Bilag 1: Råstofplan 2025Godkendt.
Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3) og V (1), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”SF stemmer imod, idet vi i stedet ønsker at genfremsætte den allerede vedtagne Råstofplan 2020 med de få nødvendige rettelser, som ønsket af Miljøklagenævnet.”
Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den 13. maj 2025 besluttede regionsrådet at udsende forslag til Råstofplan 2025 og den tilhørende miljørapport i offentlig høring. Den offentlige høring var i perioden 15. maj-31. juli 2025. Regionen har modtaget 159 høringssvar. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet Råstofplan 2025 samt den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn (bilag 1 og 2). I denne sag skal det besluttes, om Råstofplan 2025 - herunder retningslinjerne i planen - kan vedtages.
Miljø- og klimaudvalget behandlede på sit møde den 1. oktober 2025 sagen om Råstofplan 2025, hvor de anmodede administrationen om at undersøge, om det var muligt at inddrage hensynet til borgere yderligere i den endelige råstofplan. Denne sag er suppleret med administrationens forslag. Desuden bad udvalget administrationen om at anonymisere de fortrolige bilag, så de er nu vedlagt som åbne bilag men renset for fortrolige oplysninger.
Sektionschef Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en kort præsentation om ændringerne i den endelige Råstofplan 2025.
Regionen har ansvaret for at udarbejde en råstofplan, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter fire år. Regionsrådet besluttede den 16. april 2024, at råstofplanen skulle revideres.
Miljø- og klimaudvalget har i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af Råstofplan 2025. På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplan 2025 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod interesser som natur, naboer og berørte lokalsamfund. Der har været gennemført høring af berørte myndigheder (sommeren 2024) og høring af parter og offentlighed (sommeren 2025) samt gennemført fire borgermøder. På baggrund af de modtagne høringssvar er Råstofplan 2025 og den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn forberedt af administrationen.
Råstofplan 2025 er digital og kan tilgås via følgende link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=32 eller læses i bilag 1. Den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn kan tilgås via følgende link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=34 eller læses i bilag 2. Desuden er forordet til Råstofplan 2025 vedlagt som bilag 3.
I fald Råstofplan 2025 vedtages, er der fire ugers klagefrist for parter, organisationer og andre med retlig interesse i sagen.
Høring af forslag til Råstofplan 2025
Forslag til Råstofplan 2025 har været i offentlig høring i perioden fra den 15. maj - 31. juli 2025, hvor regionen har modtaget 159 høringssvar. Det er ét høringssvar mere, end da sagen blev forelagt for miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2025, da administrationen ikke havde modtaget det endelige høringssvar fra Roskilde Lufthavn på det daværende tidspunkt, men indholdet af høringssvaret var indarbejdet både i plan og sagsfremstilling. Alle høringssvar er vedlagt i bilag 4 og 5. Høringssvarene i bilag 5 indeholdt tidligere personfølsomme oplysninger, men de er nu anonymiserede.
Desuden har administrationen behandlet alle høringssvar i et høringsnotat, som er vedlagt i bilag 6 og kan tilgås via følgende link: https://hovedstadenshoeringsportal.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?hoeringid=b7580b8e-a0ce-44cd-be5c-b8052afef51e Høringssvar med personfølsomme oplysninger er behandlet i et særskilt høringsnotat (se bilag 7), men bilaget er ikke længere fortroligt, da de personfølsomme oplysninger nu er anonymiserede.
Langt hovedparten af høringssvarene fra borgerne indeholder bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. De fleste høringssvar fra borgere nævner også bekymring for landskabs- og naturværdier og beskyttede arter.
Kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand.
Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af grave- og interesseområder samt for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen.
I forbindelse med høringen har administrationen haft afklarende møder med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der varetager de statslige interesser og samler input fra de statslige styrelser. De har haft bemærkninger om luftfartssikkerhed, naturbeskyttelse og landskabsværdier.
Administrationens forslag til ændringer i Råstofplan 2025
De væsentligste ændringer efter høringer er beskrevet i det følgende. En komplet liste over ændringer kan læses i den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn under afsnittet "Ændringer i råstofplanen efter høring". Se link til afsnittet her: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/34#/ (se afsnittet i bilag 2).
Efter høringssvar fra borgere og øvrige interessenter
Med høringssvarene har administrationen fået nye oplysninger om natur- og kulturværdier ved Lystrup Syd. Det betyder, at graveområde Lystrup Syd foreslås reduceret med 9,5 ha og 40.000 m3. Denne reduktion giver ikke anledning til at ændre i graveområderne i øvrigt, da råstofbehovet og ressourceopgørelsen fortsat vil være i balance.
HOFOR lagde vægt på, at der i retningslinjen om udnyttelsen af råstofressourcen over og under grundvand skulle øget fokus på beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO'er). På baggrund af høringssvaret er dette hensyn præciseret i retningslinjen.
Efter statens bemærkninger
Høringssvarene og dialogen med de statslige styrelser har givet anledning til en række ændringer i Råstofplan 2025 i forhold til forslag til Råstofplan 2025. SGAV, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen har haft følgende bemærkninger til forslag til Råstofplan 2025:
Efter dialog med SGAV er der i råstofplanens afsnit om afvejning efter §3 i råstofloven (afvejningen mellem råstofressourcen og hensynet til råstoferhvervet op mod miljø- og naturinteresser, kulturhistoriske interesser m.v.) tilføjet en tekst om den overordnede § 3 afvejning, hvor det beskrives, at de arealer, der indgår i den fremlagte plan, er udvalgt på baggrund af en samlet afvejning efter §3 i råstofloven, og at de samlet udgør det forslag med mindst mulig påvirkning af de samlede miljøparametre under den forudsætning, at regionen skal udlægge råstoffer til 12 års forbrug.
I samme afsnit tilføjes desuden en beskrivelse af, hvordan hensynet til Natura 2000-områder, fuglebeskyttelsesdirektivet og bilag IV-arter er sikret.
SGAV ønskede en bedre tydeliggørelse af den §3-afvejning, som regionen har foretaget i forhold til særligt udpegede landskabsværdier. Der er derfor skrevet uddybende om §3-afvejningen i områderne Lystrup Syd, St. Havelse, Kyndby Udvidelsen, Kvistgård Udvidelsen, hvor der sker påvirkning af udpegede landskabsværdier,
Trafikstyrelsen havde bemærkninger omkring inddragelse af hensynet til luftfartssikkerheden. Under J6 Stærkende og J5 Hedeland og Hedeland Udvidelsen indskrives derfor en forudsætning om hensynet til luftfartssikkerhed, idet begge arealer ligger mindre end 13 km fra Roskilde Lufthavn.
Vejdirektoratet ønskede en tydeliggørelse af, at planen respekterer eksisterende overordnede infrastrukturelle anlæg og arealreservationer til sådanne anlæg. Dette er tilføjet under afsnittet om Myndighedsroller
Vejdirektoratet har desuden ønsket tilføjelse af en konkret forudsætning om vejdirektoratets arealinteresser for for graveområderne: D2 Sundbylille, Sundbylille Udvidelse, Grønlien, Lille Rørbæk, Hove Møllevej og Ledøje. Dette er imødekommet.
Ændringerne kan indarbejdes i råstofplanen uden konsekvenser for udlægningen af arealer.
Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Region Sjællands Råstofplan 2020
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 27. juni 2025 afgjort sager vedrørende klager over Region Sjællands Råstofplan 2020. Klagenævnet har konkret forholdt sig til retningslinjerne i Region Sjællands råstofplan. Klagenævnets afgørelse betyder, at Region Hovedstadens retningslinje om kontinuitet i råstofgravning skal udgå som retningslinje. Hensigten med retningslinjen vil efter en konkret vurdering kunne indarbejdes som et vilkår i de efterfølgende råstoftilladelser.
Klagenævnet har truffet afgørelse om, at Region Sjællands retningslinje om nærhedszone til naboerne, der angiver en specifik meterafstand til de nærmeste naboer, er tilladt. Administrationen har derfor skærpet retningslinjen om indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse, så ordlyden bliver tilsvarende Region Sjællands retningslinje.
Efter miljø- og klimaudvalgets behandling af sagen om Råstofplan 2025 den 1. oktober 2025
Udvalget bad på baggrund af de fremsendte høringssvar administrationen om at gøre råstofindvinding mere skånsomt for naboer. I høringssvarene er der stor bekymring for råstofindvinding tæt på beboelse. Derfor lægger administrationen op til en skærpelse af retningslinje nr. 8 om indvinding nær beboelse og nærhedszonen, der er beskrevet i retningslinjen.
Herudover havde udvalget fokus på, at råstofgrave får fornyet samfundsværdi efter endt indvinding. Administrationen anbefaler, at der i retningslinje 6 præciseres, at der tages særligt hensyn til f.eks. natur- og landskabsværdier, der er udpeget i kommuneplanerne.
Administrationen har foretaget en fornyet gennemgang af de graveområder, der ligger op mod samlet bebyggelse. På baggrund af en afvejning efter § 3 i råstofloven og under hensyntagen til ligebehandlingsprincippet lægger administrationen op til en reduktion af udvidelsen af graveområde B1 Ammendrup med 1,42 ha. Denne arealreduktion vil ikke have indflydelse på udlægningen af arealer i råstofplanen i øvrigt.
Opsummering
Ændringerne i den fremlagte Råstofplan 2025 er således:
Kort om indholdet i Råstofplan 2025
Råstofplan 2025 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i Hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Det betyder, at kun ca. 35 procent af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, sekundære råstoffer samt materialer fra havet, der losses i regionens havne). Resten importeres i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 procent af forbruget) og fra udlandet.
I råstofplanen præsenteres regionens ambitioner vedrørende en bæredygtig udvikling og regionens fokus på at bidrage i arbejder med en national råstofstrategi. Disse indsatser vil i det lange løb bidrage til, at udlæg af nye graveområder i regionen reduceres. De vil også bidrage til at den nationale råstofforsyning med tiden får et mindre miljøaftryk.
Grave- og interesseområder
I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 26 graveområder for sand, sten og grus med et samlet areal på 1031 ha, heraf er 13 nye graveområder, 13 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 6 graveområder. Den samlede råstofmængde i graveområderne udgør i alt 57,2 mio. m3. Heraf udgør områderne fra den hjemviste Råstofplan 2016/2020 godt 14,3 mio. m3, og de helt nye områder udgør knapt 16,7 mio. m3. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1800 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 769 ha. I bilag 8 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den estimerede ressource.
Der udlægges ikke nye graveområder for ler i råstofplanen. De eksisterende graveområder for ler reduceres fra 20 til 13, heraf reduceres 3 i areal. Det samlede areal for lerområder i Råstofplan 2025 er 142,2 ha mod 180 ha i Råstofplan 2012.
Alle interesseområder fra Råstofplan 2012 er afklarede i forhold til, om de skulle udlægges til graveområder i Råstofplan 2025 eller helt tages ud af planen. Interesseområderne udgjorde et areal på 946 ha. Der er i Råstofplan 2025 udlagt et nyt interesseområde i Høje-Taastrup Kommune med et areal på 32 ha. Regionen forventer, at det i førstkommende revision af råstofplanen afklares, om dette område skal udlægges til graveområde eller udgå af råstofplanen.
Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning
Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2025-2037 er estimeret til 85,2 mio m3, Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2025-2037 er estimeret til 85,5 mio. m3, som angivet i tabel 1. Samlet set viser det, at Råstofplan 2025 er i balance.
| Råstofkilder | Samlet råstofmængde 2025-2037 (mio. m3) |
| Ressourcer i råstofgrave | 57,2 |
| Indvinding fra havet | 12,5 |
| Sekundære/Alternative | 15,8 |
| Total | 85,5 |
Regionen inddrager i ressourceopgørelsen for Råstofplan 2025 bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord). Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 procent af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030.
Desuden inddrages bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne. Disse ressourcer inddrages, fordi der er anvendelser, som kræver tilførsel af sømaterialer på grund af disse materialers specifikke egenskaber (f.eks. fravær af kalk, særlig afrundethed af kornene o.l.).
Retningslinjer
I Råstofplan 2025 er der 14 retningslinjer mod otte i Råstofplan 2012. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2025 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.
På baggrund af fornyet viden fra projektet "Fremme naturværdi og samfundsværdi i tidligere råstofgrave" er der udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling af tidligere råstofgrave. Retningslinjerne skal øge beskyttelsen af grundvandet men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal. Miljø- og klimaudvalget fik på møde den 1. oktober forelagt en orienteringssag om projektet.
Ved tiltrædelse af indstillingen er Råstofplan 2025 godkendt, og dermed foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.
I fald Råstofplan 2025 vedtages, vil parter og øvrige klageberettigede få direkte information om planens vedtagelse sammen med information om klagemuligheder. Regionen offentliggør herudover informationen på regionens hjemmeside. På hjemmesiden slås det også op som en nyhed, og på den måde får alle, der abonnerer på nyheder på råstofområdet, besked.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november, forretningsudvalget den 9. december og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25068920
Bilag 2: Sammenfattende redegørelse for miljøhensyn
Bilag 3: Forord til Råstofplan 2025
Bilag 5: Høringssvar renset for fortrolige oplysninger
Bilag 7: Høringsnotat renset for fortrolige oplysninger
Bilag 8: Graveområder og forventet ressource
Bilag 9: Oplæg på miljø- og klimaudvalgets møde den 26. november 2025 - Råstofplan 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal ifølge jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige indsatsplan for jordforurening 2026, bl.a. via regionens hjemmeside. Den endelige indsatsplan vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2026, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Udkast til indsatsplan for jordforurening 2026 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget af regionsrådets den 19. november 2019.
Denne indsatsplan for 2026 er den sidste indsatsplan for Region Hovedstaden, da næste indsatsplan for 2027 bliver indsatsplanen for Region Østdanmark.
Miljøchef Charlotte Schleiter vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens kommende indsats over for jordforurening i 2026.
Jordplan II beskriver, hvor regionen prioriterer at gennemføre undersøgelser og oprensninger. De videregående undersøgelser og oprensninger på jordforureningsområdet, der forventes at blive iværksat i 2026, er listet i udkast i indsatsplan for jordforurening 2026 (bilag 1).
Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de 54 grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Ligeledes har indsatsen over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften høj prioritet. Herudover prioriterer regionen det højere at beskytte indeluften i boliger end en indsats mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2026
I 2026 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært ske inden for Jordplan II’s prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplan II er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør fortsat en væsentlig trussel både mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Administrationen forventer at fortsætte videregående grundvandsundersøgelser på 83 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 15-20 nye lokaliteter. De sidste grundvandsundersøgelser i de højest prioriterede grundvandsområder bliver igangsat i 2026. Der vil derfor i 2026 også blive igangsat grundvandsundersøgelser i et af de næst højst prioriterede grundvandsområder. Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsætter på 7 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 3-4 lokaliteter.
Den videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes at fortsætte på 11 lokaliteter og 1-3 nye undersøgelser forventes igangsat. Der forventes ikke igangsat nye afværgeindsatser i forhold til indeluft i 2026, ud over de afværgeaktiviteter der kan blive igangsat i henhold til Værditabsordningen.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner, og afværgeaktiviteterne er fordelt på 6 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg.
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionens indsats over for PFAS udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger inden for 85-procentområderne.
Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet er dannet inden for de seneste 50 år.
Puljer til PFAS, overfladevand og generationsforureninger i 2026
Udover regionens egne midler til den videregående indsats over for jordforurening har staten bevilget særlige midler til regionerne til indsatsen over for PFAS, overfladevand og generationsforureninger. Det forventes, at der i 2026 vil blive igangsat flere indsatser i den forbindelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes udkast til Indsatsplan for jordforurening 2026 til kommentering i offentligheden.
Midlerne til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2026 (inkl. drift af tekniske anlæg) forventes at udgøre ca. 118 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Til regionens fire generationsforureninger har Miljøstyrelsen i 2021-2023 givet tilsagn om i alt 45 mio. kr. til nærmere undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger og til første fase afværgetiltag på Collstrop-grunden. Af de tilsagnsgivne midler fra Miljøstyrelsen resterer der i oktober 2025 ca. 12 mio. kr., som vil blive anvendt på de to generationsforureninger Naverland i Glostrup (til undersøgelser og afværgestrategi) og Collstrop-grunden i Hillerød (til første fase af afværgeforanstaltning).
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2026 vil være offentlig i mindst 8 uger. Inddragelsen af offentligheden foregår gennem regionens hjemmeside med opfordring om at give kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviser i regionen. Kommunerne i regionen samt HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25070624
Bilag 1: Udkast til Indsatsplan 2026
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet vedtog i 2019 Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, der bygger på regionsrådets ønske om at få mest rent grundvand for pengene. Jordplanen er dermed et strategisk værktøj til en økonomisk prioritering af indsatsen.
Jordplanen er fokuseret på forurening med klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer, der i særlig grad truer grundvandet, og målet med planen er, at 85 procent af drikkevandet er sikret mod klorerede opløsningsmidler inden 2030. Denne sag indeholder den årlige status for Jordplanen.
Miljøchef, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om status for Jordplan II.
Jordplanen beskriver principperne for Region Hovedstadens prioritering af den offentlige indsats i forhold til kortlægning, undersøgelse og oprensning af jordforurening, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Planen indeholder også tiltag om metodeudvikling for at løse opgaven på jordforureningsområdet på billigere og mindre miljøbelastende vis og tiltag om borgerservice i form af fx digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
Jordplanens overordnede formål er at sikre det grundvand, der bruges til drikkevand. Administrationen har bl.a. indgået samarbejder med de store regionale vandforsyninger HOFOR og Novafos om indsats over for forurening med PFAS-stoffer og pesticider.
I det følgende gives en kort status for implementering af en række af Jordplanens aktiviteter.
Kortlægning af mulig forurening, undersøgelser og oprensning
Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 27 kommuner og i gang i én kommune (Københavns Kommune). Kortlægningen omfatter alle grunde, hvor der er oplysninger om, at der kan have været aktiviteter, der muligvis har forurenet jord og grundvand. Den sidste af de i alt 29 kommuner i Region Hovedstaden, Bornholms Regionskommune, har en særstatus på jordforureningsområdet, hvilket betyder, at regionskommunen selv har ansvaret for den offentlige indsats med at kortlægge, undersøge og rense op.
De indledende undersøgelser af grundvandet sker for at skabe overblik. Undersøgelserne udføres primært i forlængelse af kortlægning af muligt forurenede grunde og på grunde, som ligger i områder med værdifuldt grundvand. Grundene undersøges, hvis der er oplysninger om, at der har været anvendt klorerede opløsningsmidler.
Det store fokus på klorerede opløsningsmidler skal ses i lyset af, at klorerede opløsningsmidler kan være akut toksiske (giftige). Visse af stofferne er enten mistænkt for eller dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Stofferne har gennem tiden været – og er fortsat – årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Hovedstadsregionen. De klorerede opløsningsmidler bliver let til dampform, som kan trænge ind i boliger og dermed også udgøre et problem for menneskers sundhed.
Hvis der har været anvendt andre stoffer end klorerede opløsningsmidler på grundene, undersøges der også for disse stoffer – fx PFAS-stoffer.
Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening i forhold til grundvandet sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Det vil sige i de områder, hvor 85 procent af drikkevandet indvindes i regionen (fremgår af bilag 1).
Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag undersøger administrationen boliggrunde, der er kortlagt som muligt forurenede, når boligejeren anmoder regionen om det. Administrationen undersøger ca. 50 boliggrunde for forurening i 2025.
I boliger, hvor der konstateres høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed.
Samarbejde og borgerservice
Jordplanen lægger vægt på et øget samarbejde med kommuner og vandforsyninger om bl.a. grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Administrationen har for eksempel igangsat opsporing af kilder til forurening med henholdsvis pesticider og PFAS på baggrund af henvendelse fra vandforsyninger, der er udfordret af disse stoffer i grundvandet.
Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på forurenede grunde er vigtigt for at sikre miljø og sundhed og for at undgå, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet. Administrationen samarbejder årligt med kommunerne om ca. 300 tilladelser til byggeri og myndighedsbehandler desuden årligt ca. 2.000 undersøgelser/oprensninger, der er betalt af grundejer/bygherre.
Et andet element i Jordplanen er information til og kommunikation med borgere om råd, vejledning, handlemuligheder og digitale selvbetjeningsløsninger. Administrationen udsender blandt andet pressemeddelelser til lokalaviser, når nye tiltag iværksættes, herunder når undersøgelser og oprensninger påbegyndes. Administrationen har i samarbejde med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital afholdt et velbesøgt informationsmøde i april 2025 om undersøgelse af PFAS i blodet hos borgere i Kvistgård.
Status for grundvandsindsatsen
Jordplanens overordnede mål er at sikre 85 procent af grundvandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030. På kortet i bilag 1 er de områder, der tilsammen udgør 85 procents-grundvandsområderne, markeret med mørkerødt. Der er i alt 54 mørkerøde grundvandsområder.
Status for grundvandsindsatsen i de 54 grundvandsområder er opgjort i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler og fremgår af kortet i bilag 2. Her ses det, at mere end halvdelen af områderne er færdige. I de øvrige områder er indsatsen enten godt i gang eller påbegyndt.
Indsats mod pesticider
Jordplanen indeholder en forstærket indsats mod pesticider, fordi pesticider også kan være en risiko mod grundvandet i Hovedstadsregionen. Der er især tale om stoffet DMS, som er et svampemiddel, der både har været anvendt ved dyrkning af bær og frugt og har været tilsat maling og træbeskyttelse. Indsatsen sker inden for 85 procents-områderne (de mørkerøde områder i bilag 1), så den indsats, som regionen allerede har gennemført for at sikre grundvandet mod klorerede opløsningsmidler og andre kritiske stoffer, understøttes bedst muligt.
I 2025 har indsatsen bl.a. omfattet opsporing af kilder i et område ved et vandværk i Ballerup Kommune, hvor der er fundet pesticider i grundvandet samt oprensning af forurenet jord på en børneinstitution i Tårnby Kommune. Børneinstitutionen ligger på et areal, der tidligere har huset en frugtplantage, hvor der er brugt pesticider til at bekæmpe svampe og insekter. Der kan læses mere om indsatsen mod pesticider i bilag 3.
Indsats mod PFAS
Selv om Jordplanen er målrettet forurening med klorerede opløsningsmidler fra de gamle industripunktkilder, åbner den også for indsatser mod andre stoffer, der i særlig grad kan true grundvandet – fx PFAS-stoffer.
De sidste 10 år har administrationen været opmærksom på PFAS-stoffer og målt for stofferne, når det har været relevant i forbindelse med undersøgelser. Siden Korsør-sagen i 2021 er fokus blevet intensiveret. En række af de virksomhedstyper, som erfaringsmæssigt medfører forurening med klorerede opløsningsmidler vurderes også at kunne være årsag til PFAS-forurening. Prioritering af forurening med klorerede opløsningsmidler vil derfor i mange tilfælde også medføre afklaring af PFAS-forurening.
Administrationen har gennemført en særskilt indsats mod PFAS på brandøvelsespladser, hvor der er håndteret store mængder af PFAS-holdigt brandslukningsskum og på børneinstitutioner, som i dag er placeret på adresser, der tidligere har huset virksomheder, som har brugt PFAS-stoffer. I 2025 har indsatsen også omfattet opsporing og undersøgelse af PFAS-kilder i konkrete områder, hvor vandforsyninger har fundet PFAS i deres drikkevandsboringer, overvågning af grundvandet i Kvistgård og test og udvikling af metoder til undersøgelse og oprensning af PFAS-forurening. Der kan læses mere om indsatsen mod PFAS i bilag 4.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening" til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
20066740
Bilag 1: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 2: Status for grundvandsindsatsen i Region Hovedstaden
Bilag 3: Indsatsen mod pesticider
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljøministeriet har afsat 54 mio. kr. over perioden 2025-2028 til regionernes indsats over for jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand. Region Hovedstadens andel af disse midler udgør 17 mio. kr. Administrationen forventer, at ministeriet vil åbne for regionernes ansøgninger om midler til indsatsen i forhold til overfladevand i november 2025. Med denne sag forelægges administrationens forslag til konkrete lokaliteter i Region Hovedstaden, som kan omfattes af tilskudsordningen.
Enhedschef i Miljø, Ole Frimodt Pedersen, vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde et oplæg om bevillingen til indsatsen i forhold til overfladevand og de lokaliteter, som foreslås omfattet af bevillingen.
De fem lokaliteter, som administrationen foreslår skal være omfattet af statens pulje til indsatsen i forhold til overfladevand, er udvalgt blandt knap 50 jordforureninger i regionen, hvor konkrete undersøgelser har påvist påvirkning af overfladevand. Kriterierne for udvælgelsen bygger på administrationens indledende vurdering af, at der kan være behov for afværgeforanstaltninger, og at en indsats vil kunne medføre mærkbare forbedringer af det lokale vandmiljø. De udvalgte lokaliteter repræsenterer desuden forskellige typer af overfladevand, som regionen typisk arbejder med, herunder både små og større vandløb samt kyst- og fjordområder.
Administrationen har tidligere udvalgt fem lokaliteter i regionen til at være omfattet af indsatsen over for jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand, som miljø- og klimaudvalget blev orienteret om på sit møde den 21. maj 2025. Siden da har undersøgelser på én af de foreslåede lokaliteter (Mortonsvej i Lyngby-Taarbæk Kommune) vist, at der alligevel ikke er risiko for overfladevand, og derfor er denne lokalitet udgået og erstattet med Uggeløse Losseplads i Allerød Kommune.
De fem lokaliteter i Region Hovedstaden er nu således stålvalseværket i Frederiksværk, Raadvad Knivfabrik i Lyngby, Uggeløse Losseplads, Skibstrup Losseplads og Brandskole samt Holmene Losseplads, hvilket miljø- og klimaudvalget blev orienteret om den 7. oktober 2025. Administrationen foreslår at fordele den samlede bevilling som vist i tabel 1.
Tabel 1: Fordeling af Region Hovedstadens andel af puljen til overfladevandindsatsen på lokaliteter i perioden 2025-2028. Alle beløb er angivet i mio. kr. ex. moms.
| Projekt | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | I alt |
| Stålvalseværket, Frederiksværk | 2,7 | 2,7 | 5,4 | ||
| Raadvad Knivfabrik, Kgs. Lyngby | 1,0 | 3,95 | 0,35 | 5,3 | |
| Uggeløse Losseplads, Allerød | 1,0 | 3,95 | 0,35 | 5,3 | |
| Skibstrup Losseplads og Brandskole, Ålsgårde | 0,5 | 0,5 | |||
| Holmene Losseplads, Hillerød | 0,5 | 0,5 | |||
| I alt, pr. år | 2,7 | 4,7 | 7,9 | 1,7 | 17,0 |
Baggrunden for udvælgelsen af de enkelte lokaliteter, og hvordan det foreslåede budget vil blive anvendt
Hvad angår stålvalseværket i Frederiksværk, viser resultaterne af de nyligt afsluttede undersøgelser, at PFAS og phenoler kun i begrænset omfang påvirker vandkvaliteten i Roskilde Fjord. På baggrund af rapportens anbefalinger og den begrænsede påvirkning af fjorden er midlerne reserveret til reparation og sikring af kystvolden for at forhindre yderligere nedbrydning. Desuden vil midlerne blive anvendt til monitering af vandkvaliteten i fjorden. Hvis midlerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt – og i en sammenhæng, der imødekommer Halsnæs Kommunes ønsker for området – vil administrationen arbejde for en sådan løsning.
Jordforureningen fra den tidligere Raadvad Knivfabrik påvirker Mølleåen med klorerede opløsningsmidler over grænseværdierne. Midlerne vil blive anvendt til dimensionerende undersøgelser, projektering samt til etablering af afværgeforanstaltninger inden for de økonomiske rammer for puljen.
Lossepladsen i Uggeløse påvirker Kedelsø Å med lossepladsperkolat og PFAS over grænseværdierne. Perkolat er det regnvand, der er sivet igennem en losseplads. Regionens indsats, der begrænser udvaskningen af perkolat fra lossepladsen, vil understøtte Allerød Kommunes planer for at forbedre vandmiljøet i åen og skabe mere våd natur i området i forindelse med vandplanerne og Den Grønne Trepart. Midlerne vil blive anvendt til dimensionerende undersøgelser, projektering samt til etablering af afværgeforanstaltninger inden for de økonomiske rammer for puljen.
Hvad angår lossepladsen og brandskolen i Skibstrup påvirker Knudemoseløbet med bl.a. lossepladsperkolat og PFAS over grænseværdierne. Midlerne vil derfor blive anvendt til dimensionerende undersøgelser og projektering af afværgeforanstaltninger.
Holmene Losseplads påvirker også Pøle Å med bl.a. lossepladsperkolat og PFAS over grænseværdierne. Midlerne vil derfor blive anvendt til dimensionerende undersøgelser og til vurdering og projektering af mulige afværgeforanstaltninger.
Administrationen vil arbejde for en fleksibel anvendelse af de tildelte midler, så der kan ske en omfordeling mellem de udvalgte sager, hvis den nye viden begrunder dette.
Regionernes opgave med jordforureninger, der udgør en risiko over for overfladevand, har et langt større omfang end den aktuelle bevilling kan dække. Regionerne har vurderet, at den samlede opgave omfatter flere end 1.200 lokaliteter på landsplan. Den nødvendige indsats kan koste op mod 2 mia. kr. og vil strække sig over mange år. Det er derfor vigtigt, at regionerne får en varig bevilling, som sikrer, at regionerne kan varetage deres forpligtelser i henhold til jordforureningsloven om beskyttelse af overfladevand og natur mod skadelig påvirkning fra jordforureninger.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen søge om midler til de fem udvalgte lokaliteter, når Miljøministeriet åbner for ansøgning af midler til overfladevandsindsatsen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
25078889
Bilag 1: Oplæg på miljø- og klimaudvalgets møde den 26. november 2025 - OVF- og PFAS-puljer
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljøministeriet har afsat 100 mio. kr. i den nationale handleplan for PFAS til regionernes indsats med oprensning af PFAS-punktkilder i perioden 2025-2027. Danske Regioner har sammen med de 5 regioner udarbejdet et forslag til plan for oprensning af PFAS-forureninger. Region Hovedstadens andel af midlerne udgør 26,6 mio. kr. Derudover er der bevilliget 20 mio. kr. til Tunhøj-området, som omfatter både Region Hovedstaden og Region Sjælland, og disse midler bevilges derfor til de to regioner i fællesskab. Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om planen på sit møde den 15. januar 2025, mens udvalget blev orienteret om Tunhøj-samarbejdet på sit møde den 26. februar 2025.
Administrationen forventer, at ministeriet vil åbne for regionernes ansøgninger om midler til PFAS-indsatsen i november 2025. Med denne sag forelægges administrationens forslag til konkrete lokaliteter i Region Hovedstaden, som skal være omfattet af tilskudsordningen.
Enhedschef i Miljø, Ole Frimodt Pedersen, vil på mødet holde et oplæg om bevillingen til PFAS-indsatsen og de lokaliteter, som foreslås omfattet af bevillingen.
Af den samlede pulje til PFAS-handlingsplanen får Region Hovedstaden 26,6 mio. kr. til brug på de største PFAS-forureninger, der truer grundvandet i regionen. Med den nuværende viden er administrationens forslag til fordeling af Region Hovedstadens andel af bevillingen, at følgende fire lokaliteter skal have midler til puljen: Rullebanen ved Flyvestation Værløse, Kvistgård, Blødemosegård Fyldplads og den nordlige del af Tunhøj-området.
Kriterierne for udvælgelse af lokaliteterne er bl.a., at de udgør en akut trussel mod vigtige grundvandsressourcer, der anvendes til drikkevand, og som er omfattet af Region Hovedstadens jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II", samt at der i flere tilfælde er påvist PFAS i nærliggende vandindvindingsboringer. Blødemosegård Losseplads udgør desuden en trussel i forhold til overfladevand. Lokaliteterne er vist i tabel 1.
Tabel 1: Fordeling af Region Hovedstadens andel af den samlede pulje til PFAS-handlingsplanen for perioden 2025-2027. Alle beløb er angivet i mio. kr. ex. moms.
| Projekt | 2025 | 2026 | 2027 | I alt |
| Rullebanen, Flyvestation Værløse | 5,35 | 5,35 | 10,7 | |
| Kvistgård | 1,0 | 1,0 | 2,0 | |
| Blødemosegård Fyldplads, Ganløse | 1,0 | 1,0 | 2,0 | |
| Tunhøj, nordlig del | 5,35 | 6,55 | 11,9 | |
| I alt, pr. år | 12,7 | 13,9 | 26,6 | |
| Tunhøj-området (sammen med Region Sjælland) | 17,0 | 3,0 | 20,0 |
PFAS-handlingsplanens økonomi er ikke tilstrækkelig til at dække den nødvendige indsats i Region Hovedstaden. Administrationen forventer derfor at supplere med betydelige midler fra regionens almindelige driftsbudget.
Baggrunden for udvælgelsen af de enkelte lokaliteter, og hvordan det foreslåede budget vil blive anvendt
Inden for puljens økonomiske ramme vil administrationen gennemføre dimensionerende undersøgelser, projektering samt etablere afværgeforanstaltninger. I det omfang midlerne ikke rækker, vil administrationen supplere med egne driftsmidler.
I området ved rullebanen på Flyvestation Værløse har der bl.a. foregået brandøvelser. Desuden har Danmarks største vandforsyning HOFOR en kildeplads i området, og de har konstateret PFAS i flere af deres drikkevandsboringer.
I området ved Kvistgård har der bl.a. været plastfabrik, maskinværksted og forkromningsvirksomhed, og Helsingør Vandforsyning har indvindingsboringer i nærheden.
I området ved Blødemosegård Fyldplads er der flere tidligere deponier. Forureningen vurderes at bevæge sig mod Bogøgård Kildeplads, hvor der er konstateret PFAS i en drikkevandsboring. Forureningen vurderes også at udgøre en risiko for vandmiljøet i Damvad Å (overfladevand).
I den nordlige del af Tunhøj-området (inkl. Hedelykken) har der tidligere været brandøvelsesplads, men der er også andre kilder til PFAS-forurening i området. Der er tre mindre vandværker i området, ligesom HOFOR har sin største kildeplads, Solhøj, her. Der er konstateret PFAS i flere drikkevandsboringer.
Administrationen vil arbejde for en fleksibel anvendelse af de tildelte midler, så der kan ske en omfordeling mellem de udvalgte lokaliteter, hvis den ny viden begrunder dette.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen søge om midler til de fire lokaliteter, når Miljøministeriet åbner for ansøgning af midler til PFAS-indsatsen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
25068902
Bilag 1: Oplæg på miljø- og klimaudvalgets møde den 26. november 2025 - OVF- og PFAS-puljer
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udviklingsindsatsen på miljøområdet er målrettet mod at udvikle, afprøve og implementere innovative og miljøvenlige metoder til håndtering af jordforurening. I tæt samarbejde med førende forskningsinstitutioner, specialiserede virksomheder og andre aktører skabes løsninger, der er anvendelige i praksis. Projekterne spænder fra anvendt forskning til demonstrationsprojekter, hvor målet er at gøre nye metoder klar til brug i den daglige drift. Derfor er det naturligt, at viden og udbytte fra disse indsatser ikke kun gavner Region Hovedstaden men deles med de øvrige regioner samt resten af jordforureningsbranchen.
Med denne sag orienteres udvalget om udviklingsindsatser på jordforureningsområdet, som er en del af Jordplan II - Vejen til ren jord og rent vand. Indsatserne udføres i tæt samspil med projekter under den regionale udviklingsstrategi og er forankret i strategiens ambitioner om mere effektiv jordoprensning.
Miljøchef, Ole Frimodt Pedersen, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om de aktuelle udviklingsindsatser på miljøområdet.
Administrationen arbejder gennem projekter løbende med at udvikle, afprøve og implementere nye metoder, der styrker den langsigtede indsats med at undersøge og oprense forureninger. Projekterne tager afsæt i konkrete behov og muligheder for at understøtte og effektivisere driften. Region Hovedstadens analytiske og grundige tilgang til udviklingsarbejdet er anerkendt i både den danske branche og internationalt. Regionens projekter er ofte repræsenteret på danske og udenlandske konferencer – både af medarbejdere fra regionen og vores samarbejdspartnere.
Administrationens egne midler suppleres af finansiering fra offentlige fonde og private udviklere. Derudover har regionsrådet bevilget midler til særlige indsatser. I 2025 er der eksempelvis afsat 2 mio. kr. til etablering af et mobilt forsøgslaboratorium, der skal effektivisere undersøgelserne forud for oprensninger. Laboratoriet er nu færdigdesignet og under opbygning som en trailerløsning med to trailere. Administrationen forventer at kunne gennemføre en fremvisning af løsningen primo 2026.
Følgende afsnit præsenterer nedslagspunkter i det aktuelle udviklingsarbejde.
Ny viden om PFAS
Den store gruppe af PFAS-stoffer nødvendiggør nye metoder til undersøgelser, risikovurdering og oprensning af jord og grundvand. Administrationen har derfor igangsat en vifte af udviklingsprojekter, som skal opbygge den nødvendige faglige viden. De igangværende projekter har blandt andet vist, at PFAS binder sig i grænsefladen mellem vand og luft – populært sagt elsker PFAS bobler. Stofferne tilbageholdes derfor i de øverste jordlag, hvor der både er vand og luft, og herfra udvaskes de til grundvandet. Et af projekterne udvikler en dansk, skræddersyet beregningsmodel til at forudsige udvaskningen fra de øvre jordlag og dermed risikovurdering af PFAS. Forståelsen og beregninger af stoffernes adfærd i jord og grundvand er afgørende for at målrette indsatsen de rigtige steder.
Et projekt handler om rensning af PFAS-forurenet grundvand, hvor forureningen først opkoncentreres ved hjælp af luftbobler og derefter destrueres ved UV-behandling. Forsøget udføres på et af regionens grundvandsafværgeanlæg. I et andet projekt gennemføres en test af, om små aktive kulpartikler kan pumpes ned i undergrunden og binde PFAS i det forurenede grundvand. Testen udføres i en demonstrationsopstilling i regionens Innovationsgarage. Afhængigt af testens udfald skal metoden derefter afprøves på en konkret forureningsfane i grundvandet. Desuden testes to forskellige metoder til termisk rensning af forurenet jord på PFAS testcentret i Korsør i samarbejde med de øvrige regioner. Projekterne finansieres af Miljøstyrelsen, men projektledelsen er forankret i Region Hovedstaden.
Alle PFAS-projekterne udføres i et tæt samarbejde med de øvrige regioner, private firmaer og universiteter. Risikovurderingsprojektet har tilknyttet en følgegruppe bestående af universiteter, kommuner, regioner, Miljøstyrelsen, vandforsyninger, Forsvaret, rådgivere, laboratorier samt svenske og norske myndigheder. Følgegruppen sikrer løbende videndeling og implementering. Deltagerne kalder indsatsen ambitiøs og særdeles værdifuld for branchen.
Innovativ metode til afværge af jordforurening har vist sig langtidsholdbar
Jordforurening håndteres normalt ved opgravning til deponi eller ved termisk behandling – metoder, der er effektive, men omkostningstunge og belastende for miljøet. I over 10 år har administrationen derfor testet alternative løsninger i form af injektion af reaktanter i jord og grundvand for at nedbryde forurening, og et af disse projekter er for nylig blevet genbesøgt.
Reaktanter er kemiske forbindelser, der kan give en kemisk reaktion, og ved jetinjektion injiceres reaktanter direkte i jorden under højt tryk. Effektens varighed var meget usikker, og reduktionen er derfor blevet fulgt løbende. 10 år efter første injektion er over 99 procent af forureningen nedbrudt, hvilket er langt over forventningen. Metoden forventes nu anvendt i andre lignende sager.
Nyttiggørelse af renset vand
Drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden er under pres. Derfor er der behov for at anlægge et bredere perspektiv og undersøge, om andre kilder på bæredygtig vis kan supplere behovet for vand i Hovedstadsområdet. Miljøenheden råder over 50 tekniske anlæg, som oppumper og renser 2,3 mio. kubikmeter forurenet grundvand årligt svarende til 28.000 familiers forbrug. Efter rensning ledes hovedparten af vandet til åer, søer eller tilbage til grundvandet.
Regionsrådet har bevilget RUS-midler til at undersøge, i hvilket omfang det rensede vand kan være med til at lette presset på grundvandsressourcen. Udredningen foregår i et juridisk og et teknisk spor for at klarlægge hjemmel og teknisk/økonomisk potentiale for de forskellige anlæg og mulige aftagere.
Administrationen er i dialog med både forsyningsselskaber og private virksomheder for at klarlægge fælles interesser og muligheder for afsætning af renset vand under de aktuelle rammer. Vandet fra anlæggene overholder typisk de kemiske kvalitetskriterier for drikkevand. På den baggrund har én vandforsyning vist interesse for at aftage vandet fra et anlæg og lade det indgå i drikkevandsforsyningen.
Projektet indebærer allerede nu, at alle nye anlæg screenes for mulighederne for afsætning eller udnyttelse af afværgevand. Regionen er samtidig forpligtet til at opkræve betaling for det afsatte vand på markedsvilkår. Dermed kan afsætningen i visse tilfælde også bidrage til en mere balanceret økonomi.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orienteringen om udviklingsindsatser på miljøområdet til efterretning.
Der bliver løbende kommunikeret om projekterne gennem pressemeddelelser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
19023691
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte den 30. januar 2024 den regionale udviklingsstrategi for 2024 og frem "Fælles om bæredygtig udvikling i Hovedstadsregionen" (vedlagt i bilag 1). Men med sundhedsreformen bortfalder den regionale udviklingsstrategi og dermed også regionens mulighed for at igangsætte udviklingsopgaver på særligt klimaområdet, der kun er hjemlet i den regionale udviklingsstrategi. Selv om den regionale udviklingsstrategi udgår som formelt myndighedsdokument, er den nuværende regionale udviklingsstrategi fortsat aktuel som strategisk rettesnor for det fremadrettede arbejde med udvikling af mobilitet, miljø og uddannelse i 2026.
I sagen giver administrationen en status for, hvordan regionen vil arbejde videre med mål og ambitioner, der politisk er formuleret for de områder, som efter sundhedsreformen fortsat er en del af regionernes myndighedsopgaver, dvs. jordforurening og råstofindvinding. Sagen forelægges også i udvalget for trafik og regional udvikling.
I regionens arbejde med regional udvikling er målet, at borgere i alle dele af regionen kan arbejde, uddanne sig og få et godt liv med sundhed, tryghed og livskvalitet. For at sikre en retning for indsatsen har regionerne over årene udarbejdet regionale udviklingsstrategier, som har sat ambitioner og mål for at understøtte arbejdet.
Men med Aftale om sundhedsreform 2024 bortfalder regionens opgaver relateret til udarbejdelsen af den regionale udviklingsstrategi med udgangen af 2025, og indsatser vedrørende klimatilpasning, energiomstilling og kultur må efter udgangen af 2025 ikke længere være en del af regionens opgaveløsning. Opgavebortfaldet vil således også få betydning for den regionale udviklingsstrategi, ligesom regionerne skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil på det regionale udviklingsområde. De myndighedsområder, som regionerne fortsat kan arbejde med, er:
Disse myndighedsområder er der sat mål og ambitioner for i Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi, og de vil fortsat sætte retningen for administrationens arbejde efter ikrafttrædelsen af sundhedsreformen.
Retning for regional udvikling i Region Hovedstaden
De mål og ambitioner i strategien, som stadig ligger inden for regionens myndighedsområde, vurderer administrationen fortsat er relevante at arbejde ud fra, og som retning for Region Hovedstadens arbejde i 2026 for regional udvikling. Derfor vil administrationen stadig henvise og indstille til politiske beslutninger efter de mål, der er fastsat i regionens regionale udviklingsstrategi (sidetal henviser til den regionale udviklingsstrategi i bilag 1):
Jordforurening:
Råstoffer:
Kollektiv trafik:
Uddannelse:
Desuden vil administrationen fortsat arbejde med partnerskaber om fokuserede indsatser, med borgerinvolvering i udviklingssammenhænge og med interregionale og internationale samarbejder (se s. 17).
De puljer, som oprindeligt var afsat til den regionale udviklingsstrategi, er i budgetaftalen for 2026 konverteret til midler til udvikling af mobilitet og uddannelse. Den tidligere til pulje for miljø og klima er lagt ind under det samlede budget.
I den kommende Region Østdanmark vil der blive igangsat en proces med at udarbejde strategier, som sætter nye fælles mål og ambitioner for myndighedsområderne miljø, mobilitet, uddannelse og det interregionale område under regional udvikling for en ny samlet region.
Afslutning af opgaven med klimaindsatser
Administrationen har i løbet af 2025 haft en afrundingsproces i gang, hvor klimaindsatser er blevet afsluttet eller overført til andre organisationer. Det er lykkedes på fin vis at få samarbejdspartnere til at overtage en række af de EU-finansierede projekter. På de øvrige klimaindsatser har administrationen fået tilrettelagt, at vidensmaterialer og resultater videregives til de samarbejdspartnere, der kan arbejde videre med dagsordenen efter udgangen af 2025 (se bilag 2 for status).
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget til efterretning, at Region Hovedstaden fortsat vil arbejde med ambitioner og mål, der er opsat i den regionale udviklingsstrategi for de områder, hvor regionen fortsat har en myndighedsopgave efter sundhedsreformen (for miljø- og klimaudvalgets vedkommende jordforurening og råstofindvinding).
Sagen forelægges både i miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025.
David Meinke/Iben Fibiger
25074842
Bilag 1: Den_regionale_udviklingsstrategi_2024
Bilag 2: Status på afvikling af klimaopgaver under regional udvikling
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Det er med Budget 2025-2028 for Region Hovedstaden besluttet, at regionens nuværende mad- og ernæringspolitik for regionens hospitaler skal opdateres. Administrationen har på baggrund af bidrag fra sundhedsudvalget og den Regionale Ernæringskomité udarbejdet Mad- og måltidspolitik for Region Hovedstadens hospitaler, der er vedlagt som bilag 1.
Den nye mad- og måltidspolitik er drøftet og godkendt af sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i efteråret 2025. I den forbindelse blev det imidlertid ønsket, at miljø- og klimaudvalget blev orienteret om politikken i forhold til de grønne aspekter af den. Et af fokusområderne i politikken er nemlig, at menutilbud fra hospitalskøkkenerne skal planlægges og sammensættes, så klimavenlig køkkendrift og madlavning fremmes. Politikken skal herved understøtte arbejdet mod at nå regionens klimamålsætning.
Regionsrådet har besluttet, at sundhedsudvalget skal have en årlig status på efterlevelsen af mad- og måltidspolitikken.
Formålet med mad- og måltidspolitikken er at angive mål, en klar retning for og forventninger til, hvordan mad- og måltidsindsatsen skal praktiseres i det daglige på regionens hospitaler og øvrige borgerrettede virksomheder. Mad og ernæring er en essentiel del af patienternes behandling og er med til at understøtte, at patienterne kommer sig bedst muligt efter sygdom. Den nye politik skal sikre, at maden tilpasses patienternes præferencer og individuelle behov både ernærings- og smagsmæssigt samtidig med, at maden skal være indbydende og velsmagende.
Den nye mad- og måltidspolitik understøtter regionens arbejde med den grønne omstilling og målsætningen om, at regionen i 2030 skal have reduceret sit klimaaftryk med 50 procent. Det skal bl.a. nås ved, at hospitalskøkkenerne i størst muligt omfang skal bruge klimavenlige råvarer og planlægge køkkendriften med størst muligt hensyn til klimaet. Desuden indgår drift af hospitalskøkkener som et strategisk indsatsområde i Grøn2030-programmet. Her er der særligt fokus på klimavenlig sammensætning af menuer, herunder nedbringelse af CO₂-belastningen fra råvarer som f.eks. kød.
I politikken er det understreget, at køkkenerne skal planlægge og løbende udvikle menutilbud på baggrund af nyeste forskningsbaserede viden. Dette skal gøres med inddragelse af kliniske afdelinger, kliniske diætister og patienter. Menuer og måltider skal sammensættes, så klimavenlig køkkendrift og madlavning fremmes og den indkøbte og tillavede mad spises. Der skal være fokus på brug af klimarigtige råvarer, økologi og dyrevelfærd og under hensyn til begrænsning af madspild. Fokus på økologi understøttes blandt andet via samarbejde med Økologisk Landsforening (læs mere herom i meddelelsespunktet til samme møde i miljø- og klimaudvalget den 26. november). Klimarigtige råvarer skal anvendes i størst muligt omfang og inden for den økonomiske ramme, som er besluttet med Budget 2025-2028.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orienteringen om Mad- og måltidspolitik for Region Hovedstadens hospitaler til efterretning. Idet selve politikken allerede er politisk godkendt, er administrationen i gang med at formidle den til regionens hospitaler.
I forlængelse af regionsrådets godkendelse af mad- og måltidspolitikken blev der udsendt en pressemeddelelse, ligesom der vil blive fulgt op på sociale medier med kommunikation, der har fokus på maden på hospitalerne.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025.
Tidligere er sagen godkendt på regionsrådets møde den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Ussing
25014124
Bilag 1: Mad- og måltidspolitik for Region Hovedstadens hospitaler, godkendt 2025
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Administrationens nyeste undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk har bekræftet, at der sker en begrænset påvirkning af Roskilde Fjord med fenoler og PFAS fra forureningen på stålvalseværksgrunden. Kun i enkelte prøver af fjordvandet er der fundet PFAS og fenoler lige over grænseværdierne.
Som en del af undersøgelserne er der udarbejdet 3 forslag til håndtering af forureningen:
De to dyreste forslag kan suppleres med spuns langs depotets sydlige ende for at sikre fuld afskæring af kystvoldens påvirkninger, hvilket vil koste yderligere ca. 29 mio. kr. En spuns er jernplader, der bankes ned i fjordbunden for at forhindre spredning af forureningen til fjorden.
Miljø- og klimaudvalget blev orienteret den 16. september 2025 om resultatet af undersøgelserne, de mulige løsninger til håndtering af forureningen og en pressemeddelelse om sagen.
Finansiering til håndtering af forureningen
Administrationen har været i dialog med Halsnæs Kommune om de mulige løsninger, og at administrationen vil søge om midler (5,4 mio. kr.) fra den statslige pulje til overfladevandsindsatsen (se sag på samme møde i miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025 om "Lokaliteter der skal have midler fra puljen til overfladevandsindsats"). Midlerne skal bruges til reparation og sikring af kystvolden for at forhindre yderligere nedbrydning og monitering af vandkvaliteten i fjorden. Hvis midlerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt – og i en sammenhæng, der imødekommer Halsnæs Kommunes ønsker for området – vil administrationen arbejde for en sådan løsning.
Administrationen og Halsnæs Kommune er enige om at rette en fælles henvendelse til staten med henblik på en dialog om mulige alternative løsninger til håndtering af forureningen. Efterfølgende vil administrationen og Halsnæs Kommune tage kontakt til Mærsk med henblik på en tilsvarende dialog. Henvendelserne til staten og Mærsk skal ses i lyset af, at de tidligere i fællesskab har ejet stålvalseværket.
22018451
Som en del af administrationens påvirkningsarbejde og interessevaretagelse af EU om cirkulært byggeri har Region Hovedstaden indsendt et høringssvar til EU's kommende retsakt om cirkulær økonomi (https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/14812-Circular-Economy-Act_en ) (se bilag 1). Derudover har regionens EU-kontor koordineret et fælles nordisk høringssvar sammen med partnere i Helsinki og Oslo (se bilag 2). Begge høringssvar er udarbejdet i henhold til mandatet i positionspapiret, som blev vedtaget af regionsrådet den 17. juni 2025 (se bilag 3). Dermed er en af de væsentligste milepæle til interessevaretagelse for cirkulært byggeri og mangel på råstoffer nået.
I alt modtog EU-Kommissionen 962 svar. Størstedelen af disse kom fra den private sektor og industrien. Under 6 procent af høringssvarene kommer fra offentlige myndigheder (56 svar), og derfor er det ekstra vigtigt, at regionens budskaber blev markeret.
Næste skridt i EU-interessevaretagelsen er et fælles Call for Action i samarbejde med Wien, Amsterdam, Paris og ICLEI (Local Governments for Sustainability er en international NGO, der fremmer bæredygtig udvikling), som administrationen i 2026 planlægger at samle byer og regioner i Europa om. Forhåbningen er at gennemføre et lanceringsevent i foråret 2026 i København for at sikre, at cirkulært byggeri og mangel på råstoffer kommer på dagsordenen til EU's kommende forhandlinger af retsakten i 2026. Udvalget vil blive orienteret, når forhandlingerne er afsluttede.
Høringssvaret har, jf. det politisk godkendte positionspapir, en anbefaling til konkrete målbare krav til genbrug og genanvendelse i offentlige byggeri-udbud. EU's kommende retsakt om cirkulær økonomi vedrører ikke offentlige indkøb generelt.
25086086
Bilag 1: Region Hovedstadens høringssvar til EU's kommende retsakt om cirkulær økonomi
Bilag 2: Fælles nordisk høringssvar om EU's kommende retsakt om cirkulær økonomi
Bilag 3: EU-positionspapir for cirkulært byggeri
Regeringen sendte den 31. oktober 2025 lovforslaget ”Lov om ændring af lov om elforsyning (regelforenkling for solcelleanlæg på offentlige bygninger)” i offentlig høring. Lovforslaget har til formål at fremme udbredelsen af solceller på offentlige bygninger ved at forenkle reglerne for kommunale og regionale solcelleanlæg ved bl.a. at afskaffe krav om selskabsudskillelse ved opsætning af solceller. Som administrationen tidligere har oplyst, har netop kravet om selskabsudskillelse i flere tilfælde vist sig at være en hindring for, at regionen kan eje og drive solceller. I lovforslaget lyder det:
”En kommune og en region kan varetage produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg på egne bygninger, der er opsat med henblik på dækning af eget elforbrug og samplacerede energilageranlæg, som er funktionelt knyttet til solcelleanlægget og kan sælge eventuelt overskydende egenproduceret elektricitet. Kravet om selskabsudskillelse finder ikke anvendelse for disse aktiviteter.”
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, ventes det at træde i kraft fra sommerferien 2026. I så fald vil administrationen vurdere potentialet for at opsætte solceller på regionens ejendomme. Administrationen vurderer på nuværende tidspunkt, at to konkrete projekter, som tidligere er blevet opgivet på grund af de nuværende regler, kan blive realiserbare, hvis kravet om selskabsudskillelse ophæves. Det drejer sig om opsætning af solcelleanlæg på taget på sterilcentralen, Rigshospitalet Blegdamsvej og på tilbygningen på Hvidovre Hospital.
I høringsprocessen vil administrationen gennem Danske Regioner afdække, om lempelserne alene omfatter solceller på egne bygninger og overdækning af parkeringsarealer, eller om f.eks. markanlæg også er omfattet.
25085399
Ved miljø- og klimaudvalgets behandling af sagen om interne CO2-afgifter på oksekød den 15. januar 2025 stillede Radikale Venstre følgende forslag til et supplerende indstillingspunkt, som blev godkendt af regionsrådet den 4. februar 2025:
”At administrationen arbejder videre med muligheden for, at Region Hovedstaden kan tiltræde programmet for Grønne Hospitalskøkkener, der hører til i regi af Økologisk Landsforening med henblik på at reducere CO2-udledningen fra regionens køkkener og sikre opkvalificering af køkkenpersonalets grønne kompetencer.”
Køkkenchefgruppen har drøftet de forslag, som Økologisk Landsforening har fremsendt, og der er holdt møde med Økologisk Landsforening, hvor bl.a. en repræsentant for køkkencheferne på hospitalerne deltog sammen med Bæredygtighedssekretariatet (for fødevarer). Efter mødet er der enighed om forskellige mulige former for samarbejde. Det omhandler blandt andet fremtidens fødevarer, reduktion af madspild, grønnere indkøb og påvirkning af producenter i værdikæden. Der var særligt fokus på behovet for dialog med producenter i værdikæden omkring fremtidens fødevarer, hvor man fx kan efterspørge de produkter, som danske producenter kan levere under ændrede klimaforhold og samtidig bidrage til en ændret madkultur.
Emnerne bidrager til at reducere CO2-udledningen fra regionens køkkener og spiller sammen med opkvalificering af køkkenpersonalets grønne kompetencer, hvilket der arbejdes med på flere fronter under klimaindsatsen om klimavenlig kost i køkkener og kantiner i regi af Grøn2030-programmet. Den seneste status på arbejdet med klimavenlig kost i køkkener og kantiner indgik i sagen om Grøn2030-afrapportering, som miljø- og klimaudvalget behandlede på sit møde den 25. juni 2025.
Der arbejdes også videre i det landsdækkende samarbejde i regi af den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler, hvor Region Syddanmark er lead for indsatsen om bæredygtige fødevareindkøb og måltider. Her er Økologisk Landsforening også inviteret ind i samarbejdet og til deltagelse i workshops. Regionsrådet i Region Syddanmark behandlede den 27. januar 2025 en henvendelse fra Økologisk Landsforening om partnerskab med de fem regioner og besluttede at svare, at man "ikke ser den nødvendige merværdi ved at indgå i det fremlagte forslag til et egentlig partnerskab", og "der allerede er lagt udviklingsspor ud på alle de områder som partnerskabet skulle indeholde".
25074965
Grøn2030-programmet lancerer i november et nyhedsbrev kaldet GRØN BØLGE. Det er et nyhedsbrev til ledere og medarbejdere på hospitalerne samt alle andre interesserede.
Nyhedsbrevet indeholder den seneste viden om den grønne omstilling i Region Hovedstaden, grønne historier fra klinikken og konkrete eksempler til inspiration og efterfølgelse. Det udkommer ca. fire gang årligt – første gang i slutningen af november 2025.
Man tilmelder sig via følgende link: https://koncerncentre.uxmail.io/forms/subscribe/list/90538/
En mail med link til bekræftelse sendes derefter til modtageren. Det er ikke muligt at modtage nyhedsbrevet, hvis tilmeldelsen ikke bekræftes via denne mail.
22018299