Bilag 1: Oversigt over MKU forslag til budgetinitiativer til budget 2025Godkendt.
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F), Anne Ehrenreich (ufp) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Udvalget besluttede at sende forslag til budgetinitiativer 6.1+6.3, 6.4+6.6, 6.5, 6.7, 6.8, 6.10, 6.12, 6.13, 6.14, 6.15 til kvalificering hos administrationen.
Administrationen oplyste på udvalgsmødet, at der ikke er hjemmel til at gennemføre betryggende undersøgelser fsva. budgetinitiativet 6.9 om Amager Fælled samt 6.11 om Collstropgrunden (på parkeringspladsen).
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F), Anne Ehrenreich (ufp) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Miljø- og klimaudvalget er den 24. april blevet præsenteret for en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 1. maj 2024 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes miljø- og klimaudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august-september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene, fordi de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger – ét for sundhedsområdet og ét for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 19. juni, hvor udvalget skal prioritere de fem endelige forslag til budgetinitiativer. Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til ét initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum.
Inden anden og sidste drøftelse den 19. juni 2024 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på sit møde den 5. april 2024 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2025. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2025 viser en forventet ubalance i 2025 på godt 219 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/primo juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
13. Nye klimaindsatser på hospitalerne
14. Implementering af genanvendelsessystemer
15. Ladeinfrastruktur på regionens lokaliteter
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 19. juni.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. maj 2024. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2025, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
24000938
Bilag 1: Oversigt over MKU forslag til budgetinitiativer til budget 2025
Bilag 3: 6.2 - Rensning af hospitalsspildevand - Det Konservative Folkeparti
Bilag 4: 6.3 - Reduktion af anæstesigasser - Venstre
Bilag 5: 6.4 - Flere midler til jordoprensningsindsatsen - Venstre
Bilag 6: 6.5 - Koordinator af nye PtX anlæg i Region Hovedstaden - Det Konservative Folkeparti
Bilag 7: 6.6 - Forøget jordforureningsindsats - Socialistisk Folkeparti
Bilag 8: 6.7 - Regionale materialestationer til brugte byggematerialer - Socialdemokratiet
Bilag 9: 6.8 - Øget tempo på den grønneomstilling 2025 - Enhedslisten
Bilag 10: 6.9 - Betryggende undersøgelse på Amagerfælled 2025 - Enhedslisten
Bilag 11: 6.10 - Nedbringelse af standby strøm - Enhedslisten
Bilag 12: 6.11 - Betryggende undersøgelse ved Collstropgrunden 2025 - Enhedslisten
Bilag 14: 6.13 - Nye klimaindsatser på hospitalerne - Administrationen
Bilag 15: 6.14 Implemenentering af genanvendelsessystemer - Administrationen
Bilag 16: 6.15 Ladeinfrastruktur på regionens lokaliteter - Administrationen
Bilag 17: Områder hvor finansieringen ophører med udgangen af 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet og taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal ifølge §18 i jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.
På sit møde den 14. november 2023 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2024 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger til indsatsplanen foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse.
Indsatsplan for jordforurening 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et kort oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens arbejde med jordforurening i 2024.
Indsatsplan for jordforurening 2024 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2024. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i Jordplan II, og hvorfra størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen, oppumpes. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.
Høj prioritet har også regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Yderligere indsats overfor overfladevand og natur afventer finansiering fra statens side.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2024
I 2024 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for Jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 87 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 14 nye lokaliteter. Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 5 lokaliteter, heraf 3 nye samt opfølgende arbejde på 8 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l.
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2024 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 2-4 boliggrunde udover fortsatte undersøgelser på 15 boliggrunde. Herudover er der opfølgning på 3 afværgeindsatser påbegyndt i 2023 eller tidligere i forhold til indeluft, og yderligere 2-4 forventes igangsat i 2024.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 15 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens omkring 100 tekniske driftsanlæg.
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionen foretager undersøgelser på børneinstitutioner, hvor der tidligere har været en PFAS-branche beliggende, og på tidligere eller nuværende brandøvelsespladser. Hvis der her konstateres PFAS-forurening i grundvandet, udfører administrationen videregående undersøgelser, og hvis lokaliteten ligger indenfor 85-procentsområderne. Regionens indsats over for PFAS udføres derudover som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk klorerede opløsningsmidler).
Indsatsen over for pesticider gennemføres i de allerede prioriterede grundvandsområder (85-procentsområderne). Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på de arealer og lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2024
Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2024 afhænger derfor af resultatet af de aftalte forhandlinger.
Regionen har dog i forhold forurening fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk besluttet, at man ikke vil afvente forhandlingerne med Ministeriet om finansiering af overfladevandsindsatsen. Der igangsættes således en videregående undersøgelse ved det tidligere stålvalseværk i forhold til Roskilde Fjord i 2024.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2024
Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2024 har afstedkommet kommentarer fra ni kommuner (Allerød, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Halsnæs, Herlev og Hvidovre), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos), Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Hillerød samt én borger fra Hillerød. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer til regionsrådets godkendelse. De indkomne kommenarer kan ses i bilag 2 sammen administrationens svarforslag.
En del af kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i Jordplanen, drejer sig om, at regionen ikke prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i netop disse kommuner. Der er derfor løbende dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde. Flere bemærkninger efterlyser også, at regionen gør en indsats i forhold til fladeforureninger, som i dag ikke er omfattet af jordforureningsloven.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”. De indkomne kommentarer har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2024, idet de ønskede ændringer vil gå imod Jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, og samtidig at der er områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 14. november 2023, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes indsatsplan for jordforurening 2024 til Miljøstyrelsen (bilag 1), mens svarbreve (i bilag 2) sendes til de i alt 13 indkomne kommentarer til regionens udkast til indsatsplan for jordforurening 2024.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2024 (inkl. drift af tekniske anlæg) udgør ca. 105 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2024 på 20 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden, herunder til igangsætning af første fase af afværgeindsats på Collstrop-grunden i Hillerød.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, som igangsættes i 2024 f.eks. i pressemeddelelser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
David Meinke / Charlotte Schleiter
23050939
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2024
Bilag 2: Høringssvar og udkast til administrationens bemærkninger
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget får som minimum én gang i løbet af valgperioden en status for regionens myndighedsarbejde i henhold til råstofloven. Senest fik miljø- og klimaudvalget den 24. november 2020 en orientering om håndhævelse på råstofområdet. I denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om råstoftilladelser og tilsynet med indvidere.
Sektionschef i Miljø, Mette Simonsen, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Der er stort fokus på råstofområdet i øjeblikket. Processen for en ny råstofplan er i gang, og regeringen forventes at fremlægge en national råstofplan i efteråret. For at sikre yderligere indblik i råstofområdet fremlægges denne sag, hvori regionens myndighedsarbejde i henhold til råstofloven på tilladelses- og håndhævelsesområdet fremlægges.
Råstoftilladelser
Regionerne overtog fra kommunerne myndighedsansvaret for udstedelse af råstoftilladelser og tilsynet hermed den 1. juli 2014.
En tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding giver ret til at indvinde en given mængde råstoffer på et specifikt areal. Tilladelser gives som udgangspunkt kun inden for de i Råstofplanen udlagte graveområder. En tilladelse regulerer indvindingen af råstofferne via vilkår, der er stillet med hjemmel i råstofloven. Der stilles blandt andet vilkår om sikkerhedsstillelse, afstandskrav, monitering af beskyttet natur, driftstider, støj, støv, maskinel, efterbehandling og krav om, at der i fremtiden ikke må gødes og sprøjtes på arealerne.
Hvis råstofindvindingen kræver tilladelser/dispensationer fra andre myndigheder, indarbejdes vilkårene herfra i råstoftilladelsen. Det kan f.eks. være en dispensation fra museumsloven til at lave en adgangsvej gennem et dige eller tilladelse efter vandforsyningsloven til at hente vand til støvbekæmpelse.
Råstofindvinding kræver også en screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven, hvor regionen skal vurdere, om der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (VVM) for indvindingsprojektet. Såfremt der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, skal denne udarbejdes af ansøger og godkendes af regionen.
Sammen med tilladelsen godkendes ansøgerens grave- og efterbehandlingsplan, hvor det beskrives, hvorledes indvindingen vil foregå, og hvordan arealet efterlades, når råstofferne er bortgravet.
Medregnet bilag kan en råstoftilladelse fylde mere end 100 sider. Sagsbehandlingstiden ligger fra 6 måneder til over 2 år med et gennemsnit på ca. 18 måneder fra ansøgningen modtages, til der gives en tilladelse. Administrationen har opmærksomhed på, at sagsbehandlingstiden skal være så kort som muligt, men det er afgørende for sagsbehandlingstiden, hvor gennemarbejdet ansøgningsmaterialet er, og om regionen skal bede om yderligere oplysninger til sagen. Derudover kan en tilladelse til råstofindvinding forsinkes, hvis råstoftilladelsen eller andre myndigheders tilladelser/dispensationer påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagenævnets sagsbehandlingstid kan være op mod 2 år.
Før Råstofplan 2016/2020 blev hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet var administrationen i gang med sagsbehandling af syv ansøgninger til råstoftilladelser. Med hjemvisningen bortfaldt seks af ansøgningerne, så der nu kun er én ansøgning under behandling, da den ligger i et område, der blev udlagt i Råstofplan 2012. Administrationen forventer, at der i den kommende tid kan forventes ansøgninger på arealer uden for graveområder.
Antal aktive grave og indvindingsmængder
Siden 2014 har der været et generelt fald i både antallet af aktive råstofgrave og mængden af indvundne råstoffer i Region Hovedstaden. Antallet af aktive råstofgrave er faldet fra 18 til 13, og den samlede indvinding er faldet fra 900.092 m3 råstoffer i 2014 til 605.541 m3 i 2022. I figuren nedenfor ses de årlige variationer i hhv. antal aktive råstofgrave og indvindingsmængder fra 2014 til 2023.
Fig. 1 I perioden 2014-2023 er antallet af aktive råstofgrave faldet fra 18 til 13.
Fig. 2 I perioden 2014-2023 er den samlede indvinding er faldet fra 900.092 m3 råstoffer til 504.887 m3.
Tilsyn og dialog med indvindere
Region Hovedstaden fører tilsyn med driften af råstofgravene og håndhæver vilkår stillet i tilladelserne. Regionen er forpligtet til at føre tilsyn med råstofgravene, men det er ikke lovbestemt, hvor ofte tilsyn skal foretages.
Administrationen tilstræber at gennemføre mindst ét årligt tilsyn med aktive råstofgrave, hvor indvinderen bliver varslet, så de har mulighed for at deltage i tilsynet. På de varslede tilsyn gennemgås hele råstofgraven med henblik på at sikre overholdelse af vilkår og lovgivning. Derudover fører administrationen ad-hoc tilsyn, der ofte ikke er varslede. Ad-hoc tilsyn udføres blandt andet på baggrund af nabohenvendelser om gener fra driften eller som opfølgning på håndhævelser. I 2022 blev der gennemført 15 varslede tilsyn og 12 ad-hoc tilsyn. I 2023 blev der gennemført 11 varslede tilsyn og 4 ad-hoc tilsyn. Antallet af ad-hoc tilsyn varierer fra år til år afhængigt af karakteren af de forhold, der føres tilsyn med. En nabohenvendelse om aktivitet i graven udenfor åbningstid kan f.eks. udløse flere ekstra ad-hoc tilsyn. I 2023 kunne de fleste udbedringer af ulovlige forhold godkendes efter fremsendelse af fotodokumentation samt redegørelse og krævede ikke et opfølgende ad-hoc tilsyn.
Ved gennemførelse af de årlige tilsyn opnås en bedre dialog med indvinderne. På tilsynet kan administrationen formidle de vilkår, der er stillet i råstoftilladelserne og de hensyn, som vilkårene skal varetage. Administrationen har desuden jævnligt møder med indvindere, hvor drift og nye tilladelser drøftes. Formålet med dialogen er at forebygge, at ulovlige forhold udvikler sig og bliver til store problematiske sager. Administrationen oplever da også, at indvinderne generelt udviser øget opmærksomhed på at efterleve vilkår i tilladelsen, ligesom indvinderne er interesserede i at tage hensyn til de omkringboende og arbejder for at løse de uoverensstemmelser, der kan være, så driften af graven generer mindst mulig.
Håndhævelse af sager
Når en myndighed konstaterer et ulovligt forhold og forlanger, at forholdet bliver lovliggjort, kaldes det håndhævelse. Henstilling er det mindst indgribende håndhævelsesmiddel. Det er en anmodning om at bringe forhold af mindre alvorlig karakter i orden. Indskærpelse er en håndhævelse af gældende vilkår og lovgivning. Påbud er det mest indgribende håndhævelsesmiddel inden en politianmeldelse. Administrationens største håndhævelsessager efter råstofloven knytter sig til aktiviteter og afgørelser, der er mere end fem år gamle. Der er tale om fire ældre sager, der fortsat trækker ressourcer fra administrationen. I 2022 og 2023 har administrationen haft 23 håndhævelser af mindre alvorlig karakter, hvor virksomhederne har rettet op på forholdet efter regionens henstilling eller indskærpelse. Det har f.eks. drejet sig om udjævning af for stejl skrænt, opsætning af markeringer, fjernelse af affald og fjernelse af mindre spild under maskinel. Med til historien om færre håndhævelsessager hører, at antallet af råstofgrave og mængden af indvundne råstoffer, som nævnt ovenfor, er faldet. I 2023 havde administrationen seks henvendelser fra omkringboende, og der blev ikke konstateret ulovlige forhold på baggrund af henvendelserne.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status på regionens opgaver med administration af råstofloven til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget 16. maj 2024.
David Meinke/Charlotte Schleiter
22022373
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden driver i dag 60 tekniske anlæg, som oppumper og renser forurenet grundvand for at sikre drikkevandet i Region Hovedstaden mod forureningspåvirkning. En mindre del af vandet nyttiggøres i dag af virksomheder. Frederiksberg Forsyning og forsyningsselskabet Novafos har vist interesse for at aftage en større del af vandet, hvorfor der er dialog med forsyningerne om de konkrete muligheder herfor.
Denne sag redegør for regionens arbejde med at nyttiggøre og fremme anvendelsen af det oppumpede vand fra anlæggene til gavn for den samlede drikkevandsressource i Region Hovedstaden.
Enhedschef i Miljø, Ole Frimodt Pedersen, vil holde et oplæg om nyttiggørelse af oppumpet vand fra regionens anlæg.
Region Hovedstaden råder over 60 tekniske anlæg, hvor der oppumpes og renses 2,3 mio. kubikmeter forurenet grundvand årligt. Oppumpningen sker som led i regionens arbejde efter jordforureningsloven. Vandmængden svarer til mere end 28.000 gennemsnitsfamiliers årlige vandforbrug. Oppumpningen på de enkelte anlæg effektiviseres løbende, ligesom administrationen arbejder med at udvikle og afprøve nye oprensningstekniker, der kræver mindre eller ingen efterfølgende pumpning. Alligevel forventer administrationen, at mængderne og antallet af anlæg vil stige i takt med indfrielse af målsætning om, at 85 procent af drikkevandsressourcen i regionen skal beskyttes. Baggrunden er, at oppumpning i kortere eller længere tid fortsat er den bedste løsning - trods udvikling af alternativer.
Efter rensning ledes vandet i dag til overfladevand, dvs. søer, vandløb eller ud til kysten (62 procent), tilbage til grundvandet (25 procent), til virksomheder i industrien (10 procent) eller til kloakken (3 procent).
Samtidig viser opgørelser fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, at der oppumpes og indvindes for meget grundvand i store dele af hovedstadsområdet. Det går både ud over kvaliteten af grundvandet og naturen, når små vandløb f.eks. løber tør om sommeren. Det betyder samtidig, at vandforsyningerne har øgede udfordringer med at finde godt grundvand, som kan anvendes til drikkevand. Desuden har nye store virksomheder og arbejdspladser behov for mere vand, bl.a. i Hillerød Kommune.
Bedre udnyttelse af de samlede grundvandsressourcer
Hvis vandet fra de 60 anlæg blev nyttiggjort i større omfang, end det er tilfældet i dag, ville det hjælpe på ovennævnte udfordringer. Det oppumpede vand er såkaldt ”teknisk vand”, som er kemisk rent, men ikke overholder krav til drikkevand ift. bakterier m.v. Ofte kan vandet imidlertid uden videre behandling anvendes af virksomheder til f.eks. køle-/varmeformål, industrivask, vanding af træer, buske mv. samt vejvask.
Regionen har for nylig åbnet for tapning af vandet på et anlæg i Gladsaxe Kommune. Her kan kommunens vej- og parkmedarbejdere tappe vand til vanding og fejemaskiner. Løsningen er simpel og bæredygtig, men da vandmængderne, som anvendes til vanding og fejemaskiner, er forholdsvis små, betyder det ikke meget i den store sammenhæng.
De 10 procent af det tekniske vand, der i dag aftages af virksomheder, baserer sig på en aftale om levering af teknisk vand til Vestforbrænding og vaskerivirksomheden Textilia i Glostrup. Disse aftaler blev indgået i 90’erne. Vandet afsættes til markedspris og afsætningen af vandet er dermed ikke konkurrenceforvridende. Når der ikke efterfølgende er lavet tilsvarende direkte aftaler med virksomheder, er det dels fordi regionen kun i meget begrænset omfang må afholde ekstraudgifter til at klargøre anlæggene til levering af vandet, og dels fordi virksomhederne allerede får vand til den pris, som regionen tilbyder. Incitamentet hos virksomhederne mangler således.
Vandforsyningerne ønsker at nyttiggøre det tekniske vand
Imidlertid er efterspørgslen efter grundvand til drikkevand i hovedstadsområdet nu så stor, at Frederiksberg Forsyning og Novafos har henvendt sig vedr. mulighederne for samarbejde om anvendelse af større mængder tekniske vand.
Politisk er der i den regionale udviklingsstrategi fokus på at styrke tværfaglige samarbejder om grønne og mere bæredygtige løsninger indenfor jord og grundvand. Administrationen har på den baggrund indledt drøftelser med de to forsyninger om de konkrete muligheder for anvendelse af det tekniske vand. Samarbejdet bygger på, at regionen leverer vandet til vandforsyningen i den kvalitet, der opnås efter rensning for den forurening, der var årsagen til etableringen af anlægget. Herefter overtager vandforsyningen ansvaret for den videre behandling af vandet. Det samme gælder distributionen af vandet, herunder om vandet efter behandling på vandværket kan indgå i drikkevandsforsyningen.
Det kommende regionale udviklingsprojekt (RUS-projekt) om større nyttiggørelse af regionens forurenede grundvand under ovennævnte indsatsområde i den regionale udviklingsstrategi vil bl.a. bidrage til at klarlægge de juridiske aspekter ved et sådant samarbejde, så hhv. regionens og vandforsyningens ansvar bliver præcist beskrevet. RUS-projektet vil også kortlægge yderligere anvendelsesmuligheder for vandet, bl.a. til energiformål. Udmøntning af midler til RUS-projektet forelægges miljø- og klimaudvalget til godkendelse på mødet den 19. juni 2024.
Ved tiltrædelen af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om nyttiggørelsen af det oppumpede vand fra regionens anlæg til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. maj 2024.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
24021251
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte den 16. maj 2023 Ungeklimarådet i Region Hovedstaden, og rådets første møde løb af stablen den 29. september 2023. I alt blev 17 organisationer inviteret til at deltage i rådets arbejde, og i løbet af første sæson har 12 forskellige organisationer deltaget i rådets møder og arbejde.
Den 14. maj 2024 præsenterede Ungeklimarådet sine anbefalinger for regionsrådet. Miljø- og klimaudvalget opfordres til at drøfte anbefalingerne med henblik på det videre samarbejde med rådet samt eventuelle opfølgninger på anbefalingerne. Desuden kan drøftelsen give input til midtvejsevalueringen af Ungeklimarådet efter ét år af rådets virke.
Ungeklimarådet i Region Hovedstaden præsenterede sine anbefalinger for regionsrådet på et dialogmøde den 14. maj 2024, hvor både regionens politikere og udvalgte embedspersoner var inviteret. Ungeklimarådet havde besluttet at præsentere anbefalingerne med så høj en grad af dialog med deltagerne som muligt. Derfor var der i præsentationen af anbefalingerne sat god tid af til, at medlemmerne af Ungeklimarådet kunne uddybe dem ved flere stationer opdelt på følgende undertemaer:
Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet er vedlagt i bilag 1.
Anbefalingerne var sendt ud til regionsrådet på forhånd, så der var mange spørgsmål og en god dialog mellem rådsmedlemmerne og deltagerne. Præsentationen sluttede af med, at regionsrådsformanden og udvalgsformanden for miljø- og klimaudvalget takkede Ungeklimarådet for anbefalingerne. Nu har miljø- og klimaudvalget mulighed for at drøfte, hvilke anbefalinger de gerne vil arbejde videre med. Desuden kan drøftelsen give input til midtvejsevalueringen af Ungeklimarådet, der forelægges miljø- og klimaudvalget i løbet af efteråret 2024.
Ungeklimarådet fortsætter sit virke henover sommeren med mulig deltagelse i Klimafolkemødet i Middelfart, og næste sæson påbegyndes til efteråret. Rådet afslutter endnu en gang sæsonen med et nyt sæt anbefalinger til næste forår, og herefter er det op til regionsrådet at beslutte, om rådet skal fortsætte sit arbejde i næste konstitueringsperiode.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget drøftet Ungeklimarådets anbefalinger fra første sæson af rådets virke. På baggrund af drøftelsen vil administrationen arbejde videre med de anbefalinger, som udvalget har vist særlig interesse for, og midtvejsevalueringen af Ungeklimarådet vil ligeledes tage udgangspunkt i denne drøftelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. maj 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
22052972
Bilag 1: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
I en ikke godkendt efterbehandling af en råstofgrav i Tulstrup i Hillerød Kommune er der en stejl skrænt, der ligger tæt på naboskel, og hvor der er risiko for, at skrænten med tiden vil skride og forsage skade på anden mands ejendom. Administrationen har derfor den 25. april 2024 sendt et varsel om, at regionen agter at meddele påbud om efterbehandling af råstofgraven i henhold til vilkår 11 i indvindingstilladelsen af 6. maj 2005.
I 2005 fik virksomheden en råstoftilladelse med vilkår om, at skrænter ikke må være for stejle. Der er efterladt en skrænt, som er stejlere end den fastsatte hældning på 1:2 (26,6 grader). Den stejleste del af skrænten har en hældning på mellem 1:1,5 til 1:1 (dvs. en hældning mellem 33 og 45 grader), hvor dele af skrænten er 1:0,5 (dvs. en hældning på ca. 60 grader).
Administrationen har gennem de seneste år været i dialog med virksomheden om gennemførsel af efterbehandling. Undervejs er der udarbejdet tekniske rapporter, der beskriver skræntens stabilitet, muligheder for efterbehandling og miljøpåvirkningen af efterbehandlingen. Administrationen har løbende ført tilsyn med skrænten for at registrere eventuel udvikling og skred i skrænten, men der er ikke konstateret væsentlige ændringer af skrænten.
På baggrund af de ovenstående undersøgelser og notater har administrationen foretaget en juridisk vurdering af sagen og administrationens handlemuligheder. Den juridiske vurdering er, at der er tale om forhold, hvor der er grundlag for at kræve fysisk lovliggørelse. Det vurderes, at det er muligt at foretage efterbehandlingen, og at estimeret pris på ca. 2,9 mio. kr. ekskl. moms for efterbehandlingen er proportional. Prisen er udregnet på baggrund af estimeret påfyldningsmængde under og over vandspejl samt omkostningerne til jordarbejdet.
20001573
På miljø- og klimaudvalgsmødet den 24. april blev der spurgt til en nylig konference om Power-to-X. Konferencen markerede afslutningen på et projekt, som har belyst potentialer for, hvordan Power-to-X-anlæg kan integreres i planlægningen af energisystemet i hovedstadsområdet, så overskudsvarmen herfra kan udnyttes i samspil med varmepumper og fjernvarme. Projektet har udarbejdet en analyse (vedlagt i bilag 1) om grundlag og muligheder for udnyttelse af overskudsvarme fra Power-to-X i Region Hovedstaden. Konferencen, som henvendte sig til embedsværket, blev afholdt den 19. april 2024 i Dansk Arkitektur Center (DAC).
Power-to-X (PtX) er en samlebetegnelse for teknologier og processer, hvor (grøn) elektricitet (Power) omdannes til forskellige kemiske forbindelser (X) såsom brint, ammoniak, metanol, kerosin og andre syntetiske kemikalier og brændstoffer. I analysen er der fokuseret på produktion af metanol, som kan anvendes i den tunge transport og industrien. En udfordring ved PtX er dog, at processerne typisk er forbundet med et relativt stort energitab i form af varme. Udnyttelse af overskudsvarmen fra PtX-processer kan potentielt blive nøglen til at øge energieffektiviteten i anlæggene, og det vil samtidig kunne være med til at fortrænge brugen af fossile brændsler og afbrænding af biomasse i varmesystemet.
Projektet er finansieret med 1,1 mio. kr. af Region Hovedstaden og er bevilliget af regionsrådet den 17. august 2021. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi, Aalborg Universitet og Region Hovedstaden. Grøn Energi er projektleder, mens Aalborg Universitet er videnspart i projektet. Projektet bygger videre på Varmeplan Danmark 2021, som er en omfattende analyse og kortlægning af, hvordan Danmark kan omstille varmeforsyningen til 100 procent grøn energi.
21072897
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508