Bilag 1: Grundvandsområder i Region HovedstadenGodkendt.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet vedtog i 2019 Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, der bygger på regionsrådets ønske om at få mest rent grundvand for pengene. Jordplanen er dermed et strategisk værktøj til en økonomisk prioritering af indsatsen.
Jordplanen er fokuseret på forurening med klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer, der i særlig grad truer grundvandet, og målet er, at 85 procent af drikkevandet er sikret mod klorerede opløsningsmidler inden 2030. Denne sag indeholder den årlige status for Jordplanen.
Miljøchef, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om status for Jordplan II.
Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner opgaven med den offentlige indsats overfor jordforurening. Regionen skal undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed, det grundvand, der bruges til drikkevand og vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster; hvis det ikke er muligt at stille den ansvarlige forurener til ansvar. Formålet med indsatsen er ikke at fjerne al jordforurening – men den del af forureningen, som udgør en risiko.
Jordplanen beskriver principperne for Region Hovedstadens prioritering af den offentlige indsats med kortlægning, undersøgelse og oprensning, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Planen indeholder også tiltag om teknologiudvikling og innovation for at løse opgaven på jordforureningsområdet på billigere og mindre miljøbelastende vis og tiltag om borgerservice i form af fx digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside. I det følgende redegøres for dette samt nogle af Jordplanens øvrige aktiviteter.
Kortlægning af mulig forurening, undersøgelser og oprensning
Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 26 kommuner og igangsat i 2 kommuner: København og Tårnby kommuner. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde omfatter alle grunde, hvor der er oplysninger om, at der kan have været aktiviteter, der kan have forurenet jord og grundvand. Den sidste af regionens i alt 29 kommuner, Bornholms Regionskommune, har en særstatus på jordforureningsområdet, hvilket betyder, at regionskommunen selv har ansvaret for den offentlige indsats med at kortlægge, undersøge og rense op.
De indledende undersøgelser af grundvandet sker for at skabe overblik. Undersøgelserne sker primært i forlængelse af kortlægning af muligt forurenede grunde og på grunde, som ligger i områder med værdifuldt grundvand. Grundene undersøges, hvis der er oplysninger om, at der har været anvendt klorerede opløsningsmidler.
Det store fokus på klorerede opløsningsmidler skal ses i lyset af, at klorerede opløsningsmidler kan være akut toksiske (giftige). Visse af stofferne er enten mistænkt for eller dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Stofferne har gennem tiden været - og er fortsat - årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. De klorerede opløsningsmidler bliver let til dampform, som kan trænge ind i boliger og dermed også udgøre et problem for menneskers sundhed.
Hvis der har været anvendt andre stoffer end klorerede opløsningsmidler på grundene, undersøges der også for disse stoffer. Det kan fx være PFAS-stoffer.
Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening i forhold til grundvandet sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Det vil sige i de områder, hvor 85 procent af drikkevandet indvindes i regionen (fremgår af bilag 1).
Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag undersøger administrationen boliggrunde, der er kortlagt som muligt forurenede, når boligejeren anmoder regionen om det. Administrationen undersøger ca. 40 boliggrunde for forurening i 2024.
I boliger, hvor der konstateres høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed. Disse forureninger prioriteres løbende således, at de værste forureninger håndteres først.
Samarbejde og borgerservice
Jordplanen lægger vægt på et øget samarbejde med kommuner og vandforsyninger om bl.a. grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Administrationen har for eksempel igangsat opsporing af kilder til forurening med henholdsvis pesticider og PFAS på baggrund af henvendelse fra vandforsyninger, der er udfordret af disse stoffer i grundvandet.
Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på forurenede grunde er vigtigt for at sikre miljø og sundhed og for at undgå, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet. Administrationen samarbejder årligt med kommunerne om ca. 250 tilladelser til byggeri og myndighedsbehandler desuden årligt ca. 2.000 undersøgelser/oprensninger, der er betalt af grundejer/bygherre.
Et andet element i Jordplanen er information til og kommunikation med borgere om råd, vejledning, handlemuligheder og digitale selvbetjeningsløsninger. Administrationen udsender blandt andet pressemeddelelser til lokalaviser, når nye tiltag iværksættes, herunder når undersøgelser og oprensninger påbegyndes. Administrationen har også afholdt to velbesøgte informationsmøder om PFAS-forurening i henholdsvis Tikøb og Kvistgård i årets løb.
Status for grundvandsindsatsen
Jordplanens overordnede mål er at sikre 85 procent af grundvandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030. På kortet i bilag 1 er de områder, der tilsammen udgør 85 procents-grundvandsområderne, markeret med mørkerødt. Der er i alt 54 mørkerøde grundvandsområder.
Status for grundvandsindsatsen i de 54 grundvandsområder er opgjort i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler og fremgår af kortet i bilag 2. Halvdelen af områderne er færdige i forhold til indsatsen mod klorerede opløsningsmidler. I de øvrige områder er indsatsen enten godt i gang eller påbegyndt.
Forstærket pesticidindsats
Jordplanen indeholder også en forstærket indsats mod pesticider, da pesticider har vist sig at udgøre en større trussel mod grundvandet end tidligere antaget. Pesticidindsatsen følger de principper, miljø- og klimaudvalget godkendte på sit møde den 30. august 2023. Det betyder, at indsatsen sker inden for 85 procents-områderne, så den indsats, regionen allerede har gennemført for at sikre grundvandet mod klorerede opløsningsmidler og andre kritiske stoffer, understøttes bedst muligt.
Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider grænseværdien i én eller flere drikkevandsboringer, herunder drikkevandsboringer, hvor der alene er fundet indhold af det specifikke pesticidstof DMS. Indsatsen har fokus på grunde/brancher, hvor der er stor sandsynlighed for at finde en punktkilde til forurening med pesticider inden for de såkaldte grundvandsdannende oplande.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening" til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024.
Direktør David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
20066740
Bilag 1: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 2: Status for grundvandsindsatsen i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljø- og klimaudvalget orienteres løbende om indsatsen i forhold til PFAS-stoffer, som sker i overensstemmelse med prioriteringerne i Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”. Denne sag uddyber, hvordan PFAS-indsatsen koordineres med de øvrige indsatser i Jordplanen, og den giver en status for nogle af de aktiviteter, der er igangsat.
Miljøchef Gitte Ellehave Schultz vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens indsats mod PFAS i jord og grundvand.
Jordplanen har fokus på at beskytte grundvandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Målet er at beskytte 85 procent af grundvandet mod klorerede opløsningsmidler inden 2030. PFAS-indsatsen udføres primært sammen med den fokuserede indsats over for grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler.
En række af de virksomhedstyper, som erfaringsmæssigt medfører forurening med klorerede opløsningsmidler, vurderes også at kunne være årsag til PFAS-forurening. Prioritering af forurening med klorerede opløsningsmidler vil således i mange tilfælde samtidig medføre afklaring af PFAS-forurening.
Nogle brancher har en særlig risiko for at medføre PFAS-forurening fx brandøvelsespladser. Derfor udføres en særskilt indsats på brandøvelsespladser. Efterhånden som der opnås fornyet erfaring og viden om PFAS, kan andre brancher komme i søgelyset og kræve en særlig indsats – også selvom der ikke samtidig er risiko for forurening med klorerede opløsningsmidler.
De forskellige indsatser skaber løbende ny viden og erfaring med håndtering af PFAS-stofferne. Denne viden kvalificerer indsatsen og indarbejdes derfor løbende i administrationens indsats over for PFAS.
Undersøgelser af grundvand, oprensningsanlæg og overvågning af forurening i grundvandet
Administrationen udfører løbende indledende undersøgelser af grundvandet for at afklare, om der er sket forurening fra tidligere virksomheder. Administrationen har siden 2015 undersøgt ca. 860 ejendomme for mulig forurening med PFAS i grundvandet og fundet overskridelser af grænseværdien på mere end ca. 74 procent af ejendommene. På ca. 116 ejendomme har administrationen undersøgt jorden for mulig forurening med PFAS og fundet overskridelser af grænseværdien på mere end ca. 17 procent af lokaliteterne.
Der blev konstateret kraftig PFAS-forurening i grundvandet, da administrationen undersøgte henholdsvis tidligere plastvirksomheder og tidligere maskinværksteder beliggende i Kvistgård i Helsingør. Forureningen er beliggende uden for de såkaldte 85-procents områder, hvor regionen udfører videregående indsatser for at afklare risiko over for grundvand og eventuelt oprense forurening. Derfor prioriterer administrationen ikke videregående undersøgelser og eventuel oprensning af forureningen i Kvistgård. Efter aftale med Helsingør Kommune vil administrationen etablere overvågning af den kraftige PFAS-forurening. Ved overvågning tages der løbende prøver af grundvandet for at holde øje med, om risikobilledet ændrer sig.
Flere andre steder i regionen overvåger administrationen allerede grundvandet for en række forureningsstoffer. Det vurderes konkret fra sag til sag, om det også er relevant at undersøge for PFAS.
Administrationen driver i dag en række oprensningsanlæg, som renser grundvand, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Hvis grundvandet også er forurenet med PFAS, fjernes PFAS samtidig med de klorerede opløsningsmidler. Ét enkelt anlæg renser udelukkende for PFAS-forurening.
Etablering af nye oprensningsanlæg vil primært ske for at fjerne klorerede opløsningsmidler, hvis der også er PFAS fjernes det samtidig. I konkrete tilfælde, hvor det viser sig, at det udelukkende er en kraftig PFAS-forurening, der truer grundvandet, etableres oprensning af PFAS-forureningen for at beskytte grundvandet.
Samarbejde om opsporing af kilder til PFAS-forurening
Jordplanen prioriterer at skabe overblik via indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede grunde. Kortlægningen foregår primært i Københavns Kommune og bidrager samtidig til at skabe overblik over ejendomme med mulig PFAS-forurening.
Hvis en forsyning eller et vandværk henvender sig, fordi de har fundet PFAS over grænseværdierne i deres indvindingsboringer, prioriterer administrationen at opspore punktkilderne til forureningen. Dette sker typisk i samarbejde med vandforsyninger og kommuner. Et eksempel herpå er Tunhøj-samarbejdet med Region Sjælland, kommunerne Høje-Taastrup, Greve og Ishøj samt store og små vandforsyninger i området.
Undersøgelser på boliggrunde bidrager også til håndtering af PFAS
Der udføres undersøgelse af boliggrunde, der er kortlagt som muligt forurenede, hvis boligejer anmoder om det. Undersøgelserne omfatter alle relevante stoffer, således også PFAS, hvis der tidligere har været en PFAS-virksomhed på grunden.
Undersøgelser af havejord på 11 kortlagte boliggrunde i Tikøb i 2024 er et eksempel på en sådan indsats. I Tikøb har en tidligere plastvirksomhed anvendt PFAS-stoffer i produktionen. PFAS kan være spredt med vinden og landet på jorden i en vis afstand fra virksomheden. Havejorden på boliggrundene er undersøgt, og da ingen jordprøver overskrider grænseværdien for PFAS, er kortlægningen af grundene afmeldt.
Indsats på baggrund af konkret skærpet mistanke om PFAS-forurening
I særlige tilfælde gennemfører administrationen en PFAS-indsats, hvis der er en konkret, skærpet mistanke om mulig PFAS-forurening. Eksempler på dette er undersøgelser af brandøvelsespladser.
Undersøgelserne udføres, hvis den tidligere brandøvelsesplads ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser eller arealet i dag anvendes til bolig. Administrationen har på nuværende tidspunkt i alt lokaliseret 46 brandøvelsespladser. Bilag 1 indeholder en nærmere status for aktiviteterne på disse pladser.
Indsatsen på øvrige brandøvelsespladser, der f.eks. alene skal undersøges af hensyn til overfladevand, prioriteres som udgangspunkt ikke. De afventer – sammen med den øvrige overfladevandsopgave – regionernes forhandlinger med staten om finansiering af hele overfladevandsopgaven. Dog er der foretaget en særskilt bevilling til yderligere undersøgelse af forureningen ved stålvalseværket i Frederikssund.
Særlig indsats med undersøgelse af mulig PFAS-forurening på børneinstitutioner
Administrationen har gennemgået de ca. 1.500 adresser med børneinstitutioner for at afklare, om der tidligere har ligget virksomheder, som kan have brugt PFAS-stoffer. Gennemgangen medførte, at 23 børneinstitutioner undersøges. 9 af institutionerne er undersøgt. Ét sted blev der fundet PFAS over grænseværdien. Dette fund udgør ikke en risiko for børneinstitutionen, da foreningen ligger dybt og blev hegnet ind. På de øvrige 14 børneinstitutioner, der alle ligger i Københavns Kommune, er jordprøver udtaget eller ved at blive det. Alle undersøgelser udføres i tæt dialog med kommunernes miljøafdeling og børne- og ungeforvaltning, og resultaterne forventes i foråret 2025, hvor de vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Vidensopbygning samt udvikling og afprøvning af nye metoder
Arbejdet med at opbygge viden i forhold til PFAS-stoffernes opførsel i jord og grundvand samt udvikle metoder til undersøgelse og oprensning af stofferne fortsætter. Disse indsatser kan for eksempel være undersøgelse af specifikke PFAS-brancher for at afklare forureningsrisikoen. Indsatser med metodeudvikling gennemføres på grunde, der er egnet til formålet og i samarbejde med mange aktører på området, bl.a. de øvrige regioner, vandforsyninger som HOFOR og Novafos, rådgivere, entreprenører, universiteter og involverede kommuner.
Region Hovedstaden deltager i en række PFAS-demonstrationsprojekter blandt andet projekter, som finansieres af Miljøstyrelsen med 10 mio. kr. Projekterne udføres i samarbejde med alle fem regioner og Videncenteret for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner.
Andre PFAS-aktiviteter
Regeringen og alle Folketingets partier indgik i maj 2024 aftale om en PFAS-handlingsplanen med initiativer for 404 mio. kr. Heraf målrettes 100 mio. kr. til regionernes punktkildeoprensning med PFAS. Det er endnu uvist, præcis hvordan disse midler bliver udmøntet, men administrationen samarbejder med de øvrige regioner og Danske Regioner om dialogen med staten om udmøntningen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om regionens indsats mod PFAS til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
14010356
Bilag 1: Status for brandøvelsespladser i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal ifølge jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Efter regionsrådets behandling sendes udkastet til indsatsplan for jordforurening 2025 til kommentering i offentligheden via regionens hjemmeside. Den endelige indsatsplan vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2025, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Udkast til indsatsplan for jordforurening 2025 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Miljøchef Charlotte Schleiter vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens kommende indsatser med jordforurening i 2025.
Jordplan II beskriver hvor regionen prioriterer at gennemføre undersøgelser og oprensninger. Hvilke videregående undersøgelser og oprensninger på jordforureningsområdet, der forventes at blive iværksat i 2025, er beskrevet i udkast til indsatsplan for jordforurening 2025 (bilag 1).
Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de 54 grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Ligeledes har indsatsen over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften høj prioritet. Herudover prioriterer regionen det højere at beskytte indeluften i boliger end en indsats mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Yderligere indsats over for overfladevand og natur afventer fortsat finansiering fra statens side.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2025
I 2025 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært ske inden for Jordplanen II's prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplan II er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 82 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 10-12 nye lokaliteter. Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsættes på 5 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 6 lokaliteter.
Den videregående undersøgelsesindsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes fortsat på 12 lokaliteter, og 2-4 nye undersøgelser forventes igangsat. Afværgeindsatsen i forhold til indeluft i bolig fortsættes på 3 lokaliteter.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 8 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg.
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionens indsats over for PFAS udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85 procents-områderne.
Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet inden for de seneste 50 år dannes.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2025
Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer fortsat forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2025 afhænger således af resultatet af de aftalte forhandlinger. Regionen har dog i 2024 igangsat en videregående undersøgelsesindsats omkring stålvalseværket i Frederiksværk for at få undersøgt evt. påvirkning af Roskilde Fjord. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes udkast til Indsatsplan for jordforurening 2025 til kommentering i offentligheden.
En tiltrædelse af indstillingen kan for ventes at medføre, at kommuner og vandforsyninger ønsker at få andre lokaliteter undersøgt og oprenset i 2025 end de lokaliteter, som regionen prioriterer.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2025 (inkl. drift af tekniske anlæg) forventes at udgøre ca. 110 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Til regionens fire generationsforureninger har Miljøstyrelsen givet tilsagn om i alt 45 mio. kr. til nærmere undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger og til første fase afværgetiltag på Collstrop-grunden. Af de afsatte midler resterer medio 2024 15 mio. kr., som hovedsageligt skal gå til strategi for undersøgelser eller afværge nedstrøms ved Naverland og gennemførelse af første fase afværge på Collstrop-grunden i Hillerød i 2025.
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2025 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger via regionens hjemmeside. Offentligheden informeres herudover om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i regionens ugeaviser. Som en særlig service informeres kommunerne i regionen samt de to store vandforsyningsvirksomheder i regionen også ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024, forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
Den endelige indsatsplan vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2025, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24055291
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen arbejder målrettet på at udvikle, teste og implementere innovative og miljøvenlige metoder til håndtering af jordforurening. Gennem samarbejde med førende forskningsinstitutioner, specialiserede firmaer og andre aktører sikres praktiske og anvendelige løsninger. Projekterne spænder fra anvendt forskning til demonstrationsprojekter med målet om at gøre nye metoder anvendelige i den daglige drift. Mange projekter er tilknyttet Innovationsgaragen i Skovlunde, der byder på særligt gunstige forhold til at teste nye metoder. Region Hovedstaden, som den største region med et stærkt fagligt miljø, står bag hovedparten af udviklingsindsatserne på miljøområdet i Danmark. Derfor er det naturligt, at viden og udbytte fra disse indsatser ikke kun gavner Region Hovedstaden, men i høj grad deles med de øvrige regioner samt resten af jordforureningsbranchen.
Med denne sag orienteres udvalget om udviklingsindsatser på jordforureningsområdet, som er en del af Jordplan II - Vejen til ren jord og rent vand. Indsatserne udføres i tæt samspil med projekter under den regionale udviklingsstrategi og er forankret i strategiens ambitioner om mere effektiv jordoprensning.
Miljøchef, Ole Frimodt Pedersen, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om de aktuelle udviklingsindsatser på miljøområdet.
Administrationen fortsætter sit arbejde med udviklingen af nye, bæredygtige metoder til at håndtere jordforurening, der påvirker indeluft, og udviklingen af effektive løsninger til afværge af bl.a. pesticidpunktkilder. Herudover arbejder administrationen med innovation på følgende to fokusområder:
Udvikling og afprøvning af nye, bæredygtige metoder til at håndtere forurening af grundvandet (faneopresning)
I Budget 2019 blev der afsat midler til udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureninger, som truer grundvandet. Ambitionen er, at oprensning af forurenet grundvand ikke længere kræver, at vi pumper vandet op, renser det og bortleder det. I stedet tilsættes forskellige stoffer, såkaldte reaktanter, direkte til det forurenede grundvand. Reaktanterne kan fastholde de forurenede stoffer eller nedbryde forureningen. Denne tilgang har allerede vist sig succesfuld i flere pilotforsøg. Administrationen er nu klar til at gå i gang med fuldskalaprojekter.
For at komme helt i mål udestår to initiativer. Administrationen vil undersøge, hvor gevinsten bliver størst, ved at identificere de forureninger, der bedst egner sig til de nye metoder. Og det skal samtidig vurderes, om eksisterende vandanlæg kan omlægges, så der i stedet for oppumpning af vand tilsættes reaktanter. Desuden er det nødvendigt at teste forskellige reaktanter for at finde de mest effektive løsninger, da både geologi og forureningsforhold varierer fra sag til sag. For at støtte dette arbejde er der som en del af budgetaftalen 2025 sat 2 mio kr. af til opbygning af en testtrailer med avanceret teknologi til præcise eksperimenter i felten. Trailerne vil hjælpe med at sikre maksimal effektivitet og minimal miljøpåvirkning.
Ny viden om PFAS
PFAS er en ny type forureningsstoffer, der findes overalt i miljøet. Selvom mange metoder og principper til undersøgelse og afværge/oprensning er kendt fra andre industrikemikalier, adskiller PFAS sig på en række punkter. Der er fx mange kilder til PFAS-forurening, herunder diffuse kilder fra regn, støv og havskum, PFAS-stoffer har særlige egenskaber i jord og grundvand, ligesom der er meget lave grænseværdier for stofferne. Derfor har udviklingsindsatser på PFAS-området fået en særlig høj prioritet, hvilket også afspejles i, at miljø- og klimaudvalget har afsat ekstra 2 mio kr. årligt til området.
Det er altafgørende for at vælge den rigtige indsats ved oprensning af PFAS-forurening, at man forstår, hvordan PFAS-stofferne bevæger sig ned gennem jorden og spredes i grundvandet. Fx er tilbageholdelsen/forsinkelsen i de øvre jordlag essentiel for risikovurderingen af PFAS-forurenede grunde og beskyttelsen af drikkevandsboringer. Selvom der internationalt arbejdes intenst på at opbygge denne viden, mangler der fokus på danske forhold. I Region Hovedstaden er der mange steder moræne-ler over de vigtigste grundvandsmagasiner, og det er ikke undersøgt før, hvordan PFAS bevæger sig gennem leret.
Administrationen har derfor igangsat et ambitiøst udviklingsprojekt om risikovurdering af PFAS i jord og grundvand. Projektet udføres i samarbejde med DTU Sustain og tre danske specialistrådgivere. Projektet har fokus på implementering af ny faglig viden om PFAS i administrationens arbejde. Udviklingsprojektet er netop påbegyndt og løber frem til 1. maj 2026.
Herudover er administrationen involveret i to ph.d.-projekter i samarbejde med bl.a. DTU, HOFOR, Niras og Region Sjælland. Projekterne skal undersøge PFAS’ udvaskning til grundvandet.
Administrationen arbejder også med afværgeløsninger i både vand og jord i samarbejde med HOFOR, DTU Sustain og de øvrige regioner. Lige nu er et stort fællesregionalt udviklingsprojekt om oprensning af PFAS-forurenet jord i udbud.
Desuden deltager administrationen i følgegrupper i Miljøstyrelsens PFAS Videnstaskforce og bidrager på den måde til de forsknings- og innovationsprojekter, der finansieres herfra. Administrationen kommunikerer løbende om projektresultater mm., ligesom viden og resultater formidles på faglige møder, i artikler og rapporter samt på regionens hjemmeside, så resultaterne bliver delt og kommer alle til gode.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om udviklingsindsatser på miljøområdet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024.
David Meinke/Ole Frimodt Pedersen
19023691
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen har den 19. september 2024 klaget til Ankestyrelsen over Brøndby Kommunens håndtering af en sag om boligbyggeri på en forurenet grund, Mekanikvej 2-22, kaldet Kirkebjerg Gårdhave. Ankestyrelsen har endnu ikke afgjort sagen. Administrationen har på forespørgsel fået oplyst af Brøndby Kommune, at lejerne i boligerne den 16. oktober 2024 er blevet orienteret om forureningssituationen af den private grundejer.
Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om sagen pr. mail den 19. september 2024 og blev forelagt en orienteringssag på udvalgsmødet den 23. oktober 2024. Udvalget ønskede på sit møde den 23. oktober 2024 at blive orienteret om sagen, når der er nyt, så denne sag er en status for udviklingen i sagen.
Når der skal bygges boliger på en forurenet grund, skal kommunen give en § 8-tilladelse efter jordforureningsloven. Tilladelsen skal blandt andet sikre, at der ikke bliver en sundhedsmæssig risiko som følge af jordforureningen ved anvendelse af boligerne. Regionen er udtaleberettiget i forhold til § 8-tilladelsen for at sikre, at byggeprojektet ikke gør det dyrere eller umuligt, når regionen senere skal oprense forureningen af hensyn til grundvandet. Formålet med regionens udtalelse er også at sikre, at de sundhedsmæssige risici som følge af jordforureningen ved anvendelse af boligerne netop håndteres i forbindelse med § 8-tilladelsen, så risiciene ikke efterfølgende skal håndteres af regionen. Kommunen kan derfor ikke se bort fra regionens udtalelse om forhold, der skal sikre, at beboere ikke udsættes for et forurenet indeklima.
For to år siden gav Brøndby Kommune tilladelse til indflytning i boligerne på den forurenede grund Kirkebjerg Gårdhave i Brøndby, og boligerne er således taget i brug. Regionen har både før og efter indflytningen gentagne gange forgæves anmodet kommunen om dokumentation af sikringen af boligerne mod afdampning af forureningen på stedet. Sagen har medført, at administrationen den 19. september 2024 har klaget til Ankestyrelsen over Brøndby Kommunes håndtering af sagen. Klagen har fokus på, at Brøndby Kommune ikke overholder sin forpligtelse som tilsynsmyndighed efter jordforureningsloven, da kommunen bl.a. ikke har sikret, at der er tilvejebragt og fremsendt dokumentation for oprensning og sikring af boligerne mod forureningen.
Administrationen har spurgt Brøndby Kommune, om de er bekendt med, at lejerne af boligerne er blevet underrettet om regionens vurdering af forureningssituationen. Kommunen har oplyst, at lejerne er blevet orienteret af grundejer den 16. oktober 2024.
Status for sagen hos Ankestyrelsen
Siden administrationen har indbragt klagen til Ankestyrelsen, har Brøndby Kommune via en advokat anmodet Ankestyrelsen om at afvise sagen, fordi sagen i kommunens øjne er kompliceret og burde løses i et samarbejde mellem myndighederne.
Ankestyrelsen har endnu ikke forholdt sig til kommunens ønske eller til sagen som helhed men har givet Brøndby Kommune frist til den 7. november 2024 til at sende kommunens redegørelse for sagen.
Status for dokumentation af forureningssituationen
Brøndby Kommune og bygherre har i oktober fremsendt supplerende oplysninger. I forbindelse med klagen til Ankestyrelsen har Brøndby Kommune anmodet en miljørådgiver om at vurdere forureningssagen. Miljørådgiveren er overvejende enig i regionens vurderinger af, at dokumentationen mangler, og at det derfor ikke kan afvises, at der er risiko for afdampning til indeklima.
Bygherres miljørådgiver har foretaget nye målinger i et begrænset område og planlægger yderligere en målerunde. Målingerne fokuserer dog kun på et mindre område af bygningen, hvilket administrationen finder utilstrækkeligt. Baggrunden for denne vurdering er, at forureningssituationen ikke er fuldt belyst, at forureningen løbende vil udvikle sig, og at der ikke er gjort rede for, at bygningen er sikret imod afdampning til boligerne. Administrationen vurderer, at der er brug for en veldokumenteret varig løsning, der sikrer boligerne i hele bygningens levetid.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om forureningssagen på Kirkebjerg Gårdhave i Brøndby til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024.
David Meinke / Ole Frimodt Petersen
22008410
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens nye samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050. Der er udarbejdet et roadmap med 24 klimaindsatser for at nå klimamålsætningen.
Miljø- og klimaudvalget blev senest den 19. juni 2024 orienteret om klimaregnskab, status på klimaindsatser på roadmap og fik præsenteret to af de fem igangsatte hospitalsdrevne klimaindsatser: #15H om reduktion i medicinforbrug og #8H om klimaoptimeret kirurgi og anæstesi.
Med denne sag orienteres udvalget om endnu to hospitalsdrevne klimaindsatser: #9H om grønnere laboratorier og diagnostik samt #10H om klimavenlig kost i køkkener og kantiner.
På mødet i miljø- og klimaudvalget holder konsulent Kathrine Overgaard Foss Jensen og direktør Randi Brinckmann fra Diagnostisk Center på Rigshospitalet samt hospitalsdirektør Niels Würgler og enhedschef for service og logistik Marianne Lange fra Herlev og Gentofte Hospital et oplæg. Grøn2030-programleder Lone Otte indleder oplægget.
Roadmappet indeholder 24 klimaindsatser, der skal sikre, at klimamålet nås. Hver klimaindsats drives af ét hospital som er grøn frontløber for indsatsen, og i samarbejde med makker-hospitalerne skal de skabe enighed om indsatsområder og løsninger, som kan skaleres til andre hospitaler. Her gives en orientering om to af indsatserne.
Klimaindsatsen #9H: Grønnere laboratorier og diagnostik
Regionens samlede klimaaftryk i 2023 er opgjort til 1,1 mio. tons CO2 og omtrent en fjerdedel af den totale udledning stammer fra medicinsk udstyr, der blandt andet tæller forbrug fra laboratorieaktivitet og diagnostik. Diagnostik omfatter en bred vifte af laboratoriespecialer og billeddiagnostiske afdelinger, som leverer essentielle svar på diagnostiske undersøgelser til klinikere både på hospitaler og i primærsektoren. Mange patientforløb på Region Hovedstadens hospitaler indeholder en diagnostisk udredning eller monitorering af en behandling.
Diagnostikken er under konstant udvikling, og med et øget udvalg af produkter samt hurtigere og mere præcise analyser og undersøgelser er der også sket en stigning i forbruget af ydelser. Ud over det høje antal analyser og undersøgelser, benytter de diagnostiske afdelinger stort og ressourcekrævende medico-teknisk udstyr samt engangsprodukter, kemikalier og forsendelsesemballage.
Indsatsens formål er derfor primært at reducere antallet af unødvendige analyser og billeddiagnostiske undersøgelser, effektivisere brugen af analyseudstyr og mindske brugen af reagens, farlig kemi og engangsudstyr. Reduktion i antallet af undersøgelser falder også ind under en dagsorden om at have fokus på prioritering i forhold til behandlinger samt at undgå overbehandling. For denne indsats (#9H) handler det især om at undgå overforbrug af diagnostiske undersøgelser, når en patient møder hospitalerne.
Der arbejdes blandt andet med følgende tiltag under indsatsen:
• Effektivisering af laboratoriedrift
• Reduktion af forbrug og spild
• Reducering af unødvendige analyser/undersøgelser
• Skift til flergangsprodukter
• Mere klimavenlig transport og emballage
Klimaindsatsen #9H om grønnere laboratorier og diagnostik er forankret med Diagnostisk Center på Rigshospitalet som grøn frontløber og har Amager og Hvidovre Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital som makkere.
Specielt for denne indsats er, at Region Hovedstaden med Rigshospitalet i spidsen samtidig er lead-region for den nationale grønne indsats laboratorier og diagnostik. Det er en del af den fællesregionale strategi for grønne hospitaler, der blev vedtaget af Danske Regioner i december 2023 (kan ses her: https://www.e-pages.dk/regioner/225/ se side 21). Vi har derfor et yderligere ansvar i samarbejde med de andre regioner om at afdække viden og eksisterende løsninger, analysere og ideudvikle, videndele, involvere og sparre samt sikre udbredelse.
Klimaindsatsen #10H: Klimavenlig kost i køkkener og kantiner
Klimaindsatsen om klimavenlig kost adresserer et CO2-aftryk på 24.433 tons i baselineåret 2023, hvilket udgør 2,4 procent af regionens samlede klimaaftryk. Fødevarer fordeler sig med 70 procent indkøbt i hospitalernes storkøkkener og 30 procent indkøbt i afdelinger mm. Kantiner, cafeer og mødeforplejning udgør ca. 15 procent af storkøkkenernes fødevareindkøb.
Regionen driver 8 hospitalskøkkener, 7 kantiner og 2 cafeer, som hver dag producerer mad til patienter, personale og pårørende. Køkkenerne serverer måltider tilpasset de forskellige gruppers behov og diætkrav. Maden til psykiatrien er samlet i køkkenet på Glostrup Hospital, som i dag producerer mad til 1.600 patienter fordelt på regionens mange psykiatriske afsnit.
Der har gennem flere år været arbejdet med at nedbringe miljø- og klimabelastningen fra regionens hospitalskøkkener, hvilket har medført væsentlige reduktioner. Fra 2019 til 2024 3. kvartal er der skåret 33 procent af CO2-udledningen fra indkøbte fødevarer. CO2 fra råvareindkøb er reduceret med 24,2 procent opgjort for kg. CO2 pr. kg. fødevare ved at fokusere på grønne proteiner og mindske brugen af oksekød. Siden der med Budget 2020 blev afsat midler, har køkkenerne i regionen haft et tværgående bæredygtighedssekretariat, som understøtter denne grønne omstilling.
Klimaindsatsens formål er at implementere løsninger, der reducerer CO2-udledningen fra fødevareindkøbet. Sammen med de grønne ambitioner skal der fortsat tages hensyn til de ernæringsfaglige anbefalinger, der gælder for kost til patienter. Region Hovedstadens ernæringskomité anbefaler bl.a., at ”næringstæt” kost friholdes fra krav om reduktion af animalske produkter.
I klimaindsatsen #10H er følgende indsatser prioriteret som de første, der skal arbejdes med:
Desuden arbejdes der segmenteret med patientkøkken, personalekantine, cafe- og mødeforplejning samt psykiatrikøkken. Der undersøges også muligheden for at påvirke fødevareindkøbet i afdelingerne, samt på sigt at påvirke eksterne fødevareleverandører (kiosker og eksterne kantiner) i en grønnere retning ved at stille krav til disse i kommende udbud/kontraktforhandlinger.
Klimaindsatsen om klimavenlig kost i køkkener og kantiner er forankret med Herlev-Gentofte Hospital som grøn frontløber og har de øvrige fem hospitaler med store hospitalskøkkener som makkere. Hospitalskøkkenernes bæredygtighedssekretariat understøtter i forløbet med en fælles og koordineret indsats.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om de to hospitalsdrevne klimaindsatser til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at tage midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
2. at drøfte udvalgets vurdering af Ungeklimarådets virke i første sæson, herunder om formålet med Ungeklimarådet er opfyldt samt hvilke forbedringspunkter, der kan overvejes af Ungeklimarådet i den kommende sæson.
Indstillingspunkt 1) Taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2) Drøftet.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet den 16. maj 2023 på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025, hvoraf det fremgår, at regionsrådets partier ønsker at nedsætte et klimaråd. Kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt i bilag 1. Ungeklimarådet er nedsat frem til udgangen af indeværende valgperiode, og rådet afsluttede sin første sæson med en præsentation af deres anbefalinger på et dialogmøde for regionsrådet den 14. maj 2024 (vedlagt som bilag 2).
Miljø- og klimaudvalget aftalte på sit møde den 24. november 2022, at udvalget ønskede at evaluere Ungeklimarådet midtvejs i forløbet. Der lægges med sagen op til, at udvalget evaluerer Ungeklimarådets foreløbige arbejde og drøfter hvilken værdi, det har skabt med et ungeklimaråd. Udvalgets drøftelse vil samtidig kunne give retning og input til Ungeklimarådets videre arbejde i den kommende sæson, der afsluttes i foråret 2025 med et nyt sæt anbefalinger og dermed inden næste års politiske budgetproces.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden med det formål at få input til at forbedre og udvikle indsatsen med den grønne omstilling i regionen. Ungeklimarådet afholdt sit første møde den 29. september 2023, hvor også forpersonskabet blev konstitueret. Ungeklimarådet har i første sæson bestået af 10-13 unge mennesker udpeget af organisationer, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen. De organisationer, der i den første sæson har haft en repræsentant i Ungeklimarådet, er følgende:
Administrationen gør en fornyet indsats for at få flere af de oprindeligt inviterede organisationer til at deltage i den kommende sæson.
Ungeklimarådets indsats og udbytte af den første sæson
Det er administrationens vurdering, at Ungeklimarådet i den første sæson er kommet godt i gang med arbejdet som råd, og de har lykkedes med at skabe fokus på unges opfattelse af klimadagsordenen og bidraget med konkrete idéer til den grønne omstilling af Region Hovedstaden. Dialogmødet i maj mellem Ungeklimarådet og politikere i regionsrådet var meget vellykket med et stort fremmøde, gode snakke og udveksling af idéer og synspunkter. Der var mange positive tilbagemeldinger fra politikerne om de "super inspirerende", "visionære" og "ambitiøse" forslag. På samme måde har de unge meldt tilbage, at de var meget glade og tilfredse med politikernes lydhørhed og modtagelse af anbefalingerne. Men de har også et ønske om, at politikerne handler på anbefalingerne og følger op på dem.
Medlemmerne af Ungeklimarådet kendte ikke hinanden på forhånd, da de mødte op til det første møde, og derfor har rådet også skulle bruge lidt tid på at lære hinanden at kende og finde sig selv i den første sæson. Ungeklimarådet har således konstitueret sig; udarbejdet en forretningsorden; været talerør på vegne af sin generation om aktuelle emner på Greater Copenhagens bestyrelsesmøde; nedsat arbejdsgrupper, der arbejdede med de temaer, som anbefalingerne var opdelt i samt udarbejdet selve anbefalingerne. Desuden har de lyttet til oplæg med forskellige vinkler på regionens arbejde med den grønne omstilling, smagt på hospitalsmad og besøgt helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet efter eget ønske. Idet mange af medlemmerne er frivillige, har mødedeltagelsen været lidt svingende. Men der tegner sig allerede en fast kerne i klimarådet, som sikrer den fornødne energi og gode stemning for at føre arbejdet fremad.
Mødestruktur og arbejdsform
Ungeklimarådet har i den første sæson mødtes til fire fysiske møder, fem virtuelle møder over Teams samt i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne for regionsrådet. Derudover har mindre arbejdsgrupper mødtes med jævne mellemrum, ligesom rådet også har mødtes i sociale sammenhænge uden administrationens tilstedeværelse.
Ungeklimarådet har været på besøg på Station på Frederiksberg, som er et hus for tværgående innovationssamarbejder, samskabelse og studenterengagement; på Rigshospitalet og dets helikopterlandingsplads; på Dansk Arkitekturcenter og på Regionsgården i Hillerød.
Deltagerne i rådet har udtrykt tilfredshed med rådets arbejdsform, som de ønsker fortsætter i den næste sæson. Da deltagerne både har studier og arbejde på mange forskellige tidspunkter af dagen, og der ligeledes er deltagere med mere faste arbejdstider kan det være vanskeligt at finde tidspunkter til møderne, hvor alle kan deltage. Det har således været muligt at sende en suppleant til møderne.
Administrationens tilgang til sekretariatsbetjeningen
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet bygger videre på Region Hovedstadens solide erfaring med borgerinvolvering i de politiske processer. Særligt på det regionale udviklingsområde har vi metodisk stor erfaring og kompetencer i forhold til borger- og interessentinvolvering fra bl.a. betjening, planlægning og eksekvering af opgaveudvalg, borgermøder, borgersamling, symposier, Folkemødet på Bornholm mv. Samtidig har der været intensiv dialog og erfaringsudveksling med sekretariatet for regionens udsatteråd, der også fungerer uafhængigt af de formelle politiske processer.
Der lægges i kommissoriet op til, at rådet selv udpeger de emner, de ønsker at arbejde med og hvordan. Dette "armslængdeprincip" mellem Ungeklimarådet og regionen skærper behovet for en mere faciliterende betjening af rådet. Rådets møder har således været planlagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra administrationen og på baggrund af input fra forpersonskabet og de øvrige rådsmedlemmer. Desuden har rådsmedlemmerne på egen hånd søgt information og viden hos både ansatte i regionen og eksperter fra universiteter mv. til deres arbejde med anbefalingerne til regionsrådet. Herefter har administrationen kvalitetssikret anbefalingerne. I den kommende sæson vil administrationen lægge op til at fortsætte koblingen af oplæg planlagt af administrationen og oplæg eller besøg, som er ønsket af rådsmedlemmerne.
Uddybende perspektiver om administrationens foreløbige evaluering af Ungeklimarådets virke, herunder den værdi der er skabt og de metoder, der er brugt i betjeningen af Ungeklimarådet samt administrationens rolle er beskrevet i vedlagte bilag 3.
Økonomi
For hver af Ungeklimarådets sæsoner er der blevet afsat 100.000 kr. til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til ekstern facilitering, forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde, udgifter til grafisk layout samt øvrige aktiviteter for rådet. Desuden har administrationen brugt op til et halvt årsværk på betjeningen af Ungeklimarådet, herunder planlægning og mødeafvikling, research, sparring, facilitering og koordinering mv.
Forbedringsforslag til den kommende sæson
Ungeklimarådet har givet udtryk for, at de ønsker sig et tættere samarbejde med politikerne i regionsrådet. Dette vil kunne mindske afstanden og øge forståelsen hos begge parter for, hvad der kan lade sig gøre og forventningsafstemme resultatet af rådets arbejde. Administrationen vil derfor tage initiativ til at sætte flere uformelle møder i stand mellem Ungeklimarådets forpersonskabet og hhv. regionsrådsformand og udvalgsformand for at styrke relationen. Desuden vil administrationen have et skærpet fokus på at dele relevant information fra politiske møder i regionen for at bygge bro mellem Ungeklimarådet og regionsrådet. I forlængelse heraf kan miljø- og klimaudvalget overveje at drøfte, hvordan samarbejdet mellem udvalget og Ungeklimarådet kan udbygges eller fortsætte fremover med henblik på at øge inddragelsen af de unges vinkel i den politiske proces.
Endvidere har Ungeklimarådet som ambition for næste sæson at øge opmærksomheden om sin eksistens og gøre sig mere synlige i den offentlige debat og blandt andre unge. Det kunne f.eks. være ved deltagelse i Folkemødet på Bornholm, Klimafolkemødet i Middelfart eller Ungdommens Folkemøde, der kan danne rammen for en fælles platform for Ungeklimarådet og politikere at have dialog og udveksling af idéer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning. Desuden har miljø- og klimaudvalget drøftet midtvejsevalueringen af Ungeklimarådet. Administrationen vil bringe resultatet af drøftelsen og forbedringsforslagene ind i den videre dialog med Ungeklimarådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november, forretningsudvalget den 3. december og regionsrådet den 10. december 2024.
I efteråret 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet den endelige afrapportering af Ungeklimarådets virke, formål og medlemskreds. Her vil der også politisk kunne tages stilling til en evt. videreførelse af Ungeklimarådets virke i kommende regionsrådsperiode. Administrationen vil i afrapporteringssagen og på baggrund af drøftelserne i miljø- og klimaudvalget nærmere vurdere, om det kan være relevant at foreslå justeringer til kommissoriet.
David Meinke / Iben Fibiger
24038964
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Bilag 3: Foreløbig vurdering af Ungeklimarådets arbejde
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
STRING er et tværgående politisk samarbejde mellem 7 storbyer og 9 regioner i Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Formålet med STRING er at udvikle grønne løsninger, der skal bindes sammen af bæredygtig infrastruktur. Hver for sig er landene små økonomiske enheder, men de kan sammen udnytte deres styrkepositioner ved at udvikle, producere og eksportere løsninger. Gevinsterne ved samarbejdet for Region Hovedstaden er at skabe grøn vækst og dermed tiltrække flere virksomheder til den samlede megaregion for Tyskland, Danmark, Sverige og Norge.
Samarbejdet dækker et område med 14 mio. indbyggere fra Hamborg i syd til Oslo i nord. Fra Danmark deltager, udover Region Hovedstaden, også Københavns Kommune, Region Sjælland og Region Syddanmark. Region Hovedstaden er politisk repræsenteret ved regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, og næstformand i udvalget for trafik og regional udvikling, Sadek Al-Amood.
Grønne indkøb i STRING
STRING kan i kraft af sin størrelse og købekraft gøre en markant forskel ved at presse på markedet for grøn omstilling. Alle 16 medlemsorganisationer er offentlige indkøbere og repræsenterer en samlet indkøbsvolumen på cirka 12 mia. euro (90 mia. kr.). På den baggrund har man i 2023 igangsat et samarbejde i STRING med fokus på indkøb inden for grøn transport. Region Hovedstaden har indgået aktivt i arbejdet ud fra et ønske om at påvirke markedet både regionalt og lokalt i en grøn retning.
På sit møde i Political Forum den 13. november 2024 blev en fælles STRING-erklæring om grøn transport vedtaget (se bilag 1). Erklæringen er en køreplan, som over de kommende år skal sikre, at nye offentlige transportindkøb i områderne sker inden for den emissionsfrie teknologi. Fra 2027 er målet at efterspørge udelukkende emissionsfrie drivmidler, biogas og biobaseret brændstof i alle nye udbud inden for last-mile transport af varer og tjenester. Fra 2028 gælder kravet også kommuners egne køretøjer samt alle kontrakter inden for kollektiv transport.
Erklæringen har været fremlagt for regionens Grøn2030-programgruppe med henblik på at afstemme Region Hovedstadens holdning. Administrationen har vurderet, at ambitionsniveauet ikke kommer til at forpligte regionen på et højere niveau, end regionen allerede har forpligtet sig gennem eksisterende aftaler og målsætninger, eksempelvis klimasamarbejdsaftalen med Transportministeriet og Grøn2030-programmet. Ambitionsniveauet er desuden foreneligt med det fællesregionale hensigtsdokument om 'Last mile transport af varer', som er udarbejdet og godkendt af kredsen af indkøbschefer i de danske regioner.
Perspektiverne ved internationalt samarbejde
Det er vurderingen, at internationalt samarbejde kan bruges som løftestang for at fremme regionens egne målsætninger. Region Hovedstaden er på mange parametre godt med hvad angår implementeringen af den grønne transportdagsorden, særligt omstillingen af egen flåde samt intern transport og logistik. I forhold til udledninger fra transport i leverandørkæderne er håbet for regionen med STRING-erklæringen, at regionen forbedrer egne muligheder for at efterspørge og modtage tilbud med omkostningseffektive grønne transportløsninger. Gevinsten er, at Region Hovedstaden bliver hjulpet på vej med den grønne omstilling af transport i og med, at den store STRING-region nu sender et signal til markedet om, at regioner og byer på tværs af Nordeuropa tager kollektivt ansvar for, at fremtidens transportløsninger skal være bæredygtige.
STRING vil i den kommende tid gennemføre markedsdialog i de fire lande. Bl.a. præsenterede Sadek Al-Amood som repræsentant for STRING de fælles målsætninger for emissionsfrie køretøjer på eComExpo (en messe for eldrevne køretøjer) i Bella Centret den 24. oktober 2024.
23000764, 24010322
I løbet af foråret 2024 har der været afholdt markedsdialog om leje af regionens arealer til opsætning af solceller. Region Hovedstaden har sammen med 11 hovedstadskommuner og HOFOR afsøgt markedets interesse, men der har ikke været interesse fra aktører på markedet, da regionens arealer er for små og usammenhængende. De indbudte firmaer meldte bl.a. tilbage, at arealstørrelse (typisk mellem 5-30 hektar) og mulighed for stordriftsfordele var afgørende for deres interesse. Projekter på mindre arealer var ikke rentable bl.a. på grund af prisen på jord, kompensation til naboer og øgede elafgifter. Teknisk set kunne flere mindre arealer samles under et projekt, men det ville medføre større driftsomkostninger, og det var derfor heller ikke rentabelt.
Administrationen undersøger også mulighederne for at etablere et fælles kommunalt og regionalt solcelleselskab under HOFOR. Her afventes en juridisk afklaring fra en advokatvirksomhed af, om Region Hovedstaden, der ikke er en del af den nuværende ejerkreds af HOFOR, kan indgå i selskabsdannelsen. Når vurderingen forelægger, vil miljø- og klimaudvalget blive orienteret.
24075058