Bilag 1: Udkast til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød GrusgravGodkendt.
Sofie de Bretteville (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget besluttede, at administrationen skal sætte en ny sag på det kommende udvalgsmøde, idet udvalget ønsker sagen belyst på baggrund af de bemærkninger, som kom frem under sagens drøftelse.
Sofie de Bretteville (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 20. december 2023 Råstofplan 2016/2020, hvilket betyder, at grundlaget for ansøgninger inden for graveområder, der var nyudlagt i Råstofplan 2016/2020, bortfaldt.
På tidspunktet for råstofplanens ophævelse stod regionen over for at give tilladelse til fortsat råstofindvinding i Dagerød Grusgrav, men idet plangrundlaget for tilladelsen forsvandt, blev ansøgningen annulleret. Der er dermed tale om et særligt forhold og en unik situation. Ansøger fremsendte herefter en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding delvist uden for graveområde. Regionen er forpligtet til at behandle fremsendte ansøgninger, og det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Dette er blandt andet under hensyn til, om ansøgeren vil opleve et tab ved uforholdsmæssig lang sagsbehandling. I den konkrete sag har ansøger i sin motiverede ansøgning (bilag 3) beskrevet, at det har væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis sagen forsinkes yderligere.
Ansøgninger på arealer uden for graveområder skal forelægges regionsrådet til beslutning. Miljø- og klimaudvalget skal derfor i denne sag beslutte, om der skal gives tilladelse til indvinding af råstoffer i Dagerød Grusgrav uden for graveområder udlagt i Råstofplan 2012, men dog på et areal, der var udlagt i den ophævede Råstofplan 2016/2020.
Råstofindvinding skal i henhold til lovgivning og praksis som altovervejende hovedregel foregå i de områder, som er udlagt i råstofplanen med mindre, at der er en særlig grund til at afvige fra det. Regionens grundlag for at kunne meddele tilladelse uden for et graveområde fremgår af retningslinje 2 i Råstofplan 2012:
”Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.”
Administrationen vurderer, at der med denne sag er tale om en principiel beslutning i forhold til tolkning af retningslinje 2 - særligt i forhold til tolkningen af begreberne "i særlige tilfælde", "kortvarig periode" og "mindre arealer". Afgørelsen i sagen kan danne præcedens for kommende ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding uden for graveområder. Som nævnt har regionen pligt til at behandle en ansøgning om råstofindvinding, og sagerne skal behandles inden for rimelig tid.
Administrationens vurdering af ansøgningen
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder inden for betingelserne, der er nævnt i retningslinje 2 i Råstofplan 2012, idet der er tale om relativt kortvarig indvinding på 5 år, og idet der er tale om et relativt lille areal på 6,2 ha uden for graveområde. Administrationen vurderer desuden, at der er tale om en særlig situation, idet administrationen var tæt på at give endelig tilladelse til indvinding på området, da graveområdet var omfattet af Råstofplan 2016/2020.
Desuden er det ansøgte projekt vurderet i henhold til kriterierne i miljøvurderingsloven, og administrationen vurderer, at de potentielle miljøpåvirkninger som følge af den ansøgte råstofindvinding ikke har så væsentlig karakter, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Støj og trafik vurderes ikke at øges, idet indvindingen ikke intensiveres. Administrationen vurderer endvidere, at indvindingen ikke vil have nogen påvirkning på grundvand, idet der alene vil blive gravet over grundvandsspejlet.
På baggrund af ovenstående vurderinger har administrationen udarbejdet et udkast til en afgørelse (bilag 1), der giver tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav. Administrationens screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven vedlægges som bilag 2.
Ansøgning og projekttilpasning
Region Hovedstaden modtog den 15. juli 2022 en ansøgning om tilladelse til og udvidelse af råstofindvinding i Dagerød Grusgrav for en 10-årig periode. Hele det ansøgte areal var på daværende tidspunkt udlagt som graveområde i den på ansøgningstidspunktet gældende Råstofplan 2016/2020. Før ansøgningen kunne færdigbehandles, krævede regionen, at der blev gennemført efterbehandling på allerede indvundne arealer. Det betød, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet den 20. december 2023, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020. Eftersom plangrundlaget for ansøgningen bortfaldt, annullerede regionen ansøgningen.
Dagerød Grusgrav ApS har den 8. juli 2024 indsendt en ny ansøgning, som overordnet er enslydende med den tidligere ansøgning, men den er justeret med henblik på at imødekomme de bemærkninger og høringssvar, som administrationen modtog ved den indledende høring i 2022 og ved partshøringen i 2024. Ansøgers motivation for ansøgningen vedlægges i bilag 3.
På en del af det ansøgte areal, nord for Esrumvej, har virksomheden allerede en aktiv grusgrav (se oversigtskort i bilag 4 samt grave- og efterbehandlingsplanen i bilag 5).
Det ansøgte projekt omfatter bl.a.
• Tilladelse til råstofindvindingsaktivitet på i alt 9,6 ha, hvoraf 6,2 ha af det ansøgte areal ligger uden for den gældende råstofplan 2012.
• Indvinding i 5 år.
• Årlig indvinding af råstoffer over grundvand på op til 120.000 m3.
Ansøgning om tilladelse til råstofindindvinding i Dagerød Grusgrav har været i partshøring fra den 7. november 2024 til og med den 9. december 2024. I forbindelse med partshøringen i 2023 og 2024 har administrationen modtaget følgende overordnede bemærkninger fra borgere og Museum Nordsjælland:
• Museum Nordsjælland og en privat part har i 2023 og 2024 indsendt bemærkninger om bevaringen af det kulturelle landskab og eventuelle skjulte fortidsminder på området.
• To private parter har indsendt svar til høringen i 2023 med bekymring om støj/vibrationsgener og støvgener.
• En privat part udtrykte i høringen 2023 bekymring om, hvorvidt der kan ske grundvandssænkning og dermed tab af afgrøder ved gravning nær skel.
Ansøger har tilpasset det ansøgte projekt således, at det imødekommer de bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med partshøringen. Det giver sig til udtryk i følgende:
Som standard har regionen desuden en række vilkår, som skal begrænse gener i form af støj, vibrationer og støv. De oplistes i tilladelsens vilkår 2.19 - 2.30 (se bilag 1).
Godkender regionsrådet administrationens indstillingspunkt, vil administrationen fremsende afgørelse om tilladelse til råstofindvinding samt screeningsafgørelse i henhold til miljøvurderingsloven til ansøger og parter, og indvindingen kan gå i gang.
Hvis regionsrådet vurderer, at projektet ikke er omfattet af de undtagelsesmuligheder, der beskrives i retningslinje 2, og dermed afviser indstillingspunktet, vil administrationen sende et afslag på ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding på de arealer, der ikke er beliggende i graveområde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar, forretningsudvalget den 4. marts og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
19088301
Bilag 1: Udkast til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav
Bilag 2: Screening af miljøpåvirkninger
Bilag 3: Følgebrev fra Dagerød Grusgrav ApS
Bilag 5: Grave- og efterbehandlingsplan med kort
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet, idet udvalget desuden ønskede en teknisk gennemgang.
Sofie de Bretteville (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget var den 31. januar 2025 på en råstofbesigtigelsestur til en række mulige grave- og interesseområder i forbindelse med processen for vedtagelsen af Region Hovedstadens Råstofplan 2025. Denne sag er en opfølgning på turen.
Sektionschef, Mette Simonsen, vil på mødet præsentere forskellige scenarier af mulige grave- og interesseområder, som kan indgå i forslag til Råstofplan 2025.
På baggrund af besigtigelsesturen ønskede udvalget en yderligere drøftelse af nogle scenarier for råstofplanen. Et udkast til råstofplanen forventes forelagt regionsrådet den 8. april 2025. Derefter følger 8 ugers offentlig høring samt partshøring i perioden den 23. april til den 19. juni 2025, hvor der også holdes borgermøder (se vedlagte procesplan i bilag 1). På borgermøderne er der mulighed for at redegøre for processen samt for hvilke arealinteresser, der har været i spil ved de forskellige områder, og hvordan regionen har forholdt sig til og om nødvendigt afværget væsentlige miljøpåvirkninger.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget drøftet scenarier af mulige grave- og interesseområder, som kan indgå i forslag til Råstofplan 2025 på baggrund af miljø- og klimaudvalgets råstof-besigtigelsestur den 31. januar 2025.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar 2025.
Forslag til Råstofplan 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24082496
Bilag 1: Proces for Råstofplan 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville (A) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024 blev udvalget orienteret om regionens indsats mod PFAS, herunder om statens PFAS-handlingsplan, som omfatter 100 mio. kr. til regionernes punktkildeoprensning med PFAS. På mødet i miljø- og klimaudvalget den 15. januar 2025 blev udvalget desuden orienteret om regionernes fælles forslag til en plan for udmøntning af de 100 mio.kr. I planen lægges der op til, at 20 mio. kr. af de 100 mio. kr. udmøntes til en særlig indsats til Tunhøj-samarbejdet. Udvalget orienteres med denne sag om Tunhøj-samarbejdet.
Chefkonsulent i Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), Liselotte Clausen, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om forsyningsselskabets udfordringer og vigtigheden af det tværgående samarbejde i Tunhøj.
Regionen Hovedstaden har med udgangspunkt i Jordplan II fokus på et styrket samarbejde med forsyningsselskaberne for at sikre rent drikkevand. Tunhøj-samarbejdet er et eksempel på et tværgående samarbejde i et område, der er påvirket af PFAS-forurening på grund af bl.a. tidligere deponier/lossepladser og brandøvelsespladser. Samarbejdet blev etableret i oktober 2022 for at skabe fælles fokus på PFAS-forurening i Tune, omkring Solhøj Kildeplads samt hos andre mindre vandværker samt enkeltindvindere i området. I samarbejdet har Region Hovedstaden en delt projektlederrolle med Region Sjælland.
Formålet med samarbejdet er en samlet, koordineret og tværfaglig indsats mellem parterne i forhold til at beskytte kvaliteten af grundvandet inden for området, så midlerne fra de forskellige parter prioriteres bedst muligt. I Tunhøj-samarbejdet deltager Region Hovedstaden, Region Sjælland, HOFOR, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Greve Kommune og som de nyeste også Roskilde Kommune og Miljøstyrelsen.
HOFORs største kildeplads, Solhøj Kildeplads, ligger inden for Tunhøj-området. Det er HOFORs største kildeplads (og den næststørste i Danmark) med en tilladelse til at indvinde 5 mio. m3 vand årligt. HOFOR er i øjeblikket ikke i stand til at udnytte hele deres indvindingstilladelse, fordi der er fund af PFAS i indvindingsboringer. Inden for Tunhøj-området skønnes det, at omkring 8 mio. m3 grundvand er påvirket af PFAS-forurening.
Region Hovedstaden har i perioden 2008-2010 gennemført en forureningsoprensning i grundvandet pga. forurening med klorerede opløsningsmidler. Oprensningen blev foretaget på et tidligere pelsrenseri beliggende inden for Tunhøj-området, tæt ved Solhøj Kildeplads, og har hermed bidraget til at sikre leverance af drikkevand i de efterfølgende år. Nu er der i samme område konstateret PFAS-forurening, som truer indvindingen på Solhøj Kildeplads.
I Tunhøj-projektet er der flere aktiviteter i gang med fokus på at beskytte grundvandet i området. Her er nogle eksempler:
Ovenstående aktiviteter bidrager til øget viden om forureningskilder med PFAS, hvordan PFAS-forurening opfører sig i jord og grundvand, og hvordan PFAS-forurening transporteres med. Aktiviteterne og den øgede viden er nødvendige for at sikre en kommende effektfuld oprensning af PFAS.
Som nævnt, er det regionernes plan, at de 20 mio. kr. af statens PFAS-handlingsplan skal udmøntes i dette område. Det skønnes, at de 20 mio. kr. ikke dækker samtlige fremtidige udgifter, men det er et vigtigt og væsentligt bidrag til regionernes håndtering af PFAS-udfordringen i Tunhøj-området.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om Tunhøj-samarbejdet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar 2025.
Miljø- og klimaudvalget vil på et senere tidspunkt få forelagt en plan for udmøntning af midlerne.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
22056996
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Sofie de Bretteville (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden den 16. maj 2023 (kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt i bilag 1), og Ungeklimarådet præsenterede de første anbefalinger (vedlagt i bilag 2) for regionsrådet den 14. maj 2024. Nu er Ungeklimarådet godt i gang med sin anden sæson og ser frem til at præsentere de endelige anbefalinger for regionsrådet den 8. april 2025. Inden da er der et gensidigt ønske fra både Ungeklimarådet og miljø- og klimaudvalget at have en dialog om anbefalingerne for at sætte en retning og skærpe dem yderligere. Miljø- og klimaudvalget havde på sit møde den 15. januar 2025 en drøftelse af anbefalingerne fra sidste sæson med henblik på at udpege de anbefalinger, som udvalget ønsker at arbejde videre med i samarbejde med Ungeklimarådet.
På dette møde får miljø- og klimaudvalget besøg af en håndfuld repræsentanter fra Ungeklimarådet for at skærpe anbefalingerne frem mod præsentationen af de endelige anbefalinger i foråret 2025 og styrke det fremtidige samarbejde mellem miljø- og klimaudvalget og Ungeklimarådet.
Når Ungeklimarådet besøger miljø- og klimaudvalget, vil rådet give en status på deres arbejde siden de præsenterede de foreløbige anbefalinger for regionsrådet i foråret 2024. Ungeklimarådet ønsker på udvalgsmødet at have en dialog med miljø- og klimaudvalget om de spørgsmål og temaer, som rådet indtil videre har haft fokus på. Ungeklimarådet ønsker bl.a. input til,
Input fra miljø- og klimaudvalget vil indgå i Ungeklimarådets videre overvejelser om hvilke spørgsmål og temaer, der skal indgå i de endelige anbefalinger, som præsenteres for regionsrådet den 8. april 2025. Ungeklimarådets virke vil efter præsentationen af anbefalingerne primært handle om at kommunikere og udbrede anbefalingerne fx i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Dette er en fortsættelse af den positive opmærksomhed, som regionen får gennem Ungeklimarådets arbejde samt deltagelse i diverse konferencer og workshops.
Opsamling på udvalgsdrøftelser om Ungeklimarådets anbefalinger
Da miljø- og klimaudvalget på sidste udvalgsmøde drøftede Ungeklimarådets foreløbige anbefalinger, var det et ønske, at Ungeklimarådet i det kommende arbejde gerne måtte udfolde nedenstående endnu mere i det endelige sæt anbefalinger til foråret 2025:
Ungeklimarådet er ifølge kommissoriet nedsat for at inspirere regionsrådet og give gode idéer til den grønne omstilling af regionen. Anbefalingerne fra Ungeklimarådet kan både have karakter af dagsodenssættende temaer og konkrete initiativer. Selvom der ikke i kommissoriet er krav om, at anbefalingerne nødvendigvis skal være direkte implementerbare i regionens arbejde, kan dialogen med miljø- og klimaudvalget være givtig i forhold til Ungeklimarådets mulighed for at påvirke regionens politiske dagsordener og konkrete initiativer på grøn omstilling. Det er op til Ungeklimarådet selv at udvælge de endelige anbefalinger, herunder også hvis de ønsker at komme med anbefalinger, der ikke flugter med udvalgets ønsker eller de faglige oplæg, som de er blevet præsenteret for undervejs i arbejdet. Miljø- og klimaudvalget kan selv vælge at sende anbefalinger videre ind i budgetprocessen.
Administrationen sekretariatsbetjener Ungeklimarådet og er opmærksom på også at fortælle Ungeklimarådet om opgavebortfald på klimatilpasningsområdet som følge af sundhedsstrukturreformen. Dette kan evt. have betydning for hvilke anbefalinger, som rådet vælger at betone i de endelige anbefalinger til foråret 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget drøftet Ungeklimarådets anbefalinger fra 2024 sammen med Ungeklimarådet. På den baggrund arbejder Ungeklimarådet videre med de endelige anbefalinger, der præsenteres for regionsrådet den 8. april 2025.
I forbindelse med præsentationen af de endelige anbefalinger planlægges en ekstern kommunikationsindsats.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25007809
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning. Udvalget besluttede, at administrationen på baggrund af forslag fra Radikale Venstre udarbejder en beslutningssag til et kommende udvalgsmøde vedr. etablering af solcelleanlæg i forbindelse med regionens renoveringer eller byggerier.
Sofie de Bretteville (A) deltog ikke i sagens behandling.
På sit møde den 10. januar 2024 besluttede miljø- og klimaudvalget, at administrationen skulle forberede et beslutningsforslag til udvalget om udbud af solceller på regionens tagflader, nye tagflader, parkeringsarealer og lignende. Desuden besluttede udvalget, at administrationen skulle afsøge muligheden for at etablere en selskabsstruktur i samarbejde med regionens kommuner.
Der er på nuværende tidspunkt afholdt markedsdialog med relevante leverandører i forhold til opsætning af solceller på regionens arealer. Markedsdialogen viste, at virksomhederne i det nuværende marked primært ser på større arealer, gerne over 30 Ha.
Der er også gennemført en analyse af de juridiske muligheder for at danne et fælles solcelleselskab med Region Hovedstaden. Denne analyse konkluderede, at det ikke er muligt at indgå i en selskabsstruktur med HOFOR og øvrige kommuner.
Som forberedelse til et potentielt udbud af solceller gennemførte administrationen den 29. april 2024 en markedsdialog med relevante aktører om mulighederne for udlejning af regionens ledige arealer til solcelleproduktion. Her deltog repræsentanter for fem virksomheder, ti kommuner, HOFOR og regionen (deltagerlisten er vedlagt i bilag 1).
Markedsdialog om udlejning af regionens ledige arealer til solcelleproduktion
Det fremgik af markedsdialogen, at virksomhederne primært er interesserede i at leje større arealer, gerne over 30 ha (300.000 m2) med en lejeperiode på 20-25 år. Markedsdialogen viste også, at en opsigelse under lejeperioden vil påføre regionen et kompensationskrav. Hvis regionen opsiger aftalen før udløb, f.eks efter 10 år, vil regionen kunne blive mødt med et erstatningskrav i størrelsesordenen 35-40 pct. af den samlede investering.
Administrationen havde inden markedsdialogen identificeret to områder, som på baggrund af deres størrelse vurderedes relevante til etablering af solceller: Kragshave i Høje Taastrup og Frederikssund Hospital.
Kragshave i Høje Taastrup er på knapt 70 ha og ejet af Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Region Sjælland. Arealet er en del af den reserverede korridor til en Ring 5. På grund af nærheden til bymæssig bebyggelse, fællesejerskabet samt reservationen til Ring 5 er der behov for at gennemføre en detaljeret kortlægning af muligheder og risici, inden der kan tages endeligt stilling til at etablere solceller på området.
Syd for Frederikssund Hospital ligger nogle mindre områder (2-4 ha). Frederikssund Kommune har imidlertid afvist anvendelse med henvisning til, at solceller i byzonearealer som udgangspunkt ikke kan placeres på terræn. Resten af de frie arealer på hospitalsmatriklen (nord og vest fra hospitalet) ligger i områder, som er beskyttet landskab.
Administrationen har endvidere undersøgt muligheden for at udleje tage og overdækning over p-pladser. Da det er mindre arealer, vurderes de ikke egnede til udlejning. Desuden begrænser langtidsudlejning af tagarealer på bygninger i drift mulighederne for at ændre på bygningerne, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt. Anlægsomkostningerne ved overdækning af p-pladser er væsentligt højere end fx markanlæg, og dette vurderes derfor ikke attraktivt til udlejning.
Det skal samtidig bemærkes, at i takt med at CO2-bidraget fra indkøbt energi nærmer sig en CO2-udledning på nul, fordi energien i højere grad kommer fra vedvarende energikilder, bliver CO2-gevinsten ved at etablere nye solceller mindre. Det gælder særligt, hvis der tages højde for den CO2-belastning, som produktion og transport af solcellerne medfører. Investeringer i solceller kan dog fortsat bidrage til lokal elproduktion og aflastning af elnettet.
Etablering af selskabsstruktur
Administrationen har ligeledes undersøgt, hvordan Region Hovedstaden i samarbejde med en række kommuner og HOFOR vil kunne etablere et fælles solcelleselskab. Etableringen af et selskab er en juridisk forudsætning for, at regionen selv kan eje og drive solceller. Horten Advokatselskab har konkluderet, at kun ejerkommunerne af HOFOR kan indgå i en sådan selskabsdannelse. Horten peger på, at regionen og de kommuner, som ikke er en del af HOFOR, eventuelt kan danne et særskilt selskab. Det svarer til den konstruktion, Aarhus Kommune har etableret, hvor kommunen dog er stærkt begrænset af, at anlæggene ikke kan leasingfinansieres via Kommune Leasing, men i stedet skal finansieres gennem kommunens egne anlægsmidler eller ved privat lånefinansiering.
I forbindelse med arbejdet med HOFOR-selskabsløsningen har administrationen desuden udarbejdet en række investeringscases, som viser, at det er svært at gøre solcelleprojekterne rentable, når ekstern finansiering, afgifter og administrative omkostninger til etablering og drift af selskabet medregnes.
Den videre proces
Når solceller opsættes i forbindelse med nybyggeri og gennemgribende renoveringer, hvor der er krav om energirammeberegninger i bygningsreglementet, kan der opnås dispensation for kravet om, at solceller skal etableres af et solcelleselskab. Dispensationer bliver som regel givet, og administrationen benytter sig i vid udstrækning af dette, hvor der er mulighed for det. Det forventes, at der skal etableres solcelleanlæg for at opfylde energirammen i forbindelse med Nyt Hospital Bispebjerg, Mary Elizabeths Hospital og Nyt Hospital Nordsjælland.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orienteringen om mulighederne for opsætning af solceller til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar 2025.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
25011940
Bilag 1: Deltagere i markedsdialog vedr. udlejning af arealer til solceller
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508