Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet 2024Godkendt.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen havde indstillet et ændringsforslag til indstillingen.
Oprindeligt indstillingspunkt:
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Ændringsforslag til indstillingspunkt:
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede ændringsforslaget.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at regionens tilbagemelding ændres, således HHX- og HTX' institutionernes ønske om at nedsætte og hæve kapaciteten følges på baggrund af, at det politisk er besluttet i Folketinget, at de erhvervsrettede gymnasier skal have overkapacitet.
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede ændringsforslaget.
Administrationen indarbejder ændringerne i et bilag 5 op mod forretningsudvalget.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2025/2026 samt institutionernes bemærkninger hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. De beregningstekniske kapaciteter vedrører stx, hhx, htx, hf og pre-IB på de offentlige uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden. De beregningstekniske kapaciteter er den første udmelding af antallet af elevpladser på den enkelte institution eller afdeling, og det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har ansvaret herfor.
Styrelsen skal ifølge bekendtgørelsen inddrage regionen i kapacitetsfastlæggelsen. På baggrund af institutionernes og regionens bemærkninger fastlægger Børne- og Undervisningsministeriet pr. 1. februar 2025 de foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Med denne sag skal udvalget godkende udkast til skriftlig tilbagemelding, der bl.a. baserer sig på drøftelser i gymnasiesamarbejderne i september 2024. Den skriftlige tilbagemelding sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter behandling i regionsrådet den 12. november 2024.
Der blev eftersendt bilag 3 og 4 til sagen den 23. oktober 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på stx, hhx, htx, hf og pre-IB på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution. Med reglerne for 2025 skal staten inddrage regionerne i kapacitetsfastlæggelsen, og derfor vurderer regionsrådet de beregningstekniske kapaciteter. Regionsrådets bemærkninger indgår i justeringen af kapaciteter frem mod næste fase: de foreløbige kapaciteter, som staten skal fastlægge senest 1. februar 2025.
Fra sommeren 2025 overgår hele opgaven omkring fastlæggelse af kapacitet til regionerne, således at regionsrådet får ansvar for kapacitetsfastsættelsen og den dialog med institutionerne, som følger heraf. Region Hovedstaden vil dermed fremover skulle sikre, at der er kapacitet til det forventede antal ansøgere, samt at kapaciteten justeres, når søgningen kendes pr. 1. marts. Region Hovedstadens opgaver på de gymnasiale uddannelser fremgår af bilag 1. Når administrationens samarbejde med ministeriet om kapacitetsopgaven har resulteret i et mere indgående kendskab til kapacitetsopgaven, vil udvalget for trafik og regional udvikling blive orienteret om den nye regionale rolle på kapacitetsfastlæggelse. Dette forventes at kunne ske på møde den 21. maj 2025. I følge regeringens sundhedsudspil Sundhed tæt på dig fra september 2024, vil regionerne fortsat beholde opgaverne i forbindelse med gymnasiefordeling.
Processen for kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i den endelige kapacitet, som skolerne blev tildelt den 15. maj 2024 samt eventuelle justeringer heraf på baggrund af det forventede antal ansøgere i 2025. Skolernes forventede bygningskapacitet og tidligere oplysninger om antal elever pr. klasse indgår også.
Institutionerne har frem til 27. september 2024 haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt. Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet senest 1. februar 2025 fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne.
Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2025, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at hæve kapaciteten med en eller flere elevpladser som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i den centrale fordelingsmekanisme, samt til ansøgere, der har søgt for sent.
Administrationens vurdering af den beregningstekniske kapacitet
Administrationen har vurderet den beregningstekniske kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Vurderingerne fremgår af bilag 2, hvoraf detaljerne fremgår. Til grund for vurderingen ligger skolernes bemærkninger og ønsker til justering af kapaciteten, den endelige kapacitet pr. 15. maj 2024, antallet af 1. prioritetsansøgninger 2024 samt antallet af ansøgere fordelt til skolen pr. 7. maj 2024. Desuden indgår forventninger til ansøgertal til den enkelte uddannelse, og som kvalificering af hvor i regionen, udviklingen sker, er Danmarks Statistiks befolkningsprognose inddraget.
Administrationen ønsker særligt at fremhæve følgende for hver af de fem uddannelser:
Administrationens øvrige bemærkninger til den beregningstekniske kapacitet
Gymnasiesamarbejderne har haft gode drøftelser af den beregningstekniske kapacitet på møderne i perioden 4.-13. september 2024. En række skoler ønsker deres kapacitet justeret op eller ned, særligt at hensyn til skolens bygningskapacitet. Derudover vurderede gymnasiesamarbejdet i Nordsjælland, at den beregningstekniske kapacitet på stx overstiger behovet, idet der ikke forventes at være ansøgere til det udmeldte antal pladser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt afgørelser til de tre skoler, der har søgt om stx fra skoleåret 2025/26. Der er givet tilladelse til, at NEXT Københavns Mediegymnasium udbyder stx fra 2025, dog uden angivelse af kapaciteten for dette udddannelsessted. Der er givet afslag til de to andre ansøgere, NEXT Vibenshus Gymnasium og HF-Centret Efterslægten.
Private gymnasiers kapacitet indgår ikke i de kapaciteter, Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger. En række private gymnasier i Region Hovedstaden har dog via gymnasiesamarbejderne udtrykt ønske om større synlighed i kapacitetstilrettelæggelsen, fordi søgningen sker på kryds og tværs af offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden. Derfor indgår de private gymnasiers oplysninger afgivet frivilligt til Region Hovedstaden af bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2024 til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets beslutning.
Når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2025, tilpasses kapaciteten, såfremt den viser sig at være enten for høj eller lav i forhold til det faktisk søgetal.
Kapacitetsfastsættelsen er vanskelig, idet ansøgertallet kan variere betragteligt og uforudsigeligt fra år til år. Både mellem uddannelser og samlet set. Derfor kan den beregningstekniske kapacitet betragtes som en indikation for den kapacitet, den enkelte institution har ved skoleårets start i august.
Administrationen er løbende i dialog med institutionerne i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2025.
Sagen drøftes i udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og i regionsrådet den 12. november 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24056453
Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet 2024
Bilag 2: Region Hovedstadens tilbagemeldinger vedrørende kapacitet 2025
Bilag 3: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2025 - opdateret den 22. oktober 2024
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal som myndighed på området godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har givet gymnasierne ansøgningsfrist til den 26. august 2024 og ingen institutioner har fremsendt ansøgning om profil.
Idet regionsrådet også har til opgave at følge betydningen af profilerne, har administrationen indhentet oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring (STIL) vedrørende institutionernes godkendelse af ansøgninger om forrang på baggrund af profil, Team Danmark-godkendelse og kommunal eliteidræt for 2024 (bilag 3). Disse data indeholder oplysning om, hvorvidt ansøgere, der har fået godkendt forrang, bor i det gymnasiesamarbejde, hvor institutionen ligger, eller i et andet område.
Oplysningerne forelægges med henblik på at orientere udvalget for trafik og regional udvikling om effekten af de eksisterende profilgymnasier i forhold til bekendtgørelsens bestemmelse om plads til ansøgere bosat i lokalområdet, som i stedet får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud.
Regionsrådet har siden det fik til opgave at behandle ansøgninger om særlig profil i 2022, godkendt tre profilansøgninger, mens tre er blevet afvist. Regionsrådet har således godkendt følgende ansøgninger om profilgymnasier:
Regionsrådets opgave har ændret sig siden 2022
Den bekendtgørelse, som fastlægger reglerne for regionsrådets godkendelse af profilgymnasier, er blevet ændret flere gange siden regionsrådet fik opgaven i 2022. I starten var det regionsrådets opgave løbende at monitorere godkendte profilgymnasier. Desuden kunne regionsrådet ændre loftet over andelen af profilelever, hvis andelen blev så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og disse derfor får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud eller et loft vil kunne medvirke til at undgå en skævvridning af elevsammensætningen på nærliggende institutioner. Med den gældende bekendtgørelse er formuleringerne omkring monitorering og elevsammensætning taget ud, så det udelukkende er hensynet til pladser til ansøgere bosat i lokalområdet og disses afstand til nærmeste alternative uddannelsestilbud, der vedrører regionsrådets mulighed for at fastsætte et loft over antallet af profilelever på et profilgymnasium.
Om profilgymnasier og fordelingskriterier
Gymnasier, der har en godkendt særlig profil, kan give forrang til ansøgere med relevante individuelle forudsætninger, således at profilansøgere kan tildeles plads uanset transporttid. Et gymnasiums særlige profil skal være knyttet til en eller flere studieretninger. Disse studieretninger skal have mindst to fag på højeste niveau (A-niveau). Se bilag 2.
Et gymnasium, der har særlig profil, vurderer selv, hvorvidt profilansøgerne lever op til profilkriterierne. Det er således også skolen, der kommunikerer udvælgelseskriterier til interesserede ansøgere. Såfremt profilen ikke omfatter alle pladserne på gymnasiet, vil de øvrige pladser blive tildelt ansøgere på baggrund af transporttidskriteriet, således at ansøgere med kortest transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution får tildelt plads først. Derudover er der nogle ansøgere, der kan tildeles forrang, fx fordi de er eliteidrætselever mm.
Region Hovedstaden har som den eneste region en tradition for profilgymnasier. Ud over de tre profilgymnasier, som regionsrådet har godkendt, er der to profilgymnasier, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tidligere har godkendt: Sankt Annæ Gymnasium (stx) i Valby og Aurehøj Gymnasium (stx) i Gentofte. Disse gymnasier har begge særlige musikprofiler, der har fokus på aktiviteter uden for den normale undervisning. Profilerne er tildelt uden tidsbegrænsning efter gældende regler på daværende tidspunkt.
Alle gymnasier har mulighed for at profilere sig på nogle områder uden at have en godkendt særlig profil. Det kan fx være naturvidenskab, sprog, musik og internationalisering. Temaerne kan tone kulturen på den enkelte skole og bidrage til at gøre den attraktiv både for elever og kommende ansøgere. Den type profilering giver ikke forrang til ansøgere med særlige forudsætninger. Ligeledes har nogle skoler profileret sig på fx eliteidræt, herunder som Team Danmark-partnerskoler, og tildeler en større andel af ansøgerne plads på baggrund af forrang på grund af eliteidræt.
Godkendte forrangsansøgninger 2024: profilelever, Team Danmark-godkendte elever samt kommunale eliteidrætselever
Styrelsen for IT og Læring (STIL) har overfor Region Hovedstaden oplyst, hvor mange forrangsansøgere, skolerne har godkendt. Det er kun de tre mest anvendte forrangsmuligheder, der er medtalt i opgørelsen (bilag 3). Nogle få elever er taget ud af opgørelsen af statistiske hensyn, idet de ellers vil kunne identificeres i statistikken. Af bilag 3 fremgår også, om forrangsgodkendte ansøgere har bopæl i skolens gymnasiesamarbejde, eller i et andet område. Desuden fremgår skolens endelige kapacitet, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fastsat, samt transporttiden for de ansøgere, der ikke fik forrang men havde længst til skolen og opnåede plads. Hvis skolen havde plads til alle sine 1. prioritetsansøgere, fremgår ingen transporttid, idet ansøgere med forrang havde fået plads på skolen uanset om deres ønske om forrang var blevet godkendt.
I nedenstående tabel vises en oversigt over kapacitet, godkendte forrangsansøgere og deres bopælsområde samt længste transporttid for de fem profilgymnasier i 2024 i Region Hovedstaden.
| 2024 | Kapacitet | Bopæl i gymnasiesamarbejdet | Bopæl uden for gymnasiesamarbejdet | Længste transporttid |
| Det Internationale Gymnasium, hhx | 360 | 31 | 66 | Alle 1. prio optaget |
| Rysensteen Gymnasium, stx | 420 | 83 | 42 | 12 minutter |
| Frederiksberg Gymnasium, stx | 232 | 67 | 51 | 8 minutter |
| Aurehøj Gymnasium, stx | 266 | 66 | 68 | 29 minutter |
| Sankt Annæ Gymnasium, stx | 261 | 158 | 103 | Har kun optaget profilansøgere |
Særligt vedrørende stx-profilgymnasierne bemærker administrationen, at transporttiden for ansøgere til stx-gymnasierne i Centrum er kort. Som det fremgår af tabellen ovenfor var transporttiden for ansøgere, der blev tildelt plads på baggrund af transporttid på Frederiksberg Gymnasium 8 minutter, og blandt ansøgere med 8 minutters transporttid blev der trukket lod, fordi skolen ikke havde plads til dem alle. Der er i Centrum i 2024 kun to offentlige gymnasier, der havde plads til ansøgere, der ikke havde søgt skolerne som 1. prioritet (Københavns åbne Gymnasium og Ørestad Gymnasium), og derfor har stx-ansøgerne, som ikke får plads på deres 1. prioritet reelt yderst vanskeligt ved at få plads på et andet offentligt stx-gymnasium end deres nærmeste. En væsentlig del af pladserne på stx i Centrum anvendes til forrangsansøgere, som bor uden for Centrum, hvilket fremgår af bilag 3.
Vedrørende Det Internationale Gymnasiums profil på hhx bemærker administrationen, at profilen ikke har haft praktisk betydning for elevfordelingen i 2023 eller 2024. Dette skyldes, at skolen har haft plads til alle sine 1. prioritetsansøgere, og det derfor er uden betydning, om ansøgere tildeles forrang eller ej. På Sankt Annæ Gymnasium, som udbyder stx, fastlægger Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kapaciteten således, at der ikke kan optages ansøgere, der ikke har fået godkendt en profilansøgning. Og på Aurehøj Gymnasium, som ligeledes udbyder stx, er transporttiden relativt lang i betragtning af, at skolen ligger i en kommune, hvor der er fire stx-gymnasier. Dog bemærkes, at alle fire af disse gymnasier i 2024 har haft flere 1. prioritetsansøgere, end der var plads til, og nogle ansøgere også i dette område derfor ikke har kunnet tildeles plads i deres lokalområde.
Børne- og Undervisningsministeriets notat "Resultater af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannelser i 2024" af 16. maj 2024 viser, at det i Region Hovedstaden var 91 % af ansøgerne til stx, som fik plads på deres 1. prioritet, mens det for ansøgere med bopæl i Frederiksberg Kommune kun var 86 % og Københavns Kommune var 84 %. Gennem sin dialog med borgere og behandlingen af klager fra ansøgere i 2024, er administrationen bekendt med, at afviste stx-ansøgere med bopæl på Frederiksberg har fået tildelt plads på gymnasier væsentligt længere væk, herunder blandt andet Høje-Taastrup Gymnasium, idet transporttiden fra deres bopæl til skolen er mindre end 45 minutter.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24051868
Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet 2024
Bilag 2: Faktaark - særlige profiler 2024
Bilag 3: Forrangsansøgere pr gymnasiesamarbejde 2024
Udvalget for erhvervsuddannelser indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen 2024 blev der afsat 3 mio. kr. til pulje for uddannelse. Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på deres møde den 5. februar 2024 administrationens forslag til prioritering af indsatser under den regionale udviklingsstrategi, der skal finansieres af puljen for uddannelse. Det blev besluttet at prioritere indsatser under målsætningen "kompetencer til den grønne omstilling og til regionens velfærdstilbud" herunder særligt faglærte kompetencer. Det blev desuden besluttet, at det midlertidige udvalg for erhvervsuddannelser kvalificerer konkrete projekter og tiltag forud for beslutningen i udvalget for trafik og regional udvikling.
I denne sag præsenteres indsatsen og forslag til udmøntning af de 3 mio. kr. Regionsrådet har uddelegeret kompetencerne til at godkende midler fra udvalgspulje 2024 til uddannelse til udvalget for trafik og regional udvikling.
På mødet holder enhedschef Lise Lotte Toft et oplæg for udvalget om indsatsen.
Udvalgspuljen for uddannelse skal ifølge budgetaftalen for 2024 bl.a. understøtte projekter, som sikrer gode uddannelsesmuligheder og stærke faglærte kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, da de faglærte kompetencer er altafgørende for at komme i mål med den grønne omstilling, samt have de nødvendige medarbejdere til at løfte velfærdsopgaven inden for social- og sundhedsområdet. Det skal ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre relevante aktører. Det er udviklingsmidler, der er med til at understøtte og drive realiseringen af den regionale udviklingsstrategi.
Efter udvalgets drøftelse og prioritering af indsatser på uddannelsesområdet på mødet den 5. februar 2024, har administrationen arbejdet videre med indsatserne. Administrationen har bl.a. været i dialog med parter fra erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter om udfordringer på erhvervsuddannelserne samt løsninger, hvor regionen kan gøre en forskel. Her blev udfordringer med frafald fra uddannelserne særligt påpeget. Ca. 40% af eleverne på en erhvervsuddannelse falder fra uddannelsen igen.
Udvalget for erhvervsuddannelserne har på baggrund heraf besluttet, at fokus for projektet skal være indenfor aktiviteter, som arbejder med at hindre frafald på erhvervsuddannelserne. Administrationen har ifm. udvikling af projektet været i dialog med alle erhvervsskoler i regionen, som har haft mulighed for at indsende projektforslag.
I nedenstående præsenteres indsatsen og det indstillede projekt. I bilag 1 til sagen er indsatsen udfoldet yderligere.
Faglærte kompetencer til den grønne omstilling og til velfærdstilbud
Indsatsen skal understøtte målsætningen i den regionale udviklingsstrategi om at "Arbejdsmarkedet oplever reduceret mangel på arbejdskraft inden for det grønne område og velfærdsområdet". Indsatsen skal understøtte målsætningen ved at sikre flere faglærte gennem øget gennemførsel på erhvervsuddannelserne. Indsatsen foreslås udmøntet til projektet "Stærk igennem" (bilag 1). Projektet "Stærk igennem" vil gennemføre et helskoleprojekt med fokus på trivsel og gennemførsel på erhvervsuddannelserne. Projektets formål er at støtte særligt de yngre elevers tilknytning til uddannelsen på grundforløb 2 (gf2) og højne deres faglige og sociale trivsel. Projektet tager udgangspunkt i forskningsprojektet "Os i Branchen", hvor der blev skabt viden om, hvad der skal til for at flere elever gennemfører gf2. Fokus vil særligt være på opstarten på gf2 samt på overgangen til hoveduddannelse. Projektet løber i årene 2025-2027, og NEXT Uddannelse København ligger selv en medfinansiering på 750.000 kr.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling godkendt udmøntningen af i alt 3 mio. kr. fra puljen for uddannelse under den regionale udviklingsstrategi.
Der udmøntes i alt 3 mio. kr. til et indsatsområde under den regionale udviklingsstrategi. Indsatsen løber fra 2025-2027. Midlerne tilsagnsbudgetteres.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Indstilles til godkendelsen | NEXT Uddannelse København | 3 mio. kr. | 3 år | Pulje for uddannelse i budgetaftale 2024 |
Administrationen vil lave en nyhed om projektet sammen med ansøger.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24053338
Bilag 1: Bilag 1 - indsatsbeskrivelse Stærk igennem
Udvalget for erhvervsuddannelser indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet i Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2020 ialt 20 mio. kroner til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte over en 4-årig periode (2021 – 2024). Formålet med rammeprogrammet er at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne, flere faglærte inden for uddannelser der fører til beskæftigelse og færre unge udenfor uddannelse og beskæftigelse. Heraf er der ca. 1 mio. kr. tilbage.
Samtidigt er der afsat midler til medfinansiering af uddannelsesprojekter ved den europæiske socialfond, hvoraf der er et restbeløb på 0,3 mio. kr.
Administrationen anbefaler, at restmidler fra Fremtidens Faglærte og fra medfinansiering af socialfondsmidler bruges til to projekter om frafald på erhvervsskolerne.
Udvalget for erhvervsuddannelserne anbefalede på deres møde d. 13. august 2024 udvalget for trafik og regional udvikling af godkende de indstillede projekter.
I henhold til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre kan regionsrådet med henblik på at understøtte den regionale udviklingsstrategi yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. En af målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi er, at sikre kompetencer til den grønne omstilling og velfærdstilbud, herunder særligt faglærte kompetencer, som er afgørende for begge sektorer.
Regionens analyse Uddannelse i tal 2024 (bilag 1) viser, at der særligt er to udfordringer for at sikre flere faglærte i Region Hovedstaden: en øget tilgang til uddannelserne og et mindsket frafald. Tilgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i Region Hovedstaden er de seneste år stagneret omkring 13-14%. Regionsrådet bevilgede i 2022 midler gennem socialfonden til en fortsættelse af Copenhagen Skills, som har fokus på både overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne, men som noget nyt også på overgangen fra FGU og fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne. Copenhagen Skills er en effektiv og populær indsats, som ifølge deres netop udførte midtvejsevaluering, bidrager til at give regionens unge et bedre kendskab til de erhvervsfaglige uddannelser.
Manglen på faglærte forværres af, at knap 40% af eleverne, som starter på en erhvervsskole, dropper ud af deres uddannelse. Ca. 50% af dem starter ikke på en ny erhvervsuddannelse, og således ender hver femte af dem, som starter på en erhvervsuddannelse, ikke som faglærte.
Udvalget for erhvervsuddannelserne har på baggrund af drøftelser i udvalget besluttet, at årets indsatser skal rettes mod at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne. Uddannelse i tal viser, at frafaldet særligt sker i overgangene mellem forløbene. De mange skift i uddannelsen gør det svært at skabe relationer og gode sociale miljøer. Desuden har unge elever med risikofaktorer som diagnoser og social udsathed større risiko for at droppe ud.
Administrationen har været i dialog med alle erhvervsskoler i regionen om muligheden for at indsende et forslag til et projekt om mindsket frafald på erhvervsskolerne.
Indkomne projektforslag
Hotel- og Restaurantskolen, januar 2025 - april 2027, budget 783.000 kr., heraf 180.000 kr. i egenfinansiering og 603.000 kr. fra regionen (bilag 2).
Projektets formål er at sikre bedre gennemførsel på erhvervsuddannelserne med et særligt fokus på at hindre frafald mellem forløbene, særligt blandt den yngre målgruppe. Dette vil de gøre ved bl.a. at arbejde med trivsel og fastholdelse på uddannelserne og ved at give eleverne et bedre kendskab til de brancher, de kommer ud i.
Niels Brock, januar 2025 - december 2026, budget 948.000 kr., heraf 220.000 kr. i egenfinansiering og 728.000 kr. fra regionen (bilag 3).
Projektets formål er at sikre både øget rekruttering og bedre fastholdelse på erhvervsuddannelserne gennem oprettelse af en ny EUX-profil med fokus på grøn omstilling og cirkulær økonomi. Niels Brock har de seneste år haft stor succes med at oprette nye studieretninger på deres uddannelser, som både har styrket rekrutteringen til skolen og samtidig øget gennemførslen. Den nye studieretning vil have et grønt fokus på den merkantile EUX, hvor koblingen til en grøn omstilling hidtil har været mangelfuld ifølge en ny analyse fra DEA.
Administrationen anbefaler udvalget at indstille begge projekter til støtte, da de vurderes til at kunne bidrage til både gennemførsel på erhvervsuddannelserne, og for projekt nr. 2 også til rekruttering og kompetencer til den grønne omstilling.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 0,6 mio. kr. til projekt med Hotel- og Restaurantskolen og 0,7 mio. kr. til projekt med Niels Brock.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 0,6 mio. kr. til projekt med Hotel- og Restaurantskolen og 0,7 mio. kr. til projekt med Niels Brock.
Midlerne kommer fra midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og fra midler afsat til medfinansiering af socialfondsprojekter indenfor uddannelse bl.a. til projekter, som skal sikre flere faglærte. Midlerne kan tilsagnsbudgetteres.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Indstilles til godkendelse | Hotel- og Restaurantskolen | 0,6 | 2,5 år | 0,3 mio. kr. fra midler afsat til medfinansiering af socialfondsprojekter 0,3 mio. kr fra midler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 |
| Indstilles til godkendelse | Niels Brock | 0,7 | 2 år | 0,7 mio. kr. fra midler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget d. 5. november 2024 og regionsrådet d. 12. november 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24056472
Bilag 1: Bilag 1 Uddannelse i tal 2024
Bilag 2: Bilag 2 Hotel og Restaurantskolen
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København har ved mail af 6. september 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT (bilag 1).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne jf. bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT
NEXT Uddannelse København planlægger at ændre den stedlige placering af udbuddet af grundforløb 2 og hovedforløbet på fitnessuddannelsen. Fitnessuddannelsen ønskes flyttet fra Rebslagervej 11, 2400 København NV til Vej-lebrovej 65, 2635 Ishøj pr. 1. august 2025.
Da eneste anden udbyder af fitnessuddannelsen er Hansenberg i Kolding, har NEXT ikke foretaget høring af andre godkendte udbydere, da der ikke er andre udbydere i det umiddelbart omkringliggende område. Ændringen af den stedlige placering af udbuddet forventes derfor ikke at have nogle konsekvenser for allerede eksisterende udbud.
NEXT har gennem de seneste år arbejdet med at styrke eud-udbuddet i Ishøj for at skabe et endnu mere attraktivt uddannelsestilbud i kommunen for både unge og voksne. Flytningen af fitnessuddannelsen bidrager til at skabe et endnu mere mangfoldigt og bæredygtigt uddannelsesmiljø i Ishøj og omegnskommunerne. Ønsket om den ændrede stedlige placering skal dertil også ses i lyset af, at NEXTs gymnasiale uddannelser er flyttet fra Sydkysten Gymnasium i Ishøj til det nye Enghøj Gymnasium i Hvidovre i forbindelse med en fusion med optag af elever pr. august 2024. I forbindelse med fusionen opfordrede Region Hovedstaden ligeledes NEXT til at se på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddene i Ishøj.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det ikke har konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte det nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor NEXT Uddannelse Københavns naturlige udbudsområde. Det vurderes desuden, at flytningen ikke vil være uhensigtsmæssigt belastende for nuværende eleverne, idet uddannelserne ikke flyttes geografisk langt væk.
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. I forbindelse med godkendelse af høring om flytning af de gymnasiale uddannelser fra Ishøj til det nye Enghøj Gymnasium i Hvidovre, opfordrede regionsrådet på deres møde d. 12. december 2023, NEXT til at se på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet i Ishøj, for fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området. Regionsrådet ser derfor positivt på, at NEXT nu flytter udbud til Ishøj, og håber, at NEXT fortsat vil have et fokus på styrkelse af uddannelsesmiljøet i Ishøj.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (billag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering udbuddet af fitnessuddannelsen på NEXT.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024, forretningsudvalget d. 5. november 2024 og regionsrådet d. 12. november 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24058595
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Det Socialistisk Folkeparti – SF indstillede ændringsforslag til indstillingen.
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: F (1), i alt 1
Imod stemte: A (2), C (3), V (1), O (1), Ø (2), i alt 9
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 10
Hermed bortfaldt ændringsforslaget.
Forpersonen satte indstillingen til afstemning, og et enstemmigt udvalg anbefalede indstillingen videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagens beslutning er herefter:
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet den 27. august 2024 behandlede regionsrådet medlemsforslag fra SF – Socialistisk Folkeparti - om at skrive til ministeren om at ophæve arealreservationen på Ring 5 korridoren.
Regionsrådet besluttede at sende spørgsmålet om den videre proces for sagen vedr. Ring 5 i udvalget for trafik og regional udvikling med henblik på at drøfte handlemuligheder i forhold til Ring 5 korridoren, inden sagen igen skal behandles i regionsrådet.
Ring 5
I Fingerplan 2019 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) er der udlagt en transportkorridor fra Køge til Helsingør. Transportkorridoren kaldes Ring 5, og arealerne har været reserveret siden 1973 til, at der på et tidspunkt eventuelt kan blive etableret infrastruktur f.eks. en motorvej eller andre former for anlæg. Motorvejen er tænkt til aflastning trafikken i forstæderne særlig på Motorring 3 og Ring 4 samt på Helsingørmotorvejen og Køge Bugt motorvejen, ved at lede vejtrafikken i en større bue uden om København. Det gælder både den regionale trafik i området, men også den internationale lastbiltrafik mellem Tyskland og Sverige, hvoraf en del benytter Helsingør-Helsingborg forbindelsen.
Ring 5 består af to dele - Ring 5 Syd, der går fra Køge til Frederikssundsvej samt Ring 5 nord fra Frederikssundsvej til Helsingør.
Ring 5 Syd er et af de 10 VIP-projekter, som regionen sammen med kommunerne i KKR H har vedtaget at arbejde sammen om at få gennemført. Region Hovedstaden bevilligede som led i budget 2019 1 mio. kr. til en forundersøgelse af Ring 5 syd. Kommunerne Ishøj, Ballerup, Vallensbæk, Høje Taastrup og Køge bidrog økonomisk til arbejdet, som blev gennemført af Vejdirektoratet. Forundersøgelsen tog udgangspunkt i to overordnede linjeføringer. En Ring 5 linje, som forløber i den reserverede transportkorridor, og en vestlig linjeføring (Ring 5½). Hovedkonklusionen er, at Ring 5 linjeføringen er den bedste case ud fra en samfundsøkonomisk og miljømæssig betragtning, mens de trafikale effekter af de to linjeføringer er stort set enslydende.
Sideløbende med forundersøgelsen for en Ring 5 Syd er der udarbejdet en analyse og et beslutningsgrundlag for indsnævring af den reserverede transportkorridor for Ring 5 Nord mellem Frederikssundsvej og Helsingør. Analysen viser, at der er mulighed for at indsnævre korridoren nogle steder.
Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet viser, at der i 2035 forventes at blive kørt 310.000 bilture dagligt i hovedstadsområdet. Det er en stigning på 7% i forhold til i dag og vil betyde stigende trængsel på vejene, særlig Motorring 3 vil blive yderligere belastet.
Der har gennem mange år været modstand mod Ring 5, særlig fra gruppen "Nej til ring 5" og de nordsjællandske kommuner. Modstanden skyldes primært ønsket om at bevare naturen, men også hensyn til beskyttelse af landsbyer og bymiljøer mod støj og luftforurening samt et ønske om mulighed for at anvende arealerne til andre formål.
Da Ring 5 er en arealreservation i et landsplandirektiv (Fingerplan 2019) er det kun staten, der kan ophæve reservationen. I marts 2023 stillede en række folketingsmedlemmer udenfor regeringspartierne forslag om at ophæve arealreservationen for henholdsvis Ring 5 syd og Ring 5 nord. Forslagene blev ikke vedtaget.
Såfremt Folketinget på et tidspunkt i forbindelse med revision af Fingerplan 2019 vælger at ophæve arealreservationen til Ring 5 vil der skulle tages stilling til, hvad arealet kan anvendes til. Kommunerne vil herefter som led i deres kommuneplanlægning kunne planlægge for arealerne i overensstemmelse med det nye landsplandirektiv.
VIP-projekter
Region Hovedstaden har til opgave at bidrage til at styrke mobilitet og forbindelser på tværs i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden (KommuneKontaktRådet for Hovedstaden) har indgået en aftale om at arbejde sammen om at fremme 10 infrastrukturprojekter, således at der bliver afsat statslige midler til realisering af projekterne. Aftalen betyder, at alle kommunerne og regionen bakker op om alle 10 projekter, også selvom ikke alle projekter er lige vigtige for alle kommuner - der er indgået en slags musketéred. Sagen blev behandlet af regionsrådet d. 15. november 2016. Den samlede oversigt over VIP-projekterne fremgår af bilag 1, hvor den sydlige del af Ring 5 er et af de prioriterede projekter.
I 2021 blev Infrastrukturplan 2035 vedtaget i Folketinget, og otte af de 10 VIP-projekter er med i infrastrukturplanen, enten som fuldt finansierede eller ved at der er afsat midler til yderligere analyser. To af VIP-projekterne er ikke medtaget infrastrukturplanen - Ring 5 Syd samt forlængelse af metroen fra Københavns Syd (før Ny Ellebjerg) til hhv. Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum, samt til Bispebjerg (se bilag 1).
Kommunerne og regionsrådsformanden mødes årligt for at gøre status og holde fokus på VIP-projekterne og Infrastrukturplan 2035’s øvrige projekter af betydning for hovedstadsområdet. Projekterne har fremdrift på forskellig vis eller er på forskellige stadier af analyse eller anlæg. Der arbejdes derfor med forsat interessevaretagelse for at sikre gennemførelsen af projekterne.
Resultaterne af den igangværende ”Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet” forventes af blive præsenteret for KKR Hovedstaden og udvalget for trafik og regional udvikling primo 2025. På denne baggrund forventes der at blive igangsat en proces med KKR Hovedstaden om udpegning af nye VIP-projekter. Disse vil kunne omfatte både infrastrukturanlæg og mobilitetsløsninger med betydning for at sikre sammenhængende og bedre mobilitet på tværs af regionen med mindre støj, trængsel og klimabelastning til følge.
Handlemuligheder
Ønsker Region Hovedstaden at arbejde videre for en ophævelse af arealreservationen for Ring 5, bør regionen sætte et punkt på et kommende møde for KKU Hovedstaden, hvor det kan drøftes, om der skal rettes en fælles henvendelse fra kommunerne og regionen til staten om ophævelse af arealreservationen.
I foråret 2025, når resultaterne af mobilitetsanalysen foreligger, forventes der at blive igangsat en proces i samarbejde med KKR Hovedstaden om at udpege nye VIP-projekter. I den forbindelse kan de nuværende VIP-projekter, herunder Ring 5 syd, blive drøftet.
Såfremt udvalget beslutter at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at give regionrådsformanden mandat til at tage kontakt til KKR formandskabet om at rette henvendelse til staten om ophævelse af arealreservationen for Ring 5, vil sagen sendes videre til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet.
Kommunerne og staten er planlægningsmyndighed for arealerner og i forhold til Ring 5 korridoren inden for rammerne af Fingerplan 2019. Regionen indgår i aftalen om de 10 VIP-projekter og derfor er det nødvendigt at samarbejde med kommunerne og KKR Hovedstaden.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24054346
Bilag 1: VIP infrastrukturprojekter i hovedstaden_KKR_Fælles kommunikations-faktaark_2024_K5
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling udmøntede den 31. oktober 2023 3,5 mio. kr. til at gennemføre fremkommelighedsprojekter, hvor administrationen fik kompetencen til udvælge fremkommelighedsprojekterne, inden for en prioriteret ramme, som understøtter den regionale udviklingsstrategis ambition om at løse udfordringen med trængsel for busserne. Baggrunden var, at der var udarbejdet et fremkommelighedskatalog i 2023 i samarbejde med Movia og en ekstern rådgiver, for at lokalisere potentielle projekter (bilag 1). Midlerne blev afsat til at realisere projekterne.
Med denne sag får udvalget en status for anvendelsen af midler til fremkommelighedsprojekter.
Region Hovedstaden arbejder på at sikre gode forbindelser, som kan være et alternativ til bilen. Derfor har regionen arbejdet med fremkommelighed for busser, bl.a. ved at udarbejde et busfremkommelighedskatalog, som kan hjælpe med at løse udfordringen med busser, der sidder fast i trængslen på vejene. Busfremkommelighedskataloget er brugt aktivt i forhold til at tage yderligere kontakt til kommuner og høre, om de har interessere i at gennemføre de konkrete projekter. Det har betydet, at flere af projekterne fra fremkommelighedskataloget nu bliver realiseret.
Det blev i sagen den 31. oktober 2023 besluttet, at administrationen skulle prioriterer tildeling af midlerne til fremkommelighedsprojekter vægtede efter tre kriterier;
1. Busfremkommelighedsprojekter med støtte fra Trafikstyrelsens pulje for busfremkommelighed.
2. Busfremkommelighedsprojekter med kommuner uden støtte fra Trafikstyrelsen.
3. Projekter, der kan nedbringe transporttiden til den kollektive rejse dvs. hvis turen til og fra stoppestedet kan gøres kortere i tid, så den samlede rejse bliver kortere.
Der har været ansøgningsfrist for midlerne til fremkommelighedsprojekter for 2025 den 15. august 2024. Der er kommet syv nye projekter ind, og der er i alt givet tilsagn om midler for ca. 2,1 mio. kr. til 10 projekter i 10 forskellige kommuner. De resterende midler kan søges af kommunerne til andre fremkommelighedsprojekter.Der er dialog med Frederikssund, Allerød, Hørsholm og Ballerup Kommuner om nye projekter. Kommunerne i Region Hovedstaden orienteres om, at der stadigvæk er midler. Ansøgningsfristen for de resterende midler er den 1. december 2024.
Fremkommelighedsprojekter
I sagen til udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023 blev der nævnt tre projekter, som gennemføres i 2024.
Der er yderligere syv forskellige projekter for regionale busser i syv forskellige kommuner.
4. BRT projekter som øger fremkommelighed for linje 600S, 380R og 65E i Hillerød Kommune (kriterie 1)
Regionsrådet godkendte den 18.april 2023 2.675.000 kr. til to BRT projekter i Hillerød på april mødet i 2023, og da der mangler 55.000 kr. i forhold til det Region Hovedstaden har lovet at støtte med, som afsættes fra disse fremkommelighedsmidler i denne sag. Samlet set i BRT projekterne bidrager Region Hovedstaden med 25%, Trafikstyrelsen med 50% og Hillerød Kommune med 25 %.
5. Ændring af venstresvingsbanen for 250S i Frederiksberg Kommune (kritierie 2) fra fremkommelighedskataloget
Ændringen skal være med til at mindske bussens forsinkelse i trafikken. Projektet i Frederiksberg Kommune forventes at koste 400.000 kr. Regionen medfinansierer med 200.000 kr.
6. Busprioritering i lyssignal for linje 400S i Lyngby-Taarbæk Kommune (kriterie 2)
Der er i dag busprioritering i anlægget, som skal opgraderes til 4G, så det kan fungere fremadrettet. Projektet i Lyngby-Taarbæk koster ca. 44.000 kr. Regionen medfinansierer 22.000 kr.
7. Forundersøgelse for fremkommelighed for linje 600S og 310R i Slangerup (kriterie 2) fra fremkommelighedskataloget.
Det skal undersøges, hvordan rejsetiden ved Slangerup Rutebusterminal kan reduceres for nogle passagerer, som kører med 600S og 310R. Projektet koster 100.000 kr. Movia og regionen betaler 25 % hver, Frederikssund kommune betaler 50%.
8. Ændring af ruten så 250S kan komme hurtigere frem i Københavns Kommune (kriterie 2) fra fremkommelighedskataloget
Et stoppested flyttes, som forkorter rejsetiden og bussens fremkommelighed øges. Der kan spares 25-35 sekunder for 250S i retning mod Bagsværd. Projektet i Københavns Kommune er estimeret til at koste 350.000-600.000 kr. Der er givet tilsagn på op til 600.000 kr.
9. Cykelparkering ved Harreshøi ved 390R i Helsingør Kommune (kriterie 3)
Formålet er at øge oplandet, så flere vil cykle til stoppestedet, og at benyttelsen af stoppestedet vil øges. Projektet er estimeret til at koste 50.000 kr. Regionen medfinansierer 25.000 kr.
10. Forbindelse til stoppested for 500S i Albertslund Kommune (kriterie 3)
Regionen medfinansierer adgang til nyt stoppested for 500S (trapper og ramper) samt cykelparkering. Formålet er, at øge tilgængeligheden til stoppestedet ved at der også kan cykles til stoppestedet, så brugen af stoppestedet øges. Regionen medfinansierer 216.500 kr.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om anvendelse af fremkommelighedsmidlerne til efterretning.
Nedenstående er en samlet oversigt over hvordan midlerne fordeles på de enkelte projekter.
| Beskrivelse | Kommune | Projekt (Total) | Puljemidler (kr.) | Kommunens andel (kr.) | Regionens andel (kr.) | Anlægsår |
1. Prioritering i lyssignaler for linjerne 310R, 320R og 65E | Frederikssund | 3 mio. kr. | 1,5 mio. kr. (Trafikstyrelsen) | 0,75 mio. kr. | 0,75 mio. kr. | 2024 |
2. Prioritering i lyssignal for linje 310R | Allerød | 75.000 | Drifts-abonnement på 8.500 kr. / årligt | 75.000 | 2024 | |
3. Prioritering i lyssignal for linje 40E | Ballerup | 180.000 | Finansierer udskiftning af styreapparatet | 180.000 | 2024 | |
| 4. BRT projekter som øger fremkommelighed for 600S, 380R, 65E fremkommelighed | Hillerød | 55.000 | 2025 | |||
5. Ændring af venstresvingsbane for 250S for at øge busfremkommelighed | Frederiksberg | 400.000 | 200.000 | 200.000 | 2025 | |
6. Busprioritering i lyssignal for 400S | Lyngby- Taarbæk | 44.000 | 22.090 | 22.090 | 2025 | |
7. Forundersøgelse Fremkommelighed for 310R og 600S i Slangerup | Frederikssund | 100.000 | 25.000 (Movia) | 50.000 | 25.000 | 2024 |
8. Ændring af ruten på 250S så bussen kommer hurtigere frem | København | 600.000 | 600.000 | 2025 | ||
9. Cykelparkering ved Harreshøj linje 390R | Helsingør | 50.000 | 25.000 | 25.000 | 2025 | |
10. Forbindelse til stoppested for 500S | Albertslund | 1.632.500 | 1.416.250 | 216.250 | 2025 | |
| I alt | 2.148.340 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23066947
Bilag 1: Katalog for busfremkommelighed Region Hovedstaden
Den 17. august 2021 besluttede regionsrådet at ændre driften på buslinje 150S og 15E, således at buslinje 150S betjener Forskerparken og får øget aftendrift samt, at buslinje 15E vender ved DTU Lyngby. Ændringerne trådte i kraft i marts 2024 i forbindelse med overgangen til den nye el-kontrakt.
Ændringerne har givet nogle uforudsete kapacitetsudfordringer i morgentimerne i retning mod Kokkedal. Altså der har været så mange passagerer i busserne, at der ikke har været plads til alle .Særligt pendlere til Forskerparken har været ramt, da de skal med 150S. Det bemærkes, at bus 15E og 150S er højfrekvente linjer, hvilket gør, at ventetiden på den næste bus har været begrænset.
Administrationen og Movia har ændret i driftsmønsteret, så driften passer til efterspørgslen. Det er gjort ved, at der midlertidigt fra den 2. september og frem til december er forlænget fire afgange i morgentimerne til Forskerparken. Fra december konverteres de fire forlængede afgange med 15E til syv afgange med150S. De gøres for at sikre et genkendeligt produkt for passagerne og give flest mulige afgange i den tid, hvor der er flest passagerer.
Driftsændringen giver lidt færre afgange mod København i morgentimerne. Movia har analyseret passagertallene, der viser, at det ikke vil give kapacitetsudfordringer i retning mod København. Driftsændringerne ændrer ikke på tilskudsbehovet til linjerne.
Administrationen og særligt Movia har modtaget en betydelig mænge henvendelser fra frustrerede passagerer frem til omlægningen den 2. september, hvorefter de nærmest er forsvundet. Administrationen holder sammen med Movia fortsat øje med udviklingen på linjerne.
24066255
Udvalget for trafik og regional udvikling modtager den kvartalsvise ”Status på letbanebyggeriet”, som tilbyder et letlæseligt grafisk overblik over fremdriften på anlægsarbejdet og skinnelægningen, suppleret med en opsummerende tekst for hver kommune. Vedhæftet er Status på letbanebyggeriet for 3. kvartal 2024.
24017445
Bilag 1: Status på letbanebyggeriet, august 2024
Der blev den 9. oktober 2024 bragt et debatindlæg i A4 Uddannelse af Anita Lindquist Henriksen, rektor for Københavns VUC, og Jeppe Rosengård Poulsen, direktør for SOSU H. Indlægget sætter fokus på brobygning, som kan få flere til velfærdsområdet (bilag 1). De fremhæver i debatindlægget projektet "Nye broer til flere faglærte", som er et projekt mellem de to uddannelsesinstitutioner og Region Hovedstaden.
Bilaget er lukket af opretshavmæssige årsager.