UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

17-11-2015 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT

17-11-2015 20:00:00

PUNKTER

1. Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden
2. Idékatalog om pårørendeinddragelse
3. Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov)
4. Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee
5. Nedlæggelse af Oresund Award - in Health
6. Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København
7. Kompetent arbejdskraft gennem et løft af erhvervsuddannelserne
8. Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016
9. Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen
10. Udmøntning af statstilskud til anlægsprojekter ved Lokalbanen
11. Regionernes tilslutning til Biocoverordningen
12. Forslag fra regionsrådsmedlem Karsten Skawbo-Jensen (C) om hospicepladser på Bornholm
13. Lukket punkt


1. Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden er lead partner i EU-projektet CEICAD (Common Energy Investment programme in the CApital region of Denmark), der er en del af EU’s ELENA-projekt. Regionen deltager i projektet med to energibesparende projekter på henholdsvis Bornholms Hospital og Rigshospitalet – Glostrup. De to energibesparende projekter forelægges nu til politisk godkendelse. Projekterne støtter regionens strategiske indsats Grøn Drift og Udvikling (GDU).

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at de forelagte to energibesparende forslag gennemføres,
  2. at de to energibesparende forslag indarbejdes i regionens CEICAD-projekt,
  3. at frigive to bevillinger på i alt 51,3 mio. kr. til gennemførelse af de to energibesparende projekter på henholdsvis Bornholms Hospital og Rigshospitalet – Glostrup, og
  4. at de kalkulerede besparelser indarbejdes i budgetterne for de kommende år med 50 % i 2018 og 100 % varigt i de efterfølgende år.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Der var eftersendt notat af 13. november 2015 - ”Spørgsmål vedr. eventuel tilbagebetaling af EU-støtte til CEICAD-projektet.”
 
Godkendt.
 
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
KKR (Kommunekontaktrådet) Hovedstaden besluttede i marts 2012 at igangsætte arbejdet med en fælles kommunal/regional ansøgning om støtte fra EU’s ELENA-ordning (European Local ENergy Assistance), der er EUs støtteordning til investeringer i energibesparelser. Der gives alene støtte til forarbejder.
 
Regionen har stået i spidsen for arbejdet med at udarbejde en tværkommunal og regional ansøgning. Dette har ført til et projekt med deltagelse af Region Hovedstaden og 10 kommuner med en samlet investering på 460 mio. kr. og med tilsagn om 18 mio. kr. i støtte fra EU til ansøgningen om det såkaldte CEICAD-projekt. Støttebeløbet skal tilbagebetales, hvis regionens og kommunernes projekter samlet set kommer under ca. 300–350 mio. kr.
 
Regionsrådet godkendte den 14. maj 2013, at der kunne fremsendes ansøgning til EU-kommissionen, hvorefter det fælles sekretariat blev etableret, og hvor det blev godkendt, at regionen selv deltager i ansøgningen med de to projekter i Glostrup og på Bornholm til samlet ca. 50 mio. kr.
 
I begge projekter opnås en reduktion af energiforbruget ved en udskiftning af centrale dele af klimaskærmen kombineret med anvendelse af solcelleteknologi.
 
Til projektet på Bornholms Hospital afsættes i alt 22,5 mio. kr. til efterisolering af ydervægge, udskiftning af vinduer og yderdøre på patientbygningen, montering af solceller som solafskærmning over de nye vinduer samt overdækning af parkeringssareal med indbyggede solceller.
 
Til Glostrup-projektet afsættes 28,8 mio. kr. til efterisolering, vinduesudskiftning og etablering af solafskærmning på bl.a. behandlingsbygningen samt udskiftning af ventilationsanlæg.
 
Da der er tale om energibesparende foranstaltninger, kan udgifterne i de to projekter lånefinansieres, hvilket også er forudsat i budgettet for 2016. EU-bevillingen til forarbejderne indebærer, at der skal være kontraheret om byggearbejderne inden 1. december 2016. Det vil kunne nås, idet der kan lægges op til regionsrådets godkendelse af projekternes iværksættelse inden årets udgang.
 
Kommunerne deltager i CEICAD-projektet med tilsvarende projekter vedrørende bygninger og derudover bl.a. med projekter vedrørende vejbelysning. Følgende 10 kommuner deltager i projektet:
Samlede energibesparelser
Ved en samlet investering på i alt 51,3 mio. kr. kan Region Hovedstaden forvente årlige besparelser på 1,0 mio. kr., 413 MWh el og 1.114 MWh varme svarende til 285 tons CO2 fordelt som følger:
 
Hospital
Investering
Mio. kr.
Besparelse
Mio. kr. pr. år
Besparelse
El
MWh pr. år
Besparelse
Varme
MWh pr. år
Besparelse
El og varme
Tons CO2 pr. år
Bornholms Hospital22,50,4260143139
Rigshospitalet - Glostrup28,80,6153971146
Sum51,31,04131.114285
 
Den energibesparende andel af projekterne er kalkuleret til at udgøre ca. 25 mio. kr. og med en årlig besparelse på 1,0 mio. kr. opnås en intern forrentning på ca. 3%.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den samlede investering på 51,3 mio. kr., der forventes lånefinansieret i henhold til lånebekendtgørelsen, fremgår af investeringsbudgettet for 2016 og frem. Bevillingerne fordeles over årene:
 
Hospital
Investering i alt
Mio. kr.
2016
Mio. kr.
2017
Mio. kr.
Bornholms Hospital22,517,55,0
Rigshospitalet - Glostrup28,823,85,0
Sum51,341,310,0
 
Hospitalernes driftsbudgetter reduceres med den kalkulerede besparelse for de kommende år med 50 % i 2018 og 100 % varigt i de efterfølgende år.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15009661

1.pdf

Bilag

Ceicad og økonomisk forpligtelse


2. Idékatalog om pårørendeinddragelse

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Af budgetaftalen for 2015 fremgår følgende: "For bedre at kunne tage udgangspunkt i den enkelte patients situation er der enighed om i højere grad at involvere pårørende i behandlngen. På den baggrund skal der i løbet af 2015 udarbejdes et idékatalog, som fremlægges for Forretningsudvalget og Regionsrådet med henblik på at øge pårørendes inddragelse og tilstedeværelse i forbindelse med behandling."
 
Sundhedsudvalget har drøftet idékataloget på deres møde den 1. september 2015, og deres bemærkninger til kataloget fremgår af sagsfremstillingen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet, idet forretningsudvalget anbefaler Sundhedsudvalget at sende idekataloget til handicaprådet, patientinddragelsesudvalget og andre relevante eksterne parter med en invitation til en fortsat dialog med regionsrådet om, hvordan indsatsen for pårørendeinddragelse kan styrkes.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Godkendt med forretningsudvalgets bemærkninger.
 
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
I det vedhæftede Idékatalog findes en række eksempler fra afdelinger, der på forskellig vis har arbejdet med pårørendeinddragelse. Idékataloget præsenterer initiativer, der er rettet mod patienters behandlingsforløb, mod pårørendes behov, mod udvikling af personale og med fokus på organisatoriske ændringer. Derudover har de fokus på forskellige dele af patientens forløb. Idékataloget indeholder således initiativer, der håndterer problemstillinger omkring den første kontakt til de pårørende, løbende dialog og information under indlæggelsen samt samarbejde vedrørende udskrivelse og efterfølgende forløb. Det indeholder initiativer, der kan implementeres på tværs af specialer og målgrupper, som fx forhold omkring fysiske rammer til pårørende, men også initiativer, der har til formål at dække specielle behov, som fx initiativer til forældre, der er pårørende til syge børn, unge, der er pårørende til en psykisk sårbar, samt efterladte pårørende efter et dødsfald. De fleste initiativer kan implementeres direkte i afdelingerne, mens nogle få omhandler gratis, eksterne tilbud, som afdelingen eller de pårørende kan gøre brug af.
 
Idékataloget skitserer indledningsvist nogle forudsætninger, der skal være til stede for succesfuld implementering af initiativer i forhold til pårørendeinddragelse samt nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med at inddrage pårørende. De forskellige initiativer i kataloget kan på forskellig vis bidrage til at håndtere udfordringerne og forhåbentlig inspirere til øget inddragelse af pårørende.
 
Sundhedsudvalgets bemærkninger til Idekataloget
Sundhedsdvalget drøftede Idékataloget til pårørendeinddragelse på deres møde den 1. september 2015 og godkendte det med følgende bemærkninger:
 
Det er et rigtig flot katalog, som viser initiativer, der er vokset frem på afdelingerne, ofte gennem ildsjæles indsats. Det er opløftende med så mange gode og meningsfulde ideer. De involverede fortjener ros for det arbejde, de har lavet, og Sundhedsudvalget håber, at kataloget kan inspirere andre. Idékataloget bør udbredes via en intern kommunikationsindsats og gennem fx en pressemeddelelse. Endvidere bør de konkrete initiativer også bruges på regionens kommende interne arrangementer/konferencer.
 
I en tid hvor ressourcerne er knappe kan det være svært at prioritere de ”blødere” tiltag, men det er stadig væsentligt at have fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Det er en del af god klinisk praksis og en forudsætning herfor.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Kataloget formidles internt via KoncernNyt, Intranet og nyhedsbreve samt udsendes til ældrerådet, patientinddragelsesudvalget, patientforeninger mv. Desuden søges det formidlet eksternt via medierne evt. med en pressemeddelelse.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/Svend Hartling

Journalnummer
15011920

2.pdf

Bilag

Idékatalog 280815


3. Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægslov)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Transport- og Bygningsministeriet har den 23. oktober 2015 sendt vedlagte udkast til anlægslov, jf. bilag 1, i høring til den 23. november 2015. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget den 16. december 2015, og loven forventes at træde i kraft den 1. april 2016.
 
Modtagne høringssvar vil blive sendt til Folketingets Transportudvalg.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), I (1), O (4), V (8) og Ø (5), i alt 40.
Imod stemte: Lene Kaspersen (C), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
 
Indstillingen var herefter godkendt.
 
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Som forudsat i den gældende lov om letbanen i Ring 3 (projekterings- og selskabslov) vil der efter udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for letbanen i Ring 3 blive fremsat et ændringsforslag til loven. Vedlagte udkast til lovforslag (bilag 1) fastlægger den endelige linjeføring for letbanen langs Ring 3, godkender VVM-redegørelsen med tillæg samt bemyndiger interessentskabet bag Ring 3 letbanen (Ring 3 Letbane I/S, som i lovforslaget foreslås at skifte navn til Hovedstadens Letbane I/S) til at anlægge letbanen og efterfølgende drive den.
 
Transport- og Bygningsministeriet har sendt et tillæg til VVM-redegørelsen i høring, som omhandler en justeret linjeføring for letbanen i hhv. Ishøj og Lyngby-Taarbæk kommuner. Den justerede linjeføring, som er foretaget efter ønske fra de to kommuner, indgår i den linjeføring, som fremgår af udkastet til lovforslag.
 
VVM-redegørelsen i den foreliggende form ændrer ikke ved regionsrådets forudsætninger for at deltage i projektet.
 
Der er iværksat en ekstern kvalitetssikring af anlægsoverslaget for letbanen, hvor anlægsøkonomi og anlægsproces gennemgås. På baggrund af resultatet heraf kan forhold omkring anlægsøkonomi og forventet åbningsår blive justeret.
 
Med lovforslaget foreslås, at transport- og bygningsministeren overtager de forpligtelser, som kommuner og region ellers har efter lov om naturbeskyttelse og lov om forurenet jord mv og at ministeren kan overtage kommunernes kompetencer efter lov om miljøbeskyttelse i forbindelse med anlæg af banen. Samme model er delvist anvendt i lov om anlæg af banen til Ringsted over Køge, hvor det er ministeren, der varetager beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven m.v., men ikke efter jordforureningsloven.
 
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kompetencen efter jordforureningsloven overtages af staten "således at anlægsprojektet af hensyn til fremdriften kan betragtes som ét anlægsprojekt, hvor der i relation til denne særlige lovgivning kun er én vejmyndighed."
 
Endelig fremgår det af lovforslaget, at lov om trafikselskaber ændres så Movia efter aftale med Hovedstadens Letbane får mulighed for at varetage opgaver vedrørende driften af letbanen.
 
Administrationens vurdering
Med lovforslaget følger, at det alene er transport- og bygningsministeren som varetager formålet bag lov om forurenet jord for så vidt angår forurenede grunde på arealer, der er nødvendige for gennemførsel af letbanen. Dermed overtager ministeren regionsrådets forpligtelser efter lov om forurenet jord på arealerne. Ministeren vil således skulle udøve kompetencen efter samme regelsæt som regionen. Regionen vil stille det eksisterende vidensgrundlag om jordforureningsforholdene på strækningen til rådighed for Ministeriet.
 
Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger, at ministeren vil kunne beslutte at efterlade en restforurening - i de tilfælde, hvor det ikke vil være nødvendigt at rense fuldstændigt op. Der står i bemærkningerne, at "i tilfælde af, at en efterladt restforurening under letbanen på et senere tidspunkt bliver prioriteret til oprydning gennem den offentlige indsats, vil der kunne skabes adgang til at foretage en sådan oprydning ved en midlertidig omlægning af det pågældende stykke af letbanen. En forudgående fjernelse af al forureningen er således ikke nødvendig."
 
En forudgående fjernelse af al forurening vurderes ifølge bemærkningerne ikke at være nødvendig, fordi det er muligt midlertidigt at omlægge et stykke af letbanen ved en efterfølgende regional indsats. Derfor vil ministeren også i videst muligt omfang ved administration af bestemmelsen tilstræbe, at undgå standsning af arbejdet grundet nyopdagede forureninger. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, skønnes overtagelse af kompetencen på de nævnte områder nødvendig for at sikre fremdriften i projektet. Konsekvensen er, at de natur- og miljømæssige hensyn, der ligger bag bestemmelserne varetages af transport- og bygningsministeren.
 
Lovforslaget vil kunne have konsekvenser for regionens budget til imødegåelse af jordforurening i forhold til udgifter til eventuelle kommende oprensninger, som forudsætter midlertidig omlægning af letbanen - herunder, hvis der efterlades forureninger på en måde som kan vanskeliggøre og dermed fordyre en senere offentlig indsats.
 
Lovforslaget må efter administrationens opfattelse indebære, at transport- og bygningsministeren overtager de forpligtelser, som regionen har for forurenede grunde vedrørende kortlægning og undersøgelser og afværge af forureninger i medfør af jordforureningsloven på arealer, der er omfattet af projektet i anlægsperioden og at forholdene behandles efter lovens almindelige regler. Det må derfor forudsættes, at eventuelle udgifter forbundet med, at ministeren overtager kompetencen herunder udgifter til nødvendig offentlig indsats efter loven, og som ikke kan dækkes af projektet, finansieres af den kompetente myndighed - i dette tilfælde Transport- og Bygningsministeriet.
 
Administrationen skønner, at der vil være betydelige omkostninger forbundet med en omlægning af letbanen. Regionens muligheder for efterfølgende at undersøge eller oprense de konstaterede forureninger gennem offentlig indsats kan derfor være begrænset heraf. Det foreslås derfor, at det anføres i høringssvaret, at regionen forudsætter,
 
- at de udgifter til jordforurening som skal afholdes i anlægsperioden og som ikke kan dækkes af projektets budget, afholdes af transport- og bygningsministeriet, og
 
- at der ikke vil blive efterladt restforureninger som i væsentligt omfang vil have skadelig virkning på grundvandet, samt
 
- at regionen vil stille det eksisterende vidensgrundlag om jordforureningsforholdene på strækningen til rådighed for Ministeriet.
 
Administrationens anbefaling
Med baggrund i ovennævnte vurdering har administrationen udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, jf. bilag 2, som forelægges regionsrådet til godkendelse.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15000197

3.pdf
4.pdf

Bilag

Udkast til Forslag til anlægslov for letbane på Ring 3
Udkast til regionens høringssvar til lovforslag


4. Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk samarbejde mellem regioner og kommuner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland, der har til formål at øge væksten og skabe nye arbejdspladser i hele metropolregionen. Samarbejdet fokuserer bl.a. på at tiltrække investorer, virksomheder, talenter og turister. Derudover arbejder de deltagende kommuner og regioner for at samle og fokusere de erhvervspolitiske initiativer i større fælles strategiske indsatser, for at etablere et sammenhængende arbejdsmarked og for at sikre et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem med færre aktører. Greater Copenhagen-samarbejdet er dermed helt i tråd med den netop vedtagne regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
 
Der har siden foråret 2015 været et bredt politisk ønske om, at Greater Copenhagen og Øresundskomiteen blev samlet til en organisation. Der har derfor de seneste måneder været forhandlinger om en omdannelse af Øresundskomiteen til "The Greater Copenhagen & Skåne Committee" med det formål, at der dannes en ny handlekraftig organisation for Skåne, Hovedstaden og Sjælland.
 
På et møde i Øresundskomiteens forretningsudvalg den 19. oktober 2015 blev det besluttet at indstille til Øresundskomiteen, at Øresundskomiteen omdannes til The Greater Copenhagen & Skåne Commitee pr. 1. januar 2016. Indstillingen behandles på Øresundskomiteens møde den 4. november og igen den 2. december 2015.
 
Med budget 2016 er konsolideringen af Greater Copenhagen-samarbejdet vedtaget som en af de centrale prioriteringer i 2016 for Region Hovedstaden.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. november 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Udlod at stemme: 0.
I alt 9.
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 11.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
 
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.
Imod stemte: Ø (5), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
 
Indstillingen var herefter godkendt.
 
Enhedslisten ønskede følgende tilført protokollen:
”Enhedslisten kan ikke stemme for dette forslag, med denne begrundelse: Med dette forslag afgiver regionsrådsmedlemmer indflydelse; beslutningerne bliver taget i mere lukkede fora, og der afsættes for mange af de sparsomme ressourcer til erhvervsfremme og vækst, fremfor at prioritere flere arbejdspladser og bedre miljømæssig udvikling.”
 
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
The Greater Copenhagen & Skåne Committee er et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem tre geografiske regioner, der har til formål at øge væksten og beskæftigelsen i den fælles metropolregion, Greater Copenhagen.
 
Vision: I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol – Greater Copenhagen.
 
The Greater Copenhagen & Skåne Committee skal:
Vedtægterne for The Greater Copenhagen & Skåne Committee indebærer bl.a.:
Region Hovedstaden og Region Sjælland skal sammen med KKR Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Sjælland udpege i alt 9 repræsentanter fra deres midte som medlemmer af bestyrelsen for Greater Copenhagen & Skåne Comittee. Der er opnået enighed om, at posterne fordeles således, at regionerne tilsammen udpeger de to formænd for regionsrådet samt yderligere to medlemmer, at Københavns Komunne udpeger overborgmesteren, og at kommunerne ligeledes udpeger fire borgmestre (formand og næstformand i de to kommunekontaktråd). Det forventes, at formandsskabet roterer hvert år imellem de tre geografier, således at borgmestre og regionsrådsformænd skiftes til at være formænd. Det forventes, at det bliver KKR Hovedstadens formand, der vælges for den første periode. Forslag til vedtægter, provisorisk budget og det politiske forståelsespapir er vedlagt som bilag.
 
Der planlægges afholdt et årligt topmøde, hvor alle parter, herunder regionsrådet, i Greater Copenhagen bliver inviteret til at drøfte handlingsplan og beretning forThe Greater Copenhagen & Skåne Committee. Det indgår i det politiske forståelsespapir, at hele organisationen skal evalueres om 3 år, det vil sige i 2018.
 
Proces:
Hvis Øresundskomiteen på de to møder den 4. november og 2. december 2015 godkender vedtægter og provisorisk budget for 2016 for The Greater Copenhagen & Skåne Committee, etableres den nye organisation den 1. januar 2016. Ændring af vedtægter skal ske ved trefjerdedels flertal (af alle medlemmer) på to på hinanden følgende møder i Øresundskomiteen. Det vil sige, at 27 ud af 36 medlemmer skal stemme for. Hvis parterne godkender, melder Region Hovedstaden sig ind på det foreliggende grundlag.
 
Regionsrådsformanden er formand for Øresundskomiteen, og Region Hovedstaden har derudover syv medlemmer i Øresundskomiteen.
 
Budget 2016
I budget 2016 er det aftalt, at en af de centrale prioriteringer i 2016 er konsolideringen af Greater Copenhagen-samarbejdet. Med budgettet er det aftalt, at Region Hovedstaden melder sig ud af Øresundskomiteen, dersom der ikke opnås enighed med de svenske parter om et stærkt Greater Copenhagen-samarbejde. Det er en betingelse, at partnerkredsen samfinansierer samarbejdet, så den samlede pulje til strategisk udvikling af og i Greater Copenhagen samtidig dækker alle basistjenester knyttet til drift af Greater Copenhagen-sekretariatet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der er i budget 2016 afsat 2,6 mio. kr. i 2016 stigende til 4,9 mio. kr. til gennemførelse af tiltag, der er centrale for at samle parterne i Greater Copenhagen om en fælles vækstdagsorden. Det er dog en betingelse for bevillingen på dette område, at partnerkredsen samfinansierer, så den samlede pulje til strategisk udvikling af og i Greater Copenhagen samtidig dækker alle basistjenester knyttet til drift af Greater Copenhagen-sekretariatet.
 
Der er for 2016 afsat 5,2 mio. kr. til Region Hovedstadens medlemsskab af Øresundskomiteen. Udgifterne til medlemsskab af The Greater Copenhagen & Skåne Committee vil blive afholdt inden for denne ramme.

KOMMUNIKATION
Parterne vil løbende afklare både indhold og timing i forhold til kommunikationstiltag omkring etablering af den nye organisation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15001525

5.pdf
6.pdf
7.pdf

Bilag

Vedtægter
Provisorisk forslag til budget for The Greater Copenhagen
Politisk forståelse


5. Nedlæggelse af Oresund Award - in Health

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I budgetaftalen for 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Prisens formål er at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne.
 
Et år efter modtagelse af prisen skal vinderen sende en afrapportering. Denne indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål. Administrationen har modtaget afrapportering fra første vinder af Oresund Award, som kort beskrives i sagen.
 
Status for prisen er, at den har været uddelt i to år, 2013 og 2014, på baggrund af et ansøgerfelt med samlet 12 ansøgninger. Der var i år frist for ansøgninger den 15. juni 2015 og administrationen modtog tre ansøgninger. Ved bedømmelsesmødet den 14. september 2015, vurderede bedømmelsesudvalget ansøgningerne og besluttede enstemmigt, at der ikke kan findes en vinder af Oresund Award – in Health 2015.
 
Med et faldende antal ansøgere og uden mulighed for at vælge en ansøger, der opfylder kriterierne for Oresund Award i 2015, er det administrationens anbefaling, at prisen nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde i regi af Greater Copenhagen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at tage orientering om status på Oresund Award 2013 og 2014 til efterretning.
  2. at tiltræde indstillingen fra Oresund Award bedømmelsesudvalg, at der ikke uddeles en Oresund Award - in Health 2015,
  3. at godkende nedlæggelse af Oresund Award – in Health

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. november 2015:
Anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Der var eftersendt notat af 12. november 2015 vedr. Omdisponering af Oresund Award midler.
 
Regionsrådet besluttede at tilbagesende sagen til forretningsudvalget med henblik på fornyet behandling.
 
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Baggrund og formål for Oresund Award - in Health
I budgetaftalen 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Midlerne fordeles således:
 
AKTIVITET
BELØB
Bevilling til vinderne af Oresund Award – in Health
800.000 kr.
Udgifter til sekretariatsarbejde, bedømmelse, prisoverrækkelse, kommunikation m.m.
200.000 kr.
Total udgift for Region Hovedstaden
1 mio. kr.
 
Prisen uddeles en gang om året og administreres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Hver region bidrager ligeligt til prisen på i alt 1,6 mio. kr. Derudover finansierer hver region ligeligt omkostningerne i forbindelse med sekretariatsbetjening, bedømmelsesproces, prisoverrækkelse, kommunikation m.m.
 
Oresund Award – in Health har til formål at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne. Vinderen af Oresund Award skal bestå af to eller flere samarbejdende forsknings- og behandlingsmiljøer. Samarbejdet skal tilføre værdi og synergi til sundhedsområdet og have forskning og udviklingsarbejde af høj international kvalitet, som kommer borgerne i de to regioner til gode. Desuden lægges der i udvælgelsen af Oresund Award vinderen vægt på en række faglige kriterier inden for hovedområderne: højeste kvalitet inden for klinisk arbejde, forskningsmæssige resultater, uddannelse og udveksling, innovation samt formidling og dokumentation.
 
Ansøgningerne vurderes af et bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale sundhedsfaglige professorer og med administrativ deltagelse fra både Region Hovedstaden og Region Skåne.
 
Bevillingen på i alt 1,6 mio. kr. skal anvendes til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde fx udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere samt afholdelse af internationale symposier. Et år efter modtagelse af prisen skal vinderne indsende en afrapportering, som indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål.
 
Oresund Award har nu været uddelt i 2013 og 2014 og der har været en ansøgningsrunde for 2015. Følgende gives en status på Oresund Award 2013, 2014 og 2015 og den videre proces for Oresund Award.
 
Status på Oresund Award – in Health 2013
I december 2013 modtog parterne bag det dansk-svenske samarbejde, ReproHigh, som de første Oresund Award – in Health. Primo 2015 modtog administrationen en afrapportering fra ReproHigh.
 
ReproHigh samarbejdets anvendelse af Oresund Award
ReproHigh giver patienter i både Region Skåne og Region Hovedstaden adgang til fertilitetsbehandling. I alt er over 50 patienter blevet behandlet, og der er lavet over 500 fertilitetsanalyser. ReproHigh har indtil videre anvendt midlerne til at styrke det langsigtede mål om et center med kompetencer inden for reproduktiv medicinsk forskning, der arbejder over landegrænser. ReproHigh oplyser at de har igangsat aktiviteter til at styrke samarbejdet, etableret yderligere internationale kontakter og søgt om langsigtet finansiering. De har også investeret penge i ekspertviden inden for det bio- og sundhedsvidenskabelige område, internationale konferencer og informationsmateriale til præsentation af samarbejdet.
 
I ReproHigh´s kontakt til politikere og andre aktører i begge regioner, anvender de Oresund Award til at bibeholde fokus på deres forskning og de bagvedliggende grunde til infertilitet. Ligeledes arbejder de med at styrke samarbejdet mellem industrien, universiteterne og hospitalerne for at forblive konkurrencedygtige og attraktive, men også for at opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og dermed bedre behandling af patienterne.
 
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering at ReproHigh anvender Oresund Award bevillingen på 1,6 mio. kr. efter hensigten, da bevillingen går til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde.
 
Status på Oresund Award – in Health 2014
I 2014 gik Oresund Award – in Health til samarbejdet SOHO (Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation) inden for det børne-onkologiske område.
 
Det er meddelt SOHO samarbejdet, at de primo 2016 skal indsende afrapportering til administrationen, som efterfølgende vil forelægge denne for erhvervs- og vækstudvalget.
 
Status på Oresund Award – in Health 2015
Administrationen modtog tre ansøgninger til Oresund Award - in Health 2015. Bedømmelsesudvalget vurderede de indkomne ansøgninger, og fandt at ansøgningerne ikke levede op til kriterierne for Oresund Award, hvorfor der ikke kan findes en vinder af Oresund Award 2015. Bedømmelsesudvalget besluttede derfor enstemmigt, at der ikke blandt årets ansøgninger kan findes en vinder til Oresund Award – in Health 2015.
 
Videre proces - Nedlæggelse af Oresund Award – in Health
Administrationen har på baggrund af ansøgerfeltet i årene 2013 til 2015 erfaret, at antallet af ansøgninger til Oresund Award - in Health er faldende. I 2015 modtog administrationen kun tre ansøgninger, hvoraf der ikke kunne findes en vinder, som redegjort for ovenfor. Det er derfor administrationens anbefaling, at Oresund Award - in Health nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde med fokus på kvalitet på tværs af sundet i regi af Greater Copenhagen, se bilag 1 for notat om yderligere samarbejder.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
De ikke forbrugte midler i 2015, ca. 940.000 kr., og fra 2016, 1 mio. kr. årligt, konverteres administrativt fra sundhedsområdets driftsbudget til lønbudgettet, konkret til oprustning af juridisk bistand inden for forskningskontraktområdet.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15012173

8.pdf
9.pdf

Bilag

Forskningssamarbejder over Øresund
Notat - Økonomiske konsekvenser ved nedlæggelse


6. Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Københavns Tekniske Skole (KTS) ønsker at udbyde endnu et teknisk gymasium (htx) i København. De har i dag udbud på to andre adresser i København. KTS vurderer, at der er behov for et ekstra udbud, da de hvert år må afvise flere ansøgere til et af deres eksisterende udbud af htx samt at antallet af unge stiger i København og Frederiksberg de næste år. Endvidere ser de en øget efterspørgsel efter nye kompetencer, hvor de naturvidenskabelige fag bliver suppleret med humanistiske fag. Endelig ser de muligheder for at styrke uddannelsesmiljøet på den nye adresse (Julius Thomsens Gade på Frederiksberg), hvor der idag også udbydes erhvervsuddannelser.
 
Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive en indstilling til Undervisningsministeren, når en uddannelsesinstitution ønsker at etablere en uddannelse på et nyt sted.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. november 2015:
Anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Godkendt.
 
Mette Abildgaard (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Per Tærsbøl (C), Carsten Scheibye (V), Anne Ehrenreich (V), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
I Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det et centralt rammevilkår at sikre virksomhederne adgang til en kompetent arbejdsstyrke til gavn for vækst og arbejdspladser i virksomhederne og til gavn for borgernes beskæftigelsesmuligheder og livskvalitet. Knap 40 % af de rekrutterende virksomheder i regionen melder om mangel på faglærte og specialiserede medarbejdere. Det er derfor centrale mål i ReVUS, at flere får en erhvervsuddannelse samt at sikre flere talenter. Regionsrådet har endvidere besluttet på møde i februar 2014 at styrke uddannelsesdækningen på de erhvervsgymnasiale uddannelser - herunder htx (højere teknisk eksamen).
 
Ansøgning fra KTS - efterspørgsel efter medie- og kommunikationsuddanelser samt styrket campusmiljø
KTS ansøgning om at etablere et htx i København, konkret på Julius Thomsens Gade, begrundes med et øget uddannelsesbehov som følge af den generelle stigning i ansøgerne til gymnasierne i Region Hovedstaden samt et øget antal unge i regionen i de kommende år. Endvidere vurderer de, at der er en efterspørgsel blandt unge efter uddannelser, der kombinerer naturvidenskabelige fag på htx med mere humanistiske fag indenfor medie og kommunikation.
 
Konkret er medieuddannelserne beskåret på erhvervsuddannelserne (EUD) vha. ministerielt fastsatte kvoter. Det betyder også, at udbuddet af den type erhvervsuddannelser, der også udbydes på adressen i Julius Thomsens Gade, bliver reduceret. Konsekvensen heraf er, at de unge får vanskeligere ved at vælge den type uddannelser, selv om de unge efterspørger den, ifølge KTS.
 
Samtidig anfører KTS, at arbejdsgiverne inden for medieområdet i stigende grad ansætter personer med videregående uddannelser. KTS vil derfor med htx skærpe fokus på de videre uddannelsesmuligheder inden for medieproduktion.
 
Endelig vil der med udbud af både htx-gymnasier og erhvervsuddannelser på samme adresse etableres et stærkere uddannelsesmiljø for de unge, ligesom KTS' erhvervsuddannelser og htx-gymnasier kan fortsætte det eksisterende faglige samarbejde mellem de tekniske og mere humanistiske/kommunikative fag. KTS samarbejder aktuelt også med TV2 Lorry og Ørestaden Gymnasium om det felt. Ønsket er at skabe sammenhæng i fagene byggeri, energi, design og produktion.
 
Fakta
Det fremgår af KTS' ansøgning, at KTS allerede i dag udbyder htx to steder. Søgningen til disse er steget med 150 elever på fem år, særligt til deres udbud i Valby (Sukkertoppen), mens søgning til Østerbro er stabil. Sidste år afviste KTS 100 ansøgere til htx i Valby. De afviste blev henvist til TEC på Frederiksberg, til KTS' htx på Østerbro og til almene gymnasier. Ambitionen er at etablere en gymnasieafdeling med 5-7 spor.
 
Skolen ligger placeret tæt på Forum Metrostation og flere buslinjer. Det kan give en god transporttid for elever bosiddende på bl.a. Amager og København v/Enghave, som gymnasiet forventer at tiltrække elever fra, og som forventes at opleve en kraftig befolkningsvækst de næste år.
 
Høring af andre uddannelsesinstitutioner
KTS har sendt deres ønske om etablering af htx i høring hos de omkringliggende erhvervsgymnasier. CPH West i Ishøj noterer i høringssvaret, at man bør være opmærksom på, hvordan tendensen med, at flere unge søger til byen for at tage en ungdomsuddannelse påvirker søgningen til de mere yderligt liggende gymnasier. TEC på Frederiksberg er bekymrede over et nyt htx udbud på Frederiksberg. TEC er selv i færd med at opruste afdelingen på Frederiksberg og er bekymrede for, at et nyt udbud fører til to mindre stærke htx frem for et stærkt tilbud.
 
De almengymnasiale skoler som tilbyder studentereksamen og højere forberedelseseksamen bemærker generelt, at et nyt uddannelsessted bør være betinget af et tydeligt behov og kun tildeles, hvor der ikke er eksisterende udbud af samme type, der dækker det lokale behov. Konkret bemærker skolerne om en medieprofil på det tiltænkte nye tekniske gymnasium, at særligt Ørestad Gymnasium med sit fagudbud i vid udstrækning dækker dette behov, og at Frederiksberg Gymnasium hvert år har 2 klasser med mediefag i studieretningen. De almengymnasiale skoler bemærker i øvrigt, at de ikke forventer at få vanskeligheder med at finde plads til alle stx og hf elever og hvert år er lykkedes hermed.
 
Administrationens vurdering og indstilling
Region Hovedstaden arbejder for ekspansive vidensmiljøer, bedre ungdomsuddannelsesmiljøer og bedre tilgængelighed til erhvervsuddannelser. Formålet er at opnå flere talenter og flere faglærte til gavn for vækst og udvikling i regionen.
 
Der er i dag et udbud af offentlige almene gymnasier (stx) 35 steder i Region Hovedstaden, mens der er 10 udbud af htx og 8 udbud af hhx (handelsgymnasier). Der er således langt færre udbud og også langt færre elever på de erhvervsgymasiale uddannelser end på de almene gymnasier, hhv. godt 3.600 elever og knap 13.000.
 
Administrationen vurderer, at der på det foreliggende grundlag og på den helt korte bane ikke er behov for ekstra kapacitet på htx, da de eksisterende htx tilbud kan optage alle elever, herunder de elever, der ikke får plads på htx i Valby. Administrationen vurderer dog, at et udbud af htx på Julius Thomsens gade vil:
Administrationen vurderer samlet, at et ekstra tilbud vil styrke uddannelsesmulighederne for de unge, idet der kan skabes et mere varieret uddannelsesudbud.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15014352

10.pdf
11.pdf

Bilag

Høringssvar almene gymnasier
Etablering af teknisk gymnasium


7. Kompetent arbejdskraft gennem et løft af erhvervsuddannelserne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Vækst i hovedstadsregionen fordrer, at medarbejderne har de kompetencer, som virksomhederne har brug for. I den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det derfor et centralt indstsområde at sikre en kompetent arbejdsstyrke. Initiativet "Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020" udgør et væsentligt bidrag til indsatsen. Kvalitetsløftprogrammet benævnes fremadrettet Faglært til Vækst, hvorfor denne benævnelse af programmet også er benyttet her.
 
Erhvervs- og vækstudvalget drøftede den 5. maj 2015 de centrale udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet og satte retning for administrationens videre arbejde med kvalitetsløftprogrammet. Den 24. juni 2015 drøftede udvalget administrationens udspil til beskrivelse af programmets mål, rammer og indsatsområder. Vækstforum Hovedstaden drøftede den 24. august 2015 perspektiverne ved et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne og udtrykte stor opbakning til administrationens forslag til kvalitetsløftprogram.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 6. oktober 2015:
Anbefalet.
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Godkendt.
 
Mette Abildgaard (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Per Tærsbøl (C), Carsten Scheibye (V), Anne Ehrenreich (V), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Mangel på faglært arbejdskraft
Manglen på faglært arbejdskraft skaber allerede nu flaskehalse på arbejdsmarkedet og er med til at bremse den spirende vækst og jobskabelse i virksomhederne. I hovedstadsregionen forventes det, at der i 2020 vil mangle ca. 8.000 faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Allerede i årene 2016-18 vil de store anlægsbyggerier i regionen øge efterspørgslen på faglært arbejdskraft.
 
Endelig er hovedstadsregionen aktuelt udfordret ved, at ca. 30.000 unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job.
 
I lyset af manglen på faglært arbejdskraft, vælger for få unge en erhvervsuddannelse. 14 % af regionens unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (19 % på landsplan), mens mange unge fravælger erhvervsuddannelserne på grund af dårligt ry og mangel på praktikpladser.
 
Faglært til Vækst, et ambitiøst kvalitetsløftprogram for flere og dygtigere faglærte
I den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det derfor besluttet at udvikle et kvalitetsløftprogram, Faglært til Vækst, der skal føre til, at der uddannes flere og dygtigere faglærte, der kan bidrage til vækst og udvikling i hovedstadsregionen.
 
Med Faglært til Vækst vil Region Hovedstaden binde sig op på de nationale målsætninger om, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at 60 % fuldfører den uddannelse, de er startet på.
 
Faglært til Vækst vil bygge videre på de gode resultater fra bla. Next EUD, Copenhagen Skills og Den regionale Praktikpladsenhed. Disse indsatser har bidraget til bedre uddannelsesmiljøer, øget kendskab og parathed til erhvervsuddannelserne og flere praktikpladser.
 
Etablering af strategisk rundbord - et politisk partnerskab
Mange aktører arbejder for at sikre flere og dygtigere faglærte (skoler, kommuner, jobcentre, arbejdsmarkedets parter mfl.). Det er dog administrationens vurdering, at der er behov for en samlende aktør, som kan sikre fælles retning for og sammenhæng mellem de mange indsatser.
 
Region Hovedstaden vil proaktivt tage dette ansvar og samle de centrale aktører om nytænkende og bæredygtige løsninger på de regionale udfordringer i forhold til manglen på faglært arbejdskraft. Der etableres derfor et partnerskab i form af et strategisk rundbord.
 
Formålet med rundbordetsdrøftelserne er at sikre bred opbakning til det fælles mål om flere og dygtigere faglærte, der kan bidrage til vækst i hovedstadsregionen. Resultatet af rundbordsdrøftelserne vil være en fælles vision, målsætninger og eksekveringsplan for kvalitetsløftprogrammet Faglært til Vækst. Det er et succeskriterium, at Faglært til Vækst kommer til at præge den uddannelsespolitiske dagsorden.
 
Rundbordet sammensættes af centrale beslutningstagere, der som helhed repræsenterer erhvervsskoler, elever, virksomheder, kommuner, arbejdsmarkedets parter og videregående uddannelser. Deltagerne vil blive personligt inviterede til at deltage i rundbordet og skal kunne bidrage aktivt til både udvikling, kvalificering og implementering af programmet. Regionsrådsformanden leder rundbordsdrøftelserne.
 
Region Hovedstadens indspil til rundbordets drøftelser
Faglært til Vækst vil sætte rammen for en ambitiøs og samlet indsats. Administrationen har foreslået, at initiativerne i kvalitetsløftprogrammet gennemføres inden for nedenstående fire spor.
Erhvervs- og vækstudvalget og Vækstforum har tidligere tilsluttet sig, at initiativerne målrettes inden for disse spor. De fire spor vil således udgøre Region Hovedstadens indspil til rundbordsdrøftelserne.
 
Proces frem til igangsætning af Faglært til Vækst
I efterår 2015 nedsættes rundbordet, og første møde afholdes sidst på året. Yderligere to eller tre møder gennemføres første halvår 2016. Forslag til fælles vision og eksekveringsplan for kvalitetsløftprogrammet vil foreligge før sommeren 2016.
 
I efteråret 2016 planlægges og organiseres den konkrete udmøntning af Faglært til Vækst med start den 1. januar 2017. De konkrete initiativer og projekter udføres af skoler, offentlige institutioner, interesseorganisationer med flere.
 
Administrationen har afgivet budgetforslag for 2016 vedr. finansiering af startfasen på kvalitetsløftprogrammet på 6 millioner kr. Budgetforslaget omfatter ud over rundbordet og indledende analysearbejde også videreførelsen af Copenhagen Skills, der har opnået bred opbakning blandt kommuner og erhvervsskoler.
 
Ved budgetprocessen for 2017 kvalificerer administrationen rundbordets eksekveringsplan og afgiver et større budgetforslag for 2017 med henblik på implementering af det ambitiøse program.
 
I forbindelse med implementeringen af den kommende ReVUS har Region Hovedstaden sammen med de 29 kommuner udvalgt ti indsatsområder. To af disse omhandler erhvervsuddannelserne og understøtter kvalitetsløftprogrammet. Disse finansieres med midler afsat til ReVUS-processen.
 
Navngivning af kvalitetsløftprogrammet
Der er fra flere sider udtrykt forbehold overfor formuleringen ”Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne”. Dels er den netop gennemførte reform for erhvervsuddannelserne lanceret som et kvalitetsløft, dels opfatter skoleområdet formuleringen som et udtryk for manglende tillid til deres indsats. For ikke at opbygge en barriere over for programmet navngives det ”Faglært til Vækst”. Denne benævnelse er også benyttet her.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der planlægges en kommunikationsindsats i relation til det politisk-strategiske rundbord.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15002505



8. Prioriteret liste for jordforureningsindsatsen i 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord en gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 3. november 2015:
Anbefalet.
Ole Stark (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Godkendt.
 
Mette Abildgaard (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Per Tærsbøl (C), Carsten Scheibye (V), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.
 
Med vedtagelsen af plan for jordforureningsindsatsen (fra regionsrådsmødet den 18. november 2014) har regionsrådet intensiveret arbejdet med at beskytte grundvandet, således at 80 % af grundvandet sikres på 10 år. Administrationens udkast til prioritering af Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2016 er udarbejdet i overensstemmelse hermed.
 
Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2016 understøtter regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.
 
Den planlagte undersøgelses- og afværgeindsats i 2016 gennemføres indenfor den økonomiske ramme, der er beskrevet i jordplanen.
 
I 2016 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger derfor primært finde sted indenfor udvalgte indvindingsoplande inden for de områder af regionen, hvor 80 % af drikkevandet indvindes samt på boliggrunde. Fokus er i overensstemmelse med jordforureningsplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. De klorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden op i boliger og påvirke indeklimaet.
 
Administrationens udkast til den forventede indsats i 2016 er vedlagt som bilag 1.
 
Med jordplanen er regionens indsats på jordforureningsområdet blevet områdeorienteret. Det vil sige, at der nu er fokus på at færdiggøre indsatsen indenfor få indvindingsoplande ad gangen frem for at sprede indsatsen over hele regionen.
 
I 2014 blev der igangsat undersøgelse af alle kendte, resterende forureninger med klorerede opløsningsmidler i indvindingsoplandene til tre vandværker (Solhøj m.fl., Dybendal og Birkerød). I 2015 blev der taget hul på yderligere seks oplande (Attemose mfl., Hove m.fl., Humlebæk, Hørup m.fl., Bogøgård og Gilleleje). I 2016 er det administrationens plan at tage fat på undersøgelserne i yderligere seks indvindingsoplande (Bjellekær, Nærum m.fl., Kilde III m.fl., Sjælsø m.fl., Tibberup m.fl. og Værebro m.fl.).
 
De prioriterede oplande til indsats i 2016 er udvalgt ud fra at:
I de prioriterede indvindingsområder er opsporingen af alle kritiske jordforureninger således gennemført, så der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor der er størst mulig effekt. Når den særlige undersøgelsesindsats i de udvalgte indvindingsoplande er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kender det nødvendige oprensningsomfang så prioriteringen af den efterfølgende oprensningsindsats kan gøres på et fuldt oplyst grundlag, og hvor der evt. kan være stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland.
 
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I boliger, hvor der er høj risiko for indeklimaet på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed. I 2016 prioriteres det at undersøge to-fire boliggrunde, hvor der fra indledende undersøgelser er viden om forurening i koncentrationer, som kan udgøre en høj risiko for indeklimaet i boligen.
 
I 2016 forventer administrationen at videreføre 75 videregående undersøgelser og igangsætte 20 nye videregående undersøgelser på lokaliteter fordelt på 21 kommuner (bilag 2). Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 25 lokaliteter (bilag 3) herunder igangsætning af tre til fire nye oprensninger. Af væsentlige oprensningsaktiviteter som forventes opstartet/gennemført eller afsluttet i 2016 kan nævnes de fortsatte oprensningsprojekter på forureningen i Skuldelev, omlægning af et eksisterende afværgeprojekt i Virum, bortgravning af yderligere et et kraftigt forurenet område i forbindelse med en igangværende afværgepumpning i Ballerup Kommune, sikring mod indtrængning af lossepladsgas i boliger, der er nabo til gammel losseplads i Lynge, sikring af indeklimaet på en boligejendom i Frederiksberg Kommune samt et nyt projekt til fiksering af grundvandsforureningen fra en tidligere virksomhed på Egeskovvej i Kvistgård. Endvidere fortsættes driften af 97 tekniske oprensningsanlæg (bilag 4). Budgettet forventes at udgøre ca. 75 mio. kr. i 2016 til afgrænsende undersøgelser og oprensning.
 
I henhold til jordforureningsloven skal regionens oversigt over den forventede indsats udsendes til kommentering i offentligheden, herunder til kommunerne, HOFOR og Nordvand i en fire-ugers periode, inden regionsrådet vedtager den endelige indsats. Efter kommenteringen vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2016 inden fremsendelse til Miljøstyrelsen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Oversigten over den forventede indsats udsendes til kommentering i offentligheden i fire uger. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2016, f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser. Direkte berørte lodsejere bliver informeret særskilt med brev fra administrationen inden aktiviteter igangsættes.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15013027

12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf

Bilag

Oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2016 - udkast
Kortbilag - Igangværende og nye afgrænsende undersøgelser
Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger
Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg


9. Regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Transport- og bygningsministeren skriver i vedlagte brev af 14. september 2015 (bilag 1) til regionsrådsformanden, at han mener, at det hverken vil være ansvarligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre analysearbejder for mere end 27,5 mio. skatteyderkroner. I det beløb, som ministeren nævner i brevet, er der, udover statens bidrag på 17,5 mio. kr., medregnet Region Hovedstadens lovede bidrag til medfinansiering på 10 mio. kr. Endvidere fremgår det af brev af 1. oktober 2015 (bilag 2) at ministeren trækker statens bidrag på 6 mio. kr., til udredning af letbane i Frederikssundsvejs-korridoren i København mellem Ring 3 og Nørrebro station, tilbage.
 
En central forudsætning for vækst er en velfungerende infrastruktur. Regionen arbejder derfor for at sikre en stærk og veludbygget infrastruktur og et stærkt og sammenhængende kollektivt trafiksystem. For at kunne foretage prioriteringer af nye infrastrukturinvesteringer er det centralt, at der opnås viden og forståelse for, hvilke tendenser og ændringer, som vil præge hovedstaden de kommende 30-40 år. Det er derfor administrationens vurdering, at der fortsat er behov for at udarbejde en analyse heraf. Som konsekvens af at de statslige midler til finansiering af analysearbejdet nu er bortfaldet har administrationen søgt at udarbejde et oplæg til en regional analyse, som er tilpasset de regionale midler som er til rådighed.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at der udføres en regional analyse om bl.a. fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen i samarbejde med Hovedstadens Letbane og andre interesserede parter med udgangspunkt i Hovedstadens Letbanes projektidé i notat af 8. oktober 2015 (jf. bilag 3) i stedet for den påtænkte statslige analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn, og
     
  2. at opgaven og sekretariatsfunktionen for projektet overdrages til Hovedstadens Letbane.
  1. at de i Budget 2015 afsatte midler på 8 mio. kr., der var tiltænkt som medfinansiering af den statslige analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn, og 2 mio. kr. af budgettet for ReVUS-midler i 2016 under fyrtårnsprojektet Grøn Mobilitetsplanlægning bruges til en regional analyse for i alt 10 mio. kr. om bl.a. fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 3. november 2015:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
Ole Stark (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Godkendt.
 
Lars Gaardhøj (A), Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Letbaner bliver i disse år indført som et nyt transportsystem i Danmark og i hovedstadsregionen i form af aftalen om Hovedstadens Letbane. I fortsættelse af beslutningen om bygningen af en letbane langs Ring 3 har det derfor været relevant at undersøge, hvordan der kan skabes en sammenhæng mellem især letbanen og metronettet, ligesom det har været relevant at se på, hvordan et større højklasset kollektivt trafiksystem kan indgå i et sammenhængende kollektivt trafiknet i hovedstadsregionen.
 
På denne baggrund drøftede regionsrådsformanden i foråret 2014 med den daværende transportminister Magnus Heunicke behovet for en sammenhængende analyse af behov og muligheder for etablering af et sammenhængende letbane-/BRT-net (BRT = Bus Rapid Transit = hurtigbusser i eget tracé) i Storkøbenhavn. Der var enighed om behovet for en sådan analyse og den indgik efterfølgende i en trafikaftale mellem følgende partier i Folketinget: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. I trafikaftalen har staten afsat 17,5 mio. kr. til analysen. Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. september 2014 at bidrage med 10 mio. kr. til analysen, fordelt med 2 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015.
 
Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt har imidlertid i brev af 14. september 2015 (bilag 1) meddelt, at han ikke ønsker at gennemføre den aftalte analyse, men at der i stedet udføres en screening af mulige letbane- og BRT-linjer. I vedlagte brev af 1. oktober 2015 (bilag 2), meddeler ministeren desuden, at han ikke mener, at staten skal bidrage økonomisk med 6 mio. kr. til udredning af en letbane i Frederikssundsvejs-korridoren.
 
Som konsekvens af, at de statslige midler til finansiering af analysearbejdet nu er bortfaldet har administrationen søgt at udarbejde et oplæg til en regional analyse, som er tilpasset de regionale midler som regionsrådet bevilgede i september 2014.
 
Administrationen har på denne baggrund henvendt sig til Hovedstadens Letbane med forespørgsel, om selskabet kunne udarbejde en projektidé til en analyse om bl.a. fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i samarbejde med regionen, med fokus på forskellige transportformer. Hovedstadens Letbanes projektidé og bud på at løse opgaven fremgår af vedlagte notat af 8. oktober 2015 (bilag 3). Administrationen har herved forudsat, at en regional analyse til 10 mio. kr. kan finansieres af det for 2015 bevilgede beløb på 8 mio. kr. og at de resterende 2 mio. kr. kan afholdes af budgettet for ReVUS-midler i 2016, som dermed kan være med til at sikre målene om et effektivt og bæredygtigt kollektivt trafiksystem og en veludbygget infrastruktur, der er til gavn for alle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, som beskrevet i ReVUS. Da analysearbejdet ikke som forventet kom i gang i 2014 er det afsatte beløb på 2 mio. kr. ikke længere til rådighed, da midler af denne karakter ikke kan overføres mellem budgetårene. Beløbet på de 2 mio. kr. foreslås derfor afholdt af budgettet for ReVUS-midlerne for 2016.
 
Administrationens vurdering
En central forudsætning for vækst er en velfungerende infrastruktur. Borgere, virksomheder og turister skal let og effektivt kunne komme rundt i regionen og til og fra regionen. I regionsrådets vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) indgår derfor, at regionen arbejder for at sikre en stærk og veludbygget infrastruktur og et stærkt og sammenhængende kollektivt trafiksystem. For at kunne foretage prioriteringer af nye infrastrukturinvesteringer er det centralt, at der opnås viden og forståelse for, hvilke tendenser og ændringer, som vil præge hovedstaden de kommende 30-40 år. Det er derfor vurderingen, at der er et behov for at analysere fremtidens transportbehov i byerne herunder, hvordan disse ændringer vil påvirke det kollektive trafiksystem.
 
På ovennævnte baggrund og på bagggrund af Trængselskommissionens arbejde og de af Danmarks Tekniske Universitet for Region Hovedstaden udførte analyser, vurderer administrationen, at der fortsat er brug for at gennemføre en analyse, som bl.a. kan give et helhedsbillede af behovet for offentlige investeringer i den kollektive trafik i de kommende år og som kan belyse konsekvenserne for vækstpotentialet i regionen.
 
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at de bevilgede midler på i alt 10 mio. kr. til medfinansiering af statens analyse i stedet bruges til at finansiere en regional analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende transportsystemer i hovedstadsregionen. Det anbefales, at relevante kommuner og andre interesserede parter, herunder Movia og Metroselskabet, inviteres til at deltage og medfinansiere den regionale analyse.
 
I forhold til den med staten aftalte analyse fra 2014 på 27,5 mio. kr., vil den regionale analyse være reduceret til i første ombæring regionens bidrag på 10 mio. kr., hvorfor der ikke med det reducerede beløb kan fås samme analyse som aftalt med staten. Derfor har administrationen undersøgt muligheden for en analyse, som kan danne beslutningsgrundlag for fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer.
 
Analysen skal kunne danne grundlag for valg og vurdering af fremtidens behov og muligheder for den kollektive trafik i regionen samt vurderinger af, hvor investeringer i infrastruktur kan bidrage til at gøre nye arealer og områder attraktive, hvilket også vil bidrage til vækst, jobskabelse og byudvikling. For at kunne foretage prioriteringer af nye infrastrukturinvesteringer er det centralt, at der opnås viden og forståelse for, hvilke tendenser og ændringer, som vil præge hovedstaden de kommende 30-40 år.
 
I dag tages der i analyser af nye linjer og anlæg udgangspunkt i bl.a. passagergrundlag, byudviklingspotentiale, anlægs- og driftsomkostninger og konsekvens for øvrig trafik og byrum.
 
I analyserne indgår imidlertid ikke de store globale bevægelser som man med forholdsvis stor sandsynlighed kan konstatere og forudse eksempelvis i forhold til teknologi, bæredygtighed/miljø, urbanisering og demografi og andre megatendenser, der har betydning for personbefordring og udviklingen i transportsektoren. Det er vigtigt at disse tendenser tages med i fremtidige analyser og beslutninger, derfor er de tænkt ind i den regionale analyse.
 
Der er tale om et stort, omfattende og komplekst analysearbejde, der kræver professionel processtyring, en faglig indsigt samt overblik og erfaring med tilsvarende projekter. Da regionens administration hverken har de nødvendige ressourcer eller ekspertviden, der kræves for at løse opgaven, anbefales det at analysearbejdet overdrages til Hovedstadens Letbane som sekretariatsfunktion og hovedrådgiver.
 
Begrundelsen herfor er bl.a. den, at Hovedstadens Letbane med Metroselskabet som sekretariatsfunktion har stået for et lignende arbejde med letbanen i Ring 3. Hovedstadens Letbane besidder desuden den nødvendige sammensætning af kompetencer, der sikrer den optimale løsning af opgaven. Det vedrører den relevante forståelse af samspillet mellem forskellige kollektive trafiksystemer og videre til andre transportformer, viden på ekspertniveau om samspillet mellem udbygning af den kollektive infrastruktur og byudvikling, en opdateret viden om de teknologiske muligheder og forventninger til fremtidig teknologisk udvikling, samt en udbygget forståelse af udfordringer og metoder til at foretage analyser og prognoser med sigte ud over 30 år. I det omfang det viser sig nødvendigt vil Hovedstadens Letbane indkøbe supplerende konsulentbistand efter nærmere aftale med regionen.
 
Efter udbudsreglerne kan en offentlig myndighed i visse tilfælde få udført opgaver uden forudgående udbud. Det gælder, når myndigheden efter den såkaldte in-housebetragtning er medejer af det selskab, der udfører opgaven og når myndigheden - eventuelt sammen med andre myndigheder - har kontrol med selskabet. Hovedstadens Letbanes væsentligste virksomhed består i at udføre kørsel for de offentlige myndigheder, der ejer selskabet. Det er derfor - på baggrund af en vurdering fra advokatfirmaet Lett - administrationens opfattelse, at regionen vil kunne indgå aftale med Hovedstadens Letbane om gennemførelse af analysen. Fremgangsmåden svarer til den, der blev anvendt af Transportministeriet, da ministeriet indgik aftale med Metroselskabet om udarbejdelse af udredningen om en letbane i Ring 3.
 
Analysens formål og tidsplan
Hensigten med analysen er, at afdække, hvor investeringer i infrastruktur kan bidrage til at gøre nye arealer og områder attraktive, hvilket også vil bidrage til vækst, jobskabelse og byudvikling. Den teknologiske udvikling forventes ligeledes at få stor indflydelse på transportsystemerne og mobiliteten, hvor introduktionen af førerløse biler, elcykler og andre transportformer vil ændre måden vi transporterer os på. Samtidig forventes der at ske ændringer i bilejerskabet i storbyerne, som ligeledes vil påvirke brugen af den kollektive trafik. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der i de kommende årtier forventes at ske store strukturelle ændringer, hvor flere og flere flytter til hovedstaden. De senere års intensivering i udviklingen og omdannelsen i hovedstadsområdets byområder forventes derfor at fortsætte ikke kun i København, men i hele regionen.
 
Formålet er desuden at belyse, hvorledes et sammenhængende net af højklassede kollektive trafiksystemer, der er knyttet op på allerede eksisterende og vedtaget infrastruktur, kan bidrage til at skabe synergieffekter og løfte den samlede kollektive trafik i regionen med henblik på at understøtte vækst samt by- og erhvervsudvikling, som beskrevet i ReVUS.
 
Der vil blive oprettet en arbejdsgruppe og styregruppe bestående af Region Hovedstaden og andre interesserede parter. Gruppen vil være åben for relevante aktører efterhånden som projektet skrider frem. I det tilfælde aftales økonomisk bidrag med disse parter.
 
Der vil ske en mere detaljeret konkretisering af fase 1, hvor der udarbejdes en egentlig projektbeskrivelse indeholdende milepæle, konkrete aktiviteter mv., som godkendes administrativt i regionen. Der udarbejdes ligeledes en aftale, der fastlægger de økonomiske og juridiske forhold i samarbejdet.
 
Analysen forventes igangsat ultimo 2015. Fase 1 forventes afsluttet omkring årsskiftet 2016-2017, hvorefter der tages endelig beslutning om indhold i fase 2 samt inddragelse af øvrige parter. Den samlede analyse forventes afsluttet med udgangen af 2018.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Regionsrådet bevilgede i september 2014 i alt 10 mio. kr. til medfinansiering af en letbane/BRT-analyse, fordelt med 2 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015.
 
Udgiften til en regional analyse for i alt 10 mio. kr. kan afholdes af det i budget 2015 afsatte beløb i budgettet på 8 mio. kr., mens den resterende udgift på 2 mio. kr. afholdes af budgettet i 2016 for ReVUS-midlerne indenfor fyrtårnsprojektet Grøn Mobilitetsplanlægning. Udgiften på 8 mio. kr. for 2015 tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften i dette budgetår i henhold til budgetreglerne bogføres i 2015.

KOMMUNIKATION
Der vil blive udarbejdet en pressemeddelelse i forbindelse med beslutningen om analysen, samt forskellige kommunikationsindsatser under udarbejdelsen af analysen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15015006

16.pdf
17.pdf
18.pdf

Bilag

Brev om analyse af sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn
Brev om analyse af en letbane i Frederikssundsvejs-korridoren
Notat om analyse af fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer


10. Udmøntning af statstilskud til anlægsprojekter ved Lokalbanen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden modtager årligt (til og med 2016) et statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer i lokalbanerne. Aftalen om det statslige tilskud til anlæg på Lokalbanen er forlænget til og med 2016, og der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en ny aftale fra 2017 og frem. Denne forventes at falde på plads medio 2016, og Danske Regioners oversigt over kommende anlægsinvesteringer på lokalbanerne i regionerne indgår som input til udfærdigelse af en ny aftale om statstilskud til lokalbanen.
 
Denne sag indeholder en samlet oversigt over hvilke projekter, der allerede er besluttet, og forslag til udmøntning af de resterende midler, udover udgifter til leasing af Lokaltogs togmateriel.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende administrationens anbefaling af projekter i forhold til tiltag på lokalbanen.
  1. at godkende udmøntning af i alt 4 mio. kr. af statstilskuddet til Lokalbanen i 2015 til administrationens anbefaling af projekter, finansieret af anlægsmidlerne i 2015, og
     
  2. at godkende, at 2,5 mio. kr. af statstilskuddet til Lokalbanen i 2015 udmøntes til at betale regionens andel af voldgiftsudgiften til Movia i indeværende år.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 6. oktober 2015:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Godkendt.
 
Lars Gaardhøj (A), Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden finansierer hvert år en andel - 85 mio. kr. - af driftsunderskuddet ved Lokaltog. Region Hovedstaden modtager derudover 40,4 mio. kr. i 2015 i statstilskud til anlægsinvesteringer, hvoraf 27,2 mio. kr. anvendes til leasing af togmateriel.
 
På regionsrådsmødet den 28. oktober 2014 blev det besluttet at reservere 2,4 mio. kr. af anlægsmidlerne i 2015 til energioptimal kørsel ved Lokalbanen. På miljø- og trafikudvalgets møde den 8. september 2015 blev der yderligere anbefalet afsat 3,8 mio. kr. til realtidsmoduler og skærme ved Lokaltogs stationer, samt 0,5 mio. kr. til at udarbejde en handlingsplan for de kommende Lokaltogs investeringer ved Hillerød St. og anlæg af Favrholm St. Disse sager blev godkendt ved regionsrådsmødet den 9. oktober 2015. Der resterer derfor 6,5 mio. kr.
 
I januar 2015 tabte Movia en voldgiftssag til DSB og Metroselskabet angående Movias andel af billetindtægterne i hovedstadsområdet for perioden 2008-2013. Forretningsudvalget blev den 27. januar 2015 orienteret om dette. Voldgiftssagen medførte yderligere udgifter til Movia på 16,2 mio. kr. for den bagvedliggende periode og en udgift på 2,5 mio. kr. i 2015. De 16,2 mio. er betalt, mens de 2,5 mio. kr. i indeværende år stadig mangler at blive betalt.
 
Forslag til nye investeringer
Med udgangspunkt i projekter fra ”Handlingsplan for udvikling af Lokalbanen – Fra Vision til Virkelighed” (2014) blev der udpeget adskillige projekter med baggrund i visionsplanen fra 2012 for Lokalbanen. Administrationen har i samarbejde med Movia og Lokaltog udvalgt følgende projekter:
 
Stationsudvikling: Niveaufri adgang ved tre af Lokaltogs stationer
For at lette adgangen for borgere (særligt med fokus på gangbesværede borgere) foreslås perronniveauet hævet til at matche indstigningen ved togmateriallet, og dermed give niveaufri adgang. Niveaufri adgang til togene ved stationerne Ålsgårde, Græsted Syd og Tisvildeleje vil give lettere adgang for gangbesværede og handicappede, samt passagerer med cykler, barnevogne mm. Stationerne er udvalgt, da der ikke i dag er niveaufri adgang, og fordi de har en væsentlig mængde daglige passagerer. Derudover har de en fysisk udformning, som tillader en ombygning til niveaufri adgang.
 
Udvidede undersøgelser i forbindelse med Lokaltogs andel af Favrholm St.
I forbindelse med analyserne af Favrholm St. er der behov for udføre yderligere undersøgelser af blandt andet jordbundsforholdene for Lokaltogs andel af anlægget ved Favrholm St. Dette indeholder blandt andet udvidede jordbundsprøver og -boringer, samt afrapportering af sikring i forbindelse med særlige vejrforhold, såsom skybrud.
 
Nedenfor følger en oversigt over de samlede anlægsmidler for 2015, og udmøntning af midlerne.
 
ProjektMio. kr.
Leasing af togmateriel27,2
Energioptimal kørsel (behandlet af regionsrådet den 28. oktober 2014)2,4
Udarbejdelse af handlingsplan (behandlet af regionsrådet den 9. oktober 2015)0,5
Realtidsvisning ved stationer (behandlet af regionsrådet den 9. oktober 2015)3,8
Forslag: Niveaufri adgang ved stationer3,5
Forslag: Udvidede undersøgelser, Favrholm0,5
Forslag: Voldgiftssag Movia2,5
Samlet (anlægsmidler)40,4
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for budget 2015, da midlerne udmøntes fra Region Hovedstadens statstilskud til anlægsprojekter ved Lokaltog for 2015.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15009409



11. Regionernes tilslutning til Biocoverordningen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Staten har i forbindelse med Finanslov 2015 afsat 185 mio. kr. til at etablere en såkaldt biocover ordning. Et biocover er et lag af kompost, der lægges ud over lossepladserne. I komposten findes der mikroorganismer, der omdanner den kraftige drivhusgas metan til den mindre kraftige drivhusgas CO2. Ordningen skal således reducere udledningen af drivhusgasser fra nuværende og nedlukkede lossepladser, og kan dermed bidrage til at opfylde Danmarks klimamål for 2020.
 
Miljøstyrelsen er ansvarlig for ordningen og har henvendt sig til regionerne, da disse har kendskab til en lang række af de nedlukkede lossepladser. Region Hovedstaden er derfor på administrativt niveau gået i dialog med Danske Regioner og Miljøstyrelsen omkring mulighederne i ordningen og regionernes nærmere rolle. Deltagelse i biocoverordningen er en ny opgave for Region Hovedstaden, der falder fint i tråd med visionen i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), om at skabe en grøn og bæredygtig metropolregion.
 
Ordningen er frivillig, men regionernes positive medvirken anses for at være en forudsætning for, at ordningen bliver en succes.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 6. oktober 2015:
Anbefalet.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Godkendt.
 
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Staten har i forbindelse med Finanslov 2015 besluttet at etablere en såkaldt biocover ordning, der skal reducere udledningen af drivhusgasser fra nuværende og nedlukkede lossepladser. Ordningen er således et klimatiltag - se bilag 1.
 
Der er i Finanslov 2015 afsat 185 mio. kr. til ordningen. Det er intentionen, at etablering af biocover på udvalgte lossepladser skal ske inden udgangen af 2017.
 
Regionernes rolle
Miljøstyrelsen har henvendt sig til regionerne, da disse har kendskab til de nedlukkede lossepladser via regionernes arbejde efter jordforureningsloven. Det er Miljøstyrelsens intention, at regionerne skal stå for ansøgningerne om tilskud til biocover ordningen på nedlukkede lossepladser på vegne af grundejeren. Et lignende princip kendes fra Værditabsordningen for boligejere på jordforureningsområdet. Regionerne overtager, efter aftale med grundejeren, ansvaret for etablering og drift af biocover anlægget. Regionernes positive medvirken anses som en forudsætning for, at ordningen bliver en succes.
 
Region Hovedstaden har CO2 som kongeindikator og et mål om at hovedstadsregionens el- og varmeforsyning skal være fossilfri i 2035, mens transportsektoren skal være fossilfri i 2050. Det overordnede formål med at reducere CO2 udledningen er at reducere drivhuseffekten. Biocover bidrager til at reducere drivhuseffekten ved at fjerne en kraftig drivhusgas (metan), der udledes fra lossepladser, og omdanne den til en 25 gange svagere drivhusgas (CO2). Det betyder således, at projektet har en positiv effekt på reduktion af drivhusgasser og samlet set vil bidrage til regionens ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser.
 
Der vil ikke være økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden, da Region Hovedstadens forudsætning for at deltage i ordningen er fuld økonomisk kompensation.
 
Nuværende status
På nuværende tidspunkt er administrationen i dialog med Miljøstyrelsen og de andre regionale parter med henblik på at vurdere mulighederne i biocoverordningen. Miljøstyrelsen har vurderet, at der i ordningen er økonomi til, at biocover kan etableres på ca. 30-40 deponeringsanlæg i drift og ca. 60-70 nedlukkede lossepladser på landsplan.
 
Der er igangsat en indledende screening af nuværende og nedlagte lossepladser. Formålet er at identificere ca. 60-70 pladser, som er bedst egnede til biocover ordningen. Den indledende screening med at finde egnede pladser til etablering af biocover afsluttes i løbet af dette efterår. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvor mange biocoveranlæg, der vil blive etableret i Region Hovedstaden, da dette afhænger af, hvor mange af regionens nedlagte lossepladser, der er egnede til biocover samt hvor mange lodsejere, der er interesserede i at indgå en aftale med regionen om at deltage i ordningen. Der er ligeledes en igangværende dialog med Miljøstyrelsen om ordningens muligheder efter 2020.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da Region Hovedstadens deltagelse i projektet sker under forudsætning af, at regionens udgifter, i forbindelse med ordningen, refunderes af staten.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15002052

19.pdf

Bilag

Faktaark - statslig finansiering til etablering af biocovers


12. Forslag fra regionsrådsmedlem Karsten Skawbo-Jensen (C) om hospicepladser på Bornholm

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Karsten Skawbo-Jensen (C) har anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden om hospicepladser på Bornholm.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for regionsrådet,

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
 
Formanden satte en beslutning om oversendelse af sagen til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde under afstemning:
 
For stemte: B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8) i alt 23.
Imod stemte: A (13) og Ø (5), i alt 18.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
 
Sagen oversendes herefter til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde.
 
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

SAGSFREMSTILLING
Karsten Skawbo-Jensen (C) har ved henvendelse af den 24. september 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden om hospicepladser på Bornholm. Det er aftalt med Karsten Skawbo, at sagen forelægges for regionsrådet på novembermødet.
 
Karsten Skawbos henvendelse
"I et brev til Hospice Forum Danmark har regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen oplyst, at Region Hovedstaden arbejder for at få etableret 2 ”hospicelignende” pladser på Bornholms Hospital i samarbejde med Diakonissestiftelsens Hospice.
 
Det er meget prisværdigt, at der er kommet mere fokus på palliation, også i hospitalsregi, men spørgsmålet er, om hospicelignende pladser på et travlt hospital nogen sinde kan blive som rigtige hospicepladser med de helt særlige kvaliteter, som disse har, og om en ø med 40.000 indbyggere skal undvære et rigtigt tilbud, også henset til at en tidligere sundhedsminister grundlæggende tilkendte Bornholm 2 ”ægte” hospicepladser i forbindelse med den allerførste uddeling af hospicepladser (til de forskellige amter) – vel at mærke pladser, som Bornholm endnu ikke har fået.
 
Endvidere er jeg blevet oplyst, at Sundhedsstyrelsen hidtil ikke har villet acceptere ”hospicelignende” pladser, hvilket må give stof til eftertanke.
 
Det er klart, at et hospice med kun 2 (eller måske 4) pladser rent økonomisk vil være meget vanskeligt at drive. Samlet set vil der nok skulle være f.eks. 12-14 pladser i ”et hus”/en institution, før det giver mening.
 
Et visionært projekt – som nedbrød tværsektorielle grænser - kunne være, at Region H (regionalt) afsøgte mulighederne for et samarbejde med Hospice Forum Danmark om oprettelse og drift af hospicepladser på Bornholm (frivillige kræfter og selvejende institution), samt indledte et samarbejde med Bornholms Kommune (kommunalt) om, at den øvrige plads i ”huset”/institutionen - nybygget, så arkitekturen tog skyldigt hensyn til de to forskellige brugergrupper - blev brugt til aflastning/rehabilitering af (ældre) patienter, som kommer ud fra det regionale hospital fra en accelereret behandling. Dette kunne være et smukt samarbejde med betydelig synergi, netop på et område hvor det efterspørges og i stigende grad er nødvendigt.
 
Isoleret set kan der måske være en mindre udgift forbundet med at etablere og drive rigtige hospicepladser i stedet for ”hospicelignende” på et hospital. En hospiceplads koster 1,8-2,3 mio. kr. årligt, altså ca. 5.000-6.500 kr. pr. døgn. Dog dækkes denne driftsudgift i fællesskab af stat, region og kommune, så den faktiske udgift kan ende med at komme længere ned end en hospitalsseng.
 
Jeg vil gerne foreslå, at vores Udvalg Vedrørende Tværsektorielt Samarbejde tager sagen op og undersøger og drøfter den – det potentielle tværsektorielle samarbejde region-kommune-selvejende institution/frivillige kræfter, og økonomien i det."
 
Administrationens bemærkninger
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde varetager efter styrelsesvedtægten rådgivende funktioner over for regionsrådet i forhold til bl.a. samarbejdet med kommunerne. Udvalget vil derfor kunne behandle forslaget under inddragelse af sundhedsudvalget for så vidt angår spørgsmålet om hospicekapaciteten.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/ Svend Hartling

Journalnummer
15017318



13. Lukket punkt