Bilag 1: Bilag til Indberetning om jordforurening 2023Godkendt.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
På sit møde den 19. juni 2023 fremmede miljø- og klimaudvalget et medlemsforslag fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om at udarbejde en plan for udvidelse af ladeinfrastrukturen på regionens matrikler med udgangspunkt i en markedsdrevet tilgang.
Den 4. oktober 2023 blev udvalget forelagt en procesplan for udvidelse af ladeinfrastruktur med hovedvægt på etablering af faciliteter til lynladning. Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker et øget ambitionsniveau i forhold til det i sagen beskrevne – med respekt for, at der skal være en forretning i det.
Nærværende sag beskriver rammerne for et kommende udbud af lynladere. Det er administrationens vurdering, at et udbud kan iværksættes og udsendes i 3. kvartal 2024.
Med afsæt i den grønne omstilling i Region Hovedstaden er det et ønske at opsætte lynladere (DC-ladere) til brug for både patienter, pårørende og medarbejdere. Således er mulighederne for at styrke udrulning af lynladeudtag i tillæg til den igangværende udrulning af almindelige ladeudtag (AC-ladere), jf. ladestanderbekendtgørelsen, blevet afdækket. Laderne skal dels kunne reserveres til blandt andet akutkøretøjer som ambulancer og køretøjer til patientbefordring mv., ligesom de skal gavne private køretøjer.
Behov for adgang til lynladning i regionen
Adgang til lynladere er essentielt for centrale dele af regionens driftstransport, herunder intern logistik og forsyning samt patientransport.
Der forventes at blive etableret ca. 78 nye lynladeudtag i perioden 2024-2026 på baggrund af drøftelse i miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023. Administrationen vurderer, at dette er et realistisk antal ladeudtag set i lyset af konkrete forhold på de pågældende matrikler og samtidig ambitiøst i forhold til at understøtte regionens arbejde med den grønne omstilling. De planlagte 78 ladeudtag vurderes at kunne dække regionens nuværende behov for adgang til et effektivt ladenetværk, som vi ser ind i nu og baseret på lokale forhold på matriklerne. Derudover er det administrationens forventning, at den naturlige markedsudvikling i forhold til udbygning af offentlig ladeinfrastruktur vil imødekomme et øget udbud fremadrettet.
Ladeudtagene, der skal etableres, er lynladere, som kan give en effekt på mere end 150 kWh pr. udtag. Til sammenligning oplader almindelige ladere med 11-22 kwh. pr. udtag.
Det betyder, at der med det kommende udbud ønskes en udgangseffekt på minimum 150 kWh pr. udtag, hvis der lades flere biler på samme tid, uanset antallet af biler til opladning. Således vil etablering af lynladere understøtte en fortsat omstilling mod en fossilfri kørsel både for regionens køretøjer og i forhold til patientbefordring.
Det bemærkes, at lynladerne vil kunne bruges af alle besøgende på de pågældende matrikler. Dette er nødvendigt for at sikre forretningsmæssige vilkår, der gør det interessant for leverandører at byde ind på opgaven. Der skal dog være mulighed for at kunne reservere ét eller flere ladeudtag, særligt i forbindelse med patientbefordring, herunder akutkøretøjer mv.
Rammerne for et kommende udbud
Det er administrationens vurdering, at det vil være optimalt at indgå aftale med flere samarbejdspartnere, som kan levere og drive ladestanderløsninger efter de lokale forhold, der gør sig gældende på de enkelte matrikler. Aftalen løber i en periode på 10 år.
Leverandøren forpligter sig til at overholde de til enhver tid gældende regler, som foreskriver skiltning, data og prissammenligning. Udgifter til overholdelse af dette, eventuelt påsætning af klistermærker mv., påtages af leverandøren.
Administrationen har indledt en markedsdialog, der aktuelt pågår. Der bydes på to delaftaler, baseret på en forventet opsætning, som fordeler sig således:
Delaftale 1 med 42 lynladeudtag:
Delaftale 2 med 36 lynladeudtag:
Økonomiske rammer for aftale med leverandører
Administrationen vurderer, at opsætning, drift mv. af lynladeudtag vil være udgiftsneutralt for regionen, idet arealerne vil blive stillet til rådighed for en privat udbyder mod, at denne selv afholder udgifter til opsætning af udstyret til ladning. Dette vil fremgå tydeligt af kravsspecifikationerne, der udsendes i det kommende udbud.
Den kommende kravspecifikation vil være sammensat ud fra markedsvilkår i forbindelse med oppetid, udbedring af fejl og mangler, betalingsløsninger, hardware mv.
Ved godkendelse af indstillingen iværksættes og udsendes udbuddet planmæssigt.
Den aftale, administrationen indgår med leverandører, vil være udgiftsneutral for regionen, da omkostninger til etablering og drift af ladeudtag mv. afholdes af leverandøren.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april, forretningsudvalget den 7. maj og regionsrådet den 14. maj 2024.
Mogens Kornbo/Hanne Bruun Rendsborg
23021443
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Region Hovedstadens indberetning for 2023 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats over for jordforurening følger Jordplanen. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 26 kommuner og påbegyndt i de 2 sidste af regionens 28 kommuner. Indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i flere grundvandsområder.
Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation, og har igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I 2023 har det tilmed været muligt at bruge flere midler på indsatsen mod jordforureninger end planlagt. Dels som følge af, at tidligere års udfordringer med bl.a. manglende kapacitet hos leverandører og rekruttering ikke længere er så aktuelle, og dels fordi der har været et stort fokus på undersøgelse af forurening med PFAS-stoffer. PFAS-indsatsen har i lighed med tidligere år omfattet undersøgelse for PFAS-stoffer som en del af undersøgelser i forhold til klorerede opløsningsmidler de steder, hvor der er oplysninger om, at PFAS har været brugt. PFAS-indsatsen har også omfattet undersøgelser af brandøvelsespladser og børneinstitutioner, hvor der tidligere kan være brugt PFAS, og udviklingsprojekter om oprensning af PFAS.
Indsatsen i 2023 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2023” (bilag 1). Nedenfor er beskrevet de vigtigste uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Langt hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandrenseanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
I 2023 har administrationen samlet set arbejdet med 615 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet og/eller borgernes sundhed.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. Miljø- og klimaudvalget blev på møder i hhv. juni og august 2023 orienteret om retningslinjerne for administrationens arbejde med PFAS-stoffer og pesticider.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri samt ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2023 behandlet næsten 300 tilladelser, hvilket er på niveau med året før. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har også behandlet 2.165 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden. Det er lidt færre sager end året før.
De sidste 10 år er antallet af forespørgsler steget år for år; for dog at falde i 2022. I 2023 er der besvaret 36.895 forespørgsler om jordforurening, hvilket er 4.500 flere end året før. I dag bliver 8 ud af 10 forespørgsler besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på regionens hjemmeside. Antallet af aktindsigter er også steget. I 2023 har administrationen behandlet og besvaret 3.500 henvendelser om aktindsigt, hvilket er 700 flere aktindsigter end året før. Mange af disse henvendelser har handlet om PFAS.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og det suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Indsats i forhold til generationsforureninger
Administrationen har i 2023 fortsat arbejdet med undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden samt midlertidige tiltag på Collstropgrunden, som er én af regionens fire generationsforureninger. Indsatsen sker i henhold til fase 1 i regionernes samlede plan for håndtering af de ti kendte generationsforureninger i Danmark.
I 2023 har administrationen brugt 11,9 mio. kr. fra den særbevilling til generationsforureninger, som blev afsat på finansloven for 2021. Region Hovedstaden har indtil videre fået 45 mio. kr. fra særbevillingen, og ved udgangen af 2023 havde regionen brugt i alt 28 mio. kr. heraf.
Alle regionerne har brug for yderligere midler fra staten til at gennemføre de planlagte afværgeforanstaltninger på generationsforureningerne. Yderligere midler til generationsforureningerne indgår i de igangværende politiske forhandlinger om udmøntningen af det grønne råderum i den aktuelle finanslovsbevilling.
Region Hovedstadens indsats og økonomi i 2023
Region Hovedstaden har i 2023 brugt knap 174 mio. kr. og 91 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet:
Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2023” til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
23050939
Bilag 1: Bilag til Indberetning om jordforurening 2023
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 31. oktober 2023, at miljø- og klimaudvalget tog på studietur til Paris med henblik på at få viden om og inspiration til udvalgets opgaveløsning med fokus på bæredygtighed, herunder genanvendelse af råstoffer, cirkulær økonomi samt klimatilpasningsprojekter. Disse emner fik udvalget på studieturen lejlighed til at dykke ned i, og formålet med turen er således indfriet.
Desuden drøftede miljø- og klimaudvalget på sit møde den 5. februar 2024 opfølgning på studieturen med henblik på input til udvalgets videre arbejde.
Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Miljø- og klimaudvalget var på studietur til Paris den 24.-26. januar 2024. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1. I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen.
Dag 1, onsdag:
På den første dag fik udvalget en guidet rundvisning på La Maison du Canaux, som er et show room og mødested for aktører med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi. Besøget gav et indblik i, hvordan man kan istandsætte en bevaringsværdig gammel bygning med genbrugsmaterialer og tidligere tiders teknikker. Udvalget så eksempler på genbrug og genanvendelse i bygningen som f.eks. isolering i væggene lavet af genbrugt stof, gulvbrædder fra et gammelt kapel, reb fra klatring som blev til et udendørs flettet hegn og stole af overskudsplastic fra plasticproduktion.
Fordi Paris Kommune var involveret i projektet, har der været gode muligheder for at oplagre genbrugsmaterialerne til videre anvendelse, hvilket er meget væsentligt, da nedrivning ét sted ikke nødvendigvis sker samtidig med, at materialerne kan genanvendes et andet sted. Udvalget vil i en særskilt sag på samme møde få præsenteret behovet og mulighederne for etablering af materialestationer til brugte byggematerialer.
Dag 2, torsdag:
Udvalget blev hentet i bus og kørt ca. 50 km uden for Paris til et behandlingscenter for alkohol- og stofmisbrugere, hvor en bygning er opført med fokus på bæredygtige materialer, herunder ubrændte "mursten" af komprimeret ler. Arkitekten viste rundt og fortalte om byggeprocessen og om bygningens forskellige løsninger. Bygningen er opført ved, at den bærende konstruktion i træ samt taget er opført først, og på den måde kunne byggeriet med de komprimerede lerblokke foregå i tørvejr. De tåler nemlig ikke vand, da de ikke er brændte. Til gengæld havde bygningen et rart indeklima, da der var gode muligheder for at regulere luftfugtigheden og temperaturen bl.a. gennem intern cirkulation i væggene. Brugerne af stedet fortæller, at de er glade for at opholde sig i bygningen. Udvalget spurgte ind til økonomien i projektet, og arkitekten oplyste, at byggeriet har været 10–15 % dyrere end at bygge med konventionelle byggematerialer, men at forventningen er, at den margin vil blive mindre i de kommende år.
Herefter fik udvalget en guidet rundvisning på den fabrik, Cycle Terre, hvor de komprimerede blokke af ler/"mursten" bliver produceret, og udvalget hørte om de praktiske og økonomiske udfordringer samt markedspotentialer, som fabrikken står over for. Eksempelvis har fabrikken kun ca. to uger til at undersøge og teste, om jorden kan anvendes i deres produktion, da hele projektet bygger på at nyttiggøre den jord, der alligevel graves op i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i og omkring Paris. Desuden har det taget fabrikken længere tid, end de regnede med, at etablere et marked for salg af "murstenene", men antallet af bygge- og anlægsprojekter, som fabrikken leverer til, er gået fra 6 i 2017 til 250 i 2024, så de er godt på vej. 80 procent af kunderne er offentlige bygherrer, mens resten er private.
Fabrikken producerer ikke kun "mursten"/blokke af komprimeret jord, men også puds af tørret ler og paneler af ler, strå og papirmasse.
Sidste punkt på dagens program var et oplæg om en hedebølge-app, som er udviklet til Paris' borgere, når sommeren er allervarmest, og de mest udsatte indbyggere har behov for at søge tilflugt på et såkaldt "cool spot" som f.eks. i skygge eller ved en vandpost. Desuden fik udvalget et oplæg om de klimatilpasningsudfordringer, som byen står over for i de kommende år, som udover stigende temperaturer også omfatter, oversvømmelser, mangel på drikkevand og ringere vilkår for biodiversitet. Udvalget fik på en lille bytur fremvist et eksempel på en åben plads, hvor der var etableret et skyggefuldt sted, og udvalget besøgte også en skole, hvor der var etableret legepladser, som dels reducerer varmeøeffekten i skolegården og samtidig giver flere udfoldelsesmuligheder for børnene.
Dag 3, fredag:
På den sidste dag fik udvalget en guidet rundvisning i den kommende OL-landsby, hvor atleterne til OL 2024 i Paris skal bo. Værterne har haft stort fokus på at bygge bæredygtigt både hvad angår materialer og ressourcer, økonomi og sociale arbejdsvilkår. Den olympiske by anlægges i et gammelt industriområde i en af de fattigste kommuner i Frankrig lige nord for Paris. Anlæggelsen af den olympiske by medfører massive investeringer i området, der efterfølgende vil bestå af blandet bolig og erhverv. Samtidig med at byen opføres, bliver der bygget skoler og institutioner til de indbyggere, der skal overtage området bagefter. Desuden blev der lagt vægt på, at mindst 10 procent af arbejdsstyrken i byggeprojektet kom fra lokalområdet, som døjer med høj arbejdsløshed. Det har samtidig betydet en stor uddannelsesindsats af de ansatte, da der skulle bruges mange flere håndværkere, end der var til rådighed. Herudover var det et krav fra byggeledelsens side, at 25 procent af midlerne til underentreprenører skulle gå til små lokale virksomheder.
Et andet fokus var at indbygge og samtænke klimatiltag med biodiversitet i byggeriet af atleternes boliger. Der bliver også plantet mange træer i området, og der er sikret plads til de dybe rødder ved, at alle parkeringskældre o.lign ligger under bygningerne og ikke under de åbne pladser/veje. Boligerne til atleterne er opført efter principper om så vidt muligt at benytte i træ, og tage får monteret solceller, grønne levende tage eller opholdsarealer.
Til frokost besøgte udvalget La REcyclerie, som er et cafeteria og urbant landbrug i en gammel, ombygget station med fokus på økologi, miljøansvarlighed og social inklusion.
Sidste punkt på studieturens program var en samtale med direktør for Urban Planning and Design i Paris' afdeling af C40, som bl.a. laver klimatilpasningsplaner og biodiversitetsplaner for Paris Kommune samt lokale projekter med nedsivning og beplantning på pladser. Desuden bidrager de til målsætningen om færre biler og parkeringspladser i Paris samt nedlæggelsen af motorveje gennem byen. Ambitionen er ikke kun at erstatte med elbiler, men at så mange biler som muligt skal væk fra byen, da metronettet er så udbygget, og der arbejdes på en byplan, hvor alle borgere har de nødvendige foranstaltninger såsom arbejde, indkøb, skole, læge mv., inden for 15 minutters gå-, cykel- eller offentlig transport-afstand. Desuden arbejder man også for, at det ikke skal være tilladt at nedrive eksisterende huse, men mindre man kan argumentere for, at det er tvingende nødvendigt. Alt i alt fik udvalget et godt indblik i de vilkår og tiltag, som man arbejder med i Paris i forbindelse med klimatilpasning, og der blev udvekslet erfaringer med implementering af nye tiltag på tværs af lande og kulturer.
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for miljø- og klimaudvalget beløber sig på 107.909 kr., hvilket er 7.091 kr. mindre end forventet.
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Flybilletter og hotel inkl. morgenmad | 63.228 | 49.200 |
| Klimakompensation (500 kr./flyrejse) | 12.000 | 12.000 |
| Forplejning (frokost og aftensmad) | 12.961 | 28.800 |
| Øvrige transportudgifter (tog, bus, taxa) | 16.538 | 20.000 |
| Værtsgaver | 2.192 | 3.000 |
| Kulturelt indslag | 990 | 2.000 |
| I alt | 107.909 | 115.000 |
Flybilletterne var desværre dyrere end forventet på købstidspunktet, mens udgifter til forplejning og øvrig transport var billigere end estimeret i det oprindelige budget, der blev forelagt for udvalget den 31. oktober 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen er afrapportering og regnskab for miljø- og klimaudvalgets studietur godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
22072272
Bilag 1: Rejse- og baggrundsinformation om MKU's studietur til Paris
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. april 2023 en fire-årig indsats for bæredygtigt og cirkulært byggeri. På sit mødet den 30. august 2023 blev miljø- og klimaudvalget præsenteret for aktiviteterne i indsatsen, og udvalget efterspurgte i forbindelse hermed en undersøgelse af behovet og de konkrete muligheder for at etablere fysiske materialestationer for både offentlige bygherrer og private virksomheder for at fremme genbrug og genanvendelse af byggeaffald. Første del af undersøgelsen er nu gennemført, og resultaterne forelægges udvalget i denne sag.
Resten af undersøgelsen om etablering af fysiske materialestationer med forslag til placeringer og krav til udformning heraf, samt økonomiske og juridiske forhold og forretningsmodeller forventes færdig medio 2024. Herefter vil miljø- og klimaudvalget få forelagt endnu en sag, hvor regionens rolle og handlemuligheder samt mulige samarbejdsmodeller og typer af materialestationer kan drøftes.
Programchef og -medarbejder i bæredygtigt og cirkulært byggeri, Kåre Albrechtsen og Pernille Kern Kernel, vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde et oplæg om udfordringer og potentialer for materialestationerne.
Udgangspunktet for cirkulært byggeri er at reducere råstofbehovet og bevare ressourcer ved at transformere eksisterende bygninger og materialer fra tidligere benyttelse til genbrug/genanvendelse i fremtidige bygninger. Der er et meget stort potentiale for at spare råstoffer og CO2, idet byggeriet i Danmark står for 20 procent af CO2-udledningen og 35 procent af materialeforbruget. Hovedstadsregionen er det sted, hvor der bygges mest i Danmark, og her produceres over 2 mio. ton bygge- og anlægsaffald om året fra renoveringer og nedrivninger mm.
En af de største udfordringer for cirkularitet er at matche udbud og efterspørgsel af genbrugte/genanvendelige materialer. Det handler om at få den rette mængde genbrugte eller genanvendte byggematerialer i den rigtige kvalitet og på det rigtige tidspunkt til et renoverings- eller byggeprojekt. Fysiske materialestationer og digitale markedspladser er afgørende for at forbinde materialerne fra nedrivningssteder (udbud) med byggepladser (efterspørgsel).
Administrationen har på baggrund af ønsket om at fremskynde cirkulært byggeri og styrke genbrug og genanvendelse af byggeaffald igangsat en undersøgelse af behovet og mulighederne for at etablere fysiske materialestationer til brugte byggematerialer og sekundære råstoffer. Undersøgelsen har særligt fokus på de største fraktioner: beton, tegl (mursten og tagsten) og træ, ligesom glas, gips og mineraluld også vurderes. Evt. etablering af materialestationer vil skulle ske i samarbejde med kommuner og private virksomheder.
Ambition om at genbruge mere
Regionen har både som råstofmyndighed og bygherre et mål om at øge brugen af sekundære råstoffer fra byggeaffald i byggeriet. Affaldshierarkiet har tre forskellige klassificeringer for anvendelse af byggeaffald:
Ambitionen er at fastholde elementer og materialer fra nedrivninger så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt, da det som regel er genbrug, der giver de største CO2-besparelser efterfulgt af genanvendelse. Både genbrug og genanvendelse erstatter primære råstoffer med sekundære råstoffer. Nyttiggørelse af byggeaffald under infrastruktur kan ofte erstattes af stabiliseret overskudsjord, så elementer og materialer fra nedrivninger i stedet kan udnyttes til genbrug eller genanvendelse. I Danmark har vi tre gange så meget overskudsjord fra byggeprojekter som byggeaffald.
For at kunne matche udbud og efterspørgsel af genbrugte eller genanvendelige materialer er det nødvendigt med fysiske materialestationer til opbevaring af sekundære materialer, indtil de skal anvendes. Behovet for stationer afhænger af de konkrete materialestrømme for hvert materiale.
Behov for materialestationer for at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald
Analysen af behovet for materialestationer er baseret på mængder af brugte materialer, eksisterende fysiske materialelagre og digitale salgsplatforme, samt fokusgruppeinterviews med bygherrer, nedrivere og virksomheder, der modtager og videresælger brugte byggematerialer. Tabellen nedenfor viser mængderne af materialer i byggeaffaldet, samt hvordan det udnyttes i dag i hovedstadsregionen. Det byggeaffald, der ikke genbruges, genanvendes eller nyttiggøres eller bliver bortskaffet til fx deponi.
| Materiale | Byggeaffald (ton) | Genbrug (ton/år) | Genanvendelse (ton/år) | Nyttiggørelse (ton/år) |
| Beton | 1.040.000 | 0 | 0 | 1.008.800 |
| Mursten | 422.857 | 21.143 | 0 | 389.029 |
| Tagsten | 96.000 | 2.880 | 0 | 90.240 |
| Ubehandlet træ | 123.428 | 0 | 49.371 | 0 |
| Glas | 20.572 | 0 | 14.400 | 6.171 |
| Gips | 41.143 | 0 | 21.806 | 0 |
| Stenuld | 6.628 | 0 | 3.845 | 0 |
| Glasuld | 3.657 | 0 | 0 | 0 |
| Andet | 302.857 | - | - | - |
| SUM | 2.057.142 | 24.023 | 89.422 | 1.494.240 |
Analysen viser, at behovet for etablering af fysiske materialestationer især er udtalt for beton og mursten. Dette er de største fraktioner og de vil kræve en hel del plads til midlertidig materialeoplagring. Analysen viser i øvrigt at der er et stort potentiale for øget genbrug og genanvendelse af alle fraktioner, men ifølge de nedrivere og virksomheder, der har været involveret i dialogen omkring materialestationer, kan fraktioner af tagsten, træ, glas, gips og isolering håndteres af eksisterende aktører med egne materialelagre. Der er til gengæld brug for at udpege områder og etablere materialestationer, hvor de store mængder af beton og mursten kan opbevares og klargøres til genbrug eller genanvendelse.
Placering af materialestationer til beton og mursten
Regionen er råstofmyndighed og er derfor en nøglespiller når der udpeges områder til indvinding af sten og sand til byggeriet. Undersøgelsen peger på, at regionen fremadrettet også kan spille en rolle i forbindelse med udpegning af områder til placering samt etablering af samarbejder om materialestationer.
Ud fra mængderne samt det store potentiale for at erstatte sten og sand i ny beton med nedknust beton, vurderes der at være et behov for at etablere et eller flere nye anlæg til beton til genanvendelse på Sjælland. I dag findes kun fire anlæg der tilbyder certificeret nedknust beton til anvendelse i ny beton, og de ligger alle i Københavns Kommune. Disse anlæg kan ikke modtage al den beton, der potentielt kan genanvendes. Betonknusning er en belastende aktivitet for omgivelserne og kategoriseres som miljøklasseklasse 6, hvilket betyder, at det skal placeres i fx større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Knust beton til genanvendelse i ny beton skal være vådt og kan opbevares udendørs.
Ud fra mængderne og det store potentiale i at genbruge mursten direkte i stedet for at knuse dem og bruge dem til nyttiggørelse vurderes der at være behov for et eller flere anlæg til brugte mursten på Sjælland. Her skal mursten klargøres til genbrug gennem mekanisk rensning og med en tør oplagringsplads både inden og efter rensning. Den nærmeste oplagring og rensning af mursten foregår i dag på Fyn, hvilket medfører, at mursten fra Hovedstadsregionen transporteres til rensning og bagefter tilbage igen. Derfor kan regionen med fordel medvirke til, at der udpeges arealer, der vil kunne huse disse typer af virksomheder. Det vurderes, at fordelagtige placeringer i hovedstadsregionen vil være en materialestation i den nordlige del af regionen og en i den sydlige del.
Næste skridt
I den sidste del af undersøgelsen foretages en vurdering af konkrete forslag til mulige placeringer, beregning af miljøeffekt ved forskellige scenarier, forslag til scenarier for etablering og drift af materialestationer, samt en vurdering af regionens mulige rolle. Den samlede analyse bruges som udgangspunkt for en drøftelse i miljø- og klimaudvalget af regionens ønsker til etablering og drift af materialebanker samt regionens rolle fremadrettet i forhold til at realisere disse materialebanker. Denne drøftelse vil blive brugt som grundlag for det videre arbejde, som fx kan bestå i at indlede dialog med kommuner, virksomheder og andre interessenter om placering, etablering og drift af materialestationer. Materialestationerne tænkes sammen med indsatsen i Klimaalliancen, da kommunerne har vist interesse for øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget sagen om regionale materialestationer til brugte byggematerialer til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024.
Den næste drøftelsessag forelægges miljø- og klimaudvalget i efteråret 2024.
David Meinke/Kåre Albrechtsen
21028001
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Der blev i 2022 varslet om muligt forsyningssvigt af primært olie og gas i regionen. Administrationen indstillede til forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022 i forbindelse med 3. økonomirapport 2022, at der blev afsat 1 mio. kr. til en analyse af mulighederne for reduktion af brugen af gas og olie til opvarmning af regionens bygninger. Formålet med bevillingen var at afklare, hvordan eventuelle forsyningssvigt kunne påvirke regionens drift samt at vurdere muligheden for at igangsætte konkrete initiativer til at reducere brugen af olie og gas.
På den baggrund blev der foretaget en regional analyse af forsyningskritiske anlæg og leverancer til hospitalerne. Den fulde analyse fremgår af bilag 1, der er fortroligt af sikkerhedsmæssige årsager i forhold til, at der i analysen fremgår sårbarheder i den kritiske infrastruktur og af kontraktmæssige hensyn til regionens aftale med pågældende forsyningsselskaber.
Efterfølgende blev miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2023 meddelt status for tiltag til energireduktion på regionens matrikler.
Med denne sag orienteres udvalget om analysens resultater og igangsatte tiltag. Enhedschefer i Center for Ejendomme, Torben Jarlholm-Jensen og Søren Hansen, uddyber dette, herunder sammenhængen med regionens generelle beredskabsarbejde, på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Administrationen har på baggrund af den generelle nationale situation vedrørende forsyningssikkerhed og med afsæt i bevillingen på 1 mio. kr. vurderet mulighederne for reduktion af olie og gas på tværs af de samlede hospitalsmatrikler i regionen, herunder kvalificering og prioritering af potentialet. Administrationen har i den forbindelse igangsat to pilotprojekter, som kan skaleres i forhold til den samlede bygningsmasse i regionen. Projekterne beskrives nedenfor. Der er desuden blevet udarbejdet en kortlægning af regionens kritiske forsyninger, som fremgår af bilag 1.
Konklusioner fra gennemført kortlægning af kritiske forsyninger
Den gennemførte analyse af regionens kritiske forsyninger har blandt andet givet indsigt i, at der er risiko for overflødig forsyning. Derudover benævnes forsyningsselskabers risici ved større forsyningssvigt, særligt hvad angår strømsvigt. Analysen ligger ligeledes til grund for afrapporteringen fra Krisestab for Forsyningssikkerhed, der blev nedsat af koncerndirektionen i efteråret 2022.
Udfordringerne, som belyses i rapporten, drejer sig primært om leverancen af varme- og køleforsyningen. Der pågår desuden drøftelser herom med de nationale sundhedsmyndigheder og forsyningssektoren i regi af Kontaktkreds, der består af Sundhedsstyrelsen og regionerne, hvor Akutberedskabet repræsenterer Region Hovedstaden. Der henvises til bilag 1 for en uddybende beskrivelse af analysens konklusioner.
Pilotprojekt: Databaseret energioptimering på Bornholms Hospital
Projektet omhandler energioptimering på eksisterende CTS/BMS (software bygningsautomatik). Projektet har fokus på at kunne energi- og driftsoptimere ved brug af eksisterende automatik, der i dag benyttes til styring af ventilationsanlæg, varmeanlæg mm. Samtidigt vil projektet også bidrage ved, at den eksisterende automatik får et tilstandsløft og således kan udnyttes mere optimalt.
Pilotprojektet forventes at medføre en række potentialer i form af energireduktion med en tilbagebetalingstid på mellem 2 og 3 år samt en reduktion af ikke-planlagt vedligeholdelse. Desuden kan projektet udgøre et skaleringspotentiale for flere bygninger, ligesom det bidrager til muligheden for at kunne reducere behovet og afhængigheden af brugen af gas, da det samlede energiforbrug reduceres for bygningen.
Pilotprojekt: Databaseret energi og indeklimaoptimering på Rigshospitalet
Projektet handler om optimering af energi og indeklima ved hjælp af automatiske energimålere på udvalgte ventilationsanlæg på Rigshospitalet. Derudover omfatter det opsætning af IoT-sensorer i de rum, som ventilationsanlægget leverer luft til. Sensorerne måler CO2, fugt, temperatur og tilstedeværelse, og det skal ses som et supplement til eksisterende bygningsautomatik. Sensorerne har til formål at skabe bedre indeklima, indsigt i tilstande og medvirke til energibesparelser. De forventelige potentialer i forbindelse med projektet er en energireduktion med en tilbagebetalingstid på mellem 4 og 6 år samt et bedre overblik over lokalernes tilstand i forhold til indeklimaet. Også her i dette projekt er der skaleringspotentialer for flere bygninger, og samtidig bidrager projektet til muligheden for at kunne reducere behovet og afhængigheden ved brugen af gas, da det samlede energiforbrug reduceres for bygningen.
Afslutningsvis danner de to pilotprojekter grundlag for at igangsætte yderligere tiltag og projekter under Region Hovedstadens samlede energiprogram Energiplan 2025. Endeligt kan nævnes øvrige indsatser på regionens matrikler, der omhandler regulering af temperatur og lys lokalt, hvor dette har været muligt.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om resultater af en analyse af mulighederne for reduktion af brugen af gas og olie til opvarmning af regionens bygninger til efterretning. Administrationen vil fortsat arbejde videre med igangsatte indsatser i forbindelse med reduktion af energiforbruget i regionen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024.
Mogens Kornbo/Torben Jarlholm-Jensen
22034968
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 5. marts 2024, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på sine udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen for drøftelserne i det enkelte udvalg samt giver et overblik over eventuelle puljer inden for udvalgets områder, hvor finansieringen udløber (bilag 1).
På udvalgsmødet vil administrationen præsentere budgetprocessen.
Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 1).
Hensættelse af politisk råderum for regional udvikling
Miljø- og klimaudvalget kan stille forslag til budgetinititiaver, som både kan afholdes inden for det regionale udviklingsbudget, som dækker initiativer for geografien og inden for sundhedsbudgettet, der dækker initiativer for organisationen. Under sundhedsbudgettet kan der stilles forslag til initiativer inden for Grøn2030, energiomstilling samt bæredygtig renovering og byggeri af regionens matrikler og hospitaler.
Men grundet en presset økonomi for det regionale udviklingsbudget i de kommende år, foreslår administrationen, at der ikke kommer et politisk råderum for regional udvikling til budgetforhandlinger af budgetaftale for 2025 men hensættes midler til at reducere besparelser i de kommende år.
Den endelige efterregulering til Movia i 2025 er opgjort til 1,7 mio. kr. Ved udarbejdelsen af regionens budget for 2024 udgjorde Movias estimat for efterreguleringen i 2025 35,8 mio. kr., som blev indarbejdet i BO2025. Den høje forventning til efterreguleringen skyldtes et lavere passagerniveau end forventet ved budgetlægningen i efteråret 2022. Passager- og indtægtsniveauet rettede sig i nogen grad i løbet af 2023, ligesom en genberegning af den statslige Covid-kompensation i 2022 sammen med ekstraordinær tilbageholdenhed vedr. administrative udgifter i Movia i 2023 har ført til, at efterreguleringen udgør under 1 procent af de indbetalte acontobetalinger.
Derudover vil effektiviseringsgevinsten ved flytning af hovedsæde for Lokaltog A/S også blive indarbejdet i 2025. Dermed opstår et råderum inden for den samlede økonomi til Regional Udvikling. Det er administrationens vurdering, at de forudsatte besparelser på kollektiv trafik på 6 mio. kr. i 2025 fastholdes. Dette i lyset af kommende behov for investeringer i lokalbaner og en beslutning om at etablere vendespor ved Favrholm Station.
Det foreslås derfor, at de 5 mio. kr. i råderum hensættes til en eventuel negativ efterregulering til Movia i årene fremover. Midlerne afsættes alene for 2025.
I budgettet for regional udvikling er der reserveret midler i budgetkredsen til prioritering af projekter under Den Regionale Udviklingsstrategi. Uden et politisk råderum for regional udvikling anbefaler administrationen, at udvalgene videregiver tekstforslag til forhandlingerne i budgetaftalen for 2025, som er rammesættende for prioritering og udmøntning af indsatsområderne i puljerne under Den Regionale Udviklingsstrategi i 2025. Administrationen vil i budgetprocessen bidrage med kvalificering af tekstforslag.
Det vil stadig være muligt at stille forslag til budgetinitiativer, som er miljø- og klimainitiativer for regionens egen organisation, der kan afholdes på sundhedsbudgettet, og hvor udvalget kan prioritere fem budgetforslag ind til den samlede budgetforhandling.
Den Regionale Udviklingsstrategis indsatsområder for 2024-2025
Regionsrådet besluttede ved godkendelsen af Den Regionale udviklingsstrategi 2024 en række indsatsområder, der skal være særligt fokus på i 2024-25, og som skal igangsættes via projekter udmøntet i de tre puljer - indsatsområderne kan læses uddybet i bilag 2.
Proces
Som udgangspunkt må udvalget maksimalt indstille fem forslag til budgetinitiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem forslag, og kan således indstilles herudover. Udvalget har derudover mulighed for at fremsætte tekststykker, som ikke har budgetmæssige konsekvenser. Den sædvanlige proces for forslag til budgetinitiativer vil stadig gælde for forslag under sundhedsbudgettet. Men da administrationen ikke forventer et politisk råderum for det regional udviklingsbudget, vil det dog ikke være muligt at stille et forslag til udgiftsdrivende budgetinitiativ for projekter/indsatser inden for det regionale udviklingsbudget, uden at der i forslaget fremgår, hvor midlerne skal omprioriteres fra.
De initiativer og tekstforslag, som bliver videregivet fra udvalget, anses ikke som vedtagne i det kommende budget alene, fordi udvalget har prioriteret dem, men vil indgå i de efterfølgende budgetforhandlinger.
På dette indledende møde kan udvalget drøfte de overordnede tanker og forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at indstille til budgetdrøftelserne i august. Udvalgets medlemmer kan efterfølgende frem til 1. maj 2024 fremsende forslag til budgetinitiativer, der skal indgå i udvalgets første drøftelse i maj. Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Josephine Sandal på josephine.sandal@regionh.dk.
Overordnet tidsplan for miljø- og klimaudvalget
1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 16. maj skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Alle forslag skal være stillet inden mødet senest 1. maj. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af initiativerne. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser samt en beskrivelse af, om initiativet bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 procent CO2-reduktion i 2030.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 1. maj 2024. Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Josephine Sandal på josephine.sandal@regionh.dk.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 19. juni skal udvalget drøfte og vælge maks. 5 forslag til budgetinitiativer (+ eventuelt besparende initiativer) samt tekstforslag, som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest den 26. juni have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer, tekstforslag og eventuelle besparelsesinitiativer.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-27 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2024.
Oversigt over skrænter på udvalgets område
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget den kommende budgetproces i udvalget til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativ den 16. maj 2024 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om Budget 2025, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
24000938
Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer_budget 2025
Bilag 2: Indsatsområder_i_Den_regionale_udviklingsstrategi_2024
Bilag 3: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 24. april 2024 - Budgetproces 2025
Aftalepartierne bag Grøn Fond er blevet enige om at afsætte 2 mia. kr. til forskellige miljøinitiativer, herunder generationsforureninger og PFAS-oprensning.
Generationsforureningerne får tilført yderligere ca. 550 mio. kr. frem til 2027. Med de ekstra midler kan regionerne gennemføre oprensningerne på Høfde 42 og Himmark Strand, som planlagt i fase 1. Danske Regioners opfordring til at fremskynde oprensningen på Lundtoftevej i Region Hovedstaden blev ikke imødekommet. Oprensning af Region Hovedstadens generationsforureninger Lundtoftevej, Naverland og Vestergade, hvor forureningerne truer grundvandet, får tidligst midler i 2028, når finansiering til fase 2 udmøntes.
Med aftalen er der ligeledes afsat midler til håndtering og oprensning af PFAS-forurening. Der afsættes 210 mio. kr. frem til 2027. Den konkrete udmøntning af rammen skal aftales nærmere, herunder om hele beløbet tilfalder regionerne.
24025769
Hermed orienteres miljø- og klimaudvalget om henvendelse fra Danmarks Naturfredsningsforening Hillerød til Region Hovedstaden (bilag 1) samt administrationens svar (bilag 2). Vedlagt Danmarks Naturfredningsforenings brev er tre billeder, som fremgår af bilag 3. I administrationens svar henvises der til en rapport om forureningsundersøgelse af Holmene Losseplads, som er vedlagt i bilag 4. Det bemærkes endvidere, at en del af henvendelsen drejer sig om Hillerød Kommunes myndighedsområde, hvilket er sendt videre til kommunens besvarelse.
21020379
Bilag 1: Brev til DN Hillerød vedr. overfladevandsundersøgelser ved Holmene Losseplads
Bilag 2: Brev fra Danmarks Naturfredningsforening
Bilag 3: Rapport om overfladevandsundersøgelse Holmene Losseplads
Bilag 4: Billeder fra Danmarks Naturfredningsforening afdeling Hillerød
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508