Bilag 1: CHI årsberetning 2022-2023Godkendt.
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Udvalget drøftede status på Copenhagen Health Innovations aktiviteter samt de to fremlagte oplæg. I den forbindelse besluttede udvalget at anmode administrationen om at udarbejde et udkast til et budgetinitiativ, som skal indgå i den politiske budgetproces med henblik på en varig bevilling.
Copenhagen Health Innovation (CHI) er Region Hovedstadens tværgående indsats for innovative uddannelsessamarbejder. I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2022 fik CHI tildelt 3,3 millioner om året fra 2023-2025 til forankring og skalering af aktiviteterne. I denne sag præsenteres status på dette arbejde, så udvalget får mulighed for at drøfte input til det videre arbejde og mulighederne for fortsat finansiering af CHI’s aktiviteter.
Forud for drøftelsen i udvalget vil der være oplæg ved Nina Brocks og Nina Riis, chefkonsulenter fra Center for HR og Uddannelse og Alex Kjøller, implementeringschef fra Bornholms Hospital. Derudover deltager enhedschef for Uddannelse Charlotte Hess under behandling af punktet.
CHI understøtter regionens evne til at skabe innovative løsninger ved at bygge bro mellem praksis og uddannelse. Gennem samarbejder med førende uddannelses- og vidensinstitutioner skaber og understøtter CHI mødet mellem klinikere og primært ikke-sundhedsfaglige studerende, så de kan samarbejde om at udvikle løsninger til fremtidens sundhedssektor. CHI fokuserer på tre strategiske indsatsområder. Herunder opsummeres status på udvalgte indsatser for hvert af indsatsområderne.
Kompetence- og kapacitetsopbygning
I arbejdet med at udvikle og uddanne til en stærk innovationskultur i Region Hovedstaden har CHI udviklet flere aktiviteter mhp. at sikre skalering og forankring:
Partnerskaber og netværk
For at styrke og udvikle samarbejdet mellem sundhedssektor og uddannelser arbejder CHI med følgende aktiviteter:
Innovations- og uddannelsessamarbejder
Værdimåling og evaluering
CHI evaluerer værdien af samarbejderne på tværs af de tre indsatsområder via spørgeskemaundersøgelser og interviews.
Mulighed for skalering i forbindelse med etablering af en samlet Region Østdanmark
CHI's aktiviteter er i vid udstrækning skalerbare, og kan udvides til at dække en ny Region Østdanmark.
CHI’s nuværende bevilling løber fra 2023-2025. Fra 2026 er der således behov for en ny finansiering, hvis CHI’s aktiviteter skal opretholdes
Hvis der ikke findes ny finansiering til CHI’s aktiviteter, vil de nuværende innovations- og uddannelsessamarbejder i regi af CHI ophøre.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Charlotte Hess
24078279
Bilag 1: CHI årsberetning 2022-2023
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Udvalget tog sagen til efterretning og udtrykte deres opbakning til projektet. Udvalget bad administrationen om at sikre, at projektets gode resultater præsenteres for regionsrådet på et kommende møde.
Regionsrådet afsatte på budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til en indsats, som skal styrke rekrutteringen til velfærdsuddannelser i Region Hovedstaden. Midlerne blev udmøntet til projektet Faglig bro med Københavns Professionshøjskole og fire gymnasier i Region Hovedstaden.
Projektet blev afsluttet i august 2024, og udvalget får med denne sag en orientering om projektet.
Sagen indledes med et kort oplæg af direktør i Center for Regional Udvikling David Meinke.
Velfærdstilbudene i Region Hovedstaden mangler uddannet personale. Det gælder både på hospitalerne, men også i skoler og dagtilbud. Samtidigt har søgningen til de fire store velfærdsuddannelser på professionsniveau; sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver, de seneste år været faldende. For at imødekomme behovet for arbejdskraft afsatte regionsrådet i budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til arbejdet med at øge rekrutteringen fra ungdomsuddannelserne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Midlerne blev udmøntet til projekt Faglig bro, som var et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole (KP) og fire gymnasier i Region Hovedstaden; Frederiksberg gymnasium (ansøger), Gefion gymnasium, NEXT Sukkertoppen gymnasium og NEXT Vestskoven gymnasium.
Formål og evaluering
Formålet med projektet var at arbejde med rekruttering fra gymnasier til professionsuddannelser. Det skulle ske dels gennem konkrete faglige forløb, som giver gymnasieeleverne kendskab til uddannelser og professioner indenfor professionsuddannelserne, samt ved at opbygge viden hos gymnasielærerne om professionsuddannelserne, så de lettere kan vejlede eleverne til uddannelserne.
Der er i projektet udviklet syv faglige forløb. De fleste forløb kan suppleres af besøg på KP. Alle undervisningsforløb er lagt offentligt tilgængeligt på KP’s hjemmeside, og kan frit benyttes af alle gymnasier i regionen.
Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt og evalueret projektet med henblik på elevernes og lærernes udbytte, herunder om de har fået øget viden og kendskab til udvalgte professionsuddannelser, bl.a. kendskab til faglighed og profession.
Evalueringen af projektet er meget positiv, og konkluderer, at projektet overordnet set er kommet i mål med de ambitioner, der er sat for det. Det fremgår blandt andet af evalueringen, at de faglige forløb, som er udviklet i projektet, bidrager til at øge de unges kendskab til professionsuddannelserne og mulighed for at kunne forfølge faglige interesser indenfor disse uddannelser. Samtidigt udvider gymnasielærerne deres forståelse af professionerne og af, hvordan deres egen undervisning og fag relaterer sig til professionsuddannelserne. De deltagende undervisere er også blevet bevidste om, hvordan de implicit eller eksplicit ofte vejleder til universitetet gennem deres undervisning.
Evalueringen af projektet fremhæver også, at der er stort potentiale for at udbrede de færdige forløb til flere gymnasier, i det forløbene på den ene side er nemme at gå til, og på den anden side giver plads til lokal tilpasning. Der er udviklet forskelligt informationsmateriale målrettet gymnasielærere om projektet, ligesom projektgruppen har udgivet forskellige artikler om projektet for at udbrede kendskabet til det.
Projektet blev afsluttet ved en afslutningskonference i august 2024, målrettet undervisere på gymnasierne i regionen, hvor godt og vel 100 deltog. Af den efterfølgende evaluering af konferencen svarede alle lærerne, at de havde fået lyst til at benytte et eller flere af de faglige forløb i deres undervisning.
Projektkredsen undersøger mulighederne for at søge midler til at fortsætte og udvide projektet yderligere.
Godkendes indstillingen, tages orienteringen om rekruttering fra gymnasier til velfærdsuddannelser og projektet Faglig bro til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2024.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
22016202
Administrationen indstiller til udvalget for fastholdelse og rekruttering:
Udvalget drøftede regeringens udspil til de to reformer og anmodede administrationen om at formidle udvalgets input til de rette aktører.
Som en del af regeringens reformprogram ”Forberedt på Fremtiden” ønsker regeringen at sætte en ny retning for hele uddannelsessystemet. Regeringen har gennemført en reform af universitetsuddannelserne og præsenterede den 8. oktober 2024 to reformudspil af henholdsvis ungdomsuddannelserne og professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Der forhandles på nuværende tidspunkt politisk om begge reformudspil, og der er ikke nogen klar tidshorisont for, hvornår de endelige reformaftaler vil blive meldt ud.
Denne sag skitserer kort hovedelementerne i de seneste reformudspil med henblik på en drøftelse af, hvilke perspektiver udvalget vurderer, at administrationen skal være opmærksom på fremadrettet.
Direktør for Center for Regional Udvikling David Meinke og enhedschef for Uddannelse i Center for HR- og Uddannelse Charlotte Hess vil være til stede under behandling af punktet, så udvalget har mulighed for at stille spørgsmål.
Reform af ungdomsuddannelserne
Med reformen ønsker regeringen at gøre op med den skævvridning på ungdomsuddannelsesområdet, der hen over de seneste mange år har betydet, at stadig flere vælger gymnasiet, og færre vælger erhvervsuddannelserne. I Region Hovedstaden har overgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i mange år ligget på omkring 14 procent, hvorimod overgangen til de gymnasiale uddannelser har ligget på omkring 80 procent. Årsagerne til de unges valg er, ifølge reformkommissionen, som kom med forslag til bedre uddannelser for alle, blandt andet ønsket om at kunne udskyde valget af uddannelse og profession, og at kunne tilvælge de gode ungdomsmiljøer.
Reformens grundtanke er derfor, at langt flere unge har mulighed for at gå i gymnasiet, og der er uddannelser med spændende ungdomsmiljøer tæt på, uanset hvor man bor i Danmark. Hovedelementerne i reformudspillet er:
Se bilag 1 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer. Oversigten blev udsendt til regionsrådets medlemmer den 14. oktober 2024.
Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne
Reformen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne skal få flere til at vælge en professions- eller erhvervsrettet videregående uddannelse, og har fokus på højere kvalitet, friere rammer, nye fleksible uddannelsesveje og livslang læring.
Hovedelementerne i reformudspillet er:
Øvrige elementer i reformudspillet, der har været en del opmærksomhed om, er:
Se bilag 2 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer. Oversigten blev udsendt til regionsrådets medlemmer den 14. oktober 2024.
Den regionale rolle
På ungdomsuddannelsesområdet er regionens rolle i dag at fastlægge kapaciteten på gymnasierne, og at fordele elever til de gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med elevernes egne ønsker, og indenfor en rimelig geografisk afstand. Desuden har Region Hovedstaden etableret gode samarbejder med regionens uddannelsesinstitutioner, og medfinansieret en lang række indsatser, der understøtter arbejdet med at sikre stærke og attraktive uddannelsestilbud. Denne rolle fastholdes i reformudspillet, men konkret ift. den nye epx er regionens opgaver endnu ikke afklaret. Det er dog nævnt, at der skal udvikles en konkret elevfordelingsmodel, som tilpasser elevsammensætningen i de få områder, der oplever faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Elevfordelingsopgaven i forhold til andre gymnasiale uddannelser er i dag regionernes ansvar. Det er samtidigt nævnt, at regionerne skal have en rolle ifm. placering af den nye uddannelse.
Derudover har regionen interesse i ungdomsuddannelserne fra et arbejdsgiverperspektiv, idet ungdomsuddannelserne er fødekæde for regionens kommende medarbejdere. Fx vil den kommende epx blive primær fødekæde for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
På professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelsesområdet er regionens rolle overvejende som medudvikler af alle de nye uddannelser, og som meduddanner og kommende arbejdsgiver, da en stor del af de sundhedsfaglige professionsuddannelser foregår i praktik på regionens hospitaler.
Region Hovedstadens perspektiver på de to reformer
Ungdomsuddannelsesområdet
Administrationens vurdering er, at oprettelsen af en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse er positiv, også set i relation til Region Hovedstadens strategiske mål i den regionale udviklingsstrategi om at sikre flere faglærte, og kompetencer til regionens velfærdstilbud.
Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne har udarbejdet fem anbefalinger, som tager udgangspunkt i reformudspillet (se bilag 3). Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelse med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til, hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen. Med anbefalingerne peger udvalget blandt andet på, at placeringen, og kvaliteten af uddannelsen er afgørende, hvis den skal blive et attraktivt valg for regionens unge, og at der fortsat skal være fokus på den gruppe af unge, som ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, samt på den voksne målgruppe. Fremtidens Kompetenceråd bakker op om udvalgets anbefalinger. Anbefalingerne behandles i regionsrådet på deres møde i februar 2025.
Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelsesområdet
Reformudspillet afspejler i brede træk regionernes fælles ambitioner for sundhedsuddannelserne, som blandt andet er formuleret i Danske Regioners publikation 16 veje til bedre sundhedsuddannelser. Det gælder blandt andet visionen om at skabe et mere fleksibelt og praksisorienteret uddannelsessystem; vigtigheden af at skabe flere veje ind i uddannelserne, og forbedre meritmulighederne; og vigtigheden af et styrket samarbejde mellem skole og praktik, og et stærkt samspil mellem undervisningen og arbejdslivet efter endt uddannelse.
Udspillet adresserer derimod ikke, hvordan der sikres økonomi til praktikkerne, der er en væsentlig del af professionsuddannelserne. Der er i udspillet heller ikke konkrete tiltag, der styrker aftagernes indflydelse på området. Et andet element, der ikke beskrives i detaljer, er den fri efteruddannelse, som er en del af de nye muligheder for efter og videreuddannelse. Det er ikke beskrevet, hvad fri efteruddannelse konkret betyder, og hvilken betydning det har fra et arbejdsgiverperspektiv. Disse er nogle af de opmærksomhedspunkter, administrationen har som praktiksted og meduddanner.
Sammenhæng med øvrige reformer
Begge udspil skal ses i sammenhæng med de øvrige reformudspil på uddannelsesområdet, blandt andet reformen af universitetsuddannelserne og aftalen om flere faglærte til sundhedsvæsenet. Senere forventes udspil om erhvervsuddannelserne.
Der vil for en kommende samlet Region Østdanmark også være en central kobling til sundhedsstrukturreformen, da de forskellige reformer skal implementeres sideløbende. På professionsuddannelsesområdet vil det for Region Østdanmark blandt andet betyde samarbejde med to forskellige professionshøjskoler, som aktuelt arbejder med forskellige studieordninger på de forskellige professionsbacheloruddannelser.
Godkendes indstillingen, tages orienteringen om udspil til reform af henholdsvis ungdomsuddannelserne og professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne til efterretning, og perspektiverne i reformen drøftes i udvalget.
Reformen af ungdomsuddannelserne vurderes ikke umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for regionen.
Reformen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne indebærer en årlig prioritering fra regeringens side på 2,1 mia. kr. til at skabe bedre og mere praksisnære uddannelser. Finansieringen hentes blandt andet fra forkortelsen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Der henvises til regeringens fakta ark om økonomi (se link i bilag 2). Den prioriterede økonomi vil dog ikke umiddelbart komme regionerne til gode, men er i udgangspunktet alene tiltænkt uddannelsesinstitutionerne.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / David Meinke / Charlotte Hess
24078276
Bilag 1: Orientering om regeringens udspil til uddannelsesreform - ungdomsuddannelserne
Administrationen indstiller til udvalget for fastholdelse og rekruttering:
Taget til efterretning.
Som led i indfrielsen af uddannelsesstrategien, der blev vedtaget i regionsrådet den 20. juni 2023, har Center for HR og Uddannelse igangsat den uddannelsesstrategiske indsats OplæringsKlar. Det er en indsats på erhvervsuddannelsesområdet, som har fokus på de lærlinge og elever, som er ansat i regionen. Det er fx kontorelever, ernæringsassistenter og elektrikerlærlinge.
Enhedschef for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse Charlotte Hess deltager under behandling af punktet.
Uddannelsesstrategisk prioritering
Som et stort offentligt uddannelsessted og som arbejdsgiver og meduddanner, har Region Hovedstaden en særlig forpligtelse til sikre tilstrækkelig faglig arbejdskraft i regionen. Region Hovedstaden har aktuelt 304 lærlinge og elever ansat på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Et antal, der har ligget stabilt de seneste tre år. Regionen indgår årligt ca. 250 nye uddannelsesaftaler med lærlinge og elever.
OplæringsKlar skal være med til at sikre, at uddannelse af elever og lærlinge bliver prioriteret og integreret i hverdagen på regionens arbejdspladser. Attraktive oplæringssteder skal desuden bruges aktivt til at tiltrække og tilknytte kvalificeret faglært personale. Indsatsen understøtter således uddannelsesstrategiens målsætning om at være ’det bedste sted at tage sin grunduddannelse’.
En anden målsætning i strategien er, at uddannelsesopgaven skal være ’en fælles prioritet i det daglige arbejde’. For at opnå den ambition vil indsatsen arbejde med at skabe gode rammer for elever og lærlinge på oplæringsstederne og understøtte, at medarbejdere har kompetencer og viden om den gode oplæring.
Derudover undersøges grundlaget for at etablere ’flere elev- og lærlingeansættelser’, hvilket er beskrevet som en prioriteret indsats i uddannelsesstrategien.
OplæringsKlar bidrager desuden til OK24-initiativet ”Sammen om udvikling af regionale arbejdspladser” i regi af Danske Regioner, hvor administrationen under temaet ”Arbejdsfællesskaber, uddannelse og kompetencer” har valgt blandt andet at have et særligt fokus på lærlinge og elever.
Overordnede mål med OplæringsKlar
Delindsatser med henblik på at opfylde målene:
Overordnet tidsplan
Udvikling og implementering af indsatsen løber efter planen fra medio 2024 til ultimo 2025.
Afgrænsning
Social- og sundhedsassistentelever er ikke ansat i regionerne. De er ansat i kommunerne – og er i oplæringspraktik i regionerne. De er derfor ikke omfattet OplæringsKlar. Kvaliteten af oplæringen for social- og sundhedsassistentelever sikres blandt andet via et tæt samarbejde med SOSU-skolen og gennem systematiske evalueringer af deres forløb.
Godkendes indstillingen, tages orienteringen om OplæringsKlar til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.
Kristine Vestergård Nielsen/Dorte Helving Rasmussen
24075655
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Udvalget drøftede opsamlingen på konferencen, herunder de otte råd til et godt arbejdsliv. I forlængelse af drøftelsen blev behovet for konkrete og målrettede tiltag, der understøtter medarbejdernes forskellige livsfaser, fremhævet. Udvalget ønsker at blive ajourført, når opsamlingen har været drøftet i Regionens Medarbejderudvalg (RMU).
Den 19. september 2023 afholdte Region Hovedstaden et ungetopmøde for få viden om de unges forventninger og ideer til arbejdslivet og styrke rekrutteringsindsatsen, så flere vælger regionen som arbejdsplads. Der kom mange gode erfaringer og viden ud af ungetopmødet, som regionen arbejder med at integrere på arbejdspladserne.
I forlængelse af de gode erfaringer fra ungetopmødet blev det besluttet at afholde et tilsvarende arrangement for den mere erfarne gruppe af medarbejdere. Intentionen var at få viden om, hvordan vi i regionen kan gøre det mere attraktivt for seniorer at forblive i arbejde frem til, men også efter pensionsalderen.
Rammen for konferencen
Konferencen blev afholdt den 28. oktober 2024 på Nationalmuseet. På dagen deltog 75 seniormedarbejdere fra regionens hospitaler, med en bred faglig repræsentation af både sygeplejersker, læger, bioanalytikere, portører, social- og sundhedsassistenter, laboranter, lægesekretærer, jordemødre, radiografer, og fysioterapeuter. Deltagerne brugte dagen på at dele deres ønsker til et livslangt arbejdsliv og komme med inspiration og gode råd til, hvordan Region Hovedstaden kan være en attraktiv arbejdsplads hele livet. Senere på dagen var regionens ledere og politikere inviteret for at høre de bedste råd fra medarbejdere og eksperter. Konferencen blev afrundet med en modereret paneldialog mellem medarbejdere, ledere og politikere.
Otte råd fra konferencedeltagerne
På konferencen bidrog de erfarne medarbejdere ærligt og modigt til forståelsen af, hvad der er på spil for dem i forhold til at sikre attraktive seniorarbejdsliv. Af Bilag 1: Opsamling fra konferencen: Attraktivt seniorarbejdsliv – ønsker til en livslang karriere, fremgår opsamling af materiale fra konferencen herunder grafisk referat fra dagen, udvalgte udsagn fra paneldialogen og endelig ’deltagernes otte råd til et attraktivt seniorarbejdsliv’ udarbejdet på baggrund af materiale fra den samlede konference.
Deltagernes otte råd til et attraktivt seniorarbejdsliv:
Fleksibilitet er en nøglefaktor for seniorer. Det kan handle om reduceret arbejdstid, muligheden for at vælge selvvalgte opgaver eller at kunne arbejde tættere på hjemmet.
Anerkendelse af seniorernes bidrag skaber arbejdsglæde. Dette kan være i form af synlig ledelsesopbakning eller en simpel gestus som at hilse godmorgen. En god omgangstone og et rummeligt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig respekteret, er også afgørende.
Ledelsens interesse og opbakning er afgørende for et attraktivt seniorarbejdsliv. Mellemledere skal være klædt på til at forstå seniorernes behov og have redskaber til at planlægge arbejdet fleksibelt. Derudover skal lederne kommunikere åbent og ærligt om de rammer, der er til rådighed for eksempel gennem dialog om seniorarbejdsliv.
Det er vigtigt, at kravene til seniorerne matcher deres ressourcer. Ældre medarbejdere kan opleves som mindre produktive, men de bidrager med erfaring, stabilitet og perspektiv, der er uvurderlige for arbejdspladsen. At finde den rette balance er en fælles opgave.
Senioraftaler bør tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov og livsfase. One-size-fits-all løsninger virker sjældent. Seniorsamtaler, der giver plads til dialog om ønsker og behov, kan være et værdifuldt værktøj.
Økonomiske tillæg eller muligheden for at gå ned i tid uden at miste væsentlig indkomst kan være med til at fastholde seniorer på arbejdspladsen. Det er også værd at overveje skattelettelser, delpension eller særlige overenskomster for seniorer. Mange seniorer efterspørger også kortere arbejdsdage uden lønnedgang eller mulighed for at arbejde færre dage om ugen.
Mange seniorer ønsker at bidrage til arbejdspladsen på nye måder, eksempelvis som mentorer for yngre medarbejdere. At skabe rammer for vidensdeling på tværs af generationer styrker både fællesskabet og organisationens samlede kompetencer.
Arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed giver seniorer modet til at udtrykke deres behov og ønsker. Når medarbejdere føler sig hørt og inkluderet, øges deres trivsel og lyst til at bidrage aktivt.
Videre skridt
På konferencen fremkom mange forslag til, hvordan regionens arbejdspladser kan gøres mere attraktive for de erfarne medarbejdere.
Nogle af dem ligger udenfor rammen af, hvad vi som arbejdsplads kan ændre, og handler fx om ændrede overenskomster eller ændret skattelovgivning. Andre forslag er nemmere, og kan umiddelbart realiseres.
En af de helt lavt hængende frugter som blev synlige på konferencen, og som alle arbejdspladser i regionen umiddelbart kan arbejde videre med, er afholdelsen af seniordialoger. Effekten af seniordialogen blev understøttet af Mona Larsen, der er faglig leder af VIVEs Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Hun deltog på konferencen med oplæg om seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet. Mona Larsen fremhævede, at mange ledere ikke får gjort deres seniormedarbejdere opmærksom på, at de gerne vil have at medarbejderen bliver på arbejdspladsen – også efter pensionsalderen. Mona Larsens oplæg fra konferencen er vedhæftet i bilag 2.
Regionen har et gennemarbejdet materiale til brug for afholdelse af seniordialoger, som den enkelte leder og medarbejder kan tage udgangspunkt i for at skabe en god dialog om seniorarbejdslivet. Materialet ligger på regionens intranet og indeholder både guide til seniordialogen for medarbejdere og ledere samt øvrig inspiration til seniordialogen.
Et væsentligt bidrag fra medarbejderne på konferencen omkring forskellige muligheder for seniorordninger eller aftaler var, at one-size doesn’t fit all men, at vi i seniordialogerne skal sætte den enkelte i centrum. En pointe, der flugter rigtig godt med det igangværende arbejde med medmenneskelig ledelse og de pejlemærker for ledelse, som er blevet vedtaget som del af ’Det handler om arbejdsliv’.
Opsamlingen på konferencen vil blive drøftet på Regionens øverste MED-udvalg (RMU) på møde i januar 2025. Derudover er opsamlingen drøftet på regionens Strategisk Forum for Uddannelse og HR i december 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter udvalget konferencen og de otte råd fra konferencedeltagerne.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Bang Termansen
24077879
Bilag 1: Opsamling fra konferencen - Attraktivt seniorarbejdsliv
Bilag 2: Mona Larsen oplæg ved konferencen Attraktivt seniorarbejdsliv
Punkter til eventuelt.