Bilag 1: Oplæg SUND 2. september - status på non-operativ behandlingAdministrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A), Karin Friis Bach (B) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077393
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 25. juni 2024 at udmønte 7 mio. kr. til at implementere et non-operativt tilbud til patienter med slidgigt i knæet. Tilbuddet er implementeret på alle hospitalerne i regionen.
Tilbuddet blev igangsat på alle hospitaler trinvist fra 1. oktober 2024 og frem til 1. januar 2025. Der er samtidigt igangsat et kvalitetsstudie, der følger behandlingsresultaterne.
Da det endnu ikke er muligt at opgøre effekten af behandlingen, gives der med nærværende sag en tidlig status på behandlingsprogrammet.
På sundhedsudvalgsmødet vil Thomas Houe, vicedirektør på Nordsjællands Hospital, Henrik Palm, cheflæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Anders Odgaard, professor og overlæge på Rigshospitalet og ansvarlig for kvalitetsstudiet, præsentere status på det non-operative behandlingstilbud i ortopædkirurgien, herunder foreløbige resultater fra kvalitetsstudiet.
Alle regionens ortopædkirurgiske afdelinger har nu implementeret det non-operative program i driften. Overordnet er tilbagemeldingerne, at programmet er veletableret og velfungerende med god patienttilfredshed.
Behandlingsprogrammet er udviklet af Task Force for Ortopædkirurgi, som var nedsat fra efteråret 2023 til foråret 2025. Task forcen havde til formål at komme med forslag til, hvordan der i regionen kan arbejdes strategisk med brug af privathospitaler i ortopædkirurgien, og hvordan den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet, så ventetiderne nedbringes.
Indsættelse af kunstigt knæled er en af de største operationsgrupper i ortopædkirurgien, og der er observeret en vedvarende og stor stigning i antallet af operationer over få år. Det er en effektiv, men indgribende behandling for slidgigt i knæet.
Det non-operative behandlingsprogram blev udviklet for at tilbyde et mindre omfattende og mindre risikofyldt alternativ til kirurgi, som samtidig ville kunne bedre patienternes livskvalitet. En positiv afledt effekt forventes at blive, at behovet for operation reduceres, hvilket både kan forkorte ventetiden og medføre en mere bæredygtig økonomisk løsning på længere sigt. Sideløbende med behandlingsprogrammet blev et kvalitetsstudie igangsat med henblik på at evaluere, om det non-operative behandlingstilbud kan forhindre eller udskyde operation, og sikre patienterne den samme livskvalitet som operation. Kvalitetsstudiet har et tidsperspektiv på to år.
Det er vurderingen fra kvalitetsstudiet, at det endnu er for tidligt at vise resultater af behandlingsprogrammet. På nuværende tidspunkt pågår nogle patienters behandlingsforløb fortsat, samtidig med at gennemgangen af patienternes forløb i studiet stadig er i gang. Kvalitetsstudiet forventer at kunne opgøre resultater i sommeren 2027.
I Region Hovedstaden har vi i 2025 set et væsentligt fald i ventetiden indenfor ortopædkirurgien, som følge af både opstarten af det non-operative behandlingsprogram, og udmøntningen af ekstra midler til ventelisteafvikling i 2024. I juni 2025 var ventetiden på de ortopædkirurgiske afdelinger i gennemsnit 40 dage. Ventetiden var til sammenligning 56 dage i juni 2024. Det bemærkes, at der grundet forsinkelser i dataleverancen fra Sundhedsdatastyrelsen er anvendt en anden opgørelsesmetode end vanligt til for juni 2025.
Sundhedsudvalget udmøntede på mødet den 25. juni 2024 7 mio. kr. til at dække programmets opstartsudgifter.
Status på non-operativ behandling af slidgigt i knæ
Det non-operative behandlingsprogram er i drift på alle regionens seks ortopædkirurgiske afdelinger. Nedenstående tabel viser en oversigt over den trinvise implementering:
Tabel 1: Oversigt over trinvis implementering af det non-operative program
| Dato for implementering | Hospital |
| 1. oktober 2024 | Bispebjerg og Frederiksberg Hospital |
| 1. november 2024 | Rigshospitalet Nordsjællands Hospital |
| 1. december 2024 | Herlev og Gentofte Hospital |
| 1. januar 2025 | Amager og Hvidovre Hospital Bornholms Hospital |
Programmet indeholder en sammensætning af fysisk træning ved fysioterapeut og hjælp til vægttab ved diætist, med en varighed på 12 uger. Træningen foregår som udgangspunkt tre dage om ugen i et hold af cirka otte patienter.
Sideløbende med implementeringen af det nye behandlingsprogram blev der igangsat et kvalitetsstudie, som følger programmet fra igangsættelsen den 1. oktober 2024 og to år frem til 1. maj 2027. Studiet undersøger:
Forskningsgruppen er forankret bredt på tværs af hospitalerne og er tværfagligt sammensat. Projektet har modtaget kr. 250.000 i økonomisk støtte fra Gigtforeningen.
Programmet har pr. 1. juli 2025 været i gang imellem 6 og 9 måneder på hospitalerne, og forskningsgruppen vurderer, at der først kan gives en indikation på effekten af det non-operative program et år fra afsluttet forløb (sommeren 2026), og først en egentlig effektvurdering efter to år (sommeren 2027). Nedenstående status baseres derfor på en kvalitativ tilbagemelding fra hospitalerne.
I kvalitetsstudiet er der inkluderet cirka 3.500 patienter fra 1. oktober 2024 til 30. april 2025. I kvalitetsstudiet pågår der løbende gennemgang af patienternes forløb via deres journaler, på baggrund af samtykke hertil.
Alle patienernes journaler er endnu ikke gennemgået, og de fremlagte tal afspejler den foreløbige gennemgang af data fra kvalitetsstudiet. Andelene i de forskellige kategorier kan ændre sig i takt med, at data bliver komplette.
Antallet af patienter i nedenstående opgørelse er udtryk for at nogle af de patienter, som indgår i kvalitetsstudiet, bliver ekskluderet undervejs i forskningsperioden. Det kan eksempelvis skyldes, at de ikke har slidgigt i knæet, manglende fremmøde til forundersøgelse eller hvis patienten ikke ønsker at kvalitetsstudiet følger deres videre behandling. På nuværende tidspunkt er antallet også udtryk for, hvor mange patienter, som kvalitetsstudiet har nået at gennemgå.
Tabel 2: Kvalitetsstudiets registreringer af det non-operative behandlingsprogram indtil 30. april 2025
| Antal patienter i kvalitetsstudiet, som er henvist til ortopædkirurgisk afdeling m. mistanke om slidgigt | Estimat af henviste til non-operativ behandling | Estimat af henviste direkte til operation med kunstigt knæ | Estimat af kategorien andet |
| 2471 | 39% | 16% | 45% |
*Patienter der afsluttes til egen læge, er hovedsageligt patienter, som har så lette grader af slidgigt, at der enten ikke er fundet behov for behandling, eller det er skønnet, at behandlingen kan varetages i primærsektoren.
Baseret på erfaringerne siden programmet startede er den overordnede tilbagemelding fra hospitalerne, at den non-operative behandling har en umiddelbar positiv effekt på patienterne – både i forhold til smertereduktion, forbedret funktionsevne og vægttab. Hertil opleves på tværs af de ortopædkirurgiske afdelinger grundlæggende en solid opbakning fra de patienter, som bliver igangsat med behandlingsprogrammet.
Status på fysisk træning ved fysioterapeut
Hospitalerne tilpasser løbende træningen, så flest mulige patienter kan have gavn af tilbuddet. Det betyder, at hospitalerne afprøver eksempelvis online træning. Der er desuden tilrettelagt træning sene eftermiddage og morgener, så erhvervsaktive har mulighed for at benytte tilbuddet. Hospitalerne oplever, at nogle patienter har vanskeligt ved at møde op på hospitalet til træning tre gange om ugen, og det har derfor været til stor gavn at kunne tilpasse tilbuddet. Hospitalerne har i perioden haft 55 træningshold om ugen samlet. Træningen foregår på alle hospitaler, på matriklerne: Hvidovre, Frederiksberg, Bornholm, Herlev, Hillerød, Frederikssund og Blegdamsvej.
Hospitalerne oplyser, at mange patienter er rigtig glade for tilbuddet, og de oplever, at nogle patienter ikke ønsker at stoppe med træningen efter de 12 uger. Hospitalerne har et stort fokus på at sikre, at patienterne kommer godt videre, og tager deres nye træningsvaner med sig. Hospitalerne oplever udfordringer med, at patienterne kommer med forventningen om en operation og ikke et non-operativt tilbud. Der arbejdes på at skabe en bedre forventningsafstemning om regionens tilbud forud for, at patienterne møder op på hospitalet.
Status på hjælp til vægttab ved diætist
Ligesom med træningstilbuddet arbejder hospitalerne på at tilpasse det specialiserede vægttabstilbud til de enkelte patienter, herunder eksempelvis forsøg med online-vejledning eller telefonkonsultation. Hospitalerne har samlet haft mellem 13-19 hold hver anden uge. Hospitalerne melder tilbage, at de oplever høj patienttilfredshed for de patienter, som gennemfører diætistforløbene. Ligesom med effekten af træning, er det endnu for tidligt at oplyse om effekten af vægttabsbehandlingen.
Hvis indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget status på det non-operative program til behandling af slidgigt i knæet til efterretning.
Hospitalerne vil forsætte driften af det non-operative tilbud til patienter med slidgigt i knæet.
Det forskningsbaserede kvalitetsprojekt fortsætter, og resultaterne vil blive fremlagt for Sundhedsudvalget forventeligt i efteråret 2026.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Sundhedsudvalget vil modtage orientering om status på non-operativ behandling af slidgigt i knæet igen, når der forelægger resultater af kvalitetsstudiet, som følger programmet.
Charlotte Hosbond/ Ida Kronbak Veileborg & Emma Bro Hansen
25048918
Bilag 1: Oplæg SUND 2. september - status på non-operativ behandling
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg skal hvert år godkende datoer og tidspunkter for udvalgsmøder for det kommende år. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget forslag til mødedatoer i udvalget for 2026.
2026 bliver et overgangsår, hvor de stående udvalg i regionen videreføres. Samtidig etableres der forberedende regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsråd i den kommende Region Østdanmark.
Sundhedsudvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. forretningsordenen. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødedatoer for 2026 tager hensyn til forretningsudvalgets og regionsrådets øvrige mødeplanlægning. Mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd i overgangsåret 2026 blev godkendt i regionsrådet den 17. juni 2025 og fremgår af bilag 1. Derudover er der også en væsentlig hensyntagen til fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I overgangsåret 2026 videreføres de stående udvalg, således disse kan varetage driftsopgaver parallelt med, at de forberedende politiske organer behandler sager vedrørende dannelse af Region Østdanmark. Sameksistensen af både videreførte fora og forberedende fora betyder, at overgangsåret risikerer at blive meget intensivt i forhold til møder. Det må samtidig forventes, at i takt med at fusionen nærmer sig, vil driftssager i de videreførte organer mindskes og forberedelsessager i de nye politiske organer højnes. Derfor forventes der at være et faldende behov for mødeaktivitet i de videreførte organer.
På den baggrund lægges der op til følgende mødedatoer for sundhedsudvalget i 2026:
Administrationen lægger således op til, at mødernes varighed afkortes til to timer. Sundhedsudvalget kan på et senere tidspunkt beslutte at nedsætte mødekadencen i efteråret 2026, hvis det viser sig muligt, for de sager, der forventes behandlet. Møderne kan yderligere tilrettelægges som rene virtuelle møder af hensyn til at mindske transporttid (dog ikke hybridmøder).
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil administrationens forslag til udvalgets mødedatoer for 2026 være godkendt.
De vedtagne datoer for møder i sundhedsudvalget for 2026 vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077368
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Anbefalet, idet udvalget ønskede en tilføjelse til mad- og måltidspolitikken på side 4: ”herunder ved berigelse af maden”. Mad- og måltidspolitikken opdateres i overensstemmelse hermed til forretningsudvalgets behandling af sagen.
Udvalget beder om at få en årlig status på hospitalernes efterlevelse af mad- og måltidspolitikken, herunder en status på patienternes ernæringstilstand opdelt pr. hospital.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Det er med Budget 2025-2028 for Region Hovedstaden besluttet, at regionens nuværende mad- og ernæringspolitik for regionens hospitaler skal opdateres i en ny kostpolitik. Formålet med opdateringen er at sikre, at Region Hovedstadens politik på området er tidssvarende og følger de nuværende anbefalinger.
Som led i arbejdet med opdatering af politikken behandlede sundhedsudvalget på møde den 14. januar 2025 en kortlægning af de eksisterende kosttilbud på regionens hospitaler samt drøftede ønsker til kostpolitikkens fokus og indhold.
Administrationen har på baggrund af sundhedsudvalgets bidrag samt bidrag fra den Regionale Ernæringskomité udarbejdet en ny mad- og måltidspolitik. Den nye Mad- og måltidspolitik er vedlagt som bilag 1.
Formålet med mad- og måltidspolitikken er at angive mål for og forventninger til, hvordan mad og måltidsindsatsen skal praktiseres i det daglige på regionens hospitaler og øvrige borgerrettede virksomheder.
I den ny mad- og måltidspolitik er lagt vægt på at sikre at behandling og pleje til patienter og borgere, i størst muligt omfang, understøttes af et ernæringstilbud, som virker tiltalende og appetitvækkende på den enkelte patient.
Samtidig er der fokuseret på at inddrage medarbejdere med ekspertise i ernæring for at sikre at måltiderne er sammensat på en måde, så den indlagte patient mødes i sine individuelle præferencer og samtidig modtager den mængde energi, protein og øvrige næringsstoffer, som de har brug for, for at kunne drage størst mulig nytte af behandlingen
Politikken skal danne grundlag for, at alle medarbejdere, der har terapi/behandlings- og plejeansvar for patienter og borgere, er bevidste om deres fælles ansvar for at sikre, at patienter og borgere, som er i kontakt med regionens hospitaler, tilbydes mad og måltider af en kvalitet, som dækker den enkelte borgers individuelle præferencer og ernæringsbehov.
Temaerne i administrationens forslag til ’mad- og måltidspolitik for Region Hovedstadens hospitaler’ er overordnet beskrevet nedenfor. For politikken i sin fulde længde, henvises til bilag 1.
Patienter i ernæringsrisiko og mad som en del af hospitalsbehandlingen
Ernæring har en væsentlig betydning for varighed af indlæggelser, risiko for komplikationer og dødelighed for patienterne. 30-40% af patienter, der indlægges på regionens hospitaler, er i ernæringsmæssig risiko, og de er således i risiko for at få komplikationer af behandlingen og forlænget rekonvalescens (perioden hvor man genvinder helbred og kræfter) på grund af underernæring. En ernæringsaudit gennemført på regionens hospitaler i 2023 påviste, at cirka 60% ikke fik opfyldt deres ernæringsbehov under indlæggelse og i forbindelse med overgange mellem sektorer. Der er derfor i udkast til ny Mad- og måltidspolitik lagt vægt på, at mad og ernæring skal betragtes som en vigtig del af fundamentet for den samlede hospitalsbehandling. Ligesom, at det bør være et ledelsesfokus på hospitalerne at sikre, at patienters ernæring, mad og måltider journalføres og indgår som parametre i den samlede plan for behandling og pleje.
Fokus på patienternes individuelle præferencer og behov
Det er beskrevet i mad- og måltidspolitikken, at hospitalernes menu-tilbud skal tilbyde velsmagende, ernæringsrigtig og alsidig kost under hensyntagen til patienternes individuelle præferencer og forskellige behov. Desuden er det vigtigt, at patienter skal kunne bestille/tilbydes relevante måltider både i og udenfor køkkenets åbningstider.
Spiseomgivelser og støtte til indtag af passende måltider
I den nye politik er der sat fokus på omgivelser, hvor maden indtages, idet der lægges op til, at hospitalerne skal tilbyde mulighed for, at måltider indtages i omgivelser som er appetitstimulerende, indbydende og hygiejniske. Spiseomgivelserne bør samtidig levne plads til social interaktion med andre patienter og pårørende under måltidet.
Hertil skal hospitalerne sikre vejledning og direkte støtte til patienter i forhold til at indtage passende måltider, som kan dække den enkelte patients behov for energi, protein og øvrige næringsstoffer.
Regionens klima- og miljømål 2030
Regionsrådet vedtog i august 2023, at regionen i 2030 skal have reduceret sit klimaaftryk med 50%. Arbejdet mod at nå klima- og miljømål i Grøn 2030 understøttes i den nye mad- og måltidspolitik. I udkastet er understreget, at køkkenerne skal planlægge og løbende udvikle menutilbud på baggrund af nyeste forskningsbaserede viden. Dette skal gøres med inddragelse af kliniske afdelinger, kliniske diætister og patienter og samtidig, i størst muligt omfang, ved at anvende klimarigtige råvarer og indenfor den økonomiske ramme, som er besluttet med Budget 2025-2028.
I arbejdet mod målsætningen ”Grøn 2030” indgår drift af hospitalskøkkener desuden som strategisk indsatsområde. Her er der særligt fokus på økologi og klimavenlig sammensætning af menuer, herunder nedbringelse af Co₂-belastning fra råvarer som eksempelvis kød.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil 'Mad- og måltidspolitik for Region Hovedstadens hospitaler’ blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet til politisk godkendelse. Administrationen vil, når politikken er politisk godkendt, formidle den til regionens hospitaler med henblik på ibrugtagning.
Der kommunikeres eksternt, når mad- og måltidspolitikken er godkendt i regionsrådet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025, forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Christina Palmberg
25014124
Bilag 1: Mad og måltidspolitik 2025_ernæringskomité pr. 28. august
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt med de faldne bemærkninger.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for en fælles vision for senfølgeområdet i Region Østdanmark (bilag 1).
Den fælles Senfølgevision, samt bilag hertil (bilag 1 og bilag 2) er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af klinikere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland på tværs af specialer og i tæt dialog med fagfolk, forskere, repræsentanter fra Senfølgeforeningen og Hjerteforeningen samt andre samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen, som oprindeligt blev nedsat af Region Hovedstadens Sundhedsudvalg i efteråret 2024, inviterede i begyndelsen af 2025 Region Sjælland til at indgå i det igangværende arbejde med henblik på at bane vejen for visionen i en kommende Region Østdanmark.
Sagen behandles parallelt i Region Sjælland og drøftes i Sygehusudvalget den 8. september 2025.
Der opleves et stigende behov for behandling af senfølger i takt med den stigende levealder, som betyder at der er flere, som får diagnosticeret alvorlig sygdom, og at den stigende kvalitet i behandlingen medfører, at flere overlever deres sygdom. Det må derfor forventes, at antallet af patienter med senfølger på tværs af diagnoser og sygdomsgrupper vil stige, og at flere dermed lever videre med fysiske og psykiske følgevirkninger, som kan påvirke livskvalitet, funktionsevne og deltagelse i samfundslivet. Denne udvikling medfører et voksende behov for forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af senfølger.
På den baggrund besluttede sundhedsudvalget i Region Hovedstaden at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, med henblik på at udarbejde en strategi på senfølgeområdet i Region Hovedstaden (se bilag 3: Kommissoriet for arbejdet). Målet var at bidrage til at sikre, at borgere – uanset diagnose, alder eller bopæl – får tilbudt viden om senfølger og adgang til den rette hjælp på det rette tidspunkt.
I lyset af Sundhedsreformen, blev Region Sjælland i starten af 2025 inviteret med i arbejdsgruppen. På baggrund af en møderække i arbejdsgruppen, forelægges sundhedsudvalget i Region Sjælland og sygehusudvalget i Region Hovedstaden parallelt arbejdsgruppens anbefaling til en fællesvision for senfølgeområdet i Region Østdanmark.
Kernen i Senfølgevision er at imødekomme det stigende behov for relevante tilbud til patienter med senfølger ud fra en stepped care tilgang. Det betyder, at en evidensbaseret indsats skal finde sted så tidligt som muligt på det mindst specialiserede niveau, før intensiteten af indsatsen eventuelt øges. Det betyder også, at flest muligt skal have tilbud tæt på hvor de bor, i kommuner, i regi af de nye sundhedsråd og hos praktiserende læge, mens de få med mest komplekse senfølger skal tilbydes højtspecialiseret behandling i sekundærsektoren.
Visionen er, at Region Østdanmark vil sikre lighed ved at understøtte, at patienter med behov for hjælp til senfølger får adgang til relevante og effektive behandlingstilbud af høj kvalitet. Samtidig skal risikoen for at udvikle svære senfølger reduceres gennem forebyggelse, tidlig indsats og oplysning. Visionen lægger op til fem centrale pejlemærker, som skal danne rammen om den videre udvikling på senfølgeområdet.
Senfølgeområdet er i hastig udvikling, og Kræftplan V understreger behovet for en koordineret indsats, så færre patienter står alene med deres senfølger uden adgang til den rette hjælp – uanset hvor i landet de bor. Den fælles vision for senfølgeområdet i Region Østdanmark skal derfor ses som et vigtigt skridt i retning af at realisere målsætningerne i Kræftplan V.
I lyset af de forestående organisatoriske forandringer, herunder etableringen af sundhedsrådene samt dannelsen af den nye Region Østdanmark, er målet at styrke indsatsen på senfølgeområdet med tilbud af høj faglig kvalitet understøttet af en stærk organisering med et tættere samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren.
Denne organisering skal sikre en mere målrettet og effektiv indsats på tværs af sektorer, hospitaler og afdelinger, baseret på en trinvis behandlingsmodel med klare ansvarsfordelinger.
Sundhedsrådene får en central rolle i at omsætte visionen til lokale løsninger, og Region Østdanmark skal derfor understøtte, at rådene – med afsæt i deres forskelligartede forudsætninger og borgerbehov – kan udvikle og forankre senfølgeindsatsen i det nære sundhedsvæsen i tråd med de nationale mål for et styrket, sammenhængende og lokalt forankret sundhedsvæsen.
Visionen vil således danne grundlag for en efterfølgende strategi/implementeringsplan for Region Østdanmark.
Såfremt udvalget godkender senfølgevisionen for Region Østdanmark, igangsættes det forberedende arbejde med at udarbejde en implementeringsplan for senfølgeområdet i Region Østdanmark.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Sagen behandles parallelt i Region Sjælland og drøftes i Sygehusudvalget den 8. september 2025.
Charlotte Hosbond/Katrine Gren Voldby og Jane Lykke Nielsen
24060642
Bilag 1: Bilag 1_Senfølgevision Region Østdanmark_august_2025
Bilag 2: Bilag 2_ Bilag til Senfølgevision Region Østdanmark
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget følger løbende udviklingen på høreområdet, herunder særligt ventetider på høreapparatsbehandling samt arbejdet med forbedring af Region Hovedstadens servicemål på området. Administrationen har som led i arbejdet med at forbedre høreområdet gennemført en afdækning af centrale nøgletal og variable for høreområdet i Region Hovedstaden. Sundhedsudvalget forelægges med nærværende sag denne afdækning.
Afdækningen af høreapparatsområdet omfatter perioden 2020–2024 og har til formål at skabe overblik over kapacitet, dele af aktiviteten, økonomi og ventetider i behandlingen af borgere med høretab på offentlige hospitaler, hos puljelæger og på private høreklinikker.
Den offentlige høreapparatbehandling i Region Hovedstaden foregår på hospitalerne, Kommunikationscenter Bornholm og hos privatpraktiserende øre-næse-halslæger. Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets matrikel på Blegdamsvej. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen.
På Bornholm varetages høreapparatbehandling for borgere med ukompliceret høretab af Kommunikationscenter Bornholm, mens borgere med komplicerede høretab behandles af Audiologisk Afdeling på Rigshospitalet (Bispebjerg).
For 2025 har Region Hovedstaden indgået aftale med 37 praktiserende øre-næse-halslæger om, at de kan gennemføre høreapparatbehandling på vegne af regionen. Det er de såkaldte puljeklinikker. I 2025 udgør den årlige kvote i puljeklinikkerne 5.000 høreapparatbehandlinger. Kvoten fordeles ligeligt pr. 1. januar hvert år til de læger, som er tilknyttet høreapparataftalen.
Som noget nyt i 2025, er der ingen begrænsning hos puljeklinikkerne på behandlingen til patienter, som har mistet deres høreapparat eller hvor høreapparatet går i stykker. Der er heller ingen begrænsning på ørelægernes mulighed for at lave efterjusteringer på patienternes høreapparat.
Analysens hovedpointer
Nedenfor fremgår de væsentligste pointer fra afdækningen. For en uddybende beskrivelse, henvises til selve afdækningen (jf. bilag 1).
I perioden 2020-2024 er de samlede udgifter til høreapparatbehandling nominelt steget fra cirka 140 mio. kr. til cirka 162 mio. kr. De væsentligste udgiftsposter vedrører indkøb af høreapparater i offentligt regi, honorarer til puljelæger og offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling.
Der henvises flere patienter, end hospitalsvæsnet har kapacitet til at håndtere. Det medfører lang ventetid, og den nuværende ventetid til forundersøgelse og behandling på Nordsjællands Hospital (NOH) og Rigshospitalet (RH) er pr. juli 2025 på henholdsvis 49 og 6 uger på NOH og 36 og 6 uger på RH. Ventetiden hos puljelægerne afhænger af kvoteudnyttelse og svinger hen over året.
Kapaciteten på de to hospitaler har været forholdsvis stabil, målt i antal årsværk. Ydermere har aktiviteten – opgjort i antal unikke patienter –udvist visse udsving. Det samlede antal patienter pr. år ligger i hele perioden mellem cirka 8.300 og 9.800. På Rigshospitalet ses et relativt stabilt niveau fra 2020 til 2023, hvorefter der i 2024 er en stigning fra 4.482 til 5.668 patienter. På Nordsjællands Hospital toppede antallet af registrerede patienter i 2021 med 5.006. Herefter følger et fald i 2022 og igen i 2024, hvor antallet er opgjort til 3.992. Derudover er der registreret en stigning i både aktivitet og honorarudbetalinger til puljelæger, men samlet set tegner udviklingen sig som stagneret uden markante ændringer.
Det er endvidere konstateret, at registreringspraksis i Sundhedsplatformen ikke har været tilstrækkelig systematisk til at give et dækkende billede af aktiviteten. Der er fulgt op over for de relevante afdelinger med henblik på efterregistrering og forbedret datakvalitet.
Afslutningsvis bemærkes det, at en eventuel indsats med henblik på at nedbringe ventetiden på offentlige hospitaler kan medføre, at flere patienter vælger behandling i offentligt regi frem for privat. Dette kan få betydning for kapacitetsbehovet fremadrettet.
Mulighed for kapacitetsudvidelse på høreområdet
Sundhedsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at administrationen arbejder med organiseringen af øre-, næse- og halsområdet, herunder audiologien, for at sikre en større lighed og lavere ventetid til behandling i regionen. Samtidig er der på baggrund af den stigende efterspørgsel på høreapparatsbehandling og med afsæt i den politiske prioritering af området truffet flere beslutninger, som kan understøtte en øget aktivitet i både offentligt og privat regi. Som led i udmøntning af 2. økonomirapport 2025 om at afsætte 20 mio. kr. til ventelisteafvikling inden for somatik og praksisområdet, er der afsat en bevilling på 3,0 mio. kr. med henblik på at styrke aktiviteten i speciallægepraksis for audiologien. Derudover udmøntes der 3,0 mio. kr. til speciallægepraksis via Nordsjællands Hospital, som henviser patienter til på udlægningssaftalen.
Derudover er der i Økonomiaftalen for 2026 afsat i alt 50 mio. kr. årligt på landsplan til styrkelse af kapaciteten og nedbringelse af ventetider på høreområdet, svarende til ca. 15,6 mio. kr. i Region Hovedstaden. Endvidere er der under Høreprogrammet – initiativ 3 om faglige kvalitetskrav til høreapparatsbehandling – udmøntet DUT-midler til regionerne på i alt 11,4 mio. kr. årligt fra 2025 og frem, svarende til ca. 3,6 mio. kr. i Region Hovedstaden.
Hovedopgaven ligger dermed i at håndtere de udfordringer, der fortsat gør det vanskeligt at øge aktiviteten på de offentlige behandlingssteder på kort sigt. Den primære barriere er mangel på audiologisk frontpersonale, herunder speciallæger og audiologiassistenter. Samtidig er tiderne i høreboksene allerede tæt på fuldt udnyttet. Der vil på den baggrund blive initieret dialog med relevante afdelinger med henblik på at undersøge mulighederne for at kapacitetsudvide antallet af tider i høreboksene. Samtidig rettes der fokus mod at identificere hensigtsmæssige løsninger, herunder anvendelse af privat kapacitet eller yderligere anvendelse af speciallægepraksis, for at sikre en omkostningseffektiv behandling og størst mulig værdi for patienten.
Håndtering af ubalancer mellem aktivitet og finansiering
En udfordring under de nuværende bevillingsvilkår på høreområdet er, at finansieringen ikke følger patienten. Det indebærer, at patienter bosat i NOH’s optageområde i praksis kan modtage behandling på RH, uden at de tilhørende midler overføres til den behandlende enhed. Denne konstruktion kan medføre en asymmetri mellem aktivitet og økonomi, idet ressourcerne ikke afspejler den faktiske fordeling af patientstrømme.
En model, hvor pengene følger patienten, kan styrke incitamentet til kapacitetsopbygning og understøtte en mere retvisende kobling mellem behandlingsansvar og finansiering. Det kan samtidig øge gennemsigtigheden og sikre, at økonomien i højere grad tilpasses efterspørgslen. Omvendt kan en model, hvor finansieringen flytter med patienten, skabe udfordringer for planlægningen, da forudsigeligheden i det økonomiske grundlag mindskes for de enkelte audiologiske afdelinger. Det kan vanskeliggøre langsigtet ressourceallokering og skabe risiko for uensartede økonomiske vilkår, hvis patientstrømmene varierer betydeligt over tid.
Set i lyset af Region Hovedstadens økonomistyringsprincipper er det centralt, at ubalancer mellem hospitalsaktivitet og finansiering håndteres inden for en enkel og transparent ramme. Midlertidige forskydninger afklares som udgangspunkt bilateralt mellem hospitalerne, hvor det ansvarlige hospital kan søge midlertidig aflastning eller støtte fra en anden afdeling eller et andet hospital. Det hospital, som yder hjælp, får tilført udgifts- og aktivitetsbudget svarende til de merudgifter, opgaven medfører. Varige asymmetrier adresseres i højere grad gennem fælles koordinering med administrationen, således at økonomi og patientstrømme bringes i bedre overensstemmelse. En sådan tilgang reducerer behovet for detaljerede efterreguleringer og sikrer, at de samlede ressourcer anvendes i tråd med fastlagte principper, samtidig med at mikrostyring undgås. Administrationen inddrages kun, hvis uenighederne vurderes at være af væsentligt omfang.
Hvis indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget afdækningen af høreapparatområdet i Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Lars Æbeløe-Knudsen/Patrick Børger
24077393
Bilag 1: Afdækning af høreapparatområdet i Region Hovedstaden - august 2026
Det indstilles til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Landssygehuset på Færøerne og Herlev og Gentofte Hospital i Region Hovedstaden har indgået et nyt samarbejde om behandling af brystkræftpatienter. Aftalen er en del af den gældende rammeaftale om sundhedsbehandling mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Hovedstaden. Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om det nye samarbejde, der træder i kraft pr. 1. september 2025.
Aftalegrundlaget er vedlagt sagen til orientering (bilag 1-2).
Der er cirka 55.000 indbyggere på Færøerne, og hvert år bliver cirka 40 færinger diagnosticeret med brystkræft. Udredning og behandling af brystkræft varetages i dag af Landssygehuset på Færøerne, som tidligere har haft et samarbejde med Region Nordjylland, der udløber.
Nyt samarbejde mellem Færøerne og Region Hovedstaden om behandling af brystkræftpatienter
Med aftalen vil alle færøske patienter med begrundet mistanke om brystkræft eller påvist brystkræft fra 1. september 2025 blive henvist til udredning og behandling på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte-matriklen). Der visiteres ud fra de angivne objektive fund og med udgangspunkt i gældende visitationsvejledning på Herlev og Gentofte Hospital.
Aftalen omfatter tilbud om endelig udredningsvurdering, brystkræftkirurgi og efterfølgende relevante behandlinger (inklusiv onkoplastiske operationer eller brystrekonstruktioner). Landssygehuset på Færøerne varetager selv brystkræftscreening og mammaradiologisk udredning af kvinder fra screeningsprogrammet, ligesom kemo- og strålebehandling forud for operation på brystkræftpatienter fra Færøerne eller som en del af efterbehandlingen ikke er en del af samarbejdet.
Udredning og behandling af færøske brystkræftpatienter på Herlev og Gentofte Hospital tilrettelægges som et fasttrack-forløb, hvor primær udredning og kirurgi forsøges samlet med minimal rejseaktivitet for patienten. Det tilstræbes også, at så meget som muligt af patientforløbet, der er fagligt meningsgivende, foregår på Færøerne, samt med brug af telekonferencer, telemedicin, mv.
Derudover har Færøerne egne patienthotel-faciliteter på Østerbro i København.
Det fremgår af sundhedsloven, at Færøerne ikke er omfattet af de maksimale ventetider. Det tilstræbes dog af hensyn til det gode patientforløb, at brystkræftpatienter fra Færøerne, som behandles i Region Hovedstaden omfattes af de samme 14-dages frister, som fremgår af bekendtgørelsen om maksimale ventetider, ligesom patienten også tildeles en behandlingsansvarlig læge.
Forudsætningen for samarbejdet er, at sundhedspersonale fra Herlev og Gentofte Hospital ikke har fysisk tilstedeværelse på Færøerne, som ellers er efterspurgt. Det skyldes, at afdelingerne på Herlev og Gentofte Hospital på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkelig robusthed til at kunne rejse til Færøerne, hvilket ville udfordre den samlede kapacitet i Region Hovedstaden til behandling og udredning af patienter med brystkræft.
Forventet patientvolumen
Herlev og Gentofte Hospital forventes at bistå med behandling af cirka 50-60 brystkræftpatienter fra Færøerne årligt. Hertil tilbydes efterfølgende relevante behandlinger, herunder onkoplastiske operationer eller brystrekonstruktioner.
Det bemærkes, at det forventede antal brystkræftpatienter fra Færøerne er baseret på estimater, og der tages derfor forbehold for dette i beregningerne.
Konsekvenser for ventetider, mv.
Det vurderes, at patienterne fra Færøerne vil kunne klares inden for den eksisterende kirurgiske kapacitet på Herlev og Gentofte Hospital. Til gengæld vil der være behov for at udvide den ambulante kapacitet, da den allerede er under pres. Herudover kan det blive nødvendigt at etablere ekstra operationskapacitet i perioder, hvis patienterne henvises med ujævn fordeling over året. Det kan derfor betyde stigende ventetider i perioder med stor patienttilgang. Afregning ifm. behandling af brystkræftpatienter fra Færøerne sker i henhold til den gældende samarbejdsaftale, hvilket forventes at dække finansiering af evt. kapacitetsudvidelser.
Det er en forudsætning, at aftalen om behandling af brystkræftpatienter fra Færøerne ikke får indflydelse på overholdelsen af ventetider i kræftpakken og de maksimale ventetider for brystkræftpatienter i Region Hovedstaden.
Det bemærkes, at Herlev og Gentofte Hospital i en periode har bidraget til, at landets øvrige afdelinger med kapacitetspres kan leve op til handlepligten ved at tilbyde patienterne at blive opereret for brystkræft på Gentofte Hospital.
Tidshorisont
Aftalen er gældende i to år med start pr. 1. september 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om nyt samarbejde om behandling af brystkræftpatienter fra Færøerne være taget til efterretning.
Afregning sker i henhold til Aftale om sundhedsbehandling mellem Færøernes Sundhedsvæsen og Region Hovedstaden af 1. oktober 2020 (bilag 2).
Der planlægges ekstern kommunikationsindsats om det nye samarbejde med Færøerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond / Camilla Hassing Grønbæk
25047390
Bilag 1: Aftale om behandling af brystkræftpatienter mellem Færøerne og Herlev og Gentofte Hospital
Bilag 2: Aftale om sundhedsbehandling mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: B (1), F (1) og ø (2), i alt 4.
Imod stemte: C (3), i alt 3. Undlod at stemme: V (1).
I alt 8.
Indstillingen var herefter godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen har besluttet, at der også i 2025 skal gennemføres vaccination mod covid-19 og influenza. På den baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelt, at det igen bliver regionerne, der får ansvaret for udrulningen af sæsonvaccinationsprogrammet.
Sundhedsudvalget blev på møde den 25. februar 2025 orienteret om forventninger til proces og tilrettelæggelse af sæsonvaccination 2025 og forelægges med denne sag den faktiske organisering og tilrettelæggelse af denne sæsons vaccinationsindsats, der strækker sig fra 1. oktober til 20. december 2025.
Mette T. Grønkjær, chefkonsulent i Center for Sundhed i Region Hovedstaden, deltager under udvalgets behandling af sagen.
For at sikre genkendelighed for borgerne i vaccinationstilbuddet mod covid-19 og influenza planlægges der i 2025 som udgangspunkt med samme tilrettelæggelse af indsatsen som i 2024. Det betyder, at der skal skabes et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med et mål om en høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning, så alle borgere har let adgang til et vaccinationssted inden for en rimelig afstand fra deres bopæl.
Tilrettelæggelsen af den kommende vaccinationssæson bygger på erfaringerne fra de tidligere år. Eksempelvis vil bookingtelefonen have en udvidet åbningstid, og der er sikret en personalemæssige kapacitet, der kan håndtere et højt aktivitetsniveau i perioder med mange opkald. Der vil være en tydelig skiltning og wayfinding ved de regionale vaccinationslokationer og hos den private leverandør for at guide borgerne til vaccinationsstederne. Desuden er der fastholdt fokus på en god geografisk spredning på tværs af kommuner for vaccinationslokationer for bred tilgængelighed.
Målgruppe og vacciner
Målgrupperne for sæsonvaccination 2025 forventes at være identiske med målgrupper fra vaccinationsindsatsen i 2024. Målgrupperne for vaccination mod covid-19 og influenza i vaccinationssæson 2025 er således:
I 2025 vaccineres igen med to typer af influenza-vacciner. Borgere i alderen 70 år eller derover vaccineres med en adjuveret 3-valent influenzavaccine, så immunforsvaret reagerer mere kraftigt og danner flere antistoffer. Borgere i målgruppen for vaccination, som er under 70 år, vaccineres med en standard inaktiveret 3-valent influenzavaccine.
Kapacitet og økonomi
Baseret på de faktiske tilslutningsprocenter i vaccinationssæson 2024 for borgere over 65 år som var henholdsvis 74% for covid og 76% for influenza samt 86% for borgere på plejecentre, vurderes antallet af borgere, der skal vaccineres i Region Hovedstaden i vaccinationssæson 2025, at udgøre cirka 304.280 borgere.
Antallet af borgere, som regionen skal vaccinere forventes at være højere i denne sæson som følge af, at DANFLU-2-projektet ikke videreføres. DANFLU-2-projektet var organiseret af forskningsenheden på Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital i samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service, og projektet havde til formål at undersøge, om højdosis influenzavacciner reducerer risikoen for indlæggelser med influenza/lungebetændelse og hjertekarsygdomme sammenlignet med standarddosis influenzavacciner hos personer over 65 år. I DANFLU-2-projektet blev i 2024 vaccinerede cirka 44.000 borgere.
Regionernes økonomiske ramme for vaccinationssæson 2025 er på 265 mio. kr. Til sammenligning var den i 2024 på 250 mio. kr. Region Hovedstaden samlede ramme er i alt på 80 mio. kr. Den højere økonomiske ramme medfører, at regionerne fra i år skal betale for indkøb af covid-19 vacciner og dermed påtage sig tabet ved covid-19-vaccinespild. Tidligere år har dette kun været gældende for influenza-vacciner. Regionen vil derfor løbende monitorere og have et øget fokus på minimering af vaccinespild.
Organisering af vaccinationsindsatsen i 2025
Danske Regioners bestyrelse godkendte på møde den 20. december 2024, at den kommende vaccinationsindsats, ligesom de seneste år organiseres i regionale vaccinationscentre med inddragelse af en privat leverandør for at sikre et lettilgængeligt og borgernært vaccinationstilbud i alle regionens kommuner.
Der har været gennemført et tværregionalt udbud forankret i Region Midtjylland med henblik på at finde en privat leverandør, som skal bistå regionerne på tværs af landet med at etablere og drive decentrale og lettilgængelige vaccinationssteder.
I udbudsmaterialet er der blevet taget højde for erfaringerne i samarbejdet med den private leverandør fra sæson 2024, hvilket blandt andet har betydet øgede kvalitetskrav til den private leverandør. Tidligere er den private leverandørs tilbud blevet vurderet udelukkende på pris, men i år er tilbuddene blevet vægtet med en fordeling på 70:30, hvor pris vægter 70% og kvalitet vægter 30%. I kontrakten med den private leverandør er der dertil fastsat en bod, hvis den private leverandør ikke overholder det aftalte.
Tre private leverandører henholdsvis Apovac, Carelink og Danske Lægers Vaccinationsservice (en del af European LifeCare Group) har afgivet tilbud på opgaven. Ud fra en samlet evaluering af tilbuddene er det Danske Lægers Vaccinationsservice (DLVS), der har vundet. De varetog også opgaven i 2024, og deres erfaringer herfra kommer til udtryk i deres beskrivelse af opgaveløsningen for sæson 2025.
Fordelingen i kapacitet mellem de regionale vaccinationssteder og den private leverandør planlægges med en 50:50 fordeling i lighed med sæson 2024. Dette betyder, at den private leverandør og de regionale vaccinationscentre i 2025 hver især skal vaccinere cirka 300.000 borgere. Vaccinationsindsatsen endte i 2024 med en faktisk fordeling af vaccinationer på henholdsvis 48% og 52% for de regionale vaccinationssteder og den private leverandørs vaccinationssteder.
Udkørende vaccinationstilbud af svært immobile borgere i eget hjem, sociale botilbud samt sårbare borgere
Regionen har som led i vaccinationsindsatsen også i år opgaven med at tilbyde et robust og trygt vaccinationstilbud for svært immobile borgere i målgruppen for vaccination.
I 2024 varetog den private leverandør Carelink opgaven med udkørende vaccination med undtagelse af vaccination af sårbare borgere på herberger og misbrugscentre, som Akutberedskabet varetog. Sundhedsudvalget blev på mødet den 25. februar 2025 orienteret om, at regionen ville undersøge mulighed for at hjemtage hele eller dele af den udkørende vaccination i 2025. Hospitalsdirektørkredsen besluttede på mødet den 24. april 2025, at hospitalerne varetager den udkørende vaccination på plejecentre, og at Akutberedskabet varetager den øvrige udkørende vaccination og dermed vaccination af sårbare og udsatte borgere, borgere på socialtilbud i målgruppen for sæsonvaccination og immobile borgere i eget hjem (hjemmevaccination). I 2024 blev der vaccineret 2.978 borgere på sociale botilbud, cirka 300 borgere på herberger og misbrugscentre, og der blev foretaget 3.512 hjemmevaccinationer.
Regionale vaccinationssteder og vaccination på plejecentre
De regionale vaccinationssteder drives fra regionens fire akuthospitaler og Bornholms Hospital. Hospitalerne planlægger efter at tilbyde vaccination på følgende ni lokationer:
Hospitalerne planlægger med, at langt de fleste borgere i målgruppen kan tilbydes vaccination i starten af sæsonen, hvor erfaringen er, at efterspørgslen er stor, men at der samtidig skal være et tilgængeligt vaccinationstilbud i hele perioden. Det vil være en fleksibel tilrettelæggelse med mulighed for løbende kapacitetstilpasning, samt mulighed for også at åbne op for vaccination uden tidsbestilling (drop-in) i løbet af sæsonen. I 2024 tilbød hospitalerne drop-in efter de første uger af sæsonen.
Hospitalerne skal ydermere vaccinere borger på regionens 217 plejecentre med i alt 14.147 borgere, hvoraf 11.369 borgere i 2024 blev vaccinerede. Vaccination af borgere på plejecentre og midlertidige døgnpladser løber ligeledes i perioden fra 1. oktober til 20. december 2025. Første vaccinationsrunde finder sted fra 1. oktober til medio november 2025, og borgere der ikke har haft mulighed for at blive vaccineret i denne periode, vil kunne få tilbudt vaccination i en supplerende udkørsel fra primo december frem til sæsonafslutning den 20. december 2025. Hvert hospital er ansvarlig for vaccination på plejecentre i deres respektive planområder.
Decentrale vaccinationssteder ved privat leverandør
DLVS, som vandt udbuddet, vil som minimum etablere 50 faste vaccinationssteder fordelt med mindst ét vaccinationssted i hver af regionens kommuner. I følgende kommuner etableres som minimum to vaccinationssteder: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Bornholm. Derudover tilbyder DLVS vaccination fra 26 ikke-faste vaccinationssteder som supplement til de 50 decentrale vaccinationssteder, for at have mulighed for justering af kapaciteten og sikre borgernær adgang.
Vaccinationsstederne placeres med en god geografisk spredning på tværs af kommunerne og i forhold til de regionale vaccinationscentre. Der vil på vaccinationsstederne være åbent alle hverdage og minimum én dag i weekenden. DLVS vil sikre nem adgang for gangbesværede og kørestolsbrugere ligesom, at vaccinationsstederne vil have en størrelse, som sikrer, at borgere har mulighed for en siddeplads før og efter vaccination.
Vaccination ved midlertidige vaccinationssteder i udvalgte kommuner
I alle sæsoner har der været variation i tilslutning til vaccination på tværs af regionens kommuner. Med ønsket om at sikre en høj tilslutning i alle regionens kommuner planlægges i denne sæson med midlertidige vaccinationssteder (pop-op) i de kommuner, der har den laveste vaccinationstilslutning som supplement til de faste regionale vaccinationscentre og decentrale vaccinationscentre ved Danske Lægers Vaccinations service. De midlertidige vaccinationssteder vil blive betjent af Akutberedskabet.
Videre proces
Nedenfor fremgår den overordnede plan frem mod sæsonstart den 1. oktober 2025:
Danske Regioner og ministeriet drøfter samtidig mulighed for at etablere en mere varig model for sæsonvaccinationsprogrammet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse indstillet til det kommende finanslovsforslag, at der gives midler til et treårigt vaccinationsprogram forankret i regionerne.
Administrationen fortsætter planlægningen med tilrettelæggelse af vaccinationsindsatsen for sæson 2025. Der tilbydes vaccination fra den 1. oktober 2025 frem til den 20. december 2025.
På finansloven for 2025 er der afsat cirka 655 mio. kr. til programmet. Midlerne skal også dække statens indkøb af vacciner.
Sundhedsstyrelsen planlægger, ligesom ved de forrige sæsoner, en fælles national kommunikationsindsats med både borgerrettet informationsmateriale og vaccinationskampagne. Derudover vil ”Danmarkskortet” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med en samlet oversigt over tilgængelige vaccinationssteder over hele landet blive aktiveret igen. Regionen har igen i år sin egen vaccinationshjemmeside, som løbende opdateres med informationer om sæsonvaccination. Ligeledes vil der igennem sæsonen også forekomme borgerrettet kommunikation på regionens SoMe-kanaler, infoskærme på hospitaler og lokalpresse mv.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
25057353
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Det fremgår af Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023, at regionen skal skabe de bedste betingelser for forskningen. I forbindelse med arbejdet om at leve op til dén ambition orienteres sundhedsudvalget løbende om status på sagsbehandlingstiderne inden for forskningsstøttefunktionerne, herunder De Videnskabsetiske Komiteer. Sundhedsudvalget blev senest orienteret om sagsbehandlingstiderne i De Videnskabsetiske Komiteer den 19. november 2024.
Sundhedsudvalget besluttede yderligere på møde den 18. marts 2025, at udvalget fremover som udgangspunkt kun orienteres om sagsbehandlingstider hos de udvalgte forskerstøttefunktioner én gang årligt mod tidligere to gange om året, samt at næste orientering sker på udvalgets møde i november 2025.
Der opleves dog på nuværende tidspunkt forlængede sagsbehandlingstider på forventeligt op til to måneder i De Videnskabsetiske Komiteer, som følge af en ikke-forudset nedsat bemanding. Med nærværende sag orienteres sundhedsudvalget derfor om status på sagsbehandlingstiderne samt iværksatte tiltag for at nedbringe dem. Birgit Marie Nielsen, sektionschef for Sekretariatet for De Videnskabsetiske Komiteer vil deltage under sagens behandling.
De Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden har til formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter i regionen gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Det indebærer, at komiteerne vurderer, om forskningsprojekterne lever op til de etiske retningslinjer, der er fastsat samt for at beskytte deltagernes rettigheder, sikkerhed og velbefindende. Alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter under Komiteloven skal således være godkendt af en af de videnskabsetiske komiteer, før de må udføres.
Komiteerne vurderer både forespørgsler om anmeldelsespligt, konkrete forskningsprotokoller og eventuelle anmeldelser af tillægsprotokoller i tilfælde af væsentlige ændringer i protokollen.
Forud for komitebehandling sagsbehandler sekretariatet for De Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden (RVK) de anmeldte protokoller, tillæg og forespørgsler, så sagerne er tilstrækkeligt oplyste ved komitebehandlingen. Komiteloven giver ikke mulighed for at pausere sagsbehandlingstiden, hvis indholdet af anmeldelsen ikke er klar til komitebehandling. RVK-sekretariatet prioriterer at give forsker vejledning og mulighed for tilretning af materialet inden komitemødet. Herved får forskers responstid afgørende betydning for den samlede sagsbehandlingstid.
Den indledende sagsbehandling gør det muligt for komiteerne at vurdere kvaliteten af og fremgangsmåderne i forskningsprojekterne, samt sikre at de juridiske krav opfyldes. Derved giver RVK-sekretariatet professionel vejledning til de pågældende forskere, omend det går udover sagsbehandlingstiden.
Nuværende sagsbehandlingstider i De Videnskabsetiske Komiteer (RVK H)
Der er en lovbestemt maksimal sagsbehandlingstid på henholdsvis 60 dage for protokoller og 35 dage for tillægsprotokoller fra behørig anmeldelse. Der er ikke lovbestemte sagsbehandlingstider for forespørgsler, men der er en bestræbelse på at besvare dem inden for 35 dage.
Sagsbehandlingsprocessen er vist nedenfor i en forenklet version. Her fremgår den ’normale’ behandlingstid for sagsbehandling af protokoller samt tider i maj-juni (midten) og den forventede tid for protokoller anmeldt i juli til og med august 2025.
*Komitebehandling afsluttes med en afgørelse, og det er datoen for afgørelsen, der definerer sagsbehandlingstiden.
Som det ses af ovenstående figur, har der fra maj 2025 været forlænget ventetid inden en protokol er taget i sagsbehandling. Det betyder, at den samlede sagsbehandlingstid vil være forlænget, da ventetiden inden en sag bliver taget i behandling er gået fra 2 uger til 5-6 uger. For anmeldelser i perioden juli til september 2025 forventes en yderligere forlængelse, da der ikke er komitemøder i juli. Det er forventningen, at der for sager anmeldt i denne periode vil være en forlænget sagsbehandlingstid på cirka 2 måneder.
Nedenfor ses udviklingen i ventetid inden en protokol tages i behandling mellem 2022 og 2025. Som det ses af grafen, var der i 2022 en betydelig forlænget ventetid sammenlignet med senere år. Selvom sagsbehandlingstiderne for nuværende er på vej op, er det ikke forventningen, at vi når niveauet for 2022, særligt da der er iværksat initiativer, der forventes at have effekt fra oktober 2025.
RVK-sekretariatet forventer at processen er ’normal’ (jf. figur ovenfor) for anmeldelser i oktober, og at de deraf følgende sagsbehandlingstider normaliseres.
Det er først muligt at opgøre sagsbehandlingstiderne, når sagerne er afgjort. Derfor er det fulde billede af de forlængede sagsbehandlingstider ikke slået igennem endnu, og det ses i nedenstående tabel, at der i april til juni 2025 fortsat er 8 ud af 10 protokoller, der er afgjort inden for 90 dage. Det er forventningen, at denne andel reduceres i en periode over efteråret inden tiderne normaliseres.
Sagsbehandlingen og -tiderne er siden seneste orientering til sundhedsudvalget i november 2025 ændret som beskrevet nedenfor:
Derudover viser tabellen, at andelen af tillæg, der er afgjort inden for fristen på 35 dage, er faldet i perioden fra april til juni 2025. Dette har været en bevidst prioritering i sagsbehandlingen, hvor det er prioriteret at sagsbehandle protokoller, der skal på komitemøde modsat tillæg, der afgøres løbende af en komiteformand.
Fra januar 2024 og juli 2025 er der modtaget 150-174 protokoller pr. halvår. I samme periode er antallet af modtagne tillæg faldet fra cirka 450 tillæg i første halvår 2024 til cirka 330 tillæg i første halvår 2025. Dette skyldes primært, at tillæg til lægemiddelforsøg nu skal anmeldes til De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer.
Årsager til forlænget sagsbehandlingstid
RVK-sekretariatet følger løbende ventetiden før sagsbehandling samt sagsbehandlingstiderne, og prioriterer løbende i sekretariatets opgaver for at sikre, at fristerne holdes.
Den primære årsag til forlænget ventetid før sagsbehandling i foråret 2025 har været ledige stillinger, da fire ud af ti sagsbehandlere er ophørt i deres stillinger over foråret. Ophøret har individuelle begrundelser, og der er derved ikke en bagvedliggende fælles begrundelse herfor.
Bemandingssituationen i sekretariatet har derfor været udfordret samtidig med at ansættelsesprocesser og oplæring har og vil kræve yderligere ressourcer. Sekretariatet har derudover gennem en årrække oplevet en stadig stigende kompleksitet af forskningsprojekterne, og dermed øget behov for dialog for belysning af sagen, inden sagen kan behandles af en komite. Endvidere har sekretariatet modtaget fortsat flere større aktindsigtssager.
Indsatser for at afkorte sagsbehandlingstider
RVK-sekretariatet har i foråret 2025 igangsat følgende indsatser for at imødegå forlængede sagsbehandlingstider:
Det er dermed forventningen, at sekretariatet opnår fuld bemanding i september 2025.
Ovenstående indsatser har bidraget til at holde sagsbehandlingstiderne nede i foråret. Samtidig er det fortsat et fokusområde i sekretariatet at bevare og styrke medarbejdernes tilknytning og engagement, særligt i en tid med øgede sagsbehandlingstider. Derudover prioriteres oplæringen af de nye sagsbehandlere.
Sekretariatet har afsøgt andre muligheder for en hurtig indsats ved hjælp fra andre videnskabsetiske komiteer. Dette har desværre ikke været muligt.
På baggrund af ovenstående situation og indsatser, er det forventningen, at ventetiden før sagsbehandling stabiliserer sig i løbet af august 2025, og forskerne vil opleve at ventetiden begynder at falde i september. Heraf følger at sagsbehandlingstiderne derefter vil være faldende.
Sekretariatet forventer, at sagsbehandlingen vil være på normalt niveau i løbet af november 2025.
Sekretariatet arbejder fortsat på at optimere og robustgøre sagsbehandlingen med fokus på, at protokoller færdigbehandles inden for fristen.
De forlængede sagsbehandlingstider forventes at have den konsekvens, at forskningsprojekter initialt forsinkes, da de først kan igangsættes, når der forelægger en videnskabsetisk godkendelse. Der er derved risiko for at forskningsmiljøerne kan få økonomiske tab, for eksempel lønkroner, hvis der er ansat forskningspersonale til at varetage udførslen af forsøg, hvis igangsættelse forsinkes.
Sekretariatet har kommunikeret om de forlængede sagsbehandlingstider på sin hjemmeside, og forskerne gøres opmærksom på de forventede sagsbehandlingstider ved anmeldelse af sager samt ved generelle henvendelser til sekretariatet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Sundhedsudvalget vil blive orienteret i sagsbehandlingstiderne i De Videnskabsetiske Komiteer igen i november 2025.
Charlotte Hosbond/Birgit Marie Nielsen
25037343
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital indgik i 2023 en partnerskabsaftale, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Partnerskabsaftalen skal sikre en større robusthed, udviklingskraft og understøtte høj faglig og patientoplevet kvalitet og et godt arbejdsmiljø på Bornholms Hospital.
Med budgettet for 2025-2018 blev bevillingen til partnerskabet øget med 2 mio. kr. årligt. Nærværende sag giver en status for budgetmidlerne, som er blevet tildelt partnerskabet i 2025.
Formålet med et styrket og tættere samarbejde mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er primært at sikre den lægefaglige kompetence og bemanding på Bornholms Hospital. Visionen for partnerskabet mellem de to hospitaler er at sikre et robust hospitalsvæsen på Bornholm, som er med til at understøtte lighed i behandlingen, kvalitet og nærhed ved at mest mulig behandling sker lokalt på Bornholm.
Der blev ved indgåelsen af aftalen afsat 4 mio. kr. til partnerskabet i 2024 stigende til 6 mio. kr. i 2025 og 2026 og 6,2 mio. kr. i 2027.
Med budgettet for 2025-2028 blev bevillingen øget med 2 mio. kr. årligt for at dække et øget behov for midler for at understøtte indfrielsen af aftalens formål. Samlet er der således 8,1 mio. kr. til rådighed til partnerskabet i 2025, når beløbet opgøres i 2025-priser.
Status på budgetmidlerne bevilliget til partnerskabet i 2025
Bevillingen på 2 mio. kr. fra budgetaftalen 2025 er anvendt i forbindelse med indgåelse af konkrete samarbejder på forskellige områder, som blev indgået i 2024. Midlerne har dermed været med til at understøtte driften og forbedring af initiativerne i 2025.
Den største del af bevillingen til partnerskabet er anvendt i forbindelse med etablering af et mellemvagtslag af mere erfarne yngre læger, der skal gå på tværs af flere specialer/afdelinger på Bornholms Hospital. Lægerne rekrutteres via delestillinger mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital. I den forbindelse er der ansat en uddannelseskoordinerende læge til at varetage en del af opgaven med at koordinere uddannelsen for deleintroerne.
Herudover har Bispebjerg og Frederiksberg Hospital overtaget behandlingsansvaret på neurologiområdet. I den forbindelse er budgettet for området overført fra Bornholms Hospital til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samtidig med, at der er tilført midler fra budgetbevillingen i 2025 til partnerskabet.
Partnerskabet omfatter også Rigshospitalet, hvor Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ikke har specialerne. Her er der indgået aftaler omkring pædiatri og nefrologi.
Partnerskabet udvikles fortsat. Der arbejdes aktuelt på aftaler med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital omkring medicinsk bagvagt, medicinske ambulatorier og dermatologi og med Rigshospitalet omkring onkologi, reumatologi, hæmatologi og gynækologi-obstetrik.
I 2024 blev der anvendt 5,1 mio. kr. til partnerskabet, mens der i 2025 forventes at blive anvendt 9,1 mio. kr. Forbruget er således større end den samlede bevilling på 8,1 mio. kr. i 2025 og det resterende forbrug er finansieret af budgettet for Bornholms Hospital.
Herunder fremgår oversigt over, hvordan midlerne til partnerskabet disponeres i 2024 og 2025.
Tabel 1: Disponering af bevilling til partnerskab
Partnerskabet mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital fortsætter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak Veileborg
25057353
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Administrationen orienterede om, at Sundhedsstyrelsen har offentliggjort nye faglige anbefalinger for udredning af demens.
Administrationen orienterede om, at Nordsjællands Hospital har åbnet for jordemoderkonsultationer på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte).
Administrationen orienterede om, at udvalget på møde den 30. september 2025 forelægges en ny vision for Steno Diabetes Centrene.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077393
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Intet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.