Bilag 1: SST nye anbefalinger organisering af demens - oplæg Sundhedsudvalg 300925Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077394
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning idet udvalget ønsker, at Herlev og Gentofte Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, i lighed med Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital, fremlægger en plan for hvordan og hvornår det forventes at ventetiden er nedbragt til maksimalt 30 dage.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget drøftede på møde den 14. januar 2025 udvalgets årsplan for 2025. I den forbindelse bad udvalget om senere på året at få forelagt en status på demensområdet, herunder ventetider samt hospitalernes tiltag for at nedbringe ventetiderne.
Sundhedsudvalget forelægges med nærværende sag denne status. Administrationen har indhentet bidrag fra regionens hukommelsesklinikker til brug for sagen.
Sidst i sagsfremstillingen fremgår en kort opsummering af de ajourførte retningslinjer for udredning for demens, der er offentliggjort i august måned. De ændrede retningslinjer kan på sigt aflaste hukommelsesklinikkerne, og dermed også ventetiderne. Sundhedsudvalgets behandling af sagen vil blive indledt med et oplæg om de reviderede retningslinjer for udredning for demens. Under denne del deltager Lise Cronberg Salem (ledende overlæge) og Gunhild Waldemar (Professor, Overlæge) fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.
Behovet for demensudredning har været stigende de sidste mange år. Denne stigning forventes at fortsætte som følge af en stigende ældrebefolkning og store årgange. Det estimeres, at mere end 134.000 borgere på 65 år eller derover i 2035 på landsplan vil leve med demens. I dag er dette tilfældet for godt 96.000 borgere på 65 år eller derover på landsplan.
I Region Hovedstaden har der i de seneste år været en stigning i antallet af demensudredninger på knap 20%. I 2022 blev godt 3.600 patienter udredt for demens i Region Hovedstaden; i 2023 er knap 4.000 patienter blevet udredt, mens der i 2024 blev udredt knap 4.400 patienter. En mindre del af stigningen i 2024 skyldes blandt andet, at 175 patienter fra Region Sjælland i år er blevet henvist til udredning for demens i Region Hovedstaden.
Der har igennem de sidste knap 10 år gennem statslige og regionale tiltag været mulighed for at tildele ekstra midler til demensudredning. Dels eksterne midler via satspuljen/reserven, hvor der i hvert af årene 2017-2019 blev tildelt Region Hovedstaden 15 mio. kr., mens der i perioden 2020-2023 blev tildelt 5 mio. kr. årligt. Fra 2024 og frem til og med 2027 tildeles fortsat 5 mio. kr. til hospitalerne, hvoraf en mindre del (0,3 mio. kr. årligt) er afsat med regionens budget for 2024, mens resten kommer fra satspuljereserven. Når midlerne fra reserven (forventet) bortfalder fra 2028 er der via budget 2024 sikret en ekstra tilførsel på 2,5 mio kr årligt til demensudredning. Udover disse midler er der på finansloven for 2025 tildelt midler til demensudredning for henholdsvis 2025 og 2026. Uddybende om disse midler nedenfor.
Trods tildelingen af disse ekstra midler til demensudredningen, har tilgangen af patienter været så stor, at hukommelsesklinikkerne jævnligt har været udfordret med hensyn til at kunne overholde ventetidsfristerne.
Region Hovedstaden fusionerede i 2011 de daværende 18 demensenheder i seks større, fælles klinikker på tværs af specialerne neurologi, psykiatri og geriatri. Udredning og behandling er i dag fordelt på fire hukommelsesklinikker samt en satellitklinik på Bornholms Hospital, der hører under Rigshospitalet. Klinikkerne er placeret på Rigshospitalet (Blegdamsvej), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev) samt Nordsjællands Hospital (Hillerød).
Aktuel ventetid til demensudredning
Den aktuelle ventetid til udredning på regionens fire hukommelsesklinikker er pr. uge 31 mellem 7 og 22 uger. Det er en stigning siden 2024, hvor ventetiden i begyndelsen af året de fleste steder var tæt på 4-6 uger.
På nationalt plan er den laveste ventetid til demensudredning på to uger. De korteste ventetider er generelt på helt små psykiatriske klinikker overvejende i Region Midtjylland, som kun tager imod en særlig gruppe af patienter og som kun udreder 30-50 patienter om året. De større klinikker uden for Region Hovedstaden, som kan tage imod alle typer af patienter, har ventetider på omkring 20-68 uger.
Ventetid opgjort i uge 31:
Hospital | Ventetid til første besøg |
Rigshospitalet – inkl. Bornholm | 15 uger. Patienter til specialiserede funktioner dog indenfor 30 dage |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 10 uger |
Herlev og Gentofte Hospital | 22 uger. En kraftig stigning efter at ventetiderne hen over foråret var faldende |
Nordsjællands Hospital | 7 uger |
Årsager til ventetiderne:
Demensudredning er omfattet af udredningsretten, der giver patienter henvist til hospitalet ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hospitalerne har angivet forskellige årsager til, at ventetiderne ikke har kunnet holdes under 30 dage.
Ventetiderne på demensområdet har historisk svinget ganske meget. Én underliggende forklaring er, at der er tale om relativt små enheder, hvis kapacitet påvirkes relativt kraftigt i forbindelse med for eksempel sygdom og opsigelser. Da demensudredning, og -behandling kræver særlige kompetencer, kan opsigelser medføre udfordringer, da der i udgangspunktet ikke blot kan allokeres en hvilken som helst neurolog til opgaverne.
Overordnet er der et pres på kapaciteten på alle regionens hukommelsesklinikker grundet de stigende patientmængder.
En nærmere beskrivelse af årsagerne til ventelistider i de enkelte Hukommelsesklinikker fremgår nedenfor.
Rigshospitalet:
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:
Herlev og Gentofte Hospital:
Nordsjællands Hospital:
Tiltag til nedbringelse af ventetider:
Hospitalerne har hver især angivet en række tiltag, hvorved de forventer at ventetiderne kan nedbringes.
Rigshospitalet:
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:
Herlev og Gentofte Hospital:
Nordsjællands Hospital:
Finanslovsmidler med henblik på at nedbringe ventetider til demensudredning
Med finansloven for 2025 blev der afsat 15 mio. kr. til at styrke den regionale demensudredning, med henblik på at nedbringe ventetiderne. Midlerne fordeles efter bloknøglen, så Region Hovedstaden vil modtage 4,674 mio. kr. Midlerne fordeles til hospitaler med hukommelsesklinkker ud fra aktivitet.
Det giver følgende fordeling af midlerne i 2025:
Hospital | Beløb i 2025 |
Nordsjællands Hospital, Hillerød | 0,790 mio. kr. |
Herlev og Gentofte Hospital | 1,250 mio. kr. |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 0,470 mio. kr. |
Rigshospitalet – inklusive Bornholm | 2,164 mio. kr. |
| I alt | 4,674 mio. kr |
De statslige midler blev udmøntet i juni måned, og midlerne for 2025 fordeles ud til hospitalerne med 3 ØR 2025. Hospitaler er dog inden sommerferien blevet orienteret om de kommende midler, og om at de derfor kan disponere ud fra dem. Uforbrugte midler vil kunne overføres til 2026.
Det skal bemærkes, at de udmøntede beløb er engangsmidler i 2025. På finansloven for 2025 er der også afsat midler – 20,5 mio. kr. – til demensudredning for 2026. Men der er i finanslovsaftalen taget forbehold for, at en ukendt del af disse 20,5 mio. kr. i 2026 kan anvendes til indsatser med afsæt i de anbefalinger om organisering af demensudredningen, der er under udarbejdelse af Sundhedsstyrelsen. Når andelen af midler for 2026 er afklaret, vil disse blive udmøntet.
Nationale anbefalinger for organisering af udredning af demens
Den 25. august 2025 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en revideret udgave af de faglige anbefalinger for organisering af udredning af demens. Anbefalingerne kan – i hvert fald på sigt – medvirke til at mindske dele af opgaverne i hukommelsesklinikkerne, og dermed medvirke til at nedbringe ventelisterne.
Anbefalingerne falder i to dele: Dels beskrivelse af selve udredningsforløbet, med vægt på hvor langt udredning og behandling kan foregå hos almen praksis samt de kriterier, der skal være opfyldt for henvisning til yderligere udredning og behandling på en hukommelsesklinik på et hospital. Den anden del omhandler organiseringen af hukommelsesklinikkerne, med fokus på en tværfaglig indsats og nødvendigheden af et vist patientvolumen. Desuden anbefales det, at hukommelsesklinikkernes rådgivningsfunktion overfor blandt andet almen praksis prioriteres.
Anbefalingerne er som nævnt en revision af styrelsens hidtidige anbefalinger fra 2016 om organisering af demensudredningen, dog med et øget fokus på almen praksis' rolle i udredning og behandling. Region Hovedstadens indsats på området flugter med såvel de nuværende som de kommende anbefalinger. Dels organisatorisk på hukommelsesklinikkerne og dels i samarbejdet mellem almen praksis, hospitaler og kommuner, således som samarbejdet er fastlagt i det regionale forløbsprogram for demens.
De reviderede anbefalinger forventes at understøtte, at der fremadrettet vil være en systematisk indledende udredning i det almenmedicinske tilbud, der vil betyde, at patienter, der henvises til færdigudredning på sygehusene, ikke nødvendigvis vil have behov for samme antal kontakter i udredningsenheden som tidligere. Der vil dermed kunne ske en aflastning af hukommelsesklinikkerne.
Der er dog ikke kun tale om aflastning af hukommelsesklinikkerne, for anbefalingerne pointerer, at en øget indsats i almen praksis, skal understøttes af en prioritering af hukommelsesklinkkernes rådgivningsfunktion, ligesom der skal være fokus på udgående funktion.
Desuden er der, uafhængigt af anbefalingerne, en demografisk driver, da det forventes, at flere mennesker får behov for udredning for og behandling af demens.
Anbefalingerne forventes at blive indført gradvis i regionerne og Sundhedsstyrelsen angiver, at de i perioden 2025-2027 vil have fokus på at følge implementeringen.
Hvis udvalget tiltræder indstilling, er status på demensområdet taget til efterretning.
Det har historisk vist sig svært at rekruttere det nødvendige personale til demensområdet. Indsatsen for nedbringelse af ventetider kan derfor risikere at blive hæmmet af mangel på personale, med de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer indenfor demensområdet
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
25058128
Bilag 1: SST nye anbefalinger organisering af demens - oplæg Sundhedsudvalg 300925
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen offentliggjorde i maj 2025 Kræftplan V. Der blev samtidig afsat 600 mio. kr. årligt til udmøntning af planen, heraf 478,9 mio. kr. til regionerne i 2025. I denne sag præsenteres udvalget for en status for udmøntningen af midlerne for Region Hovedstaden samt en anbefaling til, at midlerne til senfølger og palliation udmøntes som et engangsbeløb i 2025 inden udmøntningsaftalen for 2026 og frem foreligger.
Regeringen offentliggjorde den 23. maj 2025 'Et bedre liv med og efter kræft - Kræftplan V' (bilag 1). Kræftplanen indeholder 36 initiativer, som er fordelt på følgende fire indsatsområder:
Til udmøntning af planen er der afsat 600 mio. kr. årligt, heraf er 478,9 mio. kr. afsat til regionerne i 2025, hvoraf 216,7 mio. kr. allerede er udmøntet til regionerne.
Regeringen, Danske Regioner og KL har indgået en udmøntningsaftale for 2025 om Kræftplan V. Udmøntningsaftalen er vedlagt som bilag 2. Parterne er enige om, i tillæg til denne aftale, at indgå en politisk aftale i efteråret 2025 om udmøntningen af kræftplanens midler fra 2026 og frem, herunder med mål for implementering og opfølgning.
Status på udmøntning af midler i 2025
I 2025 er der afsat 146,1 mio. kr. til Region Hovedstaden. Af de afsatte midler er 65 mio. kr. allerede udmøntet gennem tidligere aftaler, til blandt andet ekstra behandlingskapacitet på landets kræftafdelinger. Der gives i denne sag derfor en status på udmøntningen af de resterende 81,1 mio. kr. af den samlede ramme i 2025. En økonomisk oversigt over midler til regionerne i 2025 med Kræftplan V fremgår af afsnittet ’Økonomi’.
For at sikre en god og fælles vej ind i samarbejdet med Region Sjælland om Kræftplan V i forbindelse med den kommende sammenlægning til Region Østdanmark, er administrationen i Region Hovedstaden i tæt dialog med administrationen i Region Sjælland om udmøntningen af midlerne fra Kræftplan V i de to regioner.
Ekstra behandlingskapacitet på landets kræftafdelinger i 2025
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 111 mio. kr. i 2025 til ekstra udrednings- og behandlingskapacitet på landets kræftafdelinger. Region Hovedstadens andel udgør 69,2 mio. kr., der udmøntes som et engangsbeløb i 2025.
Tidligere er der med regeringens sundhedspakke fra maj 2023 blevet afsat midler til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet. For at give hospitalerne bedre mulighed for langsigtet planlægning af, hvordan bevillingen skulle anvendes, blev der i 2024 givet et permanent løft i driftstilskuddet til hospitalerne på i alt 38,2 mio. kr. årligt. Dette skete med forventningen om, at der i forbindelse med udmøntningen af Kræftplan V ville blive tilført kræftområdet permanente driftsmidler.
Da midlerne fra Kræftplan V til udrednings- og behandlingskapacitet reduceres fra 2027, er der i budget 2026 afsat ekstra midler for at fastholde det varige niveau i Region Hovedstaden fra 2027 og frem. Midlerne fra Kræftplan V til udrednings- og behandlingskapacitet er således fuldt udmøntet.
Senfølgeklinikker
Der er med udmøntningsaftalen afsat 60 mio. kr. i 2025 til etablering af senfølgeklinikker med ensartede tilbud til patienter med komplekse senfølger efter kræft. Midlerne fordeles til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 18,7 mio. kr. i 2025. De nærmere rammer for funktion og tilbud fastlægges i udmøntningsaftalen for 2026 og frem.
I løbet af det sidste år, har Region Hovedstaden og Region Sjælland i fællesskab udarbejdet en vision for senfølgeindsatsen i regi af en arbejdsgruppe med relevante fagpersoner. Visionen er godkendt i sundhedsudvalget i Region Hovedstaden den 2. september 2025 og i Sygehusudvalget i Region Sjælland den 8. september 2025 med henblik på, at visionen overleveres til det nye regionsråd for Region Østdanmark, der vil arbejde videre med organisering og indhold i senfølgeindsatsen i den nye region, herunder udmøntningen af initiativerne på området i Kræftplan V.
Administrationen lægger derfor op til, at de 18,7 mio. kr., som er afsat til senfølger i Kræftplan V i Region Hovedstaden, overføres til Herlev og Gentofte Hospital med henblik på at tilvejebringe det økonomiske fundament til at påbegynde arbejdet med etableringen af et styrket senfølgetilbud på denne matrikel.
Palliation
Der er med udmøntningsaftalen afsat 73 mio. kr. til kommunerne og 14,2 mio. kr. til regionerne til den basale palliation i 2025. Der er desuden afsat 20 mio. kr. til regionerne til den specialiserede palliation i 2025 og 8 mio. kr. til døgndækkede palliative rådgivningsfunktioner. Midlerne overføres til regionerne og kommunerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 6,2 mio. kr. til den specialiserede palliation, 4,4 mio. kr. til den basale palliation og 2,5 mio. kr. til etableringen af en døgndækket palliativ rådgivningsfunktion i 2025.
Fokus for midlerne til det palliative område er på kompetenceudvikling, bedre og mere ensartet adgang til specialiseret indsats, eventuelt flere hospice- og sengepladser, styrkede palliative teams samt etablering af døgnåben rådgivning i regionerne.
Som på senfølgeområdet skal udmøntningen af midlerne i Kræftplan V til palliation ses i sammenhæng med implementeringen af sundhedsreformen, herunder sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Administrationen lægger derfor op til, at der laves en samlet plan for dette arbejde, som både indeholder en proces for etablering af en ny organisering og struktur for den fremtidige palliative indsats i Region Østdanmark og helt konkret en plan for udmøntningen af bevillingen til palliation i Kræftplan V.
Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet behandlede på møder i august og september 2025 en sag om udmøntning af bevillingen til palliation i budgetaftalen for 2025. I den forbindelse blev det besluttet at etablere en døgndækket palliativ rådgivningsfunktion. Administrationen foreslår derfor, at de afsatte midler i 2025 fra Kræftplan V til dette formål indgår i en generel styrkelse af området.
Administrationen har været i dialog med hospicerne om, hvad de realistisk vil kunne bruge af midler til de udgående palliative pladser i 2025, og på den baggrund anbefaler administrationen, at 2,5 mio. kr. af de 6,2 mio. kr., der i Kræftplan V er afsat til den specialiserede palliation, udmøntes til regionens fire hospicer til en udvidelse af kapaciteten i de udgående palliative pladser i 2025. Midlerne fordeles ligeligt på de fire hospicer. Desuden anbefaler administrationen, at bevillingen på 4,4 mio. kr. til den basale palliation, 2,5 mio. kr. til etableringen af en døgndækkende palliativ rådgivningsfunktion samt det resterende beløb til den specialiserede palliation (3,7 mio. kr.) udmøntes til hospitalerne efter den gældende fordelingsnøgle.
Regionsrådet besluttede den 2. september 2025 at nedsætte en bredt sammensat udmøntningsgruppe, der skal komme med anbefalinger til udmøntningen af de kommende bevillinger til det palliative område – herunder midler fra sundhedsreformen og Kræftplan V (udmøntningsaftale 2026). Dette skal sikre en samlet og koordineret udmøntning af midlerne på palliationsområdet, så der sikres et sammenhængende palliativt tilbud af høj kvalitet i den kommende Region Østdanmark. Her vil der blandt andet blive set på mulighederne for, at midlerne til kompetenceudvikling, også i forhold til lovgivningen, vil kunne anvendes til at understøtte de kommunale sygeplejersker med kompetenceudvikling. Når der foreligger en aftale om udmøntningen af midlerne i Kræftplan V fra 2026 og frem, forelægges sundhedsudvalget en sag om rammerne for udmøntningsgruppens arbejde på området.
Kræftscreening
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 5 mio. kr. til regionerne til kræftscreening i 2025. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 1,6 mio. kr. i 2025. Sundhedsstyrelsen gennemfører i perioden 2025-2026 en faglig analyse af de nationale screeningsprogrammer, som blandt andet skal se på, om screeningsprogrammerne i højere grad kan tilrettelægges ud fra borgernes individuelle risikoprofiler. Det videre arbejde afventer analysens resultater. Administrationen afsøger derfor muligheden for at overføre bevillingen i 2025 til 2026.
Patientinddragelse
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 11 mio. kr. til regionerne til, at der i regi af regionerne skal igangsættes relevante indsatser for at sikre en mere systematisk patientinddragelse på hospitalerne fra 2025. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 3,4 mio. kr. i 2025. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har udarbejdet et oplæg til rammer for udmøntningen af midlerne til patientinddragelse for 2026 og frem. Hvad angår midlerne afsat i 2025 undersøger administrationen muligheden for at overføre bevillingen i 2025 til 2026.
Uspecifikke symptomer på kræft
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 10 mio. kr. til regionerne til etablering af dels et nationalt netværk for diagnostiske centre med fokus på uspecifikke symptomer, der kan være kræft, dels et udviklingsprojekt med henblik på at etablere en national database for borgere henvist til diagnostiske pakkeforløb. Formålet er at opnå større viden om uspecifikke symptomer, der kan være kræft. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 3,1 mio. kr. i 2025.
Det er i regi af Danske Regioner blevet besluttet, at regionernes midler til initiativet overføres til henholdsvis Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som herefter administrerer bevillingen.
Forskning og udbredelse af kunstig intelligens
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 10 mio. kr. til regionerne til etablering af et program for skalering og udbredelse af moderne AI-løsninger og andre teknologier på kræftområdet på tværs af regionerne. Programmet forankres i det kommende Nationale Center for Sundhedsinnovation. Danske Regioner arbejder videre med processen herfor, og det er forventningen, at et konkret forslag til midlernes anvendelse foreligger ultimo 2025, herunder AI - løsninger til mammografi, digital patologi, hudkræftsdiagnostik, tale-til-tekst, diagnosticering af prostatakræft samt behandlingsforløb for patienter med mavetarmkræft.
Udmøntningen af midlerne afventer således resultatet heraf.
Allerede udmøntede midler
Af den samlede ramme til Kræftplan V er der allerede udmøntet midler til regionerne til: styrket patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, specialenhed for samarbejde om livstruende sygdomme, pilotstudie af lungekræftscreening, udvidelse og forenkling af ordningen for tilskud til tandpleje.
Regionernes midler til initiativerne er overført til blandt andet Sundhedsvæsenets kvalitetsinstitut, medicinrådet, DCCC og tilskud andre regioner.
Hvis regionsrådet tiltræder sagens indstillingspunkter, vil bevillingerne for 2025 til senfølger og palliation fra Kræftplan V blive udmøntet i forbindelse med 4. Økonomirapport 2025.
Tabel 1: Økonomisk oversigt over midler til regionerne i 2025 med kræftplan V
Hvis regionsrådet tiltræder sagens indstillingspunkter, vil bevillingerne for 2025 til senfølger og palliation fra Kræftplan V blive udmøntet i forbindelse med 4. Økonomirapport 2025
Af nedenstående tabel fremgår fordelingen af midler i 2025 fra Kræftplan V til Region Hovedstadens hospitaler, samt Sygehusbehandling uden for regionen vedrørende indstillingspunkt 1 og 2, som er 18,7 mio. kr., afsat til senfølger og 13,1 mio. kr. afsat til palliation.
Tabel 2: Bevillingstekniske konsekvenser.
Der udarbejdes ekstern kommunikation efter den politiske behandling i regionsrådet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Charlotte Hosbond/Emma Bruun Jespersen
25058128
Bilag 1: Bilag 1. Et bedre liv med og efter kræft - Kræftplan V
Bilag 2: Bilag 2. Udmøntningsaftale om kræftplan V (2025)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte i september 2020 og september 2021 henholdsvis del 1 og del 2 af Region Hovedstadens kræftplan. Sundhedsudvalget har løbende, og senest i februar 2024 fået en status på implementeringen af kræftplanens anbefalinger. Med denne sag får sundhedsudvalget en endelig status på arbejdet med kræftplanens anbefalinger, og der lægges op til, at Region Hovedstadens videre arbejde på kræftområdet forankres i regi af Kræftplan V.
Regionen Hovedstadens kræftplan 2020/2021 er opdelt i to dele (bilag 1 og 2), som samlet indeholder anbefalinger indenfor fire spor samt en række tværgående temaer. Disse er skitseret nedenfor:
En samlet oversigt over anbefalingerne under de fire spor og tværgående temaer fremgår af bilag 3.
Opfølgning på anbefalingerne i den regionale kræftplan
Der er siden den politiske godkendelse af planen, i henholdsvis 2020 og 2021, blevet arbejdet med at implementere kræftplanens anbefalinger. Af bilag 4 fremgår den seneste status over indsatserne, som er baseret på input fra hospitalerne fra juni 2025. Heraf ses det, at alle indsatser under de fire spor er implementeret eller igangsat – med undtagelse af:
På den baggrund kan det konstateres, at den regionale kræftplan er blevet fuldt implementeret og har bidraget til at højne kvaliteten i både udredning og behandling af kræft i regionen. Samtidig har den bidraget til udviklingen af virkningsfulde tilbud til patienter både før og efter et kræftforløb.
Regionens kræftplan har sat en strategiske retning for kræftområdet, og der er løbende blevet arbejdet på at omsætte anbefalingerne til praksis. Nedenfor fremgår en kort status for de enkelte spor.
Spor 1: Tidlig opsporing og diagnostik
Henvisninger fra almen praksis til diagnostiske enheder er steget fra 64% i 2018 til 93% i 2024. Desuden er der indført direkte adgang til billeddiagnostik for patienter med vage symptomer. Informationsindsatser og samarbejde med praksiskonsulenter understøtter kendskab og brug af tilbuddene. Der er desuden etableret tilbud til patienter, der får afkræftet mistanken om kræft, og flere initiativer styrker samarbejdet mellem hospitaler og almen praksis.
Spor 2: Udredning og behandling
Der er sket en samling af behandling for bugspytkirtelkræft og etablering af et regionalt videnscenter for medicinsk behandling af bugspytkirtelkræft på Herlev og Gentofte Hospital. Et regionalt bækkenkirurgisk center er ikke etableret, men der er indgået samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
Spor 3: Opfølgning, rehabilitering og senfølger
Hospitalerne har igangsat indsatser for tidlig og systematisk opfølgning, herunder senfølgeklinikker og støtteværktøjer. Der arbejdes med prærehabilitering og specialiserede tilbud til forskellige patientgrupper. Region Hovedstaden har desuden igangsat et bredere arbejde med senfølger, også uden for kræftområdet.
Spor 4: Palliation
Der er fokus på både basal og specialiseret palliation. PRO-skemaer og vurderingsredskaber er under implementering, og initiativer som "Samtalen i tide" understøtter tidlig dialog. Der er etableret ambulante spor og udgående teams, og digitalisering bidrager til bedre sammenhæng i patientforløbene.
Tværgående temaer og udviklingspotentiale
Der er fremdrift i arbejdet med fælles beslutningstagning og PRO, og flere beslutningshjælpere er udviklet. Socialt udsatte patienter støttes via målrettede tilbud, og samarbejder med civilsamfund og erhvervsliv er etableret. Digitale løsninger styrker kvalitet og sammenhæng. Der er fortsat udviklingspotentiale, især i forhold til rehabilitering, lighed og integration af patientinddragelse. Disse temaer videreføres i arbejdet med Kræftplan V.
Kræftplan V
Regeringen offentliggjorde den 23. maj 2025 'Et bedre liv med og efter kræft – Kræftplan V'. Kræftplanen indeholder 36 initiativer, som er fordelt på følgende fire indsatsområder:
Kræftplan V’s fire målsætninger med fokus på både bedre behandling og livet før og efter kræft flugter i høj grad med Region Hovedstadens kræftplan, som har arbejdet med tidlig opsporing, udredning og behandling, opfølgning og palliation.
Flere af Kræftplan V’s anbefalinger er således allerede igangsat i regionen, herunder styrket indsats for rehabilitering, senfølger og palliation. Helt konkret kan det nævnes at Region Hovedstaden netop har besluttet at udvide målgruppe og tidsramme for den palliative rådgivningsvagt. Desuden har Region Hovedstaden og Region Sjælland udarbejdet en fælles vision for senfølgeområdet med henblik på at styrke området og sikre virksomme tilbud fremadrettet.
Indsatserne i Region Hovedstadens kræftplan danner således et solidt fundament, der kan videreføres og styrkes i det videre arbejde med Kræftplan V.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, vil Region Hovedstadens Kræftplan 2020/2021 blive videreført i regi Kræftplan V.
Der er med den regionale kræftplans godkendelse ikke blevet afsat særskilte midler til opfølgning på kræftplanens anbefalinger. Realisering af anbefalingerne i kræftplanen forudsættes således som udgangspunkt at ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Katrine Gren Voldby
25058128
Bilag 1: Bilag 1_ Kræftplan for Region Hovedstaden - del 1
Bilag 2: Bilag 2_ Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2
Bilag 3: Bilag 3_ Oversigt over anbefalinger fra Region Hovedstadens kræftplan (del 1 og 2)
Bilag 4: Bilag 4. Oversigt over indsatser Regional Kræftplan
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt, idet udvalget tiltrådte administrationens forslag til udmøntning af midlerne, jf. bilag 1.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet forventes på møde den 30. september at godkende en pulje på 43 mio. kr. til ventelisteafvikling, i forbindelse med 3. økonomirapport 2025. Regionsrådet forventes samtidig at godkende, at den konkrete fordeling af midlerne udmøntes af sundhedsudvalget.
Der er med 3. økonomirapport desuden afsat 7 mio. kr. til speciallægepraksis til ventelisteafvikling og afprøvning af satellitpraksis vedrørende praktiserende speciallæger.
Administrationen har indhentet oplysninger om mulige meraktivitetsprojekter, som regionens hospitaler har mulighed for at gennemføre med opstart i efteråret 2025. Hospitalerne har i alt oplyst om meraktivitetsprojekter for 42,2 mio. kr. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget oversigten over indmeldinger fra regionens hospitaler og administrationens anbefaling til udmøntning af midler til konkrete meraktivitetsprojekter.
Region Hovedstaden udmøntede i 2024 i alt 140 mio. kr. til meraktivitet på hospitalerne, som skulle nedbringe ventelisterne og ventetiden. I 2024 faldt regionens ventetid til behandling fra 40 dage til 29 dage.
Ved behandling af 2. økonomirapport 2025 den 17. juni 2025 godkendte regionsrådet udmøntning af en pulje på 20 mio. kr. Sundhedsudvalget udmøntede midlerne til konkrete meraktivitetsprojekter på udvalgsmødet den 24. juni 2025.
I august 2025 var ventetiden til somatisk behandling i gennemsnit på 28 dage. Der er dog stadig områder med lang ventetid til udredning og behandling, hvor midlertidig meraktivitet kan bidrage til at nedbringe ventetiden. Det gælder for eksempel flere af de kirurgiske specialer. Ventetiden til operation var i august 2025 i gennemsnit på 48 dage.
I forbindelse med 3. økonomirapport forventes regionsrådet at godkende en pulje på 43 mio. kr. til ventelisteafvikling i 2025 på møde den 30. september 2025.
Administrationen har indhentet bidrag fra regionens hospitaler om meraktivitetsprojekter, der kan bidrage til at afvikle ventelister og nedbringe ventetid. Hospitalerne har meldt ind med indsatser indenfor både kirurgiske og medicinske specialer, som kan opstartes i 2025. Hospitalerne har fået mulighed for at melde ind med indsatser, som afvikles både på eget hospital, i speciallægepraksis og på privathospitaler.
Det bemærkes, at regionen med udgangen af 2025 har opsagt aftaler om FEA (Frivilligt Ekstra Arbejde), og det derfor kun er muligt at anvende disse til ventelisteafvikling indtil årets udgang.
Center for Økonomi og Center for Sundhed vil efter udmøntning af midlerne følge op på anvendelsen af midlerne udmøntet i 2025 i forbindelse med 1. økonomirapport 2026 og 3. økonomirapport 2026.
Hospitalerne har indmeldt 41 meraktivitetsprojekter og samlet set anmodet om 42,2 mio. kr. Administrationen foreslår derfor udmøntning af midler til alle indmeldte indsatser. Fordelingen af midler mellem hospitaler og specialer afspejler dermed hospitalernes indmeldinger til puljen. Administrationens forslag til udmøntning fremgår af bilag 1.
Som de højest prioriterede områder foreslår administrationen, at der udmøntes i alt 15,6 mio. kr. til ortopædkirurgien på tværs af alle hospitalerne og 8,2 mio. kr. til kæbekirurgi på Rigshospitalet.
Administrationens forslag til fordeling af puljen på regionens hospitaler fremgår af tabellen. Af den samlede udmøntning går mellem 15,5 og 25,5 mio. kr. til henvisning af patienter til private hospitaler. Derudover går yderligere 8,2 mio. kr. til behandling ved privatbøjletandlæge i forbindelse med kæbekirurgi.
Tabel 1: Fordeling mellem hospitaler i administrationens forslag til udmøntning (mio. kr.) | |
Amager og Hvidovre Hospital | 9,8 |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 4,8 |
Bornholms Hospital | 0,4 |
Herlev Gentofte Hospital | 4,5 |
Nordsjællands Hospital | 10,5 |
Rigshospitalet | 12,3 |
I alt | 42,2 |
Administrationens bemærkninger til de indmeldte områder
Det skal bemærkes, at hospitalernes arbejde med ventelisteafvikling i 2024 for midlerne fra de tidligere udmøntninger til meraktivitet, har haft en effekt på ventetiden. Flere af de områder, som hospitalerne har meldt ind, er der fokus på, og regionen har igangsat initiativer for blandt andet at øge kapaciteten, benytte mindre indgribende behandlingsformer og omlægge patientforløb for at kunne forkorte ventelisterne.
På de kirurgiske specialer er der med udmøntningerne i 2024 givet midler til afvikling af ventelister, og ventetiden er faldet betydeligt. I udmøntningerne i 2024 fik ortopædkirurgien tildelt cirka 40 mio. kr. Derfor blev midlerne prioriteret til andre områder i udmøntningen i juni 2025. De ortopædkirurgiske afdelinger melder imidlertid om stigende henvisningsantal og ventetid i starten af efteråret. Opfølgningen på specialeplanen har også vist, at de ortopædkirurgiske afdelinger har lange ventetider til højt specialiseret behandling. Derfor prioriteres ortopædkirurgien med denne pulje 15,6 mio. kr. Midlerne tildeles meraktivitetsprojekter på hospitalerne, men også til at øge den private aktivitet for mellem 6,8 og 14,1 mio. kr. i 2025. Aktiviteten i det private øges på hovedfunktionsområder, hvilket kan bidrage til at skabe kapacitet til regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner på hospitalerne og dermed nedbringe ventetiden til specialiseret behandling.
Sundhedsudvalget har fulgt tand-, mund- og kæbeområdet på grund af lange ventetider og fik senest en orientering den 24. juni 2025. Der er blandt andet vedtaget en trappemodel for afvikling af venteliste til kæbekirurgi, som indebærer, bøjlebehandling før og efter operation foregår via privat praktiserende bøjletandlæger. Med de 8,2 mio. kr. kan yderligere 200 patienter opstartes i behandling hos bøjletandlæge. Forløbene hos bøjletandlæge vil blive opstartet i 2025 og varer frem til patienterne opereres.
Det bemærkes, at der udmøntes 46.000 kr. til Lipidklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Ved seneste udmøntning til ventelisteafvikling i forbindelse med 2. økonomirapport blev der også udmøntet 100.000 kr. til Lipidklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Det kan generelt bemærkes, at Region Hovedstadens styringsmodel betyder, at hospitalerne har ansvar for at prioritere egne midler i kraft af deres populationsansvar. Herunder forventes hospitalerne at prioritere kræftområdet og akutte patienter. Disse områder er derfor ikke medtaget i indmeldingsoverblikket.
På baggrund af sundhedsudvalgets beslutning udmøntes 42,2 mio. kr. af puljen på 43 mio. kr. til de udvalgte konkrete meraktivitetsprojekter til ventelisteafvikling, såfremt regionsrådet på møde den 30. september 2025 godkender puljen, og at den konkrete fordeling af midlerne udmøntes af sundhedsudvalget. Bevillingerne tilføres teknisk i forbindelse med 3. økonomirapport. Administrationen følger op i forbindelse med 1. økonomirapport 2026 og 3. økonomirapport 2026. I opfølgningen gøres status på, hvilken effekt meraktiviteten har på ventetiden på området.
De foreslåede indsatser finansieres af den pulje på 43 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med 3. økonomirapport 2025.
Bevillingstekniske konsekvenser:
Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
Dermatologi – Ekstra ambulatorietid | BFH | 0,3 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Ortopædkirurgi – Ekstra lejetid og henvisning til privathospital | BFH | 2,8 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Mave-Tarm Kirurgi – Ekstra lejetid | BFH | 0,8 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Arbejds- og Miljømedicin – Ekstra ambulatorietid | BFH | 0,2 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Kardiologi – Ekstra ambulatorie, familiær hyperkolesterolæmi | BFH | 0,05 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Neurologi – Hovedpinepatienter, kontroller på Bornholm | BFH | 0,2 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Neurologi – Dystonipatienter, vedligeholdelsesbehandling ved privat leverandør | BFH | 0,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Hormon- og stofskiftesygdomme – øget ambulant aktivitet | AHH | 0,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Kirurgi - Analfistel, brok- og galdeoperationer | AHH | 2,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Lungesygdomme - Øget ambulant aktivitet og/eller henvisning til privathospital | AHH | 0,7 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Ortopædkirurgi - Idrætskirurgi og alloplastikker - udredning og behandling, øget ambulant aktivitet samt operationskapacitet og/eller henvisning til privathospital | AHH | 5,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Pædiatri – udredningsforløb, øget ambulant aktivitet | AHH | 0,6 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Urogynækologi – ekstra ambulatorietid | BOH | 0,1 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Plastikkirurgi – ekstra ambulatorietid | BOH | 0,3 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Ortopædkirurgi – Henvisning til privathospital | NOH | 10,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Øre-Næse-Halsområdet – Henvisning til privathospital | NOH | 1,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Radiologisk – Henvisning til privat leverandør | NOH | 2,2 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Klinisk genetik – Rådgivning, cancer i familien samt specialiseret genetik | RH | 0,3 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Kæbekirurgi | RH | 8,2 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Øre-Næse-Hals – behandling i bihuler | RH | 1,8 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Øre-Næse-Hals - næsekirurgi | RH | 1,7 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Øre-Næse-Hals Høreapparatbehandling | RH | 0,4 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Total |
| 42,2 |
|
|
Der overvejes presse i forbindelse med udmøntningen til de konkrete projekter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Tina Maria Breddam
25067448
Bilag 1: Bilag 1 - Hospitalernes indmeldinger med meraktiviteter og forslag til udmøntning
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 18. marts 2025 drøftede sundhedsudvalget en status på høreområdet. På mødet udtrykte udvalget stærk utilfredshed med ventetiden på høreapparatsbehandling, og udvalget bad om en konkret handleplan for, hvordan ventetiden kan nedbringes, og hvad det vil kræve. En del af denne handleplan omhandler en sammenlægning af øre-, næse- og halsafdelingerne på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital.
Sundhedsudvalget præsenteres på møde den 27. november 2025 for den endelige handleplan.
Med denne sag foreslås en organisatorisk sammenlægning af ØNH-området på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital. Forslaget indebærer, at den nuværende Øre-, Næse- og Halsafdeling og Audiologisk Afsnit på Nordsjællands Hospital bliver lagt sammen med Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet under én fælles ledelse. Ledelsen vil blive varetaget af Rigshospitalet, hvorfor afdelingen på Nordsjællands Hospital vil blive udefunktion under Rigshospitalet. Den nuværende audiologiske afdeling på Bispebjerg-matriklen vil forsat være udefunktion under Rigshospitalet.
Der vil være tale om en organisatorisk sammenlægning, der ikke vil medføre en hospitalsplansændring, idet behandlingstilbuddene vil forblive på eksisterende matrikler.
Ved den organisatoriske sammenlægning skal første bundne opgave for den nye ledelse være at nedbringe ventetiderne i audiologien. Der skal sikres fortsat geografisk nærhed for borgerne ved, at høreboksene på Nordsjællands Hospital skal forblive på hospitalet.
I forbindelse med en sammenlægning af Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, vil den konkrete organisering af udefunktionen være et planlægningsansvar, der ligger hos Rigshospitalet. Nordsjællands Hospital, herunder medarbejdere, skal inddrages i den videre planlægning, og der skal være fokus på at sikre gode snitflader samt en synlig og nærværende ledelse på begge matrikler.
Kort om ØNH-specialet
Specialet oto-rhino-laryngologi (ØNH-specialet) varetager både akut og elektiv behandling, både kirurgisk og medicinsk behandling og har følgende kerneopgaver:
Specialet varetager, som alle andre specialer udredning/behandling på henholdsvis hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau.
Specialet har aktivitet i både speciallægepraksis (90%) og på hospital (10%). Hospitalsbehandling har historisk, på samme måde som andre specialer, været fordelt på en række mindre afdelinger. Der er senest sket en samling af specialet i Region Hovedstaden i forbindelse med Hospitalsplan 2025, hvor den daværende udefunktion på Gentofte-matriklen blev hjemtaget til Rigshospitalet, sådan at den organisering, som pt. eksisterer, blev etableret inklusive et høre- og balancecenter.
På afdelingen på Nordsjællands Hospital varetages:
På afdelingen på Rigshospitalet varetages:
Ventetider i audiologien for voksne
Region Hovedstaden har et politisk fastsat servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Servicemålet blev besluttet på møde i regionsrådet den 12. december 2023.
De forventede ventetider til høreapparatsbehandling for voksne bliver løbende opgjort og publiceret på esundhed.dk, mit sygehusvalg. Nedslag i 2025 viser, at ventetiden på begge hospitaler ligger væsentligt over de ni uger. Ventetiden er længst på Nordsjællands Hospital. Herudover viser nedslagene, at ventetiden i første halvår 2025 er let stigende på Rigshospitalet, mens den er let faldende på Nordsjællands Hospital jf. tabel 1.
Tabel 1. Nedslag i forventet ventetid til høreapparatsbehandling
| Ventetid i alt – antal uger | Ventetid i alt – antal uger |
Rigshospitalet | 30 | 37 |
Nordsjællands Hospital | 65 | 49 |
Data er trukket fra venteinfo.dk
Input fra MED-processen
Den foreslåede organisatoriske ændring er blevet præsenteret og drøftet i en MED-proces med henblik på at kvalificere den påtænkte beslutning. Nedenfor er en kort opsummering af de bemærkninger, som administrationen har modtaget på den baggrund.
Drøftelser i Regions MED-udvalg: Fortsat vigtigt at sikre involvering i den fremadrettet proces, herunder et forslag om at nedsætte et fusions-MED, som skal følge og drøfte sammenlægningen. Det understreges, at der skal trækkes på de gode erfaringer, der er gjort fra tidligere sammenlægninger.
Drøftelser i relevante MED-udvalg på Nordsjællands Hospital: Der er rejst en opmærksomhed i forhold til potentielle konsekvenser for de tværgående funktioner på Nordsjællands Hospital. Dette også i relation til de kliniske afdelinger, som har et tæt samarbejde og opgavefællesskab med ØNH-afdelingen. Derudover bør ØNH-afdelingen på Nordsjællands Hospital fortsat deltage i arbejdsgrupper vedr. flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland.
Drøftelser i relevante MED-udvalg på Rigshospitalet: Hospitalet oplyser, at der ingen bemærkninger er til sagen.
Andre relevante forhold
Administrationen gør opmærksom på, at administrationen i foråret 2025 har gennemført en indsamling af bidrag fra Sundhedsfaglige Råd og komiteer i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Bidragene skal være med til at sikre, at beslutninger om den kommende organisering af det samlede sundhedsvæsen i Region Østdanmark træffes på det bedst mulige grundlag.
Sundhedsfagligt Råd for Oto-Rhino-Laryngologi har indsendt et input, hvoraf det blandt andet fremgår, at Rigshospitalet ønsker en samling af ØNH-området organiseret på Rigshospitalet i den kommende Region Østdanmark. Nordsjællands Hospital og Sjællands Universitetshospital er ikke enige i forslaget om én samlet ledelse i hele Region Østdanmark, og Nordsjællands Hospital har sendt et separat bidrag, hvor de adresserer en bekymring vedrørende dette. Der skal ikke tages stilling hertil med denne sag, da det i givet vil være et anliggende at tage nærmere stilling til, for eksempel i regi af en ny sundhedsplan for Region Østdanmark.
Handleplan på høreområdet
Handleplanen på høreområdet skal præsentere konkrete indsatser, som skal nedbringe ventetiden på høreapparatbehandlingen. De beskrevne indsatsområder skal betragtes som mulige værktøjer til nedbringelse af ventetiderne i hele regionen.
Det er forventningen, at ventetiderne nedbringes som følger:
På sundhedsudvalgsmødet den 27. november 2025, vil den endelige handleplan og de konkrete indsatser blive forelagt. Forudsat at udvalget godkender indstillingspunkt om organisatorisk sammenlægning, vil cheflæge fra Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Rigshospitalet, Mads Klokker, komme og præsentere de konkrete indsatser og værktøjer til at nedbringe ventetiden på mødet.
Indsatsområder
De følgende indsatsområder er beskrevet med udgangspunkt i tidligere politiske drøftelser, bidrag fra de sundhedsfaglige råd for Oto-Rhino-Laryngologi i forbindelse med SFR-processen for den kommende Region Østdanmark, klinisk input samt afdækning af høreapparatområdet, som er udarbejdet af Center for Økonomi (præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 2. september). Nedenstående tabel 2 viser et overblik over de fem indsatsområder samt forventede delmål og resultatmål.
Tabel 2. Overblik over indsatsområder samt forventede delmål og resultatmål
Midler til området
På baggrund af den stigende efterspørgsel på høreapparatsbehandling, og med afsæt i den politiske prioritering af området, er der truffet flere beslutninger, som kan understøtte en øget aktivitet i både offentligt og privat regi. Som led i udmøntning af 2. økonomirapport 2025, hvor der afsættes 20 mio. kr. til ventelisteafvikling inden for somatik og praksisområdet, er der afsat en bevilling på 3 mio. kr. med henblik på at styrke aktiviteten i speciallægepraksis for audiologien. Derudover udmøntes der 3 mio. kr. til speciallægepraksis via Nordsjællands Hospital, som henviser patienter på udlægningssaftalen.
I Økonomiaftalen for 2026 er der afsat i alt 50 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til regionerne til styrkelse af kapaciteten og nedbringelse af ventetider på høreområdet, svarende til cirka 15,6 mio. kr. i Region Hovedstaden. Derudover skal midlerne også anvendes til at understøtte enklere og mere effektive arbejdsgange gennem brugen af digital visitation. Der foregår på nuværende tidspunkt et arbejde med at afklare, hvordan midlerne konkret skal øremærkes de forskellige områder.
Hvis regionsrådet godkender indstillingspunkterne, vil der blive gennemført en organisatorisk sammenlægning af øre-, næse- og halsafdelingerne på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital. Desuden vil forventede delmål og resultatmål samt indsatsområder i en kommende handleplan til nedbringelse af ventetiden være taget til efterretning.
Det forventede ikrafttrædelsestidspunkt for den organisatoriske sammenlægning er estimeret til den 1. januar 2026, og i det tilfælde vil der skulle etableres et fusions-MED.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at dele af personalet ikke ønsker at fortsætte i afdelingerne under de ændrede rammer. Dette gælder særligt for en stor personalegruppe på Nordsjællands Hospital, som formentlig vil opleve dette som en større ændring end personalet på Rigshospitalet.
En eventuelt kortere ventetid til audiologien på hospitalerne må forventes at betyde, at en større andel af de patienter, som i dag vælger et privat tilbud med offentligt tilskud, vil vælge et offentlig tilbud, hvilket så vil presse ventetiden op.
Ved sammenlægningen vil økonomien som udgangspunkt følge funktionen, hvilket betyder, at Rigshospitalet vil overtage økonomien for udefunktionen på Nordsjællands Hospital.
Der er planlagt en intern nyhed på de to berørte hospitaler.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen
25020790
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget behandlede på møde den 20. maj 2025 en status for overbelægning på regionens hospitaler. Udvalget var i den forbindelse særligt opmærksomme på overbelægningen på Akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital og bad om at få en opfølgende sag på et kommende møde om årsager til overbelægningen, hvordan denne håndteres samt udvalgets handlemuligheder for at nedbringe den.
Akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital er placeret på Herlev-matriklen. Sundhedsudvalget forelægges med nærværende sag derfor en redegørelse for belægningssituationen på Herlev-matriklen.
Overbelægning defineres som en situation, hvor antallet af afdelingens belagte senge klokken 23 om aftenen overstiger antallet af disponible senge. En disponibel seng er en seng, som har det nødvendige personale tilknyttet. En disponibel seng bliver belagt, idet en patient indlægges på afdelingen.
Opgørelsen af overbelægning i en akutmodtagelse kompliceres af, at der er et andet patientflow end i et almindeligt sengeafsnit, hvilket gør direkte sammenligninger med andre hospitalsafdelinger vanskelige. Derudover kan organiseringen, patientflowet og registreringspraksis variere på tværs af hospitalerne, hvilket yderligere komplicerer opgørelsen. Administrationen har i denne sammenhæng ikke undersøgt de specifikke forhold på de øvrige hospitaler, men har fokuseret på Herlev og Gentofte Hospital.
Når der tages højde for de særlige forhold i patientflow, organisering og registrering i akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital i opgørelsen af belægningsprocenten fremgår det, at der ikke er generelle udfordringer med overbelægning. I det følgende redegøres nærmere for baggrunden for denne vurdering. Det bemærkes, at Herlev og Gentofte Hospital arbejder på en løsning, hvor den samlede belægningsprocent for akutmodtagelsen vil fremstå retvisende.
Vurdering af belægningssituationen i akutmodtagelsen på Herlev-matriklen
Kompleksitet i belægningsopgørelser i akutmodtagelsen
Akutmodtagelsen på Herlev-matriklen har fire opholdsafsnit med sengepladser. Afsnittene Kirurgisk søjle (AM1K) og Medicinsk Søjle (AM1M) er de to modtageafsnit, mens Kirurgisk Korttidsafsnit (AM4K) og Medicinsk Korttidsafsnit (AM4M) er de afsnit, hvor patienter indlægges, typisk 1–2 døgn, hvorefter de enten udskrives fra hospitalet eller overflyttes til et andet sengeafsnit.
På de akutte modtageafsnit behandles både ambulante og indlagte patienter, mens der på de akutte korttidsafsnit typisk kun behandles indlagte patienter. I den almindelige beregning af belægningsprocenten indgår alle patienter. Det er normalvis ikke et problem, da der på et almindeligt sengeafsnit kun er indlagte patienter. I de akutte modtageafsnit giver det dog et misvisende billede af belægningsprocenten. Ambulante patienter optager som udgangspunkt ikke en seng, da de ofte opholder sig i venteområder eller behandlingsstole. Når de tæller med i belægningsopgørelsen fremstår den derfor højere, end den reelt er i forhold til sengekapaciteten. Det vil i det følgende blive uddybet med udgangspunkt i tabel 1 og 2.
Tabel 1 og 2 viser belægningsprocenten klokken 23 i akutmodtagelsen fra januar 2025 til juli 2025 fordelt på opholdsafsnit for henholdsvis både indlagte og ambulante patienter, samt kun indlagte patienter.
Tabel 1 viser belægningsprocenten opgjort for både indlagte og ambulante patienter. Den gennemsnitlige belægningsprocent overstiger 100% for de to modtageafsnit, mens den er mere ”normal” for korttidsafsnittene.
Den høje belægningsprocent skyldes, at antallet af senge i modtageafsnittene er lavt i forhold til det samlede patientflow af ambulante og indlagte patienter. Antallet af disponible senge afspejler derfor ikke de personaleressourcer, der er til rådighed. Da der på disse afsnit er flest ambulante patienter (som ikke har behov for en seng) forurener det belægningsopgørelsen, der bliver unaturlig højt. På de to korttidsafsnit afspejler antallet af senge, som på et normalt sengeafsnit, fremmødeprofilen blandt personalet. Derfor er belægningsopgørelsen for korttidsafsnittene retvisende.
| Opholdsafsnit med sengepladser | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul |
| Kirurgisk søjle (AM1K) | 123% | 131% | 137% | 161% | 173% | 163% | 138% |
| Medicinsk Søjle (AM1M) | 127% | 129% | 115% | 137% | 122% | 138% | 113% |
| Kirurgisk Korttidsafsnit (AM4K) | 67% | 65% | 67% | 68% | 67% | 65% | 67% |
| Medicinsk Korttidsafsnit (AM4M) | 92% | 88% | 86% | 82% | 84% | 85% | 84% |
| Samlet | 111% | 113% | 108% | 122% | 124% | 126% | 114% |
Tabel 2 viser belægningsprocenten klokken 23 kun for patienter, som er registreret som indlagte. Her bliver det også tydeligt, at det er de ambulante patienter, som giver en høj belægningsprocent, da belægningsprocenten her fremstår lav for de to modtageafsnit i kirurgisk og medicinsk søjle (AM1K og AM1M). Belægningsprocenten for de to korttidsafsnit (AM4K og AM4M) er til gengæld nærmest uændrede, fordi der her er få ambulante patienter.
| Opholdsafsnit med sengepladser | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul |
| Kirurgisk søjle (AM1K) | 8% | 5% | 6% | 5% | 4% | 5% | 5% |
| Medicinsk Søjle (AM1M) | 14% | 13% | 11% | 10% | 9% | 8% | 6% |
| Kirurgisk Korttidsafsnit (AM4K) | 67% | 65% | 67% | 68% | 67% | 64% | 66% |
| Medicinsk Korttidsafsnit (AM4M) | 92% | 88% | 86% | 82% | 83% | 85% | 84% |
| Samlet | 47% | 44% | 44% | 43% | 43% | 42% | 41% |
Ny akutstruktur i planområde Midt – øget patientindtag i akutmodtagelsen
Med realiseringen af den nye akutstruktur i planområde Midt modtages alle akutte medicinske patienter til faglig vurdering/indlæggelse fremover på Herlev-matriklen. Flytningen af de akutte patientforløb fandt sted den 8.-10. april 2025.
Tabel 3 viser en samlet oversigt over antallet af patienter i akutmodtagelsen, hvor der ses en tydelig stigning fra april 2025. Stigningen skyldes primært et øget antal ambulante patienter.
Efter flytningen er der på Herlev-matriklen blevet arbejdet målrettet med at optimere arbejdsgange i akutmodtagelsen for at reducere overbelægning og sikre, at patienterne ikke venter unødigt. Et eksempel er det medicinske fast track-spor, hvor patienter, der er gående og selvhjulpne, visiteres til en hurtigere udredning. Dette frigør ressourcer til de mere behandlingskrævende patienter.
| Opholdsafsnit | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Juli |
| Kirurgisk søjle (AM1K) | 688 | 659 | 764 | 870 | 967 | 882 | 768 |
| Medicinsk Søjle (AM1M) | 750 | 687 | 676 | 783 | 717 | 787 | 664 |
| Kirurgisk Korttidsafsnit (AM4K) | 502 | 436 | 498 | 493 | 498 | 464 | 416 |
| Medicinsk Korttidsafsnit (AM4M) | 513 | 444 | 481 | 444 | 466 | 458 | 469 |
| HGH, AMA4, Akutmodtagelse | 143 | 146 | 114 | 289 | 398 | 393 | 333 |
| HGH, Akutmodtagelse (1) | 129 | 127 | 123 | 13 | |||
| Samlet | 2725 | 2499 | 2656 | 2892 | 3046 | 2984 | 2650 |
| Procentvis udvikling ift. samme måneder i 2024 | 2,8 | 6,9 | 3,1 | 15,5 | 19,4 | 25,6 | 26,6 |
(1) Note: Afsnittet udgør ikke et egentligt opholdsafsnit. Registreringspraksis er ændret, så patienter fremadrettet registres på øvrige afsnit.
Udviklingen i belægningsprocenten
Figur 1 viser udviklingen i belægningsprocenten fra januar 2024 til juli 2025 for de fire afsnit under akutmodtagelsen med sengepladser. Opgørelsen inkluderer både indlagte og ambulante patienter.
Figur 1: udviklingen i belægningsprocent fra januar 2024 – juli 2025 på akut-modtagelsen i Herlev fordelt på opholdsafsnit
Belægningsprocenten på de to korttidsafsnit på fjerde sal har været relativt stabil i perioden og har ligget omkring henholdsvis 65% og 85%.
På modtageafsnittet i kirurgisk søjle ses udsving i belægningsprocenten gennem 2024 samt et opadgående udsving i 2025, som falder sammen med flytningen af de akutte patientforløb. På det medicinske modtageafsnit ses en stigning fra november 2024. Stigningen i vintermånederne er forventelig, mens den fortsatte stigning ind i foråret skyldes en stigning i antal ambulante patienter i forbindelse med flytningen.
Som nævnt afspejler opgørelsen af belægningsprocenten ikke fremmødeprofilen på modtageafsnittene, hvorfor det ikke nødvendigvis er et udtryk for overbelægning, hvis den er høj. Ifølge Herlev og Gentofte Hospital har akutmodtagelsen ikke oplevet særlige udfordringer med overbelægning efter realiseringen af ny akutstruktur i planområde Midt.
Håndtering af overbelægningssituationer
På Herlev og Gentofte Hospital har de i akutmodtagelsen en VIP-vejledning om Kapacitetsplan og kapacitetskoordinering i Akutmodtagelsen. Vejledningen beskriver retningslinjer for effektivt patientflow og udvisitering fra Akutmodtagelsen, herunder håndtering af overbelægning i Akutmodtagelsen og foranstaltninger, så overbelægning undgås. Akutmodtagelsen opererer med fire forskellige trin til at beskrive belægningspresset i akutmodtagelsen. Ved hvert trin er der bestemte handlinger, som følges for at sikre en effektiv håndtering af de situationer.
Almindeligvis forekommer trin 3 og 4 henholdsvis cirka fire og én gang i løbet af en måned.
Andre initiativer til at optimere kapaciteten i akutmodtagelsen
Herlev og Gentofte Hospital har udover det medicinske fasttrack, som tidligere nævnt, også en del andre initiativer, som bidrager til at sikre optimal udnyttelse af kapaciteten og gode akutte patientforløbet i akutmodtagelsen på Herlev-matriklen.
Hospitalet har blandt andet en akutgruppe, som består af direktionen og afdelingsledelser med direkte tilknytning til Akutmodtagelsens drift. De mødes fast og evaluerer flow, samarbejdsrelationer og driftsforhold samt muligheder for at optimere og justere organisationen til gavn for behandlingskvaliteten, opholdstider og god behandling af patienter og pårørende.
Hospitalet har i perioden op til den nye akutstruktur indført visitation indenfor hjerne- og nerveområdet, hvor der konfereres med speciallæge, før patienten indbringes til Akutmodtagelsen. Dette har medført et fald på cirka 20% i antallet af neurologiske indlæggelser, hvilket er med til at aflaste Akutmodtagelsen.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil redegørelsen for belægningssituationen på akutmodtagelsen på Herlev-matriklen være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen
25045191
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som følge af de besluttede hospitalsplansændringer i 2024 om akutstrukturen i planområde Midt og etableringen af Hjertecenter Hovedstaden flyttede en række funktioner, senge og aktivitet mellem hospitalerne i slutningen af 2024 og første del af 2025.
Først og fremmest flyttede op mod 84 senge til akutte medicinske patienter fra Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen som led i ændringerne på akutområdet i planområde Midt. Som del i etablering af Hjertecenter Hovedstaden blev der gennemført en omfordeling af aktivitet på det kardiologiske område mellem Gentofte-matriklen, Blegdamsvejs-matriklen samt de øvrige hospitaler.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en status på begge dele – cirka 9 måneder efter det første flyt i forbindelse med ny akutstruktur, og samtidig med at den sidste del at flytningen for fuld etablering af Hjertecenter Hovedstaden sker i september 2025.
Etablering af Hjertecenter Hovedstaden
Formålet med etableringen af Hjertecenter Hovedstaden er at samle al specialiseret invasiv behandling af hjertesygdomme i et samlet center i Region Hovedstaden. Det omfatter pacemakerbehandling, behandling af kranspulsåreforkalkning og hjerterytmeforstyrrelser.
Hjertecenter Hovedstaden blev etableret medio november 2024, og er organisatorisk organiseret under Rigshospitalet med to fysiske enheder på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte. Etablering af Hjertecenter Hovedstaden har involveret et betydeligt flyt af aktivitet og personale mellem matriklerne, som samlet set er forløbet godt og tilfredsstillende. Der arbejdes fortsat på mange linjer med at tilpasse, forbedre og udvikle for både patienter og personale.
Første fase i etablering af centret, som involverede sammenlægning af den invasive aktivitet fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte blev gennemført pr. 16. november 2024. Anden fase, hvor pacemaker-anlæggelse og KAG-aktivitet fra henholdsvist Nordsjællands Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samles i Hjertecenter Hovedstaden, er gennemført pr. 1. september 2025. Det betyder, at yderligere 700 årlige pacemakerpatienter og cirka 3000 ambulatoriepatienter får behandling i Hjertecenter Hovedstaden.
Pacemakerambulatoriet på Nordsjællands Hospital overgår til Hjertecenter Hovedstaden, men videreføres i sin nuværende form. Ambulatoriet videreføres for de patienter, som har fået anlagt deres pacemaker på Nordsjællands Hospital. Det er aftalt mellem hospitalerne, at ambulatoriet udfases i takt med, at antallet af patienter i ambulatoriet bliver færre.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har ønsket at lukke deres pacemakerambulatorium pr. 1. september 2025, så alle kontroller fra Bispebjerg-matriklen nu varetages i regi af Hjertecenter Hovedstaden.
Personale i Hjertecenter Hovedstaden
Der er gennemført en HR-proces, hvor det involverede personale har fået mulighed for at tilkendegive, hvor de ønsker at arbejde fremover. Alle ønsker er blevet imødekommet, og alle stillinger er på nuværende tidspunkt besatte.
Aktivitet og Ventetid
Bilag 1 giver et overblik over aktivitet og ventetid i de første måneder af 2025 efter etablering af Hjertecenter Hovedstaden.
Ventetiden for behandling af patienter med ustabil hjerterytme (ablation) er reduceret betydeligt. I august 2025 var den gennemsnitlige ventetid 50 dage, sammenlignet med 121 dage i august 2024. I perioden januar til august 2025 er der gennemført ablationsbehandlinger på 1.449 patienter, hvilket svarer til en stigning på 23 pct. i forhold til samme periode året før.
Ventetiden for behandling af patienter med pacemaker er ligeledes reduceret. I august 2025 var den gennemsnitlige ventetid 47 dage, mod 34 dage i august 2024. I perioden januar til august 2025 er der gennemført 1.374 pacemakeroperationer, hvilket svarer til en stigning på 4% sammenlignet med samme periode året før.
Hjertecenter Hovedstaden har behandlet 6% færre patienter med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med den samlede aktivitet på begge hospitaler i 2024. Den reducerede aktivitet er forventet og afspejler en landsdækkende tendens, hvor non-invasiv diagnostik erstatter de mere invasive undersøgelser.
Der arbejdes fortsat på at reducere ventetiderne.
Ny akutstruktur i planområde Midt
Flytningen af senge, funktioner og aktivitet som en del af hospitalsplansændringen er gennemført i to omgange - i november 2024 og i april 2025.
På Herlev og Gentofte Hospital har nedenstående fire afdelinger været involveret i flytningen, idet 84 senge fordelt på intensiv senge, korttidsmedicinske senge i akutklinikken, internmedicinske senge (endokrinologi, geriatri, lungemedicin) og hjertemedicinske senge er flyttet fra Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen:
Samtidig er aktivitet svarende til 5 døgnsenge etableret i Hjertecenter Hovedstaden samt 26 pladser til dagbehandling.
Ikke alle senge, som er flyttet fra Gentofte-matriklen, er åbnet på Herlev- matriklen. Der er således fem færre senge åbne på Herlev-matriklen i forhold til før flytningen. Dette skyldes effektiviseringer ved samlingen, som også var en del af beslutningsgrundlaget. Samtidigt har Hjertecenter Hovedstaden overtaget aktivitet svarende til de hjertemedicinske senge, hvor en stor del af aktiviteten er omlagt til dagbehandling, hvorfor der også er sket en yderligere reduktion af sengepladser på det hjertemedicinske område i forhold til før hospitalsplansændringer. Nedenfor er en nærmere beskrivelse for de forskellige afdelinger.
Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital havde 39 senge på Gentofte-matriklen, som blev flyttet til Herlev-matriklen, hvor alle afdelingens senge nu er samlet. Samlet set for afdelingen er der sket en reduktion i antal åbne senge i afdelingen inden for det seneste år på fire åbne senge. Dette er sket som led i de planlagte og forudsatte effektiviseringsgevinster ved sammenlægning af sengeafsnit (i alt 15 mio. kr. årligt i hospitalets omprioriteringsprogram).
Afdelingens ambulante aktivitet varetages fortsat på begge matrikler, med overvejende lungemedicinsk og geriatrisk ambulant aktivitet på Gentofte-matriklen samt lungemedicinsk, endokrinologisk og geriatrisk ambulant aktivitet på Herlev-matriklen.
Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling skulle samle alle intensivsenge i planområdet på Herlev-matriklen. Fem åbne intensivpladser blev flyttet fra Gentofte-matriklen. Som led i den planlagte effektiviseringsgevinst ved sammenlægningen på Herlev-matriklen og behovet for intensivsenge i planområde Midt blev fire intensivpladser åbnet på Herlev-matriklen, så afdelingen nu i alt har 13 (én færre end før flyt) åbne intensiv-pladser på Herlev Gentofte hospital, alle placeret på Herlev-matriklen.
Afdeling for hjertemedicinske sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital havde inden flytningen overvejende aktivitet (senge og ambulant) på Gentofte-matriklen. I alt var 42 senge åbne på Gentofte-matriklen. En del af den hjertemedicinske aktivitet (svarende til 18 senge) fra afdelingen blev overdraget til Hjertecenter Hovedstaden og fordelt på Gentofte-matriklen og Blegdamsvej som led i dannelsen af Hjertecenter Hovedstaden. De resterende 24 senge, som ikke skulle overdrages til Hjertecenteret blev flyttet til Herlev-matriklen. Efter omstruktureringen er den hjertemedicinske afdeling på Herlev og Gentofte Hospital samlet, udelukkende med aktivitet på Herlev-matriklen.
For Akutmodtagelsen/Akutklinikken bliver akutte patienter, hvor indlæggelse kan forventes, nu modtaget på Herlev-matriklen. De 16 korttidsmedicinske senge knyttet til akutklinikken på Gentofte-matriklen er nu flyttet til Herlev-matriklen.
Med den politiske beslutning om ny akutstruktur i Planområde Midt blev der estimeret cirka 35.000-50.000 patientkontakter årligt i akutklinikken (både lægevagt- og skadespor). Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en årsprognose på baggrund af aktivitetsopgørelser i perioden april 2025 til 31. august 2025, og her estimeres samlet set cirka 32.000 årlige patientkontakter i akutklinikken.
Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at der er en løbende og tæt dialog med Akutberedskabet og Central Visitation (CVI) med henblik på at visitere flere patienter til Akutklinikken på Gentofte-matriklen. I perioder har der desuden været iværksat daglige gennemgange af patientlister med henblik på at flytte relevante patienter til behandling på akutklinikken. Det bemærkes dog, at flere patienter foretrækker at blive behandlet på Herlev-matriklen, hvilket blandt andet skyldes Akutmodtagelsens fysiske placering.
Som led i beslutningen om den nye akutstruktur i planområde Midt og etableringen af Hjertecenter Hovedstaden er der beskrevet et ’samarbejdende sengeafsnit’ med sengepladser til medicinske, hjertemedicinske og ortopædkirurgiske patienter. Der er etableret hjertemedicinske senge som en del af Hjertecenter Hovedstaden, ligesom der er ortopædkirurgiske senge i afdeling for knogle og ledkirurgi og i forbindelse med åbning af Center for Elektiv Ortopædkirurgi i efteråret. Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret særskilte medicinske senge på Gentofte-matriklen. De medicinske patienter modtages og indlægges på Herlev-matriklen, men der er mulighed for, at en medicinsk patient kan overflyttes til Gentofte-matriklen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt og patienten er stabiliseret og ikke kræver specialiseret behandling.
Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at der generelt er en stigning i aktiviteten på Gentofte-matriklen. Rigshospitalet har med Hjertecenter Hovedstaden således etableret 5 døgnsenge særskilt i centerets sengeafsnit på Gentofte-matriklen, og der er blandt andet en stigning i antallet af patienter, som modtager ablationsbehandling for deres hjerterytmeforstyrrelser. I forlængelse af beslutningen om etablering af et Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte-matriklen vil en fuld realisering desuden omfatte oprettelsen af ekstra sengepladser samt en større operationsaktivitet årligt på op til 2.500-3.000 ortopædkirurgiske indgreb, når centeret er fuldt etableret.
Det er derudover forventningen, at Gentofte-matriklen anvendes aktivt i forbindelse med den kommende renovering af Herlev-matriklen. Afdækning af muligheder herfor er for nyligt opstartet i regi af en nedsat Projektstyregruppe - Renovering/Generalplan på Herlev og Gentofte Hospital med ledelsesrepræsentation fra hospitalet, Center for Økonomi, Center for Ejendomme og Center for Sundhed. I projektarbejdet inddrages relevante kliniske afhængigheder for sammenhængende patient- og arbejdsflow.
Herlev og Gentofte Hospital gør desuden opmærksom på, at den kliniske aktivitet målt på antal patienter på Gentofte-matriklen er uændret for så vidt angår Herlev og Gentofte Hospitals øvrige afdelinger. Det vedrører blandt andet behandlingen af hud- og allergisygdomme, brystkirurgi, brystundersøgelser, jordemoderkonsultationer samt urinvejssygdomme. I parakliniske specialer (for eksempel radiologi og biokemi) og øvrige støttefunktioner (for eksempel rengøring, køkken mv) er der dog sket tilpasninger som følge af, at den akutte aktivitet på Gentofte-matriklen er ophørt.
Hvis indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget status for gennemførelse af den nye akutstruktur i planområde Midt og etablering af Hjertecenter Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Jesper Myrup
25042039
Bilag 1: Bilag 1 Aktivitet og ventetid efter etablering af Hjertecenter Hovedstaden (002)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Taget til efterretning.
Administrationen orienterede om status på de videnskabsetiske komiteer.
Administrationen orienterede om opstart af mobil røntgen den 6. oktober 2025.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077394
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Intet at bemærke.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.