Bilag 1: Oversigt over TRU forslag til budgetinitiativer til budget 2025Godkendt
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Der blev eftersendt materiale til udvalget inden møde (bilag 10).
Drøftet.
Udvalget besluttede først, at et eftersendt forslag til budgetinitiativ 7.9 også må sendes med til kvalificering.
Herefter besluttede udvalget at sende forslag til budgetinitiativ 7.1-7.9 blev sendt til kvalificering hos administrationen.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Udvalget for trafik og regional udvikling har den 19. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 1. maj 2024 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes udvalget for trafik og regional udvikling, at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 19. juni, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer. Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum.
Inden anden og sidste drøftelse den 19. juni 2024 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på møde den 5. april 2024 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2025. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2025 viser en forventet ubalance i 2025 på godt 219 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for trafik og regionals ressortområde:
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 19. juni.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 25, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
24023922
Bilag 1: Oversigt over TRU forslag til budgetinitiativer til budget 2025
Bilag 2: 7.1 Natdrift på lokalbaner - Det Konservative Folkeparti
Bilag 3: 7.2 Projekt om flere unge på erhvervsuddannelse - Det Konservative Folkeparti
Bilag 4: 7.3 Trafik input og involvering fra kommunerne til Letbanen - Venstre
Bilag 5: 7.4 En regional trafikstrategi - Enhedslisten og Socialitisk Folkeparti
Bilag 6: 7.5 Letbanestrækning med stop på Hvidovre Hospital - Socialdemokratiet
Bilag 7: 7.6 Tryghed og vished for brugerne af kollektiv trafik - Socialistisk Folkeparti
Bilag 8: 7.7 Tekstforslag - Natbusomlægning
Bilag 9: 7.8 Aftendrift på Frederiksværkbanen - Socialistisk Folkeparti
Bilag 10: Områder hvor finansieringen ophører med udgangen af 2024
Bilag 11: 7.9 Flere passagerer med Frederiksværkbanen - Socialdemokratiet
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at tilrette høringsbrevet, så det tydeligt fremgår, at udviklingsplanen, som sendes i høring, er et foreløbigt udkast, og at den ikke er endeligt behandlet og godkendt af regionsrådet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmøde den 21. september 2021, er der afsat 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, Visioner for Lokalbanen 2012-2025. Denne plan har dannet grundlag for udviklingen af lokalbanerne siden vedtagelsen af planen den 19. juni 2012. Den opdaterede plan er nu udarbejdet.
Denne sag har til formål at godkende, at udviklingsplanen for lokaltog (bilag 1 og 2) kan sendes i høring.
Region Hovedstaden er, i kraft af Lov om trafikselskaber, forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Danmarks største lokalbaneselskab, Lokaltog A/S, står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Udviklingsplanen sætter retningen for lokalbanerne de kommende 10 år, så banerne udvikles og fortsætter med at være et attraktivt transportvalg for borgerne.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på mødet den 4. november 2022 hvilke temaer udviklingsplanen skulle indeholde. Derudover drøftede udvalget for trafik og regional udvikling på mødet den 30. august 2023 præsentation af udviklingsplanen for Lokaltog 2026-2030, hvor Alex Landex deltog.
Høring
Det foreslås, at udviklingsplanen sendes i høring efter regionsrådsmødet den 18. juni og frem til den 1. oktober 2024. Udviklingsplanen sendes i høring for at få tilbagemeldinger og vurderinger fra interessenterne ift. indholdet i planen. Dermed kan deres input bruges aktivt i fremtidige beslutningsprocesser omkring lokalbanerne. Administrationen udarbejder et høringsnotat på baggrund af de indkomne høringssvar, hvorefter udviklingsplanen og høringsnotatet sendes til behandling med henblik på godkendelse i udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november og endelig behandling i regionsrådet den 10. december. Det foreslås, at høringsbrev (bilag 3) og udviklingsplanen sendes til interessenterne på høringslisten (bilag 4) med opfordring til at give politiske høringssvar, hvor det er muligt. Det vurderes, at de udpegede interessenter potentielt påvirkes af udviklingsplanen. Det er åbent for alle at sende et høringssvar, som kan gives via regionens hjemmeside. Udviklingsplanen (bilag 1), sendes i høring sammen med baggrundsrapporten (bilag 2), som er af mere teknisk karakter.
Indhold i udviklingsplanen
Udviklingsplanen er et mulighedskatalog med forslag til forbedringer og investeringer i lokalbanerne i perioden 2026-2035. De enkelte tiltag kan besluttes enkeltvis, men nogle af tiltagene hænger sammen, hvorved de fulde fordele for ét tiltag først opnås efter andre tiltag er gennemført. Udviklingsplanen skal sætte retningen for udviklingen af lokalbanerne de næste 10 år. Målet er at gøre lokalbanerne mere attraktive ved at mindske rejsetiden og skabe bedre forbindelser til og mellem banerne. Dermed kan lokalbanerne gøres endnu mere attraktive og det foretrukne transportmiddel for borgerne.
Udviklingsplanen omfatter de 5 lokalbaner i Region Hovedstaden:
Lokalbanerne er en del af det strategiske net og sammen med R- og S-busserne rygraden i den kollektive transport i Nordsjælland. Lokalbanerne er bundet op på det statslige banenet i Hillerød, Helsingør og Jægersborg med forbindelser til bl.a. København. I den periode som planen dækker, skal lokalbanerne holdes ved lige og nogle banestrækninger skal fornyes med nye spor, sveller, skærver m.v. Udviklingsplanen afdækker de nødvendige investeringer i infrastrukturen i planperioden. De investeringer der allerede er besluttet finansieret af regionsrådet er udeladt fra planen. Med udgangspunkt i disse nødvendige investeringer er der bygget fire temapakker op, som hver især skal bidrage til at styrke lokalbanerne som en attraktiv rejseform og stationsområderne som et identitetsskabende samlingspunkt for lokalsamfundene. Tilsammen sikrer indholdet i temapakkerne en plan for, at værdien af lokalbanerne udnyttes bedst muligt til gavn for borgerne og fremtidens passagerer i lokaltogene:
Samlet set søges det at styrke stationernes rolle i lokalsamfundet og regionen ved, at det bliver lettere at komme til stationen for bløde trafikanter såvel som dem der kommer med bil eller bus.
Ved at integrere stationerne bedre i byerne, forbedres den samlede oplevelse af at opholde sig i nærområdet og vil være med til at tiltrække flere passagerer til lokalbanerne. Derudover tiltrækkes flere passagerer med en bedre rejseoplevelse med kortere rejsetider, flere direkte forbindelser og nye grønne tog der giver bedre rejsekomfort. Udviklingsplanen er en samlet plan for udviklings- og fornyelsesprojekter, der skaber overblik over nødvendige og mulige projekter på lokalbanerne. Udover temapakken ”Sikre og vedligeholdte baner” er det muligt at prioritere og tilvælge de enkelte projekter og udnytte synergier med de nødvendige fornyelser af banerne. Flere af projekterne har synergier med hinanden, hvor flere projekter sammenlagt kan reducere rejsetid og driftsomkostninger mere end summen af de enkelte projekter.
Udviklingsplanen har til hensigt at gøre lokalbanerne mere attraktive dog vil dette medføre, at hvis nogle af elementerne i planen implementeres, så vil der for nogle passagerer være serviceforringelser i form af længere afstand til stationer.
Godkendes indstillingspunktet sendes udviklingsplanen i høring, som beskrevet i sagen.
Der er ikke afsat midler til at implementere de enkelte elementer i udviklingsplanen. Dette skal evt. ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid fra 2026-2035.
Indmelding af høringssvar sker via regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj, forretningsudvalget den 4. juni og regionsrådet den 18. juni 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2025/26. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i regionen. Et af vurderingskriterierne er sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud, som har sammenhæng med søgningen i området. Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer afgørelse om etablering af nye gymnasiale udbud.
Region Hovedstaden har modtaget tre ansøgninger om nye stx-udbud på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i København og på Frederiksberg, som ligger i gymnasiesamarbejde Centrums område. Alle tre ansøgninger angiver som motivation, at stx-kapaciteten i Centrum i en årrække har været utilstrækkelig til at sikre, at stx-ansøgere med bopæl i Centrum kan få plads på et offentligt stx-gymnasium i Centrum.
Sammenfatning
Administrationens vurdering er, at der i Centrum er utilstrækkelig stx-kapacitet på de offentlige gymnasier til at sikre, at de stx-ansøgere, der bor i Centrum, kan få plads på stx i Centrum. Dog er både søgningen og kapaciteten dynamiske, og derfor er det vanskeligt at fastslå præcis hvor mange stx-pladser, der kan forventes at mangle. Administrationen vurderer, at tre nye uddannelsessteder vil overstige behovet og anbefaler derfor, at ansøgningerne om stx på NEXT Københavns Mediegymnasium og på HF-Centeret Efterslægten godkendes, idet der her vurderes at være de bedste muligheder for at skabe bæredygtige og attraktive uddannelsestilbud i områder, hvor det historisk har været vanskeligt at sikre plads til lokale unge. Dertil anbefaler administrationen, at der gives afslag til NEXT Vibenshus Gymnasium, idet der her er tale om et meget lille uddannelsessted, hvor det vurderes vanskeligere at sikre et bæredygtigt og attraktivt tilbud. Alle tre uddannelsessteder udbyder allerede én gymnasial uddannelse.
Uddannelsesdækningen på stx i Region Hovedstaden
Af den regionale udviklingsstrategi (RUS), som regionsrådet godkendte den 30. januar 2024, fremgår det, at der skal være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Borgerne skal have de bedste muligheder for at uddanne sig og skabe et godt liv, uanset bopæl.
Når det gælder Centrum, som består af kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, så ligger der 10 offentlige stx-gymnasier (bilag 1). Dertil kommer fem private stx-gymnasier. Reglerne for elevfordeling omfatter kun de offentlige gymnasier. De private gymnasier kan således selv fastsætte lokale kriterer for udvælgelse af ansøgerne.
De sidste to år har otte ud af 10 offentlige stx-gymnasier haft flere ansøgere, end der var plads til på skolerne. To stx-gymnasier har således haft plads til ansøgere, som ikke havde søgt skolen som 1. prioritet, men pladserne på disse to skoler har ikke været tilstrækkelige til at alle ansøgere med bopæl i Centrum har kunnet få plads på stx i Centrum. En række af de stx-gymnasier, der har for mange 1. prioritetsansøgere, optager ansøgere med forrang (fx eliteidræt, særlig profil, sjældne studieretninger), hvilket betyder, at ikke alle pladser bruges til ansøgere med bopæl i Centrum. Ansøgere med bopæl i Centrum har derfor i en lang række tilfælde fået tildelet en plads uden for Centrum (bilag 1).
I 2024 forventes stx-tilbuddet på Lyngby Gymnasium at blive lukket. Dette tilbud har ofte været nærmeste stx-gymnasium med ledig kapacitet for ansøgere med bopæl på Østerbro og i Hellerup. Nogle ansøgere må således forventes at få længere transporttid, og kapaciteten på de omkringliggende gymnasier må forventes at blive sat under pres for at sikre, at alle ansøgere kan tildeles en plads efter reglerne.
Ansøgning: stx på NEXT Københavns Mediegymnasium
NEXT Københavns Mediegymnasium udbyder htx og skriver i sin ansøgning (bilag 2), at et stx-udbud på skolen vil understøtte NEXT's vision om campusdannelse. Beliggenheden er attraktiv, tæt på metro og andre uddannelsesinstitutioner. Gymnasiet blev etableret med htx på adressen i 2016, har en kommunikations-teknisk profil med en stærk medieprofil. Det er ambitionen at holde fast i denne profil for både htx og stx. Det fremgår desuden, at skolens fokus på medier og produktudvikling har haft en positiv betydning for det faglige og sociale miljø på skolen. Der samarbejdes med omkringliggende uddannelses- og kulturtilbud, herunder Cinemateket, Det Danske Filminstitut, Kosmopol, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet med flere.
Det fremgår desuden af ansøgningen, at der på skolen er udbud af musik og idræt, hvorfor faciliteterne hertil findes på stedet.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på 10 klasser pr. årgang, heraf fx fem htx-klasser og fem stx-klasser.
Ansøgning: stx på NEXT Vibenshus Gymnasium
NEXT Vibenshus Gymnasium udbyder htx og skriver også i sin ansøgning (bilag 3), at et stx-udbud på skolen vil understøtte NEXT's vision om campusdannelse. Skolen har ligeledes en god beliggenhed tæt på metro og de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet. Det fremgår, at fagligheden er høj målt på karakterer, løfteevne og overgang til videregående uddannelser. Skolen har partnerskoler i mange europæiske lande, ligesom der samarbejdes med universiteter og virksomheder i Europa, hvilket understøtter interkulturelt arbejde. Lokalt samarbejdes med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Professionshøjskole, Københavns ErhvervsAkademi med flere. Gymnasiet har en stærk naturvidenskabelig profil, og på stx vil dette fokus fortsætte med toning i international politik, bioinformatik og bæredygtighed. Skolen har ikke idrætsfaciliteter, men det fremgår, at man har en forventning om at kunne låne faciliteterne på den nærliggende Nørre Fælled Skole.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på seks klasser pr. årgang, heraf fx tre htx-klasser og tre stx-klasser.
Ansøgning: stx på HF-Centret Efterslægten
HF-Centret Efterslægten udbyder hf og lægger i sin ansøgning (bilag 4) vægt på, at der på skolen er stor erfaring med koblingen til professionsuddannelserne (fx sygeplejerske, lærer og pædagog), og at stx-elever også skal møde de mellemlange uddannelser gennem besøg, praktik og karrierelæring, ligesom man vil indgå et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole herom. Desuden vil der være særlige forløb med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Der er vedlagt støtteerklæringer fra både Københavns Professionshøjskole (bilag 5) og Syddansk Universitet (bilag 6). I ansøgningen lægges vægt på fokus på kobling mellem teori og praksis, samt erfaring med et mangfoldigt lokalområde, hvoraf følger et fagligt og didaktisk fokus på at hjælpe mønsterbrydere. Skolen arbejder således også med overgange, talentudvikling og fastholdelse. Skolen har gode faciliteter til alle fag på stx, idet disse allerede udbydes på hf. HF-Centret Efterslægten udbød stx frem til 1991.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på 13 klasser pr. årgang, heraf fx syv hf-klasser og seks stx-klasser.
Høring af de stedlige interessenter
Alle tre ansøgninger har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i Centrum, Nord og Vest. Høringssvarene fremgår af bilag 7- 15.
Høringssvarene deler sig i tre hovedgrupper. Rektorerne på de offentlige stx-gymnasier i Centrum samt NEXT bakker op om en udvidelse af stx-kapaciteten i Centrum. Stx-rektorerne pointerer dog også, at placeringen af nye stx-udbud nøje overvejes, samt at dimensioneringen af kapaciteten skal ske således, at der ikke opstår en overkapacitet på stx i Centrum.
Erhvervsskolen TEC, Herlev Gymnasium og rektorerne op de offentlige stx-gymnasier i Nord udtaler sig alle imod udvidelse af stx-kapaciteten i Centrum. TEC ønsker i stedet en styrkelse af htx-uddannelsen, og Herlev Gymnasium opfordrer til, at det igangværende politiske arbejde omkring elevfordeling og adgangskrav til stx, hhx og htx afventes, og påpeger desuden, at der er gymnasier i Centrum og Nord, som har kapacitet til ansøgere ud over deres 1. prioritetsansøgere. Rektorerne i Nord påpeger, at stx-gymnasierne i Nord hidtil har bistået med at løse kapacitetsudfordringerne i Centrum ved at oprette ekstra klasser, og at gymnasierne fortsat gerne gør dette. Desuden påpeger rektorerne i Nord, at udvidelse af kapaciteten bør afvente den politiske afklaring af, om adgangen til gymnasiet skal begrænses.
Erhvervsskolen Niels Brock, som udbyder hhx på fire lokaliteter i Centrum, har principielt ingen kommentarer til nye stx-udbud, men fremhæver dog et ønske om en øget hhx-kapacitet.
Befolkningsudvikling
Det fremgår af bilag 1, at tal fra Danmarks Statistik viser, at der i årene 2024-27 forventes et samlet antal unge i aldersgruppen 15-17 år i de fire kommuner i Centrum, som ligger på samme niveau som 2024 eller lidt højere. I Københavns og Frederiksberg kommuner forventes 2024-niveauet at vare til og med 2028, hvorefter antallet af unge forventes at falde lidt.
Administrationens bemærkninger
I 2022 var der 107 stx-ansøgere med bopæl i Centrum, der ikke kunne tildeles plads på et offentligt stx-gymnasium i Centrum. I 2024 er kapaciteten 118 pladser mindre end i 2022, og den samlede søgning til stx steg med 43 ansøgere, når det gælder unge med bopæl i Centrum. På denne baggrund vurderer administrationen, at der i 2024 vil mangle 268 pladser, såfremt unge med bopæl i Centrum skal kunne tildeles plads på stx i Centrum. Det er dog vigtigt at understrege, at søgemønstre varierer fra år til år, ligesom kapacitetsfastlæggelse er dynamisk, og det derfor er yderst vanskeligt at vurdere, hvor mange pladser, der præcist mangler, såfremt man ønsker at sikre, at unge med bopæl i Centrum kan få en stx-plads i Centrum. Alle data, som lægges til grund for administrationens vurdering, fremgår af bilag 1.
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående skøn, at NEXT Københavns Mediegymnasium tildeles stx i tillæg til sit htx-udbud, samt at HF-Centret Efterslægten tildeles stx i tillæg til sit hf-udbud. Administrationen lægger vægt på, at begge uddannelsessteder ligger i lokalområder, hvor der i dag er relativt mange unge, som ikke får plads på et af deres uddannelsesønsker, og derfor ender med at blive henvist til gymnasier, som ligger væsentligt længere væk end ansøgernes nærområde. Desuden er der allerede nu en god søgning til begge uddannelsessteder, og administrationen vurderer, at der derfor er et godt grundlag for at sikre fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvilket er et af de tre overordnede kriterer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil lægge til grund for vurderingen af ansøgninger. Såfremt disse to ansøgninger godkendes, vil flere unge med bopæl i Centrum få adgang til et offentligt stx-tilbud i nærheden af deres bopæl. Dog vil det være afgørende for uddannelsesdækningen på de omkringliggende gymnasier i Nord og Vest, at kapacitetsfastlæggelsen tager højde for, at den øgede stx-kapacitet ikke må underminere elevgrundlaget på andre gymnasier, herunder særligt gymnasier med lille søgning.
En godkendelse af ansøgningerne fra NEXT Københavns Mediegymnasium og HF-Centret Efterslægten vil understøtte intentionerne i Danske Regioners campusudspil, og administrationen finder det i høj grad sandsynliggjort i ansøgningerne, at der kan skabes et bæredygtigt og attraktivt ungdomsuddannelsestilbud på begge lokaliteter.
Administrationen anbefaler, at ansøgningen fra NEXT Vibenshus Gymnasium gives afslag, fordi der ikke vurderes at være elevgrundlag til tre nye stx-udbud, og administrationen finder den aktuelle søgning til htx på Vibenshus Gymnasium så lille, at det vurderes vanskeligt at skabe et attraktivt og bæredygtigt ungdomsuddannelsestilbud på denne lokalitet. Søgningen til htx på Vibenshus Gymnasium er i 2024 på 46 1. priroitetsansøgere (bilag 1), og administrationen vurderer, at det er et vanskeligt grundlag for at sikre et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø, hvilket er et af de tre overordnede kriterer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil lægge til grund for vurderingen af ansøgninger. Dertil kommer, at der på skolen mangler nødvendige faciliteter til dele af stx-fagrækken. Erfaringerne vedrørende søgningen til stx på Lyngby Gymnasium (U/NORD) har bidraget til vurderingen af størrelsen af et stx-tilbud, når bæredygtighed og attraktivitet er i fokus.
Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådets indstilling sendes til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgørelse om de tre ansøgninger.
Såfremt stx-kapaciteten ikke hæves tilstrækkeligt til ansøgerne, vil fordelingen af ansøgere blive vanskeliggjort, og reglerne for elevfordeling kan ikke sikres overholdt. For de ansøgere med bopæl i Centrum, som ikke kan få plads i Centrum, vil det medføre, at de vil få tildelt en stx-plads op mod 45 minutter fra deres bopæl på en skole, de ikke selv har søgt.
Hvis stx-kapacitet derimod hæves for meget, vil nogle af de gymnasier, der sædvanligvis modtager de ansøgere fra Centrum, der ikke kan få plads, få et mindre elevgrundlag. Dette vil påvirke de påvirkede skoler økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at påvirke ungdomsuddannelsesmiljøet. For ansøgerne til stx-gymnasierne i Centrum vil det dog medføre, at de vil få tildelt plads på et stx-gymnasium tættere på deres bopæl, enten fordi de selv har søgt gymnasiet, eller fordi der var ledig kapacitet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 samt regionsrådet den 18. juni 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24007695
Bilag 1: Baggrundsnotat - kapacitet, søgning, elevfordeling og befolkning i Centrum
Bilag 2: NEXT ansøgning stx på Københavns Mediegymnasium
Bilag 3: NEXT ansøgning stx på Vibenshus Gymnasium
Bilag 4: HF-Centret Efterslægten - ansøgning om STX-udbud
Bilag 5: Bilag til ansøgning fra HF-Centret Efterslægten: Støtteerklæring fra KP
Bilag 6: Bilag til ansøgning fra HF-Centret Efterslægten: Støtteerklæring fra SDU
Bilag 7: HØRINGSSVAR Efterslægten fra offentlige stx-rektorer i Centrum
Bilag 8: Høringssvar - HF-Centret Efterslægten - fra Niels Brock
Bilag 9: Høringssvar - HF-Centret Efterslægten - fra NEXT Uddannelse København
Bilag 10: Høringssvar - alle ansøgninger - fra Herlev Gymnasium & HF
Bilag 11: HØRINGSSVAR Københavns Mediegymnasium fra offentlige stx-rektorer i Centrum
Bilag 12: HØRINGSSVAR Vibenshus Gymnasium fra offentlige stx-rektorer i Centrum
Bilag 13: Høringssvar TEC til NEXT-ansøgninger
Bilag 14: Høringssvar Niels Brock til NEXT-ansøgninger
Bilag 15: Høringssvar - alle ansøgninger - fra offentlige stx-rektorer i Nord
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
1. at det indstilles til Erhvervsstyrelsen, at der bevilliges 18.726.452,00 mio. kr. fra midlerne under den Europæiske Socialfond Plus til følgende projektansøgninger:
a) Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H” (tilsagn på 8.032.189 kr.)
b) Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge” (tilsagn på 3.191.852,16 kr.)
c) Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm” (indstilles til reduceret tilsagn på 4.617.868,00 kr.)
d) Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på hf” (tilsagn på 2.884.543,20 kr.)
2. at godkende, at der i 2024 bevilliges 16.385.645,50 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af følgende projektansøgninger til den Europæiske Socialfond Plus:
a) Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H” (tilsagn på 7.028.165,00 kr., hvoraf 7.000.000,00 kr. blev givet i betinget tilsagn ved møde i Regionsrådet den 14. november 2023)
b) Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge” (tilsagn på 2.792.870,64 kr.)
c) Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm” (indstilles til reduceret tilsagn på 4.040.634,50 kr.)
d) Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på hf” (tilsagn på 2.523.975,30 kr.)
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager erklærede sig inhabil under behandlingen af projektansøgning 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H”.
Formanden satte indstillingspunkt 1.a til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (1), i alt 7
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: 0, alt 0
I alt: 7
Magnus Von Dreiager deltog ikke i afstemning.
Formanden satte indstillingspunkt 1.b-d. til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (1), i alt 8
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: 0, alt 0
I alt: 8
Formanden satte indstillingspunkt 2.a til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (1), i alt 7
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: 0, alt 0
I alt: 7
Magnus Von Dreiager deltog ikke i afstemning.
Formanden satte indstillingspunkt 2.b-d. til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (1), i alt 8
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: 0, alt 0
I alt: 8
Indstillingspunkt 1 og 2 blev hermed anbefalet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte administrationsgrundlaget og udmøntningsplan for den Europæiske Socialfond Plus (herefter Socialfonden) ved deres møde den 19. april 2022 samt en revideret version af begge dele den 16. april 2024. Den første annoncering efter ansøgninger blev afholdt i 2022, hvor regionsrådet godkendte en samlet bevilling på 35,8 mio. kr. til i alt to projekter. Den anden annoncering efter ansøgninger blev offentliggjort i januar 2024 med ansøgningsfrist den 3. april 2024.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev ved deres møde den 16. april 2023 orienteret om, at der kan benyttes regionale budgetmidler til medfinansiering af projekter under Socialfonden, for at mindske medfinansieringen fra ansøgerne. Udvalget tog til efterretning, at der ved årets annoncering kan bruges samlet op til 8 mio. kr. i 2023-2024 fra midler afsat til Fremtidens Faglærte. Derudover har Region Hovedstaden gennem økonomiaftalen med regeringen fået 5,163 mio. kr. årligt til medfinansiering af Socialfonden.
Regionerne kan udmønte midler til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelserne, som bidrager til at opfylde målene for regionernes udviklingsstrategier på området samt Socialfondsprogrammets prioritet 2. (Socialfondsprogrammet fremgår af bilag 1).
Regionsrådet skal på baggrund af administrationens indstillede projekter beslutte, om ansøgningerne skal indstilles til tilsagn ved Erhvervsstyrelsen. Regionsrådet skal desuden godkende beløbet for regional medfinansiering.
Der er ved ansøgningsfristens udløb den 3. april 2024 indkommet seks ansøgninger om midler til projekter for i alt 77.136.882,89 mio. kr., heraf 30,8 mio. kr. fra Socialfonden, 26,9 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og 19,2 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne. Det samlede ansøgte beløb overstiger dermed beløbet på 46,8 mio. kr., heraf 18,7 mio. kr. fra Socialfonden, 16,3 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og 11,7 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne, som der i udmøntningsplanen er afsat til socialfondsprojekter ved annonceringen i 2024.
Administrationen har sagsbehandlet de indkomne ansøgninger i henhold til regionens administrationsgrundlag (bilag 2) og sagsbehandlervejledning (bilag 3). Alle projekter er vurderet ud fra de politisk godkendte vurderingskriterier, som fremgik af annonceringen. Projekterne er vurderet ud fra i hvilken grad de bidrager til at understøtte den regionale udviklingsstrategi samt hvorvidt de ligger inden for rammerne af prioritet 2 i programmet for den Europæiske Socialfonde Plus, som regionerne har indstillingsret over (bilag 1).
Projektansøgninger
Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H”
Ansøger: SOSU H
Medansøgere: HF & VUC Lyngby, HF & VUC København Syd, HF & VUC Nordsjælland, Vestegnen HF og VUC, Frederiksberg VUC og STX, Københavns VUC, UC Diakonissestiftelsen Social og Sundhedsuddannelserne.
Projektperiode: 01.08.2024 – 31.07.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve nye værktøjer, metoder og forløb med to langsigtede mål: 1) at tiltrække flere voksne til at starte på en erhvervsfaglig velfærdsuddannelse, 2) at øge gennemførslen på de erhvervsfaglige velfærdsuddannelser, inkl. styrke overgangen mellem grundforløb og hovedforløb.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Projektet vurderes at bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere uddannes inden for velfærdsrettede erhvervsuddannelser og administrationen vurderer det positivt at projektet omfatter en bred partnerkreds af VUC’er og SOSU-skoler i regionen, som kan sikre projektets udbredelse og forankring. Projektet er desuden udviklet pba. et pilotprojekt gennemført i 2023, som blev støttet af Region Hovedstaden. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.
I bilag 4 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 20.080.471,60 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 8.032.189,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 7.028.165,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 5.020.117,60 kr. |
Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge”
Ansøger: Høje-Taastrup Gymnasium
Medansøgere: Ørestad Gymnasium
Projektperiode: 01.08.2024 – 30.06.2027 (2,9 år)
Det overordnede formål med projektet er at skabe bedre social, faglig og emotionel trivsel på de to gymnasier – som begge over en årrække har oplevet udfordringer med vigende søgning og skæv elevsammensætning – med henblik på at øge fastholdelse og rekruttering til gymnasierne. Projektets mål er at udvikle elevernes evne til at sætte mål, handle og styrke deltagelsen i positive fællesskaber.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer, at projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes fastholdt i en uddannelse. Det vurderes at projektet vil bidrage til, at der kan udvikles tiltag til at imødekomme de udfordringer skolerne oplever med vigende søgning, skæv elevsammensætning, elevtrivsel og fastholdelse af elever. Desuden vurderer administrationen, at de to deltagende gymnasier geografisk er nødvendige at understøtte for at sikre den samlede uddannelsesdækning i regionen. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.
I bilag 5 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.979.630,40 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 3.191.852,16 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.792.870,64 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.994.907,60 kr. |
Projektansøgning nr. 3: ”Uddannelsessynergier i hovedstaden”
Ansøger: ZBC – Zealand Business College
Medansøgere: Corolab, FGU Vestegnen, FGU-skolen Øst, Roskilde Tekniske Skole, TEC, Next Uddannelse København, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Høje Taastrup Kommune, Vestegnen HF og VUC, Vestegnen sprog- og kompetencecenter.
Projektperiode: 01.09.2024 – 31.08.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at styrke andelen af unge i regionen, som påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Konkret har projektet fokus på at rekruttere, afklare, vejlede og motivere unge i NEET-gruppen (unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse) i forhold til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Ansøgningen vurderes ikke at leve op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer, at flere af projektets aktiviteter foregår blandt aktører som ikke er nævnt i programmet. Administrationen vurderer samtidig, at regionerne med indstillingsretten over prioritet 2 i ESF+ programmet primært kan støtte projekter der afholdes af og på erhvervsuddannelser, hvilket flere af projektet aktiviteter ikke bliver. Dermed vil kun en enkelt af projektets beskrevne aktiviteter kunne støttes (aktivitet 4) inden for programmets rammer. Administrationen vurderer dog, at denne aktivitet ikke vil kunne gennemføres alene og uden den rekrutterings- og opkvalificeringsindsats der går forud (aktivitet 1-3) og indstiller derfor hele projektet til et afslag.
I bilag 6 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 20.061.601,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 8.024.640,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 7.021.560,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %)* | 5.015.401 kr. |
*Heraf udgør deltagerfinansiering 20,38 % af den samlede egenfinansiering på 25 %.
Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm”
Ansøger: Campus Bornholm
Medansøgere: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Københavns Professionsskole.
Projektperiode: 01.01.2025 – 31.12.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at Bornholm skal have de nødvendige kompetencer til fremtiden indenfor alle brancher, og at der er behov for at igangsætteskærpede indsatser, der kan medvirke til at tiltrække elever/studerende til det bornholmske uddannelsesudbud. Det arbejdes i projektet med at skabe gunstige uddannelsesmiljøer, tilknytning samt trivsel blandt nye elever som påbegynder en uddannelse.
Ansøgningen vurderes at leve op til de fleste formelle krav til støtteberettigelse. Ansøgningen vurderes at bidrage til Region Hovedstadens udvælgelseskriterier, herunder udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes at søge en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Administrationen vurderer desuden, at projektet vil bidrage til at styrke den brede uddannelsesdækning. Dog vurderes enkelte aktiviteter ikke at kunne støttes, og da projektet samtidig i 2023 har fået et tilsagn om et projekt støttet af socialfondsmidler med tilsvarende formål og målgruppe af Bornholms Regionskommune, indstiller administrationen til at projektet støttes med et reduceret tilsagn.
I bilag 7 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet (ansøgt) finansiering | 15.466.696,49 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 6.186.678,60 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 5.413.343,77 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 3.866.674,12 kr. |
*Heraf medfinansieres 4 % fra Bornholms Regionskommune.
Samlet (indstillet) finansiering | 11.544.670,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 4.617.868,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 4.040.634,50 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 2.886.167,50 kr. |
*Heraf medfinansieres 4 % fra Bornholms Regionskommune.
Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på HF”
Ansøger: Egedal Gymnasium og HF
Medansøgere: Frederiksværk Gymnasium og HF, Frederikssund Gymnasium og HF, Gribskov Gymnasium og HF.
Projektperiode: 01.08.2024 – 30.06.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at give hf-elever en mere professionsrettet uddannelse, der vil få flere hf-elever til at vælge velfærdsuddannelserne og blive fastholdt i dem. I projektet er der fokus på at videreuddanne hf-lærere til at forstå hf-elevernes uddannelsesvej og krav og didaktik på de korte og mellemlange videregående uddannelser - med fokus på velfærdsuddannelserne.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer at projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes at søge en professionsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Yderligere vurderer administrationen, at projektets resultater vil kunne udbredes til andre skoler med lignende udfordringer – herunder særligt skoler som både udbyder STX og HF. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.
I bilag 8 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.211.358,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 2.884.543,20 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.523.975,30 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.802.839,50 kr. |
Projektansøgning nr. 6: ”DESO: Den Engagementskabende Skole Organisation”
Ansøger: Frederikssund Gymnasium
Medansøgere: Herlev Gymnasium & HF, Campus Bornholm.
Projektperiode: 01.08.2024 – 30.06.2027 (2,9 år)
Det overordnede formål med projektet er at skabe kompetencer til at imødegå grøn omstilling. Formålet med DESO er at etablere en helskoleindsats, der understøtter elevernes engagement. Det kalder på en omsiggribende forandring, hvor såvel ledelse, lærere og elever vil deltage i en participatorisk proces, hvor de respektive målgrupper i fællesskab vil skabe fundamentet for engagementskompetencer.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer dog, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er tydeliggjort, hvilket udbytte eleverne vil opnå i projektet. Sammenlignet med de øvrige indkomne ansøgninger under denne annoncering, vurderer administrationen ikke at effektkæden er lige så logisk opstillet og at det ikke er tydeligt beskrevet hvordan projektets aktiviteter vil bidrage til programmets mål og udviklingen af grønne kompetencer i regionen. Administrationen indstiller derfor projektet til et afslag.
I bilag 9 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 6.337.125,90 kr. |
EU Socialfondstilskud (36,6%) | 2.319.810,36 kr. |
Regionale budgetmidler (32%) | 2.029.834,07 kr. |
Egen medfinansiering (31,4%) | 1.987.481,48 kr. |
Samlet vurdering og administrationens forslag til prioritering
Grundet det samlede ansøgte beløb, som ligger højere end, hvad der kan udmøntes i år, er det ikke muligt at give støtte til alle projekter. Administrationen foreslår derfor følgende prioritering af projekterne. Prioriteringen beror på en vurdering af projekternes aktiviteter, måltal og formål jf. indstillingsskemaerne.
Samlet anbefaler administrationen at projektansøgning 1 ”Nye broer til flere faglærte”, 2 ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge”, 4 ”Uddannelses-Ø Bornholm” og 5 ”Professionsrettet undervisning på HF” indstilles til tilsagn. Projekterne vurderes at leve op til kravene for støtte og formålene vurderes desuden at være relevante ift. den regionale udviklingsstrategi, herunder bl.a. gennem rekruttering af VUC-kursister til SOSU-uddannelsen og ved at styrke overgangen fra HF til professionsuddannelser. Yderligere vurderes projekterne at kunne bidrage til at sikre bred uddannelsesdækning i regionen ved at styrke trivslen blandt elevgruppen og understøtte optaget på uddannelser med vigende søgning i regionen. Dog vurderes enkelte aktiviteter og målgrupper i projektansøgning 4 ikke at kunne støttes og da projektet samtidig i 2023 har fået et tilsagn om et projekt støttet af socialfondsmidler med tilsvarende formål og målgruppe af Bornholms Regionskommune, indstiller administrationen til at projektet støttet med et reduceret tilsagn.
Administrationen anbefaler at projektansøgning 3 ”Uddannelsessynergier i hovedstaden” og 6 ”DESO: Den Engagementskabende Skole Organisation” indstilles til afslag. Projektansøgning 3 indstilles til afslag, da en væsentlig del af de beskrevne aktiviteter og målgruppe ikke vurderes at kunne støttes under den regionale prioritet 2 i socialfondsprogrammet, herunder aktiviteter der foregår i regi af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og blandt virksomheder, frem for på en ungdomsuddannelse. Projektets effekt på optaget af unge på en erhvervsuddannelse vurderes på baggrund af ansøgningen at være lille. Projektansøgning 6 vurderes at opfylde alle formelle krav til støtteberettigelse, men administrationen vurderer det ikke i tilstrækkeligt omfang er tydeliggjort, hvilket udbytte eleverne på de deltagende gymnasier opnår og hvordan projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen. Der vurderes desuden at være enkelte vidensformidlingsaktiviteter der ikke kan støttes. På baggrund af ansøgningen vurderer administrationen samlet set, at projektet i sin nuværende form er for ufærdigt og uklart formuleret til at det bør indstilles til tilsagn sammenlignet med de øvrigt indkomne projektansøgninger.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 46.816.130 mio. kr. til projekter. Heraf 18.726.452,00 kr. fra Socialfonden, 16.385.645,50 kr. fra regionale budgetmidler og 11.704.032,50 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.
Af de regionale budgetmidler kommer 9.695.461 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2024 og 2025 og 6.690.184 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023 og 2024.
| Samlet udmøntning | Projektansøgning 1 | Projektansøgning 2 | Projektansøgning 4 | Projektansøgning 5 |
Socialfondstilskud | 18.726.452,00 | 8.032.189,00 | 3.191.852,16 | 4.617.868,00 | 2.884.543,20 |
Egenfinansiering | 11.704.032,50 | 5.020.117,60 | 1.994.907,60 | 2.886.167,50 | 1.802.839,50 |
Regional medfinansiering | 16.385.645,50 | 7.028.165,00 | 2.792.870,64 | 4.040.634,50 | 2.523.975,30 |
Samlet finansiering | 46.816.130,00 | 20.080.471,60 | 7.979.630,40 | 11.544.670,00 | 7.211.358,00 |
Budgetmidler afsat til socialfonden 2024 | 4.222.646 | 28.165 | 2.792.870,64 | 1.401.610,36 |
|
Budgetmidler afsat til socialfonden 2025 | 5.163.000 |
|
| 2.639.024,14 | 2.523.975,30 |
Budgetmidler afsat til Fremtidens Faglærte 2023 | 4.470.000 | 4.470.000 |
|
|
|
Budgetmidler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 | 2.530.000 | 2.530.000 |
|
|
|
Samlet regional medfinansiering | 16.385.645,50 | 7.028.165,00 | 2.792.870,64 | 4.040.634,50 | 2.523.975,30 |
Ved tiltrædelse af indstillingen indstiller regionsrådet projekter for 46,8 mio. kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Herefter sendes projekterne til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og forventes godkendt i august 2024.
Tilsagn til projekterne udbetales i rater, som betales bagud efter projekternes indsendte statusrapporter med redegørelse for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med ansøgere om eventuelle ændringer i projekterne og orienteres desuden om disse af Erhvervsstyrelsen. Projektændringer af særligt væsentlig karakter vil blive præsenteret for regionsrådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 46.816.130 mio. kr. til projekter. Heraf 18.726.452,00 kr. fra Socialfonden, 16.385.645,50 kr. fra regionale budgetmidler og 11.704.032,50 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.
Af de regionale budgetmidler kommer 9.695.461 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2024 og 2025 og 6.690.184 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023 og 2024.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
Projekterne indstilles herefter til Erhvervsstyrelsen med forventet godkendelse august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
21054907
Bilag 1: Bilag 1 Program for den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) 2021-2027
Bilag 2: Bilag 2 Administrationsgrundlag 2021 - 2027
Bilag 3: Bilag 3 Sagsbehandlervejledning
Bilag 4: Bilag 4 Indstillingsskema, projektansøgning 1
Bilag 5: Bilag 5 Indstillingsskema, projektansøgning 2
Bilag 6: Bilag 6 Indstillingsskema, projektansøgning 3
Bilag 7: Bilag 7 Indstillingsskema, projektansøgning 4
Bilag 8: Bilag 8 Indstillingsskema, projektansøgning 5
Bilag 9: Bilag 9 Indstillingsskema, projektansøgning 6
Bilag 10: Bilag 10 Ansøgning, projektansøgning 1
Bilag 11: Bilag 11 Ansøgning, projektansøgning 2
Bilag 12: Bilag 12 Ansøgning, projektansøgning 3
Bilag 13: Bilag 13 Ansøgning, projektansøgning 4
Bilag 14: Bilag 14 Ansøgning, projektansøgning 5
Bilag 15: Bilag 15 Ansøgning, projektansøgning 6
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Adminstrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Pkt. 1 – Anbefalet.
Pkt. 2 – Drøftet.
Thomas Rohden (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. april 2024:
Sagen blev udskudt på mødet til senere behandling.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 21. juni 2022, at Udvalget for Trafik og Regional Udvikling skulle på studietur til Hamborg med henblik på at opnå viden og inspiration om Hamborgs kollektive trafiknet samt byens bestræbelser på at innovere den kollektive trafik med nye mobilitetsløsninger og et mere smidigt billetsystem.
Denne sag udgør en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Udvalget for trafik og regional udvikling var på studietur i Hamborg fra den 28. februar til 1. marts 2024. Programmet samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen:
Onsdag den 28. februar
Udvalget ankom til Hamborg med tog om eftermiddagen og besøgte kort efter ankomst on-demand servicen i Hamborg, MOIA.
MOIA er en samkørselsservice, der har været en del af det kollektive trafiknet siden 2023. Virksomheden blev oprettet i 2017.
Besøget hos MOIA bestod af en fremvisning af køretøjer ved en af deres tre hubs, hvor deres køretøjer kører ud fra, og et oplæg, hvor udvalget blev præsenteret for MOIA som en service i den kollektive trafik. MOIA dækker de huller, der er i det kollektive trafiknet, og deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Servicen fungerer ved, at passagerer booker deres tur via en app, og herefter bliver man samlet op ved et opsamlingspunkt af en bil, hvor de øvrige passagerer skal i nogenlunde samme retning. Man kører sammen med andre fremmede, og der vil være passagerer i løbet af ens tur, der stiger af og på. På en skærm i bilen vil ens initialer fremgå, og skærmen vil fortælle dig, når dit stop kommer, og du skal stige af. Da det ikke er en taxaservice, vil man aldrig blive hentet eller sat af præcist ved ens start- eller endestation, og man vil derfor stadig skulle gå et stykke i løbet af sin rejse med MOIA.
Torsdag den 29. februar
Udvalgets første besøg på andendagen var hos Hochbahn. Hochbahn driver nettet for U-bahn (tilsvarende den københavnske metro) og busser i Hamborg. Deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Hochbahn udvikler deres service efter strategien Hamborg Takt, som betyder, at man som passager i Hamborg skal kunne få et transporttilbud inden for 5 minutter i 2030. Hamborg fungerer som en modelby inden for den kollektive trafik for resten af Tyskland.
Hochbahn arbejder på at få 10.000 førerløse køretøjer inden 2030 og samarbejder med Holon om at få udviklet en førerløs bus, hvor de første forsøg med bussen begynder i 2025.
Dagens andet besøg var hos HVV. HVV er en koordinerende transportorganisation for Hamborgs kollektive trafik. HVV sikrer samspil mellem blandt andet Hochbahn og Deutsche Bahn. De blev oprettet i 1965, og i 1967 skabte de et samlet billetsystem for Hamborgs kollektive transportservices. Målet er, at der i Hamborg skal være 20% privatbilisme, modsat de nuværende 32%.
Udvalget fik nærmere indblik i Hamborgs billetsystem, herunder Deutschland Ticket, som er en billet til 50 euro for en måned, hvor man kan køre med lokal, kollektiv transport i hele Tyskland. Billetten er ikke en permanent forordning, men blev besluttet af den tyske regering for at få passagerne tilbage efter corona, og der er afsat ca. 3 milliarder euro til billetten i perioden 2022-2025. I Hamborg har billetten fået byens passagertal i den kollektive trafik op på før-corona-niveau. HVV viste, at der siden 2000 har været en stærk stigning i antallet af passagerer i den kollektive trafik, og deres prognoser forventer en 50% stigning i antallet af passagerer i 2030.
Udvalget afsluttede dagen med en byvandring i Spreicherstadt, som er Hamborgs gamle lagerdistrikt, og i deres nye bydel HafenCity.
Fredag den 1. marts
Udvalget besøgte Hamborgs Ministerie for Trafik og Mobilitetsomstilling, hvor de blev budt velkommen af ministeren, Martin Bill. Ministeriets embedsmænd for Hamborgs baner holdt et oplæg med fokus på Hamborg som knudepunkt i Nordeuropa for passager- og godstransport på skinnerne. Hamborg er allerede en flaskehals og oplever trængsel på deres togbaner, og derfor arbejder man på en udbygning af skinner og forbindelser i fremtiden. Alene Hamborg Hovedbanegård har 550.000 passagerer om dagen, og derfor udbygger de også Altona station mod nord i byen for at kunne aflaste hovedbanen.
Det blev tydeligt, at Hamborg og Tyskland laver store investeringer i den kollektive trafik og infrastruktur. Deutschland Takt er et projekt, hvor man vil skabe bedre frekvens og sammenhæng på afgange og bedre forbindelser mellem de tyske byer. Der er blevet afsat midler til at kunne realisere løsningerne for at nå i mål over de næste mange årtier.
Om eftermiddagen rejste udvalget tilbage med toget hjem til Danmark.
Udvalget for trafik og regional udvikling har på studieturen fået nyttig viden i forhold til initiativer til og erfaringer med, hvordan Hamborg arbejder aktivt med innovative tiltag for at skabe bedre forbindelser og en mere smidig rejse med den kollektive trafik i byen, og hvordan de er lykkedes med at øge passagertallet i den kollektive transport.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for udvalget for trafik og regional udvikling beløber sig på 58.105 kr. for i alt 12 personer fordelt over 3 dage (se bilag 3 for uddybet budget og regnskab).
| Udgiftsposter | Budget | Faktiske forbrug |
| Togbilletter (København-Hamborg) t/r | 15.000 kr. | 7.229 kr. |
| Hotel inkl. morgenmad | 30.800 kr. | 28.104 kr. |
| Forplejning | 42.000 kr. | 16.505 kr. |
| Øvrige transportudgifter | 20.000 kr. | 1.116 kr. |
| Værtsgaver | 3.000 kr. | 3.288 kr. |
| Kulturelt indslag | 3.000 kr. | 1.864 kr. |
| I alt | 113.800 kr. | 58105,2 kr. |
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Administration:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Ved tiltrædelse af indstilling er afrrapportering og regnskab for udvalget for trafik og regional udvikling studietur godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
22072271
Bilag 2: Regnskab for Hamborg studietur 2024
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter årligt indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) i henhold til lovgivningen. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt, varieret og tilgængeligt tilbud til alle i målgruppen. I denne sag orienteres om voksenuddannelsescentrene samt driftsoverenskomstparternes resultater for 2023 samt planer og prognoser for året 2024. Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til udvalget med uddannelse som ressort.
Udover sin koordinerende rolle i forhold til udbud af undervisningen, er regionsrådet også høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster. Herudover har regionsrådet ingen yderligere beføjelser på området.
FVU er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. OBU er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. For personer under 25 år er den Forberedende Grunduddannelse (FGU) det primære tilbud. For uddybning af målgruppen se bilag 1.
I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit eget tilbud af FVU og OBU med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud indenfor en rimelig geografisk afstand. Dette betyder, at voksenuddannelsescentrene kan indgå driftsoverenskomster med eksterne institutioner som fx FOF eller AOF, i forhold til at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere. For en oversigt over de geografiske dækningsområder se bilag 2.
Det er regionsrådets rolle at koordinere indsatsen således, at der er tilstrækkeligt og varieret udbud indenfor en rimelig geografisk afstand for regionens borgere. Læs mere om regionens rolle i bilag 3, hvori indberetningerne for 2023 og prognoserne for 2024 indgår.
Voksenuddannelsescentrene har i marts 2024 indberettet:
Afgang og tilgang af driftsoverenskomstparter siden 1. januar 2023:
Administrationens vurdering af planer og prognoser for 2024 (på baggrund af bilag 3).
Administrationen vurderer, at der i de fremsendte planer og prognoser er et tilstrækkeligt, varieret og tilgængeligt udbud af FVU og OBU i Region Hovedstaden, jf. indberetningerne på siderne 6 til 12 i bilag 3. Vurderingen baserer sig på at det overordnet ses, at der har været det forventede antal kursister på udbuddene. Der er afgang af flere driftoverenskomstparter og ingen tilgang af nye, hvilket er et udtryk for at kapaciteten har været større end efterspørgslen.
Aktiviteten på FVU og OBU har en vis sammenhæng med de økonomiske konjunkturer og beskæftigelsen, hvorfor den nuværende høje beskæftigelse forventeligt må betyde færre kursister på disse uddannelsestilbud. I de forgangne år har udviklingen således været tæt forbundet med beskæftigelsesgraden, således at når beskæftigelsen falder, stiger antallet af kursister på FVU og OBU.
Administration vil holde øje med udviklingen i tæt samarbejde med voksenuddannelsescentrene, såfremt der skulle opstå et behov for at revidere planerne for udbuddet det kommende år.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om voksenuddannelsescentrenes oplysninger om planer, prognoser og driftsoverenskomster for 2024 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24003505
Bilag 1: Formålet med FVU og OBU
Bilag 2: VUCs geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Planer og prognoser for udbuddet af FVU og OBU i REG H 2024
Tomt indhold
Årsplanen for emner til udvalget for trafik og regional udviklings kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
23065348
Bilag 1: Årsplan for udvalget for trafik og regional udvikling 2024
Tomt indhold
Tomt indhold
I forbindelse med udmøntning af midlerne afsat til STEM rammeprogrammet godkendte Regionsrådet d. 12. oktober 2021 en bevilling på 160.585 kr. til projektet Innovation og bæredygtig life science undervisning (projektansøgning i bilag 1). Projektet var et samarbejde mellem Nærum Gymnasium, Egedal Gymnasium, Fonden for entreprenørskab og Bristol Myers Squibb (en global biofarmaceutisk virksomhed). Formålet med projektet var at øge elevernes kendskabet til life science branchen gennem undervisningsforløb og besøg på life science virksomheder. En del af projektet var en innovations life science konkurrence, hvor eleverne skulle præsentere deres løsninger for virksomhederne.
Projektperioden var 2022 - 2024. Da Bristol Myers Squibb er fusioneret med en amerikansk virksomhed, har de trukket sig fra projektet, og projektledelsen på Nærum Gymnasium har derfor vurderet, at det vil være umuligt at fortsætte aktiviteterne. Projektet er derfor afsluttet i marts 2024. Der er forbrugt i alt 111.646 kr. i projekt indtil nu, hvoraf 53.476 kr. udgøres af regionens bevilling. De resterende midler 107.109 kr. løber tilbage til det regionale udviklingsbudget.
Der er i projektperioden blevet udviklet undervisningsmateriale, været afholdt virksomhedsbesøg og konkurrencen for eleverne er ligeledes blevet afholdt med stor tilslutning. Pga. projektets ophør før tid er der ikke udviklet alle de planlagte materialer, et kursus for underviserne er blevet aflyst og en del evalueringsaktiviteter bliver ikke gennemført.
Da regionen kun har finansieret afholdte aktiviteter, vurderer administrationen ikke, at der er grundlag for tilbagebetaling af midlerne.
Udvalget blev på deres møde d. 25. april 2023 orienteret om afslutning af rammeprogrammet, herunder status på måltal for programmet. Alle midlerne afsat til programmet er udmøntet til i alt 21 projekter, hvoraf 10 fortsat er i gang. De sidste projekter forventes at løbe til og med 2026.
Tomt indhold
Bilag 1: ansøgning innovation og bæredygtighed Life Science
På miljø- og klimaudvalgsmødet den 24. april blev der spurgt til en nylig konference om Power-to-X. Konferencen markerede afslutningen på et projekt, som har belyst potentialer for, hvordan Power-to-X-anlæg kan integreres i planlægningen af energisystemet i hovedstadsområdet, så overskudsvarmen herfra kan udnyttes i samspil med varmepumper og fjernvarme. Projektet har udarbejdet en analyse (vedlagt i bilag 1) om grundlag og muligheder for udnyttelse af overskudsvarme fra Power-to-X i Region Hovedstaden. Konferencen, som udelukkende henvendte sig til embedsværket, blev afholdt den 19. april 2024 i Dansk Arkitektur Center (DAC).
Power-to-X (PtX) er en samlebetegnelse for teknologier og processer, hvor (grøn) elektricitet (Power) omdannes til forskellige kemiske forbindelser (X) såsom brint, ammoniak, metanol, kerosin og andre syntetiske kemikalier og brændstoffer. I analysen er der fokuseret på produktion af metanol, som kan anvendes i den tunge transport og industrien. En udfordring ved PtX er dog, at processerne typisk er forbundet med et relativt stort energitab i form af varme. Udnyttelse af overskudsvarmen fra PtX-processer kan potentielt blive nøglen til at øge energieffektiviteten i anlæggene, og det vil samtidig kunne være med til at fortrænge brugen af fossile brændsler og afbrænding af biomasse i varmesystemet.
Projektet er finansieret med 1,1 mio. kr. af Region Hovedstaden og er bevilliget af regionsrådet den 17. august 2021. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi, Aalborg Universitet og Region Hovedstaden. Grøn Energi er projektleder, mens Aalborg Universitet er videnspart i projektet. Projektet bygger videre på Varmeplan Danmark 2021, som er en omfattende analyse og kortlægning af, hvordan Danmark kan omstille varmeforsyningen til 100 procent grøn energi.
Tomt indhold