Bilag 1: Aktuel vs. national lægekapacitetsfordeling opdateret nov 2025 (D15075786)Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
24077452
Anbefalet.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Det indgår i aftale om sundhedsreform 2024, at regionerne fremover skal anvende en national kapacitetsmodel til kapacitetsfordeling inden for almen praksis. Den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almen medicinske tilbud trådte i kraft den 1. juli 2025. Den nationale kapacitetsmodel skal erstatte de regionale kapacitetsmodeller, hvor fordelingen fremover skal tage højde for borgernes sygdomsvægt. Kapacitetsfordelingen jf. den nationale fordelingsmodel i de respektive kommende sundhedsråd vil være bindende.
Udvalget godkendte i september 2025 administrationens anbefaling om at anvende inddelingerne svarende til de kommende sundhedsråd, og dertilhørende kommuner, til planlægning af de almenmedicinske tilbud, mens Københavns kommune, i Sundhedsråd Hovedstaden, dog inddeles i mindre områder svarende til kommunens bydele.
Udvalget skal i denne sag godkende en midlertidig ændret proces for håndtering af tilbageleverede kapaciteter i lyset af de nye nationale rammer for kapacitetsfordeling.
Når der tilbageleveres en kapacitet til regionen, skal det vurderes om denne kapacitet skal genopslås i det planlægningsområde den tilbageleveres fra, eller om den skal omfordeles til et andet område. Administrationen ønsker i forbindelse med sundhedsreformen og den kommende sammenlægning med Region Sjælland at opstille en midlertidig proces for omfordeling af kapacitet. Den midlertidige proces vil være aktuel frem til, at der i samarbejde med Region Sjælland opstilles fælles processer for kapacitetsvurdering i Region Østdanmark.
Nuværende omfordelingsmodel ved tilbageleverede kapaciteter
Omfordelingsvurderinger har hidtil været lavet ud fra en screeningsmodel med fokus på fem kriterier herunder antal åbne praksis, antal kapaciteter på vej til området samt befolkningsudviklingen. Ud fra disse parametre har det pågældende område fået en pointscore, som har været anvendt til at vurdere, hvorvidt der har været behov for kapaciteten i det tilbageleverede område eller om den med fordel kan omfordeles til et andet planlægningsområde. Hvis det er blevet vurderet at kapaciteten ikke skulle genopslås i området, men omfordeles til et andet område, har der tidligere været anvendt en tildelingsmodel til vurdering af hvilket område, der har haft størst behov for at få tilført en kapacitet.
Forslag til midlertidig proces for håndtering af tilbageleverede kapaciteter (evt. omfordeling)
Med den nye bekendtgørelse (BEK nr. 975 af 30/06/2025) kan nye kapaciteter kun udmøntes i de sundhedsråd, hvor der ifølge den nye nationale fordelingsmodel skal tilføres kapacitet. Udover at fordele kapaciteter på sundhedsrådsniveau, fordeler modellen også kapaciteter på kommuneniveau. Den kommunale fordeling er vejledende.
Planlægningsområderne i administrationens kapacitetsplanlægning tager udgangspunkt i modellens kommunegrænser, med undtagelse af Københavns kommune, som inddeles efter kommunens bydele.
På den baggrund forslår administrationen, at tilbageleverede kapaciteter genopslås i samme planlægningsområde hvis området, ifølge den nationale model, bør få tilført kapacitet.
Regionen har på nuværende tidspunkt fået tilbageleveret to kapaciteter på Bornholm, i hhv. marts 2025 og november 2025. Administrationen forslår, jf. ovenstående overvejelser, at genopslå de to tilbageleverede kapaciteter i planlægningsområde Bornholm.
I de tilfælde hvor en kapacitet tilbageleveres fra et planlægningsområde, hvor der ifølge den nationale model ikke bør tilføres kapacitet, forslår administrationen at afvente den endelige fastsættelse af nye minimumspatienttal ultimo 2025. Herefter vil administrationen foretage en konkret vurdering af, hvor behovet for kapacitet er størst, inden for sundhedsrådsområderne, med henblik på at omfordele tilbageleverede kapaciteter.
Hvis indstilling 1 tiltrædes vil den midlertidig ændring af proces ved tilbageleverede kapaciteter være godkendt.
Hvis indstilling 2 tiltrædes vil genopslag af to tilbageleverede kapaciteter fra planlægningsområde Bornholm være godkendt.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
25081862
Bilag 1: Aktuel vs. national lægekapacitetsfordeling opdateret nov 2025 (D15075786)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Kapacitetsmodellen for fodterapi blev godkendt i forbindelse med praksisplan for fodterapi 2023. Kapacitetsmodellen skal sikre en ligelig geografisk fordeling af fodterapipraksis, så alle borgere i regionen er sikret lige adgang til sundhed. Grundet manglende eller begrænset søgning til nogle af områderne, er der en del kapaciteter, som vedbliver med at være ledige trods løbende mulighed for at søge dem. Det udfordrer muligheden for at nedbringe ventetiderne.
Der er således en del områder i regionen, der igennem længere tid har haft mange ledige kapaciteter.
For at flere ubesatte kapaciteter kan komme i brug, foreslår administrationen, at der omfordeles 10 kapaciteter til andre områder i regionen end de områder, hvor kapaciteterne ellers hører til, jf. kapacitetsmodellen.
Samarbejdsudvalget for fodterapi har den 3. oktober 2025 fået forelagt administrationens forslag om omfordeling af de 10 kapaciteter. Samarbejdsudvalget bakker op om forslaget om omfordeling, men lægger vægt på, at midlertidige tilladelser bør gælde indtil der besluttes en ny fælles kapacitetsmodel for Region Østdanmark.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres hermed for forslaget til en midlertidig omfordeling af 10 kapaciteter fra Brøndby, Nørrebro og Vesterbro, der har ledige kapaciteter, til Egedal, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Gribskov og Vallensbæk, som ikke har ledig kapacitet.
For at understøtte lighed i sundhed er den nuværende kapacitetsmodel baseret på tre parametre med betydning for fordeling af kapaciteten ud fra borgernes behov; a) fodterapipatienter, b) antal borgere og c) antal diabetespatienter. På baggrund af disse tre parametre fordeler kapacitetsmodellen regionens 439 kapaciteter inden for planområderne, Bornholm, Byen, Midt, Nord og Syd og de dertilhørende planlægningsområder (kommuner og bydele i København).
Modellen viser, hvor mange ledige kapaciteter hvert enkelt planlægningsområde har. Hvis et område ikke har ledige kapaciteter, betegnes området som ”LUKKET”, og det er dermed ikke muligt for fodterapeuter at søge kapacitet i det pågældende område.
Danske fodterapeuter har gennem tiden efterspurgt mere fleksibilitet i Region Hovedstadens kapacitetsmodel.
Administrationens forslag til en midlertidig omfordeling af kapacitet
Administrationen vurderer, at det kan være fordelagtigt at afvige fra kapacitetsmodellen og midlertidigt omfordele 10 kapaciteter.
Det vil gøre det mere attraktivt og fleksibelt at nedsætte sig som fodterapeut med ydernummer, herunder også at kunne ansætte en behandlende medhjælp, hvis de 10 kapaciteter omfordeles.
Ved at omfordele nogle ledige kapaciteter fra ’åbne’ til ’lukkede’ områder, ventes flere af regionens samlede antal ledige kapaciteter besat. Derudover imødekommer regionen fodterapeuternes ønske om mere fleksibilitet.
Administrationen foreslår at fastholde omfordelingen af kapaciteterne frem mod regionssammenlægningen. Jf. samarbejdsudvalgets bemærkninger om, at midlertidige tilladelser bør gælde indtil der besluttes en ny fælles kapacitetsmodel for Region Østdanmark.
Bilag 1 viser en oversigt over antallet af ledige kapaciteter fordelt på planlægningsområder.
Administrationens forslag til hvilke planlægningsområder, der skal omfordeles kapacitet fra:
Kriterier for hvilke planlægningsområder, der skal omfordeles kapacitet fra:
Administrationen foreslår at omfordele kapacitet ud fra to kriterier:
På baggrund af ovenstående kriterier, kan der jf. bilag 1 omfordeles fra følgende planlægningsområder:
Administrationens forslag til hvilke planlægningsområder, der skal tildeles kapacitet
Kriterier for hvilke planlægningsområder, der skal tildeles kapacitet:
Administrationen foreslår, at de planlægningsområder, der skal omfordeles til, har haft:
Median ventetider i Region Hovedstaden
Tabel 1: Medianventetider i Region Hovedstaden
Data: LUNA BI, trukket d. 04.06.2025, data er udtryk for fodterapeuternes selvrapporterede ventetider fra sundhed.dk.
Det ses i tabel 1, at medianventetid i regionen er seks uger. Plan- og planlægningsområder med medianventetider højere end regionens medianventetid på seks uger er markeret med rød. Planområderne Nord, Midt og Bornholm har en median ventetid på henholdsvis 6,5 uger, otte uger og 22 uger.
Det bemærkes, at det er fodterapeuterne selv, der har angivet deres forventede ventetid.
Administrationens vurdering af områder, der kan tildeles kapacitet til
Ved at sammenholde de områder, der har haft lukket for tildeling af kapacitet samt har lange ventetider (jf. bilag 1 og tabel 1), vurderes det, at disse områder har behov for øget kapacitet. Der er områder med lange ventetider, men ledige kapaciteter. Her skyldes de lange ventetider ikke manglende kapacitet, men måske udfordringer med rekruttering af fodterapeuter; dette er eksempelvis gældende for planområdet Bornholm.
Tabel 2: Områder med lukket for tildeling i seks måneder samt længere ventetid end regionens median.
Tabel 2 viser de områder, som både har haft lukket for tildeling af kapacitet de seneste seks måneder og har en median ventetid højere end regionens median ventetid på 6 uger.
På baggrund af ovenstående foreslåede kriterier for tildeling af kapacitet vurderes det således, at der med fordel kan tildeles kapacitet til områderne: Egedal, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Gribskov og Vallensbæk. Administrationen foreslår, at de 10 kapaciteter til omfordeling tildeles områderne ud fra hvilke af de seks områder, der her længste ventetider.
Således foreslår administrationen, at:
Hvis indstillingen tiltrædes vil udvalget have godkendt at administrationen midlertidigt omfordeler 10 kapaciteter inden for fodterapi.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke.
25050288
Bilag 1: Bilag 1_ Tabel over ledige kapaciteter og lukkede områder de senste 6 måneder
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2), F (2) og 1(V) i alt 9.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt: 10.
Indstillingen var herefter godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre anmodede om at få behandlet et forslag om i lighed med Region Sjælland at indføre Fysioterapi uden henvisning i 2025 og 2026, på regionsrådsmøde d. 2. september 2025. medlemsforslaget kan ses her: Medlemsforslag vedr. direkte adgang til fysioterapi
Regionsrådet fremmede medlemsforslaget til realitetsbehandling i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, med den præcision, at der indføres fysioterapi uden henvisning, enten på baggrund af en dispensation eller en ændring i sundhedsloven.
På baggrund af medlemsforslaget, er de eneste muligheder for at indføre adgang til fysioterapi uden henvisning en dispensation af loven eller en ændring. Både dispensation og ændringen af sundhedsloven vil kræve at der rettes henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Forsøgsordningen i Region Hovedstaden og de lovmæssige rammer
Projektet ”Direkte adgang til fysioterapi” blev igangsat i Region Hovedstaden for blandt andet at undersøge, om det kan være med til at aflaste alment praktiserende læger. Projektet blev gennemført i Ballerup og Frederikssund Kommune, hvor borgere fra d. 1. november 2020 til d. 31. oktober 2021 kunne opsøge en fysioterapeut med offentligt tilskud uden at blive henvist af en alment praktiserende læge.
Projektet krævede dispensation fra Sundhedslovens § 67 efter forsøgsbestemmelsen § 233, der giver mulighed for at dispensere for lovgivningen i forbindelse med forsøg til at fremme omstilling i sundhedsvæsnet.
Danske Regioners projekt
På baggrund af Region Hovedstadens projekt og resultater, besluttede Danske Regioner at gennemføre et nyt nationalt projekt vedr. fysioterapi uden henvisning. Dette projekt gennemføres aktuelt i hele Region Sjælland frem til udgangen af 2026, med henblik på at opnå en større patientvolumen og dermed højere sikkerhed for resultaterne. Projektet gennemføres ligeledes efter dispensation i henhold til forsøgsbestemmelsen § 233.
Danske Regioner har meldt ud, at man ønsker at indføre national adgang til fysioterapi med tilskud uden henvisning. Det forventes derfor, at der på baggrund af den endelige evaluering af Danske Regioners ordning efter 2026, vil blive arbejdet på en permanent ordning gennem en ændring i sundhedsloven på området. Derudover vil der være behov for at ændre den nuværende overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og Danske Regioner. Det kan derfor vælges at afvente resultaterne af det nationalt initierede projekt.
Ansøgning om hjemmel til indførelse af direkte adgang til fysioterapi jf. medlemsforslaget
Med medlemsforslaget ønskes der indført direkte adgang til fysioterapi i 2025 og 2026, men ikke som et forsøg. Administrationen vurderer derfor ikke at der kan søges dispensation i henhold til forsøgsbestemmelsen § 233.
Af sundhedslovens § 67 og tilhørende bekendtgørelse udstedt af Indenrigs- og sundhedsministeriet fremgår det, at regionsrådet yder tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut efter lægehenvisning.
Vedlagt sagen er der et forslag til brev til Indenrigs- og sundhedsministeriet, som i overensstemmelse med regionsrådets behandling af medlemsforslaget, anmoder om dispensation fra eller ændring af disse regler, hvilket vil være en forudsætning for at medlemsforslaget kan indføres (se bilag 1).
Indførelse af direkte adgang ved opnåelse af lovhjemmel
Såfremt der opnås lovhjemmel til indførelse af direkte adgang, skal det efterfølgende afklares hvilke tiltag der vil være nødvendige ifm. implementeringen. Tiltaget med at indføre direkte adganng til fysioterapi stemmer overnes med sundhedsreformens intentioner.
Der vil skulle indgås en overenskomstsupplerende lokalaftale. Der vil derfor ske en politisk opfølgning efter svar fra ministeriet.
Hvis indstillingen godkendes, vil administrationen sende vedhæftede brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at opnå hjemme til at indføre direkte adgang til fysioterapi.
Det bemærkes at Region Hovedstadens projekt ikke indikerede, at direkte adgang til fysioterapi medfører et højere ydelsesforbrug i fysioterapipraksis, men at patientpopulationen var begrænset.
De økonomiske konsekvenser ved en fuld udrulning af direkte adgang kendes ikke. Herunder kendes ikke antallet af patienter med privat sundhedsforsikring der i dag henvender sig uden lægehenvisning, men med fuld refusion fra forsikringen. Disse patienter vil ved indførelsen af direkte adgang med tilskud også være berettiget til tilskud. Hvis direkte adgang til fysioterapi indføres, vil økonomien blive fulgt tæt.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
25083755
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Lovgivningen om national fordeling af lægekapaciteter og fastsættelse af minimumspatienttal trådte i kraft pr. 1. juli 2025. Med den nye lovgivning, er det regionen, der har myndighedsansvaret for at fastsætte ’minimumspatienttallene’ for praksis i det almenmedicinske tilbud. ’Minimumspatienttallet’ er det antal patienter, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter.
Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet d. 30. september 2025 administrationens bemyndigelse til at fastsætte minimumspatienttal i de almenmedicinske tilbud frem til 1. januar 2027.
Udvalget blev i august 2025 orienteret om de nye rammer for kapacitetsplanlægning i det almenmedicinske tilbud. I september 2025 godkendte udvalget, at kapacitetsplanlægningen for det almenmedicinske tilbud fremover følger kommuneinddelingerne i de kommende sundhedsråd, mens Sundhedsråd Hovedstaden inddeles efter Københavns bydele. Udvalget blev i september 2025 også orienteret om administrationens tilgang til kapacitetsudvidelser i det almenmedicinske tilbud.
Udvalget orienteres her om status på administrationens foreløbige arbejde med fastsættelsen af minimumspatienttal for det almen medicinske tilbud og de forventede konsekvenser af arbejdet.
Med den nye lovgivning styres kapacitetsfordelingen fremover af en ny national model for kapacitetsfordeling. Hvert år beregner Sundhedsdatastyrelsen vejledende minimumspatienttal for hvert almenmedicinske tilbud på baggrund af samme model. Formålet med den nye nationale kapacitetsmodel og fastsættelse af minimumspatienttal er at gøre det mere attraktivt at være læge i yderområderne. Modellen har til hensigt at sørge for, at læger, som har patienter med generel lav sygdomsvægt, har flere patienter end læger, som har patienter med generel høj sygdomsvægt.
Regionen har i overensstemmelse med den nye lovgivning inden 1. september formidlet Sundhedsdatastyrelsens vejledende minimumspatienttal samt Sundhedsdatastyrelsens beskrivelse af klinikkens patientpopulation til samtlige lægepraksis i regionen.
Fastsættelse af minimumspatienttal for 2026
Det er administrationens tilgang kun at udmønte ny kapacitet i områder med særligt behov. Det er samtidig administrationens tilgang, at der ikke aktivt fjernes kapaciteter i områder, hvor der er mere kapacitet, end Sundhedsdatastyrelsens model foreskriver, da hensigten med modellen er, at kapaciteten på lang sigt udbygges i hele landet.
Administrationen har i forbindelse med formidlingen af data fra Sundhedsdatastyrelsen indledt dialog (høring) med samtlige almenmedicinske klinikker i regionen om deres ønsker til patienttal (se brev til klinikkerne i bilag 1). Baseret på dialogen fastsætter administrationen senest ved udgangen af 2025 de endelige minimumspatienttal for 2026. Det forventes, at denne opgave overgår til sundhedsrådene pr. 1. januar 2027.
Med administrationens tilgang til kapacitetsudmøntning, forventes der ikke at blive behov for at foretage væsentlige ændringer i klinikkernes aktuelle patienttal. De relevante justeringer foretages i retning af sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal og forventes som udgangspunkt at blive håndteret gennem frivillige aftaler, under hensyntagen til lokale forhold.
Ingen patienter kommer til at skulle skifte læge, med mindre, de selv ønsker det. Patienter, der ønsker det, kan som hidtil selv vælge at foretage et lægeskift.
Sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal
Skulle administrationen fastsætte de nye minimumspatienttal udelukkende på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens vejledende tal og med udgangspunkt i regionens aktuelle kapacitet, vil lægedækningssituationen i Region Hovedstaden blive markant udfordret, jf. figur 1.
Figur 1: Lægedækningssituationen baseret på Sundhedsdatastyrelsens vejledende minimumspatienttal med udgangspunkt i regionens aktuelle kapacitet
* Grøn: Antal ledige patientpladser svarende til minimum en kapacitet (1600) * Gul: Antal ledige patientpladser mellem 1-1599, svarende til mindre end en kapacitet (1600) * Rød: Ingen ledige patientpladser
Tilbagemelding fra lægerne
Som led i den dialog (høring), regionen har indledt med klinikkerne, har administrationen modtaget klinikkernes svar om ønsker til deres kommende minimumspatienttal. Tilbagemeldingerne viser en tydelig tendens til, at lægerne generelt ønsker færre patienter i deres klinik, end de har i dag.
59% (svarende til 337 ud af de i alt 568 klinikker i regionen) ønsker at reducere deres patienttal, med gennemsnitligt 280 patienter pr. kapacitet. I Region Hovedstaden er der på nuværende tidspunkt 1.129 aktive kapaciteter.
Skulle administrationen fastsætte de nye minimumspatienttal udelukkende på baggrund af klinikkernes ønskede minimumspatienttal, jf. deres høringssvar og med udgangspunkt i den aktuelle kapacitet, vil lægedækningssituationen i Region Hovedstaden blive markant udfordret.
Figur 2: Lægedækningssituationen baseret på klinikkernes ønskede minimumspatienttal jf. seneste høring og med udgangspunkt i regionens aktuelle kapacitet
* Grøn: Antal ledige patientpladser svarende til minimum en kapacitet (1600) * Gul: Antal ledige patientpladser mellem 1-1599, svarende til mindre end en kapacitet (1600) * Rød: Ingen ledige patientpladser
Fastsættes de nye minimumspatienttal udelukkende med hensyn til klinikkernes ønsker, jf. seneste høring, vil kun Hillerød, Ishøj, Vallensbæk, Brønshøj-Husum og Østerbro have en tilfredsstillende lægedækning. Se områdespecifikke tal i bilag 2.
Administrationen har i den foreløbige fastsættelse derfor forsøgt at tage hensyn til både lægernes ønsker, sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal og den generelle lægedækningssituation i regionens planlægningsområder.
Foreløbig fastsættelse af minimumspatienttal
I den foreløbige fastsættelse af minimumpatienttallene, tager administrationen udgangspunkt i en række generelle principper.
Intentionen er at bevæge patientfordelingen langsomt og gradvist i retning af Sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal. For at sikre en balanceret overgang, foretages der som udgangspunkt kun mindre justeringer i klinikkernes aktuelle patienttal i de områder, hvor lægedækningen i området kan tåle en justering. Justeringerne foretages på baggrund af klinikkernes ønsker om at få øget eller reduceret deres aktuelle patienttal og under hensyntagen til den retning som sundhedsdatastyrelsen peger på.
Justeringerne tager udgangspunkt i følgende generelle principper:
Status quo er udgangspunktet:
Der tages udgangspunkt i at kapaciteten er status quo, da lægedækningen generelt er god i Region Hovedstaden. I de områder hvor lægedækningen tillader justering, er der taget hensyn til klinikkernes evt. ønsker om justering af deres patienttal samt Sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal. Justeringerne er som udgangspunkt +/-100 patienter i retning af sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal.
Klinikker med særtilladelser, som fortsat er gældende i 2026 og som fortsat ønskes, er frataget justering.
Robusthedssikring af området:
Der planlægges med en ’patientplads-reserve’ svarende til en gennemsnitlig kapacitet i området. Dette er med henblik på at robustgøre området i tilfælde af sygdom blandt områdets læger eller evt. lukning af en klinik.
Håndtering af klinikkernes ønsker:
Administrationen har fastlagt en række scenarier for konkret håndtering af lægernes ønsker til patientantal, som skal sikre en ensartet behandling, der samtidig tager højde for klinikkernes forskellige vilkår/situation.
Scenarie 1 | Klinikken ønsker at reducere sit patienttal og Sundhedsdatastyrelsen vejleder til, at klinikken får øget deres patienttal. Her vil klinikkens patienttal som udgangspunkt forblive på status quo. |
Scenarie 2
| Klinikken ønsker at øge sit patienttal og Sundhedsdatastyrelsen vejleder også til, at klinikken skal have øget sit patienttal. Her vil patienttallet som udgangspunkt blive øget med det antal patienter som klinikken ønsker (op til 2700 patienter jf. gældende overenskomst). Regionen har ikke hjemmel til at fastsætte en øvre lukkegrænse under 2700 patienter. |
Scenarie 3
| Klinikken ønsker at øge sit patienttal, Sundhedsdatastyrelsen vejleder til, at klinikken skal have reduceret sit patienttal. Her øges klinikkens patienttal med det, der ønskes (op til 2700 patienter jf. gældende overenskomst). Regionen har ikke hjemmel til at fastsætte en øvre lukkegrænse under 2700 patienter. |
Scenarie 4 | Klinikken ønsker at reducere sit patienttal og Sundhedsdatastyrelsen vejleder også til, at klinikken skal have reduceret sit patienttal. Her reduceres patienttallet som udgangspunkt med 100 patienter per kapacitet, med mindre, at lægedækningen i området ikke tåler justeringen. I så fald, vil klinikkens patienttal forblive på status quo. Patienttallet reduceres ikke yderligere end Sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal. |
Scenarie 5 | I tilfælde af manglende høringssvar, justeres klinikkens patienttal med +/- 100 patienter i retning af Sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal, med mindre, at lægedækningen i området ikke tåler justeringen. I så fald, vil klinikkens patienttal forblive på status quo. |
Områdeudfordringer
I tilfælde af mangel på patientpladser efter ovenstående principper er implementeret, bliver de evt. manglende patientpladser fordelt ligeligt ud på de klinikker som vurderes bedst at kunne tage imod dem i det pågældende område. Dette kunne fx være klinikker som ikke er udfordret ift. sygdom, alder (+63), eller funktioner som botilbuds-/plejehjemslæge, på baggrund af en konkret vurdering.
Særlige hensyn:
Der tages som udgangspunkt særligt hensyn til sygdom og alder (63+), ud fra et lighedsprincip i de enkelte områder. Som udgangspunkt nedsættes kapaciteter som er besat af en læge i alderen 63+ med (yderligere) 100 patienter, hvis klinikken har givet udtryk for et ønske om nedsat patienttal grundet lægens alder. Patienttallet nedsættes dog ikke yderligere end det ønskede patienttal.
Med fastsættelsen af minimumspatienttallene ud fra administrationens generelle principper og med den aktuelle kapacitet, vil den generelle lægedækningssituation i Region Hovedstaden fortsat være god.
Figur 3: Lægedækningssituationen baseret på administrationens principper for fastsættelse af minimumspatienttal i de almenmedicinske tilbud, med den aktuelle kapacitet i regionen
* Grøn: Antal ledige patientpladser svarende til minimum en kapacitet (1600) * Gul: Antal ledige patientpladser mellem 1-1599, svarende til mindre end en kapacitet (1600) * Rød: Ingen ledige patientpladser
Med fastsættelsen efter disse principper, får ingen klinikker fastsat et minimumspatienttal som er højere end det antal patienter, som klinikken i forvejen tager ind, medmindre klinikken har givet udtryk for et ønske herom i den seneste høring.
Videre proces
Regionen planlægger at fremsende et forslag til minimumspatienttal til det enkelt almenmedicinske tilbud primo november 2025 med udgangspunkt i ovenstående principper. Herefter vil klinikkerne have mulighed for at acceptere eller evt. indgive indsigelse.
Kan klinikken ikke acceptere det foreslåede minimumspatienttal, vil administrationen indgå i yderligere dialog med klinikken, med henblik på at afsøge mulige løsninger ad frivillighedens vej.
Inden udgangen af året, vil regionen på baggrund af dialogen med klinikkerne træffe endelig afgørelse om fastsættelse af minimumspatienttallet for samtlige almenmedicinske tilbud i Region Hovedstaden. De endelige minimumspatienttal vil være gældende pr. 1. februar 2026.
Tiltræder udvalget indstillingen, er status om fastsættelse af patienttal taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhgængende sundhedsvæsen d. 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
14992572
Bilag 1: Bilag 1 - Brev til lægerne pr. 28. august 2025 (D15040775)
Bilag 2: Bilag 2 - Tabeller med områdespecifikke tal (D15040773)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Den 25. august 2025 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en revideret udgave af de faglige anbefalinger for organisering af demensudredning.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges med denne sag en orientering om de reviderede anbefalinger (som ses af bilag 1).
Baggrunden for Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger er dels, at der er kommet mere viden om demenssygdomme og diagnostik af disse. Dels at kommende medicinsk behandling for Alzheimers sygdom forventes at øge behov for udredning tidligt i forløbet og en præcis diagnose. Og endelig har en stigning i antal demensudredninger presset kapaciteten i demensenhederne landet over. En stigning, der forventes at fortsætte, grundet at der bliver flere ældre fremover.
Anbefalingerne kan – i hvert fald på sigt – medvirke til at mindske dele af opgaverne i hukommelsesklinikkerne, og dermed medvirke til at nedbringe ventelisterne.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af demensudredning
Anbefalingerne kan opdeles i to dele: 1) En beskrivelse af selve udredningsforløbet, med vægt på at rammesætte udrednings- og behandlingsforløbet i det almenmedicinske tilbud samt de kriterier, der skal være opfyldt, for henvisning til yderligere udredning og behandling på en hukommelsesklinik på et hospital. 2) En beskrivelse af organiseringen af hukommelsesklinikkerne, med fokus på en tværfaglig indsats og nødvendigheden af et vist patientvolumen. Desuden anbefales det, at hukommelsesklinikkernes rådgivningsfunktion overfor blandt andet det almenmedicinske tilbud prioriteres.
Som nævnt er anbefalingerne en revision af Sundhedsstyrelsens hidtidige anbefalinger fra 2016 om organisering af demensudredningen, dog med et øget fokus på det almenmedicinske tilbuds rolle i udredning og behandling.
Hukommelsesklinikkernes og det almen medicinske tilbuds rolle i demensudredning
Det er intentionen, at det almenmedicinske tilbud skal færdigudrede de patienter, der ikke har behov for yderligere udredning i hospitalsregi. Det forventes typisk at handle om patienter, hvor demensen er fremskreden, før den opdages, og den medicinske behandling også vil kunne foregå i regi af almen praksis. Det skal bemærkes, at det i de nye anbefalinger ikke estimeres hvor mange flere patienter, der forventes udredt i almen praksis. Indsatsen i regionens hukommelsesklinikker flugter med de nuværende såvel som de kommende anbefalinger. Dels organisatorisk på hukommelsesklinikkerne og dels i samarbejdet mellem det almenmedicinske tilbud, hospitaler og kommuner, således som samarbejdet er fastlagt i det regionale forløbsprogram for demens. Dog er der i anbefalingerne fokus på en styrket rådgivning fra demensenhederne til praksislægerne, både omkring de nye opgaver med færdigudredning i almen praksis og generelt for at understøtte patientforløbet i det almenmedicinske tilbud.
De reviderede anbefalinger betyder, at der fremadrettet skal være en systematisk indledende udredning i det almenmedicinske tilbud, der vil betyde, at patienter, der henvises til færdigudredning på sygehusene, ikke nødvendigvis vil have behov for samme antal kontakter i udredningsenheden som tidligere. Der vil dermed kunne ske en aflastning af hukommelsesklinikkerne. Der skal derudover være øget fokus på udgående funktioner, så udredning og opfølgning kan foregå i særligt sårbare patienters eget hjem (for eksempel hvor der også er ældrepsykiatriske problemstillinger).
Patient- og pårørende inddragelse
Et vigtigt fokus i anbefalingerne er at styrke inddragelse af både patienter med demens og deres pårørende. Det gælder både i forhold til at bidrage med oplysninger om patientens dagligdag mhp. at kvalificere udredningen, samt for at understøtte, at udredningen skaber værdi for patienten med den rette behandling, hjælp og støtte, også til de pårørende.
Implementering af anbefalingerne
Anbefalingerne forventes at blive indført gradvis i regionerne, og Sundhedsstyrelsen angiver, at de i perioden 2025-2027 vil have fokus på at følge implementeringen. Der pågår aktuelt nationale drøftelser med Praktiserende Lægers Organisation omkring demensudredning for 2026 som følge af de nye anbefaleringer. Det forventes, at anbefalingerne vedr. yderligere udredning i det almenmedicinske tilbud vil kunne udrulles fra 2027, mens 2026 vil være forberedelse i form af efteruddannelse, mv. De kommende sundhedsråd vil udgøre rammen for et tæt og forpligtende lokalt samarbejde om at skabe sammenhængende forløb bl.a. for patienter med demens og vil således få til opgave at understøtte implementeringen af anbefalingerne lokalt.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen vil orienteringen være taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
25075768
Bilag 1: Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens
Taget til efterretning. Udvalget ønsker, at hospitaler og de kommende sundhedsråd har stort fokus at forbedre samarbejdet med almen praksis, bl.a. for at reducere antallet af tilbagehenvisninger, så patienterne ikke bliver tabt.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med mødeplanlægningen af møderne i sundhedsrådene er der opstået et behov for at rykke udvalgsmøderne i de stående udvalg i marts måned.
Udvalget forelægges nærværende sag for at tage beslutning herom.
Sundhedsrådene skal i 2026 tage beslutninger om opgaveflyttende fra kommunerne. I forbindelse med denne opgave har der været behov for at planlægge et ekstra møde i de seks sundhedsråd. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at flytte udvalgsmøderne i sundhedsudvalget, i social- og psykiatriudvalget og i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i marts.
Mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen flytter fra d. 4. marts 2026 til d. 3. marts 2026 kl. 13-15.
Hvis udvalget godkender indstillingen vil udvalgsmødet d. 4. marts 2026 blive flyttet til d. 3. marts 2026 kl. 13:00-15:00.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Kjærgaard
[Sagsummer i Workzone]
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077452
Tomt indhold
Regionsrådet godkendte d. 13. maj 2025 en regional plan for nedbringelse af opioider (se bilag 1). En status på initiativerne i handleplanen er blevet efterspurgt, hvorfor udvalget forelægges en foreløbig status for de tre fokusområder 1) lægeordineret forbrug af opioider 2) unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier 3) de unges møde med det regionale sundhedsvæsen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget vil få en status igen i form af en sagsfremstilling i maj 2026. I denne sag vil der være indhentet data, og initiativerne har været under implementering i længere tid, og opfølgningen i maj vil derfor være mere fyldestgørende.
Lægeordineret forbrug af opioider
I forhold til indsatsen for at nedbringe det lægeordinerede forbrug af opioider, så er initiativerne inden for området i fuld gang på regionens hospitaler og i primærsektoren. Administrationen følger arbejdet løbende og bemærker, at flere af indsatserne er under implementering eller under snarlig implementering. Administrationen afventer data for 2025 primo 2026, som vil kunne indgå i en sag i maj 2026.
Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
Det første netværksmøde i indsatsen, som har til formål at forebygge og håndtere unges brug af euforiserende stoffer på STX-gymnasier, blev afholdt d. 30. september på Gladsaxe Gymnasium. Mødet gik rigtigt godt, hvor 47 udpeget ressourcepersoner fra 28 gymnasier deltog (Der er 49 STX-gymnasier i Region Hovedstaden).
Temaer på netværksmødet:
STX-gymnasierne fra Region Sjælland bliver inviteret med til netværksmødet i foråret 2026 (Der er 20 STX-gymnasier i Region Sjælland)
Indsatsen bliver evalueret af Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium via et spørgeskema og uddybende fokusgruppeinterview med målgruppen for indsatsen. Analysen påbegyndes i det sidste halvår af 2026 og evalueringsrapporten vil være klar i løbet af foråret 2027.
Udvidelsen af målgruppen for indsatsen: Administrationen er ved at afdække, om der er andre uddannelsesinstitutioner, som ville være interesseret i at deltage i indsatsen. Administrationen har det første indledende møde med ledelsesrepræsentanter fra UNORD (HHX, HTX og erhvervsskolerne, eud og eux) i Region H i midt november. Administrationen har en intension om at udvide målgruppen for indsatsen i løbet af 2026, såfremt der er interesser heri fra andre ungdomsuddannelser.
De unges møde med det regionale sundhedsvæsen
Administrationen har været i dialog med det fælles kommunale sekretariat (KKR) for at få afdækket mulighederne for at styrke det tværsektorielle samarbejde på området. Efter denne dialog har administrationen undersøgt det allerede igangværende arbejde på området i Klynge Midt og Klynge Nord og muligheden for at dele de gode erfaringer derfra til resten af klyngerne. Administrationen har derfor deltaget i en nedsat arbejdsgruppe i Klynge Nord med formålet at afholde et temamøde i klyngeregi omkring det tværsektorielle samarbejde om unge og opioider. Arbejdsgruppens anbefalinger til indholdet på 1-2 temamøder er følgende:
Indholdet skal godkendes på et kommende klyngemøde i december 2025. Administrationen påtænker ikke at igangsætte mere på dette område og anbefaler, at temaet sættes på dagsordenen i de kommende sundhedsråd.
Administrationen har desuden afholdt et møde med nøglepersoner fra hospitalerne ift. at afdække hospitalernes behov for kompetenceudvikling i forhold til mødet med de unge, som har et rekreativt forbrug af opioider. Der arbejdes videre med at kvalificere hospitalernes input.
Nyt kompetencecenter for bedre hjælp til børn og unge med et opioidmisbrug
Regeringen har som et led i deres nationale plan for nedbringelse af opioider etableret et nationalt kompetencecenter (læs mere af bilag 2). Kompetencecenteret har til formål at samle viden på området for særligt at kunne uddanne og rådgive sundhedspersoner i behandlingen af børn- og unge med opioidmisbrug. Det skal afdækkes om, der er initiativer, som er omfattet af Region Hovedstadens indsats vedr. unges møde med det regionale sundhedsvæsen, som vil blive understøttet af det nationale kompetencecenter. Kompetencecenteret er på nuværende tidspunkt ved at få konkretiseret sit kommende arbejde, som forventes at give anledning til synergi med den regionale handleplan, dog i endnu ukendt omfang.
Tomt indhold
Bilag 1: Regional handleplan for nedbringelse af opioider