Udvalget for erhvervsuddannelser - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Besøg på TEC
  3. Beslutningssag: Udmøntning af pulje til uddannelse 2025 til pilotprojekt om epx
  4. Orienteringssag: Uddannelseskonference i september
  5. Eventuelt
  6. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Tomt indhold

2. Besøg på TEC

Technical Education Copenhagen (TEC) udbyder mere end 20 forskellige erhvervsuddannelser samt HTX, 10. klasse og efteruddannelser på deres campusser i Hvidovre, Gladsaxe, Ballerup, Frederiksberg og Lyngby. 

Udvalget skal besøge TEC Hvidovre, hvor der udbydes uddannelser indenfor transportområdet, bl.a. personvognsmekaniker, flytekniker og lastvognsmekaniker. I de store haller på skolen finder man bl.a. fly, lastbiler, personbiler, motorcykler, gaffeltrucks og kraner, som bruges i undervisningen. 

Udvalget får en rundvisning på skolen.

3. Beslutningssag: Udmøntning af pulje til uddannelse 2025 til pilotprojekt om epx

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for erhvervsuddannelser at anbefale over for udvalget for trafik og regional udvikling:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for erhvervsuddannelsers beslutning den 22. april 2025:

Anbefalet.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dahl Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet har i budgetaftalen for 2025 afsat 3 mio. kr. til puljen for uddannelse, som skal understøtte målsætninger for uddannelse i den regionale udviklingsstrategi. Udvalget for erhvervsuddannelser skal kvalificere projektet frem mod udmøntning i udvalget for trafik og regional udvikling d. 21. maj 2025.

Udvalget drøftede på deres møde d. 21. januar 2025 retning for puljen for uddannelse, og muligheden for at bruge midlerne til et pilotprojekt om epx, og bad administrationen om at arbejde videre med konkretisering af et projekt om epx.

Med denne sag præsenteres udvalget for projektet Uddannelse til Fremtiden - Forskud på EPX (bilag 1), som er et samarbejde mellem TEC, SOSU H, Brøndby Gymnasium & HF og UCN 10. klassen (Brøndby).

Anne Katrine Thomsen og Helle Sloth fra TEC vil præsentere projektet for udvalget.

SAGSFREMSTILLING

I februar præsenterede regeringen aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse. Aftalen åbner op for, at det allerede nu vil være muligt at lave lokale pilotprojekter, som skal understøtte oprettelsen af epx. Erhvervsskolerne TEC og SOSU H har sammen med Brøndby Gymnasium og HF og UCN 10. klasse (Brøndby) udviklet et pilotprojekt, som over 2 år vil afprøve forskellige aktiviteter, som taler direkte ind i dannelsen af epx. 

De konkrete aktiviteter i projektet er:

Tvær-institutionelt samarbejde: Greb og arbejdsgange der fremmer/hæmmer et tættere samarbejdet på tværs af kulturer, elev- og medarbejdergrupper ift. udvikling af epx. 

Attraktive ungemiljøer: Udvikle og afprøve tiltag, som fremmer et attraktivt ungemiljø. 

Praksisfaglighed: Virksomme pædagogiske og didaktiske metoder, som fremmer læring hvor teori og praksis er kombineret. 

Videndeling- og kompetenceudvikling af undervisere med henblik på at afdække og afprøve, hvilke konkrete kompetenceudviklingsbehov den brede målgruppe af elever og intenderede praksisfaglige didaktik i epx kalder på.

Målgruppen for projektet er både elever som på nuværende tidspunkt går på eux og i 10. klasse, samt undervisere, administrativt personale og ledere på de deltagende skoler. Det forventes, at min. 600 elever, 40 undervisere og 15 ledere vil indgå i projektet. Projektet kan på sigt skaleres til flere skoler, ligesom erfaringer fra projektet kan bruges som et bidrag ifm. implementeringen af epx på nationalt niveau.

Projektet understøtter udvalget for erhvervsuddannelsers anbefalinger om at sikre gode ungdomsmiljøer og en høj kvalitet på epx'en,  Det understøtter desuden målsætningerne for budgetaftalen om, at puljen på uddannelsesområdet skal understøtte stærke uddannelsestilbud til regionens unge og en bred uddannelsesdækning – så vi også fremadrettet har kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af indstillingen anbefaler udvalget for erhvervsuddannelser overfor udvalget for trafik og regional udvikling at udmønte 3 mio. kr. til projekt Uddannelse til Fremtiden - Forskud på EPX med TEC og SOSU H.

ØKONOMI

Der er afsat 3 mio. kr. i budget 2025 til puljen for uddannelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for erhvervsuddannelser den 22. april 2025. En efterfølgende en udmøntningssag forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 21. maj 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

25030908

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Indsatsbeskrivelse_Uddanlse til fremtiden - Forskud på EPX

4. Orienteringssag: Uddannelseskonference i september

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for erhvervsuddannelser:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for erhvervsuddannelsers beslutning den 22. april 2025:

Taget til efterretning.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dahl Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Udvalget for erhvervsuddannelser skulle have afholdt sidste møde 28. maj 2025 sammen med Fremtidens Kompetenceråd. For at kunne få mulighed for at arrangere en større konference, er mødet rykket til 2. september. Konferencen markerer afslutningen på udvalget for erhvervsuddannelsers arbejde.

SAGSFREMSTILLING

Temaet for konferencen bliver den nye aftale om en professions- og erhvervsrettet uddannelse, epx. Konferencen vil bl.a. belyse hvlken betydning reform får for unge, uddannelsesinstitutioner og uddannelsesmulighederne i Region Hovedstaden og hvordan vil uddannelseslandskabet vil udvikle sig frem mod 2030.

Børne- og undervisningsministeren har takket ja til at holde et oplæg på konferencen. Derudover bliver årets analyse Uddannelse i tal 2025 med et særtema om epx præsenteret og giver afsæt til to paneldebatter om epx. 

Regionsrådsformanden byder velkommen til konferencen, og administrationen foreslår, at formanden for udvalget for erhvervsuddannelser afrunder konferencen.

Deltagerkredsen bliver medlemmer af Fremtidens Kompetenceråd, udvalget for erhvervsuddannelser, embedsmandsudvalget for trafik og regional udvikling, udvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse (i regi af KKR Hovedstaden) samt rektorer og direktører fra alle regionens ungdomsuddannelsesinstitutioner.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om uddannelseskonferencen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for erhvervsuddannelser den 22. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

25030909

5. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

6. Underskriftsark