt eller har haft et ambulant besøg samt svar fra kvinder, der har født et barn. Svarprocenterne ligger mellem 22 procent og 61 procent på tværs af patienttyperne.
En nærmere beskrivelse af svarprocenter, status på det regionale mål om øget patienttilfredshed, og variationen i resultater på tværs af patienttyper og hospitaler fremgår af bilag 1.
Det regionale mål om øget patienttilfredshed
Målet består af to delmål, hvor 85 procent af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 procent af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.
Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på LUP. Målet følges på regions- og hospitalsplan for henholdsvis somatiske patienter, fødende kvinder og psykiatriske patienter. Resultater for de psykiatriske patienter formidles i sit eget særskilte afsnit, da psykiatrien adskiller sig fra somatikken på flere områder.
Det er anden årlige status siden regionens mål om øget patienttilfredshed blev vedtaget. Dermed kan vi for første gang se, om vi er på en positiv kurs mod målopfyldelse.
Resultaterne overordnet
Helt overordnet viser resultaterne for Region Hovedstaden at:
Status på det regionale mål for somatikken
Tilfredsheden er overordnet set stigende for de somatiske patienter, når vi sammenligner med sidste år (se figur 1). Når vi ser på regionen samlet set, er vi i mål med begge delmål. I forhold til sidste år er flere hospitaler kommet i mål med enten begge eller et enkelt af de to delmål.
Et af hospitalerne, der endnu ikke er kommet i mål, er Nordsjællands Hospital, men de er godt på vej med en positiv udvikling i resultaterne. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er 52 procent af patienter i meget høj grad tilfredse, hvilket er en stigning på 4 procentpoint i forhold til sidste år. Dermed er de i mål med ét af delmålene.
Figur 1: Målopfyldelse for somatiske patienter
Udviklingen i tilfredsheden for de fødende kvinder er flere steder i nedadgående retning (se figur 2). På regionsplan var vi sidste år tæt på at opfylde begge delmål. I år er vi kommet længere væk fra delmålet om, at 85 procent af kvinderne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad.
Ser vi på hospitalsniveau, er de også udfordrede på at holde tilfredsheden på samme niveau. For eksempel var 54 procent af de fødende på Rigshospitalet sidste år tilfredse i meget høj grad. I år gælder det for 48 procent. Dermed opfylder Rigshospitalet ikke længere dette delmål. Hospitalet opfylder heller ikke det andet delmål om, at 85 procent af kvinderne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad.
Figur 2: Målopfyldelse for fødende kvinder
Når vi sammenligner Region Hovedstadens samlede tilfredshed med resten af landet, så ligger tilfredsheden under landsresultatet for de fødende kvinder, mens den ligger på niveau med landsresultatet for de somatiske patienter set som en stor samlet gruppe.
Blandt de somatiske patienter er patientgruppen af planlagt indlagte dog mindre tilfredse end på landsplan.
Akutte somatiske patienter er langt mindre tilfredse
Resultatet for de somatiske patienter er et samlet resultat for patienttyperne planlagt indlagte, akut indlagte, planlagt ambulante og akut ambulante. Tilfredsheden varierer meget på tværs af de fire patienttyper, som det er illustreret i figur 3.
Den samlede tilfredshed blandt akutte somatiske patienter er væsentlig lavere end for de planlagte patienter. Dette mønster er ikke nyt i år. Mindst tilfredse er de akut ambulante patienter, som har besøgt en akutmodtagelse eller -klinik. Her er 75 procent af patienterne tilfredse i høj eller meget høj grad, hvilket er omkring 13 procentpoint mindre end for de planlagte patienttyper. Sidste år var forskellen på 15 procentpoint, så forskellen i tilfredshed er mindre i år, hvilket skyldes en fremgang i tilfredsheden blandt patienter i akutmodtagelser og -klinikker.
Variationen i tilfredsheden på tværs af patienttyperne viser, at hospitalerne fortsat har et større arbejde foran sig med at få hævet tilfredsheden for de akutte patienter til et højere niveau.
Figur 3: Andel patienter, der er tilfredse i høj eller meget høj grad
Status på det regionale mål for psykiatrien
Psykiatrien adskiller sig fra det somatiske område på flere måder. Nogle af de væsentligste forskelle er, at psykiatrien organisatorisk udgør ét hospital i Region Hovedstaden, at vi har svar fra færre patienter end i de somatiske delundersøgelser af LUP, og at LUP Psykiatri endnu ikke er overgået fuldt til det nye koncept for LUP med månedlige målinger.
De voksne psykiatriske patienter har indgået i månedlige målinger siden oktober 2022. Målingen af børn og unge er endnu ikke overgået til at være månedlig. Derfor er opgørelsen for psykiatrien opdelt i de to patienttyper, som det ses i figur 4, selvom det er hensigten, at status på det regionale mål for øget patienttilfredshed skal være på den samlede tilfredshed for alle patienter i psykiatrien.
Figur 4. Målopfyldelse for psykiatriske patienter
Regionen er ikke i mål for hverken voksne eller gruppen af børn og unge med psykisk sygdom. Et samlet resultat ville derfor heller ikke være i mål.
Gruppen af børn og unge er dem, der er længst fra målet, om at 85 procent af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 procent skal være tilfredse i meget høj grad. Kun 24 procent af børn og unge er tilfredse i meget høj grad, mens 61 procent er tilfreds i høj eller meget høj grad. Der er dermed langt til målet, og tilfredsheden er tilmed faldet fra 2022 til 2023.
I figur 4 er søjlen med resultater for 2022 nedtonet for de voksne patienter. Det skyldes, at sammenligningen skal ske med et vist forbehold. Undersøgelsen af de indlagte og ambulante voksne overgik til det nye koncept med månedlige målinger i oktober 2022. Vi har derfor data fra de tre sidste måneder i 2022. I 2023 har vi data fra samtlige 12 måneder. Da vi har data fra forskellige indsamlingsperioder i de to år, er der ikke foretaget tidssammenligning i de officielle LUP-opgørelser.
Når vi sammenligner Region Hovedstadens samlede tilfredshed for psykiatrien med resten af landet, så ligger tilfredsheden over landsresultatet for de voksne ambulante psykiatriske patienter. Tilfredsheden er under landsniveau for de voksne indlagte og børn og unge i ambulant behandling. Der er få svar fra indlagte børn og unge, hvilket betyder, at regionsresultatet ikke er testet i forhold til landsresultatet for denne gruppe.
Øget patientinddragelse som vejen til et bedre sundhedsvæsen
Der er bred enighed om, at patientinddragelse ikke alene er nødvendig for at opnå højere tilfredshed, men også for at prioritere fornuftigt i de sundhedsydelser, vi tilbyder den enkelte patient. Øget patientinddragelse er et af de otte nationale mål for sundhedsvæsnet, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgiver opgørelser på årligt.
I LUP måler vi patientinddragelse ved at spørge, om patienten er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov. Dette spørgsmål er sammen med samlet tilfredshed indikator for det nationale mål om øget patientinddragelse.
Patientinddragelse er et af de områder, der scorer lavest i LUP. Det er der ikke noget nyt i. Desværre er der heller ikke den store positive udvikling at spore fra 2022 til 2023. Udviklingen er dog positiv for de planlagt indlagte patienter, men det skal ses i sammenhæng med, at Region Hovedstadens patienter er mindre tilfredse end på landsplan.
Budgetaftalen 2024 udpeger fællesbeslutningstagning som et fælles fagligt indsatsområde på tværs af hospitalerne. I regionen arbejder vi i et lokalt spor og et regionalt spor. I det lokale spor arbejder hospitalerne med fællesbeslutningstagning med fuld metodefrihed. I det regionale spor er der fokus på at udvikle og implementere regionale Beslutningshjælpere™. Center for Patientinddragelse understøtter hvert år fire pionerafdelinger med at udvikle og implementere regionale Beslutningshjælpere™.
Patienternes feedback i LUP indikerer imidlertid, at vi godt kunne sætte mere blus på denne indsats.
Fokus på løbende forbedringer for patienterne
Siden sidste år er LUP Psykiatri for voksne patienter også kommet med i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Det giver psykiatrien samme vilkår for at bruge patienternes feedback i den kontinuerlige kvalitetsudvikling lokalt, som somatikken har. Det skal dog bemærkes, at LUP Psykiatri i højere grad end de somatiske delundersøgelser er udfordret af få svar på de mest detaljerede afrapporteringsniveauer. Derfor vil det nogle steder være nødvendigt at samle resultater for flere måneder for at få en vis sikkerhed i estimaterne.
I 2024 er LUP Radiologi kommet med som ny delundersøgelse. Resultater fra denne delundersøgelse bliver vist i FLIS ligesom de øvrige delundersøgelser i LUP.
LUP med månedlige målinger giver i sig selv ikke forbedringer af patienttilfredsheden. Den giver heller ikke et nuanceret svar på, hvad patienterne lægger til grund for deres svar. LUP kan hjælpe med at udpege indsatsområder som fx patientinddragelse, men det er i dialog med patienterne lokalt på afdelingen, vi kan blive kloge på, hvad der konkret bør sættes i værk af forbedringsinitiativer for at øge tilfredsheden. En forbedringsindsats uden inddragelse af patienterne risikerer at ramme ved siden af patienternes behov, hvorved patienttilfredsheden ikke øges.
Administrationen vil bringe sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at øge patienttilfredsheden på Region Hovedstadens hospitaler.
Center for Politik og Kommunikation udsendte på offentliggørelsesdagen d. 13. marts en pressemeddelelse og et opslag på LinkedIn om Region Hovedstadens LUP-resultater.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. april 2024.
Social- og psykiatriudvalget drøfter resultaterne af den årlige status på LUP 2023 for de psykiatriske patienter d. 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Daisy Kyed
22010050
Bilag 1: Bilag 1_Bilagssamling LUP 2023 Region Hovedstaden
Bilag 2: SUND_CPI Resultater fra LUP 2023_Daisy Kyed
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sagen ’Drøftelse: Igangsættelse af arbejde med strategi for senfølger i Region Hovedstaden’ blev løftet til en beslutningssag. Et enigt sundhedsudvalg besluttede, at Sundhedsfagligt Råd for Kirurgi inkl. Børnekirurgi i Region Hovedstaden skal inviteres til at indgå i arbejdsgruppen samt at arbejdet med strategi for senfølger i Region Hovedstaden sættes i gang i efteråret 2024 som oplyst.
Finn Rudaizky (O) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er et stigende behov for behandling af senfølger, og behovet gælder for alle sygdomme. Det skyldes blandt andet den stigende levealder og kvalitet i behandlingen, som gør, at flere borgere overlever deres sygdom.
Senfølger kan både opstå under primær behandling og blive kroniske eller opstå og manifestere sig måneder eller år efter, at behandlingen er afsluttet. Der er således forskel på senfølger og dermed også på, hvordan senfølgen håndteres og behandles bedst muligt. Nogle senfølger kan med fordel håndteres hos borgerens praktiserende læge og bopælskommune. Det er også her, der er den bedste viden om, hvordan patienterne styrker deres egen kompetence til at håndtere deres senfølger.
Nogle patienter har behov for en specialiseret senfølgeindsat og skal derfor håndteres på hospitalerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke et ensartet tilbud til patienterne på tværs af sygdomsområder, og der mangler viden hos almen praksis og på hospitalerne om patienternes muligheder for at få behandling for deres senfølger i kommunalt regi efter udskrivelse fra hospitalet.
Region Hovedstaden vil derfor udvikle en strategi for senfølger for alle sygdomsområder for at intensivere fokus på senfølger og systematisere tilbud til patienter med senfølger og med specialistbehov. Strategien skal bane retning for regionens senfølgeindsatser, så alle patienter får den bedst mulige senfølgeindsats på hospitalet. Der skal være fokus på senfølger bredt, så patienter fra alle sygdomsområder får gavn af strategien.
Strategien for senfølger forankres i sundhedsudvalget, og sundhedsudvalget vil løbende blive inddraget i udviklingen af strategien.
Med denne sag får sundhedsudvalget den første sag om arbejdet med strategien og udvalget får mulighed for at drøfte indhold, involverede parter og proces for senfølgestrategien. Arbejdet igangsættes forventeligt i efteråret 2024.
Region Hovedstadens kommende strategi for senfølger skal gå på tværs af sygdomsgrupper og diagnoser, og fokus skal være på den specialiserede indsats, som foregår på hospitalerne. Strategien skal danne grundlag for, at alle patienter får et systematisk tilbud om specialiseret behandling for senfølger og får den bedst mulige behandling.
Behovet for en senfølgeindsats skal indtænkes, som en del af det samlede patientforløb, så det allerede tænkes ind fra start, når patienten møder op på hospitalet. Det er vigtigt at huske præhabilitering i patientforløbet, så patienten bedst muligt kommer igennem behandling og det efterfølgende forløb med eventuelle senfølger, som kræver en senfølgeindsats.
I udvikling af strategien, vil der bl.a. skulle hentes inspiration fra den nationale Kræftplan V og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til kræftplanen, hvor senfølgeindsatsen er et prioriteret område. Sundhedsstyrelsen overleverer det faglige oplæg til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2024, hvorefter det forelægges regeringen ultimo 2024. Der vil også hentes inspiration fra regionens egen kræftplan 2020/2021, som også indeholder anbefalinger til opfølgning efter kræft og senfølgeområdet.
Forslag til indhold i strategien for senfølger
Administrationen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for udvikling af strategien. Hertil at arbejdsgruppen ser på flere spor i arbejdet, der kan arbejdes med parallelt eller forskudt. Sporene skal tilsammen danne rammerne for den endelige strategi for senfølger.
Forslag til medlemmer af arbejdsgruppen
Der vil derfor være behov for at inddrage væsentlige parter, som har viden på tværs af sygdomme. Hospitalsdirektørkredsen vil også blive inddraget i processen og vil få mulighed for at give bidrag til strategien. Administrationen foreslår, at arbejdsgruppen udgøres af:
Arbejdsgruppen kan nedsætte underarbejdsgrupper og indhente ekspertbistand efter behov. Center for Sundhed i Region Hovedstaden sekretariatsbetjener arbejdsgruppen. Sekretariatet understøtter også nedsatte underarbejdsgrupper i det omfang, hvor der er behov.
Center for Sundhed har været i kontakt med Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA), Hjerteforeningen og Senfølgerforeningen, som er positivt indstillede for at indgå i arbejdet med udvikling af strategien. Den endelige tilkendegivelse om deltagelse afventer afklaring af det nærmere indhold i arbejdet i arbejdsgruppen.
Proces og tidsplan
Det forventes, at arbejdet igangsættes i efteråret 2024. Sundhedsudvalget vil løbende blive involveret i processen, og der kan bl.a. afholdes løbende temadrøftelser. Det forventes, at arbejdsgruppen overleverer sine anbefalinger til sundhedsudvalget i første halvår 2025. Strategien vil komme i officiel høring.
Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i administrationens videre arbejde med strategien.
Såfremt implementering af strategien kræver tilførsel af økonomi, vil den nærmere finansiering skulle afklares.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. april 2024.
Sundhedsudvalget vil få en status, når arbejdet er igangsat, forventeligt ultimo 2024.
Charlotte Hosbond/Kristina Bork Karlsen
24012268
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Stine Roldgaard (F), Finn Rudaizky (O) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget afholdt den 9. maj 2023 et rundbordsmøde mellem sundhedsudvalget og repræsentanter fra Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Foreningen af praktiserende speciallæger (FAPS), Kommunikationscenteret på Bornholm og Høreforeningen samt medarbejdere fra Center for Sundhed. På mødet blev blandt andet drøftet mulighederne for at indføre et samlet servicemål på ni uger til høreapparatbehandling på hospitalerne fremfor det nuværende servicemål på seks uger til forundersøgelse. Der var umiddelbart konsensus fra de deltagende parter om at gå videre med et ændret servicemål.
Sundhedsudvalget blev den 22. november 2023 forelagt en sag om status på ventetider på høreapparatområdet og opfølgning på rundbordsdrøftelserne. På baggrund af input fra hospitalerne foreslog administrationen, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et politisk fastsat servicemål på ni uger samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Sundhedsudvalget bemærkede, at et servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne skal være et endemål og bad i den forbindelse administrationen om at formulere realistiske delmål frem mod et servicemål på ni uger. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en status på arbejdet med forbedring af servicemål for høreapparatsbehandling i Region Hovedstaden.
Status fra hospitalerne
Rigshospitalets nuværende vurdering er, at det ikke er muligt at komme i mål med et servicemål på maksimal ni uger, taget den nuværende ventetid i betragtning. Der er på nuværende tidspunkt 24 ugers ventetid på Rigshospitalet. Rigshospitalet vurderer, at hvis et samlet servicemål på ni uger til forundersøgelse og behandling skal opnås, skal der tilføres ekstra midler/økonomi.
Nordsjællands Hospital arbejder på, at servicemålet på ni uger til høreapparatbehandling opnås hurtigst muligt. Der arbejdes bl.a. på identificering og omorganisering af opgaver, som andre faggrupper kan varetage til frigørelse af tid til fagrelevante opgaver og udrulning af kompetenceprogrammer, som gør lønharmonisering mulig og dermed bliver et greb til fastholdelse. Nordsjællands Hospital forventer, at effekten af indsatserne vil kunne få ventetiden ned på cirka ni uger i ultimo 2024. Der er på nuværende tidspunkt 20 ugers ventetid på Nordsjællands Hospital. Nordsjællands Hospital vurderer, at det primært er mangel på arbejdskraft, som vanskeliggør opnåelsen af et servicemål på ni uger.
På baggrund af Rigshospitalets og Nordsjællands vurderinger, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme med delmål til indførelse af et samlet servicemål på ni uger til forundersøgelse og behandling.
Analyse af området
For at danne et fælles ståsted og skabe et samlet overblik over høreapparatbehandling i Region Hovedstaden, har administrationen derfor igangsat en analyse af området. Som en del af analysen vil et samlet servicemål på ni uger samt tilhørende delmål til forundersøgelse og behandling indgå. Analysen har til formål at kortlægge vilkår for at reducere ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Særligt med fokus på at forbedre servicemålet og opnå et servicemål på ni uger samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne.
Analysens undersøgelsesfelter:
Analysens resultater forventes at være klar i efteråret 2024. Sundhedsudvalget vil få forelagt analysens resultater, når de foreligger.
Økonomi
Der er en forventning om, at den nuværende ventetid til høreapparatbehandling kan blive nedbragt, hvilket analysen blandt andet forventes at kunne belyse. Hvis det ønskes at nedbringe ventetiden hurtigt og opnå et servicemål på ni uger, vil det formentlig kræve, at der tilføres økonomi på området eller at hospitalerne foretager interne omprioriteringer.
Sundhedsudvalget har med denne sag fået en orientering om, at der arbejdes på en analysen af høreapparatsområdet, som har til formål at kortlægge vilkår for at reducere ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. april 2024.
Charlotte Hosbond/Nicoline Mie Tesch
23075844
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Stine Roldgaard (F), Finn Rudaizky (O) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der blev med regionens budgetaftale 2020 afsat i alt 2 mio. kr. årligt til og iværksat et fireårigt pilotprojekt om børn som pårørende. Der har været misforståelser om varigheden af midlerne. Det er nu gjort klart af Center for Økonomi, at midlerne er bevilliget varigt, og at der derfor indgår 2 mio. kr. fast årligt til initiativer om børn som pårørende i Region Hovedstadens fremadrettede budget.
Regeringen har i finansloven 2022 afsat i alt 5 mio. kr. årligt til deling mellem de fem regioner i perioden 2023-2025 til at styrke hjælpen til børn og unge, der er pårørende til forældre eller søskende med alvorlig sygdom. Midlerne for 2023 udbetales til regionerne sammen med midlerne for 2024 og 2025, som vil blive udmøntet i regi af Økonomiaftale mellem Regionerne og Regeringen 2025. Fordelingen af de i alt 5 mio. kr. mellem regionerne er pt. uafklaret, men det er forventningen, at de fordeles ud fra den faste fordelingsnøgle, hvilket vil betyde, at Region Hovedstaden får cirka 1,5 mio. kr. årligt i de tre år.
Der er stort overlap mellem formålet med de regionale midler til børn som pårørende fra Budgetaftale 2020 og midlerne fra finansloven 2022. Finanslovsmidlerne har dog et udvidet fokus, som dækker bredere, blandt andet børn og unge som pårørende til forældre med psykiske sygdomme og pårørende til søskende, der har en alvorlig somatisk eller psykisk lidelse.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget dels en slutstatus for pilotprojektet om børn som pårørende, og dels administrationens forslag til fordeling af midler fra regionens budgetaftale 2020 og finansloven 2022 til indsatser om børn som pårørende.
Administrationens forslag til fordeling er godkendt i budgetforligskredsen og vil blive behandlet og forventes godkendt den 16. april 2024 af regionsrådet.
Børn, som mister en forælder eller lever med en alvorlig somatisk syg forælder, er udsat for psykosociale belastninger. De er i risiko for at udvikle flere adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder end børn af raske forældre, og det er derfor vigtigt, at de modtager den rette hjælp i tide. Børn defineres som 0-18-årige eller hjemmeboende.
For at sikre, at alle hospitaler har et ordentligt tilbud til børn som pårørende iværksatte Region Hovedstaden i 2020 et pilotprojekt om børn som pårørende, jævnfør budgetaftale 2020. Pilotprojektet er gennemført i samarbejde med organisationerne Det Nationale Sorgcenter (tidligere Børn, Unge & Sorg) og Kræftens Bekæmpelse. Det overordnede formål med pilotprojektet har været at sikre en systematisk opsporing samt tidlig indsats og støtte til børn, som er pårørende til en forælder med alvorlig somatisk sygdom. Indsatsen skal ruste børnene, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der opstår, når en forælder bliver alvorligt syg.
Projektets mere specifikke mål har været at sikre, at de sundhedsprofessionelle har de nødvendige kompetencer, viden og værktøjer til denne indsats, samt at den bliver bæredygtig, lokalt forankret og implementeret.
Pilotprojektets indhold og status
Pilotprojektet har bestået af en række elementer, hvis indhold og status er beskrevet nedenfor. I alt er der uddannet 93 sundhedsprofessionelle fra fem somatiske hospitaler fordelt på 27 klinikker. Overblik over de deltagende afdelinger er vedlagt som bilag 1.
De deltagende afdelinger er primært afdelinger inden for onkologi og neurologi, og dermed afdelinger, der har en høj andel af alvorligt syge patienter med børn.
Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 2.
Status på elementerne i pilotprojektet
Derudover har nogle afdelinger lokalt udviklet materiale. Blandt andet er det udviklet en video til børnene, der fortæller om en behandlingsform, en lommebog med fif og læring til de andre på afdelingen samt en kuffert med samtaleredskaber, som forældre kan oplæres i. Hertil har en klinik planlagt at udarbejde en slags skattejagt for børnene, hvor posterne er forskellige genoptræningsmaskiner der kan prøves og forklares. Flere afdelinger har udviklet informationsfoldere og indskrevet oplæring af arbejdsgang om børn som pårørende ind i introforløb til nye sygeplejersker.
Evalueringens fund
Der er gennemført en evaluering af projektet, som er vedlagt i bilag 3. Evalueringen viser, at regionen med indsatsen har fået et bedre tilbud til børn som pårørende til somatisk syge forældre på de deltagende afdelinger. De sundhedsprofessionelle har fået øget deres viden og kompetencer på området og at de lokale indsatser langt hen ad vejen er - eller er ved at blive lokalt implementeret.
Der er skabt større opmærksomhed og mod
Evalueringen viser desuden, at projektet samlet set har givet større opmærksomhed på børn som pårørende og givet de sundhedsprofessionelle større mod til at tale med forældre og børn.
Det kommer til udtryk ved:
Kliniknær tovholder har fremmet implementeringen
I forhold til implementering af indsatsen viser evalueringen, at følgende elementer har været virksomme:
Indsatsområder med udfordringer
Evalueringen peger også på områder, hvor der stadig er udfordringer og hvor projektet ikke er lykkedes med at løfte indsatsen tilstrækkeligt. Det gælder:
Fremadrettet indsats til børn som pårørende
Administrationen vurderer, at der fortsat er et behov for at prioritere midler til at forbedre indsatsen for børn som pårørende. Der er stadig cirka 65 somatiske hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden, hvor indsatsen er relevant, og de deltagende afdelinger fra pilotprojektet har yderligere behov uddannelse ad sundhedsprofessionelle pga. medarbejderudskiftning og et stigende behov.
Administrationen foreslår derfor, at de regionale midler anvendes til anden fase af indsatsen, hvor indsatsen dels finpudset og videreudvikles med udgangspunkt i de udfordringer der stadig er og formålet udvides til at dække nogle af områderne fra finanslovsmidlerne, fx søskende som pårørende. Indsatsen vil fortsat fokusere på det somatiske område, fordi psykiatrien allerede har andre tiltag i gang til at støtte børn som pårørende.
Administrationen forslår, at finanslovsmidlerne udmøntes direkte til de somatiske hospitaler og psykiatrien til at understøtte indsatsen for de regionale midler og til området generelt. Midlerne vil blive fordelt efter den gældende fordelingsnøgle.
Administrationen foreslår, at anden fase løber fra medio 2024 til ultimo 2026. Herefter vil indsatsen igen kunne revideres og en fremtidig strategisk plan for anvendelse af midlerne fremlægges og behandles politisk. Såfremt der er overskydende midler fra de regionale midler (budgetaftale 2020) tilbage ved hvert årsskifte, vil midlerne blive tilbagebetalt til regionens sundhedsområdet.
Nedenstående tabel giver et overblik over, hvordan de forskellige midler til børn som pårørende området foreslås fordelt. Et mere detaljeret budget vil blive fremlagt til efteråret:
| Regionale midler 2024-2026 (budgetaftale 2020) | Finanslovsmidler (2023-2025) |
Aktiviteter |
| Center for Økonomi i Region Hovedstaden udmønter midlerne til hospitalerne inkl. psykiatrien til at understøtte indsatsen for de regionale midler og området generelt. |
Beløb pr. år | 2 mio.kr. | 1,5 mio.kr. |
Beløb i alt | 6 mio. kr. | 4.5 mio.kr. |
Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget orienteringen om slutstatus for pilotprojekt om børn som pårørende til efterretning og tager forslag til fordeling midler fra regionens budgetaftale 2020 og finansloven 2022 til indsatser om børn som pårørende til efterretning.
Det kan være en udfordring i forhold til at kunne gennemføre anden fase af projektet at få tilstrækkeligt mange afdelinger til at deltage pga. tidspres.
Fase 2 i indsatsen om børn som pårørende er allerede finansieret, idet regionsrådet med budgetaftale 2020 vedtog at afsætte to mio. kr. årligt til, at regionens hospitaler kan få et tilbud til børn som pårørende.
Midlerne til børn som pårørende fra finansloven for 2022 er også afsat. Der er afsat 5,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 til at styrke hjælpen til børn og unge, som er pårørende til forældre eller søskende, der bliver ramt af kritisk somatisk sygdom, død, psykisk lidelse, rusmiddelafhængighed eller i familier med vold. Midlerne skal gå til følgende:
1) At systematisere sundhedspersonalets opsporingsarbejde af børn, som er pårørende
2) At opkvalificere sundhedspersonale i at håndtere børn, som er pårørende, herunder at styrke relationsarbejdet og guide til relevante tilbud for det pågældende barn.
Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse og Det Nationale Sorgcenter planlægger i fællesskab en kommunikationsindsats om resultaterne fra pilotprojektet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. april 2024.
Charlotte Hosbond/Kristine Halling Kehlet
20081433
Bilag 1: Bilag. Deltagende afdelinger
Bilag 2: Bilag. Børn som pårørende - projektbeskrivelse ENDELIG
Bilag 3: Bilag. Børn som pårørende. Evaluering.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Stine Roldgaard (F), Finn Rudaizky (O) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 5. marts 2024, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024.
Forud for budgetforhandlingerne i september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativerne, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem. Vedlagt sagen er et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024 (bilag 1), samt skabelon til at stille forslag til budgetinitiativer (bilag 2). Hvis det vurderes, at forslaget bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 procent C02-reduktion i 2030 og/eller har positive miljøeffekter, skal det kort beskrives i forslaget.
Overordnet tidsplan for budgetprocessen i sundhedsudvalget:
D. 21. maj - 1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 21. maj 2024 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere op til fem endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Forslagene skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 2). Besparelsesforslag ligger udover de ti forslag.
I tiden frem mod 2. drøftelse i udvalget vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af forslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt om forslaget bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 procent. C02-reduktion i 2030/og eller har positive miljøeffekter.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 1. maj 2024.
D. 25. juni - 2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 25. juni 2024 skal de ti kvalificerede forslag drøftes og udvalget skal prioritere maksimalt fem budgetinitiativer, samt eventuelle besparende forslag, som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned 2024, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2025-2028 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om introduktion til budgetprocessen i sundhedsudvalget være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. april 2024.
Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 21. maj 2024 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 25. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget for 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24020056
Bilag 1: Ikke varige midler budget 2025
Bilag 2: Skabelon til kvalificering af budgetinitiati_ (D12486627)
Intet at bemærke.
Stine Roldgaard (F), Finn Rudaizky (O) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.