Sundhedsudvalget - mødesager

Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsordenen
2. Temadrøftelse: Planlægning af akut og elektiv operationskapacitet på akuthospitalerne
3. Temadrøftelse: Kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud
4. Temadrøftelse: Kvaliteten af behandlingen for patienter med tarmslyng eller hul på et organ
5. Beslutning - Udvidelse af sundhedsudvalgsmødet den 18. marts 2025
6. Drøftelse: Indsatser til at styrke fremtidens akutområde
7. Aktuelle orienteringer
8. Orientering: Status på indsatserne i Region Hovedstadens Fødeplan
9. Orientering: Vagtdækning på det gynækologiske og obstetriske område
10. Orientering: Tilrettelæggelse af sæsonvaccination 2025
11. Orientering: Igangsættelse af arbejde med etableringen af Center for Elektiv Ortopædkirurgi i Region Hovedstaden
12. Orientering: Svartider på Akuttelefonen 1813 i julen 2024
13. Orientering: Status på skimmelsvamp på Rigshospitalet
14. Eventuelt
15. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch:
• Finn Rudaizky:
• Jacob Rosenberg:
• Karin Friis Bach:
• Leila Lindén: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen:
• Stine Roldgaard:

1. Godkendelse af dagsordenen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

• at godkende dagsorden

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Godkendt.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen

JOURNALNUMMER

24077328

2. Temadrøftelse: Planlægning af akut og elektiv operationskapacitet på akuthospitalerne

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at drøfte mulige indsatser for optimal udnyttelse af lejekapaciteten med udgangspunkt i status på akuthospitalernes planlægning af operationskapaciteten.
2. at tage status på udmøntning af 15 mio. kr. årligt fra budget 2023 til et løft af regionens operationskapacitet for både akutte og planlagte patienter til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3)

1. Drøftet.
2. Taget til efterretning.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 26. august 2024, at udvalget primo 2025 skulle forelægges en status på den akutte og elektive operationskapacitet på regionens fire akuthospitaler med henblik på en drøftelse i udvalget af indsatser for optimal udnyttelse af lejekapaciteten, herunder udfordringer ved prioritering af akut operationskapacitet.

Formålet med sagen er at give et overblik over akuthospitalernes overordnede akutte operationskapacitet, samt hvorledes operationskapaciteten kan optimeres med henblik på en drøftelse i sundhedsudvalget af hvilke tiltag, der kan reducere ventetiden til akutte operationer. Der redegøres i sagen yderligere for udmøntning af 15 mio. kr. i varige midler i budget 2023 til et løft af regionens operationskapacitet for både akutte og planlagte patienter.

Sagen er den første af tre sager til temadrøftelsen. De to øvrige sager til temadrøftelsen har fokus på forholdene for henholdsvis patienter med hoftenært lårbensbrud og patienter med tarmslyng/hul på organ.

Sundhedsudvalgets drøftelser indledes med et oplæg fra Rene Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, om arbejdet med planlægning af operationskapaciteten samt konkrete indsatser til kvalitetsforbedring for de ovenfor nævnte patientgrupper. 

SAGSFREMSTILLING

Regionens fire akuthospitaler, henholdsvis Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital, varetager alle både akut og elektiv kirurgi. Foruden de fire akuthospitaler består hospitalsstrukturen af Rigshospitalet som regionens og landets højest specialiserede hospital samt Bornholms Hospital, der indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold.
 

Samlet operationskapacitet beskrevet ved antal operationer 2014-2023

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af både akutte og planlagte operationer i Region Hovedstaden er stigende (bilag 1). Over de seneste 10 år er det samlede antal akutte operationer i Region Hovedstaden steget med 10%, mens det samlede antal planlagte operationer er steget med 55%. Dette indikerer, at operationskapaciteten må være forøget gennem de seneste 10 år, men det kan også være en effekt af, at udnyttelsesgraden af fysiske operationslejer er forbedret. Andelen af akutte operationer ud af det samlede antal operationer i perioden har været faldende fra cirka 26% og udgjorde i 2023 cirka 20% i Region Hovedstaden.

Tallene skal læses med forbehold, da opgørelsen ikke tager højde for, om operationerne er store eller små samt operationer på privathospitaler, ligesom Rigshospitalet indgår i opgørelsen. Trods dette vurderer administrationen, at det med rimelig sikkerhed kan antages, at elektive operationer beslaglægger en stigende andel af den samlede operationskapacitet.
 

Korlægning af akuthospitalernes aktuelle operationskapacitet

I december 2024 havde de fire akuthospitaler samlet set cirka 97 operationslejer på de centrale operationsgange (primært fuld bedøvelse) samt cirka 25 lejer til dagkirurgi mm. (primært lokal bedøvelse), jf. tabel 1 nedenfor. Af operationslejerne på de centrale operationsgange udgjorde 47 lejer akutlejer i dagtid. Der eksisterer ikke en samlet opgørelse af, hvordan antallet af operationsstuer (fysiske operationskapacitet) er udviklet over tid.

Når akuthospitalerne opgør operationskapaciteten, er der tale om bemandede operationslejer, dvs. planlagt med for eksempel operationssygeplejerske, kirurg og anæstesipersonale. I bilag 1 er akutkapaciteten beskrevet yderligere, blandt andet specialernes adgang til lejer. Opgørelsen viser, at Herlev og Gentofte Hospital er det akuthospital, som har det største antal lejer, mens de øvrige tre akuthospitaler har cirka den halve kapacitet til rådighed.

Tabel 1: Operationslejer ved de 4 akuthospitaler opgjort december 2024 (hverdage)

Se bilag 1 for detaljeret redegørelse oplyst af hospitalernes planlægningsafdelinger.

Ifølge akuthospitalerne mangler der akut operationskapacitet inden for blandt andet mave-tarmkirurgien og ortopædkirurgien. Tre af hospitalerne vurderer, at de hver især har behov for at udvide med 1-3 ekstra akutlejer om ugen inden for ortopædkirurgien for at kunne overholde kravene i kvalitetsmålene. For det mave-tarmkirurgiske område vurderer tre af hospitalerne ligeledes, at der er behov for at udvide med 1-3 ekstra akutlejer om ugen.

Hospitalerne har skønnet, at det vil koste cirka 30.000 - 40.000 kr. at udvide med ét akutleje om ugen. Beløbet dækker bemanding i dagtid samt øvrig drift, herunder operationsudstyr og rengøring. Beløbene dækker ikke udgifter til implantater og øvrige afledte funktioner såsom indlæggelse på sengeafsnit, øget ambulatorie og genoptræning. Eventuelle udgifter til fysisk udvidelse, såfremt det er nødvendigt, er heller ikke medregnet.
 

Planlægning af akut operationskapacitet

Akuthospitalerne planlægger operationslejer for en længere periode, for eksempel et år med kvartalsvis opdatering. Operationskapaciteten fordeles først mellem de skærende specialer og bagefter planlægges den akutte operationskapacitet inden for hvert speciale. Man forsøger at adskille akut og elektiv operationskapacitet for at undgå, at akutte operationer forstyrrer den planlagte aktivitet.

For akutte patienter arbejdes der med forskellige grader af akut, som afhænger af patienttypen. Eksempelvis skal operationer af hoftenære lårbensbrud ske inden for 24 timer, og derfor står der ikke tomme operationslejer klar og venter i døgndrift, hvilket er tilfældet ved akut kejsersnit, som skal ske inden for meget kort tid. Hospitalerne udnytter den akutte kapacitet, de har afsat i planlægningen, og specialerne foretager løbende prioritering af operationers rækkefølge på baggrund af vurdering af akut behov både vurderet i forhold til operationstyper og i forhold til den konkrete patient. Se eksempel på akutte hastegrader beskrevet af Nordsjællands Hospital i bilag 2.

Generelt er operationsstuen og lejet indrettet med udstyr mv., der passer til specialet, hvorfor et ledigt leje ikke altid vil kunne udnyttes til alle typer af operationer. Dette kan derfor være en begrænsende faktor for fleksibilitet i forhold til akutte indgreb.
 

Personalets organisering på akuthospitalerne samt bemandingssituation

Overordnet vurderer hospitalernes planlægningsafdelinger, at mangel på operationspersonale fortsat er den primære faktor, der presser operationskapaciteten. Udfordringen forstærkes af, at det tager mellem 6-12 måneder at oplære nyt operationspersonale.

Akuthospitalerne organiserer operationspersonalet på forskellig vis. På Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital er de centrale operationsgange ledet af den anæstesiologiske afdeling, og operationssygeplejerskerne er med enkelte undtagelser ansat i den anæstesiologiske afdeling. På Amager og Hvidovre Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er operationssygeplejerskerne ansat på afdelingen for det enkelte kirurgiske speciale, mens anæstesiologisk afdeling har ansvaret for anæstesi og opvågning.

Organisering af operationssygeplejerskerne under anæstesiologi giver mulighed for i højere grad at anvende personaleressourcerne på tværs af de kirurgiske specialer. Dette giver en fleksibilitet i gruppen af sygeplejersker, hvor der er mulighed for, at de kan gå på tværs mellem for eksempel operationsgang og sengeafsnit. Omvendt ved ansættelse af operationssygeplejersker i de kirurgiske afdelinger peger nogle af hospitalerne på, at muligheden for specialisering ses som en styrke ved rekruttering og fastholdelse af personale.
 

Indsatser for optimal udnyttelse af lejekapacitet

Hospitalernes planlægningsafdelinger har fokus på konkrete indsatser på tværs af de kirurgiske specialer, der kan optimere afvikling af planlagte operationer, hvilket kan frigøre operationskapacitet til akutte operationer. Blandt andet peger akuthospitalerne på at omlægge operationer fra central operationsgang til dagkirurgi samt fra dagkirurgi til ambulatorie, optimere booking af operationstider, arbejde med flere lange lejer (for eksempel til kl. 18) samt brug af udbudsaftaler med privathospitaler. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital afprøver muligheden for at lade én operationssygeplejerske bemande to operationsstuer samtidig.

Planlægningsafdelingerne på akuthospitalerne peger også på, at indsatser i det præoperative forløb i akutmodtagelsen er med til at reducere tiden fra ankomst til hospitalet til operation for de akutte patientgrupper. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, er der mange faser i det akutte patientforløb, som skal være mere eller mindre velkoordinerede alt efter hvor akut, man vurderer operationen. Hospitalerne skal have tilstrækkelig kapacitet i alle led i det akutte patientforløb og samarbejde på tværs af mange specialer og afdelinger for at reducere ventetiden til operationsstart, herunder billeddiagnostiske afdelinger og afdelingerne for blodprøver.

Figur 1: Eksempler på faser i det akutte patientforløb

Opsamling

Nedenstående punkter er en opsummering af mulighederne for at påvirke akuthospitalernes udnyttelse af operationslejer samt prioritering mellem akut og elektiv operationskapacitet:

• Hvis akut og elektiv operationskapacitet adskilles i højere grad, kan der være potentiale for bedre flow på operationsgangene. Etableringen af det elektive center for ortopædkirurgi på Gentofte-matriklen vil understøtte dette.
• Lejer på central operationsgang kan frigøres til akutte operationer, hvis der er potentiale for at placere elektive operationer i dagkirurgisk eller ambulant regi.
• Potentiale i at reducere tiden i patientforløbet op til operation.
• Potentiale i at se på tværs af specialer i forhold til akutte operationslejer med henblik på mere fleksibilitet på operationsgangen.
• Mulighed for at se på vurdering af, hvor akut en given operation er (operationens hastegrad), har betydning for prioriteringen mellem operationer – både indenfor de enkelte specialer og på tværs af specialer.
• Potentiale i at få afdækket fordele og ulemper ved operationssygeplejerskers ansættelsesforhold i enten kirurgiske specialer eller anæstesiologiske afdelinger.

Ovenstående handlemuligheder for at påvirke prioriteringen mellem akut og elektiv operationskapacitet er ikke uden udfordringer. Operationspersonale, de specialiserede lægekompetencer og tilgængeligheden af operationsudstyr er begrænsede ressourcer, og tiltag mod standardisering for at øge fleksibilitet på tværs af operationslejer vil kræve investeringer. Øget akut operationskapacitet med henblik på øget målopfyldelse for akutte patienter er ifølge akuthospitalernes planlægningsafdelinger derfor heller ikke entydigt en rigtig vej at gå, hvis det er på bekostning af operationskapacitet til planlagte operationer, som dermed udnyttes mindre effektivt.
 

Status på anvendelsen af budgetmidler til operationskapacitet i budget 2023

I Budgetaftale 2023 for Region Hovedstaden afsatte regionsrådet 15 mio. kr. i varige midler til et løft af regionens operationskapacitet for både akutte og planlagte patienter. Midlerne blev fordelt ligeligt mellem de fire akuthospitaler svarende til 3,75 mio. kr. til hvert hospital.

Amager og Hvidovre Hospital anvender midlerne på dagkirurgisk afsnit til dels at optimere lejeudnyttelsen ved implementering af nyt bookingsystem og dels til at udvide kapaciteten i form af flere lejer og længere åbningstider. Det dagkirurgiske afsnit håndterer operationer inden for både mave-tarmkirurgi, gynækologi og ortopædkirurgi. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital øgede operationskapaciteten i lavaktivitetsperioder, herunder påske og sommerferie, inden for både ortopædkirurgi og mave-tarmkirurgi. Herlev og Gentofte Hospital øgede både akut og elektiv operationskapacitet inden for ortopædkirurgien. På Nordsjællands Hospital anvendes midlerne på Frederikssund Friklinik, som varetager lettere operationer, dvs. dagkirurgi, inden for mave- og tarmkirurgi, gynækologi, øre-næse-halskirurgi samt ortopædkirurgi.

 

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med at sikre optimal udnyttelse af operationskapaciteten på tværs af akutte og planlagte operationer. Drøftelserne vil blandt andet indgå i arbejdet med etablering af det elektive center for ortopædkirurgi i Gentofte, som blandt andet skal være med til at frigøre operationslejer på akuthospitalerne til akutte operationer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Jesper Myrup

JOURNALNUMMER

24061422

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Akuthospitalernes operationskapacitet

Bilag 2: Bilag 2 Hasteklassifikation NOH

Bilag 3: Bilag 3. SUND 25.02.25 - Oplæg. Planlægning af akut og planlagt operationskapacitet

3. Temadrøftelse: Kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at drøfte kapacitetsforhold samt kvaliteten af behandlingen for patienter med et hoftenært lårbensbrud med udgangspunkt i ventetid til operation.
2. at drøfte muligheder og udfordringer ved forskellige indsatsområder, der kan forbedre ventetid til operation for patientgruppen.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Udvalget drøftede sagen og udtrykte sin bekymring for både den fortsatte forskel i ventetid til operation på tværs af hospitalerne, og at målopfyldelsen i regionen fortsat ligger væsentligt under det nationale udviklingsmål.

Udvalget noterer sig yderligere, at Herlev og Gentofte Hospital er lykkedes med at forbedre målopfyldelsen betydeligt, omend den fortsat er lav. Udvalget understreger vigtigheden af, at hospitalerne har tilstrækkelig kapacitet til både akutte og planlagte operationer, og udvalget forventer, at målopfyldelsen for patienter med hoftenære lårbensbrud er forbedret ved næste status til udvalget i efteråret 2025.

BAGGRUND

Sundhedsvalget besluttede på mødet den 21. marts 2023 at følge kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud halvårligt, med henblik på at få indsigt i, hvor der er udfordringer i forhold til den kliniske kvalitet. Udvalget følger indikatoren ”Andel patienter som opereres indenfor 24 timer”.

Emnet har været drøftet på tidligere møder i sundhedsudvalget den 1. november 2023, den 2. februar 2024 og den 26. august 2024. Ved møde i sundhedsudvalget den 26. august 2024 italesatte udvalget dets bekymring for Region Hovedstadens kvalitetsniveau for patientgruppen og bad om, at næstkommende status fokuserede på årsager til variation mellem både regionerne og regionens egne hospitaler, samt at kapacitetsforhold forelægges udvalget.

Denne sagsfremstilling er nummer to i temadrøftelsen om akutkapacitet og kvalitet. Sundhedsudvalget forelægges her de seneste tendenser med inddragelse af nyeste regionale data fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud samt forhold vedrørende akut og elektiv kapacitet for patientgruppen til drøftelse. Sundhedsudvalget har hermed mulighed for at bidrage til udvikling og prioriteringen af kvalitetsarbejdet for patientgruppen.

SAGSFREMSTILLING

Det er afgørende for patienter med hoftenært lårbensbruds overlevelse og rehabilitering, at ventetiden til operation minimeres mest muligt. Det nationale udviklingsmål er, at 90% af patienterne opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet. Den seneste opgørelse viser, at 55% af patienterne med hoftenære lårbensbrud i Region Hovedstaden blev opereret inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet, og der er således sket en mindre forbedring siden august 2024, hvor overholdelsen var på 51%. Regionen ligger dog fortsat langt under målsætningen på 90%.

Resultater præsenteres i detaljer i bilag 1.
 

Variation mellem hospitalerne i Region Hovedstaden

Nordsjællands Hospital er med et gennemsnit på 77% i perioden 2023 til 2024 det af de fire store akuthospitaler, som er tættest på at leve op til udviklingsmålet på 90%. Herefter følger Bispebjerg og Frederiksberg med 58% og Amager og Hvidovre med 53%. Herlev og Gentofte Hospital ligger lavest i regionen med 32% i perioden 2023 til 2024, men som det kan ses i bilag 1 (figur 2), sker der en markant forbedring i 2024. I de nyeste opgørelser fra januar 2025 er hospitalet oppe på, at over 60% opereres inden for 24 timer.

Hospitalernes planafdelinger har oplyst, at personalemangel og tid til oplæring af personale er de primære udfordringer, som påvirker målopfyldelsen for patienter med hoftenære lårbensbrud. Planlægningsafdelingen på Herlev Gentofte Hospital nævner dette som en væsentlig faktor, der gør, at den ellers øgede operationskapacitet, hvor der er planlagt med flere åbne lejer til ortopædkirurgien, ikke er effektiv endnu.

Koncerndirektionen i Region Hovedstaden vil i deres dialog med hospitalsdirektionerne påpege, at der fortsat er et politisk fokus på patientgruppen, og at det forventes at regionen fastholder den forbedringstendens, der ses over de seneste år jf. figur 3 i bilag.
 

Variation i ventetid og dødelighed på tværs af regionerne

En sammenligning af målopfyldelsen på ventetid i Region Hovedstaden og de øvrige regioner viser, at Region Hovedstaden med 56% har den laveste målopfyldelse i 2024 jævnfør bilag, figur 3. Region Midtjylland er den region, der klarer sig bedst, og her er målopfyldelsen stigende og tæt på 90%. Den gennemsnitlige målopfyldelse på tværs af regionerne var i perioden januar 2022 til januar 2025 på cirka 70%.

Databasens styregruppe vurderer i seneste årsrapport (2023), at der ikke er tegn på en betydningsfuld forskel i 30 dages dødeligheden imellem regionerne (bilag, figur 4). Det skal dog bemærkes, at der ikke tages højde for demografiske forskelle mellem regionerne såsom alder, indkomst og uddannelsesniveau. For 1 års dødeligheden er forskellen en smule mere udtalt, og Region Hovedstaden er den region med højst dødelighed (bilag, figur 5).

Ventetid til operation er blot én ud af flere parametre der, foruden patientens almene tilstand og demografiske faktorer, påvirker patientens muligheder for overlevelse samt fuld rehabilitering. Øvrige indikatorer fra kvalitetsdatabasen giver ikke et entydigt billede, og Region Hovedstaden har svingende målopfyldelse. Dette kan derfor heller ikke give en entydig forklaring på, at Region Hovedstadens 30 dages dødelighed ikke adskiller sig fra dødeligheden i de øvrige regioner.
 

Fordeling af ventetid og konsekvens for dødelighed blandt patienter med hoftenære lårbensbrud i Region Hovedstaden

Administrationen har på foranledning af sundhedsudvalget undersøgt fordelingen af ventetid til operation for hoftenære lårbensbrud samt relationen mellem dødelighed og ventetid. Resultater gengivet i bilag (figur 6 og figur 7) viser, at cirka 45% af patienterne, som ikke er opereret inden for 24 timer, ofte må vente betydeligt længere end 24 timer. Det er først ved 44 timers ventetid, at 90 procent af patienterne er blevet opereret. Vigtigheden af den hurtige operation tydeliggøres af, at 30-dages overlevelsen falder når ventetiden stiger. For patienter der opereres når der er gået 6 timer, skønnes sandsynligheden for overlevelse at være 100%, denne falder til cirka 90% når patienten opereres når der er gået 24 timer, og til cirka 77% når der er gået 48 timer før patienten opereres. Der ikke er taget forbehold for patientgruppens sammensætning, for eksempel i forhold til komorbiditet og alder mv.
 

Prioritering af elektiv og akut kirurgi

Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi (SFR Ortopædkirurgi) har tidligere bemærket, at det seneste års fokus på at nedbringe ventetid til planlagt operation har presset den akutte operationskapacitet. Hospitalernes planafdelinger påpeger, at der er et dilemma, idet akutte operationer altid prioriteres over planlagte operationer, men samtidig planlægges der mere elektiv kapacitet for at imødekomme ønsker om reduceret ventetid til elektiv kirurgi. Ventetiden til planlagte operationer på tværs af specialer var i hele landet i 3. kvartal 2024 på 64 dage i gennemsnit. Region Hovedstaden lå en smule lavere med en gennemsnitlig ventetid på 63 dage.

Administrationen har vurderet ventetiden til elektive operationer inden for ortopædkirurgien. I 3. kvartal i 2024 var den nationale ventetid til operation for kunstig hofte 56 dage i gennemsnit, mens Region Hovedstaden havde en ventetid på 50 dage i gennemsnit. I 3. kvartal 2024 var den nationale ventetid til operation for kunstigt knæ i gennemsnit 71 dage, mens Region Hovedstaden havde en ventetid på 75 dage. Blandt de øvrige regioner havde kun Region Syddanmark længere ventetid på de to operationstyper.

Region Midtjylland, som har den bedste målopfyldelse på ventetid til operation for patienter med hoftenære lårbensbrud, har en gennemsnitlig ventetid på 59 dage for kunstig hofte og 84 dage for kunstigt knæ. Selvom Region Hovedstaden generelt ligger pænt i forhold til ventetid for planlagte operationer, så viser opgørelserne over ventetider for de to typer af operationer inden for ortopædkirurgien, at Region Hovedstaden også er udfordret af stor volumen i planlagte operationer.

Region Hovedstaden har fra oktober 2024 påbegyndt implementeringen af det non-operative program for patienter med slidgigt i knæet som alternativ til knæoperation. Programmets indvirkning på ventetid til operation er indtil videre ukendt, men det forventes at have en positiv påvirkning.
 

Visitation af patienter med hoftenære lårbensbrud på tværs af akuthospitaler

Muligheden for visitation af patienter med hoftenære lårbensbrud på tværs af regionens akuthospitaler har tidligere været drøftet i sundhedsudvalget. Administrationen har været i dialog med Akutberedskabet for at få deres vurdering af en visitationsmodel på tværs af akuthospitalerne. Ambulancekørsel til en patient med mistanke om hoftenært lårbensbrud klassificeres som B-kørsel, hvilket betyder at kørslen skal ske hurtigt til det nærmeste akuthospital med de nødvendige kompetencer. Skal patienten omvisiteres til andet hospital, skal hospitalet efter vurdering af patienten rekvirere en ny kørsel.

Hvis Akutberedskabet skal forestå visitationen til det akuthospital, der har bedst mulighed for at operere inden for 24 timer, skal der etableres et system, hvor hospitalerne kontinuerligt giver Akutberedskabet en aktuel status på operationskapacitet. Dette vurderes ikke umiddelbart som et realistisk scenarie, da det er svært at sikre tidstro data.

Hvis operationer for hoftenære lårbensbrud blev udført på færre hospitalsmatrikler, lettes visitationen og muligheden for at skabe et overblik over kapaciteten på hospitalerne. Akutberedskabet bemærker dog, at samling af funktioner på færre matrikler kræver opmærksomhed på balancen mellem transporttid, akutte behov og den præhospitale kapacitet. En samling kan medføre længere køretider for ambulancerne, og dermed presses beredskaberne. Akutberedskabet vurderer dog, at en smule længere køretid er acceptabel, hvis det fører til effektiviseret behandling og frigiver kørselstid til andre akutte opgaver.

Administrationen har spurgt de andre regioner om, hvordan hoftenære lårbensbrud visiteres. I Region Syddanmark visiteres alle hoftenære lårbensbrud på Fyn til Svendborg Sygehus, hvor der som udgangspunkt ellers kun udføres planlagte operationer, mens alle øvrige akutte operationer udføres på Odense Universitetshospital. Region Syddanmark har valgt at visitere patientgruppen som subakutte patienter til ét hospital, for at undgå at operationerne udsættes på grund af andre operationer med højere hastegrad.

I både Region Nordjylland, Midtjylland og Sjælland visiteres patienter med hoftenære lårbensbrud til nærmeste akuthospital ligesom i Region Hovedstaden.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke hensigtsmæssigt at rykke patientgruppen blandt andet grundet regionens population og antal akutte operationer inkl. hoftenære lårbensbrud. Området kommer fortsat til at blive fulgt tæt af koncerndirektionen i samarbejde med hospitalsdirektionerne.

Status på forbedringsarbejdet for patienter med hoftenære lårbensbrud

Nordsjællands Hospital planlægger med to faste operationstider for hoftenære lårbensbrud dagligt, en tid først på dagen og en tid sidst på dagen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital reserverer dagligt den første plads på operationsprogrammet til en patient med hoftenære lårbensbrud. Hospitalernes planlægningsafdelinger bemærker, at selvom der er reserveret lejetid, opstår der udfordringer, når flere patienter indlægges samtidigt. Derudover har Nordsjællands Hospital blandt andet arbejdet med optimering af patientflow, tavlemøder og løbende journalaudit som en del af forbedringsarbejdet.

SFR Ortopædkirurgi har de seneste år arbejdet målrettet med forbedring af ventetid til operation. SFR erkender, at de ønskede resultater er udeblevet. I den kommende tid vil formandskabet forsøge at redegøre for mulige årsager til manglende fremdrift for de tiltag der allerede arbejdes med, i forsøget på at forbedre ventetiden til operation samt andre indikatorer fra databasen.

SFR Ortopædkirurgi bemærker ligesom hospitalernes planafdelinger, at den afsatte kapacitet til hoftenære lårbensbrud er tilstrækkelig over tid. Dog vurderes den samlede kapacitet til alle akutte ortopædkirurgiske indgreb for lav. SFR Ortopædkirurgi har arbejdet på at frigøre kapacitet til patienter med behov for akut ortopædkirurgisk behandling ved blandt andet ikke-kirurgisk-behandlingstilbud til patienter med slidgigt i knæ og ved at flytte mindre kirurgiske indgreb til dagkirurgi. SFR Ortopædkirurgi anser det for oplagt at gennemgå andre patientforløb i forhold til at frigøre kapacitet til patienter med behov for akut ortopædkirurgisk behandling.

Kvalitetsindsatser i det samlede patientforløb:

SFR Ortopædkirurgi har identificeret andre dele af forløbet end tid til operation, som de har haft fokus:

• Den præoperative fase: Etablering af ”Hoftekald”, optimering af modtagelse og smertebehandling samt at nedbringe ventetid på røntgen og få flyttet patienter til perioperative afsnit hurtigst muligt.
• Kirurgisk kvalitet: Gennemgående fokus er høj kvalitet. Der auditeres på patientforløb, hvor patienten ikke overlever og raten for reoperation adresseres på møde i 2025
• Geriatri: Samarbejde mellem ortopædkirurgi og geriatri, for eksempel ved nye fælles afdelinger, hvor patientgruppen indlægges.
• Knogleskørhed: Samarbejde på Nordsjællands mellem ortopædkirurgi og endokrinologi, således at patienter med hoftenære lårbensbrud udredes og modtager første behandling for knogleskørhed, mens de er indlagt på ortopædkirurgisk sengeafsnit
• Udekørende funktioner: Etablering af udekørende teams der kan medvirke til at sikre gode overgange mellem hospital og borgerens hjem og kommune.

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienter med tarmslyng eller hul på et organ.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sara S. Haurum

JOURNALNUMMER

24061424

Bilag

Bilag 1: Bilag - hofte, udkast (D13556262)

4. Temadrøftelse: Kvaliteten af behandlingen for patienter med tarmslyng eller hul på et organ

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at drøfte kapacitetsforhold samt kvaliteten af behandlingen for patienter med tarmslyng og hul på et organ med udgangspunkt i ventetid til operation.
2. at drøfte muligheder og udfordringer ved forskellige indsatsområder, der kan forbedre ventetid til operation for patientgruppen.
3. at godkende, at udvalget fremover udelukkende følger kvaliteten af behandlingen for patienter med hul på et organ fremfor både denne patientgruppe og patienter med tarmslyng.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Udvalget drøftede sagen og fandt den nye registreringspraksis meningsfuld, da det sikrer bedre overblik over udfordringerne på området. Udvalget roste samtidig målopfyldelsen for patienter med tarmslyng og godkendte, at udvalget ikke længere skal følge kvaliteten for behandlingen for denne patientgruppe.

Udvalget ser dog med stor bekymring på den meget lave målopfyldelse for patienter med hul på et organ, som udvalget finder alarmerende. Udvalget understregede, at hospitalerne skal sikre den nødvendige kapacitet og organisering, så patienter med hul på et organ diagnosticeres rettidigt og opereres hurtigt. Udvalget forventer således også at se en forbedring af målopfyldelsen ved næste status til udvalget i efteråret 2025.

BAGGRUND

Sundhedsvalget besluttede på mødet den 21. marts 2023 at følge kvaliteten af behandlingen af patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ halvårligt med henblik på at få indsigt i, hvor der er udfordringer i forhold til den kliniske kvalitet. Udvalget følger indikatoren ”Andel patienter som opereres indenfor 6 timer”.

Emnet har været drøftet på tidligere møder i sundhedsudvalget den 1. november 2023, den 9. januar 2024 og den 26. august 2024. Ved møde i sundhedsudvalget den 26. august 2024, italesatte udvalget dets bekymring for Region Hovedstadens målopfyldelse og kapaciteten på området. Desuden bad udvalget om at få forelagt en beskrivelse af den nye registreringspraksis for tarmslyng og hul på organ i forbindelse med næstkommende status til udvalget.

Denne sagsfremstilling er nummer tre i temadrøftelsen om akutkapacitet og kvalitet og sundhedsudvalget forelægges her de seneste tendenser med inddragelse af nyeste regionale data fra Akut Kirurgi Databasen samt beskrivelser af kapacitetsmæssige forhold på området til drøftelse. Sundhedsudvalget har hermed mulighed for at bidrage til udvikling og prioriteringen af kvalitetsarbejdet

SAGSFREMSTILLING

Dødeligheden blandt patienter med alvorlig tarmslyng eller hul på et organ er høj, og det er helt afgørende for patienternes chancer for overlevelse, at de diagnosticeres rettidigt og opereres hurtigt. Selvom begge patientgrupper kræver hurtig behandling, er tarmslyng mindre hastende end hul på organ. Det tidligere udviklingsmål om, at 80% af patienterne skulle opereres inden for 6 timer efter ankomst til hospitalet er derfor blevet suppleret med to nye indikatorer:

• Indikator 4x:  Hul på organ (eller blødning) skal opereres inden for 6 timer efter ankomst til hospitalet
• Indikator 4y: Tarmslyng skal opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet

For begge nye indikatorer er udviklingsmålet, at 90% af patienterne behandles indenfor de kritiske tidsgrænser.

Administrationen har analyseret de seneste tal i kvalitetsdatabasen med den gamle definition og de nye definitioner. Detaljerede resultater fremvises og beskrives i bilag. Nedenfor er en opsummering af resultatet. 

Nye indikatorer giver dybere indsigt

De nye indikatorer giver et mere nuanceret indblik i ventetiden til operationen for patientgruppen. En oversigt over målopfyldelsen i Region Hovedstaden fremgår af tabel 1.

Tabel 1 Status for mål for ventetid med gammel og nye indikator(er)

Med den gamle målemetode opfyldte Region Hovedstaden tidsfristen på 6 timer for 30% af patienterne i databasen i perioden 2023-2024.

Med den nye målemetode opfyldes tidsfristen på 6 timer stadig kun for 30% af de mest hastende patienter (patienter med hul på organ). For de mindre hastende patienter med tarmslyng overholdes tidsfristen på 24 timer for 85% af patienterne. For de mindre hastende patienter er målopfyldelsen altså tæt på udviklingsmålet på 90%.

Med den nye målemetode er antallet af patientforløb, der ikke overholder tidsfristen noget mindre end hidtil antaget. Administrationen vurderer, at der med den gamle målemetode er 432 patienter, som havde længere ventetid end tidsfristen i 2024, mens der med nye målemetode er 278 patienter i 2024, som havde længere ventetid end tidsfristen. Der er stadig behov for forbedring, men problemets omfang er altså mindre end hidtil antaget.

Den gamle indikator er udfaset, så man fremadrettet opdeler patienterne i de to grupper for ventetid til operation.

Variation mellem hospitalerne i Region Hovedstaden
Herlev og Gentofte Hospital ligger med et gennemsnit på 90% i perioden 1. januar 2023 til 1. januar 2025 op til målopfyldelsen for patienter med tarmslyng (bilag, figur 5).

De øvrige tre akuthospitaler er ligeledes tæt på efterlevelse af kvalitetsmålet med henholdsvis 77,5% på Amager og Hvidovre Hospital, 79,8% på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og 87,5% på Nordsjællands Hospital (bilag, figur 5).

For patientgruppen med hul på organ er andelen af patienter, der opereres inden for seks timer, væsentlig lavere end kvalitetsmålet på alle fire akuthospitaler (bilag, figur 6). Der er nogen variation på tværs af hospitalerne, hvor Herlev og Gentofte og Nordsjællands Hospitaler har opereret 40% af patienterne indenfor 6 timer, mens Amager og Hvidovre samt Bispebjerg og Frederiksberg har opereret henholdsvis 12% og 20% af patienterne indenfor 6 timer.

Koncerndirektionen vil i deres dialog med hospitalsdirektionerne påpege, at der er et politisk fokus på patientgruppen, og at det er forventningen, at hospitalerne særligt fokuserer på patientgruppen med hul på organ, så flere af patienterne opereres inden for 6 timer.

Variation i ventetid og dødelighed mellem regioner
En sammenligning af målopfyldelsen i Region Hovedstaden og de øvrige regioner viser, at Region Hovedstaden er godt med for patienter med tarmslyng, jf. bilag. Region Midtjylland er den region, der klarer sig bedst i forhold til ventetid på operation, med en målopfyldelse i 2024 på 84% (figur 7). Den gennemsnitlige målopfyldelse på tværs af regionerne var i perioden januar 2022 til januar 2025 på cirka 81%.

For patientgruppen med hul på organ er målopfyldelsen i 2024 i samtlige regioner, med undtagelse af Region Midtjylland, på mellem cirka 24% og 32%. Region Midtjylland har den højeste efterlevelse på cirka 45% (bilag, figur 8). Den gennemsnitlige målopfyldelse på tværs af regionerne var i perioden januar 2022 til januar 2025 cirka 30%, altså samme niveau som i Region Hovedstaden.

Overblik over dødeligheden for den samlede patientgruppe (både patienter med hul på hulorgan og med tarmslyng) på tværs af regioner kan ses i figur 9 og 10 i bilag. På nuværende tidspunkt er indikatorerne vedrørende dødelighed ikke splittet i de to patientgrupper, og dødeligheden er derfor en samlet opgørelse for både patienter med tarmslyng og hul på organ. I Region Hovedstaden ligger både den samlede 30-dages og den samlede 90-dages dødelighed for hele patientgruppen indenfor målsætningen for indikatoren på henholdsvis ≤15 % og ≤20%, og var henholdsvis på 12,2% og på 16,5% i 2024 (bilag, figur 9 og 10).

Fordeling af ventetid og konsekvens for dødelighed for patienter med tarmslyng og hul på organ i Region Hovedstaden
Administrationen har analyseret fordelingen af ventetid til operation (figur 11-14 i bilag 1). Det viser blandt andet, at der blandt patienter med hul på organ er en betydelig andel, som venter længere end de kritiske 6 timer (figur 12 og 14 i bilag). I 2024 var der 189 patienter, som ventede i mere end 6 timer, og ventetiden blandt disse patienter varierer mellem 6 og 46 timer. Det skal bemærkes, at der kan være relevante kliniske årsager til denne ventetid.  

Regionale data fra periode 2022-2024 viser, at sandsynligheden for overlevelse falder for patienter, der venter længere end de fastsatte tidsgrænser på hhv. 6 og 24 timer på operation (figur 15 og 16 i bilag). Dette er i overensstemmelse med den evidens, som danner grundlag for databasens udviklingsmål.

Analyser i bilag (figur 15-16) bekræfter derudover, at de fastsatte tidsgrænser på henholdsvis 24 timer for tarmslyng og 6 timer for hul i organ rammer de punkter, hvor sandsynligheden for overlevelse falder. For patienter med hul på organ der opereres når der er gået 6 timer, skønnes sandsynligheden for overlevelse at være cirka 95%. Denne falder til cirka 85%, når patienten opereres når der er gået 12 timer, og til cirka 75% når der er gået 24 timer før patienten opereres.

For patienter med tarmslyng, der opereres når der er gået 6 timer, skønnes sandsynligheden for overlevelse til cirka 99%. Denne falder til cirka 92%, når patienten opereres når der er gået 12 timer, og til 87% når der er gået 24 timer før patienten opereres. Dette bekræfter, at der er en betydelig overdødelighed blandt patienter med hul på organ der venter på operation, sammenlignet med patienter med tarmslyng der venter på operation. Differentieringen af de patientgrupper er derfor meningsfuld. Dog skal det bemærkes, at der ikke er taget forbehold for komorbiditet, alder og andre parametre der har indflydelse på patientens chancer for overlevelse. Fremadrettet kan det overvejes, om sundhedsudvalget skal fokusere på den patientgruppe der har hul på organ hvor dødeligheden er størst, og hvor Region Hovedstaden ikke har opnået stor fremgang i andelen af patienter, der opereres inden for 6 timer.

Status på forbedringsarbejdet for patienter med tarmslyng eller hul på organ
Administrationen har indhentet bemærkninger fra hospitalernes planlægningsafdelinger og SFR Kirurgi, som sammenfattes nedenfor. 

Alle somatiske hospitaler i Region Hovedstaden har i forskellig grad været involveret i det Lærings- og kvalitetsteam for akut kirurgiske patienter, som løb fra 2021-2023, hvor en del af fokus var på hurtig billeddiagnostisk udredning med henblik på at få diagnosticeret patienterne rettidigt. Amager og Hvidovre Hospital samt Nordsjællands Hospital har oplyst, at hospitalerne har forbedret tid til CT-scanning, hvilket har medvirket hurtigere svarprocedurer på billeddiagnostik og dermed hurtigere diagnosticering. Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har begge en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra kirurgi, anæstesi, akutafdeling og røntgenafdeling, der arbejder på at optimere patientforløbene for patientgruppen.

SFR Kirurgi understreger, at der fortsat er behov for monitorering og ledelsesmæssig opfølgning, især for patienter med hul på organ, på somatiske hospitaler i Region Hovedstaden. 

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienter med tarmslyng eller hul på et organ.

Hvis sundhedsudvalget godkender fremover udelukkende at følge kvaliteten af behandlingen for patienter med hul på et organ og ikke også kvaliteten af behandlingen for patienter med tarmslyng, vil udvalget om cirka seks måneder blive forelagt en fornyet status for patientgruppen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sara S. Haurum

JOURNALNUMMER

24061425

Bilag

Bilag 1: Bilag samlet (D13573336)

5. Beslutning - Udvidelse af sundhedsudvalgsmødet den 18. marts 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende at mødet i sundhedsudvalget den 18. marts 2025 udvides med en time og afholdes fra kl. 15.00 - 19.00.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Godkendt.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal på udvalgenes møder den 18. marts 2025 begge behandle en sag vedr. ”Handleplan for nedbringelse af brugen af opioider i Region Hovedstaden”. Udvalgenes formandskaber har forhåndsgodkendt, at sagen behandles på et fællesmøde, og administrationen anbefaler på den baggrund, at fællesmødet afholdes fra kl. 15.00 - 15.45. 

Det er sundhedsudvalget, der skal træffe beslutning om, hvornår udvalgets møder holdes, jf. forretningsordenen. På den baggrund lægges der op til, at sundhedsudvalget godkender en udvidelse af sundhedsudvalgsmødet den 18. marts 2025. 

SAGSFREMSTILLING

Det er med Budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden besluttet, at regionen skal udarbejde en handleplan for yderligere nedbringelse og udtrapning af unødvendigt opioidforbrug. Hertil at handleplanen skal forelægges regionsrådet i 2025.

Handleplanens målsætning og forslag til indsatser hører under både sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområder. Begge udvalg skal derfor behandle handleplanen, inden den forelægges til beslutning i forretningsudvalget og regionsrådet. Fællesmødet forventes at blive indledt med oplæg, hvorefter sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan drøfte ønsker til handleplanen med henblik på efterfølgende godkendelse. 

Administrationen anbefaler, at møderne i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen afholdes på følgende tidspunkter den 18. marts 2025:

Kl. 13.00 – 14.45: Møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Kl. 14.45 – 15.00: Pause
Kl. 15.00 – 15.45: Fællesmøde udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget
Kl. 15.45 – 16.00: Pause
Kl. 16.00 – 19.00: Møde i sundhedsudvalget

KONSEKVENSER

Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets møde den 18. marts 2025 blive afholdt fra kl. 15.00 - 19.00. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen

JOURNALNUMMER

25011704

6. Drøftelse: Indsatser til at styrke fremtidens akutområde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

• at drøfte indsatser fra Fremtidens Akutområde med udgangspunkt i oplægget.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

Drøftet. 

BAGGRUND

I november 2023 blev der på foranledning af hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden igangsat en analyse af, hvordan akutområdet kan fremtidssikres og udvikles, så borgere møder samme kvalitet og tilgængelighed, uanset hvor i regionen de bor. Sundhedsudvalget blev på mødet den 9. januar 2024 orienteret om igangsættelse af arbejdet. Analysen er nu færdig og har resulteret i otte konkrete indsatser, der skal styrke akutområdet. Indsatserne adresserer ambitionerne i sundhedsreformen og forventes at blive implementeret fra foråret 2025.

Med denne sag lægges der op til at sundhedsudvalget drøfter indsatser fra arbejdet med Fremtidens Akutområde. På mødet vil Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, give en kort præsentation af indsatserne.

Sagen behandles parallelt i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.

SAGSFREMSTILLING

Analysen om et styrket fremtidigt akutområde blev sat i gang under overskriften Fremtidens Akutområde, og formålet var at komme med forslag til indsatser til at sikre gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet. Arbejdet har været forankret i en styregruppe med koncerndirektør i Region Hovedstaden, Erik Jylling, som formand og med deltagelse af blandt andet Region Hovedstadens akuthospitaler, psykiatri og Akutberedskab, samt repræsentanter fra kommuner, PLO Hovedstaden, patientinddragelsesudvalget og Region Sjælland.

Styregruppen har arbejdet i to overordnede spor:

1. Optimering af modtagelsen af akutte patienter, for eksempel i forhold til patientoplevet kvalitet, patient flow, kompetencer, kapacitetsudnyttelse af spor, mv.
2. Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne (tværsektorielt)

Der har under styregruppen været nedsat to arbejdsgrupper - en for hvert spor - der skulle komme med forslag til indsatser for, hvordan akutområdet kan styrkes og udvikles.

Indsatser fra Fremtidens Akutområde

Nedenfor præsenteres otte konkrete indsatser til at styrke akutområdet, som har været udkommet af arbejdet. Indsatserne adresserer ambitionerne i sundhedsreformen, og implementering af dem vil iværksættes fra foråret 2025. Vedlagt sagen er en oversigt over indsatser fra Fremtidens Akutområde samt forventede tidsplaner (bilag).

Spor 1: Optimering af den akutte modtagelse af patienter
I regi af arbejdet med Fremtidens Akutområde er der udarbejdet fire indsatser til, hvordan den akutte modtagelse af patienter i regionens akutmodtagelser kan optimeres og forbedres, samtidig med at der sikres gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet.

• Indsats 1: De fire store somatiske akuthospitaler i Region Hovedstaden skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om speciallægedækning i akutmodtagelserne og på akuthospitalerne
  Med indsatsen skal akuthospitalerne på matriklerne på Bispebjerg-, Hillerød-, Herlev- og Hvidovre efterleve Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om, hvilke lægefaglige kompetencer, der skal være til stede til at håndtere patienter i akutmodtagelserne (inden udgangen af 2025) og på akuthospitalet (inden udgangen af 2026). Anbefalingen om akutmodtagelsen lyder, at der døgnet rundt skal være mulighed for umiddelbar assistance (dvs. at lægen kan være fysisk til stede hos patienten inden for få minutter fra tilkald) af speciallæge med særlige kompetencer og erfaringer i vurdering, stabilisering og opstart af initial udredning og behandling af patienter med skade samt akut opstået eller forværret sygdom. Herudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at en række andre speciallæger skal kunne yde umiddelbar assistance på akuthospitalet. Generelt lever akuthospitalerne, herunder akutmodtagelserne i regionen allerede i dag op til en del af anbefalingerne, men der er også områder og tidspunkter på døgnet, hvor der mangler speciallægekompetencer, hvilket adresseres med indsatsen.  
   
• Indsats 2: Afprøvning af et fælles natåbent lægevagtstilbud på tværs af akutmodtagelser i Region Hovedstaden i tidsrummet kl. 23-07
  I dag oplever regionen et stigende behov for akut lægehjælp uden for de praktiserende lægers åbningstid. For at sikre et mere effektivt og sammenhængende akuttilbud til borgerne med akutte almene medicinske problemstillinger, samt mere hensigtsmæssig brug af ressourcer, vil der med denne indsats blive afprøvet et nyt fælles natlægevagtsspor i regionen, der har åbent i tidsrummet kl. 23-07. På nuværende tidspunkt henvises patienter om natten til vurderingsspor i akutmodtagelserne. Indsatsen afprøves som prøvehandling i en forventet periode på omkring en måned, hvor det fælles natlægevagtspor holdes åbent på skift mellem akutmodtagelserne beliggende i Herlev, Hvidovre og på Bispebjerg. Indsatsen dækker borgere i de tre planområder byen, syd og midt, hvor der er relativt kort afstand til det åbne natlægevagtspor i prøveperioden. Det er forventningen, at modellen kan bidrage til hurtige og mere sammenhængende forløb for borgere, der har behov for et lægevagtstilbud om natten.
   
• Indsats 3: Tilbud om subakut vurdering næste dag i lægevagt og skadestue
  Der vil blive afprøvet en model, hvor patienter med akut opstået skade (patienter til behandlerspor skade/skadestue), som kontakter Akuttelefonen 1813 om natten på hverdage eller weekender, tilbydes at vente til næste dag med at få foretaget en vurdering i akutmodtagelsen. Dette kun, hvis Akuttelefonen 1813 vurderer, at patienten kan vente. Formålet er at sikre bedre patientforløb og mindske ventetiden for patienter i akutmodtagelsen, og undgå at de eventuelt må vente natten over. Modellen afprøves også for patienter med akut almen medicinsk sygdom (patienter til behandlerspor sygdom/lægevagt), som kontakter Akuttelefonen 1813 i tidsrummet 22.40-07.00 natten til lørdag eller søndag/helligdage. Disse patienter vil blive tilbudt en vurdering i akutmodtagelsen næste dag (lørdag eller søndag/helligdag), hvis Akuttelefonen 1813 vurderer, at de kan vente. Det er forventningen, at modellen kan bidrage til forbedret kvalitet i patientforløb, samt mere hensigtsmæssig brug af ressourcer i akutmodtagelserne. Indsatsen afprøves som prøvehandling i en periode på tre måneder på akuthospitalerne Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Amager og Hvidovre Hospital.
   
• Indsats 4: Tilbud om subakut behandling i akutmodtagelsen næste dag
  Tilsvarende indsats 3 afprøves en model, hvor patienter med subakut behov og som ellers ville være henvist til vurderingsspor i aften- og nattetimerne, får tilbudt behandling i akutmodtagelsen næste dag. Det vil kun gælde for de patienter, hvor Akuttelefonen 1813 vurderer, at behandlingen kan vente til næste dag og hvor de samtidig vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt for patienten at gå til egen læge den følgende hverdag. Som led heri udvikles en teknisk løsning hos Akuttelefonen 1813 til at understøtte modellen. Indsatsen vil understøtte et bedre patientforløb og mindre tryk på akutmodtagelserne i aften- og nattetimerne. Indsatsen vil blive afprøvet på Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Spor 2: Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser
I aftalen om sundhedsreform 2024 er det blandt andet besluttet, at flere borgere skal kunne få en nødvendig og rettidig indsats, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehusbehandling eller -indlæggelse, samt at regionerne er forpligtet til at sikre fastknyttet lægehjælp på plejehjem. 

Med nedenstående fire forslag til, hvordan der kan arbejdes med rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på tværs af regionen, bliver det muligt for både region, kommuner og almen praksis at opnå brugbare og vigtige erfaringer til det kommende arbejde med at realisere sundhedsreformen. De fire forslag til indsatser er besluttet af en tværsektorielt sammensat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har valgt borgere, som bor på plejecenter i regionen, som målgruppe, da de ofte er skrøbelige og dårligt tåler ophold på hospitaler.

• Indsats 1: Dataanalyser med henblik på at karakterisere og monitorere borgere og plejecentres indlæggelsesmønstre i Region Hovedstaden
  Det er pt. ikke muligt at identificere borgere på plejecentre, hverken i Sundhedsplatformen, Akutberedskabets IT-system eller Sygesikringsregisteret. Ved at få adgang til data om borgere på plejecentre fra Sundhedsdatastyrelsens register og koble disse med data fra Sundhedsplatformen, Akutberedskabet, Landspatientregistreret og Sygesikringsregistret vil det være muligt at identificere eventuelle forbedringsmuligheder for forebyggelse af akutte indlæggelser. Data skal desuden bruges til at monitorere de øvrige indsatser.
   
• Indsats 2: Klinisk vurdering ved udkørende funktion og alternative forløb til indlæggelser for borgere på plejecentre i tidsrummet mellem kl. 16-23 samt i weekender mellem kl. 8-23
  Det antages, at en klinisk vurdering ved udkørende funktion, prøvetagning og videokonsultation og eventuel efterfølgende hjemmebehandling på plejecenteret, som alternativ til akut indlæggelse, patientsikkert vil kunne reducere antallet af fysiske vurderinger på akutmodtagelserne og hospitalsindlæggelser. Den udkørende funktion rekvireres af 1813 og vil i udgangspunktet være den kommunale akutfunktion. Hvis akutfunktionen ikke er tilgængelig eller det af anden årsag skønnes hensigtsmæssigt, kan paramediciner/evt. 1813 kørelæge fra den præhospitale virksomhed sendes ud til borgeren. Der kan etableres videokonference med vagthavende i akutmodtagelsen, som kan beslutte at iværksætte behandling i hjemmet (fx IV-antibiotika/væske, jf. IV-aftalen), indlægge eller afslutte. Indsatsen vil kunne give værdifulde erfaringer i forhold til de hjemmebehandlingsteams, der skal opbygges i forbindelse med sundhedsreformen.
   
• Indsats 3: Udbredelse af efterlevelse af afklaring behandlingsniveau blandt borgere på plejecentre
  Manglende stillingtagen til behandlingsniveau opleves som en medvirkende årsag til uhensigtsmæssige akutte indlæggelser af borgere på plejecentre. Det antages derfor, at en større systematik i afholdelse af samtaler om afklaring af behandlingsniveau kan reducere antallet af unødvendige ophold på akutmodtagelserne for borgere på plejecentre. Derfor foreslås en indsats, hvor plejecenterlæge/egen læge i samarbejde med plejepersonalet sørger for, at der tilbydes en samtale om behandlingsniveau for borgere på plejecentre, når det vurderes relevant. Herunder er der fokus på at skabe en fælles måde at dokumentere behandlingsniveau på, så der ikke opstår tvivl i akutte situationer eller i kommunikationen med andre sundhedsprofessionelle. Derfor indgår også, at hospitalslæger ved samtaler om behandlingsniveau med patienter samme dag sikrer den nødvendige information til egen læge og kommune.
   
• Indsats 4: 72 timers behandlingsansvar for borgere fra plejecentre, der har ophold i akutmodtagelsen
  Som en del af sundhedsreformen udvides ordningen med udvidet behandlingsansvar fra 72 til 96 timer og til at omfatte en større gruppe patienter. Det kan for eksempel være ældre patienter på akutmodtagelser og psykiatriske patienter. Sundhedssamarbejdsudvalget har ønsket at drøfte, hvordan arbejdet med implementering af 96 timers behandlingsansvar kan igangsættes på møde i februar. Samarbejde om borgere, der har ophold på akutmodtagelserne drøftes ligeledes på dette møde. I tråd med dette foreslår arbejdsgruppen at afprøve en indsats om, at borgere på plejecentre, der har ophold i akutmodtagelsen, omfattes af 72 timers behandlingsansvar med henblik på at sikre et sammenhængende forløb og evt. forebygge en genindlæggelse. Det vil sige, at det også gælder ophold under 24 timer. Denne indsats vil kunne give relevante erfaringer i forhold til sundhedsreformens intention om at udvide hospitalets behandlingsansvar til 96 timer, gældende for eksempelvis ældre, der har været på en akutmodtagelse.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil indsatser fra Fremtidens Akutområde være drøftet.

ØKONOMI

Implementering af indsatser under Fremtidens Akutområde afholdes for nuværende indenfor eksisterende økonomiske rammer. 

I forhold til spor 2 om rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser bemærkes, at indsats 2 (Klinisk vurdering ved udkørende funktion på plejecentre) på sigt kan vise sig at flytte udgifter på tværs af sektorer, hvilket vil skulle afklares nærmere. Dertil bemærkes, at der med implementering af indsats 3 (Afklaring af behandlingsniveau blandt borgere på plejecentre) vil være udgifter til honorering af almen praksis. 

KOMMUNIKATION

Der planlægges både intern og ekstern kommunikation af de otte forskellige indsatser under Fremtidens Akutområde. Der vil blive kommunikeret løbende i takt med at indsatserne skrider frem.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil få forelagt forslag til de fire indsatser om rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på mødet den 28. februar 2025.

Sundhedsudvalget vil i 2025 blive orienteret løbende om status og erfaringer med indsatser under Fremtidens Akutområde, der omhandler optimering af den akutte modtagelse af patienter. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil blive orienteret om status og erfaringer med indsatser under Fremtidens Akutområde, der omhandler rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser af borgere på plejecentre i slutningen af 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Camilla Hassing Grønbæk

JOURNALNUMMER

25008261

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indsatser fra Fremtidens Akutområde - til politisk (D13736960)

Bilag 2: SUND 25.02.25 - Oplæg. Indsatser til at styrke fremtidens akutområde

7. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Administrationen orienterede om, at det har været nødvendigt at foretage en tilpasning i projektbeskrivelsen for partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen. Tilpasningerne ændrer ikke på rammerne eller indholdet i projektet, men har til formål at understrege det tværfaglige indhold i indsatsen, som skal bidrage til at sårbare gravide og familier kan blive selvhjulpne og/eller modtage relevante tilbud og indsatser.

Administrationen orienterede om, at der på nuværende tidspunkt pågår dialog nationalt om etablering af et nationalt center for kvindesygdomme i Region Hovedstaden.

Administrationen orienterede om, at implementeringen af digital patologi på regionens hospitaler er igangsat

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen

JOURNALNUMMER

24077328

8. Orientering: Status på indsatserne i Region Hovedstadens Fødeplan

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om status på indsatserne i Region Hovedstadens Fødeplan til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Det blev med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skulle udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Regionens nye fødeplan blev endelig godkendt af regionsrådet den 14. november 2023 (bilag 1). I forbindelse med godkendelse af fødeplanen blev det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget varetager den fremadrettede opfølgning på fødeplanen med en årlig status. 

Regionens fødeplan skal markere rammer og retning for driften samt udviklingen af fødeområdet de næste mange år. Derfor vil det også være nødvendigt med løbende prioritering af midler og implementering af indsatser i processen hen imod at realisere fødeplanen. Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget derfor for en status på arbejdet med indsatserne i fødeplanen samt en kort gennemgang af den nye ’Aftale om styrkelse af fødselsområdet’.

SAGSFREMSTILLING

Fødeplanen skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Det er derfor et fokus i fødeplanen både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Samtidig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.

Fødeplanen indeholder 16 indsatser (se nedenstående tabel 1), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsatserne vedrører blandt andet tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barselsforløb i henholdsvis hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen samt tilbud til forældre, der mister et barn.

Tabel 1: Indsatser i fødeplanen vedr. graviditet, fødsel, barsel samt understøttelse af det gode forløb. 

Status på indsatserne

Nedenfor er opsummeret en status for arbejdet med nogle af de centrale indsatser i fødeplanen, mens en mere detaljeret oversigt over alle indsatser herunder status i arbejdet fremgår af bilag 2. Den udarbejdede status er baseret på bidrag fra hospitalerne fra januar 2025.

Graviditet

• Indsats 1: Koordinering af forældre- og fødselsforberedelse:
  Alle hospitalerne har fødselsforberedelse og arbejder løbende med at forbedre denne. Med den nye nationale fødselsaftale ”Aftale om styrkelse af fødselsområdet” fra den 17. december 2024 er der afsat 16,8 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til styrkelse af forældre- og fødselsforberedelse på små hold. Den konkrete udmøntning af midlerne aftales med Danske Regioner. For yderligere information se nedenstående afsnit: Aftale om styrkelse af fødselsområdet. 
   
• Indsats 2: Nyt digitalt univers for gravide og nybagte forældre. 
  Der bliver i 2025 et stort fokus på få skabt sammenhæng mellem kommunikationskanaler- og produkter på fødeområdet. Eksempelvis arbejdes der på, at regionens fælles instagramprofil ’Graviditet og fødsel’ kan skabe trafik på fødestedernes hjemmesider. Derudover forventes en fælles podcast med indhold fra regionens jordemødre at blive lanceret i februar 2025, som dermed bliver en integreret del af det digitale fødeunivers. Det digitale fødeunivers er fortsat under udvikling og en stor opdatering lanceres på fødestedernes hjemmesider i 2025. Hospitalerne inddrages fortsat i arbejdet. Den fælles instagramprofil 'Graviditet og fødsel' udvikles og drives fortsat i samarbejde mellem Center for Politik og Kommunikation og fødestederne. Der er god aktivitet på profilen, og profilen er nu Region Hovedstadens største Instagramprofil med 13,4 tusind følgere.

Fødsel 

• Indsats 5: In-house fødeklinikker og fødestuer:
  Der er med budgetaftalen for 2025 afsat 5,5 mio. kr. til styrkelse af in-house fødeklinikker samt pladser til kvinder i den indledende del af fødslen. Administrationen arbejder på at kvalificere mulighederne for midlernes anvendelse sammen med hospitalerne. Sundhedsudvalget vil blive forelagt sag til beslutning herom på mødet i marts. Alle hospitaler har fokus på at skabe trygge og hjemlige rammer til fødslen. Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital har en in-house fødeklinik, som er indrettet med mere hjemlige rammer. På Bornholms Hospital er der ikke oprettet en in-house fødeklinik, men de ser muligheder for at kunne indrette deres to fødestuer, så de bedre kan give samme tilbud, som på en in-house fødeklinik. Generelt melder hospitalerne, at tilbuddet er populært hos patienterne.

Barsel

• Indsats 6: Hjemmebarsel:
  Der er med den nationale aftale ”En god start på livet” fra maj 2022 afsat 9,2 mio. kr. i 2022 og 18,4 mio. kr. årligt i 2023 og frem til retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivning inden for 24 timer for førstegangsfødende. Retten til hjemmebarsel er ikke fuldt implementeret på alle hospitaler. På nuværende tidspunkt tilbyder Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet hjemmebesøg efter fødslen for førstegangsfødende, mens de resterende hospitaler tilbyder ambulant kontrol. Derudover tilbydes PKU-test, hørescreening og screening for grå stær 48-72 timer efter fødslen. Alle hospitaler tilbyder opringning dagen efter fødslen. Der gøres opmærksom på, at screeninger i hjemmet fra alle hospitaler vil kræve yderligere personaleressourcer og indkøb af udstyr.
  
  Der er med den nye nationale fødselsaftale ”Aftale om styrkelse af fødselsområdet” fra den 17. december 2024 afsat 18,5 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til ret til hjemmebesøg for flergangsfødende, se yderligere nedenfor. Af aftalen fremgår det, at der ved hjemmebesøg for flergangsfødende skal være mulighed for, at hjemmebesøget kan foregå virtuelt. Det er på nuværende tidspunkt kun Nordsjællands Hospital, der udfører hjemmebesøg til flergangsfødende, mens de resterende hospitaler tilbyder ambulant kontrol med PKU-test, hørescreening og screening for gråstær på hospitalet 48-72 timer efter fødslen. Den konkrete udmøntning af midlerne aftales med Danske Regioner. For yderligere information se nedenstående afsnit: Aftale om styrkelse af fødselsområdet. 
   
• Indsats 7: Barselsforløb på hospitalet for førstegangsfødende:
  Som beskrevet i ovenstående indsats, så er der med den nationale aftale ”En god start på livet” afsat midler til retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivning inden for 24 timer for førstegangsfødende. Muligheden for to døgns barselsophold til førstegangsfødende er fuldt ud implementeret.

Understøttelse af det gode forløb 

• Indsats 12: Udbredelse af digitale løsninger:
  I december 2023 blev appen Min Graviditet lanceret med sundhedsfagligt indhold. Sundhedsdatastyrelsen forventer, at der i løbet af 2.-4. kvartal 2025 vil ske en implementering af den digitale løsning ”graviditetsmappen”, som kan erstatte papirvandrejournalen og svangerskabsjournalen.
   
• Indsats 14: Kompetenceudvikling og vidensdeling:
  Hospitalerne er med hjælp fra Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden i gang med at beskrive og udvikle karriereforløb for jordemødre. Karriereforløbene er bundet op på flere forskellige fagområder indenfor fødeområdet, for eksempel klinisk praksis, uddannelse, forskning, kvalitet, pædagogik og digitalisering. Konceptet forventes at være færdigudviklet i begyndelsen af 2025, og det er derefter klar til at blive taget i brug lokalt. Arbejdsgruppen bag det regionale graduateprogram har udover indsatser for de nyuddannede i 2024 også fokuseret på kompetenceudvikling af erfarne jordemødre med kurser og øvrig kompetenceudvikling indenfor graviditets-, fødsels- og barselsområdet. Indsatsen målrettet erfarne jordemødre fortsætter i 2025. Hospitalerne arbejder desuden selvstændigt med kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af fødestederne. 
   
• Indsats 16: Partnerskaber med civilsamfundsorganisationer: 
  I forbindelse med godkendelse af 3. økonomirapport 2024 i Region Hovedstaden blev det besluttet at afsætte midler til et partnerskab mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen. Der er afsat i alt 5,4 mio. kr. i projektperioden fra den 1. december 2024 til og med den 31. december 2026. Partnerskabet har til formål at tilbyde socialfaglig rådgivning og adgang til lokale aktiviteter og fællesskaber til sårbare gravide og familier, så familierne enten bliver selvhjulpne eller bliver visiteret til relevante tilbud. Samtidig har partnerskabet til formål at yde socialfaglig sparring til det sundhedsfaglige personale ved behov. Der foretages undervejs en midtvejsevaluering samt en slutevaluering efter projektets afslutning med henblik på at klarlægge læring og effekt af projektet samt stillingtagen til den videre proces og forankring. Der er nedsat en styregruppe med relevante ledere på driftsniveau fra hospitalerne, leder fra Mødrehjælpen samt administrativ repræsentation fra regionen. Første styregruppemøde blev afholdt den 22. januar 2025. De første gravide og familier forventes at kunne benytte tilbuddet i løbet af foråret.

Aftale om styrkelse af fødselsområdet

Den 17. december 2024 indgik regeringen og en bred kreds af Folketingets partier en ny fødselsaftale, der skal give større tryghed for gravide og fødende (se bilag 3). Med aftalen afsættes der på landsplan cirka 68 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. 

Det fremgår blandt andet af aftalen, at retten til hjemmebesøg efter fødsel udvides. I dag har førstegangsfødende, der er blevet udskrevet inden for 24 timer efter fødslen, ret til at få et hjemmebesøg fra sundhedspersonale efter fødslen. Fremover vil retten også gælde for flergangsfødende. Aftalepartierne er desuden enige i at styrke kontinuitet i graviditets- og fødselsforløbet med en kendt jordemoder med henblik på særligt at tilgodese de sårbare gravide og fødende. Initiativet er inspireret af ”Kendt jordemoderordning”, hvor gravide/par møder de samme jordemødre i graviditet, til fødslen og umiddelbart efter fødslen. Med aftalen er der desuden fokus på at styrke tilbuddet til førstegangsfødende om forældre- og fødselsforberedelse, der i højere grad skal foregå i mindre hold. I aftalen er der nævnt cirka otte fødende pr. hold. Med den nye aftale afsættes der yderligere midler til en rekrutterings- og fastholdelsespakke, som kan anvendes til lokale initiativer, der understøtter tilstrækkeligt sundhedspersonale og forbedrer arbejdsvilkårene og trivslen på fødeafdelingerne.

Danske Regioner indgår i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at udarbejde en udmøntningsaftale. Denne forventes at være færdig i marts 2025. 

Aftalen betyder en øget styrkelse af området, og det er administrationens vurdering, af der er en tæt kobling til de indsatsområder, som er indarbejdet i regionens fødeplan, herunder hjemmebesøg til flergangsfødende, kontinuitet i graviditeten samt etablering af mindre hold for gravide og deres partnere (jf. ovenstående status). Fødestederne i Region Hovedstaden tilstræber i forvejen kontinuitet igennem graviditeten. Graviditetsforløbet tilrettelægges, så den gravide så vidt muligt møder den samme jordemoder eller det samme jordemoderteam. Det fremgår desuden af regionens fødeplan, at tilbuddene i forældre- og fødselsforberedelse skal tage hensyn til, at forskellige mennesker har forskellige behov, og på den måde sikre differentierede forløb til gravide afhængig af behov. Det vurderes dog at være vanskeligt at etablere og sikre fødselsforberedelse i små hold på hvert hospital i regionen – særligt hvis målgruppen ikke differentieres, både fordi det er omkostningsfuldt og kræver mange jordemødre. Yderligere set i lyset af at det på nuværende tidspunkt ikke er alle af regionens fødesteder, der tilbyder fødselsforberedelse ved fysisk fremmøde. 

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget tager status på arbejdet med indsatserne i fødeplanen til efterretning, vil administrationen arbejde videre med de allerede igangsatte indsatser og implementeringen af nye indsatser. 

ØKONOMI

Samlet set tilfører regionen mere end 200 mio. kroner til føde-, kvinde- og børneområdet i perioden 2022-2029 i forbindelse med finansieringen af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal åbne i 2029. Finansieringsmodellen er bygget op som en trappemodel med løbende opsparing til den kommende drift af kvinde/barn centeret. Konkret blev der bl.a. i budget 2023 afsat 7 mio. kr. stigende til 16,9 mio. kr. fra 2024 til området, mens der i budget 2024 er blevet afsat yderligere 10 mio. kr. Derudover er der med budget 2025 afsat 5,5 mio. kr. til fødeplanen med fokus på indsats 4 og 5 (jf. ovenstående status vedr. indsats 5). De resterende midler forudsættes afsat i regionens budgetter for 2026 til 2029.

Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende, men der er ikke reserveret varige midler til yderligere og generelle kvalitetsløft på området. Det betyder, at varig finansiering af indsatser i fødeplanen kræver separat finansiering i forbindelse med de fremtidige budgetforhandlinger.

Med den nye fødselsaftale er dele af midlerne fra ”En god start på livet” blevet disponeret til konkrete kvalitetsløft svarende til cirka 68 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Den konkrete udmøntning af midlerne aftales med Danske Regioner, og det formodes at ske på baggrund af bloktilskudsnøglen i forbindelse med økonomiaftale 2026. I så fald svarer det til, at Region Hovedstaden årligt får cirka 21,21 mio. kr. Aftalen træder i kraft medio 2025.

Øremærkningen af disse midler medfører, at der er behov for at justere trappemodellen for finansiering af det nye kvinde/barn center. En proces herom forventes igangsat i løbet af foråret 2025. 

Det er vigtigt at påpege, at regionens nye fødeplan skal markere rammer og retning for driften samt udviklingen af fødeområdet de næste mange år. Derfor vil det også være nødvendigt med løbende prioritering af midler og implementering af indsatser i processen hen imod at realisere fødeplanen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen 

JOURNALNUMMER

25011704

Bilag

Bilag 1: Fødeplan for Region Hovedstaden (21332) TG

Bilag 2: TIL SUND Indsatser i fødeplanen, status og bemærkninger, februar... (D13702309)

Bilag 3: Aftale-om-styrkelse-af-fødselsområdet-TILG

9. Orientering: Vagtdækning på det gynækologiske og obstetriske område

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget

• at tage orienteringen om Region Hovedstadens hjælp til vagtdækning på det gynækologiske og obstetriske område i Region Sjælland til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har i regi af Strategisk Forum (samarbejdsforum mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland) fået en henvendelse fra Region Sjælland om hjælp til vagtdækning på det gynækologiske og obstetriske område på Sjællands Universitets Hospital (SUH). Samtidig har Bornholms Hospital behov for hjælp til vagtdækning af udækkede vagter inden for samme område.

Der har i forlængelse heraf været drøftelser i hospitalsdirektørkredsen omkring muligheden for at bistå Region Sjælland med vagtdækning i en afgrænset periode. Det er aftalt på møde i hospitalsdirektørkredsen, at hospitalerne på den korte bane bistår med vagtdækningen med henblik på at afhjælpe de aktuelle udfordringer på både Sjællands Universitets Hospital og Bornholms Hospital.

Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om Region Hovedstadens hjælp til vagtdækning i Region Sjælland.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtog i december 2022 en udvidet strategisk samarbejdsaftale med Region Sjælland, 'Styrket strategisk samarbejde om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark'. Aftalen skal medvirke til at sikre en mere robust lægedækning i Østdanmark og styrke samarbejdet omkring den lægelige videreuddannelse (bilag 1). 

Grundlaget for aftalen er en fælles ambition i både Region Hovedstaden og Region Sjælland om at sikre lighed i behandlingsmuligheder, kvalitet og nærhed for alle borgere i hele Østdanmark. Aftalen indeholder følgende initiativer:

• Nye tiltag for at styrke lægedækningen af speciallæger i Region Sjælland ved nye partnerskaber, delestillinger eller nye samarbejdsformer.
• Et styrket samarbejde om den lægelige videreuddannelse, hvor blandt andet uddannelsesforløb opslås som tværgående forløb i begge regioner, og flere forløb opstartes og afsluttes i de lægedækningstruede områder i Region Sjælland. 

På den baggrund er der tæt dialog mellem de to regioner om samarbejdet på en række udvalgte specialer, herunder gynækologien/obstetrikken.

Vagtdækning på det gynækologiske og obstetriske område på den korte bane

Det fremgår af henvendelsen fra Region Sjælland, at regionen ønsker Region Hovedstadens hjælp til at vagtdækning i en afgrænset periode. I følge Region Sjælland er behovet aktuelt 20-22 vagter om måneden, og behovet vil forventeligt være faldende frem mod sommerferien 2025. Der er primært brug for hjælp til vagtdækningen på Nykøbing Falster Sygehus (NFS), der er en del af SUH-organisationen, og hvor der er samme gynækologiske-obstetriske afdeling. Region Sjælland ønsker Region Hovedstaden bistår med vagterne på NFS, da de aktuelt er udfordret af vakancer på lægesiden

Region Hovedstaden har på baggrund af tilbagemeldinger fra regionens hospitaler tilkendegivet, at Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital samlet set kan bistå Sjællands Universitets Hospital med 6-9 vagter om måneden i perioden fra januar 2025 til maj 2025. Rigshospitalet bistår med vagtdækningen på Bornholms Hospital. Rigshospitalet og Bornholms Hospital er ved at afklare det konkrete behov.

Økonomi

Region Sjælland (SUH) vil med udgangspunkt i det eksisterende aftalegrundlag (samarbejdsaftale og rammeaftale for udlån) kompensere for lønudgifterne.

Udgangspunktet er aftalegrundlaget fra 2022 og 2024 samt vedhæftede fælles rammeaftale om vilkår for udlån, som er udarbejdet af Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden i samarbejde med HR i Region Sjælland. Rammeaftalen er sendt til hospitalsdirektionerne, og her fremgår det blandt andet, at lønudgiften refunderes af udlånsstedet (SUH/Region Sjælland). Den enkelte afdeling kompenseres således for den økonomiske del af opgaven. Dette er aftalt med Region Sjælland. Udlånet sker inden for normtiden.

En mere langsigtet løsning

Der har været drøftelser i det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik i Hovedstaden om forskellige løsningsforslag til vagtdækning i Region Sjælland og på Bornholms Hospital. Hovedbudskabet fra det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik er, at man gerne vil bistå med vagtdækningen i det omfang, det kan lade sig gøre. Der er dog et ønske om, at der på sigt ses på ens honorering og bemanding på tværs af de to regioner samt en mere langsigtet løsning.

Administrationen vil, med udgangspunkt i forslag fra det Sundhedsfaglige Råd, arbejde på en mere langsigtet løsning med etablering af et tværregionalt vagtkorps af frivillige, der kan bistå med udækkede vagter i både Region Sjælland og på Bornholms Hospital.

KONSEKVENSER

Region Hovedstaden bistår med vagtdækningen på det gynækologiske og obstetriske område på Sjællands Universitets Hospital i den aftale periode, og der arbejdes sideløbende på en mere langsigtet løsning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth

JOURNALNUMMER

24077487

Bilag

Bilag 1: Styrket strategisk samarbejde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden_2022

Bilag 2: Bilag 1 til samarbejdsaftale. Understøttelse af lægedækningstruede sygehuse

Bilag 3: Bilag 2 til samarbejdsaftale vedr. økonomiske rammer for samarbejdet

Bilag 4: Revideret samarbejde mellem Region H og Region Sj. om delestillinger_2024

10. Orientering: Tilrettelæggelse af sæsonvaccination 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om tilrettelæggelsen af vaccinationsindsatsen i 2025 mod covid-19 og influenza til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Formanden satte indstillingen til afstemning:

For stemte: A (2), B (1), F (1), Ø (2), i alt 6

Imod stemte: C (3), O (1), V (1), i alt 5.

Undlod at stemme: 0.

I alt 11.

Orienteringen var herefter taget til efterretning.

BAGGRUND

Regeringen har besluttet, at udvalgte målgrupper i efteråret og vinteren 2025 igen skal tilbydes at blive vaccineret mod covid-19 og influenza. Danske Regioners bestyrelse godkendte den 20. december 2024, at organiseringen af vaccinationsindsatsen i 2025 vil være tilsvarende organiseringen i sæsonen 2024, bestående af regionale vaccinationscentre og inddragelse af en privat aktør. Den private aktør vælges på baggrund af et udbud og ud fra hensyn til både økonomi og kvalitet, herunder med vægt på tilgængelighed.

SAGSFREMSTILLING

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at regionerne igen bliver ansvarlige for udrulningen af sæsonvaccinationsprogrammet. Der er på finansloven for 2025 afsat cirka 656 mio. kr. til programmet – midlerne skal både dække regionernes indsats, samt statens indkøb af vacciner.

Sundhedsstyrelsen forventes i starten af 2025 at udmelde målgrupperne for vaccinationsindsatsen 2025. Det forventes at være samme målgruppe og vaccinationsperiode som i 2024 sæsonen.

Principperne for organiseringen af den kommende sæson vil ligne dem fra de seneste sæsoner med vaccination mod influenza og covid-19. Det betyder, at der skal tilrettelægges et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet og med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning, så alle borgere har let adgang til et vaccinationssted inden for en rimelig radius fra deres bopæl.

Danske Regioners bestyrelse godkendte på mødet den 20. december 2024, at den kommende vaccinationsindsats, ligesom de seneste år organiseres i regionale vaccinationscentre med inddragelse af en privat aktør. Den private aktør skal igen i år findes igennem et tværregionalt udbud. Modsat sidste års vaccinationsindsats, vil forhandlingerne om den økonomiske ramme til regionerne blive indledt allerede umiddelbart efter statens udmelding om målgrupper og vaccinationsperiode for 2025 sæsonen. Det giver bedre muligheder for planlægning af den samlede indsats, herunder gennemførelsen af et udbud.

Når den økonomiske ramme for 2025 er forhandlet med staten, vil der på baggrund af et tværregionalt udbud, blive valgt en privat aktør. Der vil i udbudsprocessen være fokus på en række kvalitetskrav, så det sikres, at den private aktør kan levere et vaccinationstilbud af høj kvalitet og med stor geografisk spredning og let tilgængelige tilbud i borgernes nærområde. Region Midtjylland vil igen i 2025 stå for at udarbejde og gennemføre udbuddet i samarbejde med alle regioner.
 

Den forventede faglige ramme for sæsonvaccinationsprogrammet 2025:

• Målgruppe: Målgruppen er alle borgere på 65 år eller derover, samt særlige risikogrupper.
• Perioden: Perioden løber fra 1. oktober 2025 til 20. december 2025.
• Tilslutning: Ønske om efterlevelse af Sundhedsstyrelsens og WHO’s målsætninger om følgende tilslutninger til covid-19 og influenzavaccination:
  • at minimum 75 % af borgere på 65 år eller ældre vaccineres
  • at minimum 85 % af plejehjemsbeboere vaccineres.​​​​​​​

Denne målsætning blev nået i 2024.

DANFLU-2-projektet

I sæson 2023/2024 og sæson 2024 blev der gennemført et nationalt forskningsprojektet DANFLU-2 om effekten af en højdosis influenzavaccination til personer på 65 år og derover – dvs. samme målgruppe som det offentlige vaccinationsprogram. I 2024 er cirka 152.000 personer på landsplan på 65 år eller derover vaccineret mod både influenza og covid-19 i forbindelse med projektet, heraf cirka 44.000 borgere i Region Hovedstaden. DANFLU-2 projektet videreføres ikke i 2025, hvorfor der skal findes finansiering til indkøb af vacciner samt vaccination af ekstra 44.000 borgere i regionalt regi, hvis Sundhedsstyrelsens anbefaling om en vaccinationstilslutning på 75 % skal opnås i 2025. Dermed må det forventes, at økonomien bliver væsentligt strammere i 2025.
 

Forankring i Region Hovedstaden

Med udgangspunkt i en fælles regional model er målsætningen for indsatsen at etablere et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning. For at sikre genkendelighed for borgerne i vaccinationstilbuddet, planlægges der i 2025 som udgangspunkt med samme tilrettelæggelse af indsatsen som i 2024. I Region Hovedstaden planlægges der i 2025 med, at vaccinationsindsatsen varetages af henholdsvis regionens fire akuthospitaler, Bornholms Hospital og decentrale tilbud ved en privat leverandør. Fordelingen i aktivitet mellem de regionale vaccinationssteder (hospitalerne) og den private leverandør i vaccinationsindsatsen 2025 forventes fastlagt i løbet af foråret 2025, når den økonomiske ramme til regionen er fastlagt.

I ønsket om at sikre en høj tilslutning i alle regionens kommuner vil administrationen i den kommende sæson se ind i mulighederne for at tilrettelægge vaccination ved midlertidige vaccinationssteder (pop-up) i samarbejde med særligt de kommuner, der i 2024 havde en lavere tilslutning end de øvrige kommuner i regionen.

Regionerne har som led i vaccinationsindsatsen også opgaven med at tilbyde et robust og trygt vaccinationstilbud for svært immobile personer i målgrupperne for vaccination. Region Hovedstaden vil derfor etablere et udkørende vaccinationstilbud til borgere på plejecentre, samt borgere, der grundet enten fysiske eller psykiske udfordringer, ikke kan forlade egen bolig, ej heller med ledsagelse, med henblik på at sikre tilstrækkelig tilgængelighed, nærhed og fleksibilitet. Inden for den definition tilbydes, foruden vaccination på plejecentre, udkørende vaccination til 1) borgere inden for målgruppen bosat på kommunale og private botilbud og 2) psykisk eller fysisk svært immobile borgere i eget hjem.

I vaccinationssæson 2024 har en privat aktør (CareLink) varetaget opgaven om den udkørende vaccination i Region Hovedstaden, herunder vaccinationer på plejecentre, sociale botilbud og i eget hjem, mens Akutberedskabet varetog udkørende vaccination på misbrugscentre og herberger. Region Hovedstadens akuthospitaler, samt Bornholms Hospital er forud for den kommende sæson positive overfor at kunne varetage dele af den udkørende vaccination, for eksempel vaccination på plejecentre. Samtidig er Akutberedskabet også åbne for eventuelt at kunne varetage en større del af den udkørende vaccination af sårbare og udsatte borgere, eventuelt i samarbejde med en privat aktør.

Administrationen vil på tværs af koncerncentre og i samarbejde med hospitalerne og Akutberedskabet opstarte de mere konkrete forberedelser og planlægning frem mod opstart af sæsonvaccination 2025.
 

Den videre proces

Nedenfor fremgår den overordnede og foreløbige plan for forhandling af den økonomiske ramme og udbud:

• Primo 2025: Sundhedsstyrelsen forventes at fastlægge målgruppe og vaccinationsperiode for sæsonvaccination 2025.
• Februar 2025: Den økonomiske ramme for sæsonvaccination 2025 forhandles med staten.
• Marts/april 2025: Et tværregionalt udbud baseret på fast økonomi afgøres ud fra kvalitet og geografisk dækning.
• Maj 2025: Den private aktør vælges.
• Den 1. oktober 2025: Vaccinationsindsatsen igangsættes.

KONSEKVENSER

Administrationen fortsætter planlægning med tilrettelæggelse af vaccinationsindsatsen i 2025. I samarbejde med de øvrige regioner vil der blandt andet blive udsendt et udbud for at inddrage en privat aktør, der kan tilbyde vaccination lokalt til regionens borgere i målgruppen.

ØKONOMI

På finansloven for 2025, at der er afsat ca. 656 mio. kr. til programmet. Midlerne skal også dække statens indkøb af vacciner. Dette beløb er nogenlunde svarende til den økonomiske ramme for vaccinationsprogrammet i 2024, hvoraf regionerne fik 250 mio. kr. til at udføre opgaven.

Danske Regioner forventer at forhandle den økonomiske ramme med staten i februar 2025.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Camilla Lindgreen

JOURNALNUMMER

25015842

11. Orientering: Igangsættelse af arbejde med etableringen af Center for Elektiv Ortopædkirurgi i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhesdudvalget: 

• at tage orientering om igangsættelse af arbejde med etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Alle regionsrådets partier indgik den 29. april 2024 en politisk aftale om Hospitalsplanen i Region Hovedstaden. Med aftalen er partierne blandt andet enige i, at Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) fortsat skal styrkes som regionens udviklingshospital for planlagt kirurgisk og medicinsk behandling, og at der blandt andet skal etableres et Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte-matriklen. Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om, at administrationen har igangsat arbejdet med at beskrive et elektivt center for ortopædkirurgi på Gentofte-matriklen.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har udarbejdet vedlagte kommissorium (bilag) for den gruppe, som frem mod foråret 2025 har til formål at beskrive, hvordan der kan etableres et Center for Elektiv ortopædkirurgi organiseret som en del af Herlev og Gentofte Hospital og placeret på Gentofte-matriklen. I arbejdet involveres repræsentanter fra hospitalernes ledelse, faglige ledelse og planlægnings-/økonomiafdelinger. Formandskabet for arbejdet varetages delt mellem Charlotte Hosbond, direktør for Center for Sundheds og Rene Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.

Et elektivt center i Gentofte skal bidrage til, at der tilvejebringes en samlet mere effektiv anvendelse af operationslejerne i regionen med henblik på at drive et tilbud med et løft i kvaliteten og effektiviteten bredt set. Center for Elektiv Ortopædkirurgi skal være et sted for patienter i hele regionen, og samtidig er det en præmis for arbejdet, at der tages hensyn til, at forslag til ændringer og udviklingsperspektiver også er hensigtsmæssige i lyset af en kommende østdansk region.

Gruppen skal beskrive mulighederne for etableringen af centeret, herunder hvilke patientforløb, der kan varetages i centeret og økonomimodel for finansieringen af centerets aktivitet. Med nærværende kommissorium er det alene besluttet at igangsætte arbejdet med, hvordan centeret kan etableres. Der forventes i slutningen af foråret en politisk involvering, da der planlægges med, at etableringen af centeret for elektiv ortopædkirurgi skal behandles som en ændring til Hospitalsplan 2025, startende med en høringsproces. 

Kommissoriet er drøftet og godkendt i Hospitalsdirektørkredsen, og alle hospitaler er, jf. kommissoriet, involveret i arbejdet. Første arbejdsgruppemøde blev afholdt den 5. februar 2025. I alt planlægges 3-4 møder i arbejdsgruppen frem mod foråret. Regionens Med-udvalg (RMU) er orienteret om kommissoriet på møde i januar og vil blive involveret igen i løbet af foråret for at sikre, at der tages bedst muligt hånd om personalet i forbindelse med en forventelig større organisationsændring, såfremt det godkendes politisk.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om igangsættelse arbejdet med udarbejdelse af forslag til scenarier for etablering af et elektivt ortopædkirurgisk Center på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) være taget til efterretning.

RISIKOVURDERING

Mulige risici for etablering af et elektivt ortopædkirurgisk center på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) vil blive belyst i forbindelse med arbejdet. 
 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedsudvalget forelægges sagen den 25. februar 2025.

Sundhedsudvalget og forretningsudvalget vil på møder i foråret 2025 blive forelagt forslag til muligheder for etablering af det elektive ortopædkirurgiske center på Gentofte-matriklen med henblik på at godkende, at forslaget sendes i offentlig høring  

Der planlægges med, at det endelige forslag til etablering af Center for Elektiv Ortopædkirurgi forelægges til godkendelse i sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i sensommeren 2025. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Thomas Pihl

JOURNALNUMMER

24066670

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for etablering af Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital

12. Orientering: Svartider på Akuttelefonen 1813 i julen 2024

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om svartiderne på Akuttelefonen 1813 hen over julen 2024 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Taget til efterretning.

BAGGRUND

På sundhedsudvalgsmødet den 19. november 2024 behandlede udvalget Akutberedskabets plan for bemanding af 1813 i julen 2024 samt forventninger til svartiderne. Sundhedsudvalget blev yderligere kort før jul skriftligt orienteret med en ny, opdateret status. Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for de faktiske svartider hen over julen 2024. Sagen er skrevet på baggrund af bidrag fra Akutberedskabet.

SAGSFREMSTILLING

I perioden 22. december 2024 til 1. januar 2025 blev der besvaret i alt omkring 37.000 opkald på Akuttelefonen 1813, svarende til i gennemsnit 3.360 besvarede opkald pr. dag. Dette er cirka 1.000 flere besvarede opkald end i julen 2023 og cirka 5000 opkald mere end i 2022 jævnfør tabel 1.  

Både median-svartiden og andelen af opkald besvaret inden for henholdsvis 5, 10 og 30 minutter i julen 2024 er på samme niveau som i julen 2023 og bedre end julen 2022. Median-svartiden udtrykker, hvornår halvdelen af opkaldene er besvaret.

99%-percentilen for julen 2024 viser, at 1% af borgerne ventede mere end 1 time og 56 minutter, og at 99% af borgerne således fik besvaret deres opkald inden, der var gået 1 time og 56 minutter. Det er længere (16 minutter) end i julen 2023, hvor 99%-percentilen var 1 time og 40 minutter, mens det er 14 minutter kortere end i 2022, hvor 99%-percentilen var 2 timer og 10 minutter.
 

Bemærk: Data er alle år opgjort for perioden 22. december til 1. januar med henblik på at sikre sammenlignelighed. Antal besvarede opkald og svartidsopgørelser er afrundede. 

Antal opkald og svartider fordelt på døgn i julen 2024
Antallet af besvarede opkald pr. døgn samt svartiderne fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabellen viser, at Akuttelefonen 1813 som forventet har besvaret flest opkald på weekenddagene (søndag 22/12, lørdag 28/12 og søndag 29/12 2024), samt første og anden juledag (25/12 og 26/12 2024). Derimod blev der registreret færrest besvarede opkald på de tre hverdage, der ikke er helligdage (mandag 23/12, fredag 27/12 og mandag 30/12 2024).

Tabellen viser også, at på 7 ud af julens i alt 11 dage er mellem 70-100 % af opkaldene besvaret inden for 30 minutter. Hvad angår målet om at besvare opkald inden for 5 minutter viser tabellen, at på 5 ud af julens 11 dage er halvdelen eller flere af alle opkaldene besvaret inden for 5 minutter. De mest udfordrede dage er onsdag 25/12-24, lørdag 28/12-24, tirsdag 31/12-24 og onsdag 1/1-25. Samme billede tegner sig for median-svartiden, hvor der er plads til forbedringer de pågældende dage, mens median-svartiden de øvrige dage lå på 7 minutter eller derunder.
 

Kø-systemet på Akuttelefonen 1813 kan håndtere op til 270 opkald samtidigt. I julen 2024 var der to dage, hvor der var flere, der ringede inden for samme tidsperiode, end kø-systemet kunne håndtere, og hvor borgere derfor blev bedt om at ringe igen på et senere tidspunkt. Til sammenligning var der sidste jul fire dage, hvor der i perioder var borgere, der blev bedt om at ringe igen senere.

I julen 2024 var der i perioderne onsdag 25. december mellem kl. 10-15 og tirsdag 31. december 2024 mellem kl. 10-11, hvor borgere blev bedt om at ringe igen senere. Det drejede sig om opkald fra i alt 1.460 unikke telefonnumre, hvoraf cirka halvdelen kom igennem til 1813 senere samme dag eller dagen efter, 12 ringede 1-1-2 i stedet for og de øvrige ikke vendte tilbage til 1813, hvorfor det må antages, at de har kontaktet egen læge næste hverdag. Ud af de 12, som ringede 1-1-2, førte 2 opkald til A-respons (livs- og førlighedstruende tilstande), 6 opkald førte til et B-respons (akut ambulance, hvor der ikke umiddelbart er fare for liv og førlighed) mens de sidste 4 opkald til 1-1-2 resulterede i ikke-akutte responser. Til sammenligning var der sidste jul fire dage, hvor der i perioder var borgere, der blev bedt om at ringe igen senere.

Akutberedskabets samlede vurdering og læringspunkter
Det er Akutberedskabets samlede vurdering, at julen 2024 på Akuttelefonen 1813 er forløbet godt, idet svartiderne ligger på niveau med julen 2023. 

Det er samtidig afdelingsledelsen for 1813’s oplevelse, at medarbejderne, der har været på arbejde i julen, har oplevet det positivt på trods af travlhed. Det skal ses i lyset af et ledelsesfokus på at gøre noget ekstra for medarbejderne i form af god forplejning og anerkendelse fra ledelsen, samt at vagterne er planlagt, så de passer med, at der har været flest på arbejde på tidspunkter, hvor der forventes høj opkaldsaktivitet.

Resultatet for julen skal ses i lyset af, at helligdagene i 2024 faldt på ugedage, der normalt er hverdage, hvorfor der i julen 2024 var mange dage i træk, hvor almen praksis havde lukket.

På trods af, at mange borgere fik besvaret deres opkald hurtigt i julen 2024, er der forbedringspunkter, og som forventet var der perioder med spidsbelastning, hvor nogle borgere måtte vente i kø. I 2025 vil Akutberedskabet arbejde med følgende konkrete indsatser for at forbedre svartiderne: 

• Tidlig vagtplanlægning og jævn fordeling af helligdage mellem de fastansatte sygeplejersker.
• Flere fastansatte på 1813, herunder afsøgning af muligheden for at få fastansatte læger, så også lægerne kan vagtplanlægges i forbindelse med helligdage og weekender.
• Tidlig oplæring og vagtplacering af konsulentlæger med mindre fast tilknytning til 1813, som gerne vil hjælpe med at tage vagter i højtider og på helligdage. Dette for at forbedre muligheden for effektivt at håndtere opkald.
• Driftsafvikling, så medarbejderressourcerne anvendes bedst muligt, samtidig med at der opretholdes et godt arbejdsmiljø.
• Fortsat implementering af samtalekoncept. Konceptet går ud på at introducere en standardiseret samtaleteknik, så medarbejderne både kan styre samtalen bedre og deres behandlingstid pr. opkald kan blive lavere. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om svartiderne på Akuttelefonen 1813 hen over julen 2024 taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025.
 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Gry Næsby

JOURNALNUMMER

24053343

13. Orientering: Status på skimmelsvamp på Rigshospitalet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:

1. at tage status for skimmelsvamp på Rigshospitalet til efterretning.
2. at tage status på anvendelsen af midler til indsatser for at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:

Der var eftersendt teknisk ændringsforslag (bilag 1).

Anbefalet inkl. det tekniske ændringsforslag.

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

BAGGRUND

Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 19. marts 2024 en redegørelse fra Rigshospitalet af de sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold i sagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet. På mødet besluttede udvalget samtidig at anbefale forretningsudvalget og regionsrådet at godkende fordelingen af i alt tre millioner kroner i forbindelse med 1. økonomirapport 2024 til indsatser for at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet. Udmøntningen blev godkendt i regionsrådet den 16. april 2024.

Politikerne er blevet løbende orienteret om udbruddet både skriftligt og mundligt det seneste år. Forretningsudvalget har fulgt sagen tæt, og sundhedsudvalget er senest i november 2024 blevet orienteret om, at der var påvist endnu et tilfælde af skimmelsvamp af undertypen aspergillus flavus hos en patient, der ikke har opholdt sig i Sydfløjen på Rigshospitalet under sin indlæggelse. Sundhedsudvalget bad på den baggrund om at få forelagt en opfølgende status om sagen, herunder opfølgning på de udmøntede midler.

Med nærværende sag forelægges udvalget denne status. Der vil på sundhedsudvalgsmødet indledningsvist være oplæg fra Jannick Brennum, vicedirektør på Rigshospitalet, om status på de iværksatte tiltag.

SAGSFREMSTILLING

De tidligere smittetilfælde af den specifikke underype aspergillus flavus har alle tidligere været begrænset til Sydfløjen på Rigshospitalet, men i efteråret 2024 fik en patient indlagt i en anden fløj påvist en infektion med samme undertype. Rigshospitalet har som opfølgning på dette tilfælde gennemgået journaler for de patienter, som har delt stue med den pågældende patient. Der blev ikke fundet indikatorer for, at de patienter som den smittede havde delt stue med, er blevet smittet.

Der er foretaget miljøprøver i de lokaler, den pågældende patient har opholdt sig i. Her fandt man sporer fra svampen lokaliseret til Rigshospitalet i miljøprøver fra et behandlingsområde. På sengestuer blev der forventeligt fundet flere forskellige typer svampesporer, men ikke sporer fra den svamp, som er lokaliseret til Rigshospitalet. Der er gjort hovedrent i de berørte rum, og Center for Ejendomme i Region Hovedstaden har foretaget gennemgang, som ikke fandt skader eller behov for bygningsrenovering.  Efter hovedrengøring af afsnittet er der fundet apergillus flavus i meget lav mængde. Der har ikke været yderligere smittetilfælde. Sagen drøftes med den eksterne ekspergruppe i forhold til vurdering af opfølgningsmuligheder.   

Status på iværksatte tiltag
Rigshospitalet har igangsat en række forskellige tiltag for at reducere forekomsten af skimmelsvamp generelt, samt for at opspore og om muligt fjerne kilden til den specifikke aspergillus flavus-type, der er lokaliseret til Rigshospitalet. Herunder har Rigshospitalet igangsat bygningsudbedringer, fokuseret rengøring, anvendt luftrensere, miljøprøver, kildeopsporing mm. I det nedenstående gives der en status på opfølgning af nogen af de iværksatte tiltag.

• Kildeopsporing
  Rigshospitalet er fortsat ved at afsøge en mulig kilde til forekomsten af den specifikke skimmelsvamp, som er lokaliseret til Rigshospitalets bygninger, i de afsnit i Sydfløjen, hvor der har været konstateret udbrud. På baggrund af data fra de løbende miljøundersøgelser samt rådgivning fra den eksterne ekspertgruppe blev et personalerum identificeret som særligt relevant for kildeopsporingen på grund af flere fund af relativt højt niveau af svampesporer. I slutningen af november 2024 blev der gennemført en kildeopsporing med målrettede prøvetagninger i rummet efterfulgt af hovedrengøring.
  
  Kildeopsporingen identificerede et område ved et underskab af træ ved en vask, hvor træet indeholdt en meget høj koncentration af skimmelsvamp af typen aspergillus flavus. Det antages at være den specifikke type, som er lokaliseret til Rigshospitalet, da alle tidligere genotyperede miljøprøver med aspergillus flavus i dét område har været typen lokaliseret til Rigshospitalet. Prøverne vil blive genotyperet.
  
  Området omkring fundet af skimmelsvamp blev midlertidigt forseglet, og der er sat en renovering i gang for at rense hele rummet. Første fase, der gennemføres i januar 2025, består i at forberede et nyt lokale, der kan overtage aktiviteterne i rummet samt etablere byggepladsområde med sluse og undertryk i rummet. I anden fase, der gennemføres med start i februar 2025, etableres en udendørs lift til at transportere materialer til og fra rummet, og gulve, vægge, lofter m.v. fjernes og der installeres nyt i hele lokalet.
   
• Status på luftrensere
  I efteråret 2024 blev der installeret luftrensere fire steder i de afsnit i Sydfløjen, hvor der har været konstateret udbrud, og der blev sat måleudstyr op for at følge effekten af luftrenserne. Resultaterne viste, at luftkvaliteten var god, og at brugen af luftrensere ikke havde en effekt. På forespørgsel kunne leverandøren dog ikke fremvise tilstrækkelig dokumentation for produkternes godkendelse. Det blev derfor besluttet at indkøbe nye.  
  
  Der er indkøbt to nye luftrensere hos en leverandør, der har dokumentation for den relevante kvalitetsgodkendelse. De nye luftrensere er i drift i to af de samme rum, hvor der tidligere var luftrensere, og skal køre i en testperiode på en måned, så Center for Ejendomme kan måle luften op mod baseline. Derefter vil der blive taget stilling til den fortsatte brug af luftrensere.
   
• Udskiftning af udstyr i Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
  To ældre arbejdsbænke i Afdelingen for Klinisk Mikrobiologi er tidligere blevet udskiftet efter fund af den aspergillus flavus, som er lokaliseret til Rigshospitalet. Sidst på året 2024 er der igen fundet aspergillus flavus i en ældre arbejdsbænk, som nu også bliver udskiftet.
  
  Det er et kendt vilkår, at prøvematerialer kan findes i små mængder på laboratorieudstyr, hvilket kan påvirke resultaterne. De nye bænke er betydeligt mere rengøringsvenlige, hvilket gør det muligt at minimere risikoen for at udstyret inficeres. Der føres løbende kontrol med laboratorieudstyret. 
   
• Miljøundersøgelser – rengøringsindsatsen virker 
  Den øgede rengøringsindsats ser ud til at have en effekt i form af en lavere forekomst af skimmelsvampesporer end tidligere, og særligt hovedrengøring og inddæmning i det rum, hvor der er fundet skimmelsvampevækst, har ført til et fald i antallet af skimmelsvampesporer med aspergillus flavus. Det viser de miljøprøver, der er blevet taget de seneste måneder.
  
  Oversigten nedenfor viser niveauet i forekomsten af aspergillus flavus i de områder, hvor der har været udbrud. Det er ikke en videnskabelig opgørelse, men en overordnet formidling af miljøprøvernes resultater.
  
  De første søjler viser niveauet i henholdsvis de berørte afsnit i Afdeling for Børn og Unge (børn) og Afdeling for Blodsygdomme (voksne), før der blev igangsat øget rengøring i de rum, der bruges af patienter, samt gennemført en stor mængde bygningsudbedringer såsom at fuge, tætne huller og ujævnheder, fastgøring og skift af lister etc. Derefter vises resultatet af de seneste miljøundersøgelser, efter iværksatte tiltag, i det samlede udbrudsområde, for børne – og voksenområdet (fælles).
  Tallene bekræfter, at den igangsatte renovering af rummet, som nævnt under kildeopsporing, er relevant. Stigningen i gennemsnittet af aspergillus flavus-sporer fra december til januar skyldes udelukkende fund af svampesporer i og omkring rummet med fund af skimmelvækst.
  
  

Figur 1. Forekomst af aspergilus flavus i udbrudsområde

Rigshospitalet og Center for Ejendomme planlægger at følge udviklingen via miljøprøver i de første måneder af 2025. Hvis der findes et vedvarende lavt niveau af svampesporer, vil prøvetagningen blive sat i bero i løbet af året.

Miljøprøverne analyseres fremover fortsat for at artsbestemme de skimmelsvampe der findes, men der vil ikke længere blive foretaget genotypering af aspergillus flavus arterne, da den viden ikke længere er relevant i forhold til patientsikkerheden for de særligt sårbare i forhold til skimmelsvampeinfektioner eller inddæmning af udbruddet.
 

Patientsikkerheden
Rigshospitalets overvågning af skimmelsvampeinfektioner viser, at den samlede forekomst på hospitalet fortsat er stabil. I sidste halvår af 2024 har det været en infektion med den specifikke skimmelsvamp som er lokaliseret til Rigshospitalet. Der har ikke været nye tilfælde i Afdeling for Blodsygdomme siden maj 2024, og der har ikke været nye tilfælde i Afdeling for Børn og Unge siden januar 2024. Patienter med påvist skimmelsvamp fra 2016-2024 på Rigshospitalet er skitseret i nedenstående figur. 

I forbindelse med arbejdet med skimmelsvamp har Rigshospitalet gennemført en risikoanalyse for både børne- og voksenområdet. Det omfatter afsnit for børn i behandling for kræft på Afdeling for Børn og Unge i Sydfløjen, samt en række immunsupprimerede patientgrupper blandt voksne. De samlede risikoanalyser for henholdsvis børne- og voksenområdet er forelagt forretningsudvalget på møder den 11. juni 2024 og den 17. september 2024. Analyserne viste at:

• På børneområdet er børn med kræft i blodet den gruppe, som er i størst risiko for at få skimmelsvamp. Der er ikke flere patienter, der får eller bliver syge af skimmelsvampeinfektioner på Rigshospitalet end på andre tilsvarende afdelinger i resten af landet og i andre lande. Rigshospitalet er det hospital, der behandler flest af de mest syge børnekræftpatienter. Alle patienter får rutinemæssigt forebyggende behandling mod skimmelsvampeinfektioner i de dele af deres forløb, hvor deres immunforsvar er mest sårbart – det begrænser, men eliminerer ikke risikoen. I 2024 er den forebyggende behandling forbedret via mulighed for at give behandlingen intravenøst, og der forventes endnu bedre effekt fremover.

• For voksne patienter med særlig sårbarhed i forhold til skimmelsvampeinfektioner er behandlingskvaliteten af patienternes hovedsygdomme generelt meget høj, og omfanget af skimmelsvampeinfektioner viser ikke bekymrende udvikling. Erfaringsmæssigt er det primært patienter med blodkræft-sygdomme i massiv immunsupprimerende behandling, der udgør højrisikogruppen i forhold til skimmel-svampeinfektioner, herunder patienter, der behandles med knoglemarvstransplantation. Europæiske faglige databasesammenligninger viser, at Afdeling for Blodsygdomme er blandt de 3% bedste, når det gælder overlevelse blandt patienter som modtager knoglemarvstransplantation.
   
• For den samlede gruppe af patienter med blodsygdomme er der ingen indikationer på øget dødelighed eller øget hyppighed af invasive skimmelsvampeinfektioner.
   

Patienterstatningssager
Patienterstatningen har i januar 2025 truffet afgørelse i to sager. Begge patienter havde fået påvist den type aspergillus flavus, som er lokaliseret til Rigshospitalet. Her blev den ene patient tildelt erstatning, og den anden patient blev afvist erstatning. 

Rigshospitalet har kendskab til, at der for øjeblikket er 16 sager om infektion med skimmelsvamp aspergillus flavus under behandling. Det er ikke registreret hos Patienterstatningen, hvor mange af sagerne, der vedrører typen lokaliseret til Rigshospitalet.
 

Mulighed for nedskalering i løbet af 2025
Hvis niveauet af infektioner med aspergillus flavus og resultaterne af miljøprøver viser tilfredsstillende resultater efter den igangværende sanering af det rum, hvor der er fundet en stor forekomst af svampesporer, forventer Rigshospitalet og Center for Ejendomme at nedskalere hospitalets intensiverede fokus i løbet af 2025. For fortsat at følge udviklingen vil der blive foretaget genotypering, når der er patienter, som får konstateret en infektion med aspergillus flavus, så det kan afdækkes, om der er tale om den særlige undertype, som er lokaliseret til Rigshospitalet.

Forekomsten af skimmelsvampeinfektioner hos patienter vil som hidtil blive fulgt løbende af Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, og hvis der opstår udbrud, vil de blive håndteret efter gældende vejledninger.

Erfaringer og læring fra arbejdet med at håndtere aspergillus flavus inddrages i Rigshospitalets generelle arbejde med at forebygge udbrud af skimmelsvamp og andre hospitalserhvervede infektioner.
 

Status på de afsatte midler
Ved 1. Økonomirapport (ØR) 2024 blev der afsat 3 mio. kr. til indsatser for at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet. Ved 2. ØR 2024 blev der afsat yderligere 10 mio. kr. og ved 3. ØR 2024 fik koncerndirektionen i Region Hovedstaden mandat til anvendelse af yderligere 7 mio. kr. ved behov. Der er udmøntet 13 mio. kr. i bevillinger til Center for Ejendomme, som løbende har rapporteret på anvendelse i ØR-rapporteringen.

Center for Ejendomme og Rigshospitalet har med udgangen af 2024 anvendt 7 mio. kr. af de bevilgede midler til blandt andet renovering af skakte, udbedring af overflader m.m. prøvetagning, kildeopsporing, udskiftning af inventar (tekstiler) samt udgifter i forbindelse med national og international rådgivning.  Center for Ejendomme forventer et samlet forbrug på cirka 9 mio. kr i 2025 til blandt andet kildeopsporing, luftrensere, renovering af badeværelser, indsatser afledt kildeopsporing samt fortsatte miljøprøver og genotypering af patientprøver. Derfor forventer Center for Ejendomme også, at der bliver brug for at disponere over reserven på 7 mio. kr. i 2025.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, er status på henholdsvis opfølgning på skimmelsvamp på Rigshospitalet og udmøntning af midler til at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025 og forretningsudvalget den 4. marts 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Blerina Rusiti

JOURNALNUMMER

24077365

Bilag

Bilag 1: Teknisk ændringsforslag til pkt. 13 – Orientering. Status på skimmelsvamp på Rigshospitalet

Bilag 2: SUND 25.02.25 - Oplæg. Status på skimmelsvamp på Rigshospitalet

14. Eventuelt

Eventuelt

Intet.

15. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse: Status på brystkræftområdet

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch:
• Finn Rudaizky:
• Jacob Rosenberg:
• Karin Friis Bach:
• Leila Lindén: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen:
• Stine Roldgaard:

1. Meddelelse: Status på brystkræftområdet

Status på målopfyldelse i pakkeforløb, overholdelse af de maksimale ventetider og screeningsintervaller 

Sundhedsudvalget har på mødet den 26. august 2024 besluttet, at der til hvert møde i udvalget fortsat skal være en status på brystkræftområdet i form af en meddelelse, herunder en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, status på overholdelse af bekendtgørelsen for de maksimale ventetider samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft. 

I nedenstående tabel 1 ses målopfyldelsen for brystkræftpakken fra januar 2024 til og med januar 2025. 

Der har grundet perioder med kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet gennem en længere periode været et særligt fokus på området, og Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet handleplaner med konkrete initiativer. På baggrund heraf har målopfyldelsen på brystkræftområdet været stigende siden medio 2024. 

Som det fremgår af tabel 1 var målopfyldelsen i december 2024 på 80 % og målopfyldelsen for januar 2025 er på 74 %. 

Udarbejdelsen af en ny julehandleplan på Herlev og Gentofte Hospital har medført den høje målopfyldelse på 80% i december, og Herlev og Gentofte Hospital har desuden oplyst, at der i uge 52 blev opnået en imponerende målopfyldelse på 100%, trods flere lukkedage som følge af helligdagenes placering. (Antallet af pakkeforløb denne uge var dog reduceret til 10 sammenlignet med det normale antal på ca. 30).

I forhold til de maksimale ventetider har der ikke været forløb, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke har været overholdt de seneste tre måneder. Ventetiden til operation ligger i øjeblikket på 3 dage, og er således inden for tidsfristerne for de maksimale ventetider på 14 dage. 

Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at omfanget af inviterede kvinder i screeningsprogrammet er på normalt niveau, og screeningsintervallet har siden årsskiftet været under 2 år og 1 måned. Således inviteres alle inden for tidsfristen på 2 år og 3 måneder, som fremgår af de nationale retningslinjer.

Journalnummer

24077328