Godkendt.
Maria Gudme (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke under sagen.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Maria Gudme (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke under sagens behandling.
Regionsrådet modtog den 3. april 2024 en orientering om Regeringen, KL og Danske Regioners aftale om udmøntning, implementering og opfølgning på "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om en bedre psykiatri" (2023). Foruden beskrivelse af udmøntning og fordeling af midler indeholder aftalen også en ny målsætning for nedbringelse af brugen af tvang i psykiatrien. Med udmøntningsaftalen er der nu fastlagt den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner. En række af initiativerne lægger sig tæt op ad de to prioriterede områder i Region Hovedstadens kommende regionale psykiatriplan.
Af sagen fremgår en beskrivelse af udmøntningsaftalens indsatsområder og fordelingen af midler til de respektive områder. Der er dog fortsat en række initiativer i Aftale om en bedre psykiatri som forudsætter færdiggørelse af faglige arbejder eller politisk forhandling, førend fordelingen af midler mellem regioner og kommuner til implementering og drift kan fastlægges. Da udmøntningen først finder sted midtvejs i året, vil ikke alle midler kunne anvendes i 2024.
For et samlet overordnet finansielt overblik over det markante løft i psykiatrien fra 2020 til 2030 henvises indledningsvis til bilag 2.
National og regional udmøntning af "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" og "Aftale om bedre psykiatri"
Samlet udmøntes på landsplan 727 mio. kr. i 2024, 667 mio. kr. i 2025 og 673 mio. kr. fra 2026 og frem jf. tabel 2. Med aftalen om handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg fra 12. april 2024 udmøntes på landsplan yderligere 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. fra 2025.
Tabel 1: Udmøntningsaftalen, 2024 P/L mio. kr.
Mio. kr. 2024 -pl | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | Varigt |
Udmøntningsaftale | 727 | 667 | 673 | 673 | 673 |
Handlingsplan for forebyggelse af selvmord | 56 | 72 | 72 | 72 | 72 |
Regionernes andel | 446 | 419 | 420 | 420 | 420 |
Region Hovedstadens andel | 138 | 130 | 130 | 130 | 130 |
Tidligere varig udmøntning efter Fields | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 |
I alt Region Hovedstaden | 113 | 105 | 105 | 105 | 105 |
Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet, dato: 22-03-2024 samt Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg fra 12. april 2024
Region Hovedstadens andel på 138 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2024 fordeler sig med 31 mio. kr. til udmøntning af initiativer i "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022), 66 mio. kr. til udmøntning af initiativer i "Aftale om bedre psykiatri"(2023), 16 mio.kr. til udmøntning af initiativer i ”Handlingsplan for forebyggelse af selvmord” og 25 mio. kr. til initiativer efter Fields som allerede er udmøntet i 2023. Siden der er tale om tre aftaler, vil nedenstående fordeling af midler være opdelt efter hvilken af de tre aftaler, der er tale om.
1. Udmøntning af "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022) regionalt
I udmøntningsaftalen udmøntes følgende initiativer fra "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed":
Tabel 2: Udmøntningsaftalen 10- årsplan 3. april, 2024 P/L mio. kr.
Mio. kr. 2024-pl | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | Varigt |
1a: Lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer | 3,6 | 3,6 | 3,6 | 3,6 | 3,6 |
1b: Implementering af forløbsbeskrivelser for voksne og børn og unge med psykoselidelser* | 8,4 | 8,4 | 8,6 | 8,6 | 8,6 |
1c: Botilbudsteams | 18,7 | 19,0 | 19,0 | 19,0 | 19,0 |
1d: Kvalitetsgrupper* * | 0,4 | 0,4 | 0,4 |
|
|
I alt til Region Hovedstaden | 30,7 | 31,0 | 31,2 | 31,2 | 31,2 |
Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet , dato: 22-03-2024, *24,8 mio. kr. (2024 P/L) til initiativer efter Fields er udmøntet og indgår ikke ,* *er udmøntet og indgår ikke i den samlede sum
Gennemgang af initiativer i "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022)
Initiativ 1a. ”Lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer”
Region Hovedstadens andel er 3,6 mio. kr. Midlerne tilføres Børne- og Ungdomspsykiatrien med henblik på at kunne understøtte kommunerne i etablering og drift af lettilgængelige tilbud. Det er endnu ikke afklaret, hvilke opgaver Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal varetage i relation til det nye tilbud i kommunerne. En stor del af opgaven vil sandsynligvis blive løst inden for rammerne af det nuværende STIME arbejde.
Initiativ 1b. ”Implementering af forløbsbeskrivelser for voksne og børn og unge med psykoselidelser”
Region Hovedstadens andel er i størrelsesordenen 33 mio. kr. årligt, hvoraf de 24,8 mio.kr. allerede i 2023 blev disponeret til opfølgende indsatser efter hændelsen i Field´s primært til F-ACT og OPUS. De resterende mere end 8 mio.kr. vil blive disponeret til styrkelse af ambulante funktioner. Disse resterende midler planlægges anvendt til mindre udvidelser – bl.a. 2 mio. kr. til OPUS på Psykiatrisk Center Nordsjælland og til F-ACT på Psykiatrisk Center Bornholm, og ca. 3,7 mio. kr. til udgifter relateret til sygeplejersker på specialuddannelse. De sidste ca. 2 mio. kr. afventer endelig afklaring.
Initiativ 1c. ”Botilbudsteams”
Region Hovedstadens andel er 19 mio. kr. årligt. Midlerne disponeres til styrket behandling af botilbudspatienter med fokus på samarbejdet mellem botilbud, botilbudsteams og sengeafsnit. Midlerne planlægges anvendt på at udbygge de eksisterende botilbudsteams. Midlerne planlægges anvendt til at udbrede tilbuddet til flere botilbud end de respektive botilbudsteams dækker i dag og til at styrke indsatsen i den eksisterende botilbudsbetjening. Vicedirektør Lone Bjørklund og projektleder Anne Holm Sørgaard fra Region Hovedstadens Psykiatri og direktør Katrine Ring fra Københavns Kommune orienterede på møde i social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024 om Region Hovedstadens Psykiatris igangværende arbejde med at styrke indsatsen gennem et intensivt F-ACT-inspireret samarbejde mellem botilbuddenes personale og Region Hovedstadens Psykiatris botilbudsteams. Dette projekt er en stor succes, og en del af midlerne planlægges anvendt til implementeringen af dette F-ACT inspirerede samarbejde på alle botilbud over en 3-4-årig periode. Endelig planlægges midlerne anvendt til at styrke Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers døgninstitutionsteam, så det kan dække flere institutioner. Dette er en indsats, der er forslået i rapporten ”Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien”.
Initiativ 1d. ”Kvalitetsgrupper”
Midlerne er udmøntet til regionerne og er blevet disponeret. Region Hovedstadens andel på 0,4 mio. kr. er ligesom de øvrige regioners andel anvendt til finansieringen af drift af de Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG'er). DMPG´erne udarbejder kliniske retningslinjer mhp. at styrke forskning og videndeling i psykiatrien med det formål at øge kvaliteten i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.
En mere uddybende beskrivelse af de fire initiativer fremgår af bilag 1.
2. Aftale om udmøntning af aftale om en bedre psykiatri (2023) regionalt
I udmøntningsaftalen udmøntes følgende initiativer fra "Aftale om bedre psykiatri" fra 2023:
Tabel 3: Udmøntningsaftalen bedre psykiatri 3. april, 2024 P/L mio. kr.
Mio. kr. 2024-pl | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | Varigt |
2a: Styrket digitalt behandlingstilbud | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 |
2b: Tryghedspakke for medarbejdere i psykiatrien (disponeret) | 15,6 | 0 | 0 | 0 | 0 |
2c: Højere kvalitet i indsatsen til børn og unge med autisme* | 10,9 | 6,2 | 6,2 | 6,2 | 6,2 |
2d: Hurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien | 15,7 | 18,7 | 18,7 | 18,7 | 18,7 |
2e: Opfølgning efter endt forløb i børne- og ungdomspsykiatrien | 6,1 | 9,4 | 9,4 | 9,4 | 9,4 |
2f: Styrket hjælp til mennesker med spiseforstyrrelser, herunder også med selvskadende adfærd | 9,4 | 9,4 | 9,4 | 9,4 | 9,4 |
2g: Nedbringelse af tvang | 5,1 | 5,2 | 5,6 | 5,6 | 5,6 |
I alt til Region Hovedstaden | 65,8 | 51,9 | 52,3 | 52,3 | 52,3 |
Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet, dato: 22-03-2024
Gennemgang af initiativer i "Aftale om udmøntning af aftale om en bedre psykiatri" (2023)
Initiativ 2a. ”Styrket digitalt behandlingstilbud”
Der er afsat 3 mio. kr. årligt til Region Hovedstadens Psykiatri. VIRTU Research Group er en forskningsenhed, der gennemfører kliniske forsøg med behandling af patienter med forskellige og alvorlige psykiatriske diagnoser. Midlerne udmøntes ved direkte tilskud til Region Hovedstadens Psykiatri til at drive VIRTU, herunder at lave forsøg med VR på flere centre.
Initiativ 2b. ”Tryghedspakke til medarbejdere i psykiatrien”
Der udmøntes 15,6 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2024. Midlerne er disponeret til initiativer ifm. den politiske behandling af handleplan om styrket sikkerhed og tryghed på Regionsrådsmødet den 12. marts 2024.
Initiativ 2c. ”Højere kvalitet i indsatsen til børn og unge med autisme”
Region Hovedstadens andel er 10,9 mio. kr. i 2024 og 6,2 mio. i 2025 og frem. Midlerne tilføres Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center til udredning og behandling af børn og unge med autisme. Der er yderligere afsat 40 mio. kr. årligt fra 2025, som først vil blive fordelt mellem kommuner og regioner efter færdiggørelse af selve forløbsbeskrivelsen.
Initiativ 2d. ”Hurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien”
Region Hovedstadens andel af de afsatte midler er 15,7 mio. kr. i 2024 og 18,7 mio. kr. i 2025 og frem. Midlerne tilføres Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center med henblik på at understøtte hurtigere opstart af behandling, fx ved indsatser, hvor man igangsætter behandling og udredning samtidig. Der afventes færdiggørelse arbejde i regi af Sundhedsstyrelsen før det kan konkretiseres nærmere, hvordan midlerne forventes anvendt.
Region Hovedstadens Psykiatri vil afsætte 2,1 mio.kr. af bevillingen til finansiering af kapacitetsudvidelser i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers nye ambulatorier på Sydvestvej. Grundlæggende skal midlerne bruges til at styrke udredning- og behandlingskapaciteten.
Initiativ 2e. ”Opfølgning efter endt forløb i børne- ungdomspsykiatrien”
Region Hovedstadens andel er 6,1 mio. kr. i 2024 og 9,4 mio. kr. årligt i 2025 og frem. Midlerne gives til kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsykiatrien. Ca. 6 mio. kr. årligt planlægges anvendt til l at styrke F-ACT for unge, hvilket er i overensstemmelse med forslag i rapporten "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien". De øvrige midler forventes anvendt til anden kapacitetsopbygning.
Initiativ 2f. ”Styrket hjælp til mennesker med spiseforstyrrelser”
Region Hovedstadens andel er 9,4 mio. kr. årligt. Midlerne gives til at øge kvaliteten i behandlingen, udbygning af kapaciteten og nedbringelse af ventetider og tilbagefald. Midlerne forventes udmøntet i efteråret 2024. Der pågår på nuværende tidspunkt et arbejde mhp. at afklare, hvordan midlerne bedt anvendes. Der er bl.a. overvejelser om at anvende en del midlerne til at styrke indsatsen i forhold til selvskade, som er et stort problem.
Initiativ 2g. "Mindre tvang i psykiatrien"
Region Hovedstadens andel af de afsatte midler til "Mindre tvang i psykiatrien" er 5,1 mio. kr. i 2024 stigende til 5,6 mio. kr. årligt i 2027 og frem. Midlerne afsættes dels til at ansætte forebyggelsesinstruktører på sengeafsnit (jf. handleplanen for sikkerhed og tryghed) og at muliggøre at flere psykiatriske sygeplejersker tilbydes specialuddannelsen i psykiatrisk og børne- og ungdomspsykiatrisk sygepleje. Det vil forbedre det generelle kompetenceniveau for sygeplejersker, øge den faglige kvalitet og dermed bidrage til tiltrækning og tilknytning af medarbejdere. Dette er centralt for at kunne leve op til målsætningen om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien.
3. Aftale om udmøntning af Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg (2024) regionalt
Der blev den 12. april 2024 indgået en bred politisk aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om en handlingsplan, som en del af "Aftale om En bedre psykiatri" der skal styrke forebyggelsen af selvmord og selvmordsforsøg. Med aftalen styrkes forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark. Initiativerne i planen skal bidrage til den nødvendige kapacitet og de rette værktøjer, så der langt bedre kan tages hånd om mennesker med risiko for selvmodshandlinger. Det gælder ikke mindst børn og unge og deres pårørende og særligt udsatte grupper fx ældre.
Region Hovedstadens andel af de afsatte midler forventes at udgøre hhv. 16,3 mio. kr. i 2024 og 21,8 mio. kr. fra 2025.
I udmøntningsaftalen udmøntes følgende initiativer fra "Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg" fra 2024:
Tabel 4: Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 12. april, 2024 P/L mio. kr.
Mio. kr. 2024 PL | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | Varigt |
3a. Kapacitetsløft og ensretning af de selvmordsforebyggende klinikker | 5,1 | 6,8 | 6,8 | 6,8 | 6,8 |
3b. Bedre opfølgning til mennesker i risiko for selvmordshandlinger | 4,7 | 6,2 | 6,2 | 6,2 | 6,2 |
3c. Udbredelse af kriseplaner på sundheds- og socialområdet | 1,2 | 1,6 | 1,6 | 1,6 | 1,6 |
3d. Udbredelse af peers i den regionale behandlingspsykiatri | 1,7 | 2,2 | 2,2 | 2,2 | 2,2 |
3e. Styrket praksisnær forskning af det selvmordsforebyggende arbejde og forbedret datagrundlag | 3,7 | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 5,0 |
Aftale om Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i alt | 16,3 | 21,8 | 21,8 | 21,8 | 21,8 |
Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet ” Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg” Dato: 12-04-2024
En mere uddybende beskrivelse af initiativer fremgår ligeledes i bilag 1.
4. Aftaler der fortsat afventer færdiggørelse
En række initiativer i Aftale om en bedre psykiatri forudsætter fortsat færdiggørelse af faglige arbejder eller politisk forhandling, førend fordelingen af midler mellem regioner og kommuner til implementering og drift kan fastlægges.
Der er i regi af Sundhedsstyrelsen med regionerne igangsat et fagligt arbejde med henblik på at udvikle en model for en ny national psykiatrisk akuttelefon. Med "Aftale om en bedre psykiatri" afsættes 3,0 mio. kr. i 2024, 113,3 mio. kr. i 2025, 150,0 mio. kr. i 2026 og 150,6 mio. kr. i 2027 til oprettelse af en national psykiatrisk akuttelefon og styrkelse af akutte psykiatriske behandlingstilbud. Heraf er afsat 150 mio. kr. i varige midler.
Udover nævnte initiativ afventes det endelige resultat af det faglige arbejde på følgende i 2024:
Center for Økonomi udmønter midlerne fra udmøntningsaftalen i henhold til regionsrådets beslutning. Der vil ske politisk opfølgning på midlerne i social- og psykiatriudvalget i forbindelse med den årlige budgetopfølgning.
Administrationen vurderer, at de midler, som Region Hovedstaden modtager ved midtvejsregulering i juni er 138 mio. kr. Heraf er som nævnt 25 mio. kr. reserveret til Region Hovedstaden til den udestående finansiering til initiativer efter Fields. Fra 2025 udmøntes 105 mio. kr. varigt.
Det er også administrationens vurdering, at Region Hovedstadens Psykiatri vil være begrænset i deres mulighed for at anvende hele beløbet på 113 mio. kr. i 2024, da udmøntningen finder sted midtvejs i året. Initiativ 2b: ”Tryghedspakke til medarbejdere i psykiatrien” er fuldt ud disponeret (15,6 mio. kr.) på regionrådsmøde den 12. marts. Region Hovedstadens Psykiatri igangsætter hurtigst muligt resterende initiativer med henblik på at igangsætte rekrutteringen før sommerferien. For hovedparten af initiativerne vil det først være muligt at få et økonomisk afløb efter sommerferien, hvorfor Region Hovedstadens Psykiatri har svært ved at bruge alle midlerne i år og derfor forventer et mindreforbrug på initiativerne i størrelsesordenen 40 mio. kr.
Derfor foreslår administrationen at Social- og psykiatriudvalget godkender at midler afsat i 'Aftale om 10-års plan for psykiatrien og mental sundhed', 'Aftale om bedre psykiatri' og ’Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg’, udmøntes således, at 40 mio. kr. reserveres som engangsmidler i 2024 til bygningsmæssige tilpasninger, alarmer og øvrige engangsudgifter i Region Hovedstadens Psykiatri mhp. forbedret sikkerhed og/eller øget bygningskapacitet.
Tabel 5: Engangsudgifter i 2024
Udgiftsposter i 2024 | Estimat (mio. kr.) |
Udbedring af 8 haver i Udsigten | 9,0 |
Etableringsudgifter ved flytning af De Særlige Pladser | 8,0 |
Etableringsudgifter ifm. flytning af ambulatorier til lejemål på Sydvestvej | 9,0 |
Etableringsudgifter ifm. flytning af ambulatorier til lejemål på Lygten | 9,4 |
Øvrige bygningsmæssige tilpasninger, alarmer og engangsudgifter | 4,6 |
Sum af foreløbige udgiftsposter | 40,0 |
Administrationen i Region Hovedstaden afventer derudover resultatet af de kommende udmøntningsaftaler som nævnt i kapitel 4 i Aftale om bedre Psykiatri, som nationalt må ligge i omegnen af 100 mio. kr. i 2024.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget ekstraordinært den 4. juni 2024, forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Jens Buch Nielsen
19086936
Bilag 1: Bilag 1 Orientering om udmøntningen
Bilag 2: Bilag 2 Et overblik over finansieringen fra 2020 til 2030
Bilag 3: Bilag 3 Udmøntningsaftale
Bilag 4: Bilag 4 Partnerskabsaftale
Bilag 5: Bilag 5 Orientering om udmøntningsaftale til regionsrådet
Intet at bemærke.
Maria Gudme (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.