Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region HovedstadenUdvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Godkendt.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 15. januar 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Der blev på baggrund af udvalgets drøftelse blev der stillede følgende ændringsforslag:
Forpersonen satte ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), i alt 8
Imod stemte: 0
Undlod stemte: Ø (2), i alt 2
I alt: 10
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet, og indstillingen bortfaldt.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmødet den 21. september 2021, afsatte forligspartierne 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, “Visioner for Lokalbanen 2012-2025". I budgetaftalen for 2022 blev der lagt vægt på, at opdateringen af visionsplanen skulle sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" (bilag 1 og 2) i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024.
Regionen har modtaget 236 høringssvar, som er vedlagt sagen (bilag 3). Administrationen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet et høringsnotat (bilag 4) og et overblik over passagertal for stationerne (bilag 5).
Den 20. november 2024 blev udvalget for trafik og regional udvikling forelagt en sag om udviklingsplanen med henblik på en drøftelse af de indkomne høringssvar og en beslutning om en eventuel ændring af det nuværende udkast til udviklingsplanen. Udvalget besluttede at udskyde beslutningen, og bad administrationen om at oplyse sagen på baggrund af drøftelsen på mødet.
Denne sag er en ændret version af sagen, som blev forelagt udvalget den 20. november 2024. Ændringerne i sagen er sket på baggrund af udvalgets drøftelse på mødet. Enkelte formuleringer i sagen skærpet, så det fremgår tydeligere, at planen vil være retningssættende, men ikke i sig selv bindende. Beskrivelsen af scenarierne i sagsfremstillingen er tydeliggjort og indstillingen er ændret, så administrationens anbefaling indgår. Administrationen har dertil udarbejdet et notat med besvarelse af spørgsmål (bilag 7), som oplyser sagen yderligere.
Udviklingsplanens formål er at sætte en retning for lokalbanernes udvikling samt forbedre lokalbanernes passagergrundlag. De enkelte tiltag i udviklingsplanen er ikke finansieret. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene besluttes i budgetprocessen.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog. Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, der sikrer, at man kan komme hjem fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvert år er der ca. 5,8 mio. rejser med lokalbanerne i Region Hovedstaden. Regionen finansierer den igangværende fornyelse af skinnerne for samlet over 1 mia. kr. For at holde lokalbanerne attraktive er det afgørende, at de løbende følger med udviklingen og udnytter deres fulde potentiale. På den måde sikres det bedste servicetilbud til borgerne og dermed det bedst mulige passagergrundlag.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Udviklingsplan
Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 har til formål at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag og sætte en retning for lokalbanernes udvikling. Derfor er der i planen fokus investeringer i infrastrukturen, knudepunkter og de sidste kilometer mellem hjem og station. Det er elementer, som kan gøre lokalbanerne mere attraktive for flere. Yderligere er den grønne omstilling af de nuværende dieseltog præsenteret i planen.
Forud for høringen har udvalget for trafik og regional udvikling drøftet planens indhold. Udviklingsplanen er opbygget med fire temapakker, der skal sikre, at retningen for lokalbanernes udvikling ses i et bredt perspektiv både omkring den grønne omstilling og attraktivitet.
Temapakke A. Nye grønne tog: Her opstilles overvejelser og muligheder vedrørende udskiftning af eksisterende dieseltog til batteritog. De nordsjællandske lokalbaner er en lille aktør på det europæiske marked for batteritog, derfor er det nødvendigt at følge markedsudviklingen de kommende år, så udskiftningen sker på et godt økonomisk tidspunkt.
Temapakke B. Kortere rejsetid: Investeringer og tilpasninger af infrastrukturen, som muliggør, at togene kan komme hurtigere frem. Det kan fx være hastighedsopgradering af banerne og nedlæggelse af mindre stationer, som gør, at togene kan komme hurtigere frem.
Temapakke C. Banen i byen: Bedre kobling mellem byen og stationen med fokus på byudvikling og liv i stationsbygningerne.
Temapakke D. Stationerne: God indretning, trafikinformation, let adgang til perronen og god belysning på stationerne skaber tryghed og gør det nemt og trygt for passagererne at finde rundt på rejsen.
Høring
Regionsrådet sendte på mødet den 18. juni 2024 et udkast til udviklingsplanen i høring frem til den 1. oktober 2024. Der er indkommet 236 høringssvar, heraf 225 afgivet på regionh.dk og 11 afgivet per mail. Alle høringssvarene er vedlagt sagen (bilag 2). Godt 80% af høringssvarene er afgivet af privatpersoner, mens de sidste knap 20% er afgivet af organisationer, kommuner, erhverv, lokalforeninger m.v. Hovedparten af høringssvarene vedrører udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid” og særligt planens forslag til nedlæggelse af de mindste stationer. De øvrige temapakker bliver også kommenteret i en del af høringssvarene. Generelt er tilbagemeldingerne på temapakke A ”Nye grønne tog” positive med ønske om hurtigere omstilling til batteritog. Der udtrykkes generelt støtte til temapakke C og D, hvor flere af høringssvarene har konkrete forslag til forbedringer, som går i tråd med udviklingsplanen. Disse forslag vil blive nærmere beskrevet, når udvalget for trafik og regional udvikling skal udmønte de 3 mio. kr., der er afsat i budgettet for 2025 til forbedringer af lokalbanerne.
Med udgangspunkt i høringssvarene har administrationen sammen med Movia vurderet de væsentligste kritikpunkter ud fra en trafikfaglig betragtning og udarbejdet et høringsnotat (bilag 3). I høringsnotatet er de alternative transportmuligheder, såsom nærbus og plustur ved stationslukninger, bl.a. beskrevet.
Eventuelle beslutninger om stationslukninger sker ved særskilte politiske beslutninger, der træffes altså ikke endelig beslutning om stationslukning i forbindelse med udviklingsplanen. Formålet med planen er at sætte retningen for lokalbanerne de kommende 10 år.
Scenarier for revidering af Udviklingsplanen for lokalbanerne 2026-2035 i Region Hovedstaden
På baggrund af høringssvarene forelægger administrationen to scenarier for en ændret udviklingsplan. Begge scenarier forsøger at imødekomme en del af høringssvarene og den kritik, der er givet vedrørende planens temapakke B “Kortere rejsetid”.
De lokalbaner, der har størst passagertilslutning og den bedste økonomi, er også de baner, hvor rejsehastigheden er højest, og afstanden mellem stationerne er længst. Administrationen vurderer, at der er potentiale for flere passagerer på Gribskovbanen og Hornbækbanen, hvis banerne hastighedsopgraderes samtidig med, at de skal fornyes (have nye spor, sveller m.v.), samt at dette kombineres med nedlæggelse af de mindst benyttede stationer på banerne.
I høringsudgaven af udviklingsplanen er der under temapakke B “Kortere rejsetid” angivet en række forslag til anlægsinvesteringer i banerne, som tilsammen vurderes at tiltrække 225.000 flere passagerer årligt end i dag. Det vil give 4,8 mio. kr. mere i billetindtægter årligt samtidig med, at driftsudgifterne falder.
Scenarie 1 ”Hastighedsopgradering”
Med dette scenarie vil udviklingsplanen fortsat indeholde forslag til hastighedsopgraderinger af lokalbanerne og dermed kortere rejsetid sammenlignet med i dag. I dette scenarie revideres udviklingsplanen, så temapakke B “Kortere rejsetid” indeholder ændringer med hensyn til Dyssekilde St. på Frederiksværkbanen og Ørby St. på Gribskovbanen.
Dyssekilde St. er den station med flest daglige passagerer blandt de stationer, som hurtigtoget på Frederiksværkbanen (920E) i dag springer over. Sammen med Torups relativt høje andel af kollektive trafikbrugere sammenholdt med indbyggertallet, foreslår administrationen derfor, at Dyssekilde St. fortsat har halvtimesdrift i det køreplankoncept, som foreslås i udviklingsplanen. På Gribskovbanen vil Ørby St. ikke foreslås nedlagt, som det ellers fremgår af høringsmaterialet. Med bevarelsen af Ørby St. vil en samtidig hastighedsopgraderingen af banestrækningen Helsinge-Tisvildeleje ikke længere giver mening, da den højere hastighed ikke kan udnyttes i tilstrækkelig grad til at gøre investeringen attraktiv. Derfor udgår hastighedsopgraderingen af denne del af Gribskovbanen, mens den øvrige del fortsat foreslås hastighedsopgraderet.
Det er administrationens vurdering, at udviklingsplanen fortsat vil understøtte en betydelig positiv passagerudvikling, selvom den revideres, som foreslået i dette anbefalede scenarie. Samtidig imødekommes en del af de indkomne høringssvar, de trafikfaglige vurderinger og nogle af de politiske tilkendegivelser.
Scenarie 2 ”Alle stationer bevares”
Med dette scenarie ændres udviklingsplanen så ingen stationer foreslås nedlagt og køreplankonceptet for Frederiksværkbanen revurderes, så Dyssekilde St. fortsat har halvtimesdrift. Det betyder samtidig at temapakke B’s forslag om hastighedsopgraderinger af banerne stort set udgå af planen, da den højere hastighed ikke kan udnyttes i tilstrækkelig grad med den relativt korte afstand, der i dag er mellem stationerne på Hornbækbanen og Gribskovbanen. På Lille Nord bevares forslaget om hastighedsopgradering, da denne kan udnyttes uden nedlæggelse af stationer på strækningen.
Gennemføres der ikke hastighedsopgraderinger, vil en fremtidig passagervækst primært skulle opnås gennem udviklingstiltagene i de øvrige temapakker, som relativt set har en noget mindre effekt.
Med de færre hastighedsopgraderinger vil der ikke kunne spares togsæt i den daglige drift, og driftsøkonomien vil derfor ikke blive forbedret nævneværdigt i forhold til i dag. Det vil have betydning når der skal indkøbes nye batteritog. Samlet set vil tilskudsbehovet til driften dermed ikke kunne reduceres uden at forringe driftsomfanget.
Ønskes det på et senere tidspunkt alligevel at hastighedsopgradere banerne, vil det være dyrere, end hvis opgraderingerne gennemføres samtidig med fornyelsesarbejderne, og det vil også kræve sporspærringer og indsættelses af togbusser i en længere periode.
Dette scenarie imødekommer i højere grad høringssvarene vedrørende stationslukninger, men vanskeliggør samtidig det videre arbejde med at opgradere og effektivisere banerne. Rejsetid på Gribskovbanen og Hornbækbanen vil ikke mindskes, hvorfor der ikke opnås forbedret konkurrence på rejsetid i forhold til rejse med bil og cykel.
Videre proces
Godkendes planen vil den sætte retningen for lokalbanerne i de kommende år. Med godkendelsen afsættes der ikke midler til at implementere de enkelte tiltag i udviklingsplanen. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen reviderer administrationen "Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035".
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget den 28. januar 2025 og regionsrådet den 4. februar 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Høringssvar til udviklingsplan for lokalbanerne
Bilag 6: Præsentation af udviklingsplan for lokalbanerne 2026-2035 - TRU den 20. nov. 2024
Bilag 7: Supplerende notat til udviklingsplan 2026-2035 lokalbanerne Region Hovedstaden
Bilag 8: Oversigt over oplande for lokaltog stationerne
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025:
Taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i budgetaftalen 2021 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt i 2022-2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte. I budget 2022 blev der afsat yderligere 1 mio. kr. til indsatsen. Formålet med programmet var, at styrke regionens indsats for at sikre flere faglærte.
Med denne sag præsenteres udvalget for status ved afslutning af programmet. På mødet holder Katrine Kruse, udviklingschef fra NEXT uddannelse København, et oplæg om deres projekt Fremtidens grønne iværksættere.
Der er tiltagende mangel på faglært arbejdskraft i Region Hovedstaden. I 2021 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en fremskrivning, som viste en mangel på 99.000 faglærte på landsplan i 2030. For at imødekomme manglen på faglært arbejdskraft vedtog regionsrådet i 2021 rammeprogrammet Fremtidens Faglærte (bilag 1), hvortil der er afsat ialt 21,1 mio. kr. over 4 år. Programmet blev udarbejdet i tæt samarbejde med centrale aktører på uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet og kulminerede ved en rundbordssamtale d. 25. maj 2021 i Industriens Hus, hvor aktørerne i regionen fik mulighed for at give input til rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.
Rammeprogrammet skulle være medvirkende til at sikre målrettede indsatser på erhvervsuddannelsesområdet. Rammeprogrammet byggede videre på de gode erfaringer fra det tidligere rammeprogram Faglært til Vækst, og arbejdet med Copenhagen Skills.
Rammeprogrammet indeholder tre overordnede spor:
Uddybning af målsætninger kan læses i bilag 1.
Projekter i programperioden
Der er udviklet 18 projekter i programperioden for Fremtidens Faglærte, som falder indenfor programmets målsætninger (liste over projekter kan læses i bilag 2). Der er således udviklet projekter, som løfter alle målsætningerne for rammeprogrammet. De sidste projekter løber til og med 2027. COWI har evalueret projekterne, som har modtaget midler gennem Fremtidens Faglærte. Af de projekter, som er afsluttet, fremgår det af evalueringerne, at Fremtidens Faglærte generelt har været en succes og har virket efter hensigten.
I 2023 nedsatte regionsrådet det midlertidige politiske udvalg Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne, som har været med til at drøfte retning for indsatsen og kvalificere projektudviklingen. Regionen har et godt samarbejde med institutionerne, som har udvist stor interesse for at deltage i projekterne. Desuden har emner relateret til programmet været diskuteret i Fremtidens Kompetenceråd, hvor regionens indsats på området også har mødt stor opbakning.
Eksempler på projektaktiviteter:
Fremtidens grønne iværksættere
Projektet har haft til formål at give eleverne kompetencer inden for grøn omstilling og bæredygtighed samt at udvikle deres iværksætterfærdigheder. Inddragelsen af virksomhederne har været en stor succes. Virksomhederne har givet virkelighedsnære problemstillinger fra deres egen praksis, hvilket har givet eleverne konkrete udfordringer at arbejde med. Dette har skabt en stærk forbindelse mellem teori og praksis og har været en motiverende faktor for eleverne, som har haft mulighed for at møde virksomhederne og få vurderet deres cases. Businesseleverne har i høj grad haft glæde af forløbet og generelt oplevet forløbet som tæt knyttet til deres uddannelse. Konkret har forløbet om bæredygtighed og iværksætteri bidraget med nye kompetencer, indenfor blandt andet procesorienteret arbejde og viden om finansieringsmuligheder, som de kan bruge i deres uddannelse og fremtidige arbejde.
Fremtidens tallerken
Formålet med projekt Fremtidens tallerken har været at give underviserne på HRS mere viden om bælgfrugtbaseret kost, så de kan uddanne elever med kompetencer inden for det plantebaserede køkken. Kompetenceløftet af undervisere har vist sig værdifuldt, mange undervisere har fået meget ud af kurset. Kompetenceløftet har givet underviserne nye perspektiver i forhold til brug af bælgfrugter i undervisningen, kendskab til sorter og anvendelsesformål. Projektet har givet et godt fundament for at nå i mål med på sigt at kunne uddanne elever med kompetencer inden for det plantebaserede køkken.
Holdånd
Projekt Holdånd har til formål at reducere frafaldet af elever på gastronomiuddannelsens grundforløb ved at skabe større fællesskab mellem eleverne samt skabe øget motivation for branchen fra opstart på uddannelsen. Det vurderes i evalueringen, at de eksterne ressourcer har været afgørende for, at Hotel og Restaurantskolen har kunnet forbedre deres introforløb for eleverne på Gastronomi-uddannelsen med tre temadage, hvilket forventes at videreføres til fremtidige introforløb og komme flere elever til gode. Der ses indikation på, at projektet har medført øget fællesskab og trivsel for eleverne på uddannelsen. Og at introforløbet med stor sandsynlighed har været en blandt flere faktorer, der har medført mindre frafald.
Fælles front
Formålet med projekt Fælles Front er at fastholde elever på ernæringsassistentuddannelsen gennem en række aktiviteter i opstarten af uddannelsen. Igennem projektet er der iværksat en række gode aktiviteter, som på hver sin måde bidrager til at fastholde elever på ernæringsassistentuddannelsen. Projektet giver eleverne en bedre forståelse for faget som ernæringsassistent. Særligt vurderes det at buddy-ordningen har stor effekt, da ordningen giver grundforløbseleverne indblik i hovedforløbet. samt mulighed for sparring i forhold til læreplads. Også undervisernes besøg på lærepladser skaber værdi, da det får eleverne til at føle sig støttet i overgangen mellem skole og læreplads.
Indsatsen fremadrettet
Selvom de enkelte projekter har været effektfulde på de deltagende skoler, har de ikke rykket på de generelle udfordringer. Tilgangen til erhvervsuddannelserne og frafaldet fra uddannelserne har generelt ikke ændret sig nævneværdigt over de seneste år, hverken i Region Hovedstaden eller i resten af Danmark. Her er tale om større strukturelle tendenser, som ikke alene kan løses ved projekter på de enkelte skoler. Hvis udfordringen skal løses, kræver det derfor en ændring af hele ungdomsuddannelsesområdet. Regeringen annoncerede i september 2024 et udkast til en reform af ungdomsuddannelsessystemet, som bl.a. vil betyde oprettelse af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse (epx). Reformen skal bl.a. gøre op med, at flere og flere unge søger mod de gymnasiale uddannelser på bekostning af erhvervsuddannelserne.
Administrationen ser den kommende epx som et muligt afgørende greb i løsningen af manglen på faglærte - og vurderer, at regionen i sine kommende indsatser bør støtte op om, at uddannelsen allerede nu udvikles hen mod en god start. Administrationen forventer, at regionen ligeledes fremadrettet vil varetage opgaver på elevfordeling og kapacitet på den nye gymnasiale uddannelse. Regionsrådet har afsat 3 mio. kr. til pulje for uddannelse 2025, som kan bruges til et pilotprojekt, som kan understøtte oprettelsen af den nye epx, bl.a. afprøvning af nye samarbejder mellem forskellige institutionstyper; erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser, 10. klasse centre og professionsskoler, og udviklings af nye didaktiske forløb og pædagogiske metoder, som går på tværs af fagretninger. Der er allerede flere uddannelsesinstitutioner, som har tilkendegivet interesse for at deltage i projektet.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orientering om afslutning af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
21064540
Bilag 1: Rammeprgrammet Fremtidens Faglærte
Bilag 2: Igangsatte projekter 2021 - 2024
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte primo 2024 udvalget for erhvervsuddannelser, som har udarbejdet fem anbefalinger, der skal sætte retning for rådets arbejde med at sikre flere faglærte, herunder i særdeleshed i relation til regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelser og oprettelse af en ny ungdomsuddannelse. Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelsen med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til, hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen.
Denne sag skitserer kort hovedelementerne i de seneste reformudspil samt præsenterer udvalget for erhvervsuddannelsers anbefalinger.
Region Hovedstaden vil allerede i 2027 mangle op mod 38.000 faglærte. For at sætte skub i regionens strategiske mål om at sikre flere faglærte, nedsatte regionsrådet i 2024 det midlertidige opgaveudvalg Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne. Af kommissoriet (bilag 2) for udvalget fremgår det, at udvalget skal skal have fokus på udviklingen af, hvordan erhvervsskolerne kan bæres ind i fremtiden, og hvordan opmærksomheden på, at en erhvervsuddannelse er et attraktivt uddannelsesvalg, kan øges. Det kræver, at kvaliteten på uddannelserne sikres og udvikles; at skolerne har de bedste faciliteter til at uddanne kompetente faglærte, som bl.a. kan understøtte den grønne udvikling i Danmark, og at undervisningen følger ønsker og behov fra erhvervslivet og arbejdsmarkedet.
Udspil til reform af uddannelser
Samtidigt er regeringen kommet med et udspil til en reform af ungdomsuddannelserne, som fra 2030 vil ændre ungdomsuddannelserne, som vi kender dem i dag, bl.a. ved at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse, epx, som skal bidrage til, at flere unge på sigt søger mod erhvervs- og professionsuddannelserne.
Med reformen ønsker regeringen at gøre op med den skævvridning på ungdomsuddannelsesområdet, der hen over de seneste mange år har betydet, at stadig flere vælger gymnasiet og færre vælger erhvervsuddannelserne. I Region Hovedstaden har overgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i mange år ligget på omkring 14 procent, hvorimod overgangen til de gymnasiale uddannelser har ligget på omkring 80 procent. Årsagerne til de unges valg er, ifølge reformkommissionen som kom med forslag til bedre uddannelser for alle, bl.a. ønsket om at kunne udskyde valget af uddannelse og profession, og at kunne tilvælge de gode ungdomsmiljøer.
Reformens grundtanke er derfor, at langt flere unge har mulighed for at gå i gymnasiet og, at der er uddannelser med spændende ungdomsmiljøer tæt på, uanset hvor man bor i Danmark. Hovedelementerne i reformudspillet er:
Administrationens vurdering er, at oprettelsen af en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse er positiv, og kan være det greb, der skal til, for at flere unge på sigt vælger en erhvervsuddannelse.
Se bilag 3 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer.
Samtidigt med reformen af ungdomsuddannelserne har regeringen også lagt op til en reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Se bilag 4 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer.
Oversigterne blev udsendt til regionsrådets medlemmer den 14. oktober 2024.
Anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden
Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne har på baggrund af de erfaringer og den viden, som udvalget har fået gennem sit arbejde samt drøftelser i Fremtidens Kompetenceråd, udarbejdet fem anbefalinger, som tager udgangspunkt i reformudspillet (se bilag 3):
Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelse med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen. Med anbefalingerne peger udvalget bl.a. på, at placeringen og kvaliteten af uddannelsen er afgørende, hvis den skal blive et attraktivt valg for regionens unge, og at der fortsat skal være fokus på den gruppe af unge, som ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, samt på den voksne målgruppe. Fremtidens kompetenceråd bakker op om udvalgets anbefalinger.
Det videre arbejde med anbefalingerne
Den endelige reform forventes at komme indenfor de næste måneder. Hvis udvalget skal have mulighed for at påvirke forhandlingerne, vil det derfor være oplagt, at det sker inden da. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på et indlæg til et relevant medie.
Der var flere medlemmer af Fremtidens Kompetenceråd, som udtrykte ønske om samarbejde med hinanden og bakkede op om den koordinerende rolle, regionen har taget.
Regionsrådet har afsat 3 mio. kr. til pulje for uddannelse i budget 2025, som kan anvendes til at understøtte oprettelsen af den nye ungdomsuddannelse, enten til at understøtte samarbejde mellem institutioner eller prøvehandlinger ifm. nye didaktiske og pædagogiske forløb.
Ved tiltrædelse af indstilling godkendes udvalget for flere unge på erhvervsuddannelsernes anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden, og administrationen vil arbejde videre med at sikre, at anbefalingerne bringes i spil overfor relevante parter.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget d. 28. januar 2025 og regionsrådet 4. februar 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
23062209
Bilag 1: Bilag 1 Anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2 Kommissorium for flere på erhvervsuddannelserne
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
SOSU H har ved mail af 28. november 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H i Frederikssund pga. manglende søgning til uddannelserne. Der vil fortsat blive udbudt begge grundforløb på SOSU H i Hillerød, der ligger 57 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund. Frederikssund Kommune er blevet inddraget omkring rekruttering af elever, brobygning, samt behov og ønsker til lokal kompetenceudvikling af medarbejderne i velfærdsområdet og uddannelse af ufaglærte medarbejdere (bilag 3).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet i forhold til den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets opgave i forbindelse med nedlæggelse af uddannelsestilbud er beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund
Baggrunden for SOSU H's ønske om at nedlægge grundforløbsudbuddet i Frederikssund er den manglende søgning til uddannelserne. På grundforløbets første del har der ikke været aktivitet på udbuddet siden 2019, og på grundforløbets anden del var søgningen ved de seneste optag på 6 elever i august og 3 elever i november.
I perioden 2017-2024 har der gennemsnitlig været 10–12 elever på hvert af de fire årlige optag.
Den lave søgning til udbuddet vanskeliggør et fagligt og pædagogisk læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet.
SOSU H har løbende haft et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige i Frederikssund Kommune omkring brobygningsaktiviteter og rekruttering af elever, blandt andet i form at åbent hus på skolen forud for hvert af de fire årlige optag. Derudover har der været et formaliseret samarbejde med jobcentret i kommunen via uddannelsesambassadøren.
Senest har SOSU H været i dialog med direktøren for velfærd, arbejdsmarked og sundhed i Frederikssund Kommune omkring behov og ønsker til lokal kompetenceudvikling af medarbejderne i velfærdsområdet og uddannelse af ufaglærte medarbejdere, fx i form af den fleksible social – og sundhedshjælperuddannelse, der udbydes som AMU-moduler.
På den baggrund skriver SOSU H, at der ikke er basis for etablering af kompetenceudviklings- eller uddannelsesforløb lokalt (bilag 3).
Administrationens anbefaling
Det er administrationens anbefaling at understøtte SOSU H's ønske om nedlæggelsen af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund, idet et tilbud med så lav søgning giver udfordringer i forhold til det sociale liv og den faglige kvalitet. Derudover er det økonomisk vanskeligt at opretholde tilbuddet med det lave elevgrundlag.
Konsekvenserne for nedlæggelsen er, at elever i Frederikssund-området vil opleve længere transporttid til grundforløb på SOSU H. De nærmeste uddannelsessteder, hvor SOSU H udbyder grundforløbets første del, er afdelingerne i Hillerød (57 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund) og København V (1 time og 5 minutter fra SOSU H Frederikssund). De nærmeste afdelinger, der udbyder grundforløbets anden del, er afdelingerne i Hillerød- begge matrikler (henholdsvist 57 minutter og 1 time og 3 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund) og Herlev (56 minutter med offentlig transport fra SOSU H Frederikssund).
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives.
I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender nedlæggelsen, opfordrer regionsrådet samtidig til, at SOSU H fortsat ser på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet i nærheden af Frederikssund, for fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om nedlæggelse af grundforløbsudbuddet på SOSU H Frederikssund.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 15. januar 2025, forretningsudvalget d. 28. januar 2025 og regionsrådet d. 4. februar 2024.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
24077467
Bilag 1: Bilag 1 - Indstilling til regionsrådet vedr. nedlæggelse af udbud i Frederikssund
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Bilag 3: Bilag 3_Notat vedr. samrbejde med Frederikssund Kommune
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025:
Taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte på budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til en indsats, som skal styrke rekrutteringen til velfærdsuddannelser i Region Hovedstaden. Midlerne blev udmøntet til projektet Faglig bro med Københavns Professionshøjskole og fire gymnasier i Region Hovedstaden.
Projektet er afsluttet i august 2024, og udvalget får med denne sag en orientering om projektet.
Velfærdstilbuddene i Region Hovedstaden mangler uddannet personale. Det gælder både på hospitalerne, men også i skoler og dagtilbud. Samtidigt har søgningen til de fire store velfærdsuddannelser på professionsniveau; sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver, de seneste år været faldende. For at imødekomme behovet for arbejdskraft afsatte regionsrådet i budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til arbejdet med at øge rekrutteringen fra ungdomsuddannelserne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Midlerne blev udmøntet til projekt Faglig bro, som var et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole (KP) og fire gymnasier i Region Hovedstaden; Frederiksberg gymnasium (ansøger), Gefion gymnasium, NEXT Sukkertoppen gymnasium og NEXT Vestskoven gymnasium. Projektet blev afsluttet i august 2024.
Formål og evaluering
Formålet med projektet var at arbejde med rekruttering fra gymnasier til professionsuddannelser. Det skulle ske dels gennem konkrete faglige forløb, som giver gymnasieeleverne kendskab til uddannelser og professioner indenfor professionsuddannelserne, samt ved at opbygge viden hos gymnasielærerne om professionsuddannelserne, så de lettere kan vejlede eleverne til uddannelserne.
Der er i projektet udviklet syv faglige forløb. De fleste forløb kan suppleres af besøg på KP. Alle undervisningsforløb er lagt offentligt tilgængeligt på KP’s hjemmeside og kan frit benyttes af alle gymnasier i regionen.
Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt og evalueret projektet med henblik på elevernes og lærernes udbytte, herunder om de har fået øget viden og kendskab til udvalgte professionsuddannelser, bl.a. kendskab til faglighed og profession.
Evalueringen af projektet er meget positiv og konkluderer, at projektet overordnet set er kommet i mål med de ambitioner, der er sat for det. Det fremgår bl.a. af evalueringen, at de faglige forløb, som er udviklet i projektet, bidrager til at øge de unges kendskab til professionsuddannelserne og mulighed for at kunne forfølge faglige interesser indenfor disse uddannelser. Samtidigt udvider gymnasielærerne deres forståelse af professionerne og af, hvordan deres egen undervisning og fag relaterer sig til professionsuddannelserne. De deltagende undervisere er også blevet bevidste om, hvordan de implicit eller eksplicit ofte vejleder til universitetet gennem deres undervisning.
Evalueringen af projektet fremhæver også, at der er stort potentiale for at udbrede de færdige forløb til flere gymnasier, i det forløbene på den ene side er nemme at gå til, og på den anden side giver plads til lokal tilpasning. Der er udviklet forskelligt informationsmateriale målrettet gymnasielærere om projektet, ligesom projektgruppen har udgivet forskellige artikler om projektet for at udbrede kendskabet til det.
Projektet blev afsluttet ved en afslutningskonference i august 2024 målrettet undervisere på gymnasierne i regionen, hvor godt og vel 100 deltog. Af den efterfølgende evaluering af konferencen svarede alle lærerne, at de havde fået lyst til at benytte et eller flere af de faglige forløb i deres undervisning.
Projektkredsen undersøger mulighederne for at søge midler til at fortsætte og udvide projektet yderligere.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om rekruttering fra gymnasier til velfærdsuddannelser og projektet Faglig bro til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
22016202
Årsplanen for emner til udvalget for trafik og regional udviklings kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
24058195
Administrationen er i december blevet gjort opmærksom på, at Styrelsen for It og Læring (STIL) i forbindelse med forberedelserne af elevfordeling til de gymnasiale uddannelser i 2025, har konstateret, at de har lavet en teknisk fejl i opdatering af kortmaterialet til brug for beregning cykeltransporttid til elevfordelingen 2024.
Administrationen orienterede udvalget for trafik og regional udvikling om sagen den 13. december 2024 (bilag 1).
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye orienterede Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg om sagen den 10 december 2024 (bilag 2). I denne orientering fastslås det, at STIL har implementeret procedurer, der sikrer, at en lignende fejl ikke vil gentage sig uden at blive opdaget i tide.
I Region Hovedstaden har fejlen haft konkret betydning for 9 ansøgere, der har haft Gefion Gymnasium som deres 1. prioritet, men ikke fik plads på skolen.
Administrationen har været i tæt dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Styrelsen for IT og Læring samt Gefion Gymnasium om håndtering og løsninger. Administrationen har den 19. december 2024 sendt breve ud til de 9 berørte ansøgere. I brevet orienteres ansøgerne om den beklagelige fejl, og alle 9 ansøgere tilbydes mulighed for genoptagelse af deres ansøgning, med henblik på at få en plads på Gefion Gymnasium. Administrationen har i forbindelse med udsendelse af brevene forlænget telefontiden, så ansøgerne har mulighed for at stille spørgsmål til deres sag og få vejledning.
4 ud af de 9 ansøgere har pr. 6. januar 2025 taget kontakt til Gefion Gymnasium og er blevet tilbudt en plads. Gefion Gymnasium har derefter taget kontakt til de resterende 5 ansøgere. Ansøgerne har frist til den 10. januar 2025 til at tilkendegive, om de ønsker en plads på Gefion Gymnasium på nuværende tidspunkt.
24082841
Bilag 1: Bilag 1. Orienterende mail sendt til TRU
Bilag 2: Bilag 2. Orientering til folketinget
Regionsrådet godkendte den 24. september 2024 at sende en henvendelse til Movias bestyrelse om udfasning af brugen af HVO for Region Hovedstadens busser. Movia har den 29. november 2024 sendt svar på regionsrådets henvendelse. Svaret kan læses i bilag 1.
24033528