Bilag 1: Regional plan for nedbringelse af opioider (D13889459)Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) og Christine Dahl (V) deltog ikke i sagens behandling.
24077452
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget kom med bemærkninger til planen. Udvalget ønsker at der i fokusområde 1 skal være fokus på at der udskrives så lidt opioid, som muligt fx gennem anvendelse af dosispakket medicin. Udvalget ønsker derudover på sigt at udbrede fokusområde 2 til andre ungdomsuddannelser end gymnasierne, og det bemærkes at der på sigt skal ses ind i en ny Region Øst. Udvalget opfordrer desuden til at unge bliver inddraget i arbejdet med fokusområde 3.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden blev det i maj 2024 besluttet, at Den Regionale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en handleplan for, hvordan det lægeordinerede forbrug af opioider kan reduceres. Handleplanen blev siden omtalt i budgetaftalen for 2025, og den blev godkendt i Den Regionale Lægemiddelkomité den 28. januar 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 25. februar 2025 at igangsætte en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier i Region Hovedstaden. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om unges brug af euforiserende stoffer.
For at binde indsatserne under Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen om brug af euforiserende stoffer på gymnasier sammen, foreslås en fælles regional handleplan. Det foreslås desuden, at handleplanen omfatter en indsats, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere med misbrug og/eller en akut forgiftning af opioider. Med sagen præsenteres udvalgene for et forslag til en fælles regional handleplan for nedbringelse af opioider.
På udvalgsmødet d. 18. marts sammen med sundhedsudvalget var der oplæg ved vicedirektør, Pernille Claudius Welinder, fra Nordsjællands Hospital, som vil præsenterede Den Regionale Lægemiddelkomités handleplans målsætninger og foreslåede indsatser. Marianne Sjølin Frederiksen, cheflæge på Børne- og Ungemodtagelsen på Herlev Hospital deltog med et oplæg, som havde særligt fokus på det tværsektorielle arbejde omkring unge. Oplæggene er vedhæftet som bilag 2.
Forslag om regional handleplan for nedbringelse af opioider
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget præsenteres for et forslag til en regional plan for nedbringelsen af opioider i Region Hovedstaden med tre fokusområder:
De tre fokusområder beskrives i nedenstående. Det bemærkes, at de to første fokusområder er godkendt i hhv. Lægemiddelkomiteen og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, mens det sidste fokusområde kræver yderligere udfoldelse og konkretisering.
Fokusområde 1 - Det lægeordinerede forbrug af opioider
Offentlige hospitaler og almen praksis står for 93 % af opioider, som indløses på recept på apotekerne. Herudover står hospitalerne for et forbrug, som anvendes til indlagte patienter eller udleveres til patienterne ved udskrivelse. Forbruget of opioider i Danmark har været nedadgående siden 2016, men der er fortsat behov for en mere restriktiv tilgang til anvendelse af opioider, valg af opioid samt øget opmærksomhed på kort anvendelse af lægemidlerne og mængder.
Fokusområdet består af en række indsatser, som dels skal fastholde fokus på reduktion af opioider generelt, samt sikre omlægning af forbrug af lægemidler som oxycodon, tramadol og kodein til morfin.
Indsatserne dækker over indsatser rettet mod regionens hospitaler, almen praksis, privathospitaler og borgere:
Regionens hospitaler
Almen praksis
Privathospitaler
Borgere
Fokusområde 2 - Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på udvalgsmødet den 25. februar 2025 at implementere en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier. Indsatsen er udviklet i tæt samarbejde med rektorer fra Gymnasiefællesskabet og er centreret om faglige netværksmøder. På de faglige netværksmøder understøtter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden vedr. unge og euforiserende stoffer bl.a. via faglige oplæg med relevante eksperter på området. Netværksmøderne skal også understøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier. De faglige netværksmøder bliver tilbudt udpegede ressourcepersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. Der er omkring 50 gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. De enkelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt. Hvis netværksmøderne viser sig at blive en succes, kan det overvejes at tilbyde samme indsats til regionens øvrige ungdomsuddannelser.
En udvidelse af indsatsen til ungdomsuddannelserne i nuværende Region Sjælland vil også være en mulighed i forbindelse med etableringen af den samlede Region Østdanmark fra 2027. De faglige netværksmøder afholdes over en toårig periode. De første netværksmøder afholdes i 2025.
Fokusområde 3 - De unges møde med det regionale sundhedsvæsen
Formålet med dette fokusområde er at understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere, som søger hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider, eller som behandles for en opioidforgiftning på en af regionens akutmodtagelser.
Fokusområdet består af tre indsatser:
Misbrugsbehandling er et kommunalt ansvarsområde. For unge, der søger hjælp til komme ud af et misbrug af opioider eller som indlægges akut på grund af fx opioidforgiftning, skal der tilbydes henvisning til relevant kommunalt tilbud. Det kræver, at der er større kendskab til de kommunale tilbud, herunder henvisningsvejen. Det foreslås, at regionen rejser en tværsektoriel drøftelse af, hvordan samarbejdet kan styrkes, så unge med misbrug sikres opfølgende hjælp. Det er også relevant i lyset af, at der i regeringens opioidindsats er afsat midler til at styrke kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet børn og unge.
Regionen har én regional vejledning, der vedrører behandling af ”akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB”. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Giftlinjen, Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med SFR for Anæstesi og Intensiv, Akut og præhospital samt Psykiatri. Vejledningen er aktuelt under revision. Det foreslås, at hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge afdækkes. Dette med henblik på at sikre de rette arbejdsgange på regionens akutmodtagelser i mødet med unge borgere, der ønsker hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider eller søger akut hjælp til behandling af en opioidforgiftning. Dertil også for at sikre sufficient opfølgende hjælp i kommunen og hos almen praksis.
Indgangen til kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet unge kan foregå via almen praksis. Aktuelt findes der ikke en forløbsbeskrivelse for almen praksis, som kan understøtte håndteringen af unge opioidmisbrugere herunder henvisning til relevant hjælp i kommunalt regi. Det foreslås, at behovet hos almen praksis afdækkes med henblik på en fremadrettet ensretning og koordination på tværs af sektorer.
Forslaget til den regionale plan for nedbringelsen af opioider fremgår af bilag 1.
Hvis indstillingerne tiltrædes vil administrationen, på baggrund af udvalgenes drøftelser tilrette den regionale handleplan inden den forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.
Handleplanens indsatser relateret til det lægeordinerede forbrug af opioider giver i alt udgifter på cirka 4,3 mio. kr. i 2025-2026. Indsatserne finansieres inden for de nuværende rammer.
Indsatsen til unge og euforiserende stoffer på gymnasier vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025. Midlerne forventes anvendt i 2025-2027.
Det er vurderingen, at der ikke er behov for yderligere midler til udvikling og implementering af indsatsen for de unges møde med det regionale sundhedsvæsen.
Arbejdet med den regionale plan vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget d. 29. april 2025. Forslaget til den regionale plan for nedbringelse af opioider forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025, hvorefter sagen forelægges regionsrådet den 13. maj 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med den regionale plan for nedbringelse af opioider.
Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel
25014079
Bilag 1: Regional plan for nedbringelse af opioider (D13889459)
Bilag 2: slides fra møde d. 18. marts
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har udarbejdet et udkast til revision af praksisplanen for fysioterapi (kapitel 1 vedr. kapacitet), og kapitlet er derfor gennemgribende omskrevet (se bilag). Revision sker som følge af den nye overenskomstaftale, der trådte i kraft d.1. januar 2024. Som følge af den nye overenskomst blev udvalget forelagt en rammebeslutningen for kapacitetsudvidelser i fysioterapipraksis d. 24. oktober 2024.
Ifølge overenskomsten for fysioterapi skal udkast til praksisplanen forelægges først samarbejdsudvalget og herefter regionsrådet med eventuelle bemærkninger fra samarbejdsudvalget.
Den nye overenskomstaftale introducerer et nyt kapacitetsbegreb og lægger samtidig op til en udvidelse af kapaciteten indenfor både den almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Formålet med denne revision er at sikre, at praksisplanen forbliver relevant og i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Det er kun praksisplanens kapitel 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Der er ikke formuleret nye målsætninger.
Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter for kommuner, region og fysioterapeutpraksis.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev d. 24. oktober 2024 forelagt sag vedr. rammebeslutning for kapacitetsudvidelser i fysioterapipraksis. Her godkendte udvalget forslaget om at afsætte midler til opjustering af eksisterende praksis, herunder godkendte udvalget de økonomiske rammebetinger for kapacitetsudvidelser inden for fysioterapi. Ligeledes blev modellen for kapacitetsudvidelserne godkendt.
Proces
Udkast til praksisplanen blev d. 21. februar 2025 forelagt samarbejdsudvalget for fysioterapi, som bakkede op om praksisplanen som forelagt i sin nuværende form og uden bemærkninger hertil.
Revisionen af praksisplanen skal være afsluttet og godkendt både kommunalt og regionalt inden d. 1. juli 2025. Dette vil muliggøre, at kapacitetsudvidelserne, som planlægges i medfør af den reviderede praksisplan, kan implementeres i efteråret 2025.
Udkast til praksisplanen blev behandlet i kommunalt regi på det Kommunale Kontaktråd (KKR) d. 11. april. Herefter igangsattes en godkendelsesproces i de 29 kommuner i Region Hovedstaden som løber indtil midt juni. Dette sker sideløbende med behandlingen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og i forretningsudvalget. Endeligt skal praksisplanen godkendes i regionsrådet d. 17. juni 2025.
Hvis indstillingen tiltrædes vil sagen forelægges til beslutning hos forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 29. april 2025, forretningsudvalget d. 10. juni 2025 og regionsrådet d. 17. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
23024551
Bilag 1: (UDKAST) Tillæg til praksisplan kapitel 1 vedr. kapacitet 2025
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Radikale Venstre fremsatte følgende tilføjelse til indstillingerne:
”at der nedsættes en arbejdsgruppe, som foreslået af udsatterådet, med henblik på gennemgang af regionens vejledninger og materiale på området.”
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (2), V (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: C (1), alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt 10.
Radikale Venstres tilføjelse var herefter godkendt.
Indstilling 1 blev drøftet og indstilling 2 blev anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på møde den 22. oktober 2024, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skulle behandle medlemsforslag fra Radikale Venstre om, at Region Hovedstaden retter henvendelse til regeringen med henblik på at få dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Regionsrådet bad udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forholde sig til, om regionens praksis kan ændres inden for den nuværende lovgivning, eller om der er brug for en henvendelse til regeringen.
Dialog med regionens Udsatteråd om regionens behandling af udenlandske borgere
Administrationen i Center for Sundhed har siden maj 2024 været i dialog med regionens Udsatteråd vedr. regionens behandling af personer, som ikke har bopæl her i landet. Henvendelse fra Udsatterådet fra maj 2024 samt svar fra administrationen fra september 2024 er vedlagt som bilag 1. Udsatterådets svar fra december 2024 er vedlagt som bilag 2.
Som det fremgår af Udsatterådet svar fra december 2024, vurderer rådet, at regionen inden for rammerne af eksisterende lovgivning (sundhedslovens § 80 og § 81) kan tilbyde gratis behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, fx hjemløse, uregistrerede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen. Udsatterådet mener derfor ikke, der er behov for en dispensation.
Der er repræsentanter i Udsatterådet fra en række organisationer med viden om særligt socialt udsatte udenlandske borgeres møde med sundhedsvæsenet, herunder fra civilsamfundsorganisationen Stenbroens Jurister, der har specialiseret viden om de særlige juridiske forhold, der gælder for fx hjemløse og uregistrerede migranter.
Udsatterådet har gennemgået en række materiale om reglerne, som er målrettet hospitalernes personale og patienter, og som administrationen har sendt med som bilag til svaret på rådets henvendelse. På den baggrund har Udsatterådet i december 2024 foreslået, at administrationen nedsætter en mindre arbejdsgruppe, der kan gennemgå regionens vejledninger og materiale på området samt vurdere behovet for yderligere initiativer ift. implementering.
Tidligere henvendelse fra Region Hovedstaden til Sundhedsministeriet
I maj 2022 rettede administrationen henvendelse til Sundhedsministeriet og bad om en vurdering af mulighederne for at tilbyde behandling for hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Baggrunden for henvendelsen var et ønske fra regionsrådsformanden efter tilbagemeldinger fra regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer som Brugernes Akademi og Mændenes Hjem om opsøgende indsats, herunder den mobile testfunktion ”Ud af C’eren”, der også tilbyder følgeskab til behandling på hospitalet af de, der konstateres smittede.
Ministeriets svar fra november 2022 blev af administrationen tolket sådan, at vi ikke i regionen kan tilbyde behandling af hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Ministeriets svar er vedlagt som bilag 3.
Administrationens vurdering af muligheden for at tilbyde behandling
Efter sundhedslovens § 80 har tredjelandsborgere og uregistrerede migranter uden bopæl her i landet ret til akut sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling i forlængelse af akut behandling. Sundhedsloven giver ikke ret til ikke-akut behandling. Behandling for Hepatitis C og HIV er som udgangspunkt ikke en akut behandling. Vores hospitaler har af den grund ikke hjemmel til at tilbyde den ikke-akutte behandling til denne gruppe af borgere. EU-borgere har efter EU-retten adgang til behandling, som bliver medicinsk nødvendig under et midlertidigt ophold i Danmark, også selv om der ikke er tale om akut behandling.
Ministeriets svar fra november 2022 var klart. Tredjelandsborgere uden bopæl her i landet har efter sundhedslovens regler kun ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der er ikke særlige regler, som giver ret til ikke-akut sygehusbehandling af smitsomme sygdomme til denne persongruppe. Lovgivningen er den samme i dag, og det er derfor fortsat administrationens konklusion, at der ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulighed for at tilbyde ikke-akut behandling til denne gruppe socialt udsatte udenlandske borgere.
Det skal pointeres at en mulighed for at behandle tredjelandsborgere uden bopæl i Danmark, vil være vigtig for at mindske smitte af hepatitis C og HIV.
Det er derfor administrationens vurdering, at det næste tiltag, der kan foretages i sagen, er en henvendelse til regeringen vedr. dispensation fra den gældende lovgivning.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det første indstillingspunkt, vil sagen være drøftet.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det andet indstillingspunkt, vil administrationen udarbejde en skriftlig henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Administrationen har været i dialog med Infektionsmedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt civilsamfundsorganisationen Brugernes Akademi, som Region Hovedstaden har et samarbejde med om opsporing af hepatitis C og HIV blandt særligt socialt udsatte.
De estimerer, at der årligt er ca. 10 særligt socialt udsatte udenlandske borgere i Region Hovedstaden, som konstateres smittede med hepatitis C og ville skulle behandles. En kur mod hepatitis C koster ca. 15.000 kr. afhængig af typen af hepatitis C.
De estimerer desuden, at der årligt er under fem særligt socialt udsatte udenlandske borgere i Region Hovedstaden, som konstateres smittede med HIV og ville skulle behandles. Når det gælder behandling af HIV, er der markant flere præparater på markedet, og det er meget individuelt, hvilken behandling der bliver ordineret. Prisen på behandling varierer fra 6.000 kr. til 20.000 kr. om måneden, og de årlige omkostninger vil dermed ligge på mellem 72.000 kr. og 240.000 kr. pr. patient.
Administrationen vurderer på den baggrund, at de samlede årlige udgifter for Region Hovedstaden ved at tilbyde behandling for hepatitis C og HIV til særligt socialt udsatte borgere vil ligge på mellem 510.000 kr. og 1.350.000 kr.
Hvis regionen modtager en dispensation, vil økonomien skulle dækkes inden for hospitalernes eksisterende økonomiske rammer. Der gøres dermed opmærksom på, at Regionen ikke vil få tilført DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) til behandlingen af udenlandske borgere med Hepatitis C og HIV. På sigt vil man skulle gå efter en reel lovændring, hvor regionen vil kunne få tilført DUT-midler til behandlingen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025, forretningsudvalget d. 6. maj 2025 og regionsrådet d. 13. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24045971
Bilag 2: SV_ Svar til Udsatterådet vedr. regionens behandling af personer... (D13492846)
Bilag 3: Svar fra ministeriet til Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet og taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Det følger af praksisplanen vedr. speciallægehjælp 2023, at administrationen én gang årligt vurderer kapaciteten i speciallægepraksis på tværs af specialerne. Vurderingen baseres overvejende på en screening af alle specialerne på baggrund af en særlig medianventetid til ’første ikke-akutte konsultation’ samt geografisk lighed og forventet udvikling i patientpopulationen.
Resultatet af screeningen sammenholdt med det generelt store pres på børne-ungepsykiatrien, med lange og stigende ventetider, har dannet grundlag for udarbejdelse af en nærmere analyse af kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis, som udvalget her præsenteres for (se bilag).
Som det ses af analysen, er antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatri steget med 21 % fra 2020 til 2022. Samtidig viser den nationale sundhedsprofil 2021, at der er en stigning i rapporteret mistrivsel – særligt for unge mellem 16-24 år. Dette pres er afspejlet i de stigende ventetider i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Sammenlignet med øvrige specialer er børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis præget af høj ventetid, og ventetiderne er stigende. Fra 1. oktober 2020 til 1. januar 2025 er medianventetiden i børne- og ungdomspsykiatri i speciallægepraksis steget fra 20 uger til 52 uger.
På baggrund af analysen finder administrationen, at der er grundlag for, at udvalget drøfter en mulig udvidelse af behandlingskapaciteten.
Som led i arbejdet med analysen har Foreningen af praktiserende speciallæger (FAPS) udtrykt opbakning til forslaget om at øge behandlingskapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Foreningen bemærkede, at der ”trods kapacitetsudvidelse i 2023 med en børne- og ungdomspsykiatrisk fuldtidspraksis er tale om et speciale med forholdsvis få ydernumre, hvorfor specialet også lettere bliver påvirket ved øget søgning, fx pga. stigende antal henvisninger og opsigelse af § 65-aftale”.
Kapacitetsanalysen har været forlagt hos samarbejdsudvalget inden for speciallægepraksis, hvor mulighederne for kapacitetsudvidelse blev drøftet.
Overvejelse i forbindelse med ny Region Østdanmark
Ligesom i Region Hovedstaden ses også tilsvarende lange ventetider i Region Sjælland. Som det også fremgår af vedlagte analyse, ligger medianventetiden til børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis i Region Sjælland på 54 uger. Det vurderes, at større kapacitet i Region Hovedstaden også kan komme borgere med bopæl i andre regioner til gavn, herunder Region Sjælland på grund af det frie speciallægevalg. Antallet af patienter, som ikke bor i Region Hovedstaden, er 136. Dette har været stigende fra 2020 (7 patienter) til 2024 (136). Jf. tabel 5 i vedlagte analyse.
Forslag til udvidelse af behandlingskapaciteten i speciallægepraksis
Administrationen har tidligere drøftet med FAPS, om det med udgangspunkt i eksisterende speciallægepraksis vil være muligt at øge behandlingskapaciteten. Der kan i forlængelse heraf peges på følgende mulige scenarier:
A) Ansættelse af assisterende speciallæge
Det vil være muligt midlertidigt at udvide kapaciteten ved, at speciallæger får tilladelse til at ansætte en assisterende speciallæge. Ansættelse af assisterende speciallæge forudsætter løft af knækgrænsen, og at meraktiviteten holdes udenfor den økonomiske ramme for speciallægehjælp.
De estimerede omkostninger for ansættelse af en assisterende speciallæge én dag ugentlig er 500.000 kroner om året.
B) Øget omsætningsloft for deltidspraksis
En anden mulighed vil være midlertidigt at øge omsætningsloftet for deltidspraksis. Administrationen kan oplyse, at omsætningsloftet for deltidspraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri i 2025 er 1.119.840,75 kr. På baggrund af erfaringer fra en anden region vil løft af omsætningsloftet for deltidspraksis for samme speciale svarende til én ugentlig arbejdsdag i 40 uger svare til 500.000 kr. om året pr. deltidspraksis.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der fokuseres på at øge kapaciteten hos eksisterende praktiserende speciallæger. Der vil også være mulighed for at etablere et ekstra ydernummer eller konvertere en deltidspraksis til fuldtid. Det forudsætter, at der findes varige midler. Danske Regioner og Foreningen af praktiserende speciallæger har vurderet, at det koster 2,5 mio kr. om året. Det er imidlertid administrationens vurdering, at en eventuel udvidelse bør afvente dannelsen af Region Østdanmark med blik på en samlet vurdering af kapaciteten i en samlet Region Øst.
Generelle bemærkninger
Der gøres opmærksom på, at der jf. sag nummer 6 vedr. uforbrugte midler på psykologområdet, vil være en mulighed for at anbefale forud for anden økonomirapport, at disponere uforbrugte midler til børn og unge med psykisk sygdom til at gennemføre midlertidige udvidelser af behandlingskapaciteten.
I forhold til begge scenarier er dialog med FAPS, med henblik på at konkretisere mulighederne for kapacitetsudvidelse, en forudsætning.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen vil kapacitetsanalysen af børne- og ungdomspykiatrisk specialægepraksis, være taget til efterretning og mulighederne for kapacitetsudvidelse vil være drøftet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond/Julie Olsson
25011490
Bilag 1: Kapacitetsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Opfølgningen tages til efterretning. Udvalget besluttede at anbefale forud for anden økonomi rapport, at de overskydende midler anvendes til at øge kapaciteten i speciallægepraksis i Børne- og ungepsykiatrien.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i budget 2024-2027 1,8 mio. kr. årligt til at tilkøbe supplerende internetbaserede behandlingsforløb til borgere fra 18 år og opefter.
Tilbuddet er hidtil finansieret af regionerne, men Center for Psykiatri kom i 2024 på finansloven med en bevilling på 20 mio. kr. årligt til opskalering af aktiviteten.
Det betyder, at de afsatte midler til tilkøb af internetbaseret behandling ikke længere skal anvendes til finansiering af indsatsen.
Budgetopfølgningen for initiativet ”internetbaseret psykologbehandling” forelægges for udvalget med henblik på en drøftelse og anbefaling til endelig vedtagelse i anden økonomirapport, vedrørende hvordan de ubrugte midler anvendes.
Internetpsykiatrien er et fællesregionalt behandlingstilbud, hvor borgere over 18 år kan få gratis internetbaseret behandling for let til moderat depression og angst. Internetpsykiatrien drives af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark. Tilbuddet finansieres af regionerne, som hver har fået tildelt en årlig kvote internetbaseret behandlingsforløb. Region Hovedstadens årlige kvote er 495 behandlingsforløb, men det har gennem de seneste år vist sig at være utilstrækkeligt i forhold til efterspørgslen. Regionen har derfor løbende tilkøbt yderligere forløb.
Center for Digital Psykiatri er pr. 1.januar 2024 kommet på finansloven med en bevilling på 20 mio.kr. årligt til opskalering af aktiviteten. Det betyder, at merforbruget på ordningen finansieres gennem de tildelte finanslovsmidler. Region Hovedstadens budgetterede økonomi til yderligere internetbaserede psykologbehandlinger er derfor ikke længere nødvendig, og der skal tages stilling til i anden økonomirapport, hvordan de uforbrugte midler skal anvendes.
Udvalget skal drøfte og anbefale forud for anden økonomirapport, hvilke initiativer de overskydende budgetmidler svarende til knap 1,8 mio. kr. årligt og i alt ca. 7 mio. kr. for perioden 2024 – 2027 skal anvendes til. Fordinden den endelige beslutning vil sagen blive diskuteret i budgetforligskredsen.
Administrationens anbefaling
Administrationens foreslår, at de afsatte midler i 2024-27 anvendes til at understøtte en øget behandlingskapacitet i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis, som med gennemsnitlige ventetider på 52 uger til en ’ikke akut 1. konsultation’ er meget presset (se særskilt sag 6).
Når det ikke foreslås af anvende midlerne på psykologområdet skyldes det:
Administrationen foreslår derfor, at de midlertidige midler fra psykologområdet omdisponeres til at udvide kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Alternativt foreslår administrationen, at midlerne overgår til fornyet prioritering ifm. budget 2026.
Hvis indstillingen tiltrædes, tager udvalget budgetopfølgningen til efterretning og anbefaler forud for anden økonomirapport, hvordan de overskydende budgetmidler anvendes.
Regionsrådet har i budget 2024 – 2027 afsat budgetmidler til internetbaserede behandlingsforløb indenfor psykologhjælp til borgere fra 18 år og opefter. Udvalget skal tage stilling, hvad de vil anbefale at de uforbrugte budgetmidler fra budget 2024-2027, skal benyttes til, forud for anden økonomirapport.
Sagen forelægges for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
25012338
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet og taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Budgetforligskredsen besluttede på møde fredag den 22. november 2024 at indgå en meraktivitetsaftale med de praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden med henblik på at nedbringe ventetiden i speciallægepraksis.
Der foreligger nu en evaluering af aftalen.
På baggrund af beslutning i budgetforligskredsen indgik regionen den 29. november 2024 en meraktivitetsaftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger om at suspendere knækgrænsen for fuldtidspraktiserende speciallæger og omsætningsloftet for deltidspraktiserende speciallæger i Region Hovedstaden. Aftalen var tidsbegrænset og udløb 31. december 2024.
Formålet med aftalen var at afprøve, hvorvidt det er muligt at hæve aktiviteten i speciallægepraksis ved at øge speciallægernes økonomiske incitament til gennem ekstra aktivitet at se flere patienter under overenskomsten.
Fuldtidspraktiserende speciallæger er omfattet af en knækgrænse, som betyder, at speciallægernes honorering reduceres med 40 %, hvis omsætningen overstiger en specifik grænse, som varierer mellem specialerne fra 3,5-8,5 mio. kr. afhængig af, hvilket speciale det er (jf. bilag).
Deltidspraktiserende speciallæger arbejder typisk 1-2 dage om ugen i speciallægepraksis og er underlagt et loft for den maksimale årlige omsætning. Omsætningsloftet varierer på tværs af specialer, men ligger mellem ca. 1,1 til 1,3 mio. kr.
Med aftalen om suspension af knækgrænsen og omsætningsloftet fik speciallæger udbetalt det fulde honorar for den aktivitet, de udførte i perioden 29. november til 31. december 2024, og som lå ud over den enkelte speciallæges omsætning i 2023 (fremskrevet til 2024 niveau). Samtidig blev meraktiviteten holdt udenfor den økonomiske ramme for speciallægehjælp.
Evalueringens hovedkonklusioner
Effekt af aftalen i forhold til behandlede patienter
Evalueringen viser, at der i december 2024 er blevet behandlet 6.802 flere patienter sammenlignet med december 2023. Den øgede aktivitet svarer til, hvor mange patienter der ses på én dag i speciallægepraksis. Aktivitetsstigningen kan ikke alene forklares med aftalen, da der generelt har været et øget antal patienter i 2024 sammenholdt med 2023, og da der har været en ekstra arbejdsdag i december 2024 sammenlignet med 2023. Desuden kan der være andre faktorer, som har været medvirkende til, at der er blevet set flere patienter i december 2024 herunder fx generationsskifteaftaler, ansættelse af uddannelseslæger, klinikpersonale m.v.
Evalueringen viser, at 106 praktiserende speciallæger har haft en indtjening i december 2024 over den fastsatte baseline for 2023 (dvs. speciallægens omsætning i 2023). Ud af i alt 445 speciallægeydernumre har 23,8% af speciallægerne øget aktiviteten i 2024 sammenlignet med 2023. Det fordeler sig på 79 fuldtidspraktiserende og 27 deltidspraktiserende speciallæger jf. tabel 1.
Tabellen viser også, at 93 speciallægeydernumre eller 20,9% har omsat mere i 2024 end i 2023, men ikke nået knækgrænsen, mens 246 eller 55,3 % af speciallægerne har omsat mindre i 2024 end i 2023.
Tabel 1: Oversigt over speciallægernes omsætningsniveau i 2024 i forhold til knækgrænse og baseline (baseret på omsætningen i 2023)
Fuldtid (antal/andel) | Deltid (antal/andel) | Alle Læger (antal/andel) | |
Antal speciallæger med en omsætning under baseline 2023 (speciallæger der har omsat mindre i 2024 end i 2023) | 192 (52,7%) | 54 (66,6%) | 246 (55,3%) |
Antal speciallæger med en omsætning over baseline, men som ikke rammer knækgrænsen (speciallæger der har omsat mere i 2024 end i 2023) | 93 (25,5%) | 0 | 93 (20,9%) |
Antal læger med en omsætning over baseline, som overstiger knækgrænsen (og dermed øger deres indtjening som følge af aftalen) | 79 (21,7%) | 27 (33,3%) | 106 (23,8%) |
Samlet | 364 (100%) | 81 (100%) | 445 (100%) |
Ventetid
Ventetiden for speciallægepraksis vurderes i mindre omfang at være blevet påvirket af aftalen. Der kan indenfor få specialer som øjenlægehjælp, intern medicin og pædiatri konstateres et mindre fald i ventetiden jf. bilag 3. Derudover kan der hos en konkret psykiater konstateres et markant fald i ventetiden i perioden (fra 150 til 52 uger) jf. bilag 4. Her oplyser speciallægen, ”at den øgede indtjeningsmulighed har gjort det muligt for speciallægen at udvide antallet af timer for klinikpersonale”. Dette er muligt, idet den seneste modernisering af psykiatrisk speciallægepraksis har gjort det muligt i højere grad at uddelegere behandling til klinikpersonale.
Der ses desuden en tendens til, at aftalen har haft størst effekt for behandlingsaktiviteten i deltidspraksis, som i perioden har set 823 flere patienter i december 2024 sammenlignet med december 2023. Det understøttes af ventetidsoplysningerne i bilag 4 samt et udsagn fra en deltidspraktiserende lungemediciner, der har tilkendegivet overfor speciallægesamarbejdsudvalget at ”hun med meraktivitetsaftalen i december 2024 fik nedbragt ventetiden fra +30 til 12 uger.”
Udgifter til aftalen
Ekstraudgiften for regionen er med aftalen opgjort til 11,4 mio. kr. som følge af det knækprovenu, regionen har tilbagebetalt til de praktiserende speciallæger.
Dette inkluderer ikke udgifterne til det administrative arbejde, der er forbundet med at skulle lave beregninger og opfølgninger på de praktiserende speciallægers omsætnings- og knækgrænser. Ressourceforbruget estimeres i evalueringen til ca. tre ugers arbejde for en fuldtidsmedarbejder i regionsadministrationen. Det skal bemærkes, at denne udgift forholdsmæssigt ville blive mindre, hvis aftalen havde løbet i en længere periode.
Det skal afsluttende bemærkes, at speciallægernes samlede omsætning i 2024 i henhold til aftalen har ligget i alt 25,3 mio. kr. over omsætningen i 2023 (dvs. baseline). Normalt vil regionen opnå et knækprovenu på 40%, når knækgrænsen for speciallægepraksis nås. Med aftalen får speciallægen i stedet udbetalt det fulde honorar for den aktivitet, der er udført udover knækgrænsen i perioden 29. november til 31. december 2024, og som ligger ud over den enkelte speciallæges omsætning i 2023 (fremskrevet til 2024 niveau). Regionen mister med aftalen et knækprovenu på 11,4 mio. kr.
Administrationens bemærkninger
Administrationen kan ikke afvise, at aftalen har haft den ønskede effekt. Aftalens korte periode på en måned i Region Hovedstaden kan være medvirkende til, at speciallægepraksis ikke i højere grad har øget aktiviteten. Erfaringerne fra Region Syddanmark, hvor perioden har været ca. 3 måneder, viser, at der er blevet behandlet ca. 5.000 flere patienter i 4. kvartal 2024 sammenlignet med 4. kvartal 2023. Ventetiden er ligesom i Region Hovedstaden i begrænset omfang blevet påvirket af aftalen. Ligesom der i 2024 generelt har været en stigning i patienttilgangen sammenlignet med 2023, som indikerer, at den øgede aktivitet i speciallægepraksis kun delvist kan forklares med den indgåede aftale
Der vurderes i Region Hovedstaden størst potentiale i at øge aktiviteten i deltidspraksis, som med aftalen i højere grad har haft mulighed for at skrue op for behandlingsaktiviteten. Deltidspraksis er normalt begrænset af et omsætningsloft, som ikke kan overskrides, medmindre speciallægen ”låner” omsætning fra næste års omsætningsloft. Deltidspraksis har således i højere grad end fuldtidspraksis kunnet frigøre kapacitet i speciallægepraksis til at se flere patienter.
Det kan desuden overvejes ved en evt. fremtidig ventetidsindsats at have fokus på udvalgte patientgrupper fremfor hele populationen ud fra hensynet til, hvor der er mest behov for at nedbringe ventetiden.
Hvis indstillingen godkendes, tager udvalget evalueringen til efterretning og drøfter den.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
24072674
Bilag 1: Evaluering af forsøg med suspension af knækgrænser - endelig
Bilag 2: Knækgrænser i speciallægepraksis
Bilag 3: Antal patienter i speciallægepraksis opdelt på fuldtid og deltid pr. år
Bilag 4: Speciallæger der har fået tilbagebetalt knæk pga. aftale
Bilag 5: Ventetider i speciallægepraksis
Bilag 6: Ventetider opdelt på speciallæger for november 2024, december 2024 og marts 2025
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden afsatte med Budget 2025 4 mio. kr. årligt samt 1,5 mio. kr. i anlæg i 2025 til etablering af et specialiseret sengeafsnit til behandling af patienter med rusmiddelproblematikker og somatisk sygdom i regi af Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Udvalget får med denne sag en status på budgetinitiativet. Sagen behandles parallelt i social- og psykiatriudvalget.
Af budgetaftalen for 2025 fremgår, at midlerne til et specialiseret sengeafsnit til patienter med rusmiddelproblematikker og somatisk sygdom gives med det formål at give mulighed for at udvikle en samlet tværgående indsats, som også involverer sygeplejerske- og lægeressourcer fra Psykiatrisk Center København. Det skal sikre et ensartet tilbud til patienter med rusmiddelproblematikker, der højner den faglige kvalitet og understøtter patientgruppens motivation til indlæggelse og behandling i sundhedsvæsnet.
Direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har i december 2024 godkendt organisering og plan for etableringen af det specialiserede sengeafsnit til patienter med rusmiddelproblematikker og somatisk sygdom.
Organiseringen tager højde for den forestående sammenlægning af psykiatri og somatik, og Psykiatrisk Center København er involveret i planlægningen.
Arbejdet organiseres i tre spor:
Fagligt indhold: Her arbejdes der med at konkretisere beskrivelser af fx visitation og forløb, behandlingsansvar og bemanding, kompetencer og sikkerhedsadfærd samt fysik, miljø og aktiviteter. I forbindelse med dette spor er der afholdt to workshops i februar/marts 2025 med deltagelse af en bred kreds af samarbejdspartnere, herunder Psykiatrisk Center København, Københavns og Frederiksberg kommuner, almen praksis samt civilsamfundet.
Økonomi, aktivitet og registrering: Her samarbejder Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Psykiatrisk Center København om at beskrive en økonomimodel, følge aktivitetsdata og sikre registrering af data. Møderækken er igangsat.
Ledelse: Her besluttes det, hvordan det kommende sengeafsnit skal ledes, og hvordan strukturen skal være under Akutafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Drøftelserne er i gang, og stillingsopslag er under udarbejdelse. Det er forventningen, at der ansættes en oversygeplejerske og en speciallæge, som fungerer som ledende overlæge.
Der arbejdes hen imod, at sengeafsnittet skal åbne i efteråret 2025. Udover ovenstående spor, skal sengeafsnittets fysiske rammer på plads, og der skal eventuelt rekrutteres personale til afsnittet medio 2025.
Det forventes, at de 1,5 mio. kr., der med Budget 2025 er afsat til anlægsudgifter, bliver anvendt til flytning, fysisk indretning og brandforanstaltninger. Det forventes, at de 4 mio. kr. årligt, der med Budget 2025 er afsat til lønudgifter, bliver anvendt til ansættelse af medarbejdere med nye kompetencer og til at give kompetenceløft til nuværende medarbejdere. Det er forventningen, at der anvendes lønmidler til en oversygeplejerske og ledende overlæge til sengeafsnittet, nogle måneder før det åbner. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventer ikke at kunne nå at bruge alle lønmidlerne afsat i 2025, og hospitalet forventer derfor at søge om, at en del af disse bruges til anlæg, hvor udgifterne forventeligt vil overstige bevillingen.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på budgetinitiativ vedr. etablering af sengeafsnit i regi af Flexklinikken være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025 og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 29. april 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
25023106
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. oktober 2021 en række forbedringsforslag med henblik på at styrke regionens kontrol med honorarudbetalinger i speciallægepraksis og almen praksis.
Som opfølgning på forbedringsforslagene godkendte Region Hovedstadens koncerndirektion i oktober 2022 en strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektoren. Strategien skal medvirke til at sikre, at offentlige midler anvendes korrekt mhp. at sikre mest mulig sundhed for pengene i praksissektoren.
Det er besluttet, at koncerndirektionen og regionsrådet årligt skal have afrapportering på kontrolarbejdet. Afrapporteringen omfatter alle praksisområder (dvs. almen praksis, speciallægeområdet, fodterapi, kiropraktik, psykologområdet, tandlægeområdet og fysioterapiområdet).
Med denne sag gives udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen en status på resultatet af kontrolindsatsen for 2024 og det fremadrettede fokus.
Region Hovedstaden har årligt udgifter for ca. 8,35 mia. kroner til drift af praksissektoren (indenfor områderne almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik og tandlægeområdet og medicin), hvor der afregnes med i alt 2.855 ydere. Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de respektive overenskomster og bekendtgørelser på området.
Konkret er før- og efterkontrollen ift. ydelser i praksissektoren forankret i Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed.
Udvalget gives hermed en status vedr. omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2024 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde i 2025. De midler, som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren, tilbageføres til praksisbudgettet. Undtaget er dog kontrolsager vedr. den vederlagsfysioterapi og opfølgning på laboratorieområdet, hvor tilbagebetalinger tilbageføres til henholdsvis kommunerne og hospitalerne.
Af denne sag fremgår kun tilbagebetalingssager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb i 2024. Der er således ikke medtaget sager, der er afgjort, men hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu. Sager, hvor der udestår en beslutning fx i Landssamarbejdsudvalg, eller en afgørelse ved retten er ej heller medtaget. Derudover udfører regionen kontrolarbejde, som har en forebyggende og udgiftsdæmpende effekt. Det er ikke muligt at opgøre de økonomiske besparelser heraf.
Tilbagebetalingsbeløbet for 2024 kan dermed ikke nødvendigvis ses som værende udtryk for og afspejling af den reelle arbejdsmængde og kontrolindsats i 2024.
Førkontrollen
Yderne har forbindelse med afregningen i 2024 indsendt 34.653.144 ydelser, som Enhed for Praksisadministration har behandlet i førkontrollen. Dette foregår i afregningssystemet LUNA.
Heraf er 792.337 ydelser udtaget til behandling i den manuelle førkontrol, mens de resterende ydelser er behandlet i den automatiske førkontrol. 387.761 ud af de i alt 34.653.144 ydelser er blevet afvist, mens de resterende ydelser er blevet godkendt i førkontrollen.
Efterkontrollen
I 2024 er der behandlet 936 kontrolsager vedr. individuelle ydere fordelt på alle yderområder, som har resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 11.895.361,36 kr.
Efterkontrolsager omfatter følgende typer af sager:
Det skal i den forbindelse bemærkes, at enheden også har behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, indeholder samme proces- og ressourceforbrug som sager, der medfører tilbagebetaling, idet der foretages de samme sagsbehandlingsskridt, inden regionen kan vurdere, at der ikke skal ske tilbagebetaling.
Det bemærkes, at der er et stort antal igangværende kontrolsager, og at sagernes forløb kan strække sig fra få måneder til flere år. Dette skyldes dels processen omkring analyse af ydelsesmønstre og indhentning af dokumentation/høringssvar, samt at sagerne skal behandles i samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget, såfremt en yder ikke er enig i administrationens opgjorte krav, eller hvis administrationen indstiller yderen til en sanktion.
Andre sager behandles udenfor overenskomstsystemet fx. via domstolene og tidshorisonten for sagernes afgørelse afhænger således heraf. I disse sager er administrationen tæt inde over udarbejdelsen af stævninger og øvrige processkrifter i de civile sager, og i de sager, hvor der er foretaget politianmeldelse, er det ligeledes nødvendigt, at administrationen er tilgængelig for politi og anklagemyndighed, således at disse aktører kan foretage den strafferetlige vurdering af sagerne.
Beløbet på de 11.895.361,36 kr. omfatter de tilbagebetalingskrav, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling/modregning til praksisbudgettet for 2024.
Det bemærkes, at Region Hovedstaden i 2. halvår af 2024 har fået medhold i flere store tilbagebetalingssager på almenområdet, hvor regionens ekstrapolationsmetode er blevet anvendt. Flere af disse sager vedrører ophørte ydere, hvor administrationen pt. er i proces med at inddrive kravene.
Overenskomstbestemt kontrolopfølgning på afregning foretaget i 2023
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre årlig kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster på praksisområdet. Dette indebærer bl.a. højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (undtaget psykologområdet), omsætningslofter på fodterapi- og fysioterapiområdet, samt opfølgning på overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning i denne sag vedrører 2023, idet opfølgningen først kan foretages i 2024. Først på dette tidspunkt har administration mulighed for at undersøge, om yderne pålagt omsætningslofter og højestegrænser har overskredet disse i det forudgående år.
Opfølgningen har resulteret i, at 1.503.154,34 kr. vedr. afregning i 2023 er blevet modregnet i ydernes honorar i 2024, som er blevet tilbageført til praksisbudgettet for 2024.
Det bemærkes, at kontrolstatistikarbejdet indenfor alle praksisområder har vist sig at have en væsentlig effekt i forhold til at nedbringe antallet af ydere, som afviger med mere end 25 % i forhold til regionsgennemsnittet. Kontrolopfølgningen for hele 2023 udføres i 1. halvår 2024, hvilket adskiller sig fra efterkontrollen, som varetages hele året.
Samlet tilbagebetaling og modregning i 2024
Summen af hhv. modtaget tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 13.398.515,70 kr.
I 2023 var dette beløb 20.522.017 kr. I 2022 var dette beløb 9.056.188 kr., mens det i 2021 udgjorde 4.616.578 kr. Der er dermed generelt sket en øget tilbageførelse af økonomiske midler til Region Hovedstaden fra 2021 til 2024.
Forskellen mellem beløbene for 2023 og 2024 skyldes, at der blev foretaget opfølgning på enkeltstående samtaleterapi for to perioder i 2023, idet opfølgningen både omfattede 2022 på i alt 486 ydernumre, hvor regionen fik tilbagebetalt ca.5. mio. kr., og perioden fra 2020-2021 på i alt 514 ydernumre, hvor regionen fik ca. 9.3 mio. kr. tilbagebetalt.
Opfølgningen på enkeltstående samtaleterapi i 2024 vedrører afregningsåret 2023 og omfatter i alt 484 ydernumre. Opfølgningen i 2024 resulterede i tilbagebetaling af i alt 4.888.939,86 kr.
Fokus i før- og efterkontrol
Administrationen arbejder løbende med at forbedre både før- og efterkontrollen indenfor alle praksisområder i Region Hovedstaden.
Forbedret førkontrol - opsætning af valideringer
Regionerne arbejder løbende med at optimere og harmonisere valideringerne i kontrollen indenfor alle praksisområder. Valideringerne ses som en nødvendig foranstaltning ift. at forebygge fejlafregning og senere kontrollersager. Valideringerne sikrer f.eks., at regninger bliver afvist, hvis yderne kombinerer ydelser, som er i strid med overenskomsterne, eller hvis der sker afregning af ydelser, som ikke længere er indeholdt i overenskomsterne eller lokalaftaler.
Opdateringen sker i forbindelse med nye overenskomstaftaler, og ved moderniseringer indenfor speciallægeområdet samt i forlængelse af nye aftaler og fortolkningsbidrag, som overenskomstparterne aftaler i overenskomstperioderne.
Administrationen har i 2024 desuden igangsat en proces i forhold til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser til behandling af gule regninger (regninger hvor der er behov for manuel sagsbehandling) indenfor tandlægeområdet og almenområdet. Arbejdsgangsbeskrivelserne præciserer, hvordan afregnerne skal håndtere en afregning i de tilfælde, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering.
Forbedret efterkontrol
Region Hovedstadens koncerndirektion godkendte i efteråret 2022 en strategi for styrkelse af kontrollen med afregning i praksissektoren. Strategien indeholdt flere forbedringsforslag, som enheden løbende arbejder med.
Konkret er enheden i 2024 lykkedes med bl.a. følgende:
Fælles retningslinjer på tværs af regionerne
Regionerne nedsatte i 2023 en tværregional styregruppe kaldet ”Tværregionalt strategisk forum vedr. kontrol og opfølgning i praksissektoren”. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Enhed for Praksisadministration i Region Hovedstaden. Styregruppen har udarbejdet en fælles strategi ift. kontrol (både før- og efterkontrol) i praksissektoren.
Styregruppen har i 2024 afholdt månedlige møder med henblik på at erfaringsudveksle på tværs af regionerne.
I 2024 er den tværregionale drejebog for ”Regionernes drejebog for tilbagebetalingskrav” blevet opdateret. Formålet med opdateringen er, at regionerne opnår samme arbejdsgang i forbindelse med tilbagebetalingssager. Drejebogen vil også blive opdateret i 2025.
Øget fokus på vejledningsindsats
I 2024 vil der fortsat være fokus på undervisning af nynedsatte læger med kurset ”Kom godt fra start med overenskomstens ydelser” i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Der afholdes to kurser årligt.
Derudover afholder administrationen løbende møder med PLO-Hovedstaden, hvor der drøftes spørgsmål vedr. fortolkning af overenskomsten. Som opfølgning på møderne udarbejdes der orienteringer i PLOs nyhedsbreve med vejledning af lægerne.
Administrationen har derudover løbende fokus på at optimere regionens vejledning vedr. korrekt afregning på sundhed.dk for alle praksisområder.
Fokus i 2025
Førkontrollen
I 2025 fortsættes arbejdet med at optimere valideringer indenfor alle praksisområder. Som noget nyt deltager controllere fra 2025 i de tværregionale harmoniseringsmøder for at skabe en endnu tættere sammenhæng mellem før- og efterkontrol.
Administrationen vil derudover udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser indenfor de øvrige praksisområder for håndtering af gule regninger, hvor der skal foretages en manuel sagsbehandling med skønsmæssig håndtering.
Efterkontrollen
Kontrolindsatsen vil i 2025 forsat særligt have fokus på kontrol af honorarudbetalinger i almen praksis. Dette sker på baggrund af en risiko- og væsentlighedsbetragtning. Grunden til at der er særligt fokus på almenområdet skyldes, at dette er det mest udgiftstunge praksisområde, men også fordi administrationen har identificeret flere områder, hvor der er væsentlig risiko for, at der kan være udbetalt fejlagtige honorarer af en betydelig størrelsesorden.
Flere af disse kontrolindsatser er særdeles omfattende og ressourcekrævende, idet de omfatter en stor andel af regionens klinikker. Det gælder eksempelvis:
Administrationen vil arbejde videre med at afslutte de allerede igangsatte generelle opfølgninger Derudover vil kontrolindsatsen i 2025 blive suppleret med løbende nye indsatser, der forventes at omfatte alle praksisområder. Indsatserne vil blive udvalgt på baggrund af en risiko- og væsentlighedsvurdering. Det gælder eksempelvis på tandlægeområdet og speciallægeområdet, hvor der vil ske opfølgning på udvalgte ydere.
Øget fokus på anvendelse af systematisk datamonitorering
I kontrolindsatsen prioriteres i 2025 arbejdet med videreudvikling af systematisk datamonitorering. Arbejdet udspringer af det tværregionale arbejde, samt af enhedens ønske om i højere grad at målrette kontrolindsatsen i forhold til de ydere, som har de største afvigelser.
Administrationen har udarbejdet en model inden for almen praksisområdet og forventer, at der videreudvikles herpå i 2025, hvor modellen skal testes i praksis og evt. udbredes til de øvrige praksisområder, i relevant omfang.
Administrationen vurderer datamonitorering som et støtteværktøj i kontrolarbejdet, der kan anvendes i forbindelse med udvælgelse af kontrolindsatser ud fra risiko- og væsentlighedsbetragtninger.
I 2025 vil der være fokus på at afdække, hvorvidt der behov for lave yderligere vejledningsindsats, idet det er administrationens vurdering, at sådanne tiltag kan have en præventiv effekt.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde.
Orienteringen vedr. kontrolsager i 2024 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Marie Rose-Maron
25014439
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation har indgået en rammeaftale om honorering for deltagelse i udbredelsesprojekt om digital hudkræftdiagnostik (se bilag 1). Aftalen skal tiltrædes i den enkelte region. I denne sag orienteres om projektet om hudkræftdiagnostik og tiltrædelsen af aftalen i Region Hovedstaden.
Projekt Digital Hudkræftdiagnostik
Projektet Digital Hudkræftdiagnostik udspringer af et forskningsprojekt og gennemførelse af to piloter i hhv. Region Hovedstaden og Region Syd med nye arbejdsgange og digital understøttelse af hudkræftdiagnostik.
I 2023 indgår regeringen, KL og Danske Regioner aftale om udbredelse af digital hud-kræftdiagnostik som del af 10-årsplanen. Projektet ledes af Center for IT og Medicoteknologi i Region Hovedstaden og IT-løsningen leveres af virksomheden Melatech. Styregruppen er tværregional og tværsektoriel og består således af deltagere fra alle fem regioner, Danske Regioner, PLO og dermatologer.
Til orientering kan det oplyses, at på Dansk IT’s årlige konference for offentlig digitalisering, ”Off Dig” i marts 2025 gik digitaliseringspriserne ’Sammenhængsprisen’ og ’Publikumsprisen’ til projektet Digital Hudkræftsdiagnostik.
Rammeaftalen om digital hudkræftdiagnostik
Målgruppen for aftalen er patienter, der henvender sig i almen praksis, og hvor den praktiserende læge har en konkret mistanke om kræft i huden. Der er tale om tilfælde hvor lægen finder det nødvendigt at indhente en vurdering fra en dermatolog (hudlæge), før der kan tages stilling til eventuel undersøgelse og/eller behandling. Lægen opretter en sag i Dermloop, hvor lægen tager tager et billede med et dermatoskop og sender det til vurdering hos en dermatolog. Senest fire hverdage efter lægen har fremsendt billedet, sender dermatologen svar til den praktiserende læge, som giver svaret videre til patienten.
I rammeaftalen fastsættes honoreringen af de praktiserende læger, der tilknyttes projektet. Hver lægepraksis modtager i forbindelse med tilknytning til projektet et engangsbeløb på 6.000 kr. De praktiserende læger honoreres med en tillægsydelse på 167,12 kr., når de opretter en sag i Dermloop og sender billeder til vurdering.
Tiltrædelse af rammeaftalen og implementering i Region Hovedstaden
Koncerndirektionen i Region Hovedstaden har besluttet at tiltræde rammeaftalen pr. 1. maj 2025.
PLO-Hovedstaden har den 11. april 2025 meddelt, at PLO-Hovedstaden gerne vil tiltræde rammeaftalen.
Implementeringen af aftalen skal aftales i den enkelte region, hvor implementeringen i Region Hovedstaden vil ske i samarbejde med PLO-Hovedstaden, Center for It og Medicoteknologi og Center for Sundhed. Implementeringen indebærer, at de praktiserende læger løbende kan tilmelde sig udbredelsesprojektet.
I Region Hovedstaden foretages de dermatologiske vurderinger af dermatologer fra hospitalerne.
Hvis indstillingen tiltrædes tager udvalget orienteringen, om tiltrædelse af rammeaftale om digital hudkræftdiagnostik, til efterretning.
Udgiften til engangshonorar til de praktiserende læger og dermatologisk vurdering af billeder afholdes i 2025 af midler fra projekt "jo før jo bedre". Udgiften forventes at udgøre op til 5 mio .kr.
Udgiften til honorar til de praktiserende læger afholdes af praksisbudgettet. Udgiften til honrar forventes i 2025 at udgøre 2,5 mio. kr.
Fra 2026 og frem løftes praksisbudgettet tilsvarende udgifterne, som er estimeret til at være omkring 10 mio. kr. i 2026 og omkring 11 mio. kr. i 2027.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond /Line Sønderby Christensen
25026884
Bilag 1: Rammeaftale mellem RLTN og PLO
Bilag 2: Uddybende beskrivelse af dermloop
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077452
Tomt indhold