Bilag 1: BILAG 1 - Udfordringer med implementeringen af Røgfri SkoletidAdministrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
POLITISK BESLUTNING
Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fik ved mødet den 28. september 2023 et oplæg fra administrationen om Sundhedsstyrelsens rapporter vedrørende sygdomsbyrden i Danmark. I rapporterne redegøres der for betydningen af en række risikofaktorer og sygdomme på både levetid, omkostninger i sundhedsvæsenet og produktionstab. De centrale budskaber fra Sundhedsstyrelsens rapporter er, at rygning er den risikofaktor, som har størst betydning i forhold til både tabte leveår, omkostninger i sundhedsvæsenet samt produktionstab for samfundet. Blandt de inkluderede sygdomme er det depression og muskelskeletsygdomme, som er forbundet med såvel de største udgifter i sundhedsvæsenet som med produktionstab i samfundet som helhed. På den baggrund identificerede udvalget to mulige nye regionale fokusområder på forebyggelsesområdet:
På udvalgsmødet d. 2. november 2023 havde udvalget derfor en indledende drøftelse af de to foreslåede fokusområder, hvorefter udvalget bad om en yderligere kvalificering af disse. Med udgangspunkt i kvalificeringen vil udvalget beslutte, hvilket af de to nye fokusområder regionen skal arbejde videre med i 2024 og fremefter.
SAGSFREMSTILLING
Med denne sag præsenteres udvalget for en kvalificering af de to mulige nye fokusområder med fokus på meningsgivende og effektfulde forebyggelsesinterventioner, som kan gennemføres med afsæt i regionens rolle og ansvar på forebyggelsesområdet.
Udvalget bliver på mødet også præsenteret for et fagligt oplæg af Charlotta Pisinger, professor i tobaks- og nikotinforebyggelse på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF). Charlottas oplæg omhandler fokusområdet ”Unge og nikotinprodukter”.
Specialkonsulent Gry Sidenius fra Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen i Center for Sundhed (CSU) vil deltage under oplægget og den efterfølgende spørgerunde.
”Unge og nikotinprodukter”
Udvalget er tidligere blevet orienteret om, at vi i Danmark ser en stigning i antallet af børn og unge i alderen 15 til 29 år, der bruger mindst ét tobaks- og nikotinprodukt, enten hver dag eller lejlighedsvist. Stigningen kan særligt tilskrives den større andel af børn og unge, der bruger e-cigaretter og røgfri nikotinprodukter. Desuden bruger en stor andel af børn og unge også produkterne i skole- og undervisningstiden.
Målgruppen for fokusområdet
På udvalgsmødet d. 2. november 2023 fremsatte udvalget et ønske om at specificere målgruppen for regionens arbejde med fokusområdet ”unge og nikotinprodukter” til unge helt ned til 13 år.
Flere eksperter på området peger imidlertid på, at unge er mere eksperimenterende og risikovillige i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Dertil er andelen af børn og unge i grundskolen, der bruger nikotinprodukter, mindre end på ungdomsuddannelserne. Endelig er det kommunerne, der har ansvar for det forebyggende arbejde på grundskolerne. Det vurderes derfor at være uhensigtsmæssigt, hvis regionen tager direkte kontakt til grundskolerne i forbindelse med iværksættelsen af en forebyggelsesintervention på området. Ungdomsuddannelserne har regionen derimod mulighed for og gode erfaringer med at kontakte direkte. På baggrund af ovenstående er der derfor umiddelbart et større potentiale og behov for at fokusere på ungdomsuddannelserne i arbejdet med at reducere unges brug af nikotinprodukter. Ungdomsuddannelser skal i denne forbindelse forstås som både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
Evidensbaserede interventioner
Der findes endnu ingen evidensbaserede interventioner vedrørende forebyggelse af de unges brug af røgfri nikotinprodukter, såsom snus og nikotinposer, da produkterne stadigvæk er nye og kontinuerligt udvikles. Eksperter fra Vidensråd for Forebyggelse og Røgfri Fremtid mener imidlertid, at der kan drages væsentlige paralleller mellem traditionel tobaksforebyggelse og forebyggelse af brug af røgfri nikotinprodukter. Dertil påpeger de, at fremtidige forebyggelsesinterventioner skal passe på med at være for produktspecifikke, idet tobaksindustrien konstant opfinder nye produkter.
Den mest effektive tobaksforebyggelse opnås gennem multikomponente interventioner, der kombinerer både strukturelle og lokale tiltag. Strukturelle tiltag der virker, og som påvirker børn og unges adfærd, er ifølge Vidensråd for Forebyggelse en markant prisstigning på tobaksprodukter, reklameforbud, håndhævelse af forbud mod salg af tobak til mindreårige samt håndhævelse af rygeforbud på skolernes matrikler, idet især rygeforbud i skolen forebygger, at børn og unge begynder at ryge. Lokale indsatser, der virker, er ifølge Vidensråd for Forebyggelse flerstrengede indsatser i skolen, hvor der er fokus på flere samtidige elementer såsom forældreinddragelse, røgfrie rammer på skolen, tilbud om hjælp til rygestop og arbejdet med at styrke de unge i at forstå og modstå social påvirkning. Ung til ung-indsatser, hvor unge er rollemodeller for andre unge, er også en indsats, der virker. De unge kan som rollemodeller påvirke den sociale norm og gøre ikke-rygning attraktivt. Dertil er veldesignede intensive mediekampagner også virksomme til at ændre den sociale norm og dermed forebygge rygestart hos børn og unge.
Røgfri Skoletid
Fra d. 31. juli 2021 blev Røgfri Skoletid et lovkrav på alle ungdomsuddannelser med optag af elever under 18 år. Ifølge loven omfatter Røgfri Skoletid alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler. Det er ifølge loven ikke tilladt, at eleverne ryger eller anvender andre tobaks- og nikotinrelaterede produkter i skoletiden. Dette gælder også, når eleverne har fritimer og befinder sig uden for skolens område. Hvorvidt lærere, medarbejdere og voksne besøgende skal omfattes af lovkravet, er overladt til lokal beslutning, men de må ikke ryge på skolens område.
Implementeringen af Røgfri Skoletid
Det har været op til den enkelte ungdomsuddannelse, hvordan de ville implementere Røgfri Skoletid. Det er derfor også meget forskelligt, hvordan ungdomsuddannelserne har valgt at gribe opgaven an, samt hvor mange ressourcer de har valgt at lægge i opgaven. Mange ungdomsuddannelser i regionen er – sikkert af mange grunde - ikke lykkedes med opgaven. Ungdomsuddannelsernes udfordringer med implementeringen af Røgfri skoletid er uddybet i bilag 1.
Nikotinfri Skoletid – en ny regional interventionspakke
Både eksperter fra Røgfri Fremtid og professor i tobaks- og nikotinforebyggelse, Charlotta Pisinger, påpeger, at der er behov for at genbesøge implementeringen af Røgfri Skoletid på regionale ungdomsuddannelser.
Administrationen foreslår derfor, at regionen på ny understøtter og kickstarter ungdomsuddannelsernes fokus på elevernes brug af tobaks- og nikotinrelaterede produkter med indsatsen Nikotinfri skoletid. Som indsatsens navn indikerer, vil der være fokus på alle tobaks- og nikotinrelaterede produkter, herunder også elevernes forbrug af cigaretter.
Den nye indsatspakke vil tage afsæt i den interventionspakke, som regionen tilbød 10 ungdomsuddannelser i skoleåret 2020/21 i forbindelse med indførelsen af Røgfri Skoletid. Den daværende interventionspakke, som skolerne var glade for at modtage, bestod af rådgivning og sparring til udarbejdelsen af en røgfri skole-politik, kickstart-møde og uddannelse af alle ansatte faciliteret af Kræftens Bekæmpelse, rygestopevents på skolen, økonomiske midler til en aktiv pausekultur samt diverse materialer til ophæng på skolerne. Der blev udarbejdet en erfaringsopsamling på interventionspakken i efteråret 2020, hvoraf det også fremgår, at ungdomsuddannelserne har brug for hjælp til at håndtere elevernes stigende forbrug af andre nikotinrelaterede produkter, herunder især elevernes forbrug af snus. Se erfaringsopsamlingen i bilag 2.
I udarbejdelsen af den nye interventionspakke Nikotinfri Skoletid vil administrationen desuden inddrage relevante samarbejdspartnere inden for området og især de unge selv i udformningen af indsatspakkens indhold. Administrationen vil ligeledes inkludere erfaringerne fra planlægningen, udviklingen og implementeringen af indsatsen ”Sammen om festen – ikke om alkoholen” under fokusområdet ”Unge og alkohol” samt den eksisterende viden og evidens fra den traditionelle tobaksforebyggelse for, hvilke lokale indsatser der virker.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at vælge fokusområdet ”Unge og nikotinprodukter”, da der her ses det største interventionsudbytte både under selve interventionsforløbet samt efter interventionens afslutning. Dertil er unge mennesker også en særligt vigtig målgruppe at arbejde med, da de tager deres sundhedsvaner med ind i voksenlivet.
”Medarbejdernes sundhed – sundhedsfremmende initiativer i arbejdstiden”
Udvalget er tidligere blevet informeret om at, en indsats i forhold til muskelskeletsygdomme kan være mere fysisk aktivitet i f.eks. arbejdstiden. Det er bevist, at sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet og er mindre syge. Dertil viser både internationale og danske studier, at sundhedsfremmende tiltag i arbejdstiden medfører en større medarbejdertrivsel, der samtidig også gør, at medarbejderne er mindre tilbøjelige til at skifte job. Et aktuelt eksempel på et sundhedsfremmende tiltag i Region Hovedstaden er Nordsjællands Hospitals tilbud om frivillig fysisk træning i arbejdstiden for alle ansatte på hospitalet. Dette initiativ viser, at tilbud om fysisk træning i arbejdstiden er muligt selv på et hospital, hvor størstedelen af personalet har patientkontakt og indgår i et vagtskifterul.
De følgende afsnit er udarbejdet på baggrund af administrationens sparring med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) i forhold til den forskningsbaseret viden på området vedrørende sundhedsfremmende initiativer i arbejdstiden.
Arbejdspladsen som arena for sundhedsfremmende initiativer
Arbejdspladsen er således en meget relevant arena for sundhedsfremmende tiltag, men den er også meget kompleks. Arbejdsmiljøet og konteksten på arbejdspladser er vidt forskellige, herunder også de lokale udfordringer og handlemuligheder for en egentlig intervention. En slagterimedarbejder oplever f.eks. andre gener i muskler og led som resultat af sit arbejde, end en kontormedarbejder gør. En virksom intervention skal dermed tilpasses målgruppen på den enkelte arbejdsplads. Derudover kan det være svært at overtale en arbejdsplads med timelønnede medarbejdere til at indføre en sundhedsfremmende intervention som f.eks. motion i arbejdstiden uden eksterne midler. Endvidere kan indførelsen af motion i arbejdstiden på en arbejdsplads betyde, at medarbejderne blot får mere travlt i den resterende arbejdsdag, fordi de har brugt 30 minutter på træning i arbejdstiden.
Erfaringer fra sundhedsfremmende initiativer i arbejdstiden
Gennem tiden har mange kunnet vise, at sundhedsfremme på arbejdspladsen kan fungere og rykke på relevante sundhedsparametre. Den store udfordring ligger dog efter interventionens levetid, hvor indsatsen typisk stopper igen på grund af manglende projektmidler og eksterne personalekræfter. Erfaringerne med de hidtidige interventioner viser også, at de typisk ikke er designet til den reelle kontekst på arbejdspladsen og således ikke er bæredygtige. Dertil er interventionerne ofte baseret på medarbejdernes egen motivation. De er et tillæg oveni arbejdsdagen, og interventionerne tager tid fra medarbejdernes produktive arbejde. Desuden tilvælges de sundhedsfremmende tiltag i arbejdstiden primært af de medarbejdere, som i forvejen er sunde.
Administrationens anbefaling
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen ikke, at Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vælger fokusområdet ”Medarbejdernes sundhed – sundhedsfremmende initiativer i arbejdstiden” som nyt fokusområde på forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden. Hvis udvalget ønsker yderligere kvalificering af mulighederne for sundhedsfremmende initiativer i arbejdstiden, kan et oplæg til et kommende udvalgsmøde om forskningsprojektet på Nordsjællands Hospital vedrørende fysisk aktivitet i arbejdstiden for alle ansatte være en mulighed.
KONSEKVENSER
Administrationen arbejder videre med det fokusområde, som udvalget udvælger på baggrund af indeværende sagsfremstilling.
ØKONOMI
Der er ikke afsat varige midler til arbejdet med "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Der blev i 2019 afsat 4 mio. kr. og i 2020 2 mio. kr. til arbejdet med "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Der er aktuelt ca. 1,5 mio. kr. tilbage i ikke disponerede midler til et nyt fokusområde og opfølgning på eksisterende fokusområder. Der er således behov for at søge om yderligere budgetmidler, hvis indsatserne på forebyggelsesområdet skal fortsætte efter midlernes udløb, og/eller hvis der ønskes afsat flere midler til det nye fokusområde.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 7. februar 2024.
Udvalget vil i foråret 2024 blive præsenteret for et forslag til konkretisering af indsatsen, herunder økonomi, under det fokusområde, som prioriteres med indeværende sag.
KOMMUNIKATION
Når udvalgets endelige beslutning om valg af nyt fokusområde under forebyggelsesområdet i regionen er omsat til konkrete indsatser, vil administrationen udarbejde en kommunikationsstrategi i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22019037
Bilag 1: BILAG 1 - Udfordringer med implementeringen af Røgfri Skoletid
Bilag 2: BILAG 2 - Evaluering af røgfri skoletid 2020 - Interventionspakke i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af beslutning i Regionsrådet d. 23. august 2022 skal regionen i 2024 foretage en kapacitetsudvidelse i speciallægepraksis inden for specialerne psykiatri og neurologi. Kapacitetsudvidelsen skal for hvert speciale ske i form af en konvertering fra deltids- til fuldtidspraksis. Med henblik på at etablere og opnå aktivitet i 2024 ønsker administrationen at annoncere muligheden for konvertering primo 2024.
Samarbejdsudvalget for speciallæger blev på møde 14. december 2023 forelagt administrationens forslag til princippapir for proces og rammer for konverteringerne med mulighed for at komme med bemærkninger. Bemærkninger er medtaget i sagen og præsenteres under sagsfremstillingen.
Det endelige forslag til princippapir skal godkendes af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
De efterfølgende sager (dagsordenspunkt 4 og 5) følger principperne i princippapiret. Hvis udvalget tiltræder indstillingerne i indeværende sag, vil beslutning om placering af kapaciteterne fremover blive afgjort administrativt, medmindre der opstår behov for at afvige fra de vedtagne principper. Udvalget vil ved administrative afgørelser blive orienteret via en meddelelsessag.
Formål med et princippapir
For at sikre ensartethed og gennemsigtighed i processen med at konvertere deltidspraksis i forbindelse med de af Regionsrådet planlagte kapacitetsudvidelser har administrationen udarbejdet et forslag til et princippapir herfor.
Administrationen har udarbejdet princippapiret (Bilag 1) efter input fra Foreningen af Praktiserende Speciallægers (FAPS) sekretariat. De foreslåede principper skal være retningsgivende for regionens beslutninger vedrørende både de forestående konverteringer i 2024 og fremtidige konverteringer indenfor speciallægepraksis. Derudover beskrives beslutningsprocessen og forslag til et muligt bedømmelsesudvalgs rolle heri.
Bærende princip om bedst mulig geografisk fordeling
Inden for speciallægehjælp inddeles regionen i fire planområder: Nord, Midt, Byen og Syd. Planområderne inddeles i to inddelinger, Øst og Vest, undtagen Byen, der inddeles i Vest og Bornholm. Se inddelingen af planområder og inddelinger i bilag 2.
Med princippapiret foreslås det, at konverteringerne tildeles ud fra et bærende princip om at opnå bedst mulig geografisk fordeling af behandlingsressourcerne inden for speciallægeområdet. Det betyder, at en konvertering skal være med til at sikre en mere lige fordeling af borgere pr. kapacitet på tværs af regionen.
Derfor foreslås det først at tilbyde konvertering til speciallæger i den planområdeinddeling, hvor der ifølge regionens vurdering er størst behov for yderligere kapacitet. Det vil være den planområdeinddeling, der på det givne tidspunkt har flest borgere pr. kapacitet. Udover at bidrage til mere geografisk lighed ventes det at kunne medvirke til hurtigere konvertering, hvis en konvertering tilbydes til en eksisterende deltidspraksis i området, som derved ikke er nødsaget til at flytte for at opnå konvertering.
Hvis der ikke allerede findes en deltidspraktiserende speciallæge i den inddeling, hvor kapacitetsudvidelsen ønskes etableret, eller hvis ingen af de deltidspraktiserende speciallæger i det pågældende område ønsker en konvertering, vil regionen tilbyde mulighed for konvertering til speciallæger i den planområdeinddeling, der har den bedste speciallægedækning målt i antal borgere pr kapacitet, forudsat at de ønsker at flytte kapaciteten til den planområdeinddeling, udvidelsen ønskes i. Regionen kan jf. overenskomsten anmode en speciallæge om at flytte.
Konkret betyder det, at relevante speciallæger vil blive orienteret om muligheden for at tilkendegive interesse for at flytte i forbindelse med en konvertering til fuldtidspraksis. Hvis speciallægen der har fået tildelt en konvertering senere ansøger om at flytte sin praksis til en anden inddeling eller planområde, foreslår administrationen at ansøgningen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Der kan være tilfælde, hvor det er muligt at konvertere mere end én praksis inden for den økonomiske ramme. Inden for flere af specialerne i speciallægepraksis er der deltidspraksis med henholdsvis 0,33 og 0,66 kapacitet. Såfremt der bliver mulighed for konvertering af mere end én speciallæge inden for den økonomiske ramme, vil administrationen vurdere, hvor den yderligere konvertering skal placeres, så den ligeledes bedst muligt understøtter det bærende princip om øget geografisk lighed.
Udvælgelseskriterier
Hvis ansøgninger fra to eller flere speciallæger giver samme geografiske lighed, foreslås det, at ansøgningerne vurderes efter følgende kriterier:
Disse forhold skal beskrives i et ansøgningsskema, der indsendes til regionen.
Bemærkninger fra Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp
Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp drøftede princippapiret på møde d. 14. december 2023, idet udvalget kan give bemærkninger inden beslutningen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der var ikke enighed mellem politikersiden og speciallægesiden i samarbejdsudvalget vedr. processen om, hvilke praksis der tilbydes mulighed for konvertering, hvis der ikke er speciallæger inden for det ønskede område, der kan tilbydes konvertering. Speciallægesidens bemærkninger til dette er vedlagt i bilag 3. Herunder ønsker speciallægesiden overordnet at tilføje følgende til princippapiret:
"Hvis der ikke er en yder i området, hvor kapacitetsudvidelsen ønskes, vurderes det, om der er en eller flere ydere inden for rimelig afstand i et af de omkringliggende områder, der med fordel kan konverteres for dermed at undgå at anmode om flytning af praksis. I så fald orienteres den eller de relevante ydere om muligheden for at sende en ansøgning om konvertering. "
Politikersiden i samarbejdsudvalget fastholder ønsket om, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder princippapiret i den version, der er vedlagt. Det skyldes, at den af speciallægesiden foreslåede ændring principielt vil bryde med rammerne for kapacitetsplanlægning i praksisplanen.
Delegation af kompetencen til administrationen
Administrationen foreslår at nedsætte et bedømmelsesudvalg, hvori regionen er repræsenteret gennem administrationen, og samarbejdsudvalget er repræsenteret gennem politiske repræsentanter fra samarbejdsudvalget. Regionen har den endelige kompetence til at træffe beslutning om konvertering, og samarbejdsudvalget har kompetence til at komme med bemærkninger forud for afgørelsen.
Administrationen foreslår konkret, at repræsentanter for administrationen (Center for Sundhed) deltageler i et bedømmelsesudvalg, og at kompetencen for beslutning af tildeling af konverteringen delegeres til administrationen i bedømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget tildeler konverteringen ud fra principperne og kriterierne, som de er beskrevet i princippapiret.
Administrationen foreslår et bedømmelsesudvalg med følgende deltagelse:
Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp delegerede kompetencen til medlemmerne fra Samarbejdsudvalget i bedømmelsesudvalget ved mødet den 14. december 2023. Jf. overenskomsten har regionen kompetencen til den endelige afgørelse. Bedømmelsesudvalget sekretariatsbetjenes af Center for Sundhed.
Hvis indstilling 1 tiltrædes, vil princippapiret blive lagt til grund for fremtidige konverteringer. Udvalget vil derfor kun blive forelagt sager, såfremt de måtte stride med principperne i princippapiret. Hvis speciallægen der har fået tildelt konverteringen på et senere tidspunkt ønsker at flytte sin praksis ud af området, hvori kapacitetsudvidelsen er tildelt, vil ansøgningen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen foreslår, at principperne og processen i princippapiret evalueres efter konverteringerne i 2024 for at vurdere, om processen kan optimeres eller på anden vis bør justeres.
Hvis indstilling 2 tiltrædes, vil udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen delegere kompetencen til at håndtere ansøgninger om konvertering til administrationen, som gennem deltagelse i bedømmelsesudvalget vil vurdere ansøgninger og træffe afgørelse om tildeling af konvertering ud fra principperne og kriterierne i princippapiret. Hvis indstillingen ikke tiltrædes, forelægges samtlige ansøgninger udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen til beslutning om tildeling. Dette vil forlænge ansøgningsprocessen for ansøgerne og betyde, at der går længere tid, før der opnås effekt af de besluttede kapacitetsudvidelser.
De planlagte konverteringer sker for midler afsat af regionen på baggrund af overenskomst om speciallægehjælp fra april 2022.
Muligheden for konvertering vil blive annonceret på sundhed.dk, ligesom relevante speciallæger vil blive kontaktet om deres mulighed for konvertering via sikker digital post. Speciallæger, der ikke har mulighed for at ansøge, vil ikke blive kontaktet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 7. februar 2024.
Charlotte Hosbond/Karoline Krøll Westphal Pedersen
22064836
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på møde den 23. august 2022 administrationens forslag til plan for kapacitetsudvidelse efter indstilling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Jf. planen skal der i 2024 foretages en kapacitetsudvidelse gennem konvertering af deltidspraksis til fuldtidspraksis inden for det psykiatriske speciale.
Administrationens forslag til placeringen af konverteringen er drøftet af samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp. Samarbejdsudvalget havde ikke bemærkninger til placeringen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal inden annoncering godkende ydernummerets geografiske placering. Placeringen følger principperne i princippapiret præsenteret i dagsordenspunkt 3 og præsenteres for udvalget denne gang, fordi princippapiret ikke er godkendt forud for mødet. Såfremt princippapiret godkendes på indeværende møde, vil udvalget fremover alene få forelagt placeringerne af konverteringer til beslutning, hvis der er hensyn, der taler for at fravige principperne i princippapiret.
Geografisk placering af konvertering inden for psykiatri
Inden for speciallægehjælp inddeles regionen i fire planområder: Nord, Midt, Byen og Syd. Planområderne inddeles i to inddelinger, Øst og Vest, undtagen byen, der inddeles i Vest og Bornholm. Se inddelingen af planområder i bilag 1.
Administrationens anbefaling til den geografiske placering af konvertering af deltidspraksis inden for psykiatrispecialet er baseret på ønsket om at opnå mest mulig geografisk lighed. Det er i overensstemmelse med forslaget til principper for konverteringer i speciallægepraksis, der forelægges selvstændigt til godkendelse af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på indeværende møde under dagsordenspunkt 3. Hvis udvalget godkender princippapiret, vil processen for konverteringen følge den deri beskrevne proces.
Planområde og inddeling
Administrationen vurderer på baggrund af antal borgere pr. kapacitet, at en kapacitetsudvidelse i planområde Syd vil give den bedst mulige geografiske fordeling af kapaciteten.
Af tabel 1 i kolonnen markeret med rød fremgår det, at planområde Syd er det planområde med flest borgere pr. kapacitet (43.510).
Tabel 1: Fordeling af kapacitet og borgere i forskellige planområder og inddelinger
Kilde: Kapacitetsfordeling, Luna Adm datatræk 17. november 2023. Befolkningstal, Danmarks Statistik
Planområde Syd har to inddelinger:
Det fremgår af tabel 1, at der er flere borgere pr. psykiatrikapacitet i inddeling Vest end Øst, og derfor vurderer administrationen, at kapacitetsudvidelsen inden for planområde Syd bør ske i inddeling Vest.
Såfremt der bliver mulighed for konvertering af mere end én speciallæge inden for den økonomiske ramme, vil administrationen vurdere, hvor den yderligere konvertering skal placeres, så den bedst muligt understøtter det bærende princip om geografisk lighed.
Figur 1: Placering af praktiserende psykiatere i planområde Syd pr. 17. november 2023
Kilde: Luna adm, datatræk 17, november 2023.
Orange område: Planområde Syd, inddeling Vest. Gult område: planområde Syd, inddeling Øst, Blå punkter indikerer 0,33 kapacitet, mørkeblåpunkter indikerer 0,66 kapacitet og rød indikerer en fuldtidskapacitet.
Der er 2 steder i Syd Øst, hvor to praksis er beliggende så tæt, at man kun kan se en praksis på kortet.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, placeres kapaciteten i planområde Syd, inddeling Vest.
Den planlagte konvertering finansieres af midler afsat af regionen på baggrund af overenkomst om speciallæge fra april 2022.
Muligheden for konvertering vil blive annonceret på sundhed.dk, ligesom relevante speciallæger vil blive kontaktet om deres mulighed for konvertering via digital post. Speciallæger, der ikke har mulighed for at ansøge, vil ikke blive kontaktet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 7. februar 2024.
Charlotte Hosbond/Karoline Krøll Westphal Pedersen
22064836
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på møde den 23. august 2022 administrationens forslag til plan for kapacitetsudvidelse efter indstilling fra Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Jf. planen skal der i 2024 foretages en kapacitetsudvidelse gennem konvertering af deltidspraksis til fuldtidspraksis inden for det neurologiske speciale.
Administrationens forslag til placeringen af konverteringen er drøftet af Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp. Samarbejdsudvalget havde ikke bemærkninger til placeringen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal inden annoncering godkende ydernummerets geografiske placering. Placeringen følger principperne i princippapiret præsenteret i dagsordenspunkt 3 og præsenteres for udvalget denne gang, fordi princippapiret ikke er godkendt forud for mødet. Såfremt princippapiret godkendes på indeværende møde, vil udvalget fremover alene få forelagt placeringerne af konverteringer til beslutning, hvis der er hensyn, der taler for at fravige principperne i princippapiret.
Geografisk placering af konvertering inden for neurologi
Inden for speciallægehjælp inddeles regionen i fire planområder: Nord, Midt, Byen og Syd. Planområderne inddeles i to inddelinger, Øst og Vest, undtagen byen der inddeles i Vest og Bornholm. Se inddelingen af planområder og inddelinger i bilag 1.
Administrationens anbefaling til den geografiske placering af konvertering af deltidspraksis inden for neurologispecialet er baseret på ønsket om at opnå mest mulig geografisk lighed. Det er i overensstemmelse med forslaget til principper for konverteringer i speciallægepraksis, der forelægges selvstændigt til godkendelse af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på indeværende møde under dagsordenspunkt 3. Hvis udvalget godkender princippapiret, vil processen for konverteringen følge den deri beskrevne proces.
Planområde og inddeling
Administrationen vurderer på baggrund af antal borgere pr. kapacitet, at en kapacitetsudvidelse i planområde Syd vil give den bedst mulige geografiske fordeling af kapaciteten.
Af tabel 1 i kolonnen markeret med rød fremgår det, at planområde Syd er det planområde med flest borgere pr. kapacitet (223.273).
Tabel 1: Fordeling af kapacitet og borgere i forskellige planområder og inddelinger.
Kilde: Kapacitetsfordeling, Luna Adm datatræk 17. november 2023. Befolkningstal, Danmarks Statistik
Planområde Syd har to inddelinger:
Det fremgår af tabel 1, at der ingen kapacitet er i inddeling Vest, og derfor vurderer administrationen, at kapacitetsudvidelsen inden for planområde Syd bør ske i inddeling Vest.
Såfremt der bliver mulighed for konvertering af mere end én speciallæge inden for den økonomiske ramme, vil administrationen vurdere, hvor den yderligere konvertering skal placeres, så den bedst muligt understøtter det bærende princip om geografisk lighed.
Figur 1: placering af praktiserende neurologer i planområde Syd pr. 17. november 2023
Kilde: Luna adm, datatræk 17, november 2023.
Orange område: Planområde Syd, inddeling Vest. Gult område: Planområde Syd, inddeling Vest. Mørkeblåt punkt indikerer 0,66 kapacitet og rødt punktndikerer en fuldtidskapacitet.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, placeres kapaciteten i planområde Syd, inddeling Vest.
Den planlagte konvertering finansieres af midler afsat af regionen på baggrund af overenskomst om speciallægehjælp fra april 2022.
Muligheden for konvertering vil blive annonceret på sundhed.dk, ligesom relevante speciallæger vil blive kontaktet om deres mulighed for konvertering via digital post. Speciallæger der ikke har mulighed for at ansøge, vil ikke blive kontaktet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 7. februar 2024.
Charlotte Hosbond/Karoline Krøll Westphal Pedersen
22064836
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Tomt indhold