Regionsrådet godkendte 11. marts 2014 OPP-projektet vedrørende nyt køle- og nødstrømsanlæg mv. på Glostrup Hospital og 8. april 2014 OPP-projektet vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital. Projekternes anlægsudgifter var forudsat finansieret af OPP-leverandøren. Med denne sag lægges der i stedet op til regionsrådets beslutning om, at de to projekters anlægsudgifter finansieres ved finansiel leasing og en tilsvarende deponering.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Regionsrådet godkendte 11. marts 2014 OPP-projektet vedrørende nyt køle- og nødstrømsanlæg mv. på Glostrup Hospital, og på mødet 8. april 2014 blev OPP-projektet vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital godkendt. Projekternes anlægsudgifter er henholdsvis opgjort til 59 mio. kr. og 51 mio. kr.

Projekterne var på det tidspunkt forudsat finansieret, designet, opført og drevet af OPP-leverandørerne. Dette svarer til den klassiske OPP-konstruktion, hvor der via betalingen fra regionen til leverandøren vil være mulighed for, at regionen kan sanktionere økonomisk, hvis anlægget ikke fungerer som forudsat.

I forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af udbudsmaterialet til OPP-projekterne er det imidlertid blevet klart, at der er mulighed for, at regionen finansierer projekternes anlægsudgift via finansiel leasing, der vil kunne være en væsentlig billigere løsning, hvis det kan blive på vilkår svarende til den i maj måned 2014 indgåede rammeaftale med KommuneLeasing.

Derved vil udgiften til renter ifølge regionens finansielle rådgiver i sagen blive væsentlig lavere end de vilkår, en privat OPP-leverandør vil kunne tilbyde.

Den ændrede konstruktion fører dog til et behov for, at OPP-leverandøren stiller en økonomisk garanti til imødegåelse af risikoen for, at anlægget ikke fungerer som forudsat. Udgiften til en sådan garanti er dog langt lavere end besparelsen ved den lavere rentebyrde.

Anlægsudgiften i projekterne i kontraktperioden forudsættes tilbagebetalt af de projektafledte besparelser. Med lavere nettoudgifter til renter m.v. forkortes tilbagebetalingstiden og dermed gives en bedre totaløkonomi end tidligere forudsat.

De projektafledte besparelser, der finansierer tilbagebetalingen, er opgjort til i alt ca. 9 mio. kr. pr. år for de to projekter under et. For projekterne vil der være tale om, at perioden, hvor der sker tilbagebetaling af investeringen, kan forkortes med 3-5 år, hvilket svarer til, at totaludgiften for hvert projekt bliver mellem 15 og 20 mio. kr. lavere. Det er vurderingen, at investeringerne og dermed de leasede beløb vil være tilbagebetalt efter ca. 13 år for køle- og nødstrømsprojektet og efter ca. 15 år for projektet vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand. Til den tid vil de omtalte besparelser på 9 mio. kr. kunne frigøres til andre formål.

Regionen har med den oprindelige OPP-konstruktion fået dispensation fra deponeringsreglerne, hvorefter der skal deponeres et beløb på en spærret konto svarende til værdien af den investering, der gennemføres af OPP-leverandøren.

Administrationen har efterfølgende orienteret Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at de to OPP-projekter påtænkes gennemført således, at den private OPP-leverandørs anlægsinvestering i stedet finansieres af regionen via leasing, og ikke som forudsat i den oprindelige OPP-konstruktion af OPP-leverandøren.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på den baggrund i oktober måned meddelt regionen, at den tildelte deponeringsfritagelse vil bortfalde, da der ikke vil være tale om et klassisk OPP-projekt, som kan ydes dispensation via ministeriets deponeringsfritagelsespulje.

Regionen skal derfor i givet fald deponere i alt 110 mio. kr. på en spærret konto, når anlægget i de to projekter er opført. Deponeringen vil betyde, at regionens likviditet begrænses med de 110 mio. kr. i starten af kontraktperioden, idet den bundne likviditet hvert år frigives med 1/25 del eller 4,4 mio. kr. årligt. Når leasing-kontrakterne ophører, dvs. efter 13-15 år, frigives restbeløbet. Regionen beholder forrentningen af de deponerede midler.

Når regionens likviditet bindes ved deponeringen som beskrevet, vil det betyde, at den økonomiske fleksibilitet bliver tilsvarende mindre i deponeringsperioden. Det kan dog bemærkes, at regionens udgiftsmuligheder betinges af de økonomiske rammer, der aftales i de årlige økonomiaftaler, og at der ikke kan disponeres beløb til udgiftsformål ud over det aftalte.

Endelig kan det fremhæves, at tilbagebetalingen i form af leasingafgifter er en driftsudgift, der som nævnt finansieres af de besparelser, der kan opnås ved de nye anlæg i de to projekter. Tilbagebetalingen af anlægsinvesteringen til OPP-leverandøren som i de oprindelige beslutninger om OPP-projekterne i foråret 2013 ville også have været en driftsudgift.

Det kan supplerende oplyses, at administrationen har ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for deponering for tre yderligere projekter til den i 2015 afsatte deponeringsfritagelsespulje i følgende tre projekter:

Som bilag 1 er vedlagt formandsmeddelelse om ansøgningen til forretningsudvalgets møde i oktober 2014.

I forbindelse med ansøgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet har administrationen anført, at de tre projekter påtænkes gennemført således, at den private OPP-leverandørs anlægsinvestering finansieres af regionen via leasing. Det kan betyde, at der også for disse tre projekter vil skulle deponeres beløb svarende til værdien af investeringen, hvis de gennemføres.

Når resultatet af ansøgningerne foreligger, vil der blive fremlagt sager til regionsrådets beslutning om projekterne.

Anvendelse af finansiel leasing på vilkår svarende til regionens rammeafale med KommuneLeasing og de heraf afledte kortere kontraktperioder betyder, at projekternes realiserede besparelser kan frigøres til andre formål tidligere end forudsat. Den foreløbige vurdering er, at de totale omkostninger som følge af lavere forrentning kan mindskes med 15-20 mio. kr. for hvert af de to OPP-projekter.

Beslutningen indebærer, at regionen skal deponere 110 mio. kr. på en spærret konto (svarende til anlægssummen for de to projekter), som vil blive frigivet med 1/25 del årligt efter ibrugtagning, og restbeløbet frigives, når leasing-kontrakterne ophører. Tilskrevne renter af de deponerede midler tilfalder regionen løbende over deponeringsperioden.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14009967

Regionsrådet godkendte på mødet 17. december 2013 en investeringsbevilling på 10 mio. kr. til Region Hovedstadens Apotek til etablering af dampanlæg til produktion af sterile lægemidler i apoteksenheden på Rigshospitalet. Det har efterfølgende vist sig, at det vil være mest hensigtsmæssigt at lade den regionale sterilcentrals dampanlæg forsyne apoteket med damp.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Regionsrådet godkendte på mødet 17. december 2013 investeringsbevilling på 10 mio. kr. til Region Hovedstadens Apotek til etablering af dampanlæg til produktion af sterile lægemidler i apoteksenheden på Rigshospitalet. Anlægget var i sagen forudsat placeret på taget af McDonald bygningen. Det har efterfølgende vist sig, at det vil være mest hensigtsmæssigt og sikkert at lade den regionale sterilcentrals dampanlæg forsyne apteketet med damp, idet anlægget i forvejen skal forsyne centralkøkkenet og laboratorierne i bygning 93 med damp, når Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) indstiller dampforsyningen til Rigshospitalet i 2018. HOFOR ændrer det eksisterende dampsystem til vand for at realisere energi- og miljømæssige fordele, bl.a. fordi energitabet i fjernvarmenettet reduceres. Ved at samle al produktion af damp i sterilcentralen kan der opnås stordriftsfordele og bedre forsyningssikkerhed.

Ændringen forudsættes realiseret ved, at dampkapaciteten i sterilcentralen udvides i forhold til det forudsatte og svarende til apotekets behov. Derudover etableres en underjordisk damprørsledning fra sterilcentralen til centralkøkkenet, bygning 93 og videre til apoteket.

Den omtalte udvidelse af dampkapaciteten i sterilcentralen svarende til apotekets behov vil indebære, at den kommende udførelsesbevilling til sterilcentralen skal forhøjes med forventeligt 2,2 mio. kr., der kan finansieres af investeringsbevillingen til apotekets dampanlæg. Ændringen indgår særskilt sag om udførelsesbevilling til sterilcentralen, der forelægges senere.

Når disse ændringer er foretaget, vil den oprindelige investeringsbevilling til apotekets dampanlæg være nedsat fra 10,0 mio. kr. til 4,2 mio. kr., idet beløbet svarer til udgifterne til etablering og tilkobling af apotekets rendampanlæg til den nye damprørledning.

Med denne sag lægges der op til regionsrådets beslutning om at godkende en investeringsbevilling på 5,3 mio. kr. til Rigshospitalet. Ændringen kan gennemføres for en uændret samlet økonomi i forhold til det forudsatte.

Udgifterne til den underjordiske damprørsledning forventes samlet at udgøre 5,3 mio. kr. Heraf kan 3,6 mio. kr. finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af investeringsbevillingen til apotekets dampanlæg, der blev godkendt i december 2013. Den resterende andel på 1,7 mio. kr. kan afholdes af det i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb til fornyelse og omlægning af forsyningsområdet på Rigshospitalet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14010625

Sterilcentralen har hidtil været planlagt med eget decentralt køleanlæg, men nu har muligheden for at koble sig på Hovedstadsområdets Forsyningsselskabs (HOFOR) fjernkølingsnet imidlertid vist sig økonomisk fordelagtig, idet det har været muligt at forhandle en lavere pris for tilslutningsafgiften på plads med HOFOR.

Administrationen indstiller at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Det har hidtil været planlagt, at sterilcentralen på Rigshospitalet skulle etableres med eget decentralt køleanlæg. Med denne sag indstilles, at projektet i stedet kobler sig på HOFORs fjernkølingssystem, hvorfor der søges om bevilling hertil.

Projektafdelingen, der står for opførelsen af sterilcentralen har ved tidligere lejlighed haft forhandlinger med HOFOR om levering af køling, men forhandlinger strandede dengang bl.a. på at tilslutningsafgiften på det tidspunkt bevirkede at fjernkøling ikke var økonomisk konkurrencedygtigt i forhold til at etablere eget decentralt køleanlæg i sterilcentralen.

Det har nu imidlertid været muligt at forhandle en lavere pris for tilslutningsafgiften på plads med HOFOR. Dette sammenholdt med de efterfølgende driftsmæssige fordele i forhold til vedligehold og større forsyningssikkerhed ved at være koblet på et eksternt system, gør at den foreslåede løsning er både økonomisk og driftsmæssigt ønskelig for hospitalet. Fjernkøling er endvidere en effektiv energiform, hvilket også ud fra en miljømæssig betragtning gør fjernkøling til en bedre løsning end et decentralt køleanlæg.

Udgiften til tilslutningsafgift til HOFOR udgør i alt 13,2 mio. kr. i alt (2014-priser) og falder i to rater. For at kunne påbegynde arbejdet med at koble sterilcentralen på fjernkølingsforsyningen, er det aftalt med HOFOR, at regionen betaler 40 pct. af stilslutningsafgiften før arbejdet påbegyndes, svarende til 5,27 mio. kr. Beløbet betales umiddelbart efter indgåelse af en evt. kontrakt, hvilket forventes at kunne ske inden udgangen af 2014. Anden rate forfalder ved leveringsstart, hvilket forventes at blive omkring 1. sep. 2016.

Bevillingen til afholdelse af udgift til tilslutningsafgift gives som en forhøjelse af den eksisterende udførelsesbevilling til nedrivning og etablering af kælder på 15,7 mio. kr., der blev godkendt af regionsrådet 8. april 2014 og finansieres af det dertil afsatte rådighedsbeløb i Budget 2014-2017 til opførelse af sterilcentralen på Rigshospitalet.

I efteråret 2016 forventes den endelige levering af fjernkølingsløsningen af finde sted og i forbindelse hermed forfalder anden rate på 7,9 mio. kr. til betaling. Udgifterne til tilslutingsafgift fordeler således med 5,270 mio. kr. i 2014 og 7,905 mio. kr. i 2016.

Den anslåede nettobesparelse i etableringsfasen ved fjernkølingsløsning fremfor den hidtidige løsning med decentralt køleanlæg vurderes til at udgøre 5,5 mio. kr.

Den regionale sterilcentral forventes fortsat at kunne realiseres indenfor den afsatte investeringsramme og forventes fortsat at kunne ibrugtages i 2018.

Ingen særskilt kommunikationindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14010466

På møde i forretningsudvalget den 21. oktober 2014 præsenterede COWI konklusioner og læringspunkter i rapport om evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 (bilag 1). Forrretningsudvalget tiltrådte at behandle rapporten på møde den 11. november 2014.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Regionsrådet besluttede den 4. februar 2014 at iværksætte to eksterne evalueringer. COWIs evaluering frem til 1. april 2014 har skullet belyse, om planlægningen og implementeringen af enstrenget og visiteret med de af regionsrådet givne rammer kunne være udført mere hensigtsmæssigt med udgangspunkt i et læringsperspektiv. KORAs evaluering vedrørende perioden 1. april – 1. oktober 2014 skal belyse, hvor der fremadrettet vil være behov for justeringer og optimeringer i organiseringen af det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder konsekvenser for samarbejdet om de akutte patienter.

COWIs evaluering

COWI konkluderer overordnet, at regionsrådets beslutning om indførelse af et enstrenget og visiteret akutsystem er logisk og rigtig. Planlægningen af et enstrenget og visiteret akutsystem er i vidt omfang gennemført solidt, fagligt og professionelt. COWI mener derfor, at der ikke er et eller flere elementer i forløbet fra regionsrådets beslutning den 12. marts 2013 og frem til opstart den 1. januar 2014, som i sig selv påkalder sig så afgørende kritik, at det kan være årsagen til den ikke-tilfredsstillende målopfyldelse.

Den ikke-tilfredsstillende målopfyldelse hænger ifølge COWI sammen med en kæde af begivenheder, der er uløseligt forbundet med den verserende konflikt omkring årsskiftet 2012-13 mellem regionen og PLO-hovedstaden omhandlende bemandingen af sundhedshuset i Helsingør. COWI finder, at begge parter må påtage sige en lige stor del af ansvaret for, at konflikten løb af sporet. Konflikten og dens fremadrettede håndtering er ifølge COWI også afgørende for det nye akutsystem bliver bedre på sigt.

COWIs evaluering indeholder endvidere nogle specifikke læringspunkter til brug for den fremadrettede optimering af akutsystemet og nogle mere overordnede læringspunkter i forhold til regionens fremtidige gennemførelse af store organisationsforandringer. De fem specifikke læringspunkter er på overskriftsniveau: 

Det foreslås, at COWIs læringspunkter inddrages i den videre proces i forbindelse med opfølgningen på KORAs evaluering. Dette med henblik på, at forretningsudvalget den 27. januar 2015 sammen med KORAs evaluering foreligges et samlet grundlag for at drøfte, hvilke beslutningsoplæg administrationen skal udarbejde til brug for den videre politiske stillingtagen til evt. tilpasninger eller justeringer i det enstrengede og visiterede akutsystem.

KORAs evaluering og proces for præsentation

KORAs evaluering består af en samlet syntese på baggrund af fire separate analyser:

På budgetseminaret i august præsenterede KORA sine foreløbige resultater på baggrund af organisationsanalysen. Endvidere blev resultaterne af patienttilfredshedsanalysen præsenteret, der er udarbejdet af regionens Enhed for Brugerinddragelse og Evaluering.

KORA afleverer den endelige evaluering til administrationen i starten af januar. Regionsrådets medlemmer inviteres til et møde hvor rapporten udleveres og KORA præsenterer indholdet i evalueringen.

Herefter offentliggøres rapporten. Den samlede evaluering drøftes politisk på forretningsudvalgets møde den 27. januar 2015 og efterfølgende i regionsrådet.

Der er allerede i forbindelse med den løbende implementering af nye initiativer sket en række tilpasninger, som adresserer en række af de udfordringer, som KORAs organisationsanalyse og patienttilfredshedsanalysen påpeger. Bl.a. er der:

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. COWIs rapport blev offentliggjort den 23. oktober 2014.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14003588

For at sikre en klarere og og mere entydig opgavefordeling og et bedre grundlag for fortsat faglig udvikling af regionens opgavevaretagelse på det sociale område foreslås det at overdrage de tre resterende socialpsykiatriske tilbud fra Region Hovedstadens Psykiatri til Den Sociale Virksomhed.

Psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at de tre socialpsykiatriske tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri pr. 1. januar 2015 overdrages til Den Sociale Virksomhed ud fra faglige hensyn.

Administrationen indstiller herefter, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at der sker en drifts- og ledelsesmæssig overdragelse af de tre socialpsykiatriske tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri til Den Sociale Virksomhed pr. 1. januar 2015.

Psykiatriudvalgets beslutning den 4. november 2014:

Udvalget anbefalede indstillingens punkt 1.

Anne Ehrenreich (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V), Tormod Olsen (Ø) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Region Hovedstadens Psykiatri driver tre takstfinansierede socialpsykiatriske botilbud Orion, Skovvænget og Lunden. Den Sociale Virksomhed driver 18 tilbud på det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet. To af disse tilbud er socialpsykiatriske tilbud.

Ved etableringen af Den Sociale Virksomhed den 1. januar 2012 overgik seks sociale tilbud fra Region Hovedstadens Psykiatri til Den Sociale Virksomhed, heraf to inden for det socialpsykiatriske område.

Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed foreslår i fællesskab, at de resterende tre socialpsykiatriske tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri overdrages til Den Sociale Virksomhed pr. 1. januar 2015. Med overdragelsen vil alle sociale tilbud i Region Hovedstaden været organisatorisk, fagligt og administrativt samlet under én ledelse i Den Sociale Virksomhed.

Det er Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomheds vurdering, at:

Proces for sammenlægning

Sammenlægningen kan ske pr. 1. januar 2015. Region Hovedstadens Psykiatri overdrager Orion, Skovvænget og Lunden som tre sociale tilbud med selvstændige ledelser, matrikler og faglig profil. Samlet set har de tre tilbud otte dagpladser og 104 botilbudspladser. Botilbuddene er alle specialiserede bo- og rehabiliteringstilbud af længerevarende karakter til borgere med psykisk sygdom.

Den fremtidige organisering varetages af Den Sociale Virksomhed. Den Sociale Virksomhed tager i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri initiativ til at beskrive det fremtidige samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de socialpsykiatriske tilbud således, at der er de nødvendige rammer for sammenhængende og sikre forløb for borgerne.

Overdragelsen er udgifstneutral, og udgifterne til administration og drift overføres fra Region Hovedstadens Psykiatri til Den Sociale Virksomhed.

I forbindelse med en evt. beslutning om sammenlægning vil der blive udarbejdet en procesplan for det samlede forløb. Procesplanen vil nærmere beskrive de relevante forhold vedr. budget, regnskab, matrikler ift. anlægskartotek m.m. Samtidig skal det sikres, at der i samarbejde med MED-systemerne både på virksomhedsniveau og lokalt i de tre involverede botilbud tilrettelægges en god og inddragende proces om overdragelsen for medarbejderne, som sker i henhold til regionens personalepolitiske retningslinjer.

Sagen er budgetneutral.

Beslutningen om overflytning af tilbud kommunikeres til kommuner og øvrige samarbejdsparter.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14009372

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budget 2014, at igangsætte en analyse vedrørende den kollektive trafik. I budgetaftalen fremgår det således, at "der afsættes 1 mio. kr. i 2014 til gennemførelse af en analyse, som skal afdække kritiske transporttider i den kollektive trafik for unge mellem hjem og uddannelsesinstitution, ligesom den kollektive trafik mellem Amager og Hvidovre Hospital samt til og fra Hillerød Hospital skal belyses". Administrationen har derfor fået udarbejdet to analyser: en for uddannelsesområdet og en for hospitalsområdet. I forlængelse af analysernes resultater fremsættes forslag til mulige handlinger.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 5. november 2014:

Anbefalet. Udvalget bemærker, at der er et ønske om yderligere viden om Movias beregningsmetoder vedrørende efterspørgsel på kollektiv trafik til Hvidovre og Amager hospitaler samt de unges transportvaner.

Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales, idet forretningsudvalget noterede sig Miljø- og trafikudvalgets beslutning om at arbejde videre med sagen, når de ønskede spørgsmål er belyst.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Taget til efterretning.

Mette Abildgaard (C), Per Tærsbøl (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

På foranledning af regionsrådets aftale om budget 2014, blev det besluttet at igangsætte en række analyser af den kollektive trafik. Analyserne er nu udarbejdet og dokumenterer, at der generelt er god tilgængelighed til hospitalerne, mens erhvervsuddannelsernes tilgængelighed kan forbedres. Analyserne er vedlagt til orientering.

Uddannelsesområdet og hospitalsområdet gennemgås nedenfor med fokus på, hvilke tiltag, der bør igangsættes for fremadrettet at sikre en optimeret betjening af de analyserede områder.

Uddannelsesområdet

Administrationen har vurderet, at den kritiske transporttid for erhvervsuddannelserne er mest relevant at få analyseret. Det skyldes, at erhvervsuddannelserne gennem en årrække er blevet centraliseret på relativt få adresser, mens øvrige ungdomsuddannelser såsom gymnasiet, HH og HF ofte findes lokalt og derfor ikke på samme måde oplever kritiske transporttider. Derudover findes der over 100 faglige hovedforløb på erhvervsuddannelserne, som ikke for manges vedkommende kun udbydes ét sted i regionen - eller endda kun i Region Sjælland.

Regionen har tidligere fået kortlagt de unges transporttid til og fra uddannelse. Denne analyse viste, at 95 % af de unge kan nå deres uddannelsesinstitution indenfor en times transport. Det indikerer, at de unge accepterer en transporttid på op til en time.

På den baggrund er der opstillet følgende forslag til mål for den unges fremtidige transporttid mellem hjem og uddannelse i Region Hovedstaden:

De uddannelsessøgendes tilgængelighed til erhvervsuddannelserne er kortlagt og illustreret på en række tilgængelighedskort. Analysen viser, at særligt de unge i Halsnæs, Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Dragør kommuner har problemer med at nå erhvervsuddannelserne indenfor de opstillede mål. Dette er ikke overraskende, idet rejsetiden fra de fjerntliggende kommuner generelt er højere, end når man nærmer sig København.

Der er i analysen udvalgt seks kritiske cases. De kritiske cases vedrører uddannelser, som i analysen "Fremtidens medarbejder" fra april 2014 retter sig mod brancher, som i fremtiden vurderes at være kritiske for fortsat vækst - det er altså særligt vigtigt at sikre en søgning til disse uddannelsesretninger. Uddannelserne udbydes på seks forskellige erhvervsuddannelser, og tilgængeligheden til disse undersøges derfor særligt detaljeret.

Løsningsmuligheder

Der er identificeret tre løsningsmuligheder for, at sikre kortere rejsetider mellem hjem og erhvervsuddannelserne for de unge.

Ændring af linjeføring for busser:

Der foreslås en række ændringer af linjeføringen for konkrete busruter, herunder også kommunale linjer, som forventes at blive regionale fra 2016 når den nye linjefordeling træder i kraft. Derudover fremhæves allerede besluttede ændringer, f.eks. for CPH West i Ishøj, hvor den kommende letbane i Ring 3 vil få standsningssted lige ved uddannelsesinstitutionen.

Oprettelse af særlige uddannelsesbusser:

Det er blevet fremhævet, med inspiration fra bl.a. Fyn, at se på mulighederne for, at oprette særlige uddannelsesbusser, som i morgen- og eftermiddagstimerne sikrer en hurtig forbindelse fra de områder, som i dag har en dækning, der ikke lever op til de foreslåede servicemål. I Halsnæs Kommune foreslås særligt at etablere busser, som kan bringe de unge til Lokalbanens stationer, hvorfra de opnår hurtig forbindelse til Hillerød og dermed S-togs- og busforbindelser til store dele af regionen.

Geografisk spredning af hoveduddannelsesforløb:

Den kritiske transporttid opstår i flere tilfælde, fordi en konkret erhvervsuddannelse kun udbydes ét sted i regionen. En løsning på den kritiske transporttid for de unge i f.eks. Nordsjælland kunne således være, at åbne mulighed for en uddannelse i f.eks. Hillerød eller Helsingør, som i dag kun udbydes i f.eks. Hvidovre. Der er dog i analysen ikke vurderet, hvilke konsekvenser en sådan løsning vil have for erhvervsuddannelsernes økonomi, ændret søge- og optagemønster mv.

Administrationens forslag til løsninger

Administrationen foreslår, at der frem mod kommende trafikbestillinger (2016/17) arbejdes videre med at konkretisere forslagene vedrørende forbedret busbetjening. Der vurderes, at være potentiale for ændret linjeføring på de omtalte busser, mens forslaget om uddannelsesbusser kræver nærmere undersøgelser.

Hospitalsområdet

Transportmulighederne mellem Hvidovre og Amager Hospitaler samt tilgængeligheden til Hillerød Hospital er blevet undersøgt. Fælles for de to hospitaler er, at de i de kommende år skal fungere som hospitaler for et større optageområde og derfor skal være tilgængelige for flere ambulante patienter, som kommer til hospitalet fra større dele af regionen.

Der fremlægges i analysen en række forslag til løsninger, hvoraf administrationen foreslår at arbejde videre med nedenstående.

Administrationens forslag til løsninger

Administrationen foreslår, at der frem mod kommende trafikbestillinger (2016/17) arbejdes videre med at konkretisere følgende forslag til forbedringer:

Videre proces

Eventuelle videregående analyser forventes at kunne gennemføres af Movia uden brug af ekstern konsulentbistand, og indebærer derfor ikke økonomiske konsekvenser. Administrationen vil gå i dialog med relevante kommuner samt Movia om eventuelle ændringer som følge af analyserne og de skitserede løsningsforslag.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14009868

På miljø- og trafikudvalgets møder den 27. maj 2014 og 18. juni 2014 drøftede udvalget forskellige dilemmaer på jordforureningsområdet, heriblandt, hvordan tidshorisonten for afslutning af den samlede indsats kan reduceres, og hvordan indsatsen kan understøtte en øget grøn vækst i regionen.

Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet tre princip-scenarier (veje at gå), som vægter regionens jordforureningsindsatser forskelligt. Scenarierne kan dermed danne grundlag for en skarpere politisk prioritering af indsatsen, inklusiv en drøftelse af de strategiske muligheder for, via jordforureningsindsatsen, at fremme grøn vækst.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 5. november 2014:

Anbefalet.

Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Per Tærsbøl (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Ifølge lov om forurenet jord skal regionerne medvirke til, at forebygge, fjerne eller begrænse skadelig virkning fra jordforurening på drikkevandsressourcerne, menneskers sundhed, overfladevand og natur. En fortsat indsats overfor jordforureninger er en forudsætning for udvikling af Region Hovedstaden mod at blive en grøn og innovativ metropol, hvor borgerne ikke er udsat for sundhedsrisici forårsaget af jordforureninger, og hvor drikkevandet fortsat kan baseres på rent grundvand. Et rent miljø med ren jord og rent grundvand bidrager positivt til borgernes livskvalitet, og er en af forudsætningerne for grøn vækst.

De fire vigtigste udfordringer i jordforureningsindsatsen

Kortlægning

Regionen kortlægger, hvor de forurenede grunde er, bl.a. på baggrund af viden om, hvor der tidligere har ligget virksomheder og industri. Dermed sikres overblik over forureningerne og samtidig et prioriteringsgrundlag for indsatsen. Kortlægningen er hidtil prioriteret i områder, hvor grundvandet bruges til drikkevand (se kort bagerst i bilaget), og de fleste nordlige kommuner er færdigkortlagt. Kortlægningen frem til 2017 foregår p.t. i Vestegnskommunerne jf. politisk aftale og ekstrabevilling fra 2012. Der udestår herudover en kortlægning af de tæt bebyggede områder primært omkring og i København og på Frederiksberg samt en kortlægning i områder, hvor grundvandet ikke bruges til drikkevand.

Grundvand og drikkevandsressourcer

I Danmark er det en målsætning, at drikkevandet leveres fra uforurenet grundvand. Langt det meste grundvand i Region Hovedstaden benyttes i dag som drikkevandsressource. Regionen er ca. 75 % selvforsynende med drikkevand. Målet er at fastholde den høje selvforsyningsgrad og dermed en bæredygtig vandindvinding, så drikkevandet til regionen ikke i øget omfang skal hentes på det øvrige Sjælland. Enkelte steder er det i dag nødvendigt at rense grundvandet (fjerne forurenende stoffer), før det kan anvendes til drikkevand. Dette gælder på Frederiksberg, i Hvidovre og i dele af Gladsaxe. Vandforsyningerne sikrer på den måde, at alle borgere og virksomheder i regionen modtager rent drikkevand uanset grundvandets kvalitet.

Indeklima

På mange forurenede grunde kan forureningen dampe op af jorden og ind i boliger, og dermed true indeklimaet og borgernes sundhed. Specielt i de gamle byområder forventes det at kunne være et stort problem. Imidlertid er de eksisterende tekniske undersøgelses- og oprensningsmetoder ikke altid tilstrækkelige til at kunne håndtere indeklimaproblemer i tætbebyggede områder optimalt, og de kan være meget dyre.

Innovation

Innovation af nye metoder på både grundvands- og indeklimaområdet er afgørende for, at regionen kan sikre optimal håndtering af udfordringerne på jordforureningsområdet, specielt i tæt bebyggede områder. Øget innovation understøtter udvikling af mere effektive, billigere og klimavenlige metoder til gavn for regionens samlede CO₂-udledning og økonomi.

De tre princip-scenarier

Med udgangspunkt i samme økonomiske grundlag, baseret på budgetforliget for 2015, er der udarbejdet tre scenarier med hvert deres mål, hvori regionens indsatser er vægtet forskelligt.

Når der i scenarierne står ”grundvandet sikres på 10 år” betyder det, at der på 10 år er gennemført en indsats overfor de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Ligeledes forstås ved ”en indeklimaindsats”, en indsats overfor højrisikostoffer i forhold til indeklima. Der kan således fortsat være forurenende stoffer på en grund efter den regionale indsats, men disse stoffer tilhører ikke højrisikostofferne af hensyn til indeklimaet og/eller grundvandet. I alle tre scenarier fokuseres endvidere på øget innovation og udbygning af samarbejder og partnerskaber samt service overfor borgerne til fremme af grøn vækst.

I bilaget er de tre scenarier yderligere forklaret, og sammenholdt med den nuværende jordforureningsindsats (2014).

Scenarium 1: Hurtigere rent grundvand.

En intensiveret indsats for at beskytte grundvandet, så 80 % grundvand sikres på 10 år, og at kortlægningen på bl.a. Vestegnen fortsætter.

Scenarium 2: Hurtigere sundt indeklima.

En intensiveret kortlægnings- og indeklimaindsats, mens grundvandsindsatsen drosles ned til sikring af 50 % grundvand på 10 år.

Scenarium 3: Hurtigere rent grundvand og sundt indeklima, dog med en kraftig nedprioritering af forurenet grundvand i visse kommuner.

En intensiveret grundvandsindsats, så 80 % grundvand sikres på 10 år, samtidig sker en kraftig nedprioritering (stop for regional grundvandsindsats) af grundvandet i de kommuner, hvor regionens grundvandsindsats er dyrest, hvilket drejer sig om 7 % af grundvandet.

Administrationens vurdering

Administrationen anbefaler, at scenarium 1 bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af en ny plan for drift af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden.

Begrundelserne herfor er, at der både i scenarium 1 og 3 opnås hurtigere rent grundvand, nemlig sikring af 80 % grundvand på 10 år (i stedet for på de nuværende 15 år). Et ønske miljø- og trafikudvalget tidligere har givet udtryk for. I scenarium 3 sker indeklimaindsatsen hurtigere end i scenarium 1, men da scenarium 3 forventes at medføre en række problemstillinger, vurderer administrationen at scenarium 1 vil være at anbefale.

I scenarium 3 sker en kraftig nedprioritering af grundvandet i de kommuner, hvor det vil være meget dyrt at gennemføre en grundvandsbeskyttende indsats. For eksempel er regionens udgift til at gennemføre en grundvandsindsats overfor alle stoffer, der kan ende i grundvandet (ikke kun de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet) ca. 50 gange større pr. kubikmeter grundvand, der indvindes på Frederiksberg end regionens udgift til sikring af én kubikmeter grundvand, der f.eks. indvindes i Slangerup. Sammenlignes med prisen for at rense grundvand til rent drikkevand, vil en regional grundvandsindsats overfor alle stoffer, der kan ende i grundvandet, være ca. fire gange dyrere pr. kubikmeter grundvand, der indvindes på Frederiksberg, end prisen for at rense den samme kubikmeter grundvand til drikkevandskvalitet. Frederiksberg vandforsyning renser i dag grundvandet og sikrer på den måde (i overensstemmelses med loven) borgerne på Frederiksberg rent drikkevand.

Ses isoleret på regionens omkostninger vil det i alt koste lidt over 6 mia. kr. at gennemføre en tilsvarende grundvandsindsats overfor alle regionens drikkevandsressourcer. Heraf vil ca. 3,5 mia. kr. gå til indsatsen af hensyn til de 7 % grundvand. Indsatsen alene overfor Frederiksberg Vandforsyning vil heraf udgøre ca. 1,5 mia. kr. Til sammenligning koster det også regionen ca. 1,5 mia. kr. at gennemføre en tilsvarende indsats overfor de billigste 80 % af regionens grundvand udenfor de tætbebyggede byområder. Lovgivningen giver mulighed for en kraftig nedprioritering af noget grundvand, men ikke en decideret afskrivning af denne ressource. Dette forudsætter en dialog med staten. Ved valg af scenarium 3 kan der forventes protester fra de kommuner, hvor regionen ikke gennemfører en indsats overfor grundvandet. Det drejer sig om Frederiksberg, København, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Herlev, Gladsaxe og i mindre dele af Albertslund, Ballerup, Gentofte og Lyngby-Taarbæk.

Den konkrete udmøntning af det valgte scenarium vil ske i udkast til ny jordplan (plan for drift af jordforureningsindsatsen) med strategisk ophæng i ReVUS.

Videre proces:

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der vil ske en kommunikationsindsats i forbindelse med den senere høring.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13011115

I den regionale klimastrategis spor om energieffektive bygninger vedrører et af initiativerne energirenovering i private boliger. I 2025 er målet, at hovedstadsregionen går foran med hensyn til borgerinddragelse og energirenovering af bygninger. Tilsvarende er succeskriteriet i 2015, at platforme for energieffektivisering og renovering af offentlige bygninger og den almene boligmasse sikrer synergi og videndeling blandt kommuner og erhvervsliv.

Klimapolitisk Forum blev på dets seneste møde, den 10. september 2014, enige om at anbefale miljø- og trafikudvalget, at igangsætte et initiativ for energirenovering af private og almene boliger, som det næste fokusområde i realisering af den regionale klimastrategis initiativer.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler over forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende projektforslaget.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at udmønte 2,5 mio. kr. til medfinansiering af projektet over en toårig periode.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 5. november 2014:

Anbefalet.

Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Potentiale for energirenoveringer i den private boligmasse

Et reduceret energiforbrug - ikke mindst fra bygninger, som står for ca. 40 % af vores CO2-udledning - er en forudsætning for, at vi kan bevæge os hen imod CO2 neutralitet i fremtidens energiforsyning. Med klimastrategiens mål om at omstille energiforsyningen i hovedstadsregionen til vedvarende energi via strategisk energiplanlægning i det regionale projekt ”Energi på Tværs”, er det derfor en forudsætning, at energiforbruget reduceres i takt med omstillingen. Ifølge en vurdering fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2010 er der et energibesparelsespotentiale på 52 % i den private boligmasse. I hovedstadsregionen er potentialet rundt regnet 292.000 private boliger.

Såfremt 7.800 boliger hvert år renoveres kan energiforbruget reduceres med 35 % blandt boligerne i målgruppen i 2050. Det vil samtidig bidrage med en vækst på i alt knap 1.000 nye årsværk/år fra 2014 stigende til godt 1.300 nye årsværk/år i 2050.

En regional indsats for energirenovering af private og almene boliger

På baggrund af de mange kommunale initiativer i hovedstadsregionen har Region Hovedstaden sammen med en række kommuner og med Gate 21 som operatør udviklet et projektforslag. Projektet, som er 2-årigt, skal tænke igangsatte initiativer sammen, sikre flere og bedre energirenoveringer og konkrete energibesparelser i de private og almene boliger samt skabe vækst og arbejdspladser. Sidst, men ikke mindst, skal projektet styrke kommunernes rolle i, at understøtte og motivere forskellige bygningsejere til at igangsætte energirenoveringer.

Projektets konkrete mål er:

Helt konkret skal projektet gøre det nemmere for boligejerne at beslutte, om de vil energirenovere deres bolig mere gennemgribende, og dermed skabe flere energirenoveringer. Projektet skal rykke boligejeren fra at foretage renoveringer med små energibesparelser til mere gennemgribende renoveringer med høje besparelser og øget gevinst. Projektet skal facilitere samarbejder med de relevante aktører på tværs af kommunegrænser. De relevante aktører er udover kommunerne og regionen, boligejere, rådgivere, håndværkere, erhvervsskoler, banker og realkreditinstitutter, ejendomsmæglere og forsyningsselskaber. Projektet skal koordineres med den statslige ordning ”BedreBolig”. Denne ordning går ud på, at boligejere kan henvende sig til en såkaldt BedreBolig-rådgiver for at komme i gang med energirenovering af egen bolig. BedreBolig-rådgiveren guider boligejeren gennem en proces fra kortlægning til gennemførelse og finansiering af renoveringen, og bliver derved en samlet indgang for boligejeren, der står overfor en energirenovering.

Indsatsområder

Projektet vil tage udgangspunkt i fem indsatser, der er vedlagt til orientering. Disse er konkretiseret i følgende såkaldte arbejdspakker:

Arbejdspakke 1: Bedre data til beslutning

For at sikre, at kommunerne har et kvalificeret beslutningsgrundlag til målretning af lokale indsatser, opsamles eksisterende data. Der udføres en screening af potentialer i den private bygningsmasse, og der udarbejdes cases. Når kommunerne kender potentialet i forskellige boligområder, kan indsatsen fra de øvrige relevante aktører (særligt rådgivere og håndværkere) målrettes boligområder, hvor energibesparelsespotentialet og investeringspotentialet er størst.

Arbejdspakke 2: Motivation af boligejere

For at skabe øget viden og motivation hos boligejerne til at foretage gennemgribende energirenoveringer skal viden formidles til de enkelte ejere om potentialet og tilbagebetalingstiden ved energirenovering af boligen. Det skal bl.a. ske gennem og i samarbejde med tværkommunale og –sektorielle samarbejder, hvorigennem viden formidles og gennem øvrige aktiviteter gennemført i kommunalt og privat regi. Projektet faciliterer etablering af disse samarbejder og samler inspiration til borgerrettede aktiviteter i et værktøj. Aktiviteten skal sikre en jævn rate af gennemførte energirenoveringer i de efterfølgende år.

Arbejdspakke 3: Gearing til vækst

For at sikre tilstedeværelsen af de fornødne kompetencer til energirenoveringer i regionen etableres samarbejde med erhvervsskolerne. Samarbejdet vil have fokus på viden om energirenovering, helhedssyn og vækstpotentiale på håndværksuddannelserne samt at forberede erhvervsskolerne til på sigt, at overtage den såkaldte BedreBolig-uddannelse. Endelig etableres en række erhvervsnetværk, der skal bidrage til, at regionen bliver førende indenfor gennemførelsen af langsigtede og korrekt gennemførte energirenoveringer.

Arbejdspakke 4: Rejsehold for borgermøder

Formålet med at etablere et rejsehold er, at understøtte kommunerne i udrulningen af BedreBolig-ordningen samt at facilitere borgermøder i kommuner i hovedstadsregionen. Rejseholdet skal sikre, at ordningen bliver forankret i kommunerne og hos interessenter i de enkelte kommuner. Det vil ske ved facilitering af afholdelse af interessent- og borgermøder i kommunerne, hvor der er behov for det, og ved at samle og engagere relevante aktører. Ved at etablere et rejsehold kan man minimere administrationsbyrden i de enkelte kommuner. Rejseholdet vil samtidig kunne opsamle viden og dele erfaringer på tværs af kommunerne.

Arbejdspakke 5: Evaluering og forankring

Formålet med arbejdspakken er at udarbejde en forankringsplan, så målsætningen om energibesparelser i private boliger kan nås. Der er mange ubekendte faktorer i samfundsudviklingen såsom energipriser, energikilder, teknologiudvikling, lånemuligheder mv., som alle kan påvirke den statslige målsætning om 35 % reduktion af energiforbruget i den samlede bygningsmasse år 2050. I denne indsats skal fokus udvides til den samlede bygningsmasse, og der skal sammenlignes erfaringer med f.eks. energirenovering i den offentlige sektor. I arbejdspakken indgår en analyse af en målrettet energirenoveringsindsats i den almene sektor i Region Hovedstaden. Der er et stort potentiale for energibesparelser ved energirenovering af den almene boligmasse, og formålet er bl.a. at forberede energirenoveringsindsatsen i den almene sektor i Region Hovedstaden.

Den samlede udgift på 2,5 mio. kr. til gennemførelse af projektet afholdes indenfor puljen øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften i henhold til budgetreglerne bogføres i 2014.

I forbindelse med projektet vil der blive gennemført kommunikationsaktiviteter om energirenovering.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14009803

Vækstforum Hovedstaden besluttede den 25. juni 2014, at der skal afprøves forsøg med en tematiseret ansøgningsrunde med ”grøn omstilling” som det første tema. Indhold og proces for den tematiserede ansøgningsrunde med "grøn omstilling" blev behandlet og godkendt i Vækstforum Hovedstaden den 29. september 2014.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende oplæg til tematiseret ansøgningsrunde for "Grøn omstilling" som anbefalet af Vækstforum Hovedstaden.

Vækstforum Hovedstaden anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet, og

2. at en del af de erhvervsudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

3. at der afsættes en ramme på 15 mio. kr. i 2015 af erhvervsudviklingsmidlerne til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling.

Vækstforum Hovedstaden beslutning den 29. september 2014:

Indhold og proces for den tematiseret ansøgningsrunde med "grøn omstilling" blev godkendt, og Vækstforum indstillede til regionsrådet, at en del af de erhvervsudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 5. november 2014:

1. Anbefalet.

Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V), Carsten Scheibye (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Det grønne perspektiv er et centralt element i både den nuværende og i den fremtidige vision og strategi for erhvervsudvikling i Region Hovedstaden. En tematiseret ansøgningsrunde om "grøn omstilling" er således strategisk forankret i både den gamle og i ReVUS, som bliver det nye regionale strategiske grundlag for erhvervsudvikling.

Langt den største befolkningsvækst og forbrug af ressourcer i verden foregår i dag i byerne, hvor den største koncentration af mennesker, virksomheder, forsyninger og institutioner er lokaliseret. Med begrænset adgang til mange ressourcer, er en effektiv udnyttelse af ressourcerne blevet vigtig både for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for hele samfundsøkonomien. Energi- og ressourceoptimering samt evnen til at genanvende materialer er derfor blevet centrale konkurrenceparametre for virksomhederne. Og markedet for grøn teknologi vokser i takt med, at flere og flere lande vælger at omlægge deres økonomi i en mere grøn retning.

Ifølge tal fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og DI Energi steg Danmarks eksport af grøn energiteknologi med hele 17,6 procent, fra 32,2 mia. kr. i 2012 til 38,0 mia. kr. i 2013. Virksomheder, der udvikler og sælger grønne produkter til udlandet, klarer sig bedre i den internationale konkurrence. Hertil kommer, at markederne for grønne løsninger ser ud til at vokse og de grønne løsningers andel af markedet stiger.

Analyser viser samtidig, at virksomheder, ved at basere sig på en grøn forretningsmodel, kan åbne op til nye markeder og nye kundesegmenter, ligesom arbejdet med nye forretningsmodeller kan virke som katalysator for innovation i virksomhederne. Grønne forretningsmodeller og grønne jobs er imidlertid et relativt nyt område – særligt for mange SMV’er.

Hovedstadsregionen står allerede stærkt inden for grøn omstilling. Energi- og bæredygtighed er en af regionens væksterhverv og hovedstaden er internationalt anerkendt som førende indenfor grøn omstilling. Det viser bl.a. en rapport fra London School of Economics, som udkom i foråret 2014 (Copenhagen Green Economy Leader report). Rapporten nævner otte drivkræfter bag Københavns position som førende inden for grøn omstilling: Byens udformning og planlægning, innovation, investeringer, kompetencer og beskæftigelse, iværksætteri, energi og ressourceeffektivitet, lav CO2-udledning samt miljøkvalitet.

Hovedstadsregionen er kendt for sin voksende cleantech klynge med en meget høj værditilvækst pr. medarbejder. Men den grønne dagsorden er langt bredere end de cleantech-virksomheder, der kan udvikle og levere nye løsninger. Den omfatter også den vifte af erhverv, der aftager og implementerer grøn teknologi, fx byggeriet, transportsektoren og industrien. Hovedstadsregionens styrkepositioner findes især inden for energiforsyningssystemer og rådgivning.

Ifølge rapporten ”Fremtidens medarbejder” fra Teknologisk institut knytter vækstforventningerne sig bl.a. til potentialer ved at udvikle konkrete teknologier, som kan spare energi, vand eller CO2.

Grøn omstilling som strategisk indsatsområde

Region Hovedstaden har vedtaget en politisk målsætning om at blive en grøn og innovativ region. Desuden er grøn omstilling centralt placeret i visioner og indsatsområder i den nuværende regionale erhvervsudviklingsstrategi og forventes tilsvarende at få en fremtrædende rolle i den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden har en lang række forskellige muligheder og ressourcer til at bidrage til grøn omstilling. Lige fra samarbejde med kommuner og stat til trafikplanlægning og bæredygtig drift på regionens egne hospitaler. Vækstforum Hovedstaden råder desuden i perioden 2014-2020 over 342 mio. kr. via to af EU's strukturfonde; Regionalfonden og Socialfonden. Strukturfondene udgør dermed et afgørende redskab til at samle aktørerne om fælles regionale indsatser for at skabe grøn omstilling.

Hvad kan støttes med strukturfondsmidler?

Der er med EU-Regionalfondsprogrammet ”Innovativ og bæredygtig vækst i virksomhederne” og i EU-Socialfondsprogrammet ”Vækst via uddannelse og iværksætteri” muligheder for at igangsætte en række projekter, som kan bidrage til grøn omstilling i regionens små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og bidrage til grøn kompetenceudvikling. Der er i bilag 1 beskrevet nogle eksempler på mulige strukturfondsprojekter indenfor grøn omstilling.

Indsatsen i regionalfondsprogrammet er primært rettet mod SMV’er inden for følgende områder; Styrket innovation i SMV’er (76 mio. kr. i perioden 2014-20), Forbedret konkurrenceevne (61 mio. kr.) samt Energi- og ressourceeffektive SMV’er (30 mio. kr.).

De 30 mio. kr., som er afsat til mere energi- og ressourceeffektive SMV’er vil oplagt bidrage til ”grøn omstilling”. På dette område er målet at skabe flere ”grønne virksomheder” ved at udarbejde konkrete planer for den enkelte virksomhed eller en fælles løsning for et netværk af virksomheder. Projekterne vil bl.a. blive målt på anslået årlig reduktion i CO2, energiforbrug samt materialeforbrug.

På andre områder i de to programmer vil der ligeledes være mulighed for at gennemføre projekter, som bidrager til en grøn omstilling. Vækstforum har således mulighed for at ”tone” de resultater, som projekterne skal levere, så de passer med en grøn omstilling i sammenhæng med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

I socialfondsprogrammet retter indsatsen sig mod kompetenceudvikling inden for følgende områder; Iværksætteri og jobskabelse (68 mio. kr.), Inklusion via uddannelse og beskæftigelse (37 mio. kr.) samt Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser (70 mio. kr.). Også her vil der være mulighed for at gennemføre projekter med en grøn profil.

I programmerne er der stor fokus på resultater og effektmåling. Alle projekter skal således opstille effektkæder (interventionslogik). Og projekterne skal inden for hvert område bidrage til nogle på forhånd udvalgte specifikke programmål. For at måle på den ”grønne omstilling” i regionen skal der for hvert projekt aftales nogle projektspecifikke indikatorer, som angiver den forventede grønne omstilling. I regionalfondsprojekter vil det typisk være indikatorer som måler f.eks. reduceret CO2-udslip eller mindsket energi- og ressourceforbrug ved anvendelse af de innovative produkter eller løsninger, som udvikles i projektet. I socialfondsprojekter – som typisk omhandler kompetenceudvikling – vil projekterne blive bedt om at uddybe de grønne perspektiver.

Administrationen vurderer, at et ambitiøst niveau for en tematiseret ansøgningsrunde vil være disponering af op til 70 mio. kr. fra strukturfondene, hvilket svarer til et samlet projektvolumen på op til 140 mio. kr. Og disponeringen svarer til ca. 20 % af de EU-midler, som regionen har til rådighed i perioden 2014-2020.

Administrationen foreslår, at en del af de erhvervudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling og dermed til regional medfinansiering af strukturfondsprojekter, som vurderes at være at strategisk betydning for grøn omstilling i regionen. Den regionale medfinansering af sådanne projekter vil kunne udgøre 10-20 % af projektets støtteberettigede udgifter.

Proces og tidsplan

Processen og kommunikationsindsatsen skal understøtte, at der ved ansøgningsfristens udløb er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger, der kan skabe udgangspunkt for en strategisk prioritering i Vækstforum af de mest effektfulde indsatser. Det er ambitionen, at alle relevante nøgleaktører får kendskab til den tematiske ansøgningsrunde, og at der etableres stærke regionale partnerskaber omkring ansøgningerne.

Den indledende dialog med nøgleaktører påbegyndes hurtigst muligt efter Vækstforums møde den 29. september 2014. Formålet med at indlede dialogen med fx erhvervslivet og dets organisationer så tidligt som muligt er at sikre kvalificerede og målrettede ansøgninger og at afdække hele feltet af mulige ansøgere/aktører. Ansøgningsrunden vil blive annonceret på Vækstforums hjemmeside, og der vil i oktober blive udsendt invitationer til uddybende informationsmøder til relevante aktører. Der planlægges afholdt informationsmøde den 4. november 2014. Der er i EU-programmerne peget på en række potentielle ansøgere/aktører, og Vækstforumsekretariatet har i bilag 1 listet dem, som foreløbigt er identificeret. Frem til ansøgningsfristen vil der blive holdt resultatmøder med potentielle ansøgere.

Deadline for indsendelse af ansøgninger foreslås fastsat til den 2. marts 2015. Dette giver ansøgere omkring fem måneder til at danne partnerskaber og udarbejde ansøgning. Ansøgningerne forventes herefter behandlet på Vækstforums møde den 20. maj 2015. Vækstforum har tidligere anbefalet, at der afsættes 6-8 måneder til ansøgningsprocessen. Men i dette tilfælde ville ansøgningsprocessen blive meget lang på grund af sommerferien. Vækstforum ville i så fald først kunne behandle ansøgningerne på mødet planlagt afholdt den 23. september 2015. Sekretariatet vurderer umiddelbart, at ansøgningsprocessen så bliver for lang.

Der afsættes en ramme på 15 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling.

Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med ansøgningsrunden.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

14005280

Erhvervsskolen CPH WEST ønsker som noget nyt at udbyde højere teknisk eksamen (htx) i Albertslund fra sommeren 2015 for at sikre gymnasiets overlevelse på et økonomisk bæredygtigt elevgrundlag, udnytte campusfordele og skabe et naturvidenskabeligt uddannelsesmiljø. Gymnasiet har de senere år har oplevet en tilbagegang i sit elevgrundlag og har ifølge ansøgningen været truet af lukning. Det har pr. 1. januar 2014 ført til, at det tidligere Kongsholm Gymnasium og HF blev fusioneret med CPH WEST, og nu hedder institutionen Albertslund Gymnasium & HF. Gymnasiet udbyder i forvejen stx (almen gymnasial uddannelse) og toårigt hf.

Det nye udbud kræver undervisningsministerens tilladelse, men ifølge lovgivningen skal Regionsrådet høres forinden, når en institution ønsker at udbyde en gymnasial uddannelse på et nyt sted. Dette skyldes, at regionen koordinerer antal elevpladser på de enkelte skoler (kapaciteten) i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 5. november 2014:

Anbefalet.

Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Uddannelse og en kompetent arbejdsstyrke er grundlæggende parametre for vækst og indgår i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Regionsrådet har desuden på sit møde i februar 2014 efterspurgt en indsats, der styrker uddannelsesdækningen på de erhvervsgymnasiale uddannelser - herunder htx (højere teknisk eksamen).

Ansøgning fra CPH WEST om udbud af htx fra sommeren 2015

CPH WEST begrunder ikke ansøgningen med mangel på kapacitet på de gymnasiale uddannelser på Vestegnen generelt eller konkret med mangel på variation i den gymnasiale uddannelseskapacitet dvs. udbuddet af de tre gymnasieretninger stx, htx, hhx (højere handelseksamen) eller den toårige hf.

Ansøgningen er derimod begrundet i, at hele gymnasiet i Albertslund (stx, hf) på længere sigt risikerer at lukke med mindre det lykkes at øge antallet af elever, der søger ind på skolen. I ansøgningen argumenteres der for, at et udbud af htx i Albertslund vil styrke campus-samarbejdet mellem Albertslund kommune og uddannelsesinstitutioner. Desuden mener CPH WEST, at den planlagte studieretning med fokus på el og kommunens satsning på LED- belysning vil bidrage til at vække de unges interesse for htx og dermed styrke optaget af elever.

Høring af omkringliggende institutioner

Både almengymnasiale institutioner på Vestegnen og erhvervsskoler med udbud af htx er hørt. Høringen viser, at uddannelsesinstitutionerne er splittede i spørgsmålet om betydningen af htx i Albertslund, jfr. vedlagte svar fra såvel erhvervsskoler som almengymnasiale uddannelsesinstitutioner.

Flertallet af de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner på Vestegnen kan ikke støtte ansøgningen, fordi der generel er overkapacitet (flere elevpladser end det reelle behov) på institutionerne i området, fordi der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag for stx og hf i Albertslund, og fordi ansøgningen ikke godtgør et elevgrundlag for htx. Mindretallet mener, at et htx-udbud vil styrke rekruttering af unge, der ellers ikke er særlig mobile og hvor nærhedsprincippet derfor er vigtigt for at sikre, at de får en ungdomsuddannelse.

Erhvervsskolerne KTS (Københavns Tekniske Skole) og Hotel-og Restaurantskolen har ikke indvendinger mod et htx-udbud i Albertlund. TEC (Tekniske Erhvervsskole Center) mener derimod, at et udbud i Albertslund risikerer at efterlade TEC med et mangelfuldt elevgrundlag i forhold til en bæredygtig økonomi og et frugtbart pædagogisk fagligt miljø. TEC påpeger i øvrigt, at de har stor ledig kapacitet på deres gymnasieafdelinger på Frederiksberg og i Lyngby og i Ballerup, som sidste år er renoveret for 36 mio. kr.

Administrationens bemærkninger og vurderinger

Administrationen bemærker, at Albertslund Gymnasium og HF siden 2010 har været inde i en negativ udvikling med stor ledig kapacitet til følge, idet gymnasiets optag i år kun er halvdelen af den kapacitet, som skolen har indmeldt de seneste år. Samtidig er gymnasiets optag af hf-elever faldet markant med 104 elever i 2010 til ca. 60 elever de sidste par år.

Administrationen vurderer, at udviklingen skyldes overkapacitet på gymnasier på Vestegnen – værst på gymnasierne i Hvidovre og Ishøj foruden Albertslund. I forhold til situationen i Hvidovre er det administrationens vurdering, at Hvidovre Gymnasium og HF næppe vil blive påvirket af kapaciteten i Albertslund, da gymnasiet i Hvidovre ikke henter sit elevgrundlag fra nærområdet omkring Albertslund. Gymnasiet i Ishøj er en del af CPH WEST og tilbyder både stx, hhx (højere handelseksamen) og htx. Det fremgår af CPH WEST' årsrapport, at elevgrundlaget på Ishøjs hhx og htx er relativ stabilt - der er en tilgang på ca. 100 htx elever årligt i 2010-2013 og langt flere til hhx.

Med hensyn til høringssvaret fra TEC, som har flere uddannelsessteder, bemærker administrationen, at det ikke fremgår af høringssvaret, om der er tale om en generel overkapacitet eller kun i fx Ballerup eller Frederiksberg. Administrationen gør dog opmærksom på, at TEC har oplevet en vækst på 9 pct. i antallet af htx-elever og i 2013 havde 1.074 elever mod 977 i 2010. Administrationen vurderer på den baggrund, at en mindre nedgang i elevtallet, der måtte skyldes htx i Albertslund næppe vil være kritisk for TEC.

Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner er siden 2007 statslig selvejende, og hhx og htx institutionerne indgår ikke i de fordelingsudvalg, som regionen betjener. Administrationen kan derfor ikke vurdere om eller hvornår en institution er lukningstruet, hvad søgemønstrene er på tværs af htx og stx, eller hvordan htx vil påvirke eksisterende gymnasier på Vestegnen. Administrationen kan hellere ikke vurdere, hvad rekrutteringsgrundlaget er for htx i Albertslund.

Administrationens begrundede anbefaling

Administrationen vurderer, at Albertslund Gymnasium og HF næppe kan forvente et øget optag på stx hhv. toårigt hf indenfor en overskuelig årrække. Givet at dette vil risikere at lukke uddannelsesstedet er det administrationens vurdering, at CPH WEST ansøgning bør imødekommes. Usikkerheden om, hvordan udbud af htx i Albertslund vil påvirke elevgrundlaget på de eksisterende gymnasiale uddannelser på Vestegnen, indebærer, at en tilladelse bør gøres midlertidig og at Undervisningsministeriet, der har ansvaret for kapaciteten nøje følger udviklingen.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 11. november 2014 og i regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011257

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har etableret en erhvervsdrivende fond, By- og Pendlercykel Fonden. Formålet er at fremme og udbrede kommunernes by- og pendlercykelsystem, offentlig transport og grøn mobilitet. Region Hovedstaden er blevet inviteret til at udpege én ud af de 5 repræsentanter til bestyrelsen for fonden.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har henvendt sig til Region Hovedstaden med et ønske om, at Region Hovedstaden udpeger en repræsentant til By- og Pendlercykelfonden.

Baggrunden er, at der i foråret 2014 kom et nyt by- og pendlercykelsystem på gaden på Frederiksberg og i København. De to kommuner har etableret en erhvervsdrivende fond til bl.a. at varetage kontraktholderfunktionen overfor den valgte leverandør af kommunernes by- og pendlercykelsystem samt sikre en regional udbredelse af by- og pendlercykelsystemet. Den erhvervsdrivende fond skal fungere som et formelt og juridisk uafhængigt bindeled mellem de øvrige kommuner og institutioner, der ønsker at engagere sig i cykelsystemet og leverandøren. By- og pendlercykelsystemet er udviklet i et tæt samarbejde mellem de to kommuner, DSB og Metroselskabet. Løsningen er tænkt som et ekstra ben i den kollektive trafik, hvor det skal være muligt at koble brugen af cyklen på forlængelse af sin rejse med enten tog, metro eller bus.

Den valgte bycykel-løsning er sket på baggrund af et EU udbud foretaget af DSB, hvor udbudspligten for samtlige kommuner i Danmark er sikret. Det er det danske konsortium Gobike A/S, der vandt opgaven. Gobike er en ny grøn vækstvirksomhed, som har allieret sig med en række store og erfarne virksomheder, der anvendes som underleverandører og som på hvert sit felt har stor erfaring. Der er i første omgang sat 250 cykler på gaden fordelt på 20 forskellige placeringer på Frederiksberg og i København. Den nye by- og pendlercykel forventes at blive udrullet til over 100 forskellige steder ved centrale knudepunkter i København og på Frederiksberg.

Bestyrelsen består af fem medlemmer i den første valgperiode, hvor Københavns Kommune udpeger et medlem, Frederiksberg Kommune et medlem, Region Hovedstaden et medlem, Movia et medlem og Cyklistforbundet et medlem til fondens bestyrelse. Region Hovedstadens repræsentant i bestyrelsen vil i særlig grad skulle have fokus på den regionale udbredelse af systemet, for eksempel, at det sættes op ved trafikale knudepunkter eller på store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner uden for København og Frederiksberg. Udrulningen vil bidrage til grøn og effektiv mobilitet. Det vil medføre øget offentlig transport og skabe bedre muligheder for at kombinere cyklen med toget, bus eller metro - og på sigt letbane. Det vil også give gevinster for sundhed, klima og miljø.

Funktionsperioden følger regionsrådets valgperiode. Bestyrelsen kan efter første valgperiode udvides til et ulige antal medlemmer op til ni medlemmer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. For at blive valgt til bestyrelsen er det en fordel, at man har viden og erfaring inden for fondens formål, herunder økonomi, jura, ledelsesmæssig kompetence og samfundsforhold inden for grøn mobilitet.

Københavns Borgerrepræsentation har i oktober 2014 peget på, at en politiker skal udfylde København Kommunes plads i bestyrelsen. Det anbefales, at Region Hovedstaden læner sig op af dette valg ved at udpege en regionsrådspolitiker til fondens bestyrelse. For at sikre, at regionens politiske og strategiske mål repræsenteres bedst muligt, vil det være en fordel at pege på en politiker fra regionsrådet. Det vil desuden være konstruktivt for den politiske dialog imellem kommunerne og regionen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14009907

Folketingsforliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen indebærer, at der planlægges oprettet otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), herunder RAR Hovedstaden og RAR Bornholm. Arbejdsmarkedsrådene skal begynde deres arbejde den 1. januar 2015.

Beskæftigelsesministeriet, som udpeger rådenes medlemmer og suppleanter, har anmodet om at måtte modtage indstillinger af kandidater senest den 24. november 2014.

Indstillingerne er med forbehold for lovens vedtagelse.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Det følger af Beskæftigelsesministeriets forslag af 26. september 2014 til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at der skal oprettes otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), herunder RAR Hovedstaden og RAR Bornholm.

Arbejdsmarkedsrådene skal, hvis loven vedtages, påbegynde deres arbejde den 1. januar 2015, og de nuværende regionale beskæftigelsesråd nedlægges samtidig hermed.

Beskæftigelsesministeriet, som udpeger rådenes medlemmer og suppleanter, har anmodet om at måtte modtage indstillinger af kandidater senest den 24. november 2014.

Indstillingerne er med forbehold for lovens vedtagelse.

De regionale arbejdsmarkedsråd skal varetage følgende hovedopgaver, jf. forslaget til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.:

1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner,

2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen,

3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-centre og vækstfora, samt koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen,

4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed,

5) Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene.

Det bemærkes, at rådet på Bornholm vil få en lettere justeret opgavevaretagelse som følge af, at rådet kun dækker Bornholms Regionskommune.

Det fremgår af forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at de kommende regionale arbejdsmarkedsråd vil bestå af 21 medlemmer med undtagelse af rådet på Bornholm.

Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

For Bornholms vedkommende bemyndiges ministeren, jf. forslaget til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til at fastsætte nærmere regler om oprettelse af det regionale arbejdsmarkedsråd, herunder rådets sammensætning og opgaver.

Det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm forudsættes at skulle bestå af 15 medlemmer, som sammensættes på følgende måde:

Beskæftigelsesministeren udpeger samtidig en stedfortræder for hvert medlem af arbejdsmarkedsrådene.

I medfør af ligestillingslovens regler skal regionsrådet foreslå både en kvinde og en mand til de to poster som medlem af arbejdsmarkedsrådene. Reglerne om ligestilling omfatter kun medlemmer og ikke stedfortrædere.

Afgivelse af indstilling af én eller flere personer til et hverv besluttes ved almindelig flertalsafstemning.

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14011479

Anette Skov Andersson (V) har under henvisning til manglende tid til det politiske arbejde på grund af sit private arbejde og andet offentligt hverv anmodet om fritagelse for hhv. hvervet som tredje stedfortræder på partiet Venstres stedfortræderliste og hvervet som medlem af Det regionale samarbejdsudvalg for speciallægepraksis.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Annette Skov Andersson (V) opnåede ved afholdelsen af regionsrådsvalget i 2013 valg som tredje stedfortræder på partiet Venstres stedfortræderliste.

Annette Skov Andersson blev endvidere på regionsrådets konstituerende møde den 3. december 2013 udpeget som medlem af Det regionale samarbejdsudvalg for speciallægepraksis.

Anette Skov Andersson har nu, i forbindelse med en indkaldelse til regionsrådets møde den 28. oktober 2014, anmodet om fritagelse for de to hverv.

Anette Skov Andersen begrunder sin anmodning med manglende tid til det politiske arbejde på grund af sit private arbejde og varetagelse af andet offentligt hverv. Hun oplyser samtidig, at hun har meldt sig ud af partiet Venstre.

Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse for stedfortræderhvervet skal imødekommes, træffes af regionsrådet.

En stedfortræder kan først indgive anmodning om fritagelse for varetagelse af stedfortræderopgaver, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.

Annette Skov Andersen er blevet indkaldt til regionsrådets møde den 28. oktober 2014, men har i den forbindelse tilkendegivet, at hun pga. sit private arbejde og varetagelse af andet offentligt hverv ikke har den fornødne tid til det regionalpolitiske arbejde og derfor ønsker sig fritaget for stedfortræderhvervet.

Kravet om faktisk mødeindkaldelse er opfyldt, og regionsrådet har derfor mulighed for at tage stilling til anmodningen – uden Annette Skov Anderssons tilstedeværelse på mødet.

Det kan oplyses, at det forhold, at Annette Skov Andersson ikke længere er medlem af partiet Venstre, ikke i sig selv giver grundlag for en fritagelse for stedfortræderhvervet.

Ved en fritagelse af Annette Skov Anderssons rykker Bent Larsen op på Annette Skov Anderssons plads som tredje stedfortræder på Venstres stedfortræderliste.

Annette Skov Andersson har også bedt om fritagelse for hvervet som medlem af Det regionale samarbejdsudvalg for speciallægepraksis. Regionsrådet skal derfor udpege et nyt medlem af samarbejdsudvalget.

Det følger af § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionsloven også er gældende for regionsrådet, at det er den valggruppe, som har indvalgt det pågældende medlem, der vælger et nyt medlem. Det tilkommer derfor valggruppen IVØ at indstille en kandidat til regionsrådets udpegning til samarbejdsudvalget.

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14011477

Regionsrådet oversendte den 4. februar 2014 den af Karsten Skawbo-Jensen rejste sag om handicapråd til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Sagen har været behandlet i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på møde den 2. september 2014 at anbefale oprettelse af et regionshandicapråd uden deltagelse af politikere overfor forretningsudvalget og regionsrådet. Siden er der i budgetaftalen for 2015 afsat 100.000 kr. årligt til drift af et handicapråd i regionen. Forretningsudvalget og regionsrådet skal tage stilling til nedsættelse af et regionshandicapråd, kommissorium for dette samt procedure for udpegning af medlemmer.

Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. oktober 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014:

Anbefales.

Det Radikale Venstres medlemmer og Enhedslistens medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling.

Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014:

Sagen blev udsat til regionsrådets møde den 18. november 2014.

Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke I sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Annette Birgitte Reimers (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), May-Britt Kattrup (I) og Qasam Nazir Ahmad (V).

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Der var omdelt ændringsforslag fra Socialdemokraterne (bilag 2) og fra Enhedslisten (bilag 3).

Formanden satte ændringsforslag fra Socialdemokraterne under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4), V (8) og Ø (5), i alt 41.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: 0.

I alt 41.

Ændringsforslaget var herefter godkendt.

Formanden satte ændringsforslag fra Enhedslisten under afstemning:

For stemte: I (1), V (8) og Ø (5), i alt 14.

Imod stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), og O (4), i alt 27.

Undlod at stemme: 0.

I alt 41.

Ændringsforslaget var herefter forkastet.

Administrationens indstilling med tilføjelse af Socialdemokraternes ændringsforslag var herefter godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på udvalgsmøde den 2. september 2014 at anbefale at nedsætte et regionshandicapråd efter modellen, hvor regionshandicaprådet består af medlemmer, der repræsenterer handicaporganisationer, herunder organisationer der repræsenterer mennesker med psykisk handicap. På udvalgsmøde den 7. oktober 2014 blev der truffet beslutning om hvilken udpegningsprocedure der anbefales og der blev truffet beslutning om at anbefale vedlagte udkast til kommissorium.

Siden mødet er der i forbindelse med budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte 100.000 kr. årligt til et regionshandicapråd. I Budgetaftalen beskrives, at formålet er, at sikre at borgere, der lever med et handicap, oplever et sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har i sine drøftelser samt i høringsmaterialet til Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget lagt op til, at regionshandicaprådet kan udtale sig i alle relevante og større sager, hvor regionen har beslutningskompetence, udover sundhed vil det fx også være uddannelse, regional udvikling, miljø og trafik.

Regionshandicaprådet foreslås etableret efter følgende model:

Forslag om nedsættelse af et regionshandicapråd har været i høring i Danske Handicaporganisationer, Psykiatriforeningernes Fællesråd samt Patientinddragelsesudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede høringssvarene på mødet den 2. september 2014 og på trods af, at høringspartene anbefalede at etablere et råd med politikerdeltagelse, var udvalget enigt om, at foreslå et regionshandicapråd efter ovenfor skitserede model.

Sammensætning og udpegningsprocedure

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde foreslår, at regionsrådet vælger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningens Fællesråd. Det forudsættes, at medlemmerne udpeget af Danske Handicaporganisationer også samtidigt er medlemmer af et kommunalt handicapråd. Danske Handicaporganisationer udpeger fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd udpeger to medlemmer. Organisationerne gives hermed ansvar for at sikre en bredde i repræsentation af handicap.

Det indstilles, at Regionsformanden bemyndiges til at udpege medlemmerne efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd.

Kommissorium

Der lægges op til, at Regionshandicaprådet selv udarbejder sin forretningsorden og udpeger en formand. Det foreslås, at regionshandicaprådet skal arbejde efter vedlagte kommissorium.

Der er i budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte 100.000 kr. om året til drift af et regionshandicapråd.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14006331

Det fremgår af konstitueringsaftalen, at parterne vil arbejde for, at regionens borgere i højere grad via nye metoder inddrages i den politiske proces. Der foreslås derfor indført en ordning, hvor borgere, foreninger mv. kan få lejlighed til foretræde for de stående udvalg og gøre deres synspunkter gældende på sager indenfor udvalgenes ansvarsområder.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Baggrund

Det fremgår af konstitueringsaftalen, at parterne vil arbejde for, at regionens borgere i højere grad via nye metoder inddrages i den politiske proces. På den baggrund forelægges forslag om indførelse af en ordning med foretræde for de stående udvalg på baggrund af tilsvarende ordninger i Folketinget og Københavns Kommune. Ved et foretræde kan borgere, foreninger, organisationer mv. give deres mening til kende vedrørende de sager, som udvalgene behandler og udvalgene kan få værdifulde input til deres behandling af sagerne. En ordning med foretræde og den deraf følgende mulighed for større dialog med borgere og andre interessenter i regionens opgaveløsning ligger i tråd med den politikforberedende rolle, som de stående udvalg har i Skanderborgmodellen og i regionens styrelsesvedtægt. Der behandles for øjeblikket en sag om udvalgenes samarbejde med brugere og pårørende og forslaget kan derfor ses som en supplerende mulighed for grupper og enkeltpersoner, som udvalgene ikke i forvejen er i dialog med som brugere eller pårørende.

Folketingets ordning

Folketingets udvalg modtager henvendelser fra interessegrupper, organisationer eller enkeltpersoner – også kaldet deputationer. Henvendelserne angår som regel et konkret lovforslag, men kan også ligge inden for udvalgets generelle sagsområde. Deputationer får 15 minutter til at fremføre deres synspunkter og til at besvare spørgsmål fra udvalget. Udvalgets medlemmer kommenterer ikke deputationens synspunkter, men kan stille spørgsmål til deputationen. Henvendelser om enkeltsager, herunder personsager, afvises normalt, da udvalget ikke behandler enkeltsager, men er lovforberedende.

Udover ordningen med foretræde rettes der skriftlige henvendelser til udvalgene, som omdeles til udvalgenes medlemmer. De skriftlige henvendelser besvares ikke særskilt.

Københavns Kommunes ordning

Enkeltpersoner eller grupper på indtil 5 personer kan få foretræde for Borgerrepræsentationens udvalg. Formålet er, at udvalgets medlemmer kan få belyst synspunkter eller få supplerende faktuelle oplysninger i en sag på dagsordenen eller på et andet af udvalgets områder. Udvalget godkender ved mødets start anmodningen om foretræde.

Ved foretræde kan man kort fremføre synspunkter om en konkret sag. Udvalgets medlemmer har mulighed for at stille spørgsmål, og der kan evt. føres en kort dialog om sagen.

Der afsættes 10-15 minutter til et foretræde i forbindelse med det udvalgsmøde, hvor udvalget drøfter sagen, som regel ved mødets start. Den politiske behandling af sagen finder først sted bagefter, da udvalgsmødet er lukkede møder. Der kan kun anmodes om foretræde en gang om den samme sag.

Udover foretræde kan der rettes skriftlige spørgsmål til udvalgene. Spørgsmålene skal angå udvalgets ansvarsområde. Spørgsmålene besvares af udvalgets formand.

Forslag til regler om foretræde for Region Hovedstadens stående udvalg

Det foreslås, at de eksisterende forretningsordner for de stående udvalg suppleres med en bestemmelse af følgende indhold:

”§. Det er muligt for enkeltpersoner eller grupper at få foretræde for ….udvalget.

Stk. 2. Anmodning om foretræde skal være skriftlig og skal sendes til udvalgets sekretariat senest kl. 09.00 dagen før selve mødedagen, hvis sagen er på dagsordenen. Er sagen ikke på dagsordenen, er fristen for anmodning om foretræde senest tre dage før selve mødedagen.

Stk. 3. Udvalgets formand indstiller til udvalget, om der skal gives foretræde.

Stk. 4. Udvalget beslutter ved mødets start om anmodningen om foretræde kan imødekommes.

Stk. 5. Der kan ikke anmodes om foretræde vedrørende personsager. Medarbejdere i Region Hovedstaden har ikke adgang til foretræde.

Stk. 6. Udvalget fastsætter nærmere retningslinjer om foretræde for udvalget, der offentliggøres på www.regionh.dk.”

I lighed med hvad der gælder for regionsrådets spørgetid kan en ordning med foretræde ikke anvendes af regionens medarbejdere, der har adgang til at rejse spørgsmål og sager via MED-systemet eller via ledelsessystemet.

For det enkelte udvalg kan der fastsættes nærmere retningslinjer for den praktiske tilrettelæggelse af foretræde.

Den praktiske gennemførelse af en ordning med foretræde forudsætter, at foretræde kan afvikles inden for det tidsrum, der i mødeplanen er sat af til udvalgenes møder. Formanden må derfor tilrettelægge forløbet, således at tidsrammen overholdes og vil - hvis flere ønsker foretræde om den samme sag - kunne begrænse den enkelte gruppes taletid. Kan afvikling af flere foretræder ikke nås inden for rammen, vil udvalget have mulighed for at holde et særskilt møde med den eller de grupper, der ønsker en dialog med udvalget.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hvis en ordning med foretræde vedtages offentliggøres regler herom på hjemmesiden.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. november 2014 og regionsrådet den 18. november 2014. Når sagen har været behandlet i regionsrådet den 18. november skal hvert stående udvalg tage stilling til sagen.

Hjalte Aaberg /Jesper Olsen

14005537

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen (C) har ved henvendelse den 9. november 2014 anmodet om at få en redegørelse om det langsigtede perspektiv i forbindelse med regionens overtagelse af laboratoriet i Pilestræde fra praktiserende læger, på regionsrådets førstkommende møde den 18. november 2014.

Administrationen indstiller:

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Taget til efterretning.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Henrik Thorup (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V), Annie Hagel (Ø) og Annette Skinhøj (Ø).

Lene Kaspersen (C) har anmodet om at få en redegørelse om følgende:

"Da Regionen overtog laboratoriet i Pilestræde fra praktiserende læger. Hvad var så det langsigtede perspektiv? Man har investeret –jeg ved ikke, hvor mange millioner (har ikke fået svar på mit spørgsmål) i spritnyt laboratorium (det mest avancerede Siemens har leveret i hele verden).

Denne investering skulle give en årlig besparelse på 10 millioner. – Nu ca. 4 måneder efter indvielsen – nedlægger regionen dette fantastiske anlæg – med baggrund i en vurdering fra COWI – der siger – Regionen kan spare 40 millioner ved at lukke laboratoriet.

Hvornår blev det nye Siemens anlæg installeret - Det koster angiveligt 18 mio. at opsige leasingkontrakten, før der er gået 5 år – det forlyder, at anlægget ikke kan flyttes.

Da Regionen overtog RHEL, måtte de da klart vide, at anlægget var installeret – og Regionen har selv indviet det."

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges regionsrådet den 18. november 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen.

14012081

På baggrund af den gennemførte rekrutteringsproces indstiller ansættelsesudvalget en kandidat til ansættelse som ny koncerndirektør pr. 1. januar 2015.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 11. november 2014:

Anbefales.

Regionsrådets beslutning den 18. november 2014:

Godkendt.

Mette Abildgaard (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Per Roswall (V), Randi Mondorf (V) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O), Thomas Bak (V), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Annette Skinhøj (Ø).

Stillingen som koncerndirektør har været opslået med ansøgningsfrist den 8. oktober 2014. Forud herfor er rekrutteringsprocessen og jobprofilen drøftet på forretningsudvalgets møder den 12. august og 16. september 2014.

Ansættelsesudvalget består af:

Jens Marcussen, Genitor, medvirker som ekstern konsulent.

Ansættelsesudvalget har afholdt 2 samtalerunder med henholdsvis 6 og 3 ansøgere. Der er foretaget test og indhentet referencer mellem de to samtalerunder.

På baggrund heraf indstiller et enigt ansættelsesudvalg, at Jens Gordon Clausen ansættes i stillingen.

Stillingen besættes på tidsubegrænset kontrakt med et lønniveau, der fremgår af sagen om "Lønforhold for direktører" på forretningsudvalgets møde den 11. november 2014.

I forbindelse med den ny koncerndirektørs tiltræden overgår Morten Rand Jensen til en funktion som rådgiver for koncerndirektionen i den resterende del af sin åremålsperiode, der udløber 31. maj 2015.

Rekrutteringsomkostninger og lønudgifter til stillingen afholdes inden for det eksisterende budget.

Sagen er fortrolig indtil der er indgået en ansættelseskontrakt.

Regionsrådet træffer beslutning om ansættelsen den 18. november 2014. Den nye koncerndirektør forventes at tiltræde den 1. januar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

-.