I denne sag gives den årlige status vedr. realiseringen af Region Hovedstadens indkøbspolitik.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet,

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Region Hovedstadens indkøbspolitik

Hovedformålet med indkøbspolitikken, der blev vedtaget af regionsrådet den 27. november 2007, er, at regionen på tværs af alle virksomheder fremstår som én kunde med deraf følgende stordriftsfordele. Regionens indkøbsaktiviteter skal sikre brugeren et optimalt indkøb gennem rette behovsdækning og kvalitet til laveste totalomkostning. Der skal være stor gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten, og der skal udvises god etik og moral i forbindelse med indkøbsaktiviteterne. Efter vedtagelsen af indkøbspolitikken er vedtaget andre politikker og strategier, fx regionens strategi for bæredygtig udvikling, der også har betydning for regionens indkøbsaktivitet.

Indkøb og logistik

Regionens fælleslager, Regionslageret, blev i 2013 taget i brug for den resterende del af regionens hospitaler med Rigshospitalet som det sidste hospital pr. 1.10.2013. Etableringen af Regionslageret betyder, at regionens leverandører som udgangspunkt kun skal levere et sted, nemlig på Regionslageret, dog bortset fra udvalgte varekategorier såsom møbler, fødevarer og enkelte dyre implantater. Omlægningen giver betydelige optimerings­muligheder på logistiksiden til gavn for både region og leverandører. Ibrugtagningen af Regionslageret er sket parallelt med udrulningen af regionens nye økonomi- og indkøbssystem (SAP), og regionen opsamler nu for første gang konsoliderede indkøbsdata i ét indkøbssystem som vil blive benyttet til fremtidig prioritering på indkøbsområdet.

SAP indeholder på nuværende tidspunkt ca. 100.000 varenumre i varekataloget som regionens rekvirenter har adgang til og hver måned genereres 160-180.000 ordrelinjer. Herudover bruges indkøbssystemet også til afgivelse af indkøbsordrer på baggrund af tekstrekvisitioner - dvs. indkøb hvor varen ikke findes i varekataloget. Tekstrekvisitionerne udgør på nuværende tidspunkt ca. 5-6% af ordrelinjerne og har planmæssigt været nedadgående siden de første hospitaler begyndte at bruge SAP. Dette er et udtryk for at regionens varekatalog bliver stadigt mere dækkende for indkøbsbehovet på regionens virksomheder, men det er ligeledes en anseelig opgave at opdatere og udbygge aftaler og varekatalog i SAP, men dette er til gengæld til stor gavn for regionens tusinder af rekvirenter.

Udbudsresultater for 2013

Aktivitetsniveauet for 2013 lå på niveau med et normalt år i Region Hovedstaden, som forventes at være ca. 100 årlige udbudsforretninger, til forskel fra 2012, der havde et stort antal udbudsforretninger pga. udmøntningen af de ekstraordinært bevilligede apparaturpuljer.

Derudover er antallet af indkøbsaftaler vokset betragteligt i 2013. Dette skyldes i høj grad udrulningen af det nye indkøbssystem som har nødvendiggjort aftaledækning af et stort antal yderligere områder i takt med virksomhedernes ibrugtagning af systemet. Disse områder vil fremover i nødvendigt omfang blive indrullet i regionens udbudsplan.

Regionen udbyder således stadig et meget stort antal områder i åben konkurrence. Regionen har akkumuleret besparelser på mere end 2½ milliarder kroner siden 1. januar 2007. Målet med regionens indkøbspolitik om i fællesskab at udnytte regionens indkøbsvolumen til opnåelse af gode indkøbspriser er således indfriet.

Klagesager

Der blev i 2013 indgivet 5 klagesager mod regionen ved Klagenævnet for udbud fordelt på 4 udbud, idet et udbud alene genererede 2 klagesager. Af de 5 klagesager blev 3 tilbagekaldt, 1 vundet og 1 tabt. Den tabte sag verserer pt. som en erstatningsag og udfaldet er på nuværende tidspunkt uvist.

Lovgivning på indkøbsområdet

Regionen har søgt at udnytte mulighederne for mere fleksibel administration, der ligger i implementerings­bekendtgørelsen fra medio 2011 vedrørende behandling af indkomne tilbud. Der er dog fortsat et stort antal enkeltstående tilbud, som regionen er tvunget til at afvise grundet formelle fejl, eller fordi de specificerede minimumskrav ikke er opfyldt. Antallet af afviste tilbud var 129 tilbud ud af 951 enkeltstående tilbud, dvs. ca. 13,5 %, hvilket dog er et noget lavere niveau end i de foregående år.

Regionen søger via Danske Regioner at påvirke udbudslovsudvalget, der arbejder med et udkast til en ny udbudslov, der bl.a. skal implementere det nyligt vedtagne udbudsdirektiv i dansk ret, således at udbudsloven i videst muligt omfang tager hensyn til regionernes forhold. Danske Regioner har bl.a. arbejdet for en forhøjelse af tærskelværdierne for EU-udbud, samt andre udbudsmæssige lempelser, men det kan konstateres at det nye direktiv kun i begrænset grad indeholder disse lempelser, idet tærskelværdierne er uændret ligesom, der er lavet udbudsregler for en række ydelser, der tidligere var undtaget. Endvidere er det nye udbudsdirektiv markant mere omfangsrigt end det nugældende. Der forventes således på ingen måde administrative lettelser som følge af det nye udbudsdirektiv.

Nationalt samarbejde

I henhold til den fælles målsætning, som Danske Regioners bestyrelse vedtog i 2009, skal regionerne have reduceret omkostningsniveauet inden for indkøb og logistik med en milliard kroner i 2015 i forhold til niveauet i 2009 og akkumuleret i perioden med knap tre milliarder kroner. Region Hovedstaden forventes at bidrage med cirka en tredjedel heraf. Regionen havde allerede med udgangen af 2012 bidraget med regionens andel til målopfyldelsen.

En anden overordnet fælles målsætning er, at regionerne skal være de bedste og mest effektive til håndtering af indkøb og logistik i den offentlige sektor i Danmark. Organi­seringen og indsatsen skal tåle sammenligning med de største og mest effektive danske private virksomheder. Region Hovedstadens iværksættelse af det nye fælles indkøbssystem og det fælles regionslager er et led på vejen hertil.

En tredje målsætning omhandler fælles udbud på tværs af regionerne. Antallet af fælles udbud er stærkt stigende og der er kommet et fornyet fokus herpå som vil medføre at samarbejdet mellem regionerne bliver yderligere intensiveret.

Der er i forbindelse med bevillingen af kvalitetsfondsbyggerierne fra Finansministeriet stillet krav om, at der skal ske fælles udbud i forbindelse med indkøb til byggerierne. Regionen deltager i arbejdet hermed og indtil nu er udpeget et antal områder, men da hovedparten af projekterne endnu ikke er kommet til selve stadiet for initiering af anskaffelserne er det endnu for tidligt at sige noget konkret om det endelige omfang af fællesudbud til kvalitetsfondsbyggerierne.

Grønne indkøb og socialt ansvar

Et af indsatsområderne i regionens strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 er miljørigtige indkøb, hvor der er udarbejdet mål for 2015 samt en handlingsplan for perioden 2012-2013. Fokus for indsatsen er reduktion af CO₂-udledning ved køb af transport, energikrævende udstyr og apparatur samt energi. Desuden fokuseres på at øge antallet af produkter, hvor sundhedsskadelige og uønskede stoffer ikke indgår eller indgår i reduceret omfang til gavn for patienter, medarbejdere og miljøet.

Arbejdet pågår i takt med at de relevante produkt- og tjenesteydelser udbydes, og der blev i 2013 stillet miljøkrav i 28 af regionens udbudsforretninger. Udfordringen inden for produkter til pleje- og behandling er især, at der kun i ringe omfang findes målbare, evidensbaserede miljøkrav, hvilket er nødvendigt for at kunne sikre, at kravene giver en reel effekt og for at sikre, at tilbudsgiverne har mulighed for at forholde sig til kravet. Derfor har regionen ladet udarbejde miljøkrav inden for 12-14 produktkategorier, som blev udbudt i 2012-2013. Opfyldelse af miljøkrav bliver løbende synliggjort i regionens nye indkøbssystem, hvor der p.t. er ca. 630 produkter med en sådan markering.

Det sociale ansvar påtog Region Hovedstaden sig allerede i 2011 på bygge- og anlægsområdet i form af krav om praktikpladser ved udbud af visse bygge- og anlægsopgaver. Dette er pr. 1. januar 2014 fulgt op med indførelsen af et "følg eller forklar" princip, der indebærer at regionen er forpligtiget til at overveje brugen af sociale klausuler om praktik eller uddannelsesaftaler i relevante udbud, således at dette også gælder ved tjenesteydelsesudbud. Der er endnu ikke konkret erfaring med sidstnævnte.

Derudover indeholder regionens kontrakter på vare- og tjenesteydelsesområdet som standard et afsnit om sociale klausuler, der bl.a. inkluderer henvisning til ILO konvention nr. 94 om arbejdstagerrettigheder, og der er tilsvarende bestemmelser i kontrakterne på bygge- og anlægsområdet. Heri indgår en arbejdsklausul med et krav til leverandørerne om, at medarbejdere får en løn, har en arbejdstid og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end krav i kollektive overenskomster, nationale love eller administrative foreskrifter, gældende for arbejde af samme art indenfor samme fag. Entreprenør og underleverandør er forpligtet til at sikre at krav overholdes. I mødesag på regionsrådets møde den 29. oktober 2013 indgår, at Region Hovedstadens administration af bestemmelserne i standardkoncepter for kontrakter for bygge- og anlægsarbejder skærpes, således at kravene til dokumentation for reglernes overholdelse bliver tydeliggjort med indførelse af skærpede sanktionsbestemmelser og øget tilsyn og kontrol.

Der vil ikke være særskilte økonomiske konsekvenser af godkendelsen af denne sag.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen afgøres af regionsrådet på mødet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14001820

Det følger af konstitueringsaftalen, at der skal etableres en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Denne mødesag sag beskriver rammerne for processen omkring etablering af en sådan ordning samt en række overordnede aspekter og overvejelsespunkter i forbindelse hermed.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt, idet regionsrådet lagde vægt på, at der blev set på erfaringer fra andre ordninger, herunder forankring.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Generelt om whistleblowerordninger

En whistleblower er en person, der offentliggør – eventuelt fortrolige - oplysninger om ulovlige eller kritisable forhold vedrørende sin arbejdsplads. En whistleblowerordning er et tilbud til de ansatte, der gør det muligt for dem, evt. anonymt, at indberette alvorlige uregelmæssigheder, ulovligheder eller andre væsentlige uhensigtsmæssigheder vedrørende deres arbejdsplads uden frygt for negative ledelsesreaktioner. Indberetningerne foretages i et særligt it-system.

Brug af ordningen er frivillig og må ikke bruges til at begrænse de ansatte i deres ytringsfrihed.

Nærværende fremstilling beskriver de overordnede rammer for en whistleblowerordning, samt nogle af de dilemmaer, som kan overvejes i forbindelse med den videre proces omkring etableringen.

Rammerne

Whistleblowerordninger er indtil videre primært kendt fra det private erhvervsliv, bl.a. er det som følge af et EU-direktiv pr. 1. januar 2014 blevet obligatorisk for finansielle virksomheder at have en intern whistleblowerordning. Der gælder ikke et tilsvarende krav til offentlige myndigheder. Nogle offentlige myndigheder, herunder Københavns Kommune, har af egen drift valgt at indføre whistleblowerordninger.

Der er visse elementer ved oprettelsen af en whistleblowerordning, der ligger fast. Persondatalovgivningen sætter rammerne for, hvilke typer af oplysninger, der kan indberettes til en whistleblowerordning. Datatilsynet har således udtalt, at der kan ske indberetning om alvorlige eller væsentlige forhold, der kan få betydning for koncernen som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. For så vidt angår regionen omfattes dermed bl.a. væsentlige og gentagne fejl og forsømmelser i regionens administration, begrundet mistanke om lovovertrædelser og forhold, der kan medføre risiko for fx patientsikkerheden eller retssikkerheden, miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden, samt økonomisk kriminalitet. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med hensynet til de personer, der eventuelt uberettiget bliver udsat for mistanke, så der er den rigtige proportionalitet i forhold til karakteren af de forhold, der indberettes.

Efter de almindelige ansættelsesretlige regler om loyalitet over for arbejdspladsen består der en pligt for medarbejdere, der får viden eller mistanke om mislige forhold, til at orientere deres foresatte om forholdet. Ansættelsesforholdet og bestemmelserne i MED-aftalen om medindflydelse og medbestemmelse forudsætter således, at der i almindelighed eksisterer et tillidsforhold mellem ledelse og medarbejdere, så kritisable forhold fra begge sider kan bringes frem og med respekt af tavshedspligten diskuteres i de respektive samarbejdsfora.

En eventuel whistleblowerordning i regionen må derfor ses som et supplement til de eksisterende kontrolforanstaltninger og de eksisterende forpligtelser for regionens ansatte. En whistleblowerordning kan gøre det nemmere for medarbejdere at foretage indberetning, hvis de i forhold til kolleger på fx mindre arbejdspladser kvier sig ved at lægge navn til eller hvis de frygter for sanktioner fra ledelsens side.

Til gengæld bør det ved tilrettelæggelse af en sådan ordning tilstræbes, at der ikke sker indberetning af bagateller eller af mindre betydende forhold, så en whistleblowerordning ikke bidrager til, at en stemning af utryghed og mistænksomhed breder sig på regionens arbejdspladser til skade for arbejdsindsatsen over for patienter og borgere.

Udvalg under Justitsministeriet

Regeringen nedsatte i december 2013 et udvalg under Justitsministeriet om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Danske Regioner har en plads i udvalget. Udvalget har til opgave at belyse fordele og ulemper ved whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning og i forlængelse heraf vurdere behovet for sådanne ordninger. Udvalget skal i den forbindelse pege på, hvilke generelle retningslinjer, der i givet fald vil kunne opstilles med hensyn til indretning, funktion og konsekvenser af eventuelle whistleblowerordninger, samt om der bør ske en lovregulering af området. Udvalgsarbejdet skal så vidt muligt være færdigt i efteråret 2014.

Hvis forslag til en whistleblowerordning i Region Hovedstaden forelægges, når udvalget har færdiggjort sit arbejde, vil det være muligt ved udformningen af forslaget at tage højde for udvalgets konklusioner og anbefalinger.

Overordnede aspekter og overvejelsespunkter ved indførelsen af whistleblowerordningen i Region Hovedstaden

Der rejser sig en række mere overordnede spørgsmål vedrørende indførelsen af whistleblowerordningen i regionen, særligt hvordan de eksisterende muligheder for indberetning spiller sammen med indførelsen af en whistleblowerordning.

Medarbejdere i regionen har internt flere forskellige muligheder for at indberette uregelmæssigheder, herunder at gå til ledelsen – nærmeste eller trinhøjere niveauer, til tillidsrepræsentanten eller via MED-systemet. Derudover kan medarbejderne vælge at rette henvendelse til eksterne myndigheder, herunder Statsforvaltningen, Folketingets Ombudsmand eller fx Sundhedsstyrelsens faglige tilsyn. Endelig kan medarbejderen vælge at gå til pressen med sin viden eller mistanke.

Imidlertid kan medarbejdere af forskellige årsager være tilbageholdende med at råbe vagt i gevær vedrørende forhold på arbejdspladsen. Årsagerne til tilbageholdenheden kan være mange, men kan omfatte bekymring for afvisning, usikkerhed om beskyttelsesniveauet for ansatte, der står frem, frygt for negative ledelsesreaktioner og at komme i miskredit på arbejdspladsen. Derudover kan der være tvivl hos medarbejderne om deres ret til at ytre sig om forhold på arbejdspladsen.

Med indførelse af en whistleblowerordning sættes en indberetning i sådanne tilfælde i formaliserede rammer og den ansatte får mulighed for anonymitet ved interne indberetninger.

Ordningen kan således ses som et supplement til de eksisterende måder, hvorpå medarbejderne kan gøre opmærksom på uregelmæssigheder. Men det rejser spørgsmål om, hvorvidt regionen som organisation sideløbende skal arbejde med at afhjælpe de negativt betonede årsager til, at nogle medarbejdere ikke tør benytte de eksisterende muligheder for indberetning, fx:

Det foreslås derfor, at disse overvejelser indgår i det videre arbejde med at udarbejde et konkret forslag for Region Hovedstaden.

Den videre proces

Den videre proces vil tidsmæssigt afhænge af, om fremlæggelse af forslag skal afvente rapport fra Justitsministeriets udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Under alle omstændigheder vil et forslag til en regional whistleblowerordning forudsætte inddragelse af de relevante medarbejderfora samt hospitals-, virksomheds- og centerdirektionerne. Et forslag til en whistleblowerordning vil således blive sendt i høring i MED-organisationen og hos direktionerne, før et konkret forslag forelægges for forretningsudvalg og regionsråd. Et konkret forslag vil kunne forelægges inden den 1. november.

Indførelse af en whistleblowerordning vil indebære omkostninger til implementering af whistleblowerordning, herunder indkøb/udvikling af it-system, samt til drift, når ordningen er etableret.

Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats, før et konkret forslag til whistleblowerordning forelægges.

Der planlægges forelæggelse for regionsrådet på mødet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Søren Hartz

14002389

Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen besluttede i efteråret 2013 at etablere et fælles EU-kontor. Regionsrådet godkendte etableringen på sit møde den 29. oktober 2013. Efterfølgende har en administrativ styregruppe arbejdet videre med at konkretisere rammerne for kontoret. Dette er bl.a. beskrevet i udkast til vedtægter.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Baggrund

På et møde den 30. august 2013 godkendte daværende regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, KKR-Formand Steen Christiansen og overborgmester Frank Jensen de overordnede rammer for et fælles EU-kontor i Bruxelles, herunder formål, organisering og finansiering. Det blev på den baggrund bl.a. besluttet, at

Denne enighed og fælles ramme er efterfølgende blevet bekræftet i de 29 kommuner og i regionsrådet (i oktober 2013).

På baggrund af godkendte strategier, budget m.v. vil EU-kontoret f.eks, kunne fokusere på grøn vækst, sund vækst, fælles fødevaresatsning samt infrastruktur (veje, bane, luft samt informations- og kommunikationsteknologi). Eksempler på kontorets opgaver kan være følgende:

Det fælles EU-kontor er tænkt som et centralt værktøj for Region Hovedstaden og de 29 kommuner til at styrke samarbejdet og samle ressourcerne om vækstindsatsen.

Præcisering og videreudvikling af EU-kontorets organisering og etablering

Siden efteråret 2013 har en administrativ styregruppe arbejdet med at konkretisere rammerne for det fælles EU-kontor.

Flere ejerskabsmodeller har været drøftet, men det har været meget vigtigt for kommunerne, at EU-kontoret etableres som en forening (ligesom i flere andre regioner). Fra kommunerne er det blevet påpeget, at foreningsmodellen er den bedste model for at sikre bredt og varigt kommunalt medejerskab og engagement, alene ved formaliteten ved, at der er tale om en forening. Endvidere er det en model der bruges i flere andre regioner.

Det politiske beslutningsgrundlag fra den 30. august 2013 fastlagde, at kontorets politiske bestyrelse skulle bestå af 6 medlemmer: 3 udpeget af regionen og 3 af kommunerne. Da kontorets formål er erhvervsudvikling, bør der indgå repræsentanter fra erhvervslivet i bestyrelsen. Dette er efter erhversfremmeloven endvidere en forudsætning for, at vækstforum kan godkende, at der udpeges regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen. Den administrative styregruppe lægger derfor op til, at kontorets bestyrelse på ialt 8 medlemmer sammensættes således:

Den administrative styregruppe foreslår, at formandsposten for bestyrelsen løftes af Region Hovedstaden i kontorets første 2-årige periode. Posten som næstformand tænkes bestridt af et kommunalt medlem. Posten som formand og næstformand vil gå på skift mellem regionen og kommunerne hvert 2. år.

For at imødekomme koordineringsbehovet hos de 29 kommuner får foreningen en generalforsamling, der skal overse foreningens (og dermed EU-kontorets) budget, regnskab og resultater. Generalforsamlingen vil i den forstand være kontorets øverste instans og gennemføres som en skriftlig høring. Den vil bestå af Region Hovedstaden og de 29 kommuner med en 50:50 vægtning af de kommunale og regionale stemmer.

Derudover er det en lovmæssig forudsætning, at vækstforum godkender udpegningen af regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen.

Organisering mv. af det nye EU-kontor er beskrevet i vedhæftede udkast til vedtægter. Derudover beskriver vedlagte udkast til resultatkontrakt de aktivitetsmål samt resultater, der kan sættes for EU-kontoret april 2014 til 31. december 2015. Der er i resultatkontrakten bl.a. lagt op til mål fsva.

Udkast til vedtægter og resultatkontrakt drøftes også i kommunerne (KKR Hovedstaden) og kan efterfølgende gennemgå mindre justeringer.

Administrationen vurderer, at en foreningsdannelse og en udvidelse af bestyrelsen med erhvervsrepræsentanter vil skabe en bred forankring af det nye fælles EU-kontor og styrke samspillet med erhvervsliv, videninstitutioner og kommuner. Endvidere vil det understøtte koblingen til Den Regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Den Fokuserede Vækstdagsorden.

Det kan til orientering oplyses, at KKR Hovedstaden har valgt borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune, og viceborgmesterJannich Petersen, Gribskov Kommune, til EU-kontorets bestyrelse. Københavns Kommune har valgt medlem af Borgerrepræsentationen Mia Nyegaard.

Målet er, at EU-kontoret åbner i august 2014. Der er derfor behov for at ansætte en leder til kontoret, indgå lokale-lejeaftaler m.v. i 1. eller 2. kvartal af 2014. Styregruppen foreslår, at dette besluttes af en interimbestyrelse bestående af regionsrådsformanden, formanden for KKR-Hovedstaden samt Københavns overborgmester, som virker indtil den endelige bestyrelse er nedsat.

Udgifter på 2 mio.kr. til et fælles EU-kontor i 2014 og 2015 kan afholdes inden for rammerne af budgettet for regional udvikling i 2014 (jf. beslutningen i Budget 2013-2016 om en Styrket EU-indsats). Derudover blev det i oktober 2013 besluttet i regionsrådet, at en forøget finansiering af regionens EU satsning fra 2015-2016 indgår som et forslag til budgettet for 2015-2018.

Regionens kontigent: Med budgettet på 4 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015 svarer det til et kontingent for kommuner på 1,15 kr. pr. indbygger i 2014 (i alt 2 mio. kr.) og 2,30 kr. pr. indbygger i 2015 (4 mio. kr.). Regionen skal betale et beløb svarende til kommunernes samlede kontingent; dvs. 2 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. 2015.

Når EU-kontoret åbnes gennemføres en offensiv fælles kommunikationsindsats.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

13009583

Der lægges op til regionsrådets beslutning om at udbyde en samlet kontrakt om renovering og energioptimering af en række væsentlige tekniske energiforbrugende installationer på Hvidovre Hospital i licitation. Kontrakten forventes at indebære udgifter for den private ESCO leverandør på 100 mio. kr., der betales tilbage af hospitalet via de afledte energibesparelser i en periode på 10-13 år.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet,

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler,

2. at projektet udbydes som et ESCO-samarbejde på de i mødesagen skitserede vilkår,

  3. at ESCO-leverandøren finansierer investeringen på de 100 mio. kr.,

4. at Hvidovre Hospital tilføres 550.000 kr. til gennemførelse af ESCO-udbuddet, og

  5. at de 550.000 kr. til gennemførelse af udbuddet finansieres af renoveringspuljen.

Miljø- og trafikudvalget beslutning den 24. februar 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling om:

Forretningsudvalgets beslutning:

Indstillingens punkt 1 anbefales.

Formanden satte indstillingens punkt 2 - 5 under afstemning.

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (1), i alt 10.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 12.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4), V (8) og Ø (5), i alt 41.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 41.

Punkt 1 var herefter godkendt.

Formanden satte indstillingens punkt 2-5 under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: Ø (5), i alt 5.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 41.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

”Vi ønsker, at Region Hovedstaden varetager sine egne energirenoveringer og opbygger egen kompetence på området. Vi mangler et kontrolbud på prisen, hvis regionen selv varetager opgaven. Vi mangler også et billede af den forventede indtjening hos den private aktør.”

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Forretningsudvalget godkendte på sit møde den 15. maj 2012 retningslinjer for regionsdeltagelse i Offentlig-Private Partnerskaber (OPP). Retningslinjerne indeholder blandt andet formål og rammer for regionens deltagelse i OPP-projekter.

ESCO-projekter er en model for OPP, der indebærer en betalingsmodel, hvor en privat leverandørs investeringer i energirenovering af en eller flere offentlige bygninger finansieres af efterfølgende besparelser i energiforbruget.

I et ESCO-projekt udbydes det som regel til en privat leverandør at identificere de konkrete energibesparelsestiltag, gennemføre tiltagene og efterfølgende at sørge for, at de aftalte energibesparelser realiseres i praksis f.eks. gennem brugernes adfærd. I forbindelse med tilbuddet fastlægger ESCO-leverandøren en garanteret energibesparelse for den ordregivende myndighed.

Med udgangspunkt i regionens retningslinjer er der på Hvidovre Hospital blevet gennemført en screening af muligheden for at gennemføre en række energirenoveringer som et OPP-projekt. Det screenede projekt omfatter både energioptimerende renovering og drift af dele af de tekniske anlæg.

Det er vurderet, at projektet egner sig til et ESCO-samarbejde. ESCO-leverandøren vil endvidere stå for oplæring af hospitalets medarbejdere, som fortsat vil stå for den daglige drift af de tekniske anlæg. Den private virksomhed vil ved indgåelse af partnerskabet forpligte sig til opnåelse af specifikke energibesparelser i kontraktperioden samt til at dele evt. merbesparelser med regionen efter en nærmere defineret fordelingsnøgle.

På baggrund af den gennemførte screening vurderes projektet at omfatte en samlet udgift for ESCO-partneren på ca. 100 mio. kr. til blandt andet renovering og optimering af hospitalets tekniske installationer. Det vil sige renovering og optimering af varmeanlæg, køleanlæg, transformerstationer, pumpestationer, belysningsanlæg, ventilationsanlæg samt optimering af vandforbrug og renovering af anlæg til styring og regulering af varme - og ventilationssystem (CTS-anlæg). Hertil kommer konsulentbistand.

Den løbende årlige energibesparelse som følge af investeringen forventes at ligge på ca. 8-10 mio. kr., hvilket medfører en forventet kontraktperiode med den private virksomhed på 10-13 år. Hvidovre Hospital havde i 2013 energiomkostninger på i alt ca. 62 mio. kr.

Der skal ikke foretages deponering, da projektet udelukkende indeholder energirenovering, der ville kunne lånefinansieres i henhold til lånebekendtgørelsen.

Det vil i udbudsmaterialet blive et krav, at regionen til enhver tid skal kunne overtage eller ændre på ESCO-leverandørens installationer mod en i kontrakten defineret kompensationsbetaling. Når kontrakten udløber, vil ejerskabet af installationerne overgå til regionen.

Værdien af den samlede ydelse ligger over tærskelværdien i EU’s udbudsdirektiv, og ydelsen skal derfor udbydes efter EU’s udbudsdirektiv.

Projektet planlægges udbudt i begrænset udbud med ca. fem deltagere med henblik på kontraktindgåelse i 2014.

De prækvalificerede virksomheder skal analysere et repræsentativt udsnit af hospitalet, og på denne baggrund skal de afgive bud på løsninger og forventede energibesparelser herved.

Udbuddet udformes således, at aftalen indgås i etaper. Aftaleforholdet kan ophøre efter hver etape uden konsekvenser parterne imellem.

Udgiften på forventet 100 mio. kr. finansieres af den private ESCO-leverandør og betales tilbage via besparelser i energiforbruget. Der skal ikke deponeres beløb i forbindelse med projektet.

Den samlede udgift til udbud af projektet på Hvidovre Hospital vil medføre en udgift på i alt ca. 550.000 kr. i 2014. Pengene finansieres af renoveringspuljen, der er afsat under fælles driftsudgifter m.v. i 2014.

Regionens presseenhed vil udsende en pressemeddelelse om projektet.

Efter behandling i Miljø- og Trafikudvalget påregnes sagen forelagt forretningsudvalget den 4. marts 2014 og regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

13009221

Der lægges op til regionsrådets beslutning om at iværksætte etablering af et nyt køle- og nødstrømsanlæg ved Glostrup Hospital, der søges etableret ved OPP-samarbejde med privat virksomhed, som designer, opfører og driver anlægget i en periode, idet udgiften i kontraktperioden kan finansieres ved energi- og driftsbesparelser. Projektet, der forventes at indebære investeringer på 59 mio. kr., kan gennemføres som OPP-samarbejde uden deponering, da der foreligger dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet,

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler,

2. at projektet udbydes som et offentligt privat partnerskab,

3. at det forudsættes, at leverandøren finansierer investeringen på i alt 59 mio. kr.,

4. at OPP-leverandøren til gengæld får de afledte energibesparelser i kontraktperioden på forventet 12-15 år,

5. at administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med vinderen inden for de i øvrigt i sagen anførte rammevilkår,

6. at den eksisterende bevilling nedskrives med 28,4 mio. kr. der senere kan disponeres til andre formål.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. februar 2014:

Udvalget anbefalede at projektet vedrørende nyt køle- og nødstrømsanlæg godkendes.

Forretningsudvalgets beslutning:

Indstillingens punkt 1 anbefales.

Formanden satte indstillingens punkt 2 - 6 under afstemning

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (1), i alt 10.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 12.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4), V (8) og Ø (5), i alt 41.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 41.

Punkt 1 var herefter godkendt.

Formanden satte indstillingens punkt 2-6 under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: Ø (5), i alt 5.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 41.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

”Vi ønsker, at Region Hovedstaden varetager sine egne energirenoveringer og opbygger egen kompetence på området. Vi mangler et kontrolbud på prisen, hvis regionen selv varetager opgaven. Vi mangler også et billede af den forventede indtjening hos den private aktør.”

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Regionsrådet godkendte 21. august 2012 en investeringsbevilling på i alt 93,4 mio. kr. til etablering af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg, og den 18. juni 2013 godkendtes en forhøjelse på 7,2 mio. kr. til udvidelse af parkeringshuset. Det afsatte beløb til kølecentral og nødstrømsanlæg udgør 32 mio. kr. af den samlede bevilling på 100,6 mio. kr. Der lægges nu op til, at projektet vedrørende køle- og nødstrømsanlæg i stedet gennemføres som et OPP-projekt.

Hospitalet har i dag et køleanlæg, som ikke dækker hospitalets aktuelle kølebehov tilstrækkeligt og stabilt i perioder med stor belastning på scannere, mikroskoper og andet følsomt udstyr. Over de kommende år udbygges hospitalets fysik med ca. 25 % til i alt ca. 127.000 kvm ligesom kapaciteten af medicoteknisk udstyr udvides. For at imødekomme den fremtidige efterspørgsel på stabil køling til installationer, apparatur og medicoteknisk udstyr er der behov for etablering af et køleanlæg, der kan yde en køleeffekt, som er tre gange kraftigere end det nuværende anlæg.

Ved at kombinere det nye køleanlæg med et ATES-anlæg (Aquifier Thermal Energy Storage) opnås der mulighed for at bruge grundvandsmagasiner som kulde- og varmelagre, således at der kan produceres miljørigtige køle- og varmeydelser meget omkostningseffektivt.

Rutinemæssige tests af hospitalets nødstrømsanlæg har afsløret en række svagheder, der potentielt giver udfordringer i forhold til driftsikkerheden i situationer, hvor nødstrømsanlægget skal levere strømmen til hospitalet. Endvidere er det nuværende anlæg dyrt at vedligeholde.

Det nuværende nødstrømsanlæg vil kun kunne dække 80 % af det kommende behov. Der er derfor behov for et nyt nødstrømsanlæg, der er dimensioneret til hospitalets størrelse og fremtidige behov for stabil nødstrøm.

Ved at integrere et nyt anlæg i kølecentralen kan der skabes synergieffekter der bl.a. giver energibesparelser og andre optimeringer.

Da der er tale om en række ændrede funktionaliteter, der i øvrigt forøger potentialet, er investeringen højere end oprindelig forudsat i den eksisterende bevilling, idet der nu forventes udgifter på 59 mio. kr. ud over forberedende arbejder.

Projektet søges i denne sag finansieret, designet, opført og drevet af en privat leverandør i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) med Glostrup Hospital. I kontraktperioden forudsættes projektet tilbagebetalt af den energibesparelse som projektet indeholder og som garanteres af OPP-leverandøren.

Herudover vil eventuelle merbesparelser blive fordelt mellem hospitalet og OPP-leverandøren efter en i kontrakten nærmere defineret fordelingsnøgle.

Efter lånebekendtgørelsen skal regionerne deponere værdien af investeringer, der gennemføres af private som led i OPP-aftaler, på en spærret konto, således at beløbet udgår af likviditeten så længe aftalen løber. I økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og regionerne er der afsat en deponeringsfritagelsespulje vedrørende OPP-projekter på 300 mio. kr. Regionerne har dermed haft mulighed for inden for denne ramme at ansøge om fritagelse for den almindelige deponeringsforpligtelse og med henblik på at forberede regionsrådets beslutningsgrundlag har administrationen ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for deponering for projektet. Ansøgningen er imødekommet ved ministeriets brev af 2. oktober 2013.

Investeringsbehovet indeholder udover nyanlæg også ombygning af de fysiske rammer hertil samt kapacitetsudvidelser til og forstærkninger på hospitalets forsyningsnetværk. Det nye anlæg opbygges skalerbart, så det kan udbygges i takt med hospitalets fremtidige forsyningsbehov.

Projektets besparelsespotentiale for energi er opgjort til cirka 5,3 mio. kr. Den forventede kontraktperiode bliver på 12-15 år med disse forudsætninger. Den faktiske energibesparelse og den deraf afledte tilbagebetalingstid, som en OPP-leverandør vil kunne garantere, kendes først i forbindelse med resultatet af udbuddet. Hertil kommer en forventet driftsbesparelse på 0,6 mio. kr. (1-2 stillinger) vedrørende bortfald af opgaver for hospitalets tekniske personale, der modsvares af betaling til leverandøren for den løbende drift af anlægget.

Ved vurderingen af tilbagebetalingstiden bør medtages aspekterne ved, at der med projektet sker en nødvendig udbygning af nødstrømskapaciteten i takt med udbygningen af hospitalet. Denne investering havde skullet foretages under alle omstændigheder.

Udbud og aftale vil følge regionens retningslinjer for OPP-samarbejder, der blev godkendt på Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012. Projektet søges udbudt i et begrænset udbud med op til fem deltagere. De prækvalificerede virksomheder vil på baggrund af krav og specifikationer i udbudsmaterialet give bud på løsning af opgaven og de heraf afledte energibesparelser samt øvrige konkurrenceparametre.

Forslagene vil inden kontraktindgåelsen blive bearbejdet af Glostrup Hospital i samarbejde med bygherre- og advokatrådgiver. Såfremt der findes en vinder af udbuddet vil der blive indgået kontrakt med denne om finansiering og gennemførelse af hele projektet.

Af hensyn til driftssikkerhed og drift efter kontraktens udløb forpligtes OPP-leverandøren til at uddanne driftspersonalet på Glostrup Hospital i kontraktperioden, og hospitalet skal i øvrigt kunne overtage styringen af anlæggene mod en i kontrakten defineret kompensationsbetaling. Endvidere vil der i kontrakten kunne fastsættes betingelser, hvorefter en del af energibesparelsen reserveres af hospitalet og først frigives til OPP-leverandøren ved kontraktperiodens udløb for at sikre leverandørens løbende vedligeholdelse af anlægget.

OPP-projektet søges gennemført med privat finansiering af anlægsudgiften på i alt cirka 59 mio. kr., som i kontraktperioden på 12 - 15 år tilbagebetales med de afledte energibesparelser, der foreløbigt er opgjort til 5,3 mio. kr. pr. år. Der er derudover en driftsbesparelse på 0,6 mio. kr. vedrørende det tekniske personale, der modsvares af betaling til leverandøren for den løbende drift af anlægget.

Med privat finansiering påvirkes regionens anlægsramme ikke, og da der er opnået deponeringsfritagelse, skal der ikke foretages deponering efter de almindelige bestemmelser i lånebekendtgørelsen.

Projektet vil samtidig frigøre midler på investeringsbudgettet i 2014-2017.

I bevilling til etablering af parkeringshus m.v. er afsat 32 mio. kr. til etablering af anlægget. Af de afsatte 32 mio. kr. anvendes 3,6 mio. kr. til forberedende arbejder og gennemførelse af udbud af OPP-projektet.

Den eksisterende bevilling til etablering af P-hus og køle- og nødstrømsanlæg kan herefter nedskrives med 28,4 mio. kr. fordelt med 7,4 mio. kr. i 2014 og 21 mio. kr. i 2015, der eventuelt senere kunne disponeres til andre formål uden belastning af anlægsloftet alt andet lige.

Der lægges op til kommunikation af beslutning via pressemeddelelse.

Efter behandling i Miljø- og Trafikudvalget påregnes sagen forelagt forretningsudvalget den 4. marts 2014 og regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

13012637

I forbindelse med udarbejdelsen af en infrastrukturplan for Glostrup Hospital, har der vist sig et behov for at udvide antallet af p-pladser på matriklen. Behovet for udvidelsen skyldes en række ændrede forudsætninger.

Kommunen har i forbindelse med en revision af lokalplanen ændret parkeringsnormen, så der nu kræves flere p-pladser pr. etagekvadratmeter.

Derudover skal hospitalet i forbindelse med etableringen af letbanen på Ring 3 afgive en del af det nuværende parkeringsareal tættest på Ring 3. Endelig vil den fremtidige hovedindkørsel kræve yderligere fire svingbaner i forhold til nuværende indkørsel på grund af kapacitetsudvidelsen og etableringen af letbanen, hvilket også vil føre til, at en del af det nuværende parkeringsareal skal afgives.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Formanden satte indstillingen under afstemning

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (1), i alt 10.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 12.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Formanden satte indstillingen under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: Ø (5), i alt 5.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 41.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

”Vi ønsker ikke at anvende midler fra Glostrup Hospitals driftsbudget. Oprettelsen af p-pladser relaterer sig til byggeriet og må derfor finansieres i forbindelse hermed.

Vi ønsker, at der kun oprettes det antal p-pladser, som er krævet i den kommunale planlov.”

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Der skal i forbindelse med Nyt Hospital Glostrup etableres et P-hus med i alt 447 pladser.

Regionsrådet har i august 2012 og juni 2013 godkendt investeringsbevillinger på i alt 100,6 mio. kr. til etablering af P-hus og køle- og nødstrømsanlæg på Glostrup Hospital, fordelt med 68,6 mio. kr. til P-hus og 32 mio. kr. til køle- og nødstrømsanlæg. I sag tidligere på dagsordenen omhandlende OPP-projekt på Glostrup Hospital er bevillingen afsat til køle- og nødstrømsanlægget nedsat med 28,4 mio. kr. Den resterende bevilling udgør således 68,6 mio. kr. vedrørende etablering af P-hus og 3,6 mio. kr. til udbud af OPP-projekt vedrørende køle- og nødstrømsanlæg.

Arbejdet med etablering af P-hus er så fremskreden, at der har været afholdt 1. spadestik den 20. januar 2014. Det har imidlertid i forbindelse med udarbejdelsen af en samlet infrastrukturmasterplan vist sig hensigtsmæssigt at udvide P-huset med yderligere 40 pladser, til i alt 487 pladser.

Behovet for udvidelsen skyldes følgende ændrede forudsætninger:

- At Glostrup Kommune i forbindelse med revision af lokalplanen har krævet ændring af den nuværende parkeringsnorm fra 85 etagekvadratmeter/plads (brutto) til fremover 75 etagekvadratmeter/plads (brutto),

- At det i drøftelser med metroselskabet om placering af station, tracé og udkørsler fra hhv. Psykiatrisk Center Glostrup og Glostrup Hospital er kommet frem, at hospitalet skal afgive en del af det nuværende parkeringsareal tættest på Ring 3, svarende til ca. 45 pladser, og

- At den fremtidige hovedindkørsel, uanset flytningen mod syd, kræver yderligere fire svingbaner i forhold til nuværende indkørsel på grund af kapacitetsudvidelsen og etableringen af letbanen, hvorved der afgives en del af det nuværende parkeringsareal, svarende til yderligere ca. 45 pladser.

Infrastrukturmasterplanen og udformningen af det nye kryds er udarbejdet i samarbejde med metroselskabet, og der er i den forbindelse gjort brug af samme simuleringsmodel, som ligger til grund for udredningen om letbanen på Ring 3 og indgåelse af principaftalen om banen. Der er i dimensioneringen af den nye hovedindkørsel regnet ud fra den antagelse, at ca. 20% af hospitalets samlede trafik fremover håndteres via indkørslen fra Gl. Landevej.

Den foreslåede udvidelse af P-huset, vil bidrage til opfyldelsen af den nye parkeringsnorm samt til at hospitalet i perioden mens byggeriet af det nye hovedpinecenter, det nye neurorehabiliteringshus og letbanen står på, kan tilbyde rimelige parkeringsforhold for patienter og personale. Der er i forhold til parkeringsnormen og den foreslåede udvidelse af P-huset taget højde for effekten af letbanen efter 2020. Det bemærkes, at infrastrukturmasterplanen indebærer, at der i de kommende år tilvejebringes yderligere parkeringspladser, således at hospitalet på sigt kan opfylde den nye parkeringsnorm, som kommunen har fastsat.

Den samlede udgift til udvidelse af P-huset med i alt 40 pladser til i alt 487 pladser er 5,3 mio. kr. Der er således behov for en forhøjelse af det i investeringsbevillingen afsatte beløb til P-hus på 5,3 mio. kr., der således øges fra 68,6 mio. kr. til 73,9 mio. kr. Da forhøjelsen kan finansieres dels af Glostrup Hospitals driftsmidler, og dels af mindreudgiften i anden sag på dagsordenen vedr. køle- og nødstrømsanlæg, har forhøjelsen af bevillingen ikke konsekvenser for de øvrige dele af Glostrup Hospitals byggeprojekt.

Såfremt udvidelsen ikke besluttes gennemført inden ultimo marts 2014, men på et senere tidspunkt, vurderes udgiften hertil at være ca. 10,5 mio. kr.

Den samlede udgift til udvidelse af P-huset med i alt 40 pladser til i alt 487 pladser er 5,3 mio. kr. Der er derfor behov for en forhøjelse af investeringsbevillingen til P-hus med 5,3 mio. kr., der således øges fra 68,6 mio. kr. til 73,9 mio. kr.

Heraf kan 2 mio. kr. finansieres af Glostrup Hospitals driftsbudget, mens 3,3 mio. kr. kan finansieres af et frigjort beløb på investeringsbudgettet, jf. tidligere sag på dagsordenen om OPP-projekt på Glostrup Hospital vedrørende Kølecentral og nødstrømsanlæg, hvor 28,4 mio. tilføres kassebeholdningen.

Den foreslåede finansiering påvirker således ikke de øvrige byggeaktiviteter på Glostrup Hospital.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

13005083

Tre store nye opgaver vil påvirke CIMT i 2014 og følgende år; nemlig opgradering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt teknologisk understøttelse af kvalitetsfondsbyggeriernes behov. En samlet vurdering af ressourcebehovet har først været mulig primo 2014. CIMT vil med det nuværende personale og samlede økonomi ikke både kunne fastholde og optimere serviceniveauet overfor brugerne, fortsætte den tiltrængte og nødvendige fornyelse af brugerudstyr samt af infrastrukturen og samtidig gennemføre en meget anseelig projektportefølje. Der lægges op til, at regionsrådet beslutter at tilføre ekstraordinære midler til CIMT i 2014, mens stillingtagen til de nødvendige ressourcer i årene herefter sker i forbindelse med budgetlægningen for 2015.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Ø (2) oplyste, at partiet vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådsmødet.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Formanden satte indstillingen under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: Ø (5), i alt 5.

I alt: 41.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

"Vi undrer os over, at der allerede på dette tidspunkt er så store overskridelser. Derudover er de ekstra 81 mio. kr. en sammenligning af tal for en fremtidig økonomiredegørelse, mens en sammenligning med budgettet viser en overskridelse på 183 mio. kr."

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Baggrund

Den tværgående virksomhed for it, medico og telefoni (IMT), nu Center for IMT (CIMT), blev oprettet den 1. januar 2012 med det formål at kvalitetsforbedre, effektivisere, konsolidere og standardisere på området samt ikke mindst for at sikre en mere stabil it-drift. Opgaverne omfatter ansvaret for anskaffelse, vedligeholdelse, drift og udvikling af al it, medicoteknik og telefoni i regionen, herunder i forhold til projekter indenfor området. CIMT har ligeledes ansvaret for at bidrage med faglig viden og rådgivning indenfor it, medicoteknik og telefoni samt at understøtte brugerne i korrekt anvendelse samt ibrugtagning af systemerne og apparaturet. Hospitaler, virksomheder og koncerncentre har ansvaret for anvendelse af relevant it, medicoteknik og telefoni.

I perioden siden CIMT’s etablering er der blevet arbejdet intenst på en række fronter for at sikre indfrielsen af formålet med organisationens etablering, og en række markante resultater er i den forbindelse nået, fx etablering af en fælles regional service desk med døgnåbent 24/7/365, sikring af tværregionale standardiseringer og varigt overblik indenfor det medicotekniske udstyrsområde samt betydende udskiftninger, konsolideringer og forbedringer i forhold til brugernes it-udstyr, de centrale systemer samt infrastrukturen i regionen. Samtidig har CIMT gennemført de rationaliseringer og besparelser, der var forudsat i forbindelse med etableringen.

Etableringen af CIMT havde baggrund i bl.a. et identificeret større investerings- og vedligeholdelsesefterslæb på området, manglende stabilitet og sammenhæng i store dele af infrastrukturen og systemerne, manglende overblik, modenhed og datagrundlag i forhold til en række af de centrale processer og løsninger samt en meget stor og heterogen projektportefølje.

Udfordringerne ved bl.a. alle disse parametre arbejdes der i disse år fokuseret på at imødegå så regionen indenfor en kort årrække kan have sammenhængende, moderne og effektiv sundheds-it, medicoteknik, infrastruktur og telefoni – i den eksisterende såvel som i den kommende bygningsmasse. Dette med henblik på at få den nødvendige teknologiske understøttelse til at kunne sikre realiseringen af regionens fremadrettede overordnede mål omkring øget kvalitet, effektivitet og patienttilfredshed.

Hvis regionen fremadrettet skal have et solidt og fremtidssikret it-, medico- og telefonimæssigt fundament, er det således nødvendigt at fastholde og – i muligt omfang – udvide fokus på (re-) investeringer i forbedring af brugerudstyr, driftsmiljøerne, systemerne og infrastrukturen m.v. Og derudover er det nødvendigt at holde fokus på hele tiden at have de nødvendige personalemæssige ressourcer til at kunne fastholde og optimere serviceniveauet overfor brugerne samt til at kunne gennemføre CIMT’s projektportefølje. Denne er omfangsrig og kompleks – ikke mindst set i lyset af de kommende kvalitetsfondsbyggerier, skift af styresystem fra Windows XP til 7, gennemførelse af driftshandleplanen samt implementeringen af Sundhedsplatformen sammen med Region Sjælland, som der nærmere redegøres for senere i sagsfremstillingen.

CIMT har i forlængelse heraf foretaget en samlet vurdering af personalebehovet 2014–2017, hvilket resulterer i behovet for yderligere bevillinger på godt 50 mio. kr. til løn årligt. Endvidere er behovet på driftssiden vurderet til i 2014 at udgøre ekstra 30 mio.kr. primært relateret til Windows-migreringen. Der må herudover efter 2014 løbende forventes betydende ønsker og behov for drifts-, anlægs- og reinvesteringer.

Samlet vurderes, at der i 2014 er behov for en yderligere driftsbevilling på 81 mio.kr., hvoraf 51 mio.kr. til løn.

Uddybende om situationen på driftsområdet

Der er primo 2014 ca. 460 årsværk beskæftiget med den direkte drift. Og der anvendes konsulentbistand til at supplere de interne ressourcer på en række områder. Der vil i årene 2014–2017 være behov for at øge antallet af driftsmedarbejdere (ca. 20-50 årligt) for at sikre bemandingen til at opretholde og optimere det nuværende serviceniveau i en periode, hvor brugen af CIMT’s ydelser i regionen generelt er stigende og der bl.a. fortsat implementeres nye it-systemer samt indkøbes nyt medicoteknisk udstyr. Bemandingen vil forventelig skulle øges yderligere, hvis de nuværende opgaver skal løses med et højere serviceniveau, og hvis der kommer nye - nu ukendte - opgaver til.

Driftsområdet var ved CIMT’s etablering kendetegnet ved, at der gennem en årrække bl.a. var oparbejdet et større efterslæb i investeringerne i brugerudstyr og infrastruktur. Der er siden afsat ekstraordinære midler til en driftshandleplan (DHP) med henblik på at gennemføre en tiltrængt modernisering af infrastrukturen, udskiftning af ældre pc’ere m.v. Der vil også i de kommende år være behov for ekstraordinære midler, indtil standarden har nået et tilstrækkeligt niveau. Herefter vil det skulle sikres, at der er tilstrækkelige reinvesteringsmidler til vedligeholdelse og udskiftning af udstyr til brugerne og i infrastrukturen.

Der er allerede i betydeligt omfang sket, og vil i perioden fremover også fortsat skulle ske, udvikling og effektivisering af CIMT’s opgaveløsning, fx forbedring af processer og systemunderstøttelse.

Uddybende om situationen på projektområdet

CIMT har pt. ca. 50 projekter i porteføljen med en samlet økonomi i 2014 på næsten 800 mio. kr., ca. 50 % af CIMT’s budget.

I 2012 og 2013 var det muligt for CIMT at afsætte ca. 160 årsværk svarende til ca. 25 % af det samlede antal medarbejdere til gennemførelse af projektporteføljen. I 2014 forventes det som udgangspunkt også at være muligt at afsætte 160 årsværk.

Der er tale om en stor og kompleks projektportefølje, hvor det samtidig er meget vanskeligt at bortprioritere aktiviteter, da en stor andel af projekterne er skal-projekter som følge af beslutninger i regionen eller på nationalt niveau.

I alle år i regionen har det vist sig vanskeligt at gennemføre alle projekterne indenfor den berammede tid. Det har medført budgetoverførsler mellem årene på ca. 100 mio. kr. Dette forventes også at ske i 2014 på investeringsbudgettet.

Der vil altid være projekter, der skal forlænges eller udskydes grundet fx ændrede politiske prioriteringer, problemer med leverandørens leverancer eller justeringer i andre af projekternes rammevilkår. Et fokus på at skabe grundlaget for en meget stram projektstyring vil dog kunne sikre bedre forudsigelighed i projekternes tidsforløb og ressourceforbrug. På projektsiden følges derfor allerede månedligt op på projekternes fremdrift, der udarbejdes ressourcebudgetter og personale allokeres via udlånsaftaler, og i foråret 2014 implementeres en mere sammenhængende sags- og tidsregistrering.

Uanset en stram projektstyring er det vurderingen, at hovedårsagerne til de nævnte budgetoverførsler er ressourceknaphed, og at der løbende henover et givent år kommer nye projekter til, der ikke forlods har været indregnet. I forhold til det førstnævnte stod CIMT ved overgangen til 2014 fx med projekter som Fælles Medicin Kort (FMK) og Digital Udgående Post (DUP) m.fl., der ikke har kunnet afsluttes i 2013. Ressourcetrækket til disse projekter rykkes dermed over i 2014, hvorved personaleressourcerne bliver bortprioriteret fra de projekter de ellers skulle have varetaget i 2014. Ligeledes er der i forhold til sidstnævnte i løbet af årene sket tilgang af uomgængelige projekter som fx sammenlægning af ledelsessystemer på hospitalerne, sundhedshuset i Helsingør og Enstrenget Visiteret Akutsystem, der komplicerer estimering og styring af det samlede ressourcetræk.

I 2014 kommer der herudover en række nye store projekter; bl.a. migrering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen og projekter forbundet med kvalitetsfondsbyggerierne. Endvidere tager implementeringen af Mobility-strategien (øget trådløs dækning samt udbredelse af brugen af smartphones samt tablets i regionen) for alvor fart.

Hele projektporteføljen er henover efteråret 2013 og begyndelsen af 2014 blevet kvalificeret i forhold til projekternes økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser for CIMT. Kvalificeringen har medført et mere præcist billede af ressourcefordelingen og -estimaterne for projekterne og viser samlet set et behov for en ressourceforøgelse til understøttelse af projekternes gennemførelse.

Særligt tre områder har betydning for det samlede øgede ressourcebehov, nemlig:

1. Windows 7

Windows XP, der i dag anvendes som styresystem på langt den overvejende del af regionens pc’ere skal opgraderes til Windows 7 for at regionens øvrige systemer kan fungere. Denne opgradering er uomgængelig, da Microsoft medio april 2014 stopper med at supportere og sikkerhedsopdatere m.v. på Windows XP. Opgaven er ganske krævende, da op mod 1000 applikationer skal testes og gøres klar til at kunne afvikles sikkert og forsvarligt på Windows 7.

En udskydelse af opgraderingen vil indbefatte sikkerhedsmæssige problemer og også have betydelig økonomisk konsekvens, da Microsoft opkræver høj betaling for ekstraordinært at forlænge support og sikkerhedsopdateringer i forhold til Windows XP. CIMT har derfor planlagt at indgå en aftale med Microsoft primo marts 2014 om opgraderingen til Windows 7, som vil strække sig over 1½ år og sikre, at regionen får mest mulig værdi ud af de ressourcer, der investeres og anvendes i forbindelse med processen.

2. Sundhedsplatformen - SHP

I forbindelse med indgåelse af kontrakt med leverandøren af Sunhedsplatformen var det forudsat, at der skulle foretages en nærmere vurdering af projektets træk på interne ressourcer. Vurderingen af estimater for ressourcetræk og –fordeling i regionen er nu færdigbearbejdet. Estimaterne viser, at CIMT skal frigøre samlet 108 årsværk til projektet startende pr. 1. maj 2014 til udvikling både på hospitalerne og i Center for IMT i perioden. Der vil i denne forbindelse være behov for at tilføre ressourcer til frikøb af medarbejdere. De ressourcer, der leveres fra hospitalerne viser sig at have et så relativt begrænset omfang, at de forventes klaret indenfor de enkelte hospitalers budgetter. Det er imidlertid ikke muligt for CIMT at trække så stor en andel af det samlede antal medarbejdere ud af den daglige produktion og understøttelse af den øvrige del af projektporteføljen uden at påvirke denne uhensigtsmæssigt i væsentlig grad. Det bemærkes, at der er tale om en lang række kompetencer, og ressourcerne skal derfor findes bredt i hele CIMT. Ressourcerne skal frigøres til hele implementeringsforløbet, dvs. 2014-18, og det forventes, at der også i væsentligt omfang vil være behov for kompetencerne efter endt implementering til drift, systemforvaltning m.v.

Lokalekapaciteten hos CIMT er ikke tilstrækkelig til også at rumme det kliniske personale fra hospitalerne, som skal indgå i programmet. Det undersøges pt, om der vil kunne skaffes lokaler på hospitalerne eller andre af regionens lokaliteter. Såfremt det ikke er muligt, kan der blive tale om at leje lokaler, og dette vil i givet fald blive forelagt regionsrådet. Udgifterne til et eventuelt lejemål vil kunne afholdes indenfor CIMT's budget.

3. Kvalitetsfondsbyggerierne

Det samlede teknologiske investeringsbehov afledt af kvalitetsfondsbyggerierne løber op i ca. 2,6 mia. kr., jf. at ca. 20 % af totalbevillingen skal gå til teknologi m.v. CIMT’s opgave er i den forbindelse på tværs af byggerierne at gennemføre standardisering, planlægning, anskaffelse, implementering og idriftsættelse af it- og medicoudstyr i perioden 2014-2023. Der vil være et stort behov for koordinering ift. byggeprojekterne, og der er derfor igangværende overvejelser om den fremtidige styringsstruktur på området.

Andre projekter

It-handlingsplanen rummer projekter som FMK, RIS/PACS og Mobility-strategien. Det vurderes samlet set særdeles vanskeligt at bortprioritere projekter i denne gruppe i et omfang, som vil frigøre ressourcer i et væsentligt omfang.

For så vidt angår driftshandleplanen (DHP) er der fortsat et stort investeringsbehov for at kunne sikre en tidssvarende, sammenhængende og driftsstabil infrastruktur i regionen, ligesom der er store sammenhænge til Mobility-strategien samt Sundhedsplatformens implementering.

Ressourcebehov i 2014-2017

Administrationen har, ud fra de nu kendte behov i regionen, foretaget en samlet vurdering af personalebehovet 2014– 2017, hvis ovenstående udfordringer skal imødegås. For 2014 er vurderingen grundlaget for dette forslag til tillægsbevilling, mens vurderingen af ressourcebehovet i de følgende år er under fortsat bearbejdning med henblik på fremlæggelse i forbindelse med budgetlægningen for 2015 og følgende år.

På projektsiden er der taget udgangspunkt i projekternes indmeldinger baseret på businesscases, projektplaner o.l.

CIMT’s kapacitet er i dag 620 årsværk og vil stige til 659 årsværk frem mod 2017 ved besættelse af ledige stillinger og konvertering af vikaransættelser til fastansættelser. Behovet er vurderet til 748 årsværk stigende til 835 årsværk i 2017. Der er således en difference på 128 årsværk i 2014 stigende til 176 årsværk i 2017, jf. tabel 1. For 2015 og de følgende år vil behovet eventuelt skulle justeres i lyset af den nærmere afklaring af projektomfanget i forbindelse med budgetlægningen for 2015.

Tabel 1. Oversigt over behovet for personaleressourcer 2014 – 2017.

Det bemærkes, at der for så vidt angår kvalitetsfondsbyggerierne alene er indarbejdet ressourcer til planlægning, standardiseringsindsatsen og andre kendte forberedelser, men ikke til gennemførelse af anskaffelse, implementering og idriftsættelse af udstyr m.v. Der er heller ikke indregnet ressourcer til gennemførelse af projekter på logistikområdet i relation til byggerierne.

Desuden må udviklingen i ressourcebehovet forventes at blive påvirket af eventuelle nye planer og strategier, der prioriteres til gennemførelse i de kommende år. Fx er der behov for at analysere på den samlede udvikling indenfor medico-området samt telefoni-området. Endelig vil fx krav om øget serviceniveau overfor brugerne kunne komme til at påvirke ressourcebehovet.

De budgetmæssige behov i 2014 på det foreliggende grundlag er opgjort i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Oversigt over budget og forventet behov 2014.

Hvis CIMT i de kommende år skal øge sin personalekapacitet svarende til de 176 årsværk for at kunne gennemføre de planlagte aktiviteter og samtidig opretholde en sikker og stabil drift er der behov for en permanent merbevilling til løn på godt 50 mio. kr. til at ansætte medarbejdere for. Resten af kapaciteten tilvejebringes ved at CIMT over årene konverterer et årligt konsulentforbrug på op mod 60 mio.kr. (drift) til fastansatte (løn).

De yderligere 30 mio. kr. i 2014 til drift er primært relateret til Windows-migreringen.

På driftssiden er behovet for driftsmidler for årene 2015–2017 under fortsat afklaring. Udover yderligere midler til gennemførelse af driftshandlingsplanen (DHP), herunder sikringen af en sammenhængende, driftsstabil og moderne infrastruktur i regionen, er der som nævnt behov for midler til realisering af mobility-strategien. Vurderingen er, at der må forudses et årligt økonomisk behov til projekter på et tre-cifret millionbeløb. Udgifter til anskaffelsen af it, medico og telefoni til Kvalitetsfondsbyggerierne er ikke medtaget i dette estimat, men beløb hertil er afsat indenfor kvalitetsfondsbyggeriernes budgetter.

Det konkrete behov, herunder fordelingen af driftsudgifter i årene 2015-2017, er under kvalificering og vil komme til at indgå i processen for budget 2015. I den forbindelse skal de endelige estimater og prioriteringer ses i forhold til både de økonomiske muligheder samt de praktiske muligheder for at gennemføre driftsinvesteringer i det ønskede omfang og tempo.

Beløbet kan disponeres af ledige midler på kontoen for fælles driftsudgifter m.v. på sundhedsområdet, hvor der i forbindelse beslutning på mødet den 4. februar 2014 om apparaturanskaffelser for 146 mio. kr. er frigjort 117 mio. kr. af de afsatte midler, da apparaturet leasingfinansieres.

For de følgende år vil der skulle tages stilling til udvidelsen i forbindelse med arbejdet med budget 2015.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen planlægges forelagt regionsrådet på mødet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002075

Regeringen har fremsat forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber. Det betyder en ændret ansvarsfordeling for kommuner og regioner i trafikselskabet Movia.

Administrationen indstiller, at Miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler,

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. februar 2014:

Anbefales.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Ø (2) oplyste, at partiet vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådsmødet.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Regionsrådet tiltrådte, at Hans Toft (C) blev erklæret inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Enhedslistens medlemmer havde stillet følgende ændringsforslag, som var omdelt på bordene:

Stillet af Enhedslisten

"2. at regionens udgangspunkt for forhandling om fremtidig rutefordeling godkendes

med tilføjelse af, at

a) der skal stræbes efter at genoprette de talrige reduktioner, der er sket siden 2005,

b) der skal stræbes efter at gøre den kollektive trafik mere pålidelig, mere sammenhængende, og langt bedre i stand til at tiltrække nye passagerer, herunder en væsentlig reduktion af billetpriser,

c) der skal tages ved lære af de mange succesrige udenlandske eksempler in-denfor kollektiv trafik,

d) der skal stræbes efter at anvende incitaments-kontrakter, så operatøren og chaufføren aflønnes efter hvor mange passagerer, der er i bussen,

e) der skal stræbes efter at overholde de internationale konventioner i forhold til handicappede, og

f) der skal stræbes efter at buslinjer, der krydser kommunegrænser, skal over-gå til regionen."

Enhedslisten stillede følgende underændringsforslag til ændringsforslaget:

"at pkt. b) i ændringsforslaget formuleres således: "der skal stræbes efter at gøre den kollektive trafik mere pålidelig, mere sammenhængende og langt bedre i stand til at tiltrække nye passagerer", og idet der tilføjes et pkt. g): "og at der tilstræbes en væsentlig reduktion af billetpriser".

Formanden satte det fremsatte underændringforslag til ændringsforslag til afstemning.

For stemte: Ø (5), i alt 5.

Imod stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 41.

Underændringsforslaget til ændringsforslaget var herefter forkastet.

Formanden satte herefter ændringsforslaget med pkt. b) som ændret ved underændringsforslaget, til afstemning.

For stemte: I (1), V (8) og Ø (5), i alt 14.

Imod stemte: A (13), B (3), C (5), F (2) og O (4), i alt 27.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 41.

Ændringsforslaget var herefter forkastet.

Formanden satte forretningsudvalgets indstilling til afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: Ø (5), i alt 5.

I alt: 41.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

”Vi finder, at høringssvaret er godt, men utilstrækkeligt. Det er problematisk, at tilladelseskravet for speciel rutekørsel opgives. Vi er bekymrede for, hvad der sker med kontrollen med overholdelse af de overenskomstbestemte arbejdsvilkår.”

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Regeringen fremlagde d. 20. februar 2014 forslag til ændring af lov om trafikselskaber. Lov om trafikselskaber regulerer de regionale trafikselskaber og dermed regionernes og kommunernes muligheder og forpligtelser med hensyn til kollektiv trafik. Øst for Storebælt hedder trafikselskabet Movia og dækker over både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Region Hovedstadens forpligtelser omfatter idag:

Den nuværende lovgivning betyder, at modellen for trafikselskabet Movia adskiller sig fra modellen i landets øvrige trafikselskaber, hvor kommuner og regioner hver især finansierer administrationsomkostningerne efter kørselsomfang. Regeringen offentliggjorde i marts 2013 en evaluering af den nuværende lovgivning. Her blev det konkluderet, at man med fordel kunne kopiere modellen fra Vestdanmark til også at omfatte Movia. Dermed skulle det blandt andet sikres, at regionerne i højere grad skulle have mulighed for at udføre kollektiv trafik med regional karakter, ligesom kommunerne skulle finansiere en del af administrationsudgifterne. Sidstnævnte skulle blandt andet give kommunerne et incitament til at holde administrationsudgifterne så lave som muligt. Det blev i evalueringen forudsat, at omfordelingen af udgifter mellem kommuner og regioner så vidt muligt skulle være udgiftsneutral. Det vil sige, at regionernes mindre udgifter til administration skulle modsvares af mere buskørsel ved overdragelse af flere busruter.

Denne konklusion er dog ikke fuldt efterlevet i det fremlagte lovforslag. Af lovforslaget fremgår det, at regionerne i Østdanmark fortsat skal finansiere størstedelen af administrationsudgifterne, hvormed kørselsomfanget ikke øges i forventet omfang. Det betyder samtidig, at kommunernes betaling af administrationsomkostninger er lavere end forventet, hvormed deres incitament til at begrænse omkostningerne også er reduceret.

Disse uhensigtsmæssigheder blev påpeget i regionens høringssvar til lovforslaget, som blev sendt i høring før jul. Administrationen har i forlængelse heraf sammen med administrationerne fra Region Sjælland og Danske Regioner holdt et møde med Transportministeriets departement for at uddybe en række fælles synspunkter i høringssvarene. Administrationen vil desuden indlede en proces for at komme i dialog med kommunerne om denne problemstilling, så der i fællesskab kan findes konstruktive løsninger til gavn for den samlede kollektive trafik.

På mødet med Transportministeriet blev det klart, at forklaringen på forskellen mellem evalueringens anbefalinger og indholdet i lovforslaget skyldes hensynet til såvidt muligt at fastholde alle kommuners og regioners udgifter på det nuværende niveau efter lovændringen. For at overholde denne præmis har det ikke været muligt at finde modeller, hvor regionernes udgifter til administrationsomkostninger blev reduceret yderligere. Ministeriet prioriterer dette hensyn højt og har derfor ikke ønsket at ændre i indholdet af lovforslaget på baggrund af regionernes høringssvar, da det ville betyde væsentligt større udgifter for nogle kommuner og tilsvarende mindre udgifter for andre. På den baggrund har Danske Regioner afsendt vedhæftede brev den 20. feb. 2014 til ministeren og partiernes ordførere, hvor regionernes fælles synspunkter uddybes.

Lovforslaget forventes vedtaget inden sommerferien og forventes at træde i kraft fra 1. januar 2016. Movia ønsker den endelige fordeling af ruter besluttet allerede i september 2014 af hensyn til budgetprocessen og trafikbestillingen for 2016. Der vil frem mod politisk vedtagelse af rutefordelingen mellem kommuner og regioner blive nedsat en administrativ arbejdsgruppe, som får til opgave at forhandle om den endelige fordeling af ruter på baggrund af lovens bestemmelser. Administrationen foreslår, at forhandlingerne følger en række overordnede principper, som bør gælde for den fremtidige rutefordeling:

Ingen - lovforslaget opstiller som præmis, at ændringerne så vidt muligt bør være omkostningsneutrale for regioner og kommuner.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014. Administrationen vil i løbet af foråret og sommeren deltage i en administrativ arbejdsgruppe, som har til formål at udarbejde et forslag til fordeling af ruter mv. som følge af den nye lov. Regionsrådet vil forventeligt på mødet i august 2014 få forelagt Movias samlede forslag til politisk behandling.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

13002966

Fastlæggelse af regionens aktiviteter og budget under Sharing Copenhagen.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet,

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. februar 2014:

Udvalget godkendte administrationens indstilling om

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Baggrund

I 2014 fejrer Københavns Kommune prisen som Europæisk Miljøhovedstad (European Green Capital). Københavns Kommune planlægger i den forbindelse en række events i løbet af 2014 i tæt samspil med nationale og regionale samarbejdspartnere, erhvervsliv, kulturinstitutioner, NGO’er m.fl. indenfor fem temaer med den samlede titel Sharing Copenhagen 2014:

De fem temaer stemmer godt overens med både den regionale udviklingsplan (RUP) og den regionale klimastrategi. Regionen indgår i Sharing Copenhagen som en ud af 4 hovedpartnere, hvor de øvrige er HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), Rambøll og NCC. Hovedpartnerskabet indbefatter, at man skal bidrage til Sharing Copenhagen med et kontant beløb og afholde egne relevante arrangementer. Til gengæld får man som partner bred eksponering via bl.a. logo på Sharing Copenhagens materiale og invitation til at deltage i bl.a. masterclasses om klima- og miljørelevante emner.

Regionens involvering i Sharing Copenhagen

På baggrund af idéer fremkommet på en workshop med hovedstadsregionens kommuner samt dialog med samarbejdspartnere foreslås det, at regionen igangsætter følgende fire hovedaktiviteter:

I budgetforliget for 2014 er der afsat 3,5 mio. kr. til Sharing Copenhagen og Øresundsdage. Det foreslåes at anvende 1,5 mio. kr. af midlerne på regionens fire hovedaktiviteter i Sharing Copenhagen i 2014 (nærmere beskrevet i bilag 1).

Der vil løbende igennem året være kommunikations- og presseaktiviteter, som vil understøtte regionens aktiviteter og politiske deltagelse under Sharing Copenhagen. Derudover vil Region Hovedstadens logo figurere på det officielle Sharing Copenhagen-materiale samt på Sharing Copenhagens hjemmeside.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

14001997

Regionsrådsformanden er inviteret til at deltage ved MIPIM-messen i Cannes i Frankrig i marts 2014 (Le marché international des professionnels de l'immobilier) og der er behov for at få afklaret regionens politiske deltagelse i arrangementet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Formålet med deltagelse i MIPIM-messen er at styrke markedsføringen af hovedstads- og øresundsregionens status som attraktive regioner at investere og arbejde i. Region Hovedstaden kan via en fokuseret markedsføring af sine erhvervsmæssige styrkepositioner, videnmiljøer og andre kvaliteter og særkende, skærpe sin position i den globale konkurrence og tiltrække investeringer.

På messen har de deltagende regioner og byer (f.eks. Hamborg, London, Stockholm) hver sin større eller mindre messestand, hvor regionen/byen sammen med virksomheder og udviklingsselskaber markedsfører sine udviklingsmuligheder og projekter. Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune (Vidensbyen), Copenhagen Capacity og øvrige offentlige og private partnere anvender således MIPIM-messen og deres fælles stand for Øresundsregionen til at styrke og markedsføre hovedstads- og øresundsregionen internationalt og dermed sikre en stærkere profil udadtil for at skabe grundlag for udenlandske investeringer og aktiviteter.

På standen er Region Hovedstaden ligesom de andre partnere repræsenteret gennem standens interaktive skærme med otte præsentationer af hospitalsbyggerierne og to film om hhv. de store hospitalsbyggerier og regionens infrastrukturplaner.

Fokuseret Vækstdagsorden er et samarbejde om øget vækst og fælles branding mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Københavns Kommune og på sigt den svenske side af regionen. I det regi har det været ambitionen, at standen i år kunne blive relanceret sammen med svenskerne under et nyt fælles Copenhagen brand, som kunne give alle parter (offentlige og private) en fælles identitet og reference. Men det har endnu ikke været muligt at nå til enighed med Malmø Stad og Region Skåne om dette. Derfor bliver 2014 et overgangsår, hvor standen fortsat går under navnet Copenhagen-Malmø. Men i 2015 vil der kunne lanceres en ny og mere offensiv indsats og branding af ”Copenhagen-regionen” bl.a. på MIPIM-messen. Regionsrådet vil senere få fremlagt en sag til beslutning herom.

Selvom 2014 er et mellemår vurderer administrationen, at deltagelse i MIPIM i år vil være en god anledning for regionsrådsformanden til allerede nu at signalere, at region og kommuner står sammen og ønsker at samle kræfterne yderligere næste år gennem arbejdet med at markedsføre hovedstads- og øresundsregionen under ét stærkt brand. Endvidere vil regionsrådsformanden møde en lang række af standens partnere fra den danske ejendoms- og udviklingsbranche og på den måde få indsigt i messen og det strategiske arbejde med at markedsføre hovedstads- og øresundsregionen. For at forberede den styrkede indsats i 2015 foreslås regionsrådsformanden ledsaget af en lille embedsmandsdelegation på tre personer (under ledelse af en repræsentant fra koncerndirektionen).

Sidste år deltog en større politisk delegation på MIPIM, men grundet at 2014 er et mellemår vurderer administrationen at en større politisk delegation er bedre i 2015, hvor der vil være behov for en markant politisk opbakning omkring den fælles markedsføring og lanceringen af Copenhagen-brandet.

Grundet regionsrådsmøde den 11. marts finder rejsen sted den 12-13. marts 2014. Programforslag fra Copenhagen Capacity er vedlagt.

Deltagelse ved MIPIM estimeres til ca. 15.000 kr. per deltager. Udgifterne dækker fly, adgang til messen, hotel og lokal transport. Udgifter afholdes inden for rammerne af hhv. politikerkontoen og budgettet for regional udvikling.

På MIPIM-messen fremvises otte digitale præsentationer af de nye hospitalsbyggerier samt to film om infrastrukturplaner og hospitalsprojekterne.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg /Kim Høgh

14002008

Regionsrådet har to pladser i samarbejdet Den Skandinaviske Arena. De 2 repræsentanter, hvoraf den ene skal være regionsrådsformanden, skal nu indstilles til Øresundskomiteen, som foretager udpegningen.

Afgivelse af indstilling af en eller flere kandidater til et hverv besluttes ved almindelig flertalsafstemning, medmindre der i regionsrådet er enighed om en anden valgmåde.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt, således at regionsrådsformanden bemyndiges til at modtage navn på et medlem fra valggruppen IVØ.

Lene Kaspersen (C), Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Den Skandinaviske Arena (DSA) er et politisk samarbejde, der har til formål at knytte vækstregionerne Øresund og Göteborg-Oslo (GO-samarbejdet) og Region Halland sammen.

Geografisk dækker DSA en korridor fra Oslo til København omfattende 3 lande, 2 hovedstæder og 4 storbyregioner. Samarbejdet har et stort fokus på de trafikale forbindelser, og DSA’s hovedaktivitet er at være styregruppe for det EU-medfinansierede interregprojekt COINCO (The Corridor of Innovation and Cooperation) eller det uformelle navn ”The Scandinavian 8 Million City”. Projektet afsluttes medio 2014.

Samarbejdet består af en komite på i alt 16 personer. Ifølge samarbejdskomiteens vedtægter skal 8 af komiteens medlemmer (4 danske og 4 svenske) udpeges af Øresundskomiteen, mens 7 medlemmer udpeges af GO-samarbejdet. Endelig udpeges et sidste medlem af Region Halland. Der holdes to årlige møder. Blandt samarbejdskomiteens medlemmer udpeges et præsidium (et udvidet formandsskab) på 4 personer, hvoraf de to skal udpeges af Øresundskomiteen.

Efter valget i november 2013 skal der udpeges 4 nye danske medlemmer, hvoraf Region Hovedstaden skal indstille de 2 (de 2 øvrige indstilles af Region Sjælland). I forbindelse med Øresundskomiteens FU-møde den 18. marts 2011 besluttede Øresundskomiteens formandsskab, som består af regionsrådsformanden og den ordförande for regionsstyrelsen i Region Skåne, at formandskabet skal indgå i DSA´s præsidium. Denne beslutning har som konsekvens, at Region Hovedstaden skal udpege regionsrådsformanden og 1 regionsrådsmedlem til DSA, hvoraf regionsrådsformanden indgår som et af de 4 medlemmer af præsidiet.

DSA er politisk forankret i Øresundskomiteen, som løbende drøfter DSA's arbejde. Derfor er det administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at regionsrådet udpeger et af de medlemmer, som allerede er udpeget til Øresundskomiteen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådets beslutning meddeles Øresundskomiteen.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

09008605

Efter regions- og kommunalvalget den 19. november 2013 er Klimapolitisk Forum blevet konstitueret på ny. I denne forbindelse skal regionsrådet udpege en regional medformand til det regionale og kommunale fælles formandskab for Klimapolitisk Forum for den nuværende valgperiode.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Lene Kaspersen (C), Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Som følge af regions- og kommunalvalget den 19. november 2013 er Klimapolitisk Forum blevet konstitueret på ny. Forummet består af 5 medlemmer fra regionsrådet i Region Hovedstaden samt 5 medlemmer fra hovedstadsregionens kommuner udpeget af KKR Hovedstaden.

Baggrund

Klimapolitisk Forum har eksisteret siden 2012, hvor den fælles Klimastrategi for hovedstadsregionen blev godkendt af KKR Hovedstaden i marts 2012 og af regionsrådet i Region Hovedstaden i april 2012.

Da klimastrategien anbefaler, at kommuner og region aftaler en fortsat politisk dialog om den fælles klimaindsats, har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden besluttet at nedsætte et Klimapolitisk Forum.

Formål

Formålet med Klimapolitisk Forum er at:

1. Implementere klimastrategien herunder særligt de to strategiske satsninger

2. Foreslå nye tværgående klimainitiativer

3. Sikre bred politisk dialog på tværs af alle 29 kommuner og region

4. Evaluere klimastrategiens fremdrift

Medlemmer

Forummets kommunalpolitiske repræsentanter udpeges af KKR Hovedstaden, mens de regionalpolitiske repræsentanter udpeges af regionsrådet blandt rådets medlemmer.

Forummet refererer til KKR Hovedstaden og regionens Miljø- og trafikudvalg, som forummet kan anbefale forslag til.

KKR Hovedstaden har udpeget 5 medlemmer til Klimapolitisk Forum for valgperioden 2014-2018:

Region Hovedstaden har udpeget følgende 5 medlemmer af regionsrådet for valgperioden 2014-2018:

Klimapolitisk Forum har et delt formandskab mellem regionen og kommunerne. Formandskabet udarbejder en mødeplan for forummet og forbereder møderne i fællesskab.

Forummet sekretariatsbetjenes af Region Hovedstadens Center for Regional Udvikling (CRU) i dialog med KKR-sekretariatet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Valg af formand offentliggøres på regionens hjemmeside og vil blive kommunikeret bredt ud til hovedstadsregionens kommuner og KKR-hovedstaden.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014. Forummet mødes 2-4 gange årligt. Møderne lægges så vidt muligt i passende tid inden møder i KKR Hovedstaden og regionens Miljø- og trafikudvalg.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

14001996

Per Seerup Knudsen (A) blev som regionsrådets repræsentant i styregruppen for den tværkommunale og regionale kulturaftale KulturMetropolØresund udpeget frem til udgangen af regionsrådets foregående funktionsperiode. Da kultursamarbejdet fortsætter frem til udgangen af 2015, skal der foretages en ny udpegning af en repræsentant for regionsrådet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

På regionsrådets møde den 15. november 2011 besluttede rådet at indgå i den regionale kulturaftale KulturMetropolØresund, der handler om at sikre et kommunalt, regionalt og statsligt samarbejde om at udvikle og højne kvaliteten af kulturlivet på tværs af regionen og over Øresund.

Kulturaftalens formål er at fremme det tværkommunale og regionale samarbejde om kulturen - et formål, der stemmer godt overens med de regionale målsætninger.

Kulturaftalen styres af en politisk styregruppe med deltagelse af de kommunale kulturudvalgsformænd, og Region Hovedstaden fik ved sin beslutning om at indgå i samarbejdet også en plads i styregruppen.

Per Seerup Knudsen (A) blev som regionsrådets repræsentant i Styregruppen for KulturMetropolØresund udpeget for perioden frem til udgangen af regionsrådets foregående funktionsperiode. Da kultursamarbejdet imidlertid fortsætter frem til udgangen af 2015, skal der foretages en ny udpegning af en repræsentant for regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

14002301

I forbindelse med koncerndirektør Kim Høghs fratrædelse den 31. marts skal der tages stilling til koncerndirektionens fremadrettede arbejdsdeling.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V), Erik Sejersten (V), Martin Geertsen (V) og Thomas Bak (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I) og Listbeth Dupont-Rosenvold (V).

Koncerndirektionen består efter Kim Høghs fratrædelse af tre medlemmer. Regionsdirektør Hjalte Aaberg, Koncerndirektør Svend Hartling og Koncerndirektør Morten Rand Jensen. Stillingen som den fjerde koncerndirektør genbesættes således ikke.

Regionsrådet tiltrådte på mødet den 22. oktober 2013 en omorganisering af de administrative funktioner i Region Hovedstaden, hvor de hidtidige ni stabe på regionsgården og to af de tværgående virksomheder og det politiske sekretariat blev samlet i seks center og et sekretariat. Et af formålene med den nye centerstruktur var at sikre en bedre og mere sammenhængende opgaveløsning. Gennem etablering af mere fagligt baserede centre sikres at viden og koordination øges inden for de enkelte områder og at snitfladeproblematikker mindskes.

Der er dermed skabt et godt strukturelt grundlag for, at den samlede direktion bestående af en koncerndirektion på tre medlemmer sammen med direktionerne i de centrale center og på hospitalerne, kan varetage en samlet strategisk ledelse af regionen.

Koncerndirektionen har fokus på de overordnede beslutninger med henblik på at sikre den tværgående strategiske styring af regionen. Ansvaret for de enkelte enheder er beskrevet nedenfor, idet bemærkes, at ansvaret for større tværgående projekter eller enkeltprojekter, kan være placeret konkret.

*) Sundhedsplatformen er et stort tværgående projekt organisatorisk forankret i en styregruppe i samarbejde med Regional Sjælland.

En af hovedopgaverne for den samlede direktionskreds er at varetage den direkte betjening af regionsrådet, herunder de stående udvalg. Centralt er, at være til rådighed for og tilgængelig for den samlede politiske ledelse af regionen. Med den nye struktur, der også har til formål at styrke den samlede faglige betjening af Regionsrådet og udvalgenes politiske arbejde, vil det også være muligt at lave en arbejdsdeling om ansvaret for betjeningen af de politiske udvalg, dog således at altid vil være et ressortansvarligt medlem af koncerndirektionen, der deltager i udvalgets arbejde efter behov for behandlingen af særlige sagsområder.

De med * markerede er hovedansvarlige for udvalget. I de tilfælde, hvor det ikke er en koncerndirektør der er hovedansvarlig, deltager det ressortansvarlige medlem af koncerndirektionen efter behov.

Ansvaret for den samlede koordinering af sekretariatsbetjening af regionsrådet og udvalgene varetages af sekretariatet.

En beslutning om ikke at genopslå stillingen som den fjerde koncerndirektør vil frigøre lønmidler fra stillingen.

Der er ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014. Ændringen træder i kraft med virkning fra 1. april.

Hjalte Aaberg

14002390

I budget 2014 forudsættes en lånoptagelse på 210 mio. kr. og et afdrag på 441,8 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 231,8 mio. kr.

Der er en tidsforskydning fra 2013 til 2014 i investeringsprojekterne til energibesparende foranstaltninger som medfører en tilsvarende forskydning i lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger med 110 mio. kr. og andre forskydninger på 19 mio. kr. Dette indebærer, at der samlet optages lån for 321,5 mio. kr. i år. Det giver samlet en likviditetsbedring på 129 mio. kr. vedrørende lån og afdrag, som indarbejdes i 1. økonomirapport 2014.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet,

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V), Erik Sejersten (V), Martin Geertsen (V) og Thomas Bak (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I) og Listbeth Dupont-Rosenvold (V).

I budget 2014 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 5.051,6 mio. kr. og en ultimo gæld på 4.819,8 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i budget 2014 og de nu forventede faktiske posteringer i 2014 fordeler sig således:

Rammer for lånoptagelsen

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i tre lån: Anlægslån med 157,6 mio. kr., lån vedrørende refinansiering på 42,7 mio. kr. og lån til energibesparende foranstaltninger på 121,2 mio. kr.

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det anbefales, at lånoptagelse til anlægslån med 157,6 mio. kr. sker som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år. Rentesatsen udgør p.t. 0,3 % p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo marts 2014.

Det anbefales, at lånoptagelsen til refinansiering af afdrag på i alt 42,7 mio. kr. hjemtages som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år. Rentesatsen udgør p.t. 0,3 % p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo marts 2014.

Det anbefales, at lånoptagelsen til energibesparende foranstaltninger på i alt 121,2 mio. kr. sker som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den gennemsnitligt anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet forventes hjemtaget ultimo året, når investeringerne er gennemført.

Rente - og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 1.

Regionen har p.t. 46 % af gælden placeret til variabel rente og 54 % til fastrente. Det er vurderet i den kvartalsvise gældsrapport, at regionen har en passende fordeling mellem fast og variabel finansiering. Beskrivelsen af gælden fremgår af bilag 2.

Procedure

Til optagelse af lån anvendes licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit, Nordea og Danske Bank. Lånet vil blive optaget som obligationslån i henhold til gældende EU-regler.

Med denne sag optages lån for 2014 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne.

Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2014 vil andrage ca. 70 mio. kr. mod forudsat 72 mio. kr. i det vedtagne budget 2014.

I oprindeligt budget 2014 er der kalkuleret med en rente på 0,4 % p.a. på de variabelt forrentede lån. Der påregnes en lidt lavere renteudgift i 2014. Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2015-2018 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14001338

Overenskomsten om almen praksis foreskriver, at lægedækningen hvert år skal analyseres og vurderes med henblik på at fastsætte antallet af lægekapaciteter for det følgende år.

Samarbejdsudvalget træffer hvert år inden udgangen af december beslutning om, hvor mange lægekapaciteter der ønskes nedsat i regionen pr. 1. april det følgende år. Såfremt det besluttes at udvide kapaciteten, træffer regionen beslutning om den geografiske placering af nye kapaciteter.

I vurdering af lægedækningen indgår en høring af alle eksisterende praksis i regionen. Resultatet af høringen sammenholdes med det samlede antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af patienterne samt andre relevante forhold.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Høringen af de praktiserende læger blev i september og oktober 2013 gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse (bilag 1). Ifølge besvarelserne har de praktiserende læger givet tilsagn om at kunne varetage en patientpopulation på 1.908.586 (bilag 2).

Det faktiske antal patienter er pr. 1. oktober 2013 1.737.999. En tabeloversigt over antallet af gruppe 1-patienter fordelt på planlægningsområder, i henhold til hvor de er tilmeldt læge, er vedlagt i bilag 2.

Ifølge overenskomsten skal lægedækningen fastsættes ved at sammenholde resultatet af høringen af de praktiserende læger vedrørende ønsket patientantal med det faktiske antal tilmeldte patienter. Denne sammenligning viser en difference på 170.587 patienter. Det betyder, at de praktiserende læger i regionen angiver at have kapacitet til yderligere i alt 170.587 patienter. Sammenligningen viser dog, at der i områderne Dragør og Ishøj er flere patienter, end lægerne i området har givet udtryk for at kunne varetage med nuværende kapacitet. Det drejer sig om en underkapacitet på henholdsvis 404 og 263 patienter.

Samarbejdsudvalget har på møde den 26. november 2013 (protokol vedlagt i bilag 3) vurderet, at dette resultat bl.a. er udtryk for, at der er behov for at udvide den nuværende kapacitet på 1.075 med én med virkning fra 1.4.2014. Samarbejdsudvalget indstiller til regionsrådet, at kapaciteten opslås på Vestegnen (Albertslund, Brøndby, Glostrup og Ishøj kommuner)

Samarbejdsudvalget har vurderet, at ”underskuddet” i Dragør kan opvejes af ”overskuddet” i Tårnby og det øvrige Amager. Området følges i 2014.

Det bemærkes, at den samlede kapacitet siden 1. oktober 2012 er faldet med fem på grund af praksisophør, hvorfor der det seneste år samlet set er sket en reduktion i kapaciteten på trods af befolkningstilvækst.

En udvidelse af lægekapaciteten i regionen medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionen.

Antallet af borgere i regionen er det samme uanset antallet af lægekapaciteter. Derfor forventes behovet for - og udgifter til lægehjælp hos praktiserende læger ikke påvirket af, at der nedsættes en ny lægekapacitet.

Derudover indeholder overenskomsten for almen praksis et økonomisk loft for de samlede udgifter.

Regionsrådets og samarbejdsudvalgets beslutning om lægedækning formidles til de praktiserende læger på sundhed.dk.

Efter regionsrådets godkendelse opslås den ledige kapacitet i relevante tidsskrifter. Lægedækningen vurderes på ny pr. 1.10.2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

13010859

Den Nationale Videnskabsetiske Komite består af 13 medlemmer, heraf ét medlem fra hver region. De regionale medlemmer udpeges af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse efter indstilling fra regionsrådene.

Afgivelse af indstilling af en eller flere kandidater til et hverv besluttes ved almindelig flertalsafstemning, medmindre der i regionsrådet er enighed om en anden valgmåde.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Godkendt, således at regionsrådsformanden bemyndiges til at modtage navne på 1 lægperson og 1 fagperson fra valggruppen ABCFO og navne på 1 lægperson og 1 fagperson fra valggruppen IVØ.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Den Nationale Videnskabsetiske Komité nedsættes med 13 medlemmer, der alle udpeges af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: En formand, to medlemmer efter indstilling fra bestyrelserne for hhv. Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd, fem medlemmer i samråd med Uddannelses- og Forskningsministeriet efter åbent opslag og ét medlem fra hver af de fem regioner. Der skal være en ligelig kønsfordeling i komiteen.

Den Nationale Komités opgaver er:

Det er forudsat, at de regionale medlemmer af komiteen har en væsentlig opgave som bindeled mellem de enkelte medlemmer af den eller de regionale komiteer i den region, som den pågældende repræsenterer, og den nationale komite.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bedt hver af de fem regioner i Danmark om at indstille fire kandidater til Den Nationale Videnskabsetiske Komite. Indstillingerne skal indeholde lige mange fagpersoner og lægpersoner. Samtidig skal indstillingerne foretages under iagttagelse af ligestillingsloven. Herudover fastsætter komitéloven ikke krav til de regionale indstillinger.

De regionale medlemmer af Den Nationale Videnskabsetiske Komité har hidtil samtidig været medlemmer af de regionale videnskabsetiske komiteer. Der kan ske genudpegning til komiteen 2 gange.

Oplysninger om de medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden, der er interesseret i at blive udpeget til Den Nationale Videnskabsetiske Komité, fremgår af bilag 1 (fagpersoner) og bilag 2 (lægpersoner).

Hvervet som regionalt medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité er ikke særskilt vederlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Denne sag planlægges forelagt for regionsrådet den 11. marts 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

09010837

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Taget til efterretning.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Lene Kaspersen har anmodet om at få en sag på dagsordenen af følgende indhold:

Administrationens redegørelse

Regionsrådet tog på mødet den 4. februar 2014 status for Akuttelefonen 1813 til efterretning og godkendte samtidig handleplan for målopfyldelse af servicemål for Akuttelefonen 1813.

I handleplanen er sat som mål, at senest primo februar 2014 skal 90 pct. af opkaldene besvares inden for 10 minutter. Dette mål blev for første gang gang nået i uge 8 (17-23. februar), hvor 93 % af opkaldene var besvaret inden for 10 minutter.

Udover handleplanen er der løbende iværksat en række initiativer for at nedbringe ventetiderne på Akuttelefonen 1813, som har indgået i den ugentlige orientering af regionsrådet.

Hovedpunkterne i de iværksatte initiativer er:

Der er endvidere fokus på at optimere behandlingen af børn under 12 år i de særlige børnespor på akutmodtagelserne. Pr. 1. januar 2014 har børnesporene været bemandet i tidsrummet fra kl. 17.00 til 23.00 på hverdage og fra kl. 08.00-23.00 i weekenden. Alle akuthospitaler har pr. 15. februar 2014 udvidet åbningstiden i et børnespor frem til kl. 24.00 for at tilpasse bemandingen til henvisningsmønstret. I øvrigt vurderes det løbende, om der er behov for at tilpasse bemanding og organisering med henblik på at imødekomme behandlingsbehovet.

Der er ikke registreret øget aktivitet på 112 og ej heller længere svartider.

Regionsrådet har endvidere besluttet to evalueringer af det enstrengede og visiterede akutsystem.

Den ene evauering vedrører perioden 1. april 2014 - 1. oktober 2014 og skal fastlægge, hvor der fremadrettet er behov for justeringer og optimeringer af det enstrengede og visiterede akutsystem. Evalueringen skal fokusere på konsekvenserne af akutsystemet i forhold til kvalitet, effektivitet og patienttilfredshed.

Den anden evaluering vedrører planlægnings- og implementeringsperioden frem til 1. april 2014. Kommissoriet forelægges for forretningsudvalget i anden sag på dagsordenen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der henvises til sagsfremstillingen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002187.

Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti, Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Henrik Thorup (O) har ved henvendelse af 6. februar 2014 anmodet om at få en sag vedr. ambulanceudbud optaget på førstkommende møde i forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning:

Forretningsudvalget anbefaler, at partierne tilkendegiver deres synspunkt på regionsrådets møde.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Der var fremlagt forslag fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialitisk Folkeparti, omdelt på bordene.

Formanden satte forslaget til afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), O (4) og Ø (5), i alt 32.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: I (1) og V (8), i alt 9.

I alt: 41.

Forslaget var herefter godkendt.

Venstres medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

”Venstre forbeholder sig sin stillingtagen til sagens endelige vedtagelse i juni måned.”

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har den 6. februar 2014 bedt om at få en sag på dagsordenen:

”På vegne af: DF, V, C og I skal jeg bede om, at der på førstkommende FU den 4.3. samt i RR den 8.3. bringes en sag til fornyet drøftelse og afstemning, vedrørende de overordnede rammer for fornyelsen af kontrakter om ambulanceberedskab, som vedtaget på RR den 29.10. 2013.

Vi ønsker sagen til fornyet drøftelse, hvad angår antallet af opdeling i delaftaler, samt antallet af begrænsninger i varetagelse af ambulancedrift, som det fremgår af beslutningen fra RR den 29.10. i punkterne 2 og 3 i indstillingen.

Jeg skal derfor bede om, at der udarbejdes et forslag til drøftelse ud fra ovenstående.”

Administrationens redegørelse

Ved regionsrådets behandling af sagen den 29. oktober blev det besluttet, at udbuddet af ambulanceberedskaber opdeles i 5 delaftaler, og således at en leverandør højst kan få tildelt opgaven i 3 af 5 delaftaler. Forslaget fra Det Konservative folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre må formodes at indebære, at beslutningen på disse områder foreslås ændret.

Et medlem kan ikke kræve at forretningsudvalget eller regionsrådet genoptager behandlingen af en sag, hvor rådet tidligere har truffet beslutning. Medlemmet kan efter § 11 kræve at få et forslag herom sat på dagsordenen, men har ikke krav på at få realitetsbehandlet sagen. Regionsrådet tager ved mødets begyndelse stilling til godkendelse af dagsordenen og tager i den forbindelse også stilling til, om en sag skal realitetsbehandles eller den skal afvises med den begrundelse, at rådet tidligere har truffet beslutning om det rejste spørgsmål. En afvisning af sagen fra dagsordenen forudsætter, at sagen er identisk med den sag, der tidligere har været behandlet i rådet.

Afvisning kan ikke ske, hvis der foreligger nye oplysninger i sagen, eller hvis der iøvrigt er sket ændringer i grundlaget for den tidligere behandling af sagen. Der er efter administrationens opfattelse ikke i denne sag tale om, at der foreligger nye oplysninger eller ændrede forhold, der nødvendiggør en fornyet behandling af sagen.

Forretningsudvalget og regionsrådet er således frit stillet i forhold til, om en tidligere truffet beslutning ønskes behandlet på ny eller ej. Rådet er ikke afskåret fra at træffe en ny beslutning, sålænge den første beslutning ikke er bragt til udførelse eller der er indgået bindende aftaler med tredjemand på baggrund af beslutningen.

Konsekvenser i forhold til tidsplan for ambulanceudbud

En ændring af regionsrådets beslutning af 29. oktober 2013 vil medføre en forsinkelse af processen for ambulanceudbuddet. En indstilling om tildelingskriterier for valg af ambulanceleverandør på baggrund af en fornyet beslutning i regionsrådet kan tidligst forelægges på regionsrådsmødet den 8. april 2014.

I henhold til tidsplanen skal valg af leverandører forelægges for regionsrådet den 19. august 2014, og kontrakterne indgås ultimo august 2014. Det giver leverandørerne mulighed for 12 måneders implementeringsperiode, således at driftsperioden starter 1. september 2015.

De nuværende kontrakter udløber 31. januar 2015; med mulighed for forlængelse i 12 måneder. Tidsplanen forudsætter således, at kontrakterne forlænges med 7 måneder fra januar til september. Hvis der er behov for yderligere forlængelse af de nuværende kontrakter på grund af forsinkelser i processen eller uforudsete begivenheder, kan det ske med yderligere 5 måneder. Denne mulighed reduceres hvis processen forsinkes.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der henvises til sagsfremstillingen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002386

Medlemsforslag fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C).

I medfør af den kommunale styrelseslovs §11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen (C) har bedt om at få en sag om ambulancedækning via 112 optaget på regionsrådets førstkommende møde den 11. marts 2014.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Taget til efterretning.

Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Lene Kaspersens henvendelse

Lene Kaspersen (C) har ved henvendelse den 22. februar 2014 anmodet om at få følgende sag optaget på dagsordenen for regionsrådets førstkommende møde den 11. marts 2014:

"På førstkommende regionsrådsmøde ønsker jeg en sag på, om TV Lorrys afdækning (21.2.2014) af manglende ambulancedækning via 112.

Ligeledes er jeg af et par borgere blevet gjort opmærksom på, at hvis de ringer efter 112 og en borger er faldet på gaden, har man ikke disponibel ambulance.

I det ene tilfælde fik den hjælpsomme borger slæbt den gamle dame, der var faldet ind i et hus, hvorefter der blev ringet 112, og ambulancen var der i løbet af 10 min.

Er det et udtryk for, at der skal ringes fra en fast adresse, eller hvad er forklaringen?

Det er ønskeligt om den halvering af antallet af ambulancer – der skete tilbage i 2008/09 blev taget op til revision, om det ikke er på tide at øge antallet noget?

Ligeledes kan man med held placere ambulancer flere forskellige steder, så de hurtigere kan nå frem?"

Administrationens redegørelse

Den 1. september 2009 trådte nye ambulancekontrakter og dermed et nyt system til drift af ambulanceberedskabet i kraft i Region Hovedstaden.

Før den 1. september 2009 visiterede Københavns Brandvæsen, Falck og Frederiksberg Brandvæsen deres egne ambulancer rundt i regionen uden mulighed for samlet koordinering.

Fra den 1. september 2009 fik Region Hovestadens AMK-Vagtcentral ansvaret for den samlede mængde ambulancer i regionen, og AMK-Vagtcentralen kunne herfra overskue alle ambulancer og disponere en vogn ud fra hensyn til opgavernes hastegrad - herunder også ud fra hensyn til hvilken vogn, der kan nå hurtigst frem til ulykkesstedet.

Regionens ambulancer har på nuværende tidspunkt 25 baser af hensyn til at kunne sikre korte responstider i hele regionen, og af samme hensyn har akutlægebilerne base på forskellige geografiske lokationer.

Før den 1. september 2009 blev ambulancerne brugt til både sygetransport og akutte opgaver og havde derfor garagetid. I dag er ambulancerne på gaden døgnet rundt og kører fortrinsvis akutte kørsler. Regionen har særlige biler til sygetransport.

Det komplette samlede overblik over alle ambulancer, akutlægebiler og sygetransporter hos regionens AMK-Vagtcentral giver en bedre udnyttelsesgrad af de enkelte vogne.

Der kan derfor ikke foretages en direkte sammenligning af ambulanceberedskabet før og efter den 1. september 2009, men det er ikke korrekt, at antallet af ambulancer i regionens beredskab er blevet halveret efter det nye ambulanceberedskab trådte i kraft.

Det er aldrig en hindring for at få akut hjælp, at en borger er kommet til skade eller er blevet syg på gaden. En ambulance bliver altid disponeret ud fra opgavens hastegrad.

Der er den seneste tid stillet spørgsmål til, om der er lighed for alle borgere, når der er behov for akut hjælp. Dette tager Region Hovedstaden alvorligt og vil derfor sammen med Københavns Brandvæsen og Rigspolitiet invitere til et fælles møde med bl.a. repræsentanter for de hjemløse og værestederne.

Formålet er at se på, hvordan man i fællesskab kan skabe mere tryghed hos borgere hjemlæse om alarm- og akutberedskabet i regionen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der henvises til sagsfremstillingen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002189

Medlemsforslag fra Enhedslisten. I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Marianne Frederik (Ø) har ved henvendelse den 25. februar 2014 anmodet om at få en sag om medicinsk anvendelse af cannabis optaget på dagsordenen for regionsrådets førstkommende møde den 11. marts 2014.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning:

Sagen blev henvist til Sundhedsudvalget.

Lene Kaspersen (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Niels Høiby (I), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Kirsten Sloth (F), Heidi Wang (I), Listbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

Marianne Frederik (Ø) har på Enhedslistens vegne bedt om at få følgende sag på dagsordenen:

"Enhedslisten beder om at få nedenstående forslag på Regionsrådets dagsorden:

Herunder

Begrundelse:

Det har i flere år været en mulighed for patienter at modtage cannabis på recept i andre lande, så der er rig mulighed for at inddrage erfaringer. Der har igennem længere tid været omtale i dagspressen i Danmark og senest i tv-udsendelser i DR, hvordan patienter må begå kriminalitet ved f.eks. at anvende cannabisolie som smertelindring mv. Et forsøg med medicinsk cannabis vil få det medicinske forbrug under professionel kontrol og behandling.

Forslagsstillere:

Annie Hagel, Susanne Langer, Torben Kjær, Tormod Olsen, Marianne Frederik"

Administrationens redegørelse

Spørgsmål om medicinsk behandling med cannabis falder efter administrationens opfattelse ind under Sundhedsudvalgets opgaveområde, som det er fastlagt i styrelsesvedtægten. Det foreslås derfor, at forslaget oversendes til Sundhedsudvalget til videre behandling.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

Ingen særskildt kommunikationsindsats planlagt.

Der henvises til sagsfremstillingen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling 

14002578