Bilag 1: Oversigt over indsatser fra Fremtidens AkutområdeAdministrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
24077452
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
I november 2023 blev der på foranledning af hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden igangsat en analyse af, hvordan akutområdet kan fremtidssikres og udvikles, så borgere møder samme kvalitet og tilgængelighed, uanset hvor i regionen de bor. Arbejdet med analysen er nu færdigt og har resulteret i otte konkrete indsatser til at styrke akutområdet. Indsatserne adresserer ambitionerne i sundhedsreformen og forventes at blive implementeret fra foråret 2025.
Med denne sag lægges der op til at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøfter indsatser fra arbejdet med Fremtidens Akutområde. På mødet vil Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, præsentere indsatser fra Fremtidens Akutområde med særligt fokus på rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 25. februar 2025.
Analysen om et styrket fremtidigt akutområde blev sat i gang under overskriften Fremtidens Akutområde, og formålet var at komme med forslag til indsatser til at sikre gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet. Arbejdet har været forankret i en styregruppe med koncerndirektør i Region Hovedstaden, Erik Jylling, som formand og med deltagelse af blandt andet Region Hovedstadens akuthospitaler, psykiatri og Akutberedskab, samt repræsentanter fra kommuner, PLO Hovedstaden, patientinddragelsesudvalget og Region Sjælland.
Styregruppen har arbejdet i to overordnede spor:
Der har under styregruppen været nedsat to arbejdsgrupper - en for hvert spor - der skulle komme med forslag til indsatser for, hvordan akutområdet kan styrkes og udvikles.
Indsatser fra Fremtidens Akutområde
Nedenfor præsenteres otte konkrete indsatser til at styrke akutområdet, som har været udkommet af arbejdet. Indsatserne adresserer ambitionerne i sundhedsreformen, og implementering af dem vil iværksættes fra foråret 2025. Vedlagt sagen er en oversigt over indsatser fra Fremtidens Akutområde samt forventede tidsplaner (bilag 1).
Spor 1: Optimering af den akutte modtagelse af patienter
I regi af arbejdet med Fremtidens Akutområde er der udarbejdet fire indsatser til, hvordan den akutte modtagelse af patienter i regionens akutmodtagelser kan optimeres og forbedres, samtidig med at der sikres gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet.
Spor 2: Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser
I aftalen om sundhedsreform 2024 er det blandt andet besluttet, at flere borgere skal kunne få en nødvendig og rettidig indsats, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehusbehandling eller -indlæggelse, samt at regionerne er forpligtet til at sikre fastknyttet lægehjælp på plejehjem.
Med nedenstående fire forslag til, hvordan der kan arbejdes med rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på tværs af regionen, bliver det muligt for både region, kommuner og almen praksis at opnå brugbare og vigtige erfaringer til det kommende arbejde med at realisere sundhedsreformen. De fire forslag til indsatser er besluttet af en tværsektorielt sammensat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har valgt borgere, som bor på plejecenter i regionen, som målgruppe, da de ofte er skrøbelige og dårligt tåler ophold på hospitaler.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil indsatser fra Fremtidens Akutområde være drøftet.
Implementering af indsatser under Fremtidens Akutområde afholdes for nuværende indenfor eksisterende økonomiske rammer.
I forhold til spor 2 om rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser bemærkes, at indsats 2 (Klinisk vurdering ved udkørende funktion på plejecentre) på sigt kan vise sig at flytte udgifter på tværs af sektorer, hvilket vil skulle afklares nærmere. Dertil bemærkes, at der med implementering af indsats 3 (Afklaring af behandlingsniveau blandt borgere på plejecentre) vil være udgifter til honorering af almen praksis.
Der planlægges både intern og ekstern kommunikation af de otte forskellige indsatser under Fremtidens Akutområde. Der vil blive kommunikeret løbende i takt med at indsatserne skrider frem.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.
Sundhedssamarbejdsudvalget vil få forelagt forslag til de fire indsatser om rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på mødet den 28. februar 2025.
Sundhedsudvalget vil i 2025 blive orienteret løbende om status og erfaringer med indsatser under Fremtidens Akutområde, der omhandler optimering af den akutte modtagelse af patienter.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil blive orienteret om status og erfaringer med indsatser under Fremtidens Akutområde, der omhandler rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser af borgere på plejecentre i slutningen af 2025.
Charlotte Hosbond / Camilla Hassing Grønbæk
25008261
Bilag 1: Oversigt over indsatser fra Fremtidens Akutområde
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 22. august 2024 at arbejde videre med et medlemsforslag om et muligt samarbejde med gymnasier om unges brug af euforiserende stoffer. Baggrunden for medlemsforslaget var en henvendelse fra 25 rektorer i Gymnasiefællesskabet, som udtrykte deres bekymring for et stigende brug af euforiserende stoffer blandt deres elever samt et ønske om at samarbejde med regionen om en forebyggende indsats. Efterfølgende er der med Region Hovedstadens budgetaftale for 2025 afsat 1,5 mio. kr. årligt til sygdomsforebyggende tiltag, hvoraf 0,5 mio. kr. er øremærket til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om brug af euforiserende stoffer.
På udvalgsmødet d. 23. september 2024 drøftede udvalget en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser og besluttede, at administrationen skulle konkretisere en mulig regional indsats.
Siden da er der i medierne i januar 2025 blevet omtalt nye nationale tal fra Giftlinjen vedr. opioidhenvendelser. Tallene stammer fra et politikerspørgsmål, stillet af Magnus Von Dreiager (C), i Region Hovedstaden. Tallene viser, at der de sidste fem år er sket en markant stigning i antallet af opioidrelaterede henvendelser. Herunder også en stigning i antallet af livstruende henvendelser, hvor det anbefales af Giftlinjen, at borgeren vurderes af en læge. Politikerspørgsmålet, herunder tallene fra Giftlinjen, fremgår af bilag 1. Tallene fra Giftlinjen underbygger vigtigheden af en regional indsats mod unges brug af euforiserende stoffer.
Med denne sag præsenteres udvalget for et forslag til en regional forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser. Forslaget er udarbejdet med afsæt i ønsker fra rektorerne i Gymnasiefællesskabet.
Rektorernes ønsker til en regional indsats
Administrationen har afholdt et møde med rektorer, som repræsenterede Gymnasiefællesskabet. Rektorerne efterspurgte særligt hjælp til løbende at blive klædt på med den nyeste viden om unge og euforiserende stoffer. Udfordringerne med euforiserende stoffer kræver en særlig viden, fordi der hurtigt sker ændringer i fx tilgængelighed og sammensætning af euforiserende stoffer. Rektorerne nævnte også vigtigheden af et styrket kommunalt samarbejde på området, hvor gymnasierne blandt andet kender de eksisterende kommunale behandlingsmuligheder til unge med et misbrug. Rektorerne efterspurgte desuden en længerevarende indsats sammenlignet med tidligere regionale alkohol- og nikotinindsatser, som regionen har tilbudt ungdomsuddannelserne hen over et skoleår. Rektorerne vil gerne udpege ressourcepersoner fra hvert gymnasium, der kan løfte indsatsen lokalt og indgå i et samarbejde med Region Hovedstaden og de øvrige gymnasier i regionen. Rektorerne efterspurgte ikke hjælp til elev- eller forældrerettede forebyggelsesindsatser. Mange gymnasier i regionen benytter sig også allerede af elev- og forældrerettede dialogoplæg på området såsom fx DrugRebels.
Beskrivelse af indsatsen
På baggrund af mødet med rektorerne fra Gymnasiefællesskabet foreslår administrationen en forebyggende indsats centreret om faglige netværksmøder. Via netværksmøderne understøtter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden på området om unge og euforiserende stoffer. De faglige netværksmøder tilbydes udpegede ressourcepersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. De enkelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt.
Det faglige indhold på netværksmøderne og anvendelsen af de regionale afsatte midler til området foreslås planlagt og drøftet i en arbejdsgruppe med blandt andet repræsentanter fra Gymnasiefællesskabet og Center for Sundhed. Indholdet på netværksmøderne vil desuden blive fastlagt i samråd med faglige eksperter på området, fx Center for Rusmiddelforskning og Giftlinjen. Disse faglige eksperter tiltænkes også at holde oplæg m.m. på netværksmøderne. Netværksmøderne skal også understøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier.
En forebyggende indsats som denne, hvor Region Hovedstaden understøtter udbredelsen af den nyeste viden på området om unge og euforiserende stoffer, stemmer overens med regionens nuværende ansvar og rådgivningsforpligtelse vedrørende den borgerrettede forebyggelse. Den foreslåede indsats er mindre intensiv end tidligere regionale alkohol- og nikotinindsatser på regionens gymnasier, men vil til gengæld kunne tilbydes langt flere gymnasier end de tidligere indsatser.
Målgruppen
Det foreslås, at netværksmøderne i første omgang tilbydes de gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. Der er omkring 50 gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. Regionen har gode erfaringer med at samarbejde med de gymnasiale ungdomsuddannelser fra tidligere forebyggelsesindsatser. Desuden er det de gymnasiale uddannelser, der har henvendt sig til Region Hovedstaden, og må derfor formodes at ville lægge stort engagement og samarbejdsvillighed i deltagelsen i en sådan indsats. Derudover foretrækker ungdomsuddannelserne at sparre med andre ligestillede uddannelsesinstitutioner. Erhvervsskolerne har fx en anden undervisningsform og elevgruppe. Hvis netværksmøderne viser sig at blive en succes, kan det overvejes at tilbyde samme indsats til regionens øvrige ungdomsuddannelser. En udvidelse af indsatsen til ungdomsuddannelserne i nuværende Region Sjælland vil også være en mulighed i forbindelse med etableringen af den samlede Region Østdanmark fra 2027.
Implementering og evaluering
De faglige netværksmøder foreslås afholdt over en toårig periode. De første netværksmøder kan afholdes i 2025. Indsatsen evalueres i arbejdsgruppen, fx med henblik på mulig fortsættelse og evt. udbredelse af målgruppen til regionens erhvervsskoler. Udbredelsen af indsatsen forudsætter muligvis anvendelse af flere forebyggelsesmidler.
Evidens på området ift. forebyggelse af unges brug af euforiserende stoffer
Administrationen har holdt møde med to forskere tilknyttet Center for Rusmiddelforskning (CRF). CRF udfører uafhængig samfundsvidenskabelig forskning om behandling, forbrug, policy og forebyggelse på stof- og alkoholområdet i Danmark. CRF har eksisteret som center ved Aarhus Universitet siden 1993. Ifølge CRF skal unges brug af euforiserende stoffer forebygges på samme måde som ved andre rusmidler såsom fx alkohol og nikotinprodukter. I forebyggelsesarbejdet er det derfor vigtigt at have fokus på de unges sociale og mentale trivsel, fællesskabsfremmende aktiviteter, hvor rusmidler ikke spiller en rolle, en dialogbaseret tilgang til de unge samt forældreinddragelse. Det er, ifølge CRF, også vigtigt, at der i forebyggelsesarbejdet er fokus på at reducere de unges brug af alkohol og nikotinprodukter, da der er en sammenhæng mellem unges alkohol- og nikotinvaner og brugen af euforiserende stoffer. I Region Hovedstadens nuværende alkohol- og nikotinindsatser på gymnasier i regionen er der fokus på flere af de nævnte forebyggelsesfaktorer.
Regeringens udspil – ”Ungdom uden opioider”
Fra nationalt hold er der fokus på unge og euforiserende stoffer med regeringens udspil ”Ungdom uden opioider” fra d. 28. oktober 2024. Udspillet blev politisk vedtaget d. 14. januar 2025. I udspillets initiativer er der blandt andet fokus på at forebygge udviklingen af et opioidmisbrug blandt unge. Regeringen vil via sociale medier iværksætte en oplysningsindsats målrettet unge, forældre og andre voksne rollemodeller. Regeringen vil desuden sikre finansiering af den digitale informations- og rådgivningsplatform netstof.dk, der yder digital rådgivning til unge, forældre og pårørende om euforiserende stoffer. I regeringens opioidudspil er der også fokus på at styrke udviklingen af nye eller eksisterende kommunale behandlingsmuligheder for de unge, der allerede har et misbrug. Region Hovedstaden vil kunne understøtte udbredelsen af regeringens informationsindsats via regionens formidlingsplatforme, herunder sociale medier.
Hvis udvalget godkender indstillingen, vil administrationen anvende de afsatte midler til at udvikle og implementere indsatsen i samarbejde med de involverede gymnasiale ungdomsuddannelser, kommuner og andre faglige eksperter på området.
Indsatsen til unge og euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025. Midlerne forventes anvendt i 2025, 2026 og 2027.
Arbejdet med indsatsen vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme herunder de sociale medier.
Sagen forelægges udvalget d. 25. februar 2025. Udvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med indsatsen og andre initiativer under Forebyggelsesplanen.
Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel
22019037
Bilag 1: Bilag 1, Politikerspørgsmål med nye tal fra Giftlinjen (D13724113)
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Sagen udsættes, idet udvalget anmodede om yderligere oplysninger om økonomi og omfang.
Regionsrådet besluttede på møde den 22. oktober 2024, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skulle behandle medlemsforslag fra Radikale Venstre om, at Region Hovedstaden retter henvendelse til regeringen med henblik på at få dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Regionsrådet bad udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forholde sig til, om regionens praksis kan ændres inden for den nuværende lovgivning, eller om der er brug for en henvendelse til regeringen.
Medlemsforslag fra Radikale Venstre om, at regionen skal rette henvendelse til regeringen vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV
Statsministeren fremhævede i talen ved Folketingets åbning d. 1 oktober 2024 det gode arbejde, der foretages på Halmtorvet med stofindtagelsesrum samt socialt- og sundhedsfagligt arbejde. Hun lagde her linjer for en mere proaktiv socialpolitik for regeringen med et særligt fokus på stofbrugere.
Region Hovedstaden afsatte med budget 2021 1 mio. kr. årligt i varige midler til samarbejdet med Brugernes Akademi om den mobile klinik fra Brugernes Akademi, der bl.a. opsporer hepatitis C og HIV blandt stofbrugere omkring Halmtorvet. I klinikken tilser Brugernes Akademi hvert år ca. 500 socialt udsatte personer.
Desværre oplever fagpersoner på området, at de mange gode initiativer for at opspore og behandle hepatitis C og HIV bliver udfordret af, at udenlandske borgere aktuelt ikke tilbydes behandling og dermed smitter danske borgere, der har været behandlet. Aktuelt testes både danske og udenlandske borgere, men det er kun de danske borgere, der tilbydes behandling, hvis de konstateres smittede.
Det er derfor oplagt at gøre regeringen opmærksom på denne udfordring på baggrund af statsministerens klare politiske fokus på netop dette område i forbindelse med hendes tale ved Folketingets åbning.
Dialog med regionens Udsatteråd om regionens behandling af udenlandske borgere
Administrationen i Center for Sundhed har siden maj 2024 været i dialog med regionens Udsatteråd vedr. regionens behandling af personer, som ikke har bopæl her i landet. Henvendelse fra Udsatterådet fra maj 2024 samt svar fra administrationen fra september 2024 er vedlagt som bilag 1. Udsatterådets svar fra december 2024 er vedlagt som bilag 2.
Som det fremgår af Udsatterådet svar fra december 2024, vurderer rådet, at regionen inden for rammerne af eksisterende lovgivning (sundhedslovens § 80 og § 81) kan tilbyde gratis behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, fx hjemløse, uregistrerede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen. Udsatterådet mener derfor ikke, der er behov for en dispensation.
Der er repræsentanter i Udsatterådet fra en række organisationer med viden om særligt socialt udsatte udenlandske borgeres møde med sundhedsvæsenet, herunder fra civilsamfundsorganisationen Stenbroens Jurister, der har specialiseret viden om de særlige juridiske forhold, der gælder for fx hjemløse og uregistrerede migranter.
Udsatterådet har gennemgået en række materiale om reglerne, som er målrettet hospitalernes personale og patienter, og som administrationen har sendt med som bilag til svaret på rådets henvendelse. På den baggrund har Udsatterådet i december 2024 foreslået, at administrationen nedsætter en mindre arbejdsgruppe, der kan gennemgå regionens vejledninger og materiale på området samt vurdere behovet for yderligere initiativer ift. implementering.
Tidligere henvendelse fra Region Hovedstaden til Sundhedsministeriet
I maj 2022 rettede administrationen henvendelse til Sundhedsministeriet og bad om en vurdering af mulighederne for at tilbyde behandling for hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Baggrunden for henvendelsen var et ønske fra regionsrådsformanden efter tilbagemeldinger fra regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer som Brugernes Akademi og Mændenes Hjem om opsøgende indsats, herunder den mobile testfunktion ”Ud af C’eren”, der også tilbyder følgeskab til behandling på hospitalet af de, der konstateres smittede.
Ministeriets svar fra november 2022 blev af administrationen tolket sådan, at vi ikke i regionen kan tilbyde behandling af hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Ministeriets svar er vedlagt som bilag 3.
Administrationens vurdering af muligheden for at tilbyde behandling
Efter sundhedslovens § 80 har tredjelandsborgere og uregistrerede migranter uden bopæl her i landet ret til akut sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling i forlængelse af akut behandling. Sundhedsloven giver ikke ret til ikke-akut behandling. Behandling for Hepatitis C og HIV er som udgangspunkt ikke en akut behandling. Vores hospitaler har af den grund ikke hjemmel til at tilbyde den ikke-akutte behandling til denne gruppe af borgere. EU-borgere har efter EU-retten adgang til behandling, som bliver medicinsk nødvendig under et midlertidigt ophold i Danmark, også selv om der ikke er tale om akut behandling.
Ministeriets svar fra november 2022 var klart. Tredjelandsborgere uden bopæl her i landet har efter sundhedslovens regler kun ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der er ikke særlige regler, som giver ret til ikke-akut sygehusbehandling af smitsomme sygdomme til denne persongruppe. Lovgivningen er den samme i dag, og det er derfor fortsat administrationens konklusion, at der ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulighed for at tilbyde ikke-akut behandling til denne gruppe socialt udsatte udenlandske borgere.
Det skal pointeres at en mulighed for at behandle tredjelandsborgere uden bopæl i Danmark, vil være vigtig for at mindske smitte af hepatitis C og HIV.
Det er derfor administrationens vurdering, at det næste tiltag, der kan foretages i sagen, er en henvendelse til regeringen vedr. dispensation fra den gældende lovgivning.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det første indstillingspunkt, vil sagen være drøftet.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det andet indstillingspunkt, vil administrationen udarbejde en skriftlig henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Administrationen vil afdække økonomiske konsekvenser, når det er afklaret om Regionen kan få dispensation fra den gældende lovgivning. Det bemærkes dog at der er tale om en afgrænset gruppe af borgere, som ville skulle behandles.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24045971
Bilag 2: SV_ Svar til Udsatterådet vedr. regionens behandling af personer... (D13492846)
Bilag 3: Svar fra ministeriet til Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Radikale Venstre stillede et medlemsforslag om en mulig model for etablering af et ”Flex-apotek”, som blev behandlet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 23. september 2024. Medlemsforslaget fremgår af bilag 1. Nærværende sag er en realitetsbehandling af medlemsforslaget.
Af medlemsforslaget fremgik det, at administrationen skulle udarbejde et forslag til en model for udvidet udlevering af vederlagsfri medicin på Bispebjerg Hospitals matrikel til Flexklinikkens brugere fx ved etablering af et ”Flex-apotek”.
Administrationen har undersøgt mulighederne og de lovmæssige rammer for etableringen af et ”Flex-apotek” og anbefaler, at der i stedet arbejdes på en model, hvor der udleveres vederlagsfri medicin til Flexklinikkens brugere. Det skyldes, at udlevering af gratis medicin til Flexklinikkens brugere fra et privat apotek vil have længere udsigter og kræve en større investering i en apoteksfilial fra et privat apotek på matrikel Bispebjerg. Derudover vil det kræve, at der indgås særlige aftaler med det pågældende apotek, så det etablerede system for beregning af medicintilskud omgås, og udgifter til medicin på recepter til klinikkens brugere ikke pålægges brugeren.
Udlevering af vederlagsfri medicin til Flexklinikkens brugere
Beskrivelserne af muligheder og udfordringer ifm. udlevering af gratis medicin til Flexklinikkens brugere er baseret på et oplæg fra Flexklinikken og farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH), som administrationen har været i dialog med.
Generelt er der meget stor opbakning til forslaget både i Flexklinikken og hos farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på BFH. De oplever, at mange patienter kommer i Flex Almen Praksis, fordi de ikke har taget den medicin, de har fået ordineret, og de vurderer, at udlevering af medicin til deres patientgruppe vil kunne forebygge indlæggelser.
De påpeger dog også, at problemstillingen er kompleks og kræver udstrakt tværsektoriel koordination, fordi en del af målgruppen allerede har mulighed for at få dækket udgifter til medicin gennem kommunen. Udlevering af gratis medicin i Flexklinikken vil derfor ikke alene løse udfordringerne på området.
Derudover er der en bekymring for, at udlevering af gratis medicin i Flexklinikken vil betyde, at nogle borgere uden for målgruppen vil henvende sig i Flexklinikken alene for at få udleveret gratis medicin. Der er derfor behov for at få defineret klare kriterier for, hvem der skal tilbydes gratis medicin og hvor længe.
Målgruppen
Fra Flexklinikkens side er der et ønske om, at der i første omgang afprøves en model med udlevering af medicin til patienter, der har Flex Almen Praksis som deres primære lægekontakt (dvs. mennesker der ingen kontakt har til deres egen praktiserende læge). Det skal afklares, om ordningen skal afgrænses til udelukkende at omfatte patienter, der har fået ordineret medicinen i Flex Almen Praksis eller under en nylig indlæggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, eller om medicin ordineret af øvrige også skal være omfattet.
Flex Almen Praksis ser aktuelt ca. 40 patienter ugentligt (der er ikke tale om unikke patienter).
Patienternes forsørgelsesgrundlag har betydning for deres muligheder for at få udleveret eller dækket udgifter til medicin i andet regi:
Præparater som kan udleveres vederlagsfrit
Flexklinikken ønsker at kunne udlevere en række almindelige lægemidler og stærke vitaminer og mineraler, som kan være særligt indicerede for målgruppen. Lægemidlerne er kendetegnet ved ikke at have et misbrugspotentiale og omfatter behandling af infektioner, allergi, hjertesygdom, astma og KOL, cremer og salver samt lægemidler, som påvirker fordøjelsessystemet. Det skal dog bemærkes, at gabapentinoiderne er kendt i misbrugsmiljøer, men de er ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens liste over afhængighedsskabende lægemidler.
Juridiske aspekter
Administrationen har været i dialog med Lægemiddelstyrelsen, der har oplyst, at der ikke umiddelbart efter lægemiddellovens § 67 er hindringer i, at Flexklinikken kan udlevere vederlagsfri medicin til målgruppen. Lægemiddelstyrelsen oplyser samtidig, at de på stående fod ikke kan bekræfte, at Flexklinikken har de nødvendige tilladelser for vederlagsfri udlevering af medicin. Der vil derfor være behov for en konkret skriftlig afklaring, når modellen for udleveringen af vederlagsfri medicin er fastlagt.
Administrationens anbefaling
Grundet problemstillingens kompleksitet, den nødvendige tværsektorielle koordinering, behov for uddybning af målgruppe og økonomisk afklaring anbefaler administrationen i enighed med Flexklinikken og farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på BFH., at der nedsættes en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bør bestå af repræsentanter fra Flex Almen Praksis, farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på BFH, socialforvaltningerne i Københavns og Frederiksberg kommuner samt psykiatrien og Center for Sundhed og have til formål at:
Såfremt at udvalget tiltræder indstillingen vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, som vil afdække målgruppen og samarbejdet ud til kommunerne yderligere. Samt udarbejde en konkret model for udlevering af vederlagsfri medicin.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel
24070282
Bilag 1: Bilag 1: Medlemsforslag fra Radikale Venstre
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget skal på udvalgenes møder den 18. marts 2025 begge behandle en sag vedr. ”Handleplan for nedbringelse af brugen af opioider i Region Hovedstaden”. Udvalgenes formandskaber har forhåndsgodkendt, at sagen behandles på et fællesmøde, og administrationen anbefaler på den baggrund, at fællesmødet afholdes fra kl. 15.00 - 15.45.
Det er udvalget, der skal træffe beslutning om, hvornår udvalgets møder holdes, jf. forretningsordenen. På den baggrund lægges der op til, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender en udvidelse af udvalgsmødet den 18. marts 2025.
Det er med Budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden besluttet, at regionen skal udarbejde en handleplan for yderligere nedbringelse og udtrapning af unødvendigt opioidforbrug. Hertil at handleplanen skal forelægges regionsrådet i 2025.
Handleplanens målsætning og forslag til indsatser hører under både udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalgets ressortområder. Begge udvalg skal derfor behandle handleplanen, inden den forelægges til beslutning i forretningsudvalget og regionsrådet. Fællesmødet forventes at blive indledt med oplæg, hvorefter sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan drøfte ønsker til handleplanen med henblik på efterfølgende godkendelse.
Administrationen anbefaler, at møderne i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget afholdes på følgende tidspunkter den 18. marts 2025:
Kl. 13.00 – 14.45: Møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Kl. 14.45 – 15.00: Pause
Kl. 15.00 – 15.45: Fællesmøde udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget
Kl. 15.45 – 16.00: Pause
Kl. 16.00 – 19.00: Møde i sundhedsudvalget
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets møde den 18. marts 2025 blive afholdt fra kl. 13:00-15:45.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077452
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Civilsamfundet og civilsamfundsorganisationer spiller allerede i dag en rolle i sundhedsvæsenet og på vores hospitaler, og der har fra politisk side været vist stor interesse i at udvikle samarbejdet med civilsamfundet yderligere. Med regionens budget for 2025 er det politisk vedtaget, at Region Hovedstaden skal udvikle en civilsamfundsstrategi for regionens hospitaler og virksomheder. Målsætningen er, at strategien skal være politisk godkendt sommeren 2025.
Konkret er opgaven i budgetteksten formuleret således: [Vi skal] ”styrke samarbejdet med civilsamfundet og sætte en strategisk retning for, hvad vi vil på området. Derfor sætter vi gang i udviklingen af en civilsamfundsstrategi for regionens hospitaler og virksomheder. Civilsamfundet rummer både professionelle indsatser med lønnede medarbejdere og indsatser baseret på frivillige, og en strategi på området skal rumme begge dele. Det er blandt andet vigtigt at få beskrevet:
Strategien skal udvikles sammen med civilsamfundets aktører, så vi får inddraget den vigtige viden, aktørerne på området har.”
Danske Regioner kom i april 2024 med et udspil til mere lighed i sundhed gennem et styrket samarbejde med civilsamfundet. Alle regioner har forpligtiget sig til at arbejde med at styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationer. Udspillet fra Danske regioner indeholder tre målsætninger for regionernes arbejde på området:
Med denne sag orienteres udvalget om regionens planlagte arbejde med udviklingen af en civilsamfundsstrategi i Region Hovedstaden.
Civilsamfundsstrategien skal fokusere på eksisterende politiske visioner med udgangspunkt i nedenstående tre centrale perspektiver:
Forebyggelse
Fremtidens sundhedsvæsen skal have et styrket fokus på forebyggelse, så færre borgere får brug for specialiserede tilbud. Civilsamfundet kan spille en afgørende rolle i at styrke forebyggelsen både i somatikken og psykiatrien. Civilsamfundet bidrager med sundhed- og trivselsfremmende elementer, som det offentlige har vanskeligt ved, fx sociale relationer og netværk. Den kommende strategi bør derfor både have fokus på civilsamfundstilbud præget af et højt civilt bidrag (frivillighed) og mere specialiserede tilbud.
Mindske ulighed i sundhed
Fremtidens sundhedsvæsen skal adressere den stigende ulighed i sundhed, hvor udsatte borgere har dårligere adgang til sundhedsydelser og samtidig benytter de tilgængelige tilbud i mindre grad end resten af befolkningen. En del af civilsamfundets unikke værdi består særligt i mødet med borgerne. Mange civilsamfundsorganisationer har en anden tilgang til borgerne end det offentlige, og civilsamfundets sociale kapital udgør en særlig ressource. Det giver en unik adgang til en gruppe borgere, som det offentlige kan have svært ved at nå. Gennem civilsamfundet kan udsatte borgeres problemer identificeres tidligere, end når borgerne først er kommet i kontakt med sundhedsvæsenet, og civilsamfundet kan ligeledes bidrage til mindre behov for gentagne, offentlige tilbud, fx genindlæggelser. Civilsamfundet kan desuden fungere som brobygger mellem de mange offentlige aktører og instanser, som borgerne er i kontakt med, fx mellem de regionale og kommunale tilbud.
Civilsamfundet som ressource
Sundhedsvæsenet er presset. Flere udvikler kronisk sygdom og multisygdom, og flere lever med psykiske lidelser eller mental mistrivsel. Der sker hastige fremskridt på behandlingsområdet, men det medfører samtidig, at flere lever med følgevirkninger. Andelen af ældre stiger, og hertil stiger efterspørgslen på ydelser i sundhedsvæsenet. Civilsamfundet skal ikke overtage det offentlige sundhedssystems ansvar, men kan udgøre et vigtigt supplement. Et godt og konstruktivt samarbejde med civilsamfundet kræver dog klare rammer og en gensidig forventningsafstemning, og det kræver, at fremtidens sundhedsopgave defineres i fællesskab blandt aktørerne.
Involvering af interessenter
I forbindelse med udviklingen af strategien vil en række nøgleinteressenter blive inviteret til at deltage gennem individuelle interviews eller gruppeinterviews samt i en udviklingsworkshop, herunder:
Center for Sundhed vil inddrage erfaringer fra andre regioner, herunder repræsentanter fra Region Sjælland til at deltage gennem interviews samt deltagelse i udviklingsworkshop, blandt andet med det formål at cases og erfaringer med eksisterende civilsamfundssamarbejder i Region Sjælland indgår i arbejdet.
Center for Sundhed fortsætter arbejdet med udviklingen af regionens civilsamfundsstrategi.
Der er ikke afsat midler i budgetaftalen 2025 til arbejdet med udviklingen af regionens
civilsamfundsstrategi. Udviklingsarbejdet tilpasses indenfor eksisterende rammer.
Formidlingen af regionens civilsamfundsstrategi planlægges løbende i samarbejde med Center for Presse og
Kommunikation (CPK).
Sagen forelæges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. februar 2025.
Civilsamfundsstrategien skal være klar til politisk godkendelse i Regionsrådet august 2025.
Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel
22019037
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077452
Tomt indhold
I følge Regionshandicaprådets forretningsorden, skal rådet årligt udarbejde en redegørelse til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Nærværende meddelelse er dermed en redegørelse over Regionshandicaprådets aktiviteter i 2024.
Regionshandicaprådet 2024
I følge Regionshandicaprådets forretningsorden skal rådet afholde tre møder om året, hvor det ene af dem er et temamøde. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har tidligere været orienteret om Regionshandicaprådets mangel på to medlemmer siden sommeren 2024. Grundet udfordringer med at udpege to nye medlemmer til rådet, og dermed for få mødedeltagere, har et af rådets møder været aflyst.
I 2024 har der derfor været afholdt to møder henholdsvis d. 13. maj og d. 2. september 2024. En kort gennemgang af indholdet ved de to møder fremgår nedenfor, uddybende findes af referaterne fra møderne, der er vedlagt som bilag.
Temamøde i Regionshandicaprådet d. 13. maj 2024
Årets temamøde i Regionshandicaprådet omhandlede: Ulighed i sundhed for personer med handicap i regionen. Regionsrådet inviteret og repræsenteret på mødet. Temamødet blev afholdt på Regionsgården, hvor der var en række af oplæg og drøftelser, hvor dagsorden bestod af følgende:
Ordinært møde i Regionshandicaprådet d. 2. september 2024
På regionshandicaprådets ordinæremøde i september var de rfølgende punkter på dagsorden:
Anden aktivitet i 2024
Udover Regionshandicaprådets egne møder har rådets formandskab deltaget i udsatterådets temamøde. Derudover har administrationen i Center for Sundhed afholdt en række af møder med rådets formandskab for at løse udfordringerne med manglende medlemmer i rådet. I regi heraf er der også brugt en del tid og krafter, fra administrationens og rådets side, på at have tæt dialog med Danske Handicaporganisationer for at sikre nye udpegelser af medlemmer til rådet. Til sidst har der også været en række af henvendelser fra borgere vedrørende fysisk tilgængelighed, som er blevet undersøgt og fulgt op på.
24053137
Bilag 1: Referat fra Regionshandicaprådets temamøde d. 13. maj 2024
Bilag 2: Referat fra Regionshandicaprådets ordinære møde d. 2 september 2024