Bilag 1: Procesplan Råstofplan 2025Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og fødevareklagenævnet har den 20. december 2023 ophævet Region Hovedstadens afgørelse af 12. oktober 2021 om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 med tilhørende afgørelse om miljøvurdering og hjemvist sagen til fornyet behandling i regionen.
I denne sag præsenteres administrationens anbefaling til proces for udarbejdelse af en ny råstofplan.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg om processen for en ny råstofplan på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Regionsrådet har på mødet den 27. september 2022 besluttet, at råstofplanen skulle revideres. Processen for udarbejdelse af en revideret råstofplan – Råstofplan 2024 - har pågået, indtil Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. december 2023 fremsendte afgørelsen om ophævelse og hjemvisning af Råstofplan 2016/2020 til fornyet behandling i regionen.
Som opfølgning på Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse og hjemvisning af Råstofplan 2016/2020 har administrationen bedt Advokatfirmaet Haugaard og Braad om en vurdering af regionens handlemuligheder. Advokatfirmaet har vurderet to mulige fremgangsmåder for råstofplanlægningen fremadrettet. I den første fremgangsmåde genoptages Råstofplan 2016/2020 til fornyet behandling, og der gennemføres en proces, der munder ud i en fornyet politisk vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Imens sættes arbejdet med udarbejdelse af Råstofplan 2024 i bero, og processen genoptages efter en vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Ved den anden fremgangsmåde udarbejdes en ny råstofplan, hvor den hjemviste Råstofplan 2016/2020 og en kommende råstofplan skrives sammen til én plan.
Anbefaling af fremgangsmåde
Advokaten anbefaler, at Region Hovedstaden udarbejder en ny råstofplan. Administrationen er enig i advokatens vurdering.
Tilretningen af Råstofplan 2016/2020 på baggrund af klagenævnets afgørelse samt et opdateret beslutningsgrundlag er så omfattende, at der under alle omstændigheder vil være tale om udarbejdelse af en ny plan.
Der er flere årsager til dette. I den tid der er gået siden vedtagelsen af planen, er der gennemført en fredning af det udlagte graveområde E13 Stålhøjgård. Dette areal blev udlagt med Råstofplan 2016/2020 og kan på grund af den gennemførte fredning ikke inddrages i forbindelse med genoptagelse af planen. Det betyder, at der skal udlægges nye arealer som erstatning for dette areal. Herudover er der kommet ny viden vedrørende en række natur- og miljøforhold, samt skærpede krav til eksempelvis vurdering af påvirkning af særligt beskyttede arter efter bilag IV i habitatdirektivet. Dette betyder, at der skal udarbejdes en ny miljørapport for Råstofplanen.
En genoptagelsesproces vil skulle gennemføres på samme måde som en ny plan med samme høringsfrister mv. En lovliggørelse af Råstofplan 20216/2020 vil derfor ikke være hurtigere end vedtagelse af en ny plan. Herudover skal der derefter påregnes yderligere tid til udarbejdelse og vedtagelse af Råstofplan 2024, der på nuværende tidspunkt er sat i bero.
I forbindelse med udarbejdelse af en ny samlet råstofplan skal regionen sørge for, at alle de elementer (interesse- og graveområder, retningslinjer etc.), der ønskes videreført, medtages i den nye plan med de justeringer, der følger af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.
Proces for udarbejdelse af en ny råstofplan
Administrationen har på baggrund af ovenstående anbefaling udarbejdet tidsplan for udarbejdelse af en ny råstofplan, der samler den ophævede Råstofplan 2016/2020 og Råstofplan 2024 i én plan. Idet der er tale om en helt ny planproces, skal udarbejdelsen af den nye plan igangsættes med "Indkaldelse af idéer og forslag" i offentlig høring. Indkaldelse af idéer og forslag i forbindelse med udarbejdelse af en plan er et lovbestemt krav fastlagt i lov om råstoffer. Det forventes, at forslag til Råstofplan 2025 kan foreligge i starten af 2025, og at den nye samlede råstofplan vil kunne vedtages september/oktober 2025. Tidsplan for proces er vedlagt som bilag 1.
Administrationen forventer at udsende ”Indkaldelse af idéer og forslag” i fornyet høring den 26. marts 2024. Administrationen vurderer at have bemyndigelse til at gennemføre høringen, idet regionsrådet, som optakt til udarbejdelse af Råstofplan 2024, på mødet den 27. september 2022 godkendte indholdet i ”Indkaldelse af Idéer og forslag”, der derefter blev sendt i offentlig høring. Den nye høring vil have et uændret indhold.
Administrationen tager i udarbejdelsen af det nye forslag til Råstofplan 2025 udgangspunkt i de drøftelser og beslutninger, udvalget og regionsrådet har haft vedr. rammer og principper for udlæg af grave- og interesseområder samt prioritering af områder fra møderne hhv. den 21. marts (i miljø- og klimaudvalget), 23. november (miljø- og klimaudvalget) og 12. december 2023 (regionsrådet).
Region Sjællands valg af sagsproces og procesrisiko
Region Sjælland har ligeledes fået ophævet deres Råstofplan 2020. Region Sjælland har valgt en proces, hvor Råstofplan 2020 udelukkende tilrettes i forhold til klagenævnets afgørelse. Herefter sendes råstofplanen i en kort partshøring på 3 uger inden den nye Råstofplan 2020 justeres færdig, vedtages politisk og offentliggøres. Det forventede samlede tidsforbrug er ca. 5 måneder. Det politiske udvalg og Regionsrådet i Region Sjælland er forud for beslutningen blevet gjort opmærksomme på procesrisikoen ved den valgte fremgangsmåde. Risikoen er primært, at klagenævnet kan vælge at hjemsende råstofplanen på ny grundet retlige mangler ved planprocessen.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden ikke har hjemmel til at følge en alternativ planproces som Region Sjælland, og at det er nødvendigt at følge den almindelige procedure for udarbejdelse af råstofplaner. Det skyldes de indholdsmæssige ændringer, der skal foretages i Region Hovedstadens råstofplan og tilhørende miljørapport som følge af nævnets afgørelse samt behovet for et opdateret beslutningsgrundlag.
Administrationen bemærker, at risikobilledet for de to regioner heller ikke er det samme. Region Sjællands nuværende administrationsgrundlag er Råstofplan 2016, hvor der stadig er en rimelig tilgængelig råstofressource. Region Hovedstadens administrationsgrundlag er Råstofplan 2012, hvor råstofressourcerne stort set er opbrugte.
Anmodning om genoptagelse af miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse
Regionen kan overveje at søge om genoptagelse af klagenævnets afgørelse. Det vil sandsynligvis være vanskeligt at overbevise nævnet om, at nævnets egen fortolkning af råstofloven, hviler på et forkert juridisk grundlag. Men en anmodning om genoptagelse kan dog have det formål at få en uddybning af nævnets fortolkning, som kan benyttes i forbindelse med den kommende råstofplanlægning.
Desuden er afgørelsen truffet som en såkaldt formandsafgørelse og ikke af det fulde nævn. Idet det efter regionens vurdering er principielle spørgsmål om lovfortolkning, nævnets afgørelse har berørt, vil det være nærliggende at anmode om egentlig nævnsbehandling i forbindelse med genoptagelse.
Aktiviteter frem til forslag til vedtagelse af Råstofplan 2025
Med henblik på at understøtte en fortsat råstofindvinding i regionen, har administrationen bedt advokaten om en vejledning i, på hvilket grundlag og under hvilke forudsætninger, regionen kan give tilladelse til råstofindvinding uden for de i råstofplanen udlagte graveområder. På baggrund heraf vil administrationen vurdere i hvilket omfang, der kan gives tilladelser til de ansøgninger, der var indsendt forud for klagenævnets ophævelse af råstofplanen. Forudsætningen for sagsbehandlingen er, at ansøgningerne genfremsendes som ansøgninger udenfor graveområde.
Herudover planlægger administrationen at indkalde råstofindvindere og rådgivere til et dialogmøde. På mødet vil administrationen redegøre for status og orientere om rammerne for eventuelt at ansøge om råstofindvinding udenfor de i råstofplanen udlagte graveområder. Desuden vil administrationen lægge op til en drøftelse af mulighederne for at intensivere udnyttelsen af de ressourcer, der er indeholdt i Råstofplan 2012. Det kan være, at enkelte indvindere kan øge aktiviteten, eller der kan være arealer, der endnu ikke er ansøgt på, der kan aktiveres.
Ved godkendelse af indstillingen vil planprocessen være udarbejdelse af en Råstofplan 2025, hvori de dele af Råstofplan 2016/2020, der ønskes videreført, indgår.
Der er en risiko for at en strørre andel af Region Hovedstadens råstofforsyning vil blive transporteret fra Region Sjælland, indtil der foreligger et nyt plangrundlag for råstofindvindingen i Region Hovedstaden. Herudover er der risiko for at enkelte små virksomheder kan blive klemt, da grundlaget for deres virksomhed er bortfaldet. Idet Region Sjælland har valgt en anden fremgangsmåde for lovliggørelse af deres ophævede råstofplan, kan der komme kritiske spørgsmål både fra råstoferhvervet og fra Region Sjælland til baggrunden for at Region Hovedstaden vælger en anden fremgangsmåde. Region Midtjylland er ligeledes i gang med at lovliggøre deres ophævede råstofplan.
Administrationen forsøger at imødegå disse ricisi ved den planlagte dialog med erhvervet, hvor vi i fællesskab kan finde et grundlag for at øge råstofudbuddet i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 9. april og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24003496
Bilag 1: Procesplan Råstofplan 2025
Bilag 2: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 20. marts 2024 - Råstofplanproces
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Helsingør Kommunes borgmester sendte medio 2023 en forespørgsel til regionsrådsformanden om indgåelse af partnerskab i forbindelse med, at kommunen har modtaget Green Leaf-prisen 2024, som er en pris, der hører under Europa-kommissionens arbejde. Administrationen har på regionsrådsformandens opfordring sammen med Helsingør Kommune udarbejdet et forslag til partnerskabsaftale med Helsingør Kommune, og hermed lægges aftalen frem til behandling i miljø- og klimaudvalget.
I oktober 2022 vandt Helsingør Kommune som den første danske kommune den europæiske Green Leaf pris. Titlen European Green Leaf uddeles hvert år af Europa-kommissionen til europæiske byer eller kommuner på 20.000-100.000 indbyggere som en anerkendelse af deres grønne indsats. Udover anerkendelsen betyder det, at Helsingør Kommune er ambassadør for grøn omstilling i kommuner af samme størrelse i Europa 2024 med et håb om at kunne inspirere andre. Helsingør Kommune modtager desuden 200.000 euro til at iværksætte nye ambitiøse miljø- og klimatiltag i løbet af året, og Europa-kommissionen vil bakke op omkring aktiviteterne i 2024. Se bilag 2 for faktaark om Green Leaf.
Helsingør Kommune ønsker at bruge den europæiske platform og kommissionens bevågenhed i 2024 til at sætte yderligere turbo på miljø- og klimaindsatsen og har i den forbindelse inviteret Region Hovedstaden til at indgå en aftale om partnerskab i forbindelse med Green Leaf 2024.
Administrationerne i henholdsvis Helsingør Kommune og Region Hovedstaden har afsøgt forskellige områder, hvor det giver gensidig værdi i 2024 at indgå partnerskab. På den baggrund er følgende tre områder udpeget i forslaget til partnerskabsaftalen: Energifællesskaber, Cirkulær Økonomi og Grøn delemobilitet.
Partnerskabsaftalen forpligter regionen og kommunen på at arbejde ind i de tre områder med udgangspunkt i øget samarbejde inden for de specifikke projekter, der fremgår af partnerskabsaftalen. Inden for Energifælleskaber fokuseres på projektet ”Lokal Fælles Varmeløsning”, hvor tekniske og juridiske muligheder afsøges for at etablere fælles lokale varmeløsninger, og der udarbejdes en step-by-step guide. Inden for Cirkulær Økonomi fokuseres på EU-projektet ”Circular Economy Beyond Waste”, der skal bidrage til at accelerere den cirkulære omstilling, og her vil der fokuseres på at belyse værdien af cirkulære indsatser. Inden for Grøn delemobilitet fokuseres på EU-projektet GEMINI, hvor der etableres delemobilitet, og her vil Helsingør Kommune inddrages med afsæt i de koncepter, der er udviklet i GEMINI-projektet.
Den gensidige forpligtigelse i partnerskabsaftalen ligger derfor indenfor disse projekter, og forpligter ikke regionen yderligere. Se forslag til partnerskabsaftalen i bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes Green Leaf-partnerskabsaftalen mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 9. april og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
23030596
Bilag 1: Green Leaf partnerskab
Bilag 2: Green Leaf 2024 faktaark
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Regionsrådet har på sit møde den 12. marts 2024 vedtaget at igangsætte yderligere undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk og stålvalseværkets slaggedeponier i Frederiksværk. De yderligere undersøgelser skal belyse risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden og dermed afklare, om forureningen spredes til fjorden og i så fald hastigheden og omfanget heraf.
Enhedschef i Miljø, Ole Frimodt Pedersen, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget med status om sagen og mulige udfald af de yderligere undersøgelser.
Administrationens indledende undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk viser, at grundvandet tæt på fjorden er forurenet med en lang række miljøfarlige stoffer. De yderligere undersøgelser igangsættes for kunne vurdere risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden nærmere. Desuden skal undersøgelserne afklare holdbarheden og sikkerheden af afdækningen af stålvalseværkets affaldsdeponier, der er delvist nedbrudt på en mindre del af kystvolden.
Hvis det viser sig, at der sker spredning af forurening til fjorden, skal det afklares, hvordan en eventuel afværgeløsning kan se ud. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre, hvad en eventuel afværgeløsning vil omfatte og koste.
Vedlagt som bilag 1 og 2 er henvendelse fra Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen, og svar fra regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, om status for arbejdet med at igangsætte yderligere undersøgelser og forhandlingerne med staten om finansieringen heraf. Denne korrespondance har miljø- og klimaudvalget også modtaget den 6. marts 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2024.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
22018451
Bilag 2: Henvendelse fra Steffen Jensen til Lars Gaardhøj vedr. stålvalseværket
Bilag 3: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 20. marts 2024 - Stålvalseværket
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
I regi af Grøn2030 er der udarbejdet et roadmap for realiseringen af Region Hovedstadens klimamålsætning om 50 procents reduktion i 2030, hvor et af elementerne er, at der skal bruges forskellige redskaber inden for indkøb, bl.a. ved at stille flere grønne krav i udbud samt styrke leverandørsamarbejdet. Dette skal ske både for at understøtte regionens klimamålsætning samt Danske Regioners nye klimamålsætning.
Endvidere har miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023 fremmet et medlemsforslag fra Line Ervolder på vegne af Det Konservative Folkeparti om, at administrationen skal udarbejde en ramme for at øge grønne krav i regionens udbud. Administrationens strategi for grønne udbud og leverandørsamarbejde har sammen med regionens indkøbspolitik til formål at give den ramme.
Derfor orienteres udvalget om administrationens igangværende arbejde med en ny strategi for grønne udbud og leverandørsamarbejde. Indkøbschef Jens Brøndberg vil på mødet i miljø- og klimaudvalget give en præsentation af det fremtidige arbejde med grønne udbud og leverandørsamarbejde. Som supplement hertil vil Johnson & Johnson som en repræsentant fra leverandørsiden give udvalget et indblik i sit fokus hvad angår den grønne omstilling.
Arbejdet med grønne udbud og leverandørsamarbejde skal favne og belyse den brede vifte af handlemuligheder, der skal drive og understøtte den grønne omstilling. Nogle redskaber anvendes allerede i dag, og andre områder skal styrkes og opdyrkes samt udvikles. Det er samtidig vigtigt at have andre hensyn for øje såsom kvalitet og juridiske samt økonomiske rammer. Til baggrund opridses nedenfor de elementer, som vil indgå i arbejdet med grønne udbud og leverandørsamarbejde, og som vil blive uddybet i oplægget på udvalgsmødet:
Kategoristrategi, udbud og kontrakter
Prioriteringen af grønne krav i udbud vil foregå med en datadrevet tilgang, så der er fokus på udvikling af grønne krav og markedsdialog på de kategoriområder, hvor der er størst klimaeffekt.
Leverandørsamarbejde, hospitalernes behov og innovation
Der vil være fokus på at motivere leverandørerne til at løfte en større del af klimamålene.
For at være på forkant med udviklingen og det fremtidige behov for varer, tjenesteydelser, behandlinger mv. har koncernindkøb løbende dialog med hospitalerne, leverandørerne og eksterne parter.
Interne indsatser
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orienteringen om arbejdet med en ny strategi om grønne udbud og leverandørsamarbejde til efterretning samt drøftet vægtningskriterierne af det grønne i Region Hovedstadens udbud.
Udvalget vil blive præsenteret for den endelige strategi for arbejdet med grønne udbud og leverandørsamarbejde forventeligt i 3. kvartal af 2024.
Sagen foreslægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2024.
Jens Buch Nielsen / Jens Brøndberg
24008567
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden holdt den 5. december 2023 et borgermøde om forureningen på Collstropgrunden, der er én af Region Hovedstadens fire generationsforureninger. Denne sag er en opsummering af mødet.
Borgermødet om Collstopgrunden den 5. december 2023 blev arrangeret for at informere om de nyeste undersøgelser af forureningen på grunden samt at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål til regionen. Omkring 50 borgere deltog på mødet.
En optagelse af hele mødet samt en skriftlig opsummering er tilgængelig på regionens hjemmeside her: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Stor-spoergelyst-til-borgermoede-om-Collstropgrunden.aspx?rhKeywords=Collstrop
Miljø- og klimaudvalget modtog den 11. december 2023 et notat med fakta om generationsforureningen på Collstropgrunden i Hillerød Kommune (se bilag 1).
Administrationens budskab på borgermødet var, at det ikke er farligt at lege og opholde sig på den nærliggende naturlegeplads, Eghjorten, eller at opholde sig på p-pladsen, der ligger ved siden af Collstropgrunden.
De spørgsmål, borgerne primært havde omring forureningen, drejede sig dels om forureningsniveauet på legepladsen Egehjorten, den tilstødende p-plads samt grøfterne ved p-pladsen samt om arsenkoncentrationen i Esrum Sø og i Hjortedamssø. I det følgende er administrationens svar på spørgsmålene.
Forureningsniveau på legeplads, p-plads og grøfter ved p-plads
De seneste undersøgelser har vist, at der findes 105 tons Arsen på Collstropgrunden. Grunden ligger på en højbakke, hvor regnvand på selve Collstropgrunden afdræner mod nord-øst. Administrationen vurderer, at afstrømninger af regnvand mod legepladsen ikke har været i kontakt med arsenforurenet jord, idet legepladsen ligger nord-vest for Collstropgrunden og dermed ikke får vand fra Collstropgrunden. Dette understøttes også af, at der ikke er påvist indhold af arsen i jorden på legepladsen. Endvidere er arsenforureningen på Collstropgrunden afgrænset langs det vestlige hegn, hvor der ikke er påvist koncentrationer af arsen over Miljøstyrelsens grænseværdi.
Jordforureningen med arsen på Collstropgrunden er afgrænset mod nord, mod stien fra p-pladsen til legepladsen og mod selve p-pladsen. Mod p-pladsen er der en vold, som vurderes vil kunne tilbageholde regnvand fra Collstropgrunden. Grundet terrænets hældning løber regnvandet fra den nordlige del af Collstropgrunden til grøftesystemet eller rabatten langs Jespervej og videre i regnvandsledningen. Det er administrationens vurdering, at p-pladsen ikke tilføres regnvand forurenet med arsen. Undersøgelse af p-pladser er ikke omfattet af regionens indsats overfor jordforureninger.
Der er målt arsen i bundsedimentet i en åben grøft syd for p-pladsen. Grøften er ikke i direkte forbindelse med p-pladsen. Denne forurening håndteres i den kommende afværgeindsats.
Arsenkoncentration i Esrum sø og i Hjortedamssø
Koncentrationen af arsen i sedimentet i Møllekrogen (den sydlige del af Esrum Sø) blev målt i 1990’erne. Her blev der påvist et lettere forhøjet indhold af arsen. Der er ikke foretaget nyere målinger fra Møllekrogen og udviklingen af arsen i sedimentet siden 1990’erne kendes derfor ikke. Undersøgelse af overfladevand har regionerne først fået midler til at undersøge inden for de senere år.
Bramaholm Bæk afleder vand til Esrum Sø. I perioden 2008-2009 blev der foretaget målinger over et helt år i Bramaholm Bæk systemet. Der blev i den forbindelse ikke påvist arsentransport i vandfasen (hverken på opløst form eller partikelbundet) fra Collstropgrunden.
De seneste undersøgelser af grøfterne understøtter, at koncentrationen af arsen i overfladevandet generelt er lavt. Administrationen forventer ikke, at der i dag sker en betydelig arsentransport ud i Esrum Sø gennem vandløbene.
I Hjortedamssøen er der i 2006 målt indhold af arsen i sedimentet og i vandet, som overskrider kriterierne. Hjortedamssøen er ikke målsat i statens vandmiljøplaner, og regionen har derfor ingen indsats over for forureningen i søen.
Ikke behov for yderligere undersøgelser
Administrationen har på baggrund af de meget omfattende undersøgelser kortlagt forureningsudbredelsen i jorden og grøfterne. Resultatet af undersøgelserne danner et godt grundlag for de kommende afværgeforanstaltninger. Administrationen vurderer ikke, at der er behov for yderligere undersøgelser, før en afværgeindsats påbegyndes.
Ved den planlagte afværgeindsats vil der blive etableret en større vold langs Collstropgrunden. Derudover planlægger administrationen at bortgrave dele af grøfterne og vejrabatten langs Jespervej, hvor der er fundet forhøjede koncentrationer af arsen.
Afværgeindsatsen har fokus på at standse udsivning fra Collstropgrunden, således at forurening ikke spredes videre til overfladevand og beskyttet natur, herunder Esrum Sø. På baggrund af afværgeforanstaltningerne vil evt. genforurening af grøfter blive moniteret løbende. Hvis moniteringen viser genforurening, vil administrationen vurdere behovet for at iværksætte evt. yderligere tiltag.
Administrationen har efter borgermødet modtaget og besvaret tre henvendelser. To af disse ønskede mere konkret viden om forureningen, mens én ønskede aktindsigt. Administrationen har desuden sendt slides fra borgermødet til to mødedeltagere.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om opfølgning på borgermødet om forurening ved Collstropgrunden i december 2023 til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2024.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24012972
Bilag 1: Notat om Collstropgrunden til MKU
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. til grønne hospitaler, og det er aftalt, at miljø- og klimaudvalget orienteres om udmøntningen af midlerne.
Budgetmidlerne skal understøtte igangsættelsen af de klimaindsatser, der er nødvendige for at realisere målsætningen om at nedbringe Region Hovedstadens CO2-udledning med 50 procent i 2030. Hovedparten af regionens klimaaftryk vedrører forbruget på hospitalerne. Derfor er realiseringen af målsætningen helt afhængig af, at hospitalernes medarbejdere og ledelser har ejerskab og deltager aktivt i klimaindsatserne.
Miljø- og klimaudvalget blev den 23. november 2023 orienteret om det samlede roadmap med klimaindsatser og et fundament, som hospitalsdirektørkredsen har besluttet som den strategiske ramme for Grøn2030-programmet for grønne hospitaler. Fundamentet består af omfattende aktiviteter og bør igangsættes med det samme for at støtte op om arbejdet, herunder en massiv uddannelsesindsats, implementeringskommunikation, dataunderstøttelse og monitorering samt økonomi- og forbrugsstyring.
Programgruppen for Grøn2030 og hospitalsdirektørkredsen har behandlet og besluttet udmøntningen af budgetmidler på 1. mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2024 set i sammenhæng med den grønne pulje. Nedenfor gennemgås udmøntningen af begge typer midler, hvor der er lagt vægt på at tildele midler til de understøttende initiativer i fundamentet til klimaindsatserne og at reservere midler til de hospitalsdrevne indsatser.
Budgetmidler 2024
Fundamentet er vigtigt for, at klimaindsatserne kan gennemføres på tværs af hospitalerne. Grøn2030-programgruppen og hospitalsdirektørkredsen har derfor besluttet, at midlerne vil have den største effekt på tværs af alle hospitaler og organisationen som helhed, hvis de anvendes målrettet mod uddannelse, kommunikation og forbrugsdata, hvilket er det fundament, som klimaarbejdet skal stå på de næste år frem. Budgetmidlerne på 1 mio. kr i 2024 fordeles således:
Indsats | Aktiviteter | Beløb (mio. kr.) |
Uddannelse | Udvikling og eksekvering af uddannelsespakker til forskellige målgrupper | 0,5 |
Kommunikation | Implementeringskommunikation i klimaindsatserne med fokus på videnspredning, skalering og adfærdsændringer | 0,25 |
Klimastyringsmodel og forbrugsdata | Teknisk hjælp til opsætning af dashboard, så hospitaler og de enkelte afdelinger kan følge egen udvikling via centrale klima-KPI’er og forbrugsdata | 0,25 |
I alt |
| 1,0 |
Den grønne pulje 2024
Den grønne pulje har været uddelt i en årrække til regionens grønne aktiviteter, tidligere dog primært til indsatser inden for scope 1 og 2. Grøn2030-programgruppen besluttede i efteråret 2023, at formålet med den grønne pulje er at understøtte de aktuelle klimaindsatser, aktiviteter i fundamentet samt øvrige grønne aktiviteter i Grøn2030-programmet.
Puljen indeholder i 2024 2,7 mio. kr., hvoraf 0,8 mio. kr. er særligt overført fra 2023, som var et overgangsår, hvor den nye organisering af Grøn2030-programmet blev etableret.
Der kom 19 ansøgninger med forslag til anvendelse af puljen i 2024, og der er søgt om i alt 3.675.000 kr. Grøn2030-programgruppen har ud fra formålet besluttet at fordele puljen, som det fremgår herunder. Der er reserveret 1.400.000 kr. til de hospitalsdrevne klimaindsatser, som hospitalerne kan søge om. Midlerne forventes udmøntet i marts/april 2024, når de færdige beskrivelser af indsatserne foreligger.
Reserveret til hospitalsdrevne indsatser | 1.400.000 kr. |
Grønne produktvalg i indkøbssystemet SAP: afdække muligheder for IT-løsning om miljøvenligt alternativ og omfordele tiloversblevne varer. | 500.000 kr. |
Konsolidering af det forbrugsbaserede klimaregnskab og Klimastyringsmodellen til monitorering af indsatsen. Herunder ekstern ekspertice også om livscyklusvurderinger af produkter. | 225.000 kr. |
Ekstern kvalitetssikring af det samlede Klimaregnskab og formidling i PowerBI. | 285.000 kr. |
Analysere og optimere intern klinisk prøvekørsel. | 130.000 kr. |
Bidrag i 3 år til Ph.d. i ”Circle Health”, der er et projekt om nedbringelse af plast- og tekstilforbrug på hospitaler. Læs mere her. | 100.000 kr. |
Affaldssortering, herunder kommunikationsværktøjer til alle hospitaler, fx håndbog og andet instruktivt materiale. | 60.000 kr. |
I alt | 2.700.000 kr. |
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om udmøntning af budgetmidler på 1 mio. kr. i 2024 til grønne hospitaler fra budgetaftale 2024 til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2024.
Marie Kruse/Lone Otte
22018299
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Region Hovedstadens indkøbspolitik blev vedtaget i 2019 (se bilag 1). Indkøbspolitikken sætter rammen for, at regionens indkøb hver eneste dag bidrager til det størst mulige økonomiske råderum og mest mulig værdi på hospitalerne – alt sammen til gavn for patienterne.
Administrationen skal opdatere indkøbspolitikken bl.a. på baggrund af Region Hovedstadens nye klimmålsætning om 50 procents reduktion i 2030, og derfor vil et udkast til en opdateret indkøbspolitik vedrørende klima- og miljøområdet forelægges miljø- og klimaudvalget til drøftelse den 24. april. Herefter vil den opdaterede indkøbspolitik forelægges miljø- og klimaudvalget til godkendelse den 19. juni og forretningsudvalget den 20. august 2024.
24008568