Bilag 1: Regional Center for Voldsforebyggelse RCVAdministrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
24077452
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Vedhæftet referatet er en skitse af ideen om et regionalt Center for Voldsforebyggelse. Derudover er der nedenfor links til Eurostat/FRA 2024 undersøgelse om Gender Based Violence, hvor man kan finde en række interessante data om Danmark og de andre EU-lande:
Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
På udvalgsmødet den 23. september er Morten Kjaerum, Adj. Professor ved Aalborg Universitet og tilknyttet forsker ved Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law samt Lise Lind Larsen, sygeplejerske, kandidat i pædagogisk psykologi og stifter og tidl. direktør i Dansk Stalking Center, inviteret til at holde et oplæg om vold mod kvinder og hvordan sundhedsvæsenet kan spille en rolle i at identificere, behandle og forebygge volden.
Præsentationen på mødet tjener som et inspirationsoplæg for udvalget, der kan tages med ind i arbejdet med at forberede, videreudvikle og styrke det nære og regionale sundhedsvæsen i den nye Region Østdanmark. Oplægsholderne vil bl.a. fremlægge en konkret løsning, der kan forankres i det nære sundhedsvæsen. Lise Lind Larsen - Den ene af de to oplægsholdere - har bl.a. skrevet denne kronik om emnet: https://politiken.dk/debat/kroniken/art10498921/Kvinder-myrdes-mens-vi-ser-til.-Hvordan-kan-det-sk .
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om vold mod kvinder taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
25055482
Bilag 1: Regional Center for Voldsforebyggelse RCV
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog sagens indstilling til efterretning, med undtagelse af Det Konservative Folkeparti.
Det konservative Folkeparti ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Vi kan ikke tage sagen til efterretning uden en mindretalsudtalelse, da vi ikke er helt enige i formuleringen i afsnittet om fastsættelse af minimumspatienttal i de almenmedicinske tilbud. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi, at lægen skal have mulighed for at indbringe sagen til det politiske niveau ved større uenighed om minimumspatientantallet for den pågældende praksis. Konkret ønsker vi, at hvis forskellen mellem hvad den praktiserende læge ønsker og det af regionen udmeldte er mere end 10% af det hidtidige patientantal, så kan lægen bede om, at sagen forelægges politisk til afgørelse, hvilket indtil 1/1-27 vil være i NÆRSAM.”
Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den 3. juli 2025 trådte en ny bekendtgørelse om en national model for fordeling af praktiserende læger i kraft.
Med denne sag forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen indholdet i de nye rammer for kapacitetsstyring for det almenmedicinske tilbud og fastsættelse af lægernes patienttal i Region Hovedstaden i overgangsperioden 2025-2026 samt administrationens planlagte tilgang til implementering heraf.
Borgernes egen læge spiller en central rolle i sundhedsreformens intentioner om udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Når langt mere behandling og pleje skal foregå hos egen læge og tæt på eller i borgerens eget hjem, vil det almenmedicinske tilbud fremadrettet få en styrket og udbygget rolle i det samlede sundhedsvæsen i takt med, at kapaciteten i det almenmedicinske tilbud udbygges til mindst 5000 læger i 2035.
Med sundhedsreformen lægges der desuden op til at skabe mere lighed i sundhed således, at der kommer flere læger ud i de områder af landet, som i dag mangler læger.
Den nye nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, som efter en lovændring trådte i kraft 1. juli 2025, er derfor en central indsats i reformen.
Modellen fastsætter den nationale fordeling af læger i det almen medicinske tilbud for at understøtte en mere lige geografisk fordeling i hele landet. Intentionen er, at der kommer flere læger i områder med mere syge patienter således, at der bliver mere tid til patienter med størst behandlingsbehov. Modellen skal således fungere som det primære redskab til at fordele lægerne på tværs af landet. Den erstatter den hidtidige regionale kapacitetsplanlægning.
Modellen fastsætter samtidig vejledende minimumpatienttal for de enkelte klinikker. Dette sker med udgangspunkt i Sundhedsdatastyrelsens vurdering af patientsammensætningen/behandlingsbehovet.
Regionerne har fået kompetencen til at fastsætte det konkrete antal patienter, som hver lægeklinik som minimum skal have baseret på vurderingen af patientsammensætningen og lokale forhold.
I sagen redegøres for, at administrationen blandt andet grundet den generelt gode lægedækning i regionen ikke forventer behov for at ændre markant på hverken kapaciteter eller patienttal i det almen medicinske tilbud.
Planlægning af kapaciteter i Region Hovedstaden
Baseret på den nationale fordelingsmodel skal regionerne, og fra 2027 sundhedsrådene, sikre en hensigtsmæssig fordeling af lægerne inden for sundhedsrådenes geografiske områder.
Regionerne kan som udgangspunkt fremover kun udmønte nye kapaciteter i områder, hvor den nationale fordelingsmodel viser, at der ’mangler’ læger. Dog er der mulighed for undtagelser ved høj befolkningstilvækst, og i en periode frem til den 1. januar 2027 på ikke-brofaste øer, hvis det anses som nødvendigt.
Regionerne er omvendt ikke forpligtede til aktivt at udmønte kapaciteter svarende til det antal kapaciteter, der ’mangler’ i de enkelte områder. Regionerne er tilsvarende ikke forpligtede til aktivt at reducere kapaciteten svarende til det antal kapaciteter, der er ’i overskud’ i de enkelte områder.
Den nationale model foreskriver således en langsigtet plan for kapacitetsplanlægningen, hvor tilpasningen af det eksisterende antal kapaciteter til den nationale fordelingsmodel sker gradvist i takt med blandt andet naturlig afgang og rekruttering af det nødvendige antal praktiserende læger og den generelle udbygning af antallet af læger i øvrigt. Patienterne vil således ikke risikere at blive flyttet fra én lægepraksis til en anden på grund af fordelingsmodellen.
Kapacitetsmæssige konsekvenser af den nye nationale model i Region Hovedstaden
Den nationale fordelingsmodel indikerer, at der er områder i Region Hovedstaden, der har flere lægekapaciteter end den nationale model peger på. Samtidig er der andre områder, hvor der er færre lægekapaciteter end modellen indikerer.
De kapacitetsmæssige konsekvenser af den nye nationale fordelingsmodel fordelt på sundhedsråd i 2025 fremgår af tabel 1 nedenfor:
Tabel 1: Konsekvenser af den nye nationale kapacitetsfordeling pr. sundhedsråd i Region Hovedstaden
| Sundhedsråd | Antal kapaciteter i forskel (2025) |
| Nordsjælland | +7 |
| Hovedstaden Nord | -32 |
| Hovedstaden Syd og Vest | +9 |
| Hovedstaden | -14 |
Kilde: BEK nr 975 af 30/06/2025, bilag 4 og LUNA ADM udtræk d. 8. juli 2025.
Den nationale model fordeler også kapaciteter på kommuneniveau. Kommunefordelingen i den nye model svarer overvejende til regionens tidligere planlægningsområder, med undtagelse af Københavns Kommune, der behandles som ét samlet område. I den tidligere regionale planfordeling har Københavns kommune været opdelt i planlægningsområder svarende til bydelene i kommunen. I bilag 1 ses konsekvenserne fordelt på kommuneniveau for henholdsvis 2025 og 2026.
Administrationens tilgang til håndteringen af kapacitetsudmøntning
Administrationens tilgang til kapacitetsudmøntning frem til den 1. januar 2027 er at udmønte kapacitet i begrænset omfang i områder med ’underskud’ af kapacitet - og kun i områder med særligt behov herfor. Det er forventningen, at udvalget forelægges en nærmere plan for fastlæggelse af kapaciteten i 2026 på udvalgets møde i november. Det kan for eksempel blive aktuelt i Halsnæs og på Bornholm.
Det er samtidig administrationens tilgang, at der ikke aktivt skal fjernes kapaciteter i områder, hvor der er mere kapacitet, end modellen tilsiget. Det skyldes, at hensigten med sundhedsreformen er, at kapaciteten på langt sigt skal udbygges i hele landet. Alle områder i regionen forventes således over tid at få mulighed for en udbygning af antallet af læger i større eller mindre grad afhængigt af området.
Bedre kapacitetsfordeling kan i den mellemliggende periode understøttes i forbindelse med behandling af flytteansøgninger fra læger og eventuel omfordeling af ledige kapaciteter, der leveres tilbage til regionen pga. manglende salg ved lægers ophør.
Tilgangen er baseret på følgende forhold:
Fastsættelse af minimumspatienttal
Det følger af bekendtgørelsen om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, at regionen fremover skal fastsætte individuelle minimumspatienttal for hver enkelt klinik. Det skal fastsættes på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens vurdering af patienternes behandlingsbehov.
Regionernes fastsættelse af minimumspatienttallet skal altså understøtte udviklingen hen mod den nationale fordelingsmodel, men regionerne kan i forbindelse med fastsættelsen beslutte at afvige fra fordelingsmodellen grundet hensyn til relevante lokale og klinikspecifikke forhold.
Dialogbaseret tilgang til fastsættelse af minimumspatienttal
Administrationen har indledt en dialog med samtlige almene lægeklinikker i regionen om deres ønsker til patienttal (se brev til lægerne i bilag 2). Baseret på dialogen fastsætter administrationen senest ultimo 2025 de endelige minimumspatienttal.
Da lægedækningen i regionen generelt er god, forventes der ikke at blive behov for at foretage væsentlige ændringer i klinikkernes minimumspatienttal. Eventuelle nødvendige justeringer af minimumspatienttallene for lægerne bør derfor ske ad frivillighedens vej.
Konsekvenser for patienterne ved fastsættelse af de nye minimumpatienttal:
Regionen kommer ikke til at bede nogle patienter om at skifte læge, og har heller ikke hjemmel hertil. Lægerne kan heller ikke anmode patienterne om at skifte læge. Ingen patienter kommer derfor til at skulle skifte læge, med mindre, de selv ønsker det. Patienter, der ønsker det, kan som hidtil selv vælge at foretage et lægeskift.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil udvalget have taget orienteringen om den nye kapacitetsmodel for det almenmedicinske tilbud til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2025. I forbindelse med behandlingen af beslutningssagen om principper for udmøntning af midler til lægedækning i det almenmedicinske tilbud, vil forretningsudvalget og regionsrådet forelægges nærværende sag som bilag.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
25065400
Bilag 2: Bilag 2. Udsendelsesbrev udsendt d. 28. august med invitation til høring
Anbefalet.
Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den 3. juli 2025 trådte en ny bekendtgørelse om en national model for fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud i kraft. Med den nye bekendtgørelse er praksisplanen for almen praksis udfaset. Praksisplanen var udarbejdet i samarbejde med kommunerne og PLO-Hovedstaden.
Af praksisplanen fulgte det, at regionens planlægning og administration af kapaciteten i almen praksis foregik inden for de såkaldte 'planlægningsområder', svarende til kommunerne i regionen på nær Københavns kommune, der inddeles i kommunens ’bydele'.
Samme planlægningsområder anvendes fortsat på tværs af alle regionens øvrige praksisplaner (speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter), som fortsat er gældende.
Med denne sag foreslås det, at udvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler at anvende inddelingerne svarende til de kommende sundhedsråd til planlægning af de almenmedicinske tilbud, mens Sundhedsråd Hovedstaden dog inddeles i mindre områder svarende til bydelene i København (se bilag 1).
Med ændringerne af sundhedsloven skal fordelingen af lægekapaciteter på tværs af landet fremover ske på baggrund af en national fordelingsmodel svarende til de kommende sundhedsråd. Med lovændringen har regionen fået kompetence til kapacitetsplanlægning inden for geografien af de fire kommende sundhedsråd i Region Hovedstaden, indtil de nye sundhedsråds ikrafttræden d. 1. januar 2027.
Den geografiske inddeling inden for hvert sundhedsråd i den nationale fordelingsmodel svarer i overvejende grad til de tidligere anvendte plan- og planlægningsområder over inddeling af regionen i praksisplanlægningsområder. Dette er dog med undtagelse af sundhedsråd Hovedstaden (svarende til Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholm), som med den nye nationale fordelingsmodel nu betragtes som ét samlet område (se bilag 1).
Det er administrationens anbefaling, at kapacitetsplanlægning og administration af det almenmedicinske område fremover tager udgangspunkt i områder svarende til inddelingerne i og inden for de nye sundhedsråd. Dog anbefales det at Sundhedsråd Hovedstaden, som hidtil, inddeles i mindre områder svarende til bydelene i København (se bilag 1).
Dette anbefales, da det vil sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af lægekapaciteten, der understøtter nem og lige adgang til det almenmedicinske tilbud for borgere i hovedstadsområdet. Hvis ikke denne skelnen opretholdes i Sundhedsråd Hovedstaden, vil København fremover fungere som ét stort lægedækningsområde. En administrativ opdeling af København er særligt vigtigt af hensyn til lægevalgsbekendtgørelsens bestemmelser, der foreskriver, at borgere på Frederiksberg og i København skal kunne vælge læge inden for en afstand på 5 km.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen anbefales det overfor forretningsudvalget og regionsrådet at godkende de kommende planlægningsområder og inddelinger.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2025, forretningsudvalget d. 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
25065400
Bilag 1: Kort over sundhedsråd og planlægningsområder_med planområdegrænse
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,
Godkendt.
Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har pr. 25. oktober 2024, efter forudgående beslutning i Samarbejdsudvalget for kiropraktik, inddraget et ydernummer fra en kiropraktor i planlægningsområdet Bispebjerg, da kiropraktoren ikke havde opnået minimumskravet på 75.000 kr. for omsætning jf. kravene i overenskomsten.
Jf. overenskomsten om kiropraktik er det regionen, der efter drøftelse i samarbejdsudvalget, beslutter hvor kapaciteten skal genopslås. Samarbejdsudvalget har i den forbindelse uddelegeret kompetencen til to medlemmer, så processen ikke afhænger af næste møde i samarbejdsudvalget.
Udvalget forelægges derfor nærværende sag for at godkende placering af kapaciteten samt kriterierne for udvælgelse af, hvilken yder som får tildelt ydernummeret, og derudover for at godkende sammensætning af bedømmelsesudvalget.
Model for geografisk vurdering
For at kvalificere beslutningen om placering af 0-ydernummeret har administrationen taget udgangspunkt i en model for geografisk fordeling af kiropraktik kapaciteter, som også fremgår af praksisplanen for kiropraktik, 2023.
Modellen baserer sig på en ligelig vægtning af følgende tre parametre:
a) årligt behandlede kiropraktorpatienter fordelt på planlægningsområder (antal patienter behandlet hos kiropraktorerne for 2024.
b) antal sikrede borgere i området
c) antal borgere med rygsygdom i området, baseret på en opgørelse fra den seneste sundhedsprofil (2021).
Tabellen i bilag 1 (’Fordeling af kiropraktor kapaciteter 4. februar 2025’) viser den nuværende (faktiske) kapacitetsfordeling, samt ’idealfordeling’ på baggrund af modellens tre kriterier som ovenfor beskrevet.
Placering af kapacitet i Planområde Syd:
På baggrund af kapacitetsmodellen tyder det på, at der især i Planområde Syd er mangel på kiropraktor kapaciteter (-8 kapaciteter) for at understøtte lige geografisk dækning. Til sammenligning bemærkes, at de øvrige planområder har samme eller højere dækning end idealfordelingen.
For at øge den geografiske lighed i regionen foreslår administrationen at placere den ledige kapacitet i Planområde Syd.
Nærmere placering af kapaciteten inden for planområde syd:
Inden for Planområde Syd er det som udgangspunkt planlægningsområderne Valby (-2 kapaciteter) og Amager (-2 kapaciteter), som har størst mangel på kapacitet. Placeringsforslaget er forlagt samarbejdsudvalget, som bakkede op om et fokus på planlægningsområderne Valby og Amager.
Kriterier for vurdering af ansøgninger
Administrationen foreslår at fastsætte klare kriterier for bedømmelse af ansøgere til det nye ydernummer indenfor kiropraktik. Kriterierne skal sikre en objektiv og retfærdig vurdering af kandidaterne.
Kriterier for tildeling af kapacitet
Administrationen har udarbejdet et forslag til faglige og saglige kriterier, som kan fremgå af kapacitetsopslaget:
Kriterierne er udformet efter input fra samarbejdsudvalget.
Ansøger skal desuden være indforstået med, at der vil blive indhentet en børneattest før endelig tildeling af kapaciteten.
Bedømmelsesudvalgets sammensætning
Kandidaten skal i henhold til overenskomsten udvælges efter indstilling fra samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget har på sit seneste møde uddelegeret kompetence til to af udvalgets medlemmer, som vil varetage samarbejdsudvalgets opgave med indstilling gennem deltagelse i bedømmelsesudvalget. På denne baggrund foreslår administrationen, at udvalget godkender, at bedømmelsesudvalget sammensættes af to repræsentanter fra Center for sundhed samt to repræsentanter fra samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget har udvalgt to medlemmer, der begge er kiropraktorer. Medlemmerne af bedømmelsesudvalget har pligt til at oplyse, hvis de er inhabile.
Bedømmelsesudvalget har til ansvar at vurdere og udvælge, hvilken kiropraktor, der skal have tildelt det nye ydernummer.
Hvis udvalget tiltræder indstilling 1, placeres ydernummeret i planområde Syd. Hvis ikke indstilling 1 tiltrædes, skal udvalget vælge en alternativ placering.
Hvis udvalget tiltræder indstilling 2, anvender administrationen de foreslåede kriterier i bedømmelsen af kiropraktorerne, der ansøger om at få tildelt ydernummeret.
Hvis udvalget tiltræder indstilling 3, sammensættes bedømmelsesudvalget som anført i sagen.
Sagen forelægges udvalget for det næresammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2025.
Charlotte Husbond/Karoline Krøll Westphal Pedersen
25021643
Bilag 1: BILAG Fordeling af kiropraktor kapaciteter (D13795779)
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden er der flere firmaer, som er specialiseret i at administrere almen praksis, og som på forskellig vis helt eller delvist driver flere lægepraksisser. Både privat og under den offentlige sygesikring. Administrationen er bekendt med b.la. Nordic Medicare, Lægerne Danmark, Alles Lægehus og Lægeringen.
Udvalget har ønsket mere informationer om henholdsvis Lægeringen og Alles Lægehus.
Både Alles Lægehus og Lægeringen driver partnerskabsklinikker. En partnerskabsklinik er en lægepraksis, hvor speciallægen i almen medicin, der ejer klinikken (ejer ydernummeret) har indgået et samarbejde med en privat aktør om driften af lægepraksis. En partnerskabsklinik drives i henhold til overenskomst om almen praksis på samme måde, som andre lægepraksis, der drives af en praktiserende læge. Det vil sige, at en partnerskabsklinik skal overholde overenskomstens bestemmelser på samme måde som alle andre klinikker. Det er den enkelte ejerlæge, der indgår samarbejde med den private aktør. Region Hovedstaden har ingen indflydelser på disse samarbejder. Læger, der indgår i samarbejde med f. eks Alles Lægehus eller Lægeringen, er ikke i henhold til lovgivningen eller overenskomsten forpligtet til at oplyse regionen om dette samarbejde.
Administrationen har ingen oplysninger om, i hvor stor eller lille grad den almen praktiserende speciallæge i almen medicin, som ejer ydernummeret, har selvbestemmelse i egen praksis. Det er dog den praktiserende læge, der tiltræder overenskomsten og som ejer ydernummeret, som har pligt til at holde sig orienteret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. I kontroløjemed og ved evt. sanktionering vil det være ejerlægen, der personligt står til ansvar i forhold til en overtrædelse af overenskomsten.
Regionen har ikke indsigt i de virksomheder, der driver partnerskaber, forretningsmodel eller de kontrakter, de indgår med ejerlægerne. Der foreligger heller ikke oplysninger om de forskellige konstruktioner, som ligger bag virksomhederne herunder hvordan ansvar og økonomi fordeles mellem ejerlægerne og den enkelte virksomhed. Regionen har derfor kun det kendskab til virksomhedernes forretningsmodel, som de oplyser på deres hjemmesider.
Alles Lægehus
Alles Lægehus oplyser på deres hjemmeside om deres virksomhed at:
”alles Lægehus supporterer driften af lægehuse over hele landet, og vi arbejder hver dag målrettet for at skabe fremtidssikrede sundhedsydelser af høj kvalitet. I alles Lægehus er vores målsætning, at borgere i hele Danmark skal have lige adgang til det primære sundhedstilbud og herunder have mulighed for at konsultere dygtige læger og sundhedspersonale i nærområdet.
Vores partnerskabsklinikker bygger på nytænkende og innovative driftsløsninger, der bl.a. skal bidrage til sikre alle borgere lige adgang til det nære sundhedsvæsen uanset bopæl og socialgruppe.
Vores koncept er bygget op ud fra den overbevisning, at det også skal være muligt at arbejde som læge i almen praksis, hvis man udelukkende ønsker at fokusere på det lægefaglige patientarbejde. Vores partnerskabsmodel gør det muligt at eje almen praksis uden at skulle varetage funktionen som selvstændig erhvervsdrivende og alle de administrative opgaver, der følger med.”
alles Lægehus driver 8 klinikker i Region Hovedstaden. De 8 klinikker i Region Hovedstaden er tilsammen drevet af tre læger (én ejer af fem klinikker, én ejer af tre klinikker og én ejer af en klinik).
Alles Lægehus driver ikke udbudsklinikker i Region Hovedstaden.
Lægeringen
Administrationen og regionsrådsformanden i Region Hovedstaden har, efter invitation fra Lægeringens stifter Jonas Nilsen, afholdt et møde med Lægeringen.
I forbindelse med mødet har Lægeringen fremsendt oplysninger om virksomhedsstrukturen (se bilag)
Lægeringen har til administrationen oplyst; at de er et firma, der søger at bevare den klassiske ejerlæge-model, men overtager drift, administration, HR og IT i én samlet driftsstøttemodel. Med systematisk digitalisering, AI-understøttede arbejdsgange, flere videokonsultationer og kvalitetssikret delegation til opkvalificerede specialsygeplejersker frigøres lægens tid til patienter – især kronisk syge og sårbare borgere – samtidig med at tilgængeligheden stiger. Lægerne forbliver alle ejere og er fysisk til stede i klinikken uden brug af vikarer, hvilket sikrer kontinuitet og sunde incitamenter.
Klinikkens læger ejer fortsat deres kapacitet (ydernummer) i et almindeligt lokalt kompagniskab. Lægeringen indgår samarbejde med det lokale kompagniskab og overtager alle drifts- og administrationsopgaver: løn & personale, kvalitets- og IT-drift, indkøb, økonomi, facility management og innovation. Lægerne kan dermed anvende 100 % af arbejdstiden på patienter og på supervision af klinikpersonalet.”
Administrationen er kun bekendt med, at Lægeringen på nuværende tidspunkt driver praksissen ”Lægerne i Fields”.
Lægeringen driver ikke udbudsklinikker i Region Hovedstaden.
Lovændring
Indtil nu har det i henhold til sundhedslovens været mulig for en læge at eje op til seks ydernumre. I et ydernummer er der en eller flere lægekapaciteter. I henhold til overenskomst om almen praksis er det ikke muligt at eje et ydernummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og at tage ansvar for egen klinik/egne klinikker.
En lovændring betyder, at en praktiserende læge fra den 1. juli 2025 maksimalt må eje tre ydernumre, et fald fra tidligere seks. De, der allerede ejer flere, må beholde dem, men kan ikke købe nye, før de har afhændet nok til at komme ned på et eller to ydernumre.
Det ændrer ikke på de firmaers forretningsmodel, der er baseret på, at flere læger ejer flere ydernumre (partnerskabsklinikker). Det betyder blot, at de skal entrere med flere læger til at eje praksisserne.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om partnerskabsklinikker taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det næresammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2025.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
25055482
Bilag 1: Præsentation til RegionH fra Lægeringen
Bilag 2: Beskrivelse af Lægeringen - fra Lægeringen
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning, idet der blev orienteret om opstart af budgetinitiativ om mobil røntgen, de første møder med kommunerne om opgaveflyt og budgetaftalen.
Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077452
Tomt indhold