Center for Sundhed
Åbent
Det indstilles til SFR direktørforum at
Ikke relevant
Vicedirektør Kirsten Wisborg bød velkommen til Fælleshuset på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. SFR direktørforum godkendte dagsordenen uden bemærkninger.
Afhænger af sagens drøftelse
CSU
Åbent
Det indstilles til SFR Direktørforum at beslutte
SFR direktørforum fulgte sidste år (27.06.24) op på regionens meningitis-indsats. Her blev det besluttet, at der var behov for fornyet fokus på både meningitis på grund af manglende forbedringer ift rettidigt behandling, men også diagnosesikkerhed og tidskritiske sygdomme i bredere forstand. SFR direktørforum bad CSU lave et oplæg gerne med inddragelse af relevante SFR. Desuden var der et ønske om, at SFR infektionsmedicin fortsat skulle følge data fra den definerede meningitis-indikator. Med denne sag følges op på disse beslutninger.
Diagnosesikkerhed og diagnosefejl
Diagnosesikkerhed rummer både begrebet overdiagnostik og diagnosefejl. Begge elementer medfører store patientsikkerhedsudfordringer – og er udbredte og meget ressourcekrævende.
Det vurderes, at de fleste mennesker vil opleve mindst én diagnosefejl i deres levetid. Fejlene kan både være mindre alvorlige, men kan også resultere i alvorlig patientskade eller død. Ikke alene er der direkte skade ved en forsinket eller forkert diagnose. Hver diagnostisk tests, klinisk vurdering eller behandling kan øge potentialet for falsk positive udfald og tvetydige eller let unormale testresultater, der fører til yderligere diagnostiske tests eller unødvendig behandling. Dermed er det både et problem for patienten og for organisationen, der påvirkes af ekstra prøvetagning, gentagelse af undersøgelser og længere forløb. På systemniveau akkumulerer en forsinket eller forkert diagnose til suboptimal sikkerhed og kvalitet, hvilket manifesterer sig i spildte ressourcer og øget morbiditet og mortalitet (kilde OECD ”The economics of patient safety).
Sidste år udbetalte Patienterstatningen mere end 900 millioner kroner i erstatning for behandlingsskader og lægemiddelskader – hvilket var en stigning i forhold til tidligere år. I opgørelsen fremgår det, at Patienterstatningen sidste år traf 14.262 afgørelser om erstatningsberettigelse og anerkendte 21,6 procent af dem.
Figuren ovenfor viser, at der er mange faktorer, der bidrager til en vellykket diagnostisk proces. Internationalt er der et stort fokus på diagnostisk tænkning og klinisk beslutningstagning (fx bias) som væsentlig viden, især for læger. Der udvikles curriculum med særligt fokus på ”clinical reasoning”. CSU har kontaktet CAMES for at høre, om det indgår i den post- eller prægraduate uddannelse for læger i Region H. Tilbagemeldingen er at, det ikke er et fag i det nuværende curriculum på lægeuddannelse på KU, men det er et emne af interesse som muligvis vil blive implementeret på kandidatdelen i forbindelse med den nye studierevision. Der er opbakning til at sætte fokus på disse væsentlige kompetencer.
Meningitis
SFR infektionsmedicin oplyser, at meningitis-indikatoren til og med Q1 2025 er uændret fra tidligere. Ca. 42 % af vores patienter kommer i behandling inden for 2 timer. Vi har i Region Hovedstaden fastsat målet til 65 %. Median tid til behandling er ca. 3 timer. Gennemsnitlig tid til behandling ca.10 timer (se bilag 1).
CSU har drøftet de forslag som blev nævnt på mødet i SFR direktørforum med SFR infektionsmedicin. Det vurderes, at der er behov yderligere afdækning af problemstillingerne lokalt for at kunne pege på, hvilke af de mange handlingsplaner og indsatser, som der vil være mest værdi for det enkelte hospital.
Et forslag er derfor, at hvert hospital laver en audit på de seneste 10 lokale meningitisforløb og undersøger, hvad der går godt og hvad der udfordrer. På den baggrund kan indsatserne målrettes. På nogle hospitaler vil det måske være en løsning at indføre et ”meningitis-kald” som blev nævnt som en mulighed af SFR direktørforum. CSU og SFR infektionsmedicin vil gerne være behjælpelig med at lave en skabelon for auditten og vil gerne tilbyde at give sparring til resultaterne fra auditten, når den er foretaget.
Projekt om tidskritiske sygdomme
Akutmodtagelserne i Region Hovedstaden har samarbejdet om at udvikle og teste en adaptiv læringsplatform for yngre læger i akutmodtagelserne, der indtil videre omhandler 13 tidskritiske sygdomme. Det drejer sig om akut epiglotitis, nekrotiserende fasciitis, akut bakteriel meningitis, akut ekstremitetsiskæmi, diabetisk ketoacidose, trykpneumothorax, apoplexi, thyrotoksisk krise, aortadissektion, kardiogent shock, ileus og perforeret hulorgan, ekstrauterin graviditet samt akut forværring af astma.
De yngre læger skal læse og klikke sig igennem et modul for hver sygdom. Undervejs får de testet deres viden, og læringen tilpasses løbende den enkelte læges niveau, indtil alle har fået den nødvendige viden om sygdommen og dens symptomer. Samtidig skal lægerne angive, hvor sikre de er på hvert svar. Det skal vise, om den enkelte læge kender sine styrker og svagheder i viden om sygdommene. Udover at give de yngre læger kompetencer indenfor diagnose af de udvalgte sygdomme, så er formålet også at give Akutmodtagelserne bedre overblik over og større sikkerhed for, at de rette og tilstrækkelige kompetencer er til stede.
Til mødet vil Thomas Høi-Hansen præsentere de foreløbige erfaringer fra projektet. For at drifte projektet kræves betaling for licenser (aktuelt 700 stk. til 150 kr. årligt), en kursussekretær, der kan hjælpe med administration af licenserne og tid til vedligehold af indholdet. CSU kan desuden oplyse, at der er interesse for projektet nationalt. Vi er blevet kontaktet af Region Nord, der har udvist interesse for at få adgang til systemet. Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag nr.2.
SFR direktørforum bedes drøfte hvordan vi bedst kommer videre med indsatser i forhold til diagnosesikkerhed.
Sofie Mundt fra CAMES holdt oplæg om de foreløbige erfaringer med det adaptive e-læringsprogram (se vedlagte slides). Der var ros til arbejdet. Det blev oplyst, at 10 af de 13 tidskritiske sygdomme kunne genfindes i kerneårsagsanalyser gennem de sidste år på et af hospitalerne og det blev derfor oplevet som havende stor relevans. Der blev drøftet fordele og ulemper ved forskellige modeller. Det blev fremført, at der var en fordel, at det enkelte hospital selv stod for finansiering og var forpligtet til at følge op på gennemførsel af e-læringen. Det blev drøftet, at man kunne tale for at gøre det obligatorisk og det blev anført, at kurset kunne have relevans for bagvagter og andre læger også, da tidskritiske sygdomme ikke kun ses i akutmodtagelserne. Der var et ønske om at kurset fremgik/ kunne følges i kursusportalen. Der var opbakning til at CSU arbejder videre med et forslag til en forankringsmodel.
De øvrige indstillinger om at foretage lokale audits på meningitis-forløb og løfte dagsordenen omkring diagnosesikkerhed og klinisk ræsonnement regionalt og tværregionalt blev også godkendt.
Hvis indstillingerne tiltrædes vil CSU gå videre med arbejdet.
Bilag 1: Bilag 1 - Indikatoren Q1-2025
Bilag 2: Bilag 2 - Projektansøgning_Tidskritiske diagnoser
Bilag 3: Slides - Diagnosesikkerhed
Amager og Hvidovre Hospital og Center for Sundhed
Åbent
Det indstilles til SFR direktørforum
Hospitalerne foretager analyser af alvorlige utilsigtede hændelser, som udmunder i mange gode patientsikkerhedsindsatser. Det er hensigten, at resultater fra patientsikkerhedsanalyser kan deles i SFR direktørforum med henblik på at understøtte vidensdeling og spredning af læring mellem hospitaler og virksomheder samt ligge til grund for evt. tværgående læringstiltag.
Ved dagens møde fremlægger Amager og Hvidovre Hospital læring fra en lokal patientsikkerhedsanalyse med henblik på videndeling og drøftelse om der kan være evt. fælles læringstiltag.
Ikke relevant
Amager og Hvidovre hospital (AHH) delte en patientsikkerhedsanalyse, der omhandlede en patient med hjemmerespirator som blev indlagt (se vedlagte slides). Følgende læring fra AHH blev delt:
AHH er også i sagen blevet opmærksomme på generelle udfordringer med at behandle patienter, der bliver indlagt med eget medicioteknisk udstyr (til diabetes, respiratorer mm) som personalet ikke kender. Det opleves at være et tiltagende fænomen. Det er via CSU blevet afdækket, at denne problemstilling kan genkendes på mange af de øvrige hospitaler og at der er behov for at genbesøge den regionale vejledning om ”Medikoteknisk udstyr, indkøb, vedligehold og udfasning”. CSU vil indkalde repræsentanter fra hospitalerne og CIMTs risikomanagere til en nærmere afdækning af udfordringer og mulige løsninger.
Hospitaler og virksomheders deling af læring fra patientsikkerhedsanalyser på møderne understøtter videndeling. Hvis der udvælges tværgående læringstiltag, følges de i SFR direktørforum.
Bilag 1: Slides - patientsikkerhedscase
Center for Sundhed
Åbent
Det indstilles at SFR Direktørforum
CSU har de seneste år arbejdet med at styrke monitorering af den faglige kvalitet i Region Hovedstaden med udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser. En væsentlig del af dette er dialogen med SFR omkring igangværende initiativer og behov for opfølgning. Arbejdet består af en række elementer, som beskrives i sagen.
Regional høringsrunde
Før en årsrapport udgives fra en klinisk kvalitetsdatabase, er den igennem en regional høringsrunde. Her indsamler CSU kommentarer fra relevante SFR og hospitaler samt Kredsen for Kvalitet og Det Nære Sundhedsvæsen. Høringskommentarer printes som udgangspunkt i slutningen af årsrapporten. I tilbagemeldingen er det også muligt at vælge, at CSU skal videreformidle kommentarerne direkte til styregruppen for databasen (f.eks. kommentarer til en indikators relevans) eller til Sundhedsvæsenets Kvalitetsnstitut (f.eks. rettelser til tekst eller tabeller).
Screening af samtlige årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser
CSU screener løbende de kliniske kvalitetsdatabaser (årsrapporter plus løbende data) for mulige kvalitetsbrist og opmærksomhedspunkter relateret til den faglige kvalitet. Eventuelle høringskommentarer indgår i vurderingen. I screeningen lægges der vægt på:
Faktorer, der hæver opmærksomhedsniveauet:
Faktorer, der sænker opmærksomhedsniveauet:
I databaser, hvor CSU vurderer, der er behov for at gå tættere på problemstillingen, indledes en dialog med relevante SFR, som inviteres til at kommentere på de fremhævede opmærksomhedspunkter fra de faglige styregrupper.
Halvårlig sagsfremstilling til Koncerndirektionen
CSU fremlægger to gange om året hovedkonklusionerne fra screeningen af årsrapporter (inkl. løbende data, høringskommentarer og evt. dialog med SFR) for KD.
Mulige opfølgninger i samarbejde med CSU
Som opfølgning på et opmærksomhedspunkt fra de kliniske kvalitetsdatabaser fremlagt for KD kan en database f.eks. blive genstand for:
Lokale opfølgninger
Afledt af ovenstående procesgennemgang vil Vicedirektør Thomas Høi-Hansen fortælle om et eksempel på, hvordan Rigshospitalet har arbejdet med problemstillinger identificeret i de kliniske kvalitetsdata.
Center for Sundhed vurderer, at økonomipåtegning ikke er relevant.
Formanden indledte punktet og fremhævede resultaterne i de kliniske kvalitetsdatabaser, som et væsentligt ledelsesmæssigt styringsredskab, hvor kvaliteten af patientbehandlingen er i fokus (se vedlagte slides). Center for Sundhed har de sidste år arbejdet med en mere systematisk tilgang til og opfølgning på databaserne, hvor gensidig dialog mellem administration og SFR er et væsentligt element. Det understreges, at arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser skal ses i et læringsperspektiv og med øje for SFRs populationsansvar på tværs af regionen. Koncerndirektionen ønsker fremadrettet at resultater fra databaserne i højere grad end hidtil indgår i fokusmøderne med hospitalerne.
SFR Direktørforum drøftede anvendelsen af de kliniske kvalitetsdatabaser og fremhævede, at det tager tid at arbejde med kvalitetsdatabaserne som en del af kulturen, hvor afdelingerne bruger egne data aktivt. Mængden og relevansen af indikatorer for den enkelte database kan medvirke til at fokus fjernes. Det blev fremhævet at arbejdet med "Fokuseret Indsats" havde været meningsfuldt og der blev efterspurgt en mulighed for at genoptage arbejdet med at fokusere på færre indikatorer. Desuden forventes den fremtidige ledelsesmæssige repræsentation i styregrupperne for databaserne, at være med til at sikre et fokus på mest meningsfyldte indikatorer.
Vicedirektør Thomas Høi-Hansen, Rigshospitalet (RH), præsenterede, hvordan RH på baggrund af databasen for blærecancer, har arbejdet med resultaterne (se vedlagte slides). Arbejdet har, med udgangspunkt i cases, været med fokus på det lærende, nysgerrig og undersøgende. På afdelingen har arbejdet medført en række justeringer samt en større forståelse for egne resultater. På RH har de desuden lavet et lokalt kvalitetsarbejde på kirurgiområdet, hvor der er blevet udviklet et lokalt dashboard og tilhørende algoritmer. Det opfattes som et relevant redskab til dialog og ville kunne være relevant for andre områder. RH deler gerne deres viden omkring dashboarded med interesserede.
Afhænger af sagens drøftelse.
Bilag 1: Slides - kvalitetsoverblikket
Center for Sundhed
Åben
Det indstilles til SFR direktørforum:
Baggrund
Region Hovedstadens patologiske afdelinger spiller en afgørende rolle i korrekt udredning og behandling af patienter. Der er høj aktivitet på området - på tværs af regionens tre patologiafdelinger produceres der aktuelt i gennemsnit 6.500 glas dagligt med vævsprøver. Det patologiske område er under forandring, dels med implementeringen af digital patologi, stigende grad af automatisering og et pres på levering af svar tider i bl.a. kræftpakkeforløbene. For at udnytte kapaciteten optimalt er der et øget ønske om standardisering på tværs af afdelingerne.
Digital patologi
I foråret 2025 er Digital Patologi implementeret på alle regionens tre patologiafdelinger, Hvidovre Hospital (d. 27. januar), Herlev og Gentofte Hospital (d. 24. februar) samt Rigshospitalet (d. 5. maj).
Digital Patologi indebærer, at vævsprøver bliver scannet, så der skabes et digitalt billede og analysen kan foretages uden adgang til den fysiske prøve. Digital Patologi giver en række gevinster for både medarbejdere og patienter, herunder:
Standardiseringsproces i patologien
I foråret 2024 bad koncerndirektionen SFR Patologi om at igangsætte et arbejde omkring standardisering på tværs af regionens tre patologiske afdelinger. Formålet var at se på, om der var områder inden for patologien, som med fordel kunne standardiseres/ harmoniseres indenfor den fællesmængde, som afdelingerne har. CSU blev bedt om at understøtte processen.
Der er lavet et grundigt indledende arbejde, hvor konsulenter fra CSU har besøgt de tre afdelingsledelser med henblik på at afdække fællesmængden og modtage input til emner for mulig standardisering. CSU har efterfølgende lavet arbejdsgangsanalyser på de tre afdelinger inden for et afgrænset område (colorektale cancerbiopsier). Undervejs har der været afholdt møde mellem afdelingsledelserne og koncerndirektør Erik Jylling.
Via arbejdsgangsanalyserne er der identificeret tre overordnede temaer, som der arbejdes videre med. Temaerne omhandler, organisering af bioanalytikerarbejdet, konkrete faglige valg og organisering af det lægelige arbejde. Region Sjællands patologiafdeling er også inviteret med i arbejdet.
Processerne der er igangsat i patologien, taler ind i mange aktuelle dagsordener herunder øget digitalisering, grøn omstilling, reformarbejde, fremtidens ambulatorium, regionssammenlægning og effektiv udnyttelse af ressourcer mv.
På mødet vil Vicedirektør Bodil Ørkild og en ledelsesrepræsentant fra en af de tre patologiske afdelinger deltage med et oplæg, der kort gennemgår læringen fra ovenstående processer og perspektiverer til aktuelle dagsordener.
Center for Sundhed vurderer, at økonomipåtegning ikke er relevant.
Cheflæge Jane Preuss Hasselby, RH, og Vicedirektør Bodil Ørkild, HGH, fortalte om læringer fra to nylige og igangværende projekter på det patologiske område, digital patologi og harmoniseringsprojektet (se vedlagte slides). Først berørte de digital patologi, som har været et succesfuldt projekt. Dette skyldes primært, at projektet er gennemført med rette systematik, governance og lokal forankring og følgeskab på alle tre afdelinger.
Dernæst fortalte de om et harmoniseringsprojekt, som også inddrager Region Sjælland. Dette projekt er væsentlig mindre, men har i højere grad udfordret afdelingerne og skabt usikkerhed ift. mål og succeskriterier – også i fremtiden. Det har styrket harmoniseringsprojektet at Center For Sundhed har bidraget til projektet med proces. og faciliteringsunderstøttelse. Formanden understregede, at det væsentligste mål for koncerndirektionen er, at afdelingerne sikrer fagligt velfunderede standardpakker, som kan agere som et modpres for den øgede efterspørgsel på specialiserede undersøgelser fra de kliniske afdelinger samt at der tages stilling til opbevaringen af glas. Den endelige juridiske afklaring ift. opbevaring er i proces.
SFR Direktørforum drøftede læringspointer fra projekterne, herunder vigtigheden af, at der bibeholdes en vis mængde glas med prøver uden maligne fund, så der på sigt kan udvikles en AI-løsning. BOH løftede hvordan digital patologi kan have indflydelse på BOHs håndtering af prøver til patologisk undersøgelse.
Afhænger af sagens drøftelse.
Center for Sundhed
Åbent
Det indstilles til SFR direktørforum:
Baggrund
Styregruppen for LKT har udvalgt sygehuserhvervede urinvejsinfektioner som tema for det næste lærings - og kvalitetsteam (LKT UVI). Styregruppen besluttede samtidig at LKT’et er monosektorielt med mulighed for senere at inddrage primærsektoren. Region Hovedstaden har ansvar for at drive projektet nationalt. Der er nedsat en tværfaglig national ekspertgruppe, der har udarbejdet projektbeskrivelsen til LKT UVI (vedlagt som bilag 1). Projektbeskrivelsen hviler fagligt på blandt andet den nationale infektionshygiejniske retningslinje for forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler (NIR 2025, SSI).
LKT UVI afholder første nationale læringsseminar 25. november 2025, hvilket markerer starten af projektet.
Det overordnede mål for LKT UVI er at nedbringe sygdom og død som følge af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner. Projektet indeholder fire indsatser, som ekspertgruppen forventer kan påvirke projektets resultatmål. Indsatserne omhandler:
Til måling af resultatmålene benyttes den nationale HAIBA-database (Healthcare-Associated Infections Database, SSI).
Kommende opgaver for hospitalerne
Udpegning af afdelinger
CSU har sendt en anmodning til direktionspostkasserne om udpegning af 1-2 afdelinger pr. sygehusenhed til deltagelse i LKT UVI. Arbejdet med at finde rette afdelinger til deltagelse i LKT UVI er derfor i gang.
Udfasning af urinstix på de deltagende afdelinger
Dansk selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi publicerede i 2024 en fælles rapport vedr. anbefalinger for udfasning af urinstix. Det er CSUs opfattelse, at hospitalerne i Region Hovedstaden har en forskellig praksis omkring brugen af urinstix. Hvis urinstix endnu ikke er udfaset i de deltagende afdelinger, bør det ske inden arbejdet med de obligatoriske mål i projektet iværksættes. Det CSUs anbefaling at benytte LKT UVI til at accelerere arbejdet med at udfase brugen af urinstix i alle relevante afdelinger.
Ensretning af dokumentation i Sundhedsplatformen
I NIR 2025 anbefales det, at organisationer udarbejder procedurer til dokumentation. Der er ikke en ensartet praksis for dokumentation af blærekatetre i Sundhedsplatformen (SP). Ekspertgruppen for LKT UVI ser gerne, at der arbejdes henimod en ensretning af dokumentation på tværs af regioner med samme EPJ.
Organisatorisk understøttelse og ledelsesforankring
Erfaringer fra tidligere LKT er at manglende ledelsesfokus er en af de væsentligste barrierer for at opnå de ønskede forbedringer. Derfor er det relevant at sikre at den tilstrækkelige organisatoriske og ledelsesmæssige kraft er til stede i det forberedende arbejde og i hele projektperioden. Fordi urinvejsinfektioner er en bred problemstilling i sundhedsvæsenet, er der desuden et potentiale i fra starten af projektet at indtænke spredning af erfaringer fra LKT UVI til øvrige afdelinger.
På mødet vil læge og ph.d Lise Nottelmann fra CSU udfolde indholdet i LKT UVI og hospitalernes opgaver.
Center for Sundhed vurderer, at økonomipåtegning ikke er relevant.
Læge og Ph.d. Lise Nottelmann fra CSU præsenterede baggrund, formål og indsatser i LKT UVI (se vedlagte slides). Inden projektets start er der særligt tre opgaver, som påhviler hospitalerne; 1) udfasning af urinstix på de deltagende afdelinger, hvis dette ikke allerede er gjort 2) Ensretning af dokumentation i SP og 3) sikre den nødvendige ledelsesopbakning i hele projektet.
SFR direktørforum drøftede LKT UVI og behovet for ledelseskraft i projektet, også relation til erfaring med tidligere LKT. Der er generelt stor opbakning til LKT UVI og emnet. Flere hospitaler tilkendegiver, at tidligere og nuværende tværsektorielle LKT har været svære at navigere i grundet samarbejde på tværs af sektorer. Derfor er det velkomment med igangsættelsen af et monosektorielt LKT, selvom der også var flere tilgengivelser af, at problemstillingen er relevant på tværs af sektorer.
Der var bred enighed om, at udfasning af urinstix er vigtigt. De fleste hospitaler er allerede langt med denne udfasning.
Afhænger af sagens drøftelse.
Bilag 1: Bilag 1 - LKT UVI, Projektbeskrivelse
Center for Sundhed på vegne af den Regionale Ernæringskomité
Åbent
Det indstilles til SFR Direktørforum at
Den Regionale Ernæringskomité præsenterede den 27. juni 2024 resultaterne af en større undersøgelse af ernæringsområdet på hospitalerne samt komitéens anbefalinger for det videre arbejde. Undersøgelsen pegede på betydelig risiko for underernæring under indlæggelse og viste behov for et styrket og mere struktureret fokus på ernæring – herunder systematisk dokumentation og prioritering af ernæringsindsatsen, særligt for klinisk underernærede patienter. Prævalensundersøgelsen fra 2023 er vedlagt som bilag 1.
På mødet i SFR-direktørforum blev der peget på flere centrale indsatser:
SFR-direktørforum konkluderede, at ernæring bør prioriteres højere og gøres til et mere prestigefyldt område på både afdelings- og hospitalsniveau. Det blev foreslået at indarbejde ernæring som et kvalitetsmål i hospitalsregi.
Siden mødet har Ernæringskomitéen arbejdet videre med at dele viden og erfaringer på tværs af regionens hospitaler med henblik på implementering af strukturerede ernæringsindsatser. Der planlægges en ny prævalensundersøgelse i 2025, og CSU vil blive kontaktet ved behov for understøttelse i den forbindelse.
Som opfølgning har komitéen udarbejdet et notat (bilag 2), hvor hvert hospital kort beskriver de ernæringsrelaterede indsatser, der er igangsat siden 2023. På mødet vil Tina Holm give en kort orientering om status og det videre arbejde
Kort uddrag af resultater fra undersøgelsen:
Ikke relevant.
Formand for ernæringskomiteern, Tina Holm Nielsen, orienterede om status på arbejdet efter prævalensundersøgelsen fra 2023.
Afhænger af sagens drøftelse.
Bilag 1: Bilag 1 - Ernæringsundersøgelse efterår 2023 Region Hovedstadens Hospitaler
Bilag 2: Bilag 2 - Notat - Tilbagemelding fra ernæringskomiteen
Center for Sundhed
Åbent
Det indstilles til SFR direktørforum
Ikke relevant
Afhænger af sagens drøftelse
Center for Sundhed
Åben
Sundhedsudvalget drøftede i februar 2025 behandlingskvaliteten for patienter med tarmslyng og hul på et organ. Udvalget har fulgt behandlingskvaliteten halvårligt siden 2023. Kvaliteten følges i Akut Kirurgi Databasen.
For patienter med tarmslyng finder Sundhedsudvalget ikke længere kvaliteten bekymrende, og denne patientgruppe følges ikke fremadrettet. I perioden 2023-2024 blev 85 % af patienterne opereret indenfor de anbefalede 24 timer efter ankomst til hospitalet. Kvalitetsmålet er 90%. Der er kun mindre variation på tværs af hospitalerne.
For patienter med hul på et organ finder Sundhedsudvalget ikke kvaliteten tilfredsstillende, og denne patientgruppe følges derfor forsat. I perioden 2023-2024 blev 30% af patienterne opereret indenfor de anbefalede 6 timer efter ankomst til hospitalet. Kvalitetsmålet er 90%. Der er nogen variation på tværs af hospitalerne. Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital har opereret 40% af patienterne indenfor 6 timer, mens Amager og Hvidovre Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har opereret henholdsvis 12% og 20% af patienterne indenfor 6 timer. Der ses ikke en forbedring i forløbelige tal for 2025.
Sundhedsudvalget indskærper, at der frem mod næste status (november 2025) forventes en forbedring af behandlingskvaliteten for patienter med hul på et organ. CSU understøtter denne proces og er i gang med følgende initiativer:
Center for Sundhed
Åben
Rigsrevisionen har den 12. maj 2025 offentliggjort Beretning om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme. Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra Dansk Palliativ Database og de faglige kvalitetsudviklingsmål, som er defineret af Dansk Palliativ Databases styregruppe, og som regionerne har forpligtet sig til at stræbe imod. Fagområdet har stor politisk bevågenhed, og i forlængelse af beretningens offentliggørelse har Sundheds- og Indenrigsministeriet anmodet Regionsrådet om en udtalelse vedrørende foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Udtalelsen forventes at være godkendt forud for mødet i SFR direktørforum.
Statsrevisorerne kritiserer i beretningen regionerne for, at de ikke har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret palliativ behandling, og finder det kritisabelt, at der ikke er sket nævneværdige forbedringer siden Statsrevisorerne rettede lignende kritik for 5 år siden. Den overordnede konklusion er, at den typiske patient henvises senere og modtager behandling i kortere tid end tidligere, samtidig med at antallet af patienter, der starter i behandling, er faldet.
Region Hovedstaden lever op til målet om, at 80% af de henviste patienter starter behandling, inden de dør eller bliver for syge. I forhold til målet om at 90% af patienterne starter behandling indenfor 10 dage efter henvisning, opfylder Region Hovedstaden i 2023 ikke målsætningen, idet kun 65% modtages indenfor 10 dage. Rigsrevisionen finder desuden, at den typiske patient i Region Hovedstaden fik behandling i 6 dage færre i 2023, end de gjorde i 2019.