Godkendt.
Annie Hagel (Ø) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning.
Annie Hagel (Ø) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har udarbejdet program for et temamøde om arbejdet på CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation) ved Rigshospitalet. På temamødet præsenteres udvalget for en række oplæg om simulation, og om uddannelse. Mødet indledes med et kort oplæg om CAMES Rigshospitalet, og hvordan det adskiller sig fra CAMES på Herlev Hospital.
I Region Hovedstadens uddannelsesstrategi "Det Bedste Sted at Lære", er en af de prioriterede indsatser målrettet brug af simulation.
Simulation er ikke kun en nutidig, men også en af fremtidens læringsformer. Simulation er mange forskellige ting og indgår helt naturligt i Region Hovedstadens uddannelsesstrategi, Det bedste sted at lære. Simulation bruges som en del af den systematiske kompetenceudvikling i hele arbejdslivet. Simulation er en meget vigtig aktør i fremtidens læringsformer. CAMES bidrager til at sikre evidens for forskellige læringsformer.
Udvalget får en en præsentation af, hvordan der på CAMES arbejdes med kompetenceudvikling af det kliniske personale for at forebygge omsorgstræthed. Omsorgstræthed og mental belastning kan føre til dårlig trivsel, højere sygefravær og i værste fald udgøre en risiko for patientsikkerheden. Derfor arbejder CAMES, som en af mange indsatser, blandt andet med et spil fra Serious Games, som bruges til at italesætte følsomme emner blandt medarbejderne. Spillet bruges blandt andet i forbindelse med det koncept vedrørende, mental sundhed for sundhedsprofessionelle, som udvalget blev præsenteret for i november 2024 (bilag 1).
Udvalget får senere mulighed for at prøve spillet.
Udvalget får en kort introduktion til CAMES’ arbejde med specialuddannelser for læger og sygeplejersker og får herefter et oplæg om en særlig specialuddannelse for sygeplejersker, der skal yde kirurgisk assistance ved minimal invasiv kirurgi. Sygeplejersken vil give udvalget et indblik i de potentialer og muligheder, der kan opnås ved at udbyde denne uddannelse på CAMES i Region Hovedstaden.
Temamødet afsluttes med en rundvisning, hvor der er mulighed for at se nogle af træningsfaciliteterne.
Godkendes indstillingen, tages indholdet fra temamødet til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 17. marts 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Lars Juhl Petersen
24076236
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning.
Annie Hagel (Ø) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 4. marts 2025, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen for drøftelserne i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over eventuelle puljer inden for udvalgets områder, hvor finansieringen udløber (bilag 2).
Forud for budgetforhandlingerne i september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Skabelonen udvalget skal benytte er vedhæftet som bilag 1. Udvalgene må maksimalt indstille fem forslag til budgetinitiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem forslag, og kan således indstilles herudover. Udvalget har derudover mulighed for at fremsætte tekststykker, som ikke har budgetmæssige konsekvenser.
Processen i lyset af Sundhedsreformen og fusion til Region Østdanmark
Administrationen opfordrer til, at det i forbindelse med drøftelsen af forslag til budgetinitiativer overvejes, om et initiativ vedrører et område, der evt. bortfalder i regionen som eksempelvis på området for Regional Udvikling, hvor opgaver og økonomi pt. er uafklarede for 2026. Allerede nu pågår der en tværgående koordinering på det administrative niveau mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland i forhold til Sundhedsreform og den forestående fusion, ligesom der også har været første fælles møder mellem regionsrådsformændene.
Budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Overordnet tidsplan for fastholdelses- og rekrutteringsudvalget
På mødet den 17. marts kan udvalget drøfte de overordnede tanker og forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at indstille til budgetdrøftelserne i august.
Udvalgets medlemmer har mulighed for, frem til 28. april 2025, at fremsende forslag til budgetinitiativer, der skal indgå i udvalgets første drøftelse den 19. maj. Forslag skal sendes til udvalgssekretær Michael Hjarsø til e-mail michael.hjarsoe@regionh.dk. Forslag skal indskrives i skabelonen, som fremgår af bilag 1.
Den 19. maj 2025 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Her kan der prioriteres op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at administrationen ser nærmere på.
I tiden frem mod 2. drøftelse på mødet d. 22. juni vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af initiativerne. Administrationen vil blandt andet vurdere initiativets økonomiske konsekvenser, samt beskrive hvis initiativet bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 pct. CO2-reduktion i 2030.
På møde d. 22. juni skal udvalget drøfte og vælge maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer (og eventuelle besparende initiativer), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter
sommerferien. Udvalget skal senest 26. juni 2025 have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesinitiativer.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2026-29 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2025.
Ophør af finansiering (skrænter) på udvalgets område
Udvalget har ved de seneste to udvalgsmøder anmodet administrationen om at udarbejde udkast til budgetinitiativer, der skal indgå i den politiske budgetproces. Det omhandler en fremtidig finansiering af Copenhagen Health Innovation (CHI) samt finansiering af En styrket trivselsindsats, der indtil udgangen af 2025 har været finansieret via puljen til fastholdelse og rekruttering.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 17. marts 2025. Udvalget har første drøftelse af budgetinitiativer den 19. maj 2025 og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 22. juni 2024. Udvalgets forslag til budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2026 efter sommerferien.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Jon Rantzau Harne
25019255
Bilag 1: Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af budgetinitiativer til budget 2026-2029
Bilag 2: Bilag 2 - Ophør af finansiering 2026
Punkter til eventuelt.
Annie Hagel (Ø) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.