Bilag 1: Sikkerhedsassistenter stillingsbeskrivelseAdministrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Med regionens budgetaftale for 2025 er der afsat 2 mio. i 2025 stigende til 4 mio. i de efterfølgende år til at styrke den opsøgende psykiatriske indsats til socialt udsatte mennesker, der bor på herberger eller kommer på væresteder uden for Københavnsområdet. Af budgetaftalen fremgår, at social- og psykiatriudvalget skal beslutte, hvordan midlerne skal anvendes.
Social- og psykiatriudvalget får med sagen forelagt en kort status på den eksisterende herbergsbetjening samt administrationens anbefalinger vedr. en styrkelse af den opsøgende psykiatriske indsats til herberger og væresteder uden for Københavnsområdet.
Status på herbergsbetjeningen i Region Hovedstadens Psykiatri
Den opsøgende psykiatriske indsats til socialt udsatte på herberger og væresteder i København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner varetages af Psykiatrisk Gadeplansteam under Psykiatrisk Center Amager.
Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2021 styrket samarbejdet med forsorgshjem og herberger i de kommuner, der ikke er dækket af Psykiatrisk Gadeplansteam. Formålet er at understøtte, at hjemløse, der har behov for psykiatrisk behandling, får den.
Formålet med samarbejdet er derudover:
Indsatsen er forankret i samlet set fem F-ACT-teams på de tre psykiatriske centre PC Ballerup, PC Glostrup og PC Nordsjælland.
Der er siden 2021 afsat 4,5 mio. årligt til at styrke betjeningen af herberger og forsorgshjem. Indsatsen uden for Københavnsområdet er som udgangspunkt et tilbud til herberger og forsorgshjem, og væresteder og tilsvarende tilbud er ikke omfattet, som de er i de kommuner, Psykiatrisk Gadeplansteam dækker.
Samarbejdet med herberger og forsorgshjem tager udgangspunkt i samarbejdsaftaler. Til de større herberger eller forsorgshjem tilbydes samarbejdsaftaler, hvor psykiatrien kommer fysisk på herberget på aftalte tidspunkter. Det er typisk sygeplejersker, der kommer fast på de enkelte herberger og kan kontakte en læge, hvis det er nødvendigt. Hvis det vurderes relevant, at der opstartes behandling på herberget, er F- ACT-teamet selvvisiterende ift. opstart af forløb i denne ordning. På de mindre herberger eller forsorgshjem tilbydes samarbejdsaftaler, hvor F-ACT-teamet kan kontaktes direkte, og der evt. kan aftales besøg og ved behov opstart af forløb.
Region Hovedstadens Psykiatri oplever, at ordningen er blevet taget godt imod af både herberger og F-ACT-ambulatorierne, og at samarbejdet er godt.
Enkelte herberger har ikke taget imod tilbuddet om en samarbejdsaftale, fx fordi de allerede har en psykiater tilknyttet.
De herberger og forsorgshjem uden for Københavnsområdet, der har fået tilbudt en samarbejdsaftale med psykiatrien, er fundet via søgning på Tilbudsportalen, der er en landsdækkende oversigt over sociale tilbud under Social- og Boligministeriet. Der søges på evt. nye tilbud ca. en gang årligt.
Udvidelse af herbergsbetjeningen til også at omfatte væresteder
Herbergsbetjeningen uden for Københavnsområdet omfatter som udgangspunkt ikke væresteder og tilsvarende tilbud. I budgetaftalen for 2025 er der afsat midler til at styrke den opsøgende psykiatriske indsats på både herberger og væresteder uden for Københavnsområdet.
Væresteder er generelt en betydeligt mere sammensat og kompleks gruppe tilbud end herberger og forsorgshjem. Der findes ikke i Region Hovedstaden eller hos andre aktører et overblik over tilbud i denne kategori, og det er tilbud, der ikke nødvendigvis er registreret på Tilbudsportalen. Området rummer tilbud til forskellige og ofte brede målgrupper, og mange tilbud er åbne for, at borgere kan komme ind fra gaden uden visitation. Nogle steder er der uddannet personale, mens andre er baseret på frivillige. Ikke alle væresteder vil have behov for en opsøgende psykiatrisk indsats.
Det gør det vanskeligt for Region Hovedstaden at få et overblik over omfanget af og behovet for en opsøgende psykiatrisk indsats på væresteder.
De tre psykiatriske centre uden for Københavnsområdet, hvor den nuværende herbergsbetjening er forankret, har alle kendskab til væresteder i deres optageområde, men ikke nødvendigvis alle.
Psykiatrisk Center Glostrup har allerede et samarbejde med væresteder i deres optageområde; fx plejer der at være personale fra værestederne med til centrets samarbejdsmøder med kommunerne. Der er på de møder ikke efterlyst en opsøgende indsats fra psykiatrien på værestederne. Det psykiatriske center oplever, at værestederne kontakter dem ved behov ifm. svært psykisk syge borgere. Derudover har Psykiatrisk Center Glostrup også god erfaring med at arrangere besøg på de lokale væresteder, når der starter nyt personale i centret, specielt socialrådgivere og recoverymentorer.
Administrationens anbefalinger vedr. en styrkelse af den opsøgende psykiatriske indsats til herberger og væresteder
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at en styrkelse af den opsøgende psykiatriske indsats til socialt udsatte uden for Københavnsområdet sker med udgangspunkt i følgende principper:
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder det første indstillingspunkt, vil status på den eksisterende herbergsbetjening være taget til efterretning.
Ved tiltrædelse af det andet indstillingspunkt vil administrationens anbefalinger vedr. en styrkelse af den opsøgende psykiatriske indsats til herberger og væresteder uden for Københavnsområdet være drøftet.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder det tredje indstillingspunkt, vil midlerne blive udmøntet, som udvalget har besluttet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 24. februar 2025.
Social- og psykiatriudvalget vil efter sommerferien 2025 få forelagt en status på styrkelsen af den opsøgende psykiatriske indsats til socialt udsatte uden for Københavnsområdet, herunder afdækningen af de lokale behov for at udvide den opsøgende psykiatriske indsats til væresteder samt den styrkede indsats på herberger og forsorgshjem.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24084020
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Den politiske aftale om en sundhedsreform indebærer en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
På baggrund af en endelig aftale mellem regeringen og regionerne, vil forretningsudvalget og regionsrådet forventeligt medio 2025 blive forelagt et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Forretningsudvalget blev på deres møde den 28. januar orienteret om en overordnet status og tids- og procesplan for sammenlægningen. Processen med det forberedende arbejde for en sammenlægning er politisk forankret i forretningsudvalget. Social- og psykiatriudvalget følger arbejdet med sammenlægningen på udvalgsmøder og vil desuden være med til at involvere interessenter og samarbejdspartnere på psykiatriområdet i det forberedende arbejde med sammenlægningen.
På udvalgsmødet den 24. februar vil administrationen give en mundtlig status på arbejdet med at forberede den organisatoriske sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
Administrationen er gået i gang med at forberede en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik. Det forberedende arbejde danner grundlaget for et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik til politisk behandling i forretningsudvalget og i regionsrådet - forventeligt medio 2025. Processen med at forberede oplæg til sammenlægningen består af et involverende arbejde, hvor administrationen i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, ledere, medarbejdere og fagpersoner fra somatikken og psykiatrien, politikere, samarbejdspartnere og interessenter drøfter scenarier og opmærksomhedspunkter for en sammenlægning.
I det forberedende arbejde arbejdes der ud fra følgende guidende principper for en sammenlægning.
I det forberedende arbejde vil der også skulle ses på mulighederne for at tilpasse psykiatriens optageområder til somatikkens. Ligesom samspillet mellem Rigshospitalet og psykiatrien vil skulle afdækkes.
I det forberedende arbejde vil der desuden være en opgave i at drøfte, hvordan udvalgte tværgående funktioner i Region Hovedstadens Psykiatri, fx Center for Visitation (CVD) og Vikarcenteret, skal organiseres og varetages fremadrettet for bedst muligt at understøtte høj faglig kvalitet og effektivitet.
Der vil også være fokus på, hvordan forskning og kvalitetsudvikling i psykiatrien kan styrkes i den ny organisering, herunder hvordan det sikres, at de to sundhedsfaglige råd (SFR) i psykiatrien bliver et omdrejningspunkt for den faglige udvikling i en ny sammenlagt organisation. Endelig er der i det forberedende arbejde et stort fokus på at fastholde, bevare og styrke den fremdrift og udvikling, som psykiatrien er lykkedes med at skabe de seneste år.
Det forberedende arbejde med sammenlægningen
Det involverende arbejde er startet med to arbejdsgruppemøder, der blev afholdt den 21. og 30. januar. Her deltog udvalgte ledere og fagpersoner fra både psykiatri og somatik samt fællestillidsrepræsentanter fra psykiatrien for at drøfte scenarier for en organisatorisk sammenlægning. Her blev forskellige scenarier for, hvordan de psykiatriske centre kan matches med de somatiske hospitaler drøftet. På mødet blev placering af udvalgte tværgående funktioner i psykiatrien samt fastholdelse og styrkelse af forskning og kvalitetsudvikling i psykiatrien i den nye organisering også drøftet.
Involveringsprocessen bredes nu mere ud, så flere aktører får mulighed for at bidrage med deres input til sammenlægningen. Social- og psykiatriudvalget har her en rolle i at involvere interessenter og samarbejdspartnere på psykiatriområdet. Udvalget vil bl.a. være værter for et temamøde med Psykiatriforeningens Fællesråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og fællestillidsrepræsentanter fra Region Hovedstadens psykiatri d. 24. februar fra 14:00-15:30, hvor input og særlige opmærksomhedspunkter i forhold til sammenlægningen drøftes i fællesskab.
Efter temamødet vil flere ledere fra både psykiatri og somatik og tillidsrepræsentanter får mulighed for at bidrage med deres input til sammenlægningen. Det sker bl.a. på en workshop i marts.
I starten af april vil der blive afholdt et større dialogmøde, hvor politikere og eksterne interessenter som fx PLO, kommuner og patientforeninger får mulighed for at give deres perspektiver på sammenlægningen. Her vil ansatte fra psykiatrien og somatikken også være repræsenteret. Social- og psykiatriudvalget vil også være en del af dialogmødet.
Administrationen har desuden en løbende tæt dialog med Region Sjælland, så det sikres at forslag til ændringer og udviklingsperspektiver også er hensigtsmæssige i en kommende Region Østdanmark. Administrationen vil i den kommende tid desuden opstarte informationsmøder med kommunerne, så de er tæt orienteret om forberedelsen af sammenlægningen.
Den politiske proces for sammenlægningen
Social- og psykiatriudvalget vil udover at være værter for temamødet den 24. februar og deltage i dialogmødet i april, følge fremdriften i arbejdet med at forberede sammenlægningen på kommende udvalgsmøder. Udvalget vil på udvalgsmødet den 17. marts få en uddybende status på sammenlægningen.
Forretningsudvalget vil blive orienteret om status for det forberedende arbejde og den faglige involveringsproces på deres møde den 6. maj, 2025.
Forretningsudvalget og regionsrådet får et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken til godkendelse. Administrationen forventer, at det endelige oplæg forelægges den 3. juni, 2025 til forretningsudvalget og den 17. juni, 2025 til regionsrådet. Fra regionsrådets beslutning den 17. juni 2025 til den 1. januar 2026 vil selve sammenlægningen blive forberedt og eksekveret.
Administrationen vil på udvalgsmødet den 24. februar give en mundtlig status på arbejdet med at forberede den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. februar. Social- og psykiatriudvalget vil blive orienteret om status for sammenlægningen af psykiatri og somatik på kommende udvalgsmøder.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25015722
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning idet udvalget i forbindelse med budgetproces 2026 vil se konkrete forslag til den fremadrettede finansiering for sikkerhedsassistenter.
I regionens budgetaftale 2025 blev der afsat midler til ansættelse af sikkerhedsassistenter i psykiatrien. Social- og psykiatriudvalget får med denne sag en status på udmøntningen af midlerne.
Sagen var på dagsorden til social- og psykiatriudvalgets møde den 13. januar. Udvalget valgte at udskyde sagen og behandles derfor på udvalgsmødet den 24. februar. Sagen er opdateret på baggrund af spørgsmål på mødet den 13. januar.
Regionsrådet iværksatte i foråret 2024 en handleplan, som skal styrke sikkerheden og trygheden for personale og patienter i voksenpsykiatrien. I budgetaftalen for 2025 er der afsat 17,5 mio. kr. årligt til at ansætte sikkerhedsassistenter med henblik på, at ordningen udvides til at omfatte de fem store psykiatriske akutmodtagelser. Endvidere blev der afsat 1,2 mio. kr. årligt til, at der også ansættes sikkerhedsassistenter på til de to retspsykiatriske ambulatorier.
De fem store akutmodtagelser
Siden 1. oktober 2024 har der været sikkerhedsassistenter i de fem store psykiatriske akutmodtagelser døgnet rundt alle ugens syv dage. Region Hovedstadens Psykiatri er fuldt i mål med ansættelserne og der mangler ikke yderligere ansættelser. Sikkerhedsassistenterne tilknyttes et center i en given periode og roterer herefter med jævne mellemrum til et andet center. I sikkerhedsbranchen er der fokus på, at der ikke sker tab af årvågenhed, når noget bliver for meget rutine. Region Hovedstadens Psykiatri forsøger at imødekomme dette ved, at have en vis rotation af personalet.
Sikkerhedsassistenternes baggrund varierer. De kan fx have en baggrund som vagt i et privat firma, fængselsbetjent, securitymedarbejdere i lufthavn eller politibetjente. Der er ikke specifikke krav til kompetencer inden ansættelse, da Region Hovedstadens Psykiatri selv uddanner sikkerhedsassistenterne.
Nyansatte sikkerhedsassistenter uddannes i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker og øvrige sikkerhedsforanstaltninger og bliver præsenteret for diagnoser og behandling, samt hvordan det er at være patient i psykiatrien. Derudover får sikkerhedsassistenterne løbende træning i de forskellige greb, begreber og arbejdsmetoder i psykiatrien svarende til minimum 12 timers vedligeholdelsestræning i hvert kvartal.
De to retspsykiatriske ambulatorier
Den aktuelle status er, at de første sikkerhedsvagter er ansat, og der forventes dækning af de to retspsykiatriske ambulatorier fra februar 2025.
Bornholm
Der arbejdes henimod at dække Psykiatrisk Center Bornholm med sikkerhedsassistenter. Rekrutteringen er i gang og opstart forventes omkring 1. februar 2025. I første omgang dækkes nattevagter og derefter aften- og dagvagter.
Opgaver og foreløbige erfaringer
Sikkerhedsassistenters primære opgave er at være trygheds- og sikkerhedsskabende for både patienter og personale. Sikkerhedsassistenternes er ressourcepersoner i forhold til sikkerhedsopgaven og indgår i bemandingen af centrenes funktioner på lige fod med øvrige medarbejdere, hvor de bl.a. kan deltage i eventuelle tvangssituationer. Der vedlægges stillingsbeskrivelse for sikkerhedsassistenterne.
De foreløbige erfaringer med sikkerhedsassistenterne på de fem store akutmodtagelser er positive, men også svære at måle og opgøre. Der er en oplevelse af, at sikkerhedsassistenterne bidrager til større tryghed for både patienter og medarbejdere og til forebyggelse af konflikter.
De Særlige Pladser
I forbindelse med regionsrådets disponering af engangsmidler til sikkerhed fra Folketingets psykiatriaftale "Bedre Psykiatri" fra november 2023 blev det i forbindelse med regionsrådets godkendelse af Handleplan for styrket sikkerhed og tryghed den 12. marts 2024 afsat 1,7 mio. kr. til ansættelse af sikkerhedsassistenter i et halvt år. Der var tale om en tidsbegrænset test på ét afsnit, som blev iværksat på afsnit D20 på Brøndbyøstervej, som fra 1. juli 2024 modtog patienter fra De Særlige Pladser. I de første 14 dage supplerede Region Hovedstadens Psykiatri med én ekstra, så der var to sikkerhedsassistenter døgnet rundt på matriklen. Derefter gik man som forudsat ned på én i døgndrift. Testen er finansieret frem til årsskiftet 2024/25. Region Hovedstadens Psykiatri har imidlertid besluttet at have en sikkerhedsassistent i døgndrift på matriklen til slut april og derefter aften/nat dækning frem til slut august 2025. Baggrunden er et ønske fra centeret om en gradvis udfasning. Ordningen blev etableret som følge af modtagelsen af en ny patientgruppe, som man ikke havde erfaring med, skabte en vis usikkerhed. Nu er den nye funktion imidlertid integreret i centeret, hvorfor den tidsbegrænsede ordning kan udfases.
Såfremt indstillingen godkendes, vil orienteringen være taget til efterretning.
På regionsrådsmødet den 20. august 2024 blev det forudfor budgetforhandlingerne oplyst, at de samlede udgifter for alle seks centre, inkl. Bornholm, beløber sig til 24 mio. kr. årligt, hvilket samlet svarer til ca. 48 årsværk. I budget 2025 er der afsat 17,5 mio. kr. til sikkerhedsassistenter i akutmodtagelserne og 1,2 mio. kr. til de to retspsykiatriske ambulatorier. Dette svarer til ca. 31 årsværk fordelt på fem akutmodtagelser.
De samlede udgifter er siden steget med 2,8 mio. kr. til 28 mio. kr. Stigningen skyldes et nyt 300-timerstillæg (0,4 mio. kr.), et fleksibilitetstillæg (1,6 mio. kr.) samt en mere præcis beregning (0,8 mio. kr.). Da 300-timerstillægget allerede er finansieret via trepartsmidler, mangler der en varig finansiering på 8,9 mio. kr. (27,6 mio. kr. minus 18,7 mio. kr.). Denne finansiering vil Region Hovedstadens Psykiatri dække gennem omprioriteringer inden for egne rammer. For 2025 kan udgiften dækkes af overførte midler fra 2024.
Emne | Beløb (mio. kr.) | Årsværk | Bemærkninger |
Samlede estimerede udgifter medio 2024 | 24 | 48 | Dækker seks centre inkl. Bornholm. |
Budget 2025 | 17,5 (akutmodtagelser) + 1,2 (retspsykiatri) | 31 | Fordelt på fem akutmodtagelser. |
Stigning i udgifter | 2,8 | – | Nyt 300-timerstillæg (0,4), fleksibilitetstillæg (1,6) og præcis beregning (0,8). |
Samlede udgifter (2025) | 27,6 | – | Inkl. tillæg; finansiering mangler. |
Finansiering, der mangler | 8,9 | 17 | Udgiften i 2025 dækkes af overførte midler fra 2024. Fra 2026 vil udfordringen skulle løses via omprioriteringer*. |
*Omprioriteringerne vil skulle behandles ifm. budgetprocessen for Budget 2026.
Center for Økonomi har vurderet sagen og har ingen yderligere bemærkninger til, at Region Hovedstadens Psykiatri finansierer ekstra udgifter til sikkerhedsassistenter gennem overførsler og omprioriteringer inden for egen budgetramme. Finansieringen sker uden reduktion af midler til de områder, der er prioriteret i 10-årsplanen.
Sagen var på dagsorden til social- og psykiatriudvalgets møde den 13. januar. Udvalget valgte at udskyde sagen. Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl.
24078203.
Bilag 1: Sikkerhedsassistenter stillingsbeskrivelse
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning. Udvalget ønsker et opfølgende notat i forhold til tvang og udskrivningsaftaler.
Protokollen er pr. 8. maj 2025 opdateret med det ønskede notat om tvang og udskrivningsaftaler. Det er vedhæftet dagsorden.
Social- og psykiatriudvalget har siden 2022 modtaget en status på regionens arbejde med forebyggelse og nedbringelse af tvang i forbindelse med Sundhedsstyrelsens halvårlige monitorering af regionernes tvangsanvendelse. Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en ny monitoreringsmodel, som styrelsen forventer ligger færdig i foråret 2025. Indtil da præsenterer styrelsen ikke nye data. Når modellen er færdig, vil styrelsen fremover kun præsentere data på området en gang årligt. Styrelsen forventer, at de første data efter den nye model vil blive præsenteret til sommeren 2025. Det vil være nationale data for hele 2024.
Da der ikke er udarbejdet nationale data for 2024, præsenteres udvalget med denne sag for Region Hovedstadens Psykiatris egne data for forebyggelse og nedbringelse af tvang for 2024. Efter ønske fra udvalget på deres møde 9. januar 2024 præsenteres udvalget også for data for udskrivningsaftaler, herunder samarbejdet med kommunerne om forebyggelse af tvangsindlæggelser og genindlæggelser.
Den 2. april 2024 indgik regeringen, Danske Regioner og KL en udmøntningsaftale om 10-årsplanen for psykiatrien, herunder en ny partnerskabsaftale om nedbringelse af tvang i psykiatrien; ”Aftale om mål for mindre tvang i psykiatrien (for perioden 2024-2030)”. Aftalen er en konkretisering af den del af den politiske aftale ”Aftale om bedre psykiatri” af 24. november 2023, som omhandler en ny målsætning for nedbringelse af tvang i psykiatrien. I den nye partnerskabsaftale er der fastlagt en overordnet målsætning for mindre tvang i psykiatrien i form af en reduktion på 30 procent i perioden 2024-2030. Målsætningen omfatter: Bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang, som opleves som de mest indgribende tiltag, og som opstår i akutte situationer.
Status fra Region Hovedstadens Psykiatri
I tabel 1 nedenfor har Region Hovedstadens Psykiatri opgjort data på tvangsområdet for 2024 sammenholdt med baseline, som er en gennemsnitsberegning af årene 2021-2023. Denne baseline er valgt, da det er den, som også vil blive benyttet i den kommende monitoreringsmodel. Herudover har Region Hovedstadens Psykiatri i forhold til det nationale mål om at nedbringe antallet af episoder med bæltefikseringer, fastholdelse og beroligende medicin med 30 % fastsat et selvstændigt delmål for 2025 på en reduktion på 6 % sammenholdt med 2024.
Hovedresultater i udviklingen af tvangsanvendelsen i Region Hovedstadens Psykiatri
| Baseline (2021 -2023) | 2024 | |
|---|---|---|
| Samlet for børn, unge og voksne | ||
| Antal unikke patienter berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin pr. 100.000 borgere | 57,6 | 57,1 |
| Antal episoder af bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin pr. 100.000 borgere | 326,5 | 312,4 |
| Antal episoder med bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin | 6.258 | 5.988 |
| Antal episoder pr. patient, som har været berørt af en eller flere af de tre tvangstyper (gennemsnitligt)* | 5,7 | 5,5 |
| Andel patienter berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin ud af antal indlagte (andel i pct.) | 11,7 % | 11,3 % |
| Voksne | ||
| Antal episoder med bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin hos voksne | 5.491 | 4.800 |
| Antal unikke voksne, som har været berørt af bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin | 1.046 | 1.030 |
| Antal episoder pr. voksen, som har været berørt af en eller flere af de tre tvangstyper (gennemsnitligt)* | 5,2 | 4,7 |
| Andel voksne berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin ud af antal indlagte (andel i pct.) | 11,7 % | 11,2 % |
| Børn og unge under 18 år | ||
| Antal episoder med bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin hos børn og unge under 18 | 766 | 1.188 |
| Antal unikke børn og unge under 18 år, som har været berørt af bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin | 60 | 69 |
| Antal episoder pr. børn og unge under 18 år, som har været berørt af en eller flere de tre tvangstyper (gennemsnitligt)* | 12,8 | 17,2 |
| Andel af børn og unge under 18 berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin ud af antal indlagte (andel i pct.) | 11,3 % | 13,6 % |
*Dette tal omhandler de patienter, som har været berørt af en tvangsepisode. Tallet dækker over, hvor mange gange hver person, som har været udsat for tvang, gennemsnitligt har været udsat for en tvangsepisode. Det betyder, at det for nogen personer kan være færre episoder og for andre flere.
Forebyggelse af brug af tvang i Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at nedbringe brugen af tvang. Her kan fx nævnes systematiske gennemgange og evalueringer efter brug af tvang. Nedenfor følger en uddybning af data for henholdsvis voksen- og børneområdet, samt en beskrivelse af, hvilke nye tiltag, som Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat i 2024 for at nedbringe brugen af tvang.
Forebyggelse af brug af tvang hos voksne i Region Hovedstadens Psykiatri
Der har været et fald på 1,5 % (fra 1.046 til 1.030) i antal voksne, som har været berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller beroligende medicin i 2024 sammenholdt med baseline, og et fald i antal episoder på 12,6 % (fra 5.491 til 4.800). Det gennemsnitlige antal af tvangsepisoder pr. voksen, som har været berørt af en eller flere af de tre tvangstyper ligger på 4,7 (gennemsnitligt).
Eksempler på nye lokale indsatser i 2024, som skal være med til yderligere at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang:
Forebyggelse af brug af tvang hos børn og unge i Region Hovedstadens Psykiatri
Der ses en stigning på 15% (fra 60 til 69) i antal unikke børn og unge, som har været berørt af bæltefiksering, fastholdelse eller akut beroligende medicin i 2024 sammenholdt med baseline på 60, og der har været en stigning i antal episoder på 55% (fra 766 til 1.188). Det gennemsnitlige antal tvangsepisoder pr. barn/unge berørt af en eller flere af de tre tvangstyper er således steget fra 12,8 (baseline) til 17,2 i 2024. Dette er i en periode, hvor det samlede antal indlagte i børne- og ungepsykiatrien har ligget nogenlunde stabilt.
Det er dog væsentligt at bemærke, at det er en lille gruppe af det samlede antal patienter i børne- og ungepsykiatrien som oplever tvang og at tvangen ofte handler om at forebygge selvskade. Som det også fremgår af kommissoriet for Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien, så er udøvelsen af tvang i visse situationer en foranstaltning, der tages i brug, når der opstår et behov for at beskytte et menneske, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller udgør en fare for sig selv eller sine omgivelser.
Cirka 60% af tvangsepisoderne hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center består af fastholdelser, og det er særligt en markant stigning i antal fastholdelser i starten af 2024, som har påvirket udviklingen. Størstedelen af episoderne med fastholdelse er tilknyttet en lille andel af patienterne. Det forklarer, hvorfor der kun ses en lille stigning i andelen af berørte patienter, men stigningen i antallet af episoder er stor.
Den øgede brug af fastholdelser har primært været rettet mod at beskytte de unge imod alvorlig selvskade, som strangulering eller voldsom hovedbanken. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har i den forbindelse et særligt fokus på, at nogle unge kan komme ind i et mønster, hvor de søger fastholdelsen som en form for selvskade by proxy. Cirka 1/3 af fastholdelserne er af under 1 minuts varighed og vil ofte være knyttet til, at personalet forsøger at stoppe en patients alvorligt selvskadende adfærd ved f.eks. støttende greb, hvor patientens hånd guides væk fra halsen eller fra at slå på egne tænder/øjne med knytnæve mv.
Cirka 20% af de anvendte bæltefikseringer i 2024 har også været knyttet til episoder med særlig alvorlig selvskadende adfærd. Derudover har anvendelsen af bæltefikseringer primært været knyttet til transport fra psykiatrisk til somatisk afdeling i forbindelse med elektrochock-behandling (ca. 40%) og tilfælde, hvor patienten har været udadreagerende og angrebet personale (ca. 39%).
Det er maksimalt fire børn/unge, som i 2024 stod for 25% af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers samtlige tvangsepisoder (af diskretionshensyn vises det præcise antal ikke ved færre end 5 forekomster).
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har igangsat følgende nye indsatser i 2024, som skal være med til at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang:
Det bemærkes desuden, at den regionale psykiatriplan, der i øjeblikket er i høring, har fokus på, hvordan der skal skabes mere kvalitet i behandlingen for børn og unge ved at arbejde med forebyggende indsatser og en recovery-orienteret tilgang, der skal være med til at nedbringe anvendelse af tvang.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Efter ønske fra udvalget på deres møde 9. januar 2024 præsenteres udvalget også for data for udskrivningsaftaler, herunder samarbejdet med kommunerne om forebyggelse af tvangsindlæggelser og genindlæggelser.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er redskaber, som understøtter et godt samarbejde om patienterne mellem psykiatrien og kommunerne. De udarbejdes for at sikre det gode velkoordinerede forløb på tværs af sektorer efter udskrivelse. Formålet med aftalerne og planerne er at forebygge, at de mest udsatte patienter falder ud af behandlingssystemet, uden at nogen lægger mærke til det med risiko for alvorlige tilbagefald. Udskrivningsaftalerne og koordinationsplanerne er altså vigtige redskaber i samarbejdet med kommunerne.
En udskrivningsaftale indgås, når det fagligt skønnes nødvendigt i forhold til at sikre fortsat relevant behandling jf. psykiatrilovens §13a. Det vil altså kun være relevant for nogle af de patienter, som udskrives. Udskrivningsaftalen indgås mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Aftalen giver parterne mulighed for at udveksle oplysninger og på den måde søge at holde patienten i behandling.
Hvis patienten ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale som det skønnes fagligt nødvendigt at indgå, skal der opstilles en koordinationsplan mellem de relevante myndigheder for at sikre behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten (§ 13 b i psykiatriloven).
I april 2023 konkluderede Rigsrevisionen efter en national undersøgelse, at regionerne samlet set ikke har udarbejdet de udskrivningsaftaler, som de skulle, for de borgere som modtog støtte efter servicelovens afsnit V om socialt botilbud. Rigsrevisionen vurderede samtidigt, at det er cirka hver 5. borger, som er i kontakt med den regionale psykiatri, som også modtager en social indsats i en kommune. Siden Rigsrevisionens kritik, har området været fulgt og drøftet månedligt på ledelsesniveau i Region Hovedstadens Psykiatri og der er arbejdet målrettet på at øge antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Det er også et mål i det udkast til en ny regional psykiatriplan, som aktuelt er i høring.
Der er per 4. marts 2024 indgået en aftale med kommunerne om, at der fremadrettet skal bruges korrespondancemeddelelser (en meddelelse i et fagsystem der anvendes til sikker kommunikation af patienthenførbare informationer af ad hoc karakter) ved udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Aftalen har til formål at styrke samarbejdet og effektivisere kommunikationen mellem de involverede parter.
Det fremgår af tabel 2 nedenfor, at antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner fra perioden 2021-2023 til 2024 er steget med 175 %, og at der også ses en stigning i andelen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner pr. unikke udskrevne patient.
| Baseline (2021-2023) | 2024 | |
| Antal påbegyndte aftaler/planer pr. år | 1.651 | 4.453 |
| Andel aftaler/planer (episoder) ud af antal udskrivelser | 10 % | 27 % |
| Andel aftaler/planer pr. unik patient ud af unikke udskrevne patienter | 15 % | 33 % |
Note til tabel 2: Antallet af udskrivelser er beregnet som antallet af unikke behandlingskontakter af typen indlæggelse, hvor der er en udskrivelsesdato. Udskrivelser fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er ikke inkluderet, da kravet om udarbejdelsen af relevante aftaler/planer, kun gælder for voksne.
Eksempler på igangsatte lokale indsatser, som har været med til at øge brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner:
Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien
Som en del af partnerskabsaftalen ”Aftale om mål for mindre tvang i psykiatrien (for perioden 2024-2030)” er der blevet nedsat en Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien. Task Forcen skal styrke den fremadrettede indsats for forebyggelse og nedbringelse af tvang herunder monitorere og drøfte udviklingen og identificere behov for indsatser på tværs af regioner og sektorer.
Task Forcen består af ledelsesrepræsentanter fra kommuner, regioner og staten. Region Hovedstaden er repræsenteret med en vicedirektør fra Region Hovedstadens Psykiatri. Task Forcen skal understøtte systematisk videndeling, læring og udbredelse af god praksis gennem blandt andet en årlig konference og workshop. Task Forcen havde første møde i december 2024, hvor blandt andet den nye monitoreringsmodel, som Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde, blev drøftet. Modellen skal erstatte styrelsens nuværende halvårlige monitoreringer på tvangsområdet. Styrelsen forventer, at de første data efter den nye model vil blive præsenteret i foråret 2025. Herefter vil data blive præsenteret en gang om året.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil status på forebyggelse og nedbringelse af tvang i psykiatrien være taget til efterretning. Udvalget vil blive præsenteret for en ny status på området, når de nationale data fra den kommende nationale monitoreringsmodel foreligger.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Gry Næsby
24077441
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Administrationen gav en orientering om aftalen om den nye nationale psykiatriske akuttelefon.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. februar, 2025.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
24082771
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt indenfor 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Social- og psykiatriudvalget forelægges med denne sag status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien.
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med en række data fra børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at give et mere nuanceret billede af overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten pr. december 2024
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger stiger hurtigere, end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til bilag 1, side 4, for overblik over udvikling i antal henvisninger samt overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra juli 2024 til og med december 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer.
I december 2024 var udredningsretten overholdt for 37 % af patienterne, og 15 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det bemærkes, at overholdelsen af udredningsretten siden oktober 2024 har været stigende, og at niveauet for overholdelse af udredningsretten i december er det højeste siden februar 2024. Samtidig er den gennemsnitlige udredningstid for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien faldet. Ligeledes er antallet af udredningsforløb faldet som del af en pukkelafvikling. Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at fremgangen kan være en afspejling af de initiativer, der er igangsat i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder arbejdet med 10 hovedanbefalinger fra taskforce nedsat i forbindelse med kapacitets- og forløbsanalyse i børne- og ungdomspsykiatrien som del af fremtidssikring. Derudover har psykiatrien fokus på at udnytte potentielle ubrugte tider, når patienter melder afbud, så andre patienter kan fremrykkes. Ligeledes har der siden september 2024 været igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til januar 2025 er der afviklet ca. 640 timer gennem FEA (ca. 130 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på knapt 0,6 mio.kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler.
Endvidere er der nationalt og tværregionalt igangsat følgende initiativer. For det første har Indenrigs- og Sundhedsministeren nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Administrationen afventer fortsat ministeriets tilbagemelding om en beslutning.
For det andet blev der, efter kritik af uens registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien, nedsat en fællesregional arbejdsgruppe i sommeren 2023 for at sikre ensartet registreringspraksis. Arbejdsgruppen er genetableret for yderligere dialog om fælles retningslinjer. Selvom retningslinjerne har ført til mere ensartet registrering, er der stadig regionale forskelle. Arbejdsgruppen ønsker at opretholde dialogen om nye patientrettigheder. Der planlægges derfor et tentativt møde primo marts 2025.
Det skal derudover oplyses, at Sundhedsministeriet i samarbejde med regionerne og flere faglige aktører har udarbejdet en model for hurtigere adgang til behandling efter henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Således skal behandlingsindsatser allerede startes op under udredningsforløbet. Arbejdet med implementering af model for behandling sideløbende med udredning i Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri er i sin tidlige fase. Ændringerne forventes først at træde i kraft fra 2026.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med flere data på børne- og ungdomspsykiatriområdet, som også findes i bilag 1. Det drejer sig om overholdelse af behandlingsretten, udredningslængde, fastholdelse af personale samt sygefravær. Disse indikatorer følges også af psykiatrien. Der er dermed ikke fjernet indikatorer i sagen, men tilføjet flere, så udvalget kan følge udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien tættere.
Overholdelse af behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien
I december 2024 blev behandlingsretten overholdt for ca. 71 % af forløbene, som er en stigning på ca. 6 procentpoint indenfor de seneste tre måneder. Den gennemsnitlige overholdelse af behandlingsretten var i 2024 69 %.
Udredningslængde
I december 2024 blev 371 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 52 patienter (14 %) udredt inden for 1-30 dage, 69 patienter (19 %) inden for 31-60 dage, 95 patienter (26 %) inden for 61-90 dage, mens 155 patienter (42 %) havde en udredningstid på over 90 dage.
Fastholdelse af personale
Afgangsraten indenfor de seneste 12 måneder var på 13,4 % i december 2024 og er dermed faldet en smule sammenlignet med december 2023, hvor raten var 15 %.
Sygefravær
Det samlede sygefravær set på tværs af personalegrupper er faldet fra 15,8 dage i december 2022 til 14,6 dage i december 2024 svarende til 7,3 %. Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage, hvor det gennemsnitlige sygefravær blandt personale i børne- og ungdomspsykiatrien i december 2024 var på 14,7 dage.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24022663
Bilag 1: Data fra RHP vedr. børne- og ungdomspsykiatrien
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udskudt til næste møde.
Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2017 haft botilbudsteams, der tilbyder borgere med svær psykisk sygdom, som bor på botilbud, ambulant psykiatrisk behandling. Region Hovedstadens botilbudsteams er et intensivt ambulant behandlingstilbud. Formålet med botilbudsteams er at bygge bro mellem botilbuddets socialfaglige og behandlingspsykiatriens sundhedsfaglige kompetencer, så den indsats, der tilbydes, bliver oplevet af beboeren/patienten som en sammenhængende indsats.
Region Hovedstadens Psykiatri styrker og videreudvikler aktuelt botilbudsbetjeningen ved et tværsektorielt samarbejdsprojekt sammen med Københavns Kommune og Den Sociale Virksomhed. Social- og psykiatriudvalget modtog den 19. marts 2024 en status om udbredelse af botilbudsteams og det tværsektorielle satspuljeprojekt. Her efterspurgte udvalget en status, når evaluering af den tværsektorielle samarbejdsmodel var klar. Nærværende status bygger videre på status fra den 19. marts 2024 og indeholder en status på evaluering af samarbejdsmodellen.
Region Hovedstadens Psykiatri opstartede i 2017 2 botilbudsteams (Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Amager) som del af et puljefinansieret projekt. I 2020 tilførte regionsrådet midler til vedvarende drift af eksisterende botilbudsteams, samt etablering af yderligere 3 botilbudsteams på henholdsvis Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland, således at der i dag er 5 botilbudsteams.
Botilbudsteams betjener borgere med svær psykisk sygdom, der bor på socialpsykiatriske botilbud efter servicelovens §107 og §108 samt almenboliglovens §105 med støtte efter serviceloven. Botilbudsteamet kommer på bostederne og har en akut tilkaldefunktion i almindelig dagtid. Teamet varetager planlagte forløb og samtaler, samt iværksætter ekstra hjælp og støtte til patienterne i ustabile og akutte faser.
I alle Region Hovedstadens Psykiatris fem botilbudsteams er der tilknyttet sygeplejefaglige og lægefaglige kompetencer. Derudover har de 5 teams forskellige øvrige kompetencer tilknyttet fx recovery-mentor, farmaceut, socialrådgiver, psykolog og psykomotorisk terapeut. Der er både tale om betjening af beboere på kommunalt, regionalt og privat drevne botilbud. Botilbudsteams er således relevant for borgere, der er omfattet af den regionale psykiatriplans ene prioriterede fokusområde om svær psykisk sygdom.
Nationalt er der også fokus på botilbudsteams, da der med den nationale politiske "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" fra 2024 permanent er afsat 59 mio. kr. årligt til at etablere og drive botilbudsteams i alle regioner. Nationalt er Region Hovedstadens botilbudsteams brugt som inspiration og er blevet reference for Sundhedsstyrelsen og de øvrige regioner.
Dobbeltdiagnosebehandling i botilbudsteamsene
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder efter en etapevise indfasningsplan på dobbeltdiagnoseområdet. Efter planen skal alle botilbudsteams i april 2025 påbegynde implementering af integreret dobbeltdiagnosebehandling. Region Hovedstadens Psykiatri er derfor i gang med at forberede implementeringen af den integrerede dobbeltdiagnosebehandling i botilbudsteamsene. I perioden medio 2025 til medio 2026 påbegyndes den koordinerede dobbeltdiagnosebehandling af botilbudsbeboere. Planen herfor ligger endnu ikke klar. Botilbudsteamsene har således ikke aktuelt (februar 2025) en særlig indsats for dobbeltdiagnosepatienter, men det er under udvikling og vil for den integrerede del være etableret senere i 2025 og for den koordinerede del i 2025-2026.
Puljefinansieret tværsektorielt projekt
Region Hovedstadens Psykiatri har i 2023-2024 arbejdet med at styrke og videreudvikle botilbudsbetjeningen ved et puljefinansieret tværsektorielt projekt sammen med Københavns Kommune og Region Hovedstadens Sociale Virksomhed. Projektets målsætning har været at udvikle en standard for det tværsektorielle samarbejde, herunder implementering af fælles faste beboeroverbliksmøder efter F-ACT-principperne, som kan sikre en helhedsorienteret behandling og støtte til målgruppen.
Det er tilbagemeldingen fra samarbejdspartnerne – Region Hovedstadens Sociale Virksomhed og Københavns Kommune – at modellen er meningsfuld og vurderes at bidrage til et styrket samarbejde og forbedrede patientforløb med færre genindlæggelser og mindre tvang. Samtidigt er modellen enkel at integrere i eksisterende praksis. Det er derfor besluttet, at samarbejdsmodellen tilbydes til de øvrige større botilbudssamarbejder i regionen. Projektevalueringen er bilagt sagen som bilag 1.
Udrulning af samarbejdsmodel
Psykiatriens 5 botilbudsteams samarbejder hver især med 10-25 botilbud. Udrulningen planlægges gennemført gradvist. Hvert psykiatriske center udarbejder en udrulningsplan, og har kontakt til botilbudsledelser og kommunale socialpsykiatriledelser i de kommuner, der vurderes at have gavn af samarbejdsmodellen. Det forventes, at opstart på de første botilbud (ud over de 3, der indgik i udviklingsprojektet) kan igangsættes primo 2025. Udbredelse af samarbejdsmodellen og et mere struktureret samarbejde mellem centrene og botilbuddene er en flerårig proces.
I andet halvår 2024, har samarbejdsmodellens projektgruppe ligeledes arbejdet med følgende to andre udviklingsområder for det tværsektorielle samarbejde:
Projektets tværsektorielle styregruppe godkendte projektanbefalingerne den 13. januar 2025. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder nu videre med at understøtte implementering af de indsatser, der er besluttet.
10-års plan og styrkelse af psykiatriens betjening gennem botilbudsteams
Antallet af beboere med særlige komplekse problematikker varierer mellem botilbuddene. Derfor tilbydes alle botilbud ikke betjening via botilbudsteams. Gevinsten ved botilbudsteamets organisering er størst ved betjening af mellemstore og store botilbud, hvor patientantallet og beboerkompleksiteten er stor. Det enkelte psykiatriske center prioriterer, hvilke botilbud, der skal være omfattet af den særlige botilbudsbetjening. Beboere på de botilbud, der ikke er omfattet af den særlige botilbudsbetjening af botilbudsteams, modtager behandling fra de almene F-ACT-teams på lige fod med alle øvrige patienter.
Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at de nuværende 5 botilbudsteams er et passende antal til at kunne dække målgruppen. De enkelte centre tilrettelægger betjeningen efter det vurderede behov.
Tilførsel af ressourcer og yderligere samarbejdsområder
Regionerne blev, som det fremgår af ovenstående, med den nationale 10-årsplan for psykiatrien tilført i alt 59 mio. kr. årligt til en styrket behandling af botilbudspatienter med fokus på samarbejdet mellem botilbud, botilbudsteams og sengeafsnit. Region Hovedstadens andel af disse midler er 19 mio. kr. årligt. Midlerne er bl.a. anvendt til, at de 5 voksenpsykiatriske centre, der har botilbudsteams, har fået tilført ét årsværk i forlængelse af beslutningen om udbredelse af beboeroverbliksmøder. Formålet med tilførslen er at styrke botilbudsbetjeningen, så alle større botilbud kan inkluderes, og for at understøtte implementeringen af den nye samarbejdsmodel. Derudover har Region Hovedstadens Psykiatri af disse midler afsat 1,3 mio. kr. per center, som centrene kan prioritere ud fra aktuelle behov for deres respektive optageområde. Supplerende kan det oplyses, at en del af de 19 mio. kr. planlægges anvendt til at styrke Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers døgninstitutionsteam, så de kan dække flere institutioner. Dette er en indsats, der er foreslået i rapporten ”Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien".
Ved tiltrædelse af indstillingen vil evalueringen af implementeringen af botilbudsteams være taget til efterretning
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
21068995
Bilag 1: Bilag 1 Baggrundsnotat
Bilag 2: Bilag 2 projektevaluering
Tomt indhold
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 13. januar 2025 en orientering om, at etableringen de resterende 12 ud af 23 særlige pladser ved ombygning på Brøndbyøstervej er blevet forsinket, idet det ikke har været muligt for Center for Ejendomme at komme til enighed med totalentreprenøren i den nuværende samarbejdsaftale om prisen for projekteringsopgaven. Det har ikke til mødet den 24. februar 2024 været muligt at nå at blive klar med en ny tidsplan for projektet, idet der endnu ikke er afklaring på, hvorvidt det vil være muligt at blive enig med den pågældende totalentreprenør, hvilket kræver grundig gennemgang af fremsendt tilbud. Alternativt kan det være nødvendigt med konkurrenceudsættelse af opgaven. Sag med nærmere redegørelse for forløbet og en ny tidsplan for projektet vil blive forelagt på mødet i social- og psykiatriudvalget den 17. marts 2025.
24084219.