Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget drøftede sagen og tog til efterretning, at Det Konservative Folkeparti og SF ønskede sagen nærmere belyst, idet de gerne ser et mere systematisk tilbud om muligheden for eftersamtaler og at, Socialdemokratiet, Venstre, Ny Borgerlige og Enhedslisten ikke ønskede sagen nærmere belyst, idet de mener, at behovet for eftersamtaler allerede indgår tilstrækkeligt i eksisterende tilbud og efter individuelt behov.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
På social- og psykiatriudvalgets møde den 6. februar 2024 stillede Det Konservative Folkeparti og SF et medlemsforslag om at blive forelagt en sag, der kortlægger mulighederne for, at man efter længerevarende indlæggelse på en psykiatrisk afdeling bliver indbudt en opfølgende samtale med behandlende læge og kontaktperson. Af nedenstående sag fremgår den eksisterende praksis i forhold til opfølgende samtaler efter et længerevarende indlæggelse i psykiatrien mhp. udvalgets drøftelse af behovet for opfølgende samtaler.
Det Konservative Folkeparti og SF's motivation for at stille ovenstående medlemsforslag er følgende:
”Mange oplever et stort identitetstab og livskrise i forbindelse med udbrud af psykisk lidelse. Ens selvbillede krakelerer, og man er usikker på sine fremtidige muligheder og relationer, som måske under indlæggelsen er blevet reducerede eller har ændret sig. Mange patienter kan ikke huske indlæggelsesforløbet, er usikre på, hvad der egentlig er sket, og er måske i tvivl om deres oplevelser er virkelige. En opfølgende samtale vil ifølge flere tidligere indlagte hjælpe patienten og pårørende med at få lukket deres hul i hukommelsen og få klarhed over hvad, der er op og ned i hændelsesforløbet.
Denne praksis er normal for patienter, der bliver udskrevet fra somatikken efter svær kritisk sygdom, og det hjælper at få sat ord på de oplevelser, man har haft under indlæggelsen, samt få talt de ting igennem man har oplevet som er svære. Samtidig vil man som patient også få mulighed for at få talt om hvad der står i ens journal, man har måske givet nogle informationer, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og får der mulighed for at få korrigeret for eventuelle misforståelser, hvilket med stor sandsynlighed vil give en øget tryghed.”
På baggrund af input fra Region Hovedstadens Psykiatri kan det oplyses, at patienter allerede nu kan få en samtale med behandlende læge og kontaktperson efter en længerevarende indlæggelse hos Region Hovedstadens Psykiatri.
Det er dog ikke Region Hovedstadens Psykiatris vurdering, at der er behov for at tilbyde en sådan samtale som standard efter en længerevarende indlæggelse. Baggrunden for denne vurdering er karakteren af indlæggelser i psykiatrien, hvor kun få patienter, der ikke allerede er i et ambulant forløb i psykiatrien, er indlagt i en længere periode (fx 14 dage eller mere). Der lægges altid en individuel plan for den enkelte patient, hvor den enkelte patients behov imødekommes. Der er således heller en systematik i forhold til tilbud om samtale til de meget få patienter, som ikke er i ambulant forløb og som heller ikke skal fortsætte i et ambulant forløb, efter en længerevarende indlæggelse. Der vil derimod blive lagt en plan for deres videre forløb, som passer til deres behov. Det er heller ikke vurderingen, at denne patientgruppe efterspørger en sådan samtale.
Der er ingen tvivl om, at udbrud af psykisk lidelse for mange medfører livskrise og identitetstab. Behandlingskontakten i forbindelse med udbrud af psykisk lidelse vil oftest være ambulant (fx OPUS, eller F-ACT), og hvis patienten undervejs får brug for indlæggelse, vil det ambulante tilbud fortsætte efter indlæggelsen. Med andre ord så er flertallet af patienter, som indlægges i en længere periode, allerede i et forløb, hvor kendte behandlere og kontaktpersoner efter en indlæggelse vil følge op med den enkelte patient.
Mulighed for tilbud om samtale efter længerevarende forløb i psykiatrien
Ved indlæggelser af længere varighed i forbindelse med udbrud af psykisk lidelse, vil der typisk være tale om svær grad af sygdom. I så fald vil der, inden udskrivelsen, være etableret kontakt med det ambulatorie, der skal følge op på patienten. Region Hovedstadens Psykiatris behandling under indlæggelse og sammenhængen til ambulant forløb er nøje tilrettelagt og beskrevet i relevante vejledninger.
Disse vejledninger beskriver blandt andet:
Der vil således, hvis en patient er længerevarende indlagt være et fast tilrettelagt sammenhængende forløb i forhold til, hvordan der efterfølgende følges op på indlæggelsen med behandlere fra det ambulante tilbud, der allerede kender patientens forløb og kan tale forløbet igennem med patienten.
Foruden ovenstående kan det supplerende oplyses, at samtaler og eventuel også psykoterapi under selve indlæggelsen er en væsentlig del af behandlingen i psykiatrien.
Nogle patienter vil under indlæggelse i psykiatrien have været underlagt tvang, hvilket kan være en meget belastende oplevelser. I de tilfælde tilbydes patienten undervejs i forløbet "eftersamtaler" i henhold til Psykiatriloven. Der kan ved behov følges op på ”eftersamtalen" i ambulant regi, efter patienten er udskrevet. Ligeledes kan samtalen tilbydes igen, hvis patienten fortryder at have afslået samtalen ved det første tilbud.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil udvalget have drøftet muligheden for samtaler efter et længerevarende forløb i psykiatrien
Hvis udvalget ønsker at fremme initiativet om indførelse af en opfølgende samtale som et standardtilbud, vil administrationen afklare yderligere ressourceforbrug, som vil forelagt udvalget på et senere møde.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
24018915
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget ønsker på et senere tidspunkt at få arrangeret et besøg, hvor de hører mere om KAG dobbeltdiagnoser samt organisering af behandlingen for patienter med dobbeltdiagnoser.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
I økonomiaftalerne for regioner og kommuner for 2024 blev det aftalt, at der fra 2024 skal påbegyndes en trinvis ibrugtagning af et regionalt forankret samlet dobbeltdiagnosetilbud for patienter, der har en psykisk lidelse, der kræver behandling i den regionale psykiatri samtidig med, at patienterne også har en rusmiddelproblematik. Social- og psykiatriudvalget får med denne sag en status på Region Hovedstadens Psykiatris etablering af tilbuddet.
Mennesker med dobbeltdiagnose har historisk haft svært ved at opnå en sammenhængende psykiatri- og rusmiddelbehandling, fordi ansvaret for behandlingen har været delt mellem to sektorer. Oprettelsen af et behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik (også kaldet integreret dobbeltdiagnosebehandling) i regionerne skal imødekomme denne udfordring og understøtte, at disse mennesker ikke længere ’falder mellem to stole’. Dette blev der skabt grundlag for med økonomiaftalen for regioner og kommuner for 2024, og fra september 2024 skal regionerne begynde at tilbyde integreret behandling.
Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 21. juni 2023 orienteret om etableringen af det integrerede behandlingstilbud i Region Hovedstaden. Denne sag giver en opdateret status på arbejdet.
Siden den seneste orientering har Sundhedsstyrelsen og Social- og boligstyrelsen udgivet de faglige visitationsretningslinjer, som beskriver målgruppe, henvisning og visitation samt organisering af udredning og behandling af målgruppen.
Integreret behandling, jævnfør de faglige retningslinjer, består af samtidig social- og sundhedsfaglig behandling af psykisk lidelse og rusmiddelproblematik. Målgruppen i regionerne er de patienter, som har moderat til svær grad af psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik samt komplekse problemstillinger, som medfører en påvirkning af funktionsniveauet. Integreret behandling indebærer, at der er en samlet og sammenhængende behandling i regionalt regi på samme lokation i tværfaglige teams.
Patient- og pårørendeperspektiv
I arbejdet med at udvikle og implementere det nye integrerede dobbeltdiagnosetilbud samarbejder Region Hovedstadens Psykiatri systematisk med mennesker, der har relevant bruger- og pårørendeerfaring. De har blandt andet deltaget i workshops på tværs af landets fem regioner med at udarbejde patientforløbsbeskrivelser og rammer for kompetenceudvikling. Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder med lokale patient- og pårørenderepræsentanter om at fastlægge en model for den systematiske inddragelse af bruger- og pårørendeerfaring i det lokale implementeringsarbejde.
Trinvis indfasning af integreret dobbeltdiagnosetilbud
Det er i forbindelse med økonomiaftalen besluttet, at regionerne skal indfase det nye integrerede dobbeltdiagnosetilbud trinvist efter modellen i nedenstående tabel. Dette med henblik på at regionerne kan kapacitetsopbygge løbende. Regionernes bloktilskud reguleres i takt med indfasningen. Den trinvise indfasning betyder, at regionerne først begynder at overtage borgere fra kommunernes rusmiddelbehandling fra juli 2025. Fra september 2024 og 10 måneder frem vil fokus være at tilbyde integreret behandling til de patienter, der allerede er i behandling i psykiatrien, men som ikke modtager behandling for deres rusmiddelproblematik.
Ressourcerne i alle grupperne indfases over 12 måneder, voksende med 1/12 hver måned, så kapaciteten i behandlingstilbuddet vil stige i takt hermed over de tre år.
Tværregionalt arbejde om integreret behandlingstilbud
I december 2022 nedsatte regionernes psykiatridirektører en tværregional planlægningsgruppe til udvikling af det integrerede dobbeltdiagnosetilbud. Arbejdet med at udvikle tilbuddet foregår tværregionalt for at sikre et ensartet tilbud på tværs af landet. Det er Region Hovedstaden, der leder arbejdet, og der deltager ledere og klinikere fra alle fem regioner. Der er desuden et tæt samarbejde med KL, Foreningen for Ledere i Offentlige Rusmiddelbehandling (FLOR) og andre kommunale repræsentanter.
Den tværregionale planlægningsgruppe har udarbejdet beskrivelser af ambulante patientforløb samt forløb for indlagte patienter. Planlægningsgruppen er derudover tovholder på arbejdet med indholdet i en fælles kompetenceudvikling, fælles vejledninger og instrukser samt fælles materiale til henvisnings- og visitationsprocesserne.
Regionalt arbejde med integreret dobbeltdiagnosetilbud
Der er udarbejdet en plan for indfasning af det integrerede behandlingstilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er besluttet en række principper for implementeringen lokalt:
Klinisk Akademisk Gruppe (KAG) Dobbeltdiagnose
KAG Dobbeltdiagnose er en af fire kliniske akademiske grupper i Region Hovedstadens Psykiatri med den overordnede opgave at sikre en tættere integration mellem klinik, forskning og kompetenceudvikling på deres respektive områder. Etableret i slutningen af 2023, har KAG Dobbeltdiagnose til formål at fastsætte faglige standarder for udredning og behandling inden for dobbeltdiagnoseområdet på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri. I samarbejde med de enkelte psykiatriske centre skal KAG Dobbeltdiagnose sikre en ensartet tilgang til behandling, understøtte et kompetenceløft og initiere forskning med udgangspunkt i de udfordringer, der opleves i klinikken. KAG Dobbeltdiagnose støtter implementeringen af det integrerede behandlingstilbud i Region Hovedstadens Psykiatri i forhold til det faglige indhold, herunder med kompetenceudvikling og udarbejdelse af undervisningsforløb.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om etablering af integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelproblematik samt orienteringen om KAG Dobbeltdiagnose være taget til efterretning.
Udvalget forventes forelagt en ny status til efteråret 2024 med henblik på at drøfte det videre arbejde med dobbeltdiagnoser. Det kan evt. kombineres med et besøg, hvor udvalget kan høre mere om behandlingsmuligheder.
På grund af underregistrering og begrænsninger i registerdata har det været vanskeligt at fastslå forekomsten af patienter med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Der er ligeledes et mørketal, idet en del af de mennesker, der har en rusmiddelproblematik samtidig med deres psykiske lidelse, ikke får dette konstateret eller behandlet. Det indgår i økonomiaftalen, at dimensioneringen af det nye dobbeltdiagnosetilbud til ca. 9.200 personer på landsplan er baseret på registerdata på baggrund af den faglige visitationsretningslinje samt tre eksperters skøn på, hvor stor en andel af gruppen, der vil kunne indgå i tilbuddet. Der gøres status på bl.a. dette medio 2026.
Der er ingen økonomiske konsekvenser. Finansieringen af aftale om et nyt dobbeltdiagnosetilbud indgår i økonomiaftalen for 2024. Region Hovedstaden kompenseres for etableringen i takt med den øgede tilgængelighed i tilbuddet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
22043315
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget er bekymret for presset på kapaciteten og ønskes det belyst på et senere møde.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden opsagde i maj 2023 til ophør med udgangen af november 2023 rammeaftale (§65 aftale) med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og 4 praktiserende pædiatere om udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD. Aftalen blev opsagt, da regionen og FAPS vurderede, at aftalen ikke levede op til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2019 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Aftalen tog ikke højde for, at hvis der opstartes medicinsk behandling i pædiatripraksis, så skal barnet efterfølgende vurderes af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Betingelserne for, hvornår behandling kan varetages i pædiatrisk speciallægepraksis har således ændret sig, siden regionen og FAPS indgik § 65 aftalen i 2017.
Social- og Psykiatriudvalget orienteres om, hvordan regionen og FAPS har håndteret situationen herunder aftalt proces for, hvordan det sikres, at børn og unge kan blive tilbudt en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering i overensstemmelse med krav i Sundhedsstyrelsens vejledning, hvis de er blevet igangsat med medicinsk behandling i pædiatrisk speciallægepraksis.
Social- og Psykiatriudvalget har ikke tidligere behandlet sagen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser (bilag 1) kan speciallæger i pædiatri med særlige kompetencer inden for neuropsykiatriske sygdomme "i helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at få en hurtig vurdering ved speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og hvor der er stærke faglige grunde til ikke at udskyde igangsætning af behandling", opstarte medikamentel behandling. Det bør dog altid ske efter konference (evt. telefonisk) med speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og det skal samtidig sikres, at barnet efterfølgende og uden unødig forsinkelse bliver vurderet ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Den regionale børne- og ungdomspsykiatri samt praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri har i den forbindelse en forpligtelse til at sikre subakutte ambulante tilbud i rimeligt omfang.
Regionen indgik i 2017 en aftale med praktiserende speciallæger i pædiatri med særlige kompetencer inden for neuropsykiatriske sygdomme. Aftalen med de praktiserende speciallæger i pædiatri har betydet, at børn og unge med let til moderat ADHD er blevet henvist direkte fra almen praksis til praktiserende speciallæger i pædiatri, som har udskrevet medicin ved behov. Regionen blev i foråret 2023 opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser var blevet ændret, og at der i vejledningen var blevet indskrevet et krav om, at barnet ved opstart af medicinsk behandling i pædiatrisk speciallægepraksis efterfølgende skulle vurderes ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Det skal bemærkes, at det er speciallægens ansvar at følge de til enhver tid gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Da opstart af medicinsk behandling kun bør ske i helt særlige tilfælde i pædiatrisk speciallægepraksis og derudover forudsætter en efterfølgende vurdering ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, var grundlaget for § 65-aftalen ikke længere til stede. Aftalen blev derfor opsagt, og det blev overfor FAPS og pædiaterne præciseret, at alene patienter i igangværende forløb og på venteliste kunne behandles i opsigelsesperioden frem mod udgangen af november 2023. Det blev desuden kommunikeret til almen praksis, at regionen havde opsagt sin lokalaftale med speciallæger i pædiatri om udredning- og behandling af patienter med let til moderat ADHD, og at almen praksis derfor ikke længere kunne henvise hertil.
Der er aktuelt 171 patienter i behandling i pædiatripraksis, som ikke er blevet vurderet af en børne- og ungdomspsykiater efter opstartet medicinsk behandling. For at efterleve Sundhedsstyrelsens vejledning er regionen og FAPS ved at tilrettelægge, hvordan 171 børn og unge kan blive henvist fra pædiatrisk speciallægepraksis til en vurdering i børne- og ungdomspsykiatrien på hospital. Dette indebærer bl.a. formidling af information til patienterne herunder indhentelse af samtykke, inden patienterne kan indkaldes til en vurdering på hospital. Opgaven vil her fx være at vurdere, om der skal ændres i patienternes medicin. Det er forventningen, at størstedelen af patienterne efter vurderingen i børne- og ungdomspsykiatrien vil kunne afsluttes til pædiatrisk speciallægepraksis med henblik på at fortsætte behandlingen her. For at den fortsatte medicinske behandling kan varetages i pædiatrisk speciallægepraksis har regionen og FAPS forhandlet en lokalaftale i henhold til § 64, som beskriver rammerne for denne behandling (jf. bilag 2).
Der aftales også en arbejdsgang for håndtering af patienter, som mod forventning ikke vil kunne afsluttes til pædiatrisk speciallægepraksis med det samme. Det kan fx være patienter med komorbiditet eller behov for yderligere undersøgelse og behandling.
Børne- og ungdomspsykiatrien er indstillet på at påtage sig opgaven med at se de 171 børn og unge. Vurderingerne vil primært blive foretaget i tidsrummet fra kl. 18-21 og nogle fra kl. 16-18. Det er aftalt med Børne- og ungdomspsykiatrien, at patienterne skal være set inden for ét år. Da ca. 40 af patienterne er bosiddende på Bornholm, vil det også være nødvendigt at tilrettelægge vurderinger af børn og unge på Bornholm.
Opgaven i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center vil blive finansieret via praksisbudgettet. Det skal bemærkes, at der også har været dialog med et privathospital om et tilbud, men at det blev besluttet at fastholde opgaven i den regionale Børne- og ungdomspsykiatri, da tilbuddet fra privathospitalet var dyrere.
Opsigelsen af aftalen betyder, at kapaciteten i pædiatrisk speciallægepraksis ikke kan anvendes til udredning og behandling af nye børn og unge med let til moderat ADHD men til vedligeholdelsesbehandling af patienter, som har haft et forløb under den tidligere § 65 aftale, og som er blevet vurderet af en børne- og ungdomspsykiater. Almen praksis skal i stedet henvise nye patienter med mistanke om ADHD til enten praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri eller Børne- og ungdomspsykiatrien. Det betyder, at nye patienter må forventes at skulle vente længere på udredning og behandling af ADHD.
Hvis indstillingen tiltrædes, tager udvalget orienteringen til efterretning.
Udgifterne til aftalen med Børne- og ungdomspsykiatrien forventes at udgøre 0,6 mio. kr., som afholdes af praksisbudgettet.
Regionen forbereder desuden et presseberedskab til håndtering af spørgsmål i forbindelse med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. april 2024. Sagen behandles parallelt i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
24017718
Bilag 1: Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Bilag 2: § 64 aftale i Region Hovedstaden om vedligeholdelsesbehandling af børn og unge med ADHD
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet på hvert møde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Dertil efterspurgte udvalget en opgørelse af sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95% af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri.
Social- og psykiatriudvalget forelægges med denne sag status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien. Opgørelse af sygefravær vil udvalget modtage første gang på mødet i maj og derefter kvartalsvist.
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 2 for oversigt over udviklingen i det stigende antal af henvisninger fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med marts 2024. Udsvinget i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien fra september 2023 til og med marts 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, men det forventes ikke at have en væsentlig betydning for de angivne tal. Af vedlagte bilag 1 fremgår, hvordan data fluktuerer over tid for overholdelse af udredningsretten.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet.
I marts 2024 er udredningsretten overholdt for 21 % af patienterne, og 20 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev implementeret i regionen den 18. december 2023. Som forventet betyder den nye registreringspraksis, at der nu ses et tydeligt fald i overholdelse af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december, er, at udredningsforløbene med den nye registrering først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Det er forventningen, at implementeringen af den nye registreringspraksis er fuldt indlejret i data medio 2024, og niveauet for overholdelse af udredningsretten vil fremgå herefter. Det skal bemærkes, at de implementerede registreringsændringer alene medfører en ændret registreringspraksis, men der sker ikke ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Indenrigs- og sundhedsministeren har nedsat et rådgivende udvalg vedr. patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at gentænke patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien, så de tilpasses den faktiske virkelighed.
Der er allokeret både regionale midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen for 2023 er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.
Med udmøntningsaftalen for 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed (2022) og Aftale om en bedre psykiatri (2023) er der nu fastlagt den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner for de initiativer i Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien, som skal implementeres i 2024. Region Hovedstaden andel udgør godt 31 % af hhv. 401,7 mio. kr. i 2024, 358,5 kr. i 2025 og 360 kr. fra 2026 og frem. Social- og psykiatriudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt en sag, når administrationen i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri har kvalificeret udmøntningen af midlerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24022663
Bilag 1: Bilag 1 : Datapakke_FU_UDRED_02042024
Bilag 2: Bilag 2 : Udvikling i antal henvisninger til BUP Region H fra jan 2021 til marts 2024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget ønskede mere detaljerede data fx fordelt på potentielle underspørgsmål.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet fastsatte i konstitueringsaftalen for 2022-2025 en ambition om, at regionens patienter skal være mere tilfredse. Denne ambition blev konkretiseret med regionsrådets vedtagelse af det regionale mål om øget patienttilfredshed d. 28. august 2022.
Målet består af to delmål, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.
Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Resultaterne fra den årlige status på LUP 2023 blev offentliggjort d. 13. marts 2024.
Resultaterne fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2023 blev offentliggjort d. 13. marts 2024. Mere end 430.000 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2023, heraf er 123.650 patienter fra Region Hovedstaden. Spørgeskemaerne er vedlagt i bilag 3-6. Undersøgelsen indeholder svar fra somatiske og psykiatriske patienter, der har været indlagt eller har haft et ambulant besøg samt svar fra kvinder, der har født et barn. Svarprocenterne ligger mellem 22 % og 61 % på tværs af patienttyperne.
En nærmere beskrivelse af svarprocenter, status på det regionale mål om øget patienttilfredshed, og variationen i resultater på tværs af patienttyper og hospitaler fremgår af bilag 1 og 2.
Det regionale mål om øget patienttilfredshed
Målet består af to delmål, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.
Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på LUP. Målet følges på regions- og hospitalsplan for henholdsvis somatiske patienter, fødende kvinder og psykiatriske patienter. Resultater for de psykiatriske patienter formidles i sit eget særskilte afsnit, da psykiatrien adskiller sig fra somatikken på flere områder.
Det er anden årlige status siden regionens mål om øget patienttilfredshed blev vedtaget. Dermed kan vi for første gang se, om vi er på en positiv kurs mod målopfyldelse.
Resultaterne overordnet
Helt overordnet viser resultaterne for Region Hovedstaden at:
Status på det regionale mål for psykiatrien
Psykiatrien adskiller sig fra det somatiske område på flere måder. Nogle af de væsentligste forskelle er, at psykiatrien organisatorisk udgør ét hospital i Region Hovedstaden, at vi har svar fra færre patienter end i de somatiske delundersøgelser af LUP, og at LUP Psykiatri endnu ikke er overgået fuldt til det nye koncept for LUP med månedlige målinger.
De voksne psykiatriske patienter har indgået i månedlige målinger siden oktober 2022. Målingen af børn og unge er endnu ikke overgået til at være månedlig. Derfor er opgørelsen for psykiatrien opdelt i de to patienttyper, som det ses i figur 4, selvom det er hensigten, at status på det regionale mål for øget patienttilfredshed skal være på den samlede tilfredshed for alle patienter i psykiatrien.
Figur 4. Målopfyldelse for psykiatriske patienter
Regionen er ikke i mål for hverken voksne eller gruppen af børn og unge med psykisk sygdom. Et samlet resultat ville derfor heller ikke være i mål.
Gruppen af børn og unge er dem, der er længst fra målet, om at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % skal være tilfredse i meget høj grad. Kun 24 % af børn og unge er tilfredse i meget høj grad, mens 61 % er tilfreds i høj eller meget høj grad. Der er dermed langt til målet, og tilfredsheden er tilmed faldet fra 2022 til 2023.
I figur 4 er søjlen med resultater for 2022 nedtonet for de voksne patienter. Det skyldes, at sammenligningen skal ske med et vist forbehold. Undersøgelsen af de indlagte og ambulante voksne overgik til det nye koncept med månedlige målinger i oktober 2022. Vi har derfor data fra de tre sidste måneder i 2022. I 2023 har vi data fra samtlige 12 måneder. Da vi har data fra forskellige indsamlingsperioder i de to år, er der ikke foretaget tidssammenligning i de officielle LUP-opgørelser.
Når vi sammenligner Region Hovedstadens samlede tilfredshed for psykiatrien med resten af landet, så ligger tilfredsheden over landsresultatet for de voksne ambulante psykiatriske patienter. Tilfredsheden er under landsniveau for de voksne indlagte og børn og unge i ambulant behandling. Der er få svar fra indlagte børn og unge, hvilket betyder, at regionsresultatet ikke er testet i forhold til landsresultatet for denne gruppe.
Øget patientinddragelse som vejen til et bedre sundhedsvæsen
Der er bred enighed om, at patientinddragelse ikke alene er nødvendig for at opnå højere tilfredshed, men også for at prioritere fornuftigt i de sundhedsydelser, vi tilbyder den enkelte patient. Øget patientinddragelse er et af de otte nationale mål for sundhedsvæsnet, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgiver opgørelser på årligt.
I LUP måler vi patientinddragelse ved at spørge, om patienten er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov. Dette spørgsmål er sammen med samlet tilfredshed indikator for det nationale mål om øget patientinddragelse.
Patientinddragelse er et af de områder, der scorer lavest i LUP. Det er der ikke noget nyt i. Desværre er der heller ikke den store positive udvikling at spore fra 2022 til 2023. Udviklingen er dog positiv for de planlagt indlagte patienter, men det skal ses i sammenhæng med, at Region Hovedstadens patienter er mindre tilfredse end på landsplan.
Budgetaftalen 2024 udpeger fællesbeslutningstagning som et fælles fagligt indsatsområde på tværs af hospitalerne. Gennem fælles beslutningstagning inddrager læger og sygeplejersker patienten i beslutningen om, hvilken behandling der er den rigtige for den enkelte patient. Når vigtige beslutninger om opstart eller indstilling af behandling træffes i fællesskab med patienten, og med udgangspunkt i patientens livssituation, sikres både højere kvalitet af behandlingen og livskvalitet.
I regionen arbejder vi i et lokalt spor og et regionalt spor. I det lokale spor arbejder hospitalerne med fællesbeslutningstagning med fuld metodefrihed. I det regionale spor er der fokus på at udvikle og implementere regionale Beslutningshjælpere™. Center for Patientinddragelse understøtter hvert år fire pionerafdelinger med at udvikle og implementere regionale Beslutningshjælpere™.
Patienternes feedback i LUP indikerer imidlertid, at vi godt kunne sætte mere blus på denne indsats.
Fokus på løbende forbedringer for patienterne
Siden sidste år er LUP Psykiatri for voksne patienter også kommet med i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Det giver psykiatrien samme vilkår for at bruge patienternes feedback i den kontinuerlige kvalitetsudvikling lokalt, som somatikken har. Det skal dog bemærkes, at LUP Psykiatri i højere grad end de somatiske delundersøgelser er udfordret af få svar på de mest detaljerede afrapporteringsniveauer. Derfor vil det nogle steder være nødvendigt at samle resultater for flere måneder for at få en vis sikkerhed i estimaterne.
I 2024 er LUP Radiologi kommet med som ny delundersøgelse. Resultater fra denne delundersøgelse bliver vist i FLIS ligesom de øvrige delundersøgelser i LUP.
LUP med månedlige målinger giver i sig selv ikke forbedringer af patienttilfredsheden. Den giver heller ikke et nuanceret svar på, hvad patienterne lægger til grund for deres svar. LUP kan hjælpe med at udpege indsatsområder som fx patientinddragelse, men det er i dialog med patienterne lokalt på afdelingen, vi kan blive kloge på, hvad der konkret bør sættes i værk af forbedringsinitiativer for at øge tilfredsheden. En forbedringsindsats uden inddragelse af patienterne risikerer at ramme ved siden af patienternes behov, hvorved patienttilfredsheden ikke øges.
Administrationen vil bringe social- og psykiatriudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at øge patienttilfredsheden på Region Hovedstadens hospitaler.
Center for Politik og Kommunikation udsendte på offentliggørelsesdagen d. 13. marts en pressemeddelelse og et opslag på LinkedIn om Region Hovedstadens LUP-resultater.
Social- og psykiatriudvalget drøfter resultaterne af den årlige status på LUP 2023 for de psykiatriske patienter d. 22. april 2024.
Sundhedsudvalget drøfter resultaterne af den årlige status på LUP 2023 for de somatiske patienter d. 23. april 2024.
Charlotte Hosbond/Daisy Kyed
22010050
Bilag 1: Bilag 1_Bilagssamling LUP 2023 Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2_Samlet tilfredshed på de psykiatriske centre
Bilag 3: Spørgsmål til ambulante børn og unge i psykiatrien
Bilag 4: Spørgsmål til indlagte børn og unge i psykiatrien
Bilag 5: Spørgsmål til specialiserede retspsykiatriske patienter
Bilag 6: Spørgsmål til voksne patienter i psykiatrien
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 5. marts 2024, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024.
Forud for budgetforhandlingerne i september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativerne, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem. Vedlagt sagen er et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024 (bilag 1), samt skabelon til at stille forslag til budgetinitiativer (bilag 2). Hvis det vurderes, at forslaget bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 pct. CO2-reduktion i 2030 og eller har positive miljøeffekter, skal det kort beskrives i forslaget.
Administrationen har nedenfor listet en række områder med særligt fokus i psykiatrien. Udvalget kan med fordel indtænke disse områder, når de fem budgetinitiativer skal prioriteres:
I Aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL om udmøntning, implementering og opfølgning på Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed (2022) og Aftale om en bedre psykiatri (2023) tildeles Region Hovedstaden samlet 121 mio. kr. i 2024.
10-årsplanen for 2022 har en andel på 55 mio. kr. i 2024, fordelt på initiativer såsom lettilgængelige tilbud i kommunerne, implementering af forløbsbeskrivelser, oprettelse af botilbudsteams, etablering af kvalitetsgrupper på psykiatriområdet og opbygning af kliniske kvalitetsdatabaser.
Bedre Psykiatri for 2023 har en andel på 66 mio. kr. i 2024, med fokus på styrkelse af digitale behandlingstilbud, tryghed for medarbejdere i psykiatrien, forbedring af kvaliteten i indsatsen for børn og unge med autisme, hurtigere opstart til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, opfølgning efter afsluttede forløb, styrket hjælp til mennesker med spiseforstyrrelser og reducering af tvang i psykiatrien.
Administrationen er i gang med at kvalificere udmøntningsaftalen, som vil blive præsenteret for udvalget på næste møde.
Nedenfor er skitseret en overordnet tidsplan for social- og psykiatriudvalget:
D. 21. maj - 1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 21. maj 2024 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område. Alle budgetinitiativer skal være stillet inden mødet. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere op til fem endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Forslagene skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 2). Besparelsesforslag ligger udover de ti forslag.
I tiden frem mod 2. drøftelse i udvalget vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af forslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt om forslaget bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 % pct. CO2-reduktion i 2030/og eller har positive miljøeffekter.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 1. maj 2024.
D. 25. juni - 2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 25. juni 2024 skal de ti kvalificerede forslag drøftes og udvalget skal prioritere maksimalt fem budgetinitiativer, samt eventuelle besparende forslag, som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned 2024, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2025-2028 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2024.
Hvis der politisk vælges at prioritere yderligere midler til psykiatrien, gøres der opmærksom på, at Region Hovedstadens Psykiatri fortsat oplever en stigning i antal henvisninger til voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, som kan udfordre kapaciteten.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om introduktion til budgetprocessen i social- og psykiatriudvalget være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. april 2024. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 21. maj 2024 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 25. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget for 2025, som foregår.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
24018867
Bilag 1: Ikke varige midler budget 2025
Bilag 2: Forslag til budgetinitiativ i budget 2025-2028
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget.
Udvalget tog administrationens orienteringer til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23059390
Bilag 1: Orientering vedr. anmeldelse til politiet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.