Forslag til ny strategimodel indeholdende forslag til mission, vision og politiske målsætninger for Region Hovedstaden.

Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden skal som samlet organisation blive stærkere til at trække igennem på udvalgte områder og samtidig give mere plads og ro til, at man decentralt kan løse den daglige drift. Dette skal skabe "fokus og forenkling".

Helt grundlæggende skal regionsrådets mulighed for at sætte retning styrkes, samtidig med at der skabes tryghed omkring, at organisationen leverer varen i hverdagen. Det skal være tydeligt for de lokale ledelser, hvor der forventes en fælles og ensartet indsats på tværs af organisationen, og hvor de lokalt har ansvaret for at prioritere.

Fokus og forenkling understøtter, at "Skanderborgmodellen" er valgt som styreform i regionen. Den strategiske styring af regionen ligger på det politiske niveau med fastsættelsen af de politiske målsætninger. Samtidig sker der en forenkling i og med, at detajlstyringen af driften lægges på det administrative niveau, men at denne sker på basis af de politisk fastsatte driftsmål.

Mission og vision

For at kunne skabe fokus og forenkling er der behov for klarhed, både i forhold til hvad der er regionens opgave, og hvad der er retningen for regionens virke. Det foreslås derfor, at de eksisterende missioner og visioner skrives sammen i en ny mission og vision for regionen. Den eksisterende mission for regionen henviser alene til lovgivningen, hvor regionens opgaver og eksistensberettigelse beskrives i flere lovkomplekser.

I dag findes der for regionen en vision med 3 underliggende visioner, disse fremgår af bilag 1. At der reelt er flere visioner, gør det svært for både ansatte og samarbejdspartnere at skabe sig et overblik over, hvilken retning regionen skal bevæge sig i.

Det er ambitionen, at skabe en mission i én sætning samt en vision i én sætning.

Mission:

Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område.

Vision:

Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau.

Politiske målsætninger

På baggrund af mission og vision er der formuleret et forslag til politiske målsætninger, hvis formål det er at konkretisere, hvad regionen fremadrettet skal have fokus på at opnå. Efterfølgende vil de politiske udvalg skulle bidrage til at definere, hvad ambitionsniveauet skal være for de politiske mål. Samdig vil det være relevant i forbindelse med budgettet at se på, hvad der skal til af indsatser for at opnå de politisk vedtagne mål. På denne måde vil der kunne skabes en sammenhæng mellem politikformuleringen i de politiske udvalg og budgetprocessen, således at der er et konsekvent fokus på opnåelsen af de politiske mål som regionsrådet har defineret som værende de væsentligste fokuspunkter for regionen. Med de politiske målsætninger fastlægger regionsrådet fokus for den kommende periode, som det også er aftalt i konstitueringsaftalen, og dette kan derefter kommunikeres ud i organisationen, således at alle ledelser er bevidste om, hvad målene er.

Patientens situation styrer forløbet

Sundhedsvæsnet skal altid tage udgangpunkt i det enkelte menneske, når patientens forløb tilrettelægges. Patienterne har forskellige forudsætninger for at indgå i behandlingsforløb og opnå det bedste resultat af deres behandling. Derfor skal planlægning og gennemførelse af behandling tage udgangspunkt i patientens situation, forudsætninger, ressourcer og motivation.

Høj faglig kvalitet

Behandlingen i sundhedsvæsenet skal baseres på retningslinjer, der afspejler den højeste faglige standard på et givent område. Behandlingen skal være sikker, og der arbejdes systematisk med at reducere risici for skader og utilsigtede hændelser.

Ekspansive vidensmiljøer

Region Hovedstaden står internationalt stærkt i forhold til markante vidensmiljøer, hvor generering af ny viden og innovation er i fokus. Samtidig rummer Region Hovedstaden et af verdens bedste sundhedsvæsener med kort vej fra banebrydende kliniske forskningsresultater til ny og bedre behandling af patienterne, nye patenter og nye kommercialiseringsmuligheder. Ved at satse på udvikling af det samlede vidensmiljø i hovedstadsregionen får vi derfor styrket den fælles indsats for den langsigtede udvikling af vækst og livskvalitet.

Grøn og innovativ metropol

Det, at være en attraktiv metropol, der kan tiltrække arbejdskraft og viden, er afgørende for, at vi som region kan fastholde vores styrkepositioner. Vi er internationalt anerkendt for et attraktivt bymiljø, hvor man trygt kan færdes, og hvor der er adgang til både vand og grønne områder. Internationalt står vi stærkt inden for det blå/grønne erhvervsliv, særligt med gode samarbejder med forskere og offentlige institutioner, der skaber innovative løsninger på globale samfundsudfordringer inden for klima og miljø. Region Hovedstaden skal i højere grad være gode til at udnytte det gode afsæt og indgå strategiske samarbejder om den blå/grønne og innovative metropol, der gør regionen attraktiv for borgere, turister, arbejdskraft og investeringer, og samtidig skaber potentiale for vækst på den internationale scene.

Kongeindikatorer

De politiske målsætninger er i øjeblikket på overskriftsniveau og vil som en del af den kommende politiske proces skulle udfoldes yderligere. For at kunne følge resultaterne af de politiske målsætninger, skal der udvikles en "kongeindikator" for hvert politisk mål. "Kongeindikatoren" er den indikator, som der løbende kan måles på, således at både regionsrådet og administrationen løbende kan følge resultaterne af de på området iværksatte indsatser. "Kongeindikatorerne" og ambitionsniveauet for disse skal i forbindelse med udfoldningen af de politiske målsætninger besluttes af regionsrådet. Den politiske målsætning "grøn og innovativ metropol" vil skulle udfoldes i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi, og her forventes at skulle formuleres mere end én kongeindikator. Den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi skal vedtages af regionsrådet.

Samle eksisterende og kommende politikker i 4 politikker

Der findes i Region Hovedstaden en lang række såvel politisk om administrativt besluttede politikker, strategier og planer. Omfanget og forskellighed i indhold og form gør, at det er vanskeligt for såvel politikere som for ledelserne i regionen at skabe sig et samlet overblik over de vedtagene politiker, strategier og planer. Dermed bliver det vanskeligt at sikre implementeringen af samtlige intiativer og at skabe en ensrettet styring i regionen.

Med det formål at skabe overblik og styrke sammenhængen mellem regionens politikker, foreslås det, at eksisterende og kommende politikker så vidt muligt samles i 4 politikker baseret på de fire perspektiver, der fremgår af strategimodellen. Dette betyder, at polikkerne vil samles under overskrifterne:

Åbenhedspolitik KvalitetspolitikRessourcepolitikMedarbejderpolitikTanken er, at de 4 politikker løbende kan udvikles og revideres, når der opstår behov herfor. Initiativet til ændring af politikkerne kan komme fra forretningsudvalget, de øvrige politiske udvalg eller fra administrationen. Det er således ikke tanken, at politikkerne vedtages én gang for alle, men derimod at regionsrådet kan vedtage justerede versioner af politikkerne.

Driftsmål

Som en del af strategiarbejdet indføres en model for driftsmålstyring. Driftsmålstyringen er et system af indikatorer, som der månedligt måles på med det formål at monitore driften, og de heraf opnåede resultater. Driftsmålstyringen skal bruges både som det daglige ledelsesværktøj lokalt, men skal også generere og akkumulere data til koncernledelsen og politikerne. Der har generelt i regionen været en tradition for at monitore på, om de aftalte indsatser er gennemført. Som en del af fokus og forenkling er målet at gå et skridt videre og monitorere på effekter, således at det løbende er muligt at følge de konkrete resultater af indsatserne. En fælles model for driftsmålstyring der dækker hele regionen understøtter, at hele organisationen trækker i samme retning og deraf skaber bedre resultater. Samtidig skaber det en forenkling, idet de enkelte dele af organisationen ikke løbende præsenteres for nye og skiftende emner, man skal måle på.

Der er udarbejdes snarest et konkret forslag til driftsmål, som forelægges regionsrådet til godkendelse.

Formulering af styringsmodellen

Forslag til mission, vision og politiske målsætninger er udarbejdet efter at der i løbet af 2013 erindsamlet og analyseret materiale fra hele organisationen. Der har været afholdt møder og workshops med direktører, vicedirektører, stabschefer, enhedschefer og nøglemedarbejdere fra alle dele af organisationen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Den vedtagne mission og vision kommunikeres ud til medarbejderne i regionen via Regi og til

omverdenen via regionh.dk, indlæg fra formanden i dagspressen og en generel presseindsats.

Der henvises til sagsfremstillingen.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14003302

I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer, der i denne rapport især vedrører genbevillinger af mindreforbrug og forskydninger fra 2013.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at godkende grundlaget for genbevillinger i 2014, som er opgjort i bilag 4 til sagen,

2. at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen, og

3. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Ø (2) oplyste, at partiet vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådets møde.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Sundhedsområdet

På sundhedsområdet forventes mindreudgifter på i alt 45 mio. kr., jf. følgende oversigt:

Mindreudgifterne vedrører primært praksisområdet, hvor der på nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på 80 mio. kr. sammensat af ca. 30 mio. kr. vedrørende tilskud til medicinudgifter og ca. 50 mio. kr. vedrørende praksisydelser ekskl. medicin. Det er især den afdæmpede udgiftsudvikling i 2013, som vurderes at have de nævnte konsekvenser i 2014.

Hertil kommer merudgifter på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v., hvor der vil kunne forventes merudgifter på i alt 35 mio. kr.

Merudgifterne vedrører sygehusmedicin, aktivitet på hospitaler og indtægter samt hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter. Omvendt er der mindreudgifter vedrørende patienterstatninger, apparaturpulje, kompensation i forbindelse med DUT-sager samt højere indtægter fra færdigbehandlede patienter mv.

De forventede afvigelser er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og vil blive kvalificeret yderligere frem mod 2. økonomirapport 2014.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Dog er især Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt i nogen grad Nordsjællands Hospital udfordret af at skulle bringe balance i økonomien efter merforbrug i 2013. Der er redegjort nærmere herfor i bilag 3 til sagen, hvor status på hospitalernes og psykiatriens økonomi med udgangen af februar måned er gennemgået.

Med hensyn til 1813 blev der ved budgetvedtagelsen truffet beslutning om, at der skulle afsættes en reserve på 15 mio. kr. I rapporten er lagt op til at disponere 8,5 mio. kr. af reservebeløbet i 2014 til dækning af merudgifter ved aftalen med Foreningen af Speciallæger om lønvilkår for lægebemandingen, da serviceniveauet ellers ikke kan opretholdes. Derudover disponeres foreløbigt 5 mio. kr. til styrkelse af akuttelefonen for aat nedbringe telefonventertiden i spidsbelastningsperioder. Herudover er der 1,5 mio. kr. tilbage af reservepuljen, der f.eks. vil være disponibel til en generel styrkelse af den præhospitale virksomhed eller til udgifter til særlige hensyn på hospitalerne.

Med hensyn til bevillingsændringer i øvrigt vedrører de væsentligste ændringer overførslerne fra 2013, hvor der søges genbevilget i alt 428 mio. kr. Der er derudover et mindreforbrug på 273 mio. kr., der ikke søges genbevilget, og som er den varige likviditetsvirkning af årsopgørelsen for sundhedsområdets driftsrammer i 2013.

Social- og specialundervisningsområdet

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2014. Der er i rapporten indarbejdet genbevilling af mindreforbrug i 2013 på 27 mio. kr.

Regional udvikling

Det regionale udviklingsområde er præget af overførsel af et forholdsvis stort mindreforbrug. Det er også på dette område vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2014. Med hensyn til genbevillinger udgør disse 166 mio. kr.

Investeringsudgifter

De væsentligste ændringer på investeringsområdet udgøres af genbevillinger, hvor der overføres i alt 775 mio. kr. fra 2013. Heraf vedrører 92 mio. kr. kvalitetsfondsprojekter. For øvrige anlægsprojekter på sundhedsområdet søges genbevilget 662 mio. kr.

Endelig genbevilges 21 mio. kr. til projekter på social- og specialundervisningsområdet.

Likviditet

Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsoverførsler fra 2013 samt ændringer i finansielle budgetposter. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet i 2014 på -160 mio. kr., hvilket er 325 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen til forrentning i 2014 skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre ca. 2,6 mia. kr.

Standardiseret budgetopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2014.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften på sundhedsområdet overholdes. På socialområdet og regional udvikling forventes også balance i forhold til det oprindelige budget.

Med hensyn til investeringer er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten på drifts- og investeringsbudgettet.

De væsentligste ændringer på driftsbudgettet vedrører overførsler af mindreforbrug fra 2013 til genbevilling i 2014.

Genbevilling af mindreforbrug udløser et budgetteret likviditetstræk, der blev modsvaret af likviditetsforøgelse i 2013.

Herudover indeholder rapporten på driftsområdet blandt andet en række omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb mv., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. Likviditetsvirkningen i forbindelse med disse omplaceringer er allerede forudsat i det vedtagne budget.

Ændringerne på investeringsbudgettet udløser en forhøjelse af de afsatte rådighedsbeløb, især som konsekvens af genbevillinger vedrørende mindreforbrug i 2013. Likviditetstrækket svarer til den likviditetsforøgelse, der blev realiseret i 2013. Derudover justeres investeringsbudgettet med beløb som følge af beslutninger i i 2013 og 2014.

Resultatet kommunikeres via regionh.dk

2. økonomirapport forelægges for regionsrådet på mødet i juni måned.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002948

Som det er beskrevet i tidsplanen for budgetlægningen for 2015 (forelagt forretningsudvalget januar 2014) forelægges i denne sag en foreløbig vurdering af rammerne for det kommende års budget.

Administrationen indstiller overfor forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning:

Godkendt.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Der gives en første vurdering af forudsætningerne for den økonomiske ramme for 2015, herunder områder, hvor der forventes afvigelser fra budgettet i 2014 og forventede vækstområder i 2015.

De første vurderinger vil blive fulgt løbende og opdateret som følge af eventuelle ændringer i forudsætninger mv. For en del af områderne vil vurderingen af udgiftspres for Region Hovedstaden blive søgt inddraget i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.

Den endelige aftale om regionernes økonomi for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner forventes at foreligge i den første halvdel af juni 2014. Aftalen, der giver endelig klarhed om råderummet for 2015 og eventuelle forudsatte regionale tiltag, vil føre til, at vurderingerne justeres forud for udarbejdelse af forslag til budget 2015-2018. I økonomiaftalen kan indgå, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder, og det kan således være nødvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse til sådanne særlige formål.

Der skal i øvrigt henvises til det planlagte seminar for regionsrådet den 1. – 2. april 2014 om budget 2015 for sundhedsområdet, det sociale område samt regional udvikling. Der vil på seminaret blive lejlighed til mere dybtgående drøftelser af mulige tiltag i forbindelse med budgetteringen for 2015.

1. Samlet vurdering af balance og vækstområder i 2015

Der er på nuværende tidspunkt opgjort et samlet foreløbigt udgiftspres på 683 mio. kr., jf. nedenstående oversigt. Mindreudgifter og mulige budgetreduktioner vil kunne reducere udgiftspresset.

Den nuværende vurdering af vækstområderne beskrives nærmere i det følgende.

1a. Tekniske korrektioner mv.

Poster fra budget 2014

Trafikale omlægninger: -45 mio. kr.

Der er i budget 2014 afsat 50 mio. kr. til trafikale omlægninger i forbindelse med investeringsprojekter på Bispebjerg Hospital, Glostrup Hospital og Herlev Hospital. I 2015 reduceres posten til 5 mio. kr., hvilket således frigør 45 mio. kr. inden for budgetrammen.

Pulje, enstrenget akutsystem: -15 mio. kr.

Der er i budget 2014 afsat et engangsbeløb som reserve i forbindelse med indførelsen af et enstrenget og visiteret akutsystem. De 15 mio. kr. søges indbudgetteret i 2015.

Indkøb, fremrykket fra 2014 til 2013: 137 mio. kr.

I budget 2014 er der engangs en mindreudgift i forbindelse med fremrykning af indkøb fra 2014 til 2013. Lettelsen bortfalder i 2015.

Indkøb, fremrykket fra 2015 til 2014: -16 mio. kr.

Der er i 2014 afsat 16 mio. kr. til fremrykning af indkøb, hvilket vil aflaste udgiftsniveauet i 2015 tilsvarende.

Engangs, IT sundhedsplatform: -80 mio. kr.

Der er i budget 2014 afsat et engangsbeløb på 80 mio. kr. til dækning af driftsudgifter forbundet med implementering af sundhedsplatformen.

Diverse engangsposter: -2 mio. kr.

I budget 2014 er der indarbejdet en række engangsposter eller poster med forskellig effekt i 2014 og 2015; i alt svarende til en lettelse på 2 mio. kr. i 2015. Det drejer sig bl.a. om opfølgningskampagne for det enstrengede akutsystem, udgifter til anskaffelse af uniformer og helårseffekten af genhusningen af psykiatrien på Gentofte Hospital.

Andre tidligere vedtagne ændringer

Hospice: 3 mio. kr.

Udbygningen af hospicekapaciteten i 2015 vil ske på Diakonissestiftelsens Hospice, som tidligere besluttet. Det forventes, at de nye pladser kan være i drift ultimo 2015.

Det er ikke endeligt besluttet, hvor de resterende to pladser skal placeres, men der arbejdes med en model for placering på Bornholms Hospital.

Forbrugt vedr. fremrykning af indkøb: 11 mio. kr.

Det er besluttet, at 11 mio. kr. af de afsatte midler til fremrykning af indkøb anvendes til finansiering af genhusningen af Rigshospitalets administration og patienthotel.

CIMT, Sundhedsplatformen: 33 mio. kr.

I konsekvens af regionsrådets beslutning om kontraktindgåelse vedr. Sundhedsplatformen skal der afsættes midler til uddannelse og projektstøtte.

Leasingafgift: 30 mio. kr.

Ved regionsrådets møde i februar blev besluttet at anskaffe apparatur for 146 mio. kr. Leasingafgiften i denne forbindelse forventes at udgøre ca. 30 mio. kr. i 2015.

Nye tekniske korrektioner

Meraktivitet på hospitalerne og nye behandlinger: 165 mio. kr.

I 2014 vurderes det, at der er behov for at anvende 45 mio. kr., som behandlet i forudgående sag om 1. økonomirapport for 2014, ud over det afsatte budget til dækning af merudgifter i forbindelse med udvidelse af behandlingskapaciteten på hospitalerne.

Herudover foreslås det, at der afsættes i størrelsesordenen 120 mio. kr. til at dække merudgifter til kapacitetsudvidelser, nye behandlinger og kvalitetsforbedringer i 2015. Det vurderes, at der også i kommende år vil være behov for udvidelse af behandlingskapaciteten på udvalgte områder. Det foreslåede beløb svarer til ca. 50 pct. af en aktivitetsvækst på 1 pct.

Det indgår fortsat i takststyringsordningen, at det enkelte hospital ikke uden forudgående godkendelse kan påregne et udvidet aktivitetsniveau dækket ved budgettilførsel via takststyringsordningen.

Medicin: 200 mio. kr.

Væksten i det samlede medicinforbrug på regionens hospitaler blev i 2013 200 mio. kr., og der forventes i 2014 en vækst på samme niveau. Det indebærer et merforbrug i forhold til det i budget 2014 afsatte på 40 mio. kr., idet hospitalerne kompenseres svarende til 80 pct. af væksten, dvs. 160 mio. kr., og der resterer 120 mio. kr. i budgettet for 2014.

Forudsættes væksten at fortsætte på samme niveau i 2015 er der behov for at afsætte yderligere budget i størrelsesordenen 200 mio. kr., dvs. 40 mio. kr. til dækning af det forventede merforbrug og 160 mio. kr. til forventet kompensation til hospitalerne i 2015.

Væksten forventes særligt at ske på områderne cancerbehandling, sclerosebehandling, behandling af aldersrelateret synsnedsættelse (AMD) samt hepatitis C. Der er usikkerhed forbundet med forventningen som følge af det store skift i udviklingen de seneste år, og området følges nøje.

Forbedringer vedr. it og medikoteknik: 150 mio. kr.

På it-området er der behov for at øge personalekapaciteten permanent i forhold til at kunne sikre gennemførelse af planlagte aktiviteter og samtidigt opretholde en sikker og stabil drift. Der er på regionsrådets møde i marts 2014 givet en tillægsbevilling på 51 mio. kr. til udvidelse af bemandingen i 2014, men der er alene er taget stilling til 2014. Det vurderes, at denne bevilling bør videreføres permanent. Hertil kommer, at færdiggørelsen af udrulningen og opgraderingen til Windows 7 vil strække sig ind i 2015 og indeholder en engangsudgift på 56 mio. kr.

Herudover er der fortsat behov for at konsolidere og forbedre regionens it-infrastruktur, herunder løbende at foretage de nødvendige reinvesteringer. Dette er ikke mindst nødvendigt i forhold til at understøtte og optimere anvendelse af sundhedsplatformen, herunder øget trådløs dækning med henblik på udbredelse af brugen af tablets mv. (mobility-strategien). Der er endvidere et presserende behov for at etablere en udviklingsplan på medicoområdet, som kan medvirke til at standardisere og ensrette medicoudstyr og serviceringen heraf. Endelig er der behov for at konsolidere og udvikle regionens telefonilandskab. Der pågår fortsat en afdækning og præcisering af behovet samt tilrettelæggelse af, hvorledes de forskellige tiltag kan sammensættes for i størst muligt omfang at tilgodese og understøtte sundhedsplatformens udrulning.

Det anførte beløb på 150 mio. kr. vurderes at udgøre et minimum i forhold til at kunne gennemføre forbedringer på området og forudsætter en stram prioritering i forhold til de angivne behov.

Offentlig digital post (DUT-sag): 25 mio. kr.

Med lov om offentlig digital post, som blev vedtaget i december 2012, er det forudsat, at al kommunikation mellem borger, virksomheder og offentlige myndigheder skal foregå digitalt. Det regionale bloktilskud er som følge heraf beskåret fra 2013 og med en yderligere stigning i 2014 og 2015 med henvisning til besparelser på porto og materialer.

Tjenestemandspensioner: 25 mio. kr.

Ud fra den seneste vurdering af udgifterne til tjenestemandspensioner skønnes det, at der vil være merudgifter i 2015 på 25 mio. kr. og en vækst på ca. 25 mio.kr. årligt derefter.

Konvertering af tjenestemandsstillinger: 8 mio. kr.

Der afsættes 8 mio. kr. til at kompensere hospitalerne for merudgifter i forbindelse med, at tjenestemandsstillinger besættes med personale på overenskomstvilkår, hvilket medfører udgifter til betaling af pensionsbidrag.

Patienterstatninger: -10 mio. kr.

Udgifterne til patienterstatninger forventes i 2014 at ligge på niveau med 2013 efter en række år med stigninger. Det betyder, at der i 2014 forventes et mindreforbrug på 18 mio. kr. I 2015 forventes et udgiftsniveau på 10 mio. kr. under budgetniveauet for 2014 og herefter et uændret niveau.

Indtægter fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter: -5 mio. kr.

Regionen modtager indtægter fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område. Indtægterne vedrører endvidere kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning.

I 2014 forventes merindtægter på 5 mio. kr. i forhold til budgettet, og der forventes samme niveau i 2015 og frem.

Hjemmeboende respiratorpatienter: 40 mio. kr.

Behandling af respiratorpatienter i eget hjem er regionens opgave, og der har i en årrække været stigende aktivitet, bl.a. som følge af bedre behandlingsmuligheder.

I 2014 forventes et merforbrug i forhold til budgettet på 20 mio. kr., og stigningen ventes at fortsætte, således at der er behov for at afsætte 40 mio. kr. ud over niveauet i budget 2014.

Lægelig videreuddannelse: 14 mio. kr.

På nuværende tidspunkt forventes en stigning i udgifter til uddannelsesstillinger på hospitalerne m.v. inden for den lægelige videreuddannelse på 14 mio. kr. fra 2014 til 2015.

Rigshospitalets takster: 15 mio. kr.

Rigshospitalets takster vedrørende patientbehandling er omkostningsbaserede og benyttes til afregning for højt specialiseret behandling af patienter fra andre regioner. Der forventes igen i 2015 faldende takster, men størrelsesordenen er usikker.

Udgifter til praksisydelser: -15 mio. kr.

Der er med udgangspunkt i det forventede mindreforbrug i 2014, indarbejdet en vækst i udgifterne til praksisydelser ekskl. medicin svarende til befolkningsvæksten, dvs. 1 pct. Herudover er skønnet over effekten af den netop indgåede overenskomst med PLO.

Udgifter til medicintilskud: 0 mio. kr.

Med hensyn til medicintilskud forventes forbruget i 2015 og efterfølgende år at ligge på budgetniveauet for 2014, svarende til en mindre vækst bl.a. som følge af, at der forventes nye præparater på markedet i 2015.

1b. Presserende udgifter

Det er administrationens vurdering, at der vil være behov for at afsætte midler til en række presserende udgifter herudover. Det kan fx dreje sig om styrkelse af kræftbehandlingen, opretholdelse af niveauet for praktikpladser eller initiativer i forbindelse med gennemførelsen af de strategiske indsatsområder.

1c. HOPP2020

Der sker en løbende implementering af HOPP2020 i takt med, at det bliver muligt at implementere de forskellige elementer. Samtidig er det besluttet, at regionsrådet en gang årligt skal vurdere, om forudsætningerne har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendigt.

Det er indstillet, at forslag til revision af HOPP2020 sendes i høring fra 9. april til 11. juni. Forslag til revision vil på baggrund af stillingtagen til disse og høringssvarene indgå i budgetforhandlingerne for 2015, og efterfølgende blive indarbejdet i budgettet i takt med afklaringen af de økonomiske konsekvenser.

1d. Effektiviseringer og besparelser i øvrigt

Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vil være nødvendigt at gennemføre yderligere initiativer for at sikre en samlet balance ved budgetlægningen for 2015.

1e. Regional udvikling

Den samlede økonomiske ramme til det regionale udviklingsområde tilvejebringes via økonomiaftalen for 2015, herunder et statsligt bloktilskud og et kommunalt udviklingsbidrag. Det er pt. forventningen, at rammen vil være uændret i forhold til budget 2014.

Med forudsætning om, at regionens bestilling af kollektiv trafik (busdrift og lokalbanedrift) hos Movia i 2015 vil have et uændret omfang i forhold til 2014 udgør udgiften til kollektiv trafik 432 mio. kr. i 2015. Heri er indregnet tilbagebetaling fra Movia vedr. regnskabsåret 2013 på 25 mio. kr. Regionens forslag til bestilling af kollektiv trafik 2015 ventes forelagt for forretningsudvalg og regionsråd i maj 2014. Denne bestilling vil afgøre hvilket råderum, der herefter er til rådighed for de øvrige aktiviteter under det regionale udviklingsområde, herunder miljøområdet.

Med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015’s bevillinger til erhvervsudvikling, miljøområdet og øvrig regional udvikling, vil der herefter være et disponibelt råderum i 2015 på ca. 32 mio. kr. Råderummet i 2015 vil kunne anvendes til nye aktiviteter.

Råderummet i 2015 skyldes primært tilbagebetaling fra Movia som følge af regnskab 2013 på ca. 25 mio. kr.

Skønnet over råderummet er følsomt over for ændringer i Movias budgetskøn, bl.a. giver udfasningen af klippekort en særlig usikkerhed.

Der vil herudover inden for erhvervsudviklingsområdet og øvrig regional udvikling være et råderum via ikke disponerede puljemidler på i alt 90 mio. kr. .

1f. De stående udvalg og kræftudvalget

De stående udvalg og kræftudvalget er af forretningsudvalget anmodet om at bidrage med ønsker til nye initiativer i forbindelse med budgetlægningen for 2015 inden for de områder, hvor det enkelte udvalg varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet.

Ifølge tidsplanen for udvalgenes arbejde med bidrag til budgettet er der på tre møder mulighed for drøftelser frem mod fristen for aflevering d. 6. juni 2014. Udvalgene er bedt om i forbindelse med fremsendelsen af forslagene at angive det enkelte forslags sammenhæng til udvalgenes politikområder og til regionens overordnede strategi og politiske målsætninger, samt de økonomiske konsekvenser.

2. Investeringer

2a. Kvalitetsfondsprojekter

Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn vedrørende alle de planlagte kvalitetsfondsprojekter, dvs. Det Ny Rigshospitalet, Nyt Hospital Herlev, Nybyggeri Psykiatrisk Center Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland

Det samlede tilsagn til Region Hovedstaden udgør i alt 12,85 mia. kr. (09-pl). Med en fordeling mellem statslig og regional finansiering svarende til fordelingen på landsplan vil den statslige medfinansiering til regionens kvalitetsfondsprojekter udgøre 7,68 mia. kr., mens regionens egenfinansiering vil udgøre 5,17 mia. kr. Heraf vil 3,56 mia. kr. kunne forventes at skulle tilvejebringes gennem opsparede midler fra bloktilskud, og 1,61 mia. kr. vil kunne tilvejebringes gennem salg af nedlagte hospitaler og lånefinansiering.

Det kan lægges til grund, at den forudsatte finansiering vil være tilstrækkelig.

2b. Øvrige byggeprojekter

Der er på hospitalerne og virksomhederne en række byggeprojekter bl.a. vedrørende renovering og vedligehold og løbende forbedringer, som det ikke er muligt at afholde inden for de eksisterende rammer i regionens investeringsbudget.

Der vil i løbet af foråret 2014 blive igangsat en analyse af hospitalernes fysiske rammer.

2c. Medicoteknisk apparatur

I investeringsbudgettet for 2014-2017 indgår ikke midler til medicoteknisk apparatur i årene 2014 og 2015, hvor der er loft over regionens anlægsudgifter ifølge økonomiaftalen for 2014. I 2016-2017 er afsat en pulje på 185 mio. kr. i hvert af årene.

Der vil på seminaret den 1. – 2. april 2014 blive givet en nærmere gennemgang af udfordringerne på investeringsområdet, både vedr. byggeri og apparaturanskaffelser.

Investeringsudgifterne for 2015 og frem vil indgå i forhandlingerne med regeringen om økonomien for 2015.

3. Den videre proces

På det planlagte seminar for regionsrådet den 1. – 2. april 2014 om budgetlægning for 2015-2018 vil der blive lejlighed til mere dybtgående drøftelser af mulige tiltag i forbindelse med budgetteringen for 2015.

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2015 forventes at ske i maj og juni 2014 og forventes afsluttet medio juni 2014. Det er i henhold til den vedtagne tidsplan for udarbejdelse af budget 2015 besluttet, at regionsrådet orienteres om resultatet af forhandlingerne på et møde den 17. juni 2014.

Der skal på denne baggrund træffes beslutning om, hvordan der opnås balance i budgettet for 2015, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle spareforslag for hospitaler, virksomheder og administration.

Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i regeringsaftalen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger i budgettet, udarbejdes et budgetforslag for 2015, som præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar den 12. august 2014.

Første behandling af budgetforslaget i regionsrådet sker den 19. august 2014.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14000843

Revisionen har den 18. marts 2014 fremsendt beretning vedrørende løbende revision i 2013.

Revisionsberetningen giver status på en række områder, der har været undersøgt i forbindelse med løbende uanmeldte revisionsbesøg i regionen.

Da regnskabet endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for den løbende revision, angives forhold som revisionen finder, at regionen bør have fokus på i forbindelse med regnskabsafslutningen 2013.

Revisionen har valgt at følge op på tidligere afgivne bemærkninger i forbindelse med statusrevision.

Bemærkningerne vedrørende den løbende revision besvares med nærværende sagsfremstilling.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Revisionen har den 18. marts 2014 fremsendte løbende revisionsberetning for regnskab 2013. I overensstemmelse med gældende regler skal revisionsberetninger, revisionsprotokollater mv., udsendes til regionsrådets medlemmer senest syv hverdage efter modtagelsen. Beretningen udsendtes med skrivelse af 24. marts 2014.

Revisionsberetningen giver en status på en række områder, herunder fremdriften af regnskab 2013.

Afstemninger

Revisionen har ved den løbende revision, flere steder konstateret, at afstemninger af balancekonti, herunder bankkonti, indeholder et ikke uvæsentligt antal poster af ældre dato, som der på revisionstidspunktet ikke var præcist konteret. Der var ligeledes udfordringer med at udarbejde materiale på tidspunkt for revisionsbesøget. Revisionsbesøgene er uanmeldte.

Administrationen har været i dialog med pågældende hospitaler og tværgående virksomheder, for at sikre rettidig ledelsesmæssig bevågenhed samt medvirke til, at kvaliteten af afstemningerne markant er blevet højnet inden årsafslutningen.

Administrationen følger tæt op på dette fremadrettet, i forbindelse med hospitalernes og virksomhedernes regnskabsmæssige kvartalsrapportering.

Forretningsgange i regionen vedrørende eksterne forskningsmidler.

Regionens revisionsselskab, BDO, har gennemgået regionens regler for administration af eksterne forskningsmidler og det er BDOs konklusion, at regionens regler generelt sikrer korrekt registrering og regnskabsaflæggelse.

Administrationen har på baggrund af BDOs anbefalinger iværksat en række initiativer til styrkelse af opfølgning- og kontrolmulighederne, herunder indførelse af særligt controlling koncept vedrørende administrationen af de eksterne forskningsmidler.

Opfølgning på tidligere afgivne revisionsbemærkninger

Revisionen har ved revision af regnskab 2012 afgivet to bemærkninger, der følger de tidligere afgivne bemærkninger i forbindelse med statusrevisionen:

 Revisionsbemærkning 2010/07: Investeringsregnskaber, investeringssager

”Vi skal anbefale, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investeringsregnskaber udarbejdes rettidigt, og at det sikres, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revision og dokumentation over for myndighederne, og at der er fokus på at fremfinde manglende regnskabsdokumentation for afsluttede anlægsregnskaber.”

Administrationen har været, og er fortsat, i løbende dialog med hospitaler og tværgående virksomheder for at medvirke til at sikre, at kvaliteten og rettidigheden af disse regnskaber højnes. Administrationen følger specifikt op på udeståender i relation til aflæggelsen af investeringsregnskaber i regnskab 2013.

Revisionsbemærkning 2012/01: Datakonverteringer/konsolidering af data mellem finanssystemer

”Vi skal anbefale, at der sikres den nødvendige ledelsesmæssige kvalitetssikring ved konsolidering af data fra regionens finanssystemer.”

Opfølgningen på revisionsbemærkning 2012/01 vil naturligt ændre karakter i statusrevisionen for 2013 til, at omhandle kontrol af konvertering af data i forbindelse med overgangen til et nyt fælles økonomisystem.

Administrationen har gennemført et større konverteringsprojekt parallelt med implementeringen af nyt fælles økonomisystem, således at det er sikret at regnskabsdata fra tidligere økonomisystemer er konverteret til SAP pr. 31. december 2013. I forbindelse med årsafslutning 2013 er hospitaler og tværgående virksomheder blevet bedt om at følge op på eventuelle konverterede poster.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Administrationen arbejder videre med implementering af de nævnte tiltag.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14003166

Regionsrådet blev på mødet den 29. oktober 2013 orienteret om regionens planer for opfølgning på kontraktsvilkår mhp. at sikre, at regionen overholder ILO-konventionens bestemmelser om arbejdsmarkedsforhold i forbindelse med hospitalsbyggerierne.

Med denne sag orienteres der om den seneste udvikling i arbejdet med at sikre overholdelse af arbejdsklausuler i regionens kontrakter.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: Sophie Hæstorp Andersen (A), Charlotte Fischer (B), F (1), O (2) og Ø (2), i alt 7.

Imod stemte: V (3).

Undlod at stemme: C (2).

I alt: 12.

Indstillingen var herefter anbefalet.

C (2) oplyste, at partiet vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådets møde.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Opdatering af standardkoncepter for kontrakter

Regionsrådet blev i mødesag nr. 22 på regionsrådsmødet den 29. oktober 2013 orienteret om, hvordan regionen håndterer bestemmelserne i ILO-konvention nr. 94, der har til hensigt at modvirke social dumping. Af redegørelsen fremgik det, at regionen var ved at gennemføre en opdatering af regionens standardkoncepter for kontrakter om bygge- og anlægsarbejder.

Denne opdatering er gennemført primo februar 2014, så bestemmelser om arbejdsklausuler og mulighed for krav om kontrol fremgår af alle standardkoncepter for kontrakter inden for regionens bygge- og anlægsarbejder.

Der er indarbejdet bestemmelser om kædeansvar i alle standardkoncepter for kontrakter. Kædeansvarsbegrebet svarer i Region Hovedstadens entreprisekontrakter til den gængse opfattelse i byggebranchen, regioner og kommuner af, at bygherrens direkte kontraktpart (entreprenør) er ansvarlig for underentreprenørens overholdelse af sociale (arbejds-)klausuler som formuleret i ILO konvention nr. 94.

I forbindelse med opdateringen af regionens standardkoncepter for kontrakter er dokumentationskravene for reglernes overholdelse blevet tydeliggjort med indførelse af skærpede sanktionsbestemmelser og øget tilsyn og kontrol på følgende områder:

Generel opfølgning på arbejdsklausulernes overholdelse

Opfølgningen relaterer sig til selve udførelsen af byggerierne. De ovenfor beskrevne krav vil – som beskrevet i mødesag nr. 22 fra regionsrådsmødet den 29. oktober 2013 - i Region Hovedstaden blive håndhævet af de tekniske rådgivere, som er tilknyttet byggeprojekterne, og som i forvejen fører tilsyn med byggeriet på byggepladsen.

Tiltagene i Region Hovedstaden er på linje med Bygningsstyrelsens tilgang til kontrolindsats og vurderes - sammen med klare sanktionsbestemmelser - at udgøre en både virkningsfuld og balanceret ressourcemæssig indsats. Tilgangen indebærer maksimalt pres på den kontraktuelle del og opfølgning ved de tekniske rådgivere, som er til stede på byggepladserne, som fører tilsyn med byggerierne, og som fungerer som arbejdsmiljøkoordinatorer.

Opfølgningen på arbejdsklausulernes opfyldelse vil overordnet set ske på samme måde, som der følges op på de sociale klausuler – dvs. på byggemøderne, hvor entreprenøren skal redegøre for sin plan om beskæftigelse af praktikanter, jf. mindstekravene hertil, som regionsrådet besluttede på sit møde den 1. februar 2011. Dette dokumenteres i referaterne fra byggemøderne.

Konkret opfølgning på arbejdsklausulernes overholdelse ved Det Nye Rigshospital

I Region Hovedstaden er udførelsen af byggeriet netop igangsat for Det Nye Rigshospital, mens de øvrige hospitalsbyggerier fortsat er under planlægning. I det følgende redegøres der kort for, hvordan arbejdsklausulerne planlægges håndhævet i relation til Det Nye Rigshospital.Der lægges vægt på, at håndhævelse af arbejdsklausulen som nævnt ovenfor, herunder opfølgnings- og kontrolforanstaltninger, skal tilpasses de konkrete forhold.

Alle entreprenører/underentreprenører underlægges en risikovurdering umiddelbart efter kontraktindgåelse. Blandt de faktorer, som indgår i risikovurderingen, er virksomhedens størrelse, hjemsted og tidligere tvister vedrørende ansættelsesretlige forhold. På baggrund heraf gennemføres en screening og/eller en kontrol. Screeningen består af en række opmærksomhedspunkter som tegn på social dumping. Screeningen udføres af bygherres repræsentant, f.eks. den ansvarlige for bygherretilsynet.

Screeningen kan påvise, om der er grundlag for at gennemføre en kontrol ved at indhente dokumentation for entreprenørens eller underentreprenørernes overholdelse af arbejdsklausulen. Dokumentationen kan bestå i lønsedler, arbejdstidsaftaler, ansættelsesbeviser mv.

Hvis der på baggrund af entreprenørens dokumentation konstateres manglende overholdelse af klausulens forpligtelser, eller hvis der uagtet en forudgående kontrol opstår en begrundet mistanke om, at entreprenøren ikke overholder arbejdsklausulen, anmodes om yderligere dokumentation. Såfremt entreprenøren ikke overholder kravene i arbejdsklausulen, foreligger der en misligholdelse af kontrakten, og bygherren vil kræve en udbedring af de pågældende forhold, f.eks. kompensation af den ansatte for den mindre gunstige løn, samt evt. betaling af bod til bygherren.

Administrationen arbejder på en nærmere afklaring af, hvordan afrapporteringen om overholdelse af arbejdsklausulen fra bygherre til det administrative og politiske niveau skal ske. Afrapporteringen kan f.eks. være et fast punkt på dagsordenen i møderne i de politiske følgegrupper samt indgå i den halvårlige statussag om de større hospitalsbyggerier, som forelægges forretningsudvalget og regionsrådet. I Region Nordjylland planlægges der en lignende form for afrapportering til det administrative og politiske niveau.

Andre tiltag mhp. håndhævelse af arbejdsklausuler

Foruden de ovenfor beskrevne tiltag er administrationen i dialog med SKAT om, hvorledes SKAT aktivt kan medvirke til kontrolindsatsen. For så vidt angår sikkerhedsledelse (arbejdsmiljø) følger Region Hovedstaden Beskæftigelsesministeriets regler på området, herunder Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, hvilket er indarbejdet i kontrakterne. Region Hovedstaden vil også indgå i dialog med Arbejdstilsynet om kontrolindsatsen.

I forbindelse med de nyligt afsluttede overenskomstforhandlinger mellem Dansk Byggeri og 3F er det aftalt, at overenskomstens regler om udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold skal udvides med fokus på to områder, nemlig misforhold i forhold til løn og omgåelse af overenskomsternes bestemmelser ved entrepriseforhold. I forhold til løn giver den nye overenskomst mulighed for at regulere lønnen op over minimallønnen ved lokale forhandlinger, hvis der kan påvises for lav aflønning. I forhold til entrepriseforhold er der sikret en hurtig sagsbehandling i forbindelse med entrepriseforhold og omgåelse heraf - fx selskabsretlig eller kontraktmæssige konstruktioner, som er lavet med henblik på at omgå overenskomsterne. Yderligere kan den hvervgivende entreprenør gøres ansvarlig for grove, gentagne brud på overenskomsterne hos underentreprenører. Den nye overenskomst giver således mulighed for at få ikendt en hvervgiver en bod for brud på overenskomsten hos en underentreprenør. Det bemærkes dog, at overenskomsten pt. er til afstemning og endnu ikke er trådt i kraft.

Administrationen vil i den kommende tid foretage en nærmere undersøgelse af overenskomstens konsekvenser for Region Hovedstadens tilrettelæggelse af opfølgningen på arbejdsklausulens overholdelse.

Opfølgning på arbejdsklausuler i Københavns Kommune og Gentofte Kommune

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog i november 2013 at udbyde en ny, udgående kontrolenhed, som i praksis skal kontrollere, at kommunens leverandører overholder kommunens arbejdsklausul vedr. social dumping.

Kontrolenheden udbydes og etableres uden for Københavns Kommunes organisation, idet kommunen ønsker en objektiv og uafhængig kontrol. Kommunen vurderer endvidere, at den ikke internt besidder de fornødne faglige kompetencer, der skal til for at forestå kontrolarbejdet og den efterfølgende behandling af sagerne.

Opgaveporteføljen for kontrolenheden omfatter bl.a. varetagelse af en hotline funktion til anmeldelse af mistanke om social dumping, screening af indgåede kontrakter og identifikation af højrisikocases mhp. fastlæggelse af kontrollen samt gennemførelse af ca. 400 stikprøver årligt. Såfremt kontrolenheden igennem dette arbejde opdager andre overtrædelser af kommunens CSR-krav, forpligtes enheden til at underrette relevante myndigheder og Københavns Kommune. Kontrolenheden skal herudover foretage sagsbehandlingen af de oplysninger, som enheden kommer i besiddelse af, foretage vurderingen af, om der er tale om social dumping samt vurdere, om der er grundlag for at anvende sanktionsmuligheder.

Kontrolenheden har indtil medio februar 2014 været i idé-udbud med henblik på udarbejdelse af udbudsmateriale for kontrolenheden. Kommunen har derfor endnu ikke en helt klar praksis for håndhævelse af arbejdsklausuler.

I Gentofte Kommune efterspørger Gentofte Ejendomme kontroldokumenter, hvis der – fx i forbindelse med besigtigelse af byggepladser – er formodning om, at arbejdsforholdene ikke lever op til ILO-konventionen. Hvis der opstår konkret mistanke, kontakter byggestyreren kommunens kontrolgruppe, som undersøger forholdene nærmere, herunder kontakter andre myndigheder, fx SKAT. Kontrolgruppen kan fx kontrollere lønudbetalinger til såvel danske som udenlandske lønmodtagere. Som led i budgetforliget for 2014 er der givet mulighed for at anvende dagbod som alternativ sanktion i de situationer, hvor kommunen ikke ønsker at ophæve kontrakten. Formålet er at sikre, at det i alle tilfælde får konsekvenser, hvis en entreprenør overtræder arbejdsklausulen.

Konklusion og afsluttende bemærkninger

Region Hovedstaden har indarbejdet arbejdsklausulen i de opdaterede standardkoncepter for kontrakter og arbejder nu – for Det Nye Rigshospitals vedkommende - på at følge op på arbejdsklausulens overholdelse i praksis. Erfaringerne fra Det Nye Rigshospital vil danne grundlag for en udbredelse af opfølgningsmetoderne til de øvrige byggeprojekter. Der arbejdes ligeledes videre på at fastlægge en rapporteringsform fra de enkelte byggeprojekter til det administrative og politiske niveau, fx på møderne i de politiske følgegrupper og i de halvårlige statusrapporteringer til forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen følger udviklingen på området nøje og vil løbende vurdere, om der er behov for yderligere tiltag mhp. at sikre opfølgning på arbejdsklausulen, herunder evt. en ekstern kontrolinstans, enten for regionen alene eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder. Administrationen vil også fortsat være i dialog med andre regioner og kommuner om deres metoder og erfaringer med opfølgning på arbejdsklausuler.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der orienteres om status for arbejdet med at følge op på arbejdsklausulens overholdelse som led i mødesag med halvårlig status for de større hospitalsbyggerier, der forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002765

I henhold til konstitueringsaftalen af 19. november 2013 skal etableringen af enstrenget og visiteret akutsystem følges tæt via månedlige opfølgninger. Der følges løbende op på behandlingen, kvaliteten og konsekvenserne for det øvrige sundhedssystem.

Administrationen indstiller overfor forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning:

Tiltrådt.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Indledning

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem er opgjort for januar og februar måneder 2014.

Opgørelse af behandlingstid (tiden fra igangsat til afsluttet behandling) udestår imidlertid, da det kræver tilføjelse i det patientadministrative system til registrering af afslutning. Feltet forventes etableret i november måned, hvorefter behandlingstiden vil kunne opgøres primo 2015.

Ventetid til Akuttelefonen 1813 og hjemmebesøg

Region Hovedstaden har godkendt et servicemål om, at 90 pct. af opkaldene til Akuttelefonen 1813 skal være besvaret inden for 3 minutter og alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter.

Med henblik på at realisere dette mål, er der vedtaget en handleplan om at 90 pct. af opkaldene primo februar 2014 skal være besvaret inden for 10 minutter.

Monitoreringen af enstrenget og visiteret akutsystem for januar og februar måneder 2014 viser, at den mediane (gennemsnitlige) ventetid er faldet, men at servicemålet for besvarelse af opkald til Akuttelefonen 1813 endnu ikke er opfyldt. Den mediane ventetid ved opkald til Akuttelefonen 1813 var således i februar måned 3 minutter og 46 sekunder.

For så vidt angår ventetid til samtale med læge ses, at den mediane ventetid er faldet fra 7 minutter og 29 sekunder i januar til 6 minutter og 55 sekunder.

Opgørelse af ventetiden til hjemmebesøg viser, at den mediane ventetid i januar måned var på 1 time og 18 minutter, og i februar måned på 3 timer og 16 minutter.

I tilfælde med lang ventetid, har Den præhospitale virksomhed kontaktet borgere dels for at sikre, at der ikke var sket en forværring, og dels for at vurdere om der var alternativer, herunder besøg på akutmodtagelser og akutklinikker.

Andelen af indlæggelser efter hjemmebesøg er på henholdsvis 18 og 15 pct. i januar og februar 2014.

Til sammenligning kan oplyses, at en undersøgelse af kontakt- og sygdomsmønstret i lægevagten i 2013 i Region Midtjylland viser, at andelen af hjemmebesøg, der afsluttes med henvisning til indlæggelse er 9,4 pct. (Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet 2012).

Det er endnu for tidligt at konkludere noget på baggrund af de foreliggende data.

Ventetid i akutmodtagelser og akutklinikker

Der er fastsat nationale sundhedsfaglige tidsmål for ventetid fra triage til behandling for patienter, der er triageret: rød, orange, gul og grøn. Triage er en vurdering af patienterne, som skal sikre at de patienter med de mest alvorlige tilstande behandles først.

For de stabile patienter med mindre alvorlig sygdom og skader (de såkaldte blå patienter) er der i Region Hovedstaden fastsat servicemål om, at 50 pct. af alle patienter, der er triageret blå skal have igangsat behandling inden for 1 time, og 95 pct. af patienterne indenfor 4 timer.

Ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem er etableret et såkaldt behandlerspor, som er beregnet til patienter med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom i vagttid (hovedparten af de tidligere lægevagtspatienter).

Patienter henvist til behandlersporet er - i lighed med de blå patienter - blandt andet er karakteriseret ved, at de kan tåle at vente uden at deres skade forværres.

Anvendes servicemålet for de tidligere blå patienter henvist til behandlersporet ses, at servicemålet er opfyldt i såvel januar som februar måneder 2014.

Medianventetid ved ankomst og fra henvisning fra Akuttelefonen 1813

Ventetid for telefonvisiterede patienter beregnes i henhold til Danske Regioner først fra ankomst i akutmodtagelsen til påbegyndt behandlingsstart.

Ventetiden i nedenstående tabel er imidlertid supplerende opgjort både som ventetid fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 til behandlingsstart.

Ventetiden fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 indeholder således såvel eventuel ventetid hjemme som transporttid til hospitalet.

Opgørelsen tager ikke højde for ankomst til behandlersporet i forhold til det oplyste fremmødetidspunkt, som patienterne har fået anvist af Akuttelefonen 1813.

 Ovenstående tabeller viser den mediane ventetid for patienter i henholdsvis behandler- og vurderingssporet efter ankomst, og fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 – dvs. den tid, der er gået fra patienten er henvist fra Akuttelefonen 1813 og til patienten er i behandling inkl. transport. 

Antal selvhenvendere

Det er estimeret, at der efter etablering af enstrenget og visiteret akutsystem fortsat vil være 15-20 % selvhenvendere. Sidstnævnte er estimeret på baggrund af erfaringer for nuværende niveau i Region Sjælland.

Andelen af selvhenvendere på akutmodtagelser og akutklinikker var i de to første måneder med visiteret adgang henholdsvis 35,5 og 38,8 pct.

Det er forventeligt at andelen af selvhenvendere med tiden vil falde, da indførelsen af visiteret adgang fortsat er et nyt tiltag, og da mediedebatten om meget lange ventetider formentlig har fået nogle til at udelade at ringe først.

Antal akutte indlæggelser

Andelen af akutte indlæggelser efter besøg på akutmodtagelser og akutklinkker var for patienter håndteret i behandlersporet på 3,3 pct. i januar måned og 3,9 pct i februar måned 2014.

For patienter håndteret i vurderingssporet var andelen i januar 2014 på 13,6 pct. og på 12,1 pct. i februar 2014.

Administrationen er ikke bekendt med hvor mange af de tidligere lægevagtskonsultationer, der førte til indlæggelse, men tidligere undersøgelser af regionens akutmodtagelser og akutklinikker har vist, at ca. 18 pct. af skadestuebesøgene blev indlagt.

Andelen af patienter der bliver indlagt efter akut ambulant besøg på akutmodtagelser og akutklinikker er således ikke højere end tidligere.

Ses specifikt på udviklingen af indlæggelser på børneafdelingerne ses en lille vækst i antallet af indlæggelser. Langt det største antal indlæggelser har fundet sted i i tidsrummet mellem kl. 23.00 til 24.00.

Regionen har derfor pr. 15. februar 2014 udvidet åbningstiden på alle akutmodtagelserne for børnesporene fra kl. 23.00 frem til kl. 24.00 på hverdage og fra kl. 08-24 i weekenden.

Udviklingen følges fortsat, og det er ved at blive undersøgt, om der kan prioriteres flere kørsler om natten, og/eller der er behov for dedikeret personale til vurdering af børn om natten.

Forudsat og faktisk aktivitet

Forudsætningerne for beregningen af den fremadrettede aktivitet på Akuttelefonen 1813 og de enkelte akutmodtagelser og akutklinikker er nærmere beskrevet i rapporten Enstrenget og visiteret akutsystem - Retningslinjer og principper, August 2013 (http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/278137A3-0623-4662-9678-5586FE45529A/0/FU13082013Bilagsag16.pdf).

Den forudsatte aktivitet i enstrenget og visiteret akutsystem følges løbende med henblik på at undersøge, om der er behov for tilpasning.

Monitoreringen af de første to måneder viser, at der er et lavere antal opkald såvel som hjemmekørsler end estimeret jf. nedenståender to tabeller.

Estimeringen af hjemmebesøg tager udgangspunkt i det antal hjemmebesøg, som den tidligere PLO-drevne lægevagt havde i januar og februar måneder 2012. Aktiviteten er forudsat uændret ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem.

Administrationen er ved at undersøge, om der kan prioriteres flere kørsler om natten.

Nedenstående opgørelsen af estimeret og faktisk antal besøg på regionens akutmodtagelser og akutklinikker viser, at akutmodtagelser og akutklinikkerne i såvel januar som februar måned 2014 har håndteret færre akutte ambulante besøg end forudsat. Dette gælder både totalt og særskilt for børn under 12 år. Der kan være forskel mellem hospitalerne.

Utilsigtede hændelser

Der er pr. 19. marts 2014 for januar og februar 2014 registreret 426 utilsigtede hændelser vedr. 1813-funktionerne. Heraf var de 284 rapporter med hændelsesdato i januar 2014 og 142 med hændelsesdato i februar.

I 3 af tilfældene har sygdomsforløbet været dødeligt. Det kan ikke konkluderes, at Akuttelefonen 1813 var skyld i borgernes død. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at patienten måske ville kunne have haft bedre chance for overlevelse, hvis der ikke var sket en utilsigtet hændelse.

Rapporter om utilsigtede hændelser er væsentlige i et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv, da formålet med rapportering af den utilsigtede hændelse er læring og forbedring af sundhedsvæsenet. Rapporter om utilsigtede hændelser er ikke klager, men et feedback-system, der skal være med til at forberede sundhedsvæsenet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Presseenheden laver et presseberedskab.

.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000172

Rigsrevisionens undersøgelse af det præhospitale område fra 2010-2013 er nu gennemført og regionsrådets medlemmer fik via mail den 22. januar 2014 fremsendt Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne samt et orienteringsnotat fra administrationen under Aktuel Orientering.

Efterfølgende har Statsrevisorerne afgivet deres bemærkninger til beretningen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i mail af den 18. februar 2014 anmodet regionsrådet om at fremsende en udtalelse med eventuelle bemærkninger til beretningen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Rigsrevisionen har udarbejdet beretning nr. 7 om regionernes præhospitale indsats, som Statsrevisorerne efterfølgende har afgivet deres bemærkninger til.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i mail af 18. februar 2014 anmodet regionsrådet om at fremsende rådets eventuelle bemærkninger til beretningen. Bemærkningerne skal anvendes til ministerens redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Rigsrevisionen har undersøgt regionernes præhospitale indsats ved at besvare følgende spørgsmål:

Rigsrevisionens undersøgelse omhandler perioden 2010-2013.

Undersøgelsen omhandler ikke Akuttelefonen 1813 eller Akutlægehelikopteren.

Rigsrevisionen fremhæver, at den præhospitale indsats har gennemgået en markant udvikling og kvalificering gennem de sidste 10-15 år fra at være en transportservice til at der påbegyndes avanceret behandling af borgere på skadestedet og under transporten til hospitalet.

Rigsrevisionen bemærker i den forbindelse, at regionerne arbejder systematisk på at forbedre kvaliteten i den præhospitale indsats, bl.a. er der indført sundhedsfaglig visitation på vagtcentralerne, og på tværs af regionerne anvendes redskaber som Dansk Indeks for Akuthjælp og Den Danske Kvalitetsmodel.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle regioner sikrer, at den præhospitale hjælp i overvejende grad når frem i rette tid, da alle regioner overholder deres responstidsmål for de mest hastende kørsler med ambulance.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke er tilstrækkelig indsigt i, om borgeren får den rette hjælp, fordi dette betyder, at der ikke er sikkerhed for, at borgere får akut hjælp af samme høje kvalitet på tværs af regionerne.

Rigsrevisionen udtrykker ikke kritik af de enkelte regioners indsats på at akutte område ift. at borgere får den rette hjælp men kritik af, at der ikke er et tilstrækkelig gennemsigtigt grundlag til at sammenligne på tværs af regionerne. Administrationen bemærker, at der i Region Hovedstaden kontinuerligt er fokus på at sikre, at borgere får den rette akutte hjælp – også i samarbejde med de andre regioner. Således benytter alle regioner Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj, når der visiteres og disponeres hjælp til patienter. Dansk Indeks revideres løbende i et samarbejde mellem regionerne.

Derudover har Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland igangsat et forskningsprojekt for at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp – projektet afsluttes primo 2014.

I forhold til kritikken af sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne efterlyser Rigsrevisionen efterlevelse af fælles regionale retningslinjer og egne kvalitetsparametre, samt mål for effekten af den præhospitale indsats. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne fastlægger få, fælles, ensartede og styrebare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.

Administrationen bemærker, at der er et samarbejde på tværs af regionerne med hensyn til kvalitetsudvikling og videndeling. Dette arbejde er tilrettelagt i regi af Danske Regioner.

Hertil kommer, at regionerne i fællesskab etablerer tre landsdækkende akutlægehelikoptere i 2014, og derudover får alle regioner en fælles elektronisk patientjournal på det præhospitale område i 2014.

Rigsrevisionen bemærker, at regionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkostning.

I forhold til dette anbefaler Rigsrevisionen, at regionerne i højere grad efterprøver forskellige alternativer, fx brug af kontroludbud, til at sikre det bedste grundlag for minimering af udgifterne på det præhospitale område.

Rigsrevisionen finder, at markedet for præhospitale ydelser er præget af, at der er ganske få leverandører, og Statsrevisorerne bemærker endvidere, at udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked.

Rigsrevisionen fremhæver imidlertid, at blandt andet Region Hovedstaden udarbejdede kontrolbud i forbindelse med sidste udbud på ambulancekørsel, hvormed regionen kunne sammenligne de indkomne tilbud og således fik større indsigt i økonomien bag tilbuddene.

Administrationen bemærker, at Region Hovedstaden hele tiden har fokus på at få løst opgaven med ambulanceberedskab til den økonomisk mest fordelagtige pris, bl.a. ved at gøre brug af kontrolbud og ved opdeling af regionen i flere delområder, så det er muligt for mindre leverandører at byde på ambulanceberedskabet.

Region Hovedstaden fremhæves generelt med mange gode eksempler i beretningen.

Region Hovedstaden tager Rigsrevisionens beretning til efterretning, og det indstilles, at det vedhæftede udkast til udtalelse fra regionsrådet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendes.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Efter sagens behandling i Forretningsudvalget og Regionsrådet fremsender administrationen regionsrådets udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002629

I forlængelse af lukningen af Helsingør Sygehus og etablering af sundhedshuset i Murergade har Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalt at indgå et samarbejde om at konkretisere et fælles sundhedshus med både kommunale og regionale funktioner i Helsingør. Det blev aftalt, at udgangspunktet for et fælles sundhedshus skal være en vision for fælles sundhedshuse generelt i Region Hovedstaden (bilag 1) samt et modelprojekt med et fælles sundhedshus i Helsingør (bilag 2). Sundhedshuset skal dække Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner.

En styregruppe bestående af repræsentanter for Region Hovedstaden, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Gribskov kommuner har siden juni 2013 arbejdet med en vision for fælles sundhedshuse mellem region og kommuner i Region Hovedstaden bl.a. for at have en ramme for det videre arbejde med et fælles sundhedshus i Helsingør. Gribskov Kommune valgte dog i oktober 2013 at udtræde af styregruppen.

På sundhedsområdet arbejdes der vedvarende med at skabe større sammenhæng mellem indsatser for patienter og borgere. Sektorovergange bliver ofte nævnt som begrundelse for uhensigtsmæssige forløb for patienter og borgere. Der er derfor et ønske om at afprøve nye samarbejdsformer, som mindsker sektorovergange. Fælles sundhedshuse kan være medvirkende til at skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer. Fælles sundhedshuse skal skabe bedre koordinering, samarbejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbudene.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet,

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 25. marts 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling, idet det bemærkes:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Vision for Fælles Sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter uden for hospitalet i Region Hovedstaden. Visionen er udarbejdet med udgangspunkt i to formål. Dels er der et ønske om, at se på nye samarbejdsformer på sundhedsområdet og dels er der et ønske om, at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør.

Visionen tager udgangspunkt i ambitionen om at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Samtidig skal visionen tage afsæt i borgerens og patientens behov, den faglige kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau.

I visionen fremhæves hvilke gevinster fælles sundhedshuse forventes at bidrage med. Fælles sundhedshuse forventes at gøre en forskel i forhold til at sikre sammenhængende forløb for borgere og patienter, at bidrage til livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud, bidrage til større lighed i sundhed og forbedre den tidlige opsporing af sygdom.

Gevinsterne ved et fælles sundhedshus skal opnås gennem nye samarbejdsformer, bedre opgaveløsning og arbejdsdeling samt ved at fælles sundhedshuse huser mange forskellige aktører og funktioner. De praktiserende læger spiller en vigtig rolle i forhold til at løfte ambitionen for det sammenhængende sundhedsvæsen.

Et vigtigt element i visionen er, at fælles sundhedshuse skal være for alle borgere i området. Det vil sige, at der også skal være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune som sundhedshuset er placeret i. Det er derfor ambitionen, at fælles sundhedshuse skal invitere til nye partnerskaber mellem kommunerne.

Modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør

I forlængelse af lukning af Helsingør Sygehus og etablering af sundhedshuset i Murergade har Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalt at indgå et samarbejde om at konkretisere et fælles sundhedshus med både kommunale og regionale funktioner i Helsingør. Udgangspunktet for et fælles sundhedshus skulle være en vision for fælles sundhedshuse generelt.

I konstitueringsaftalen for Regionrådet 2014-2017 er det desuden aftalt mellem parterne at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Et af midlerne er blandt andet at udvikle det regionale sundhedshus i Murergade i Helsingør. Det er også aftalt, at Region Hovedstaden er indstillet på at flytte Sundhedshuset i Murergade til en anden adresse, hvis Helsingør Kommune ønsker det under forudsætning af, at det er fagligt forsvarligt.

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af indstillingen. Visionen for fælles sundhedshuse er rammesætningen af ambitionerne med fælles sundhedshuse. En konkretisering af visionen, vil medføre økonomiske konsekvenser.

Der planlægges afholdt et borgermøde i Helsingør inden sommerferien, hvor regionen og de tre involverede kommuner vil invitere borgere og andre interesserede (bl.a. patientforeninger, praktiserende læger og andre private sundhedsleverandører) til at drøfte indhold i et kommende sundhedshus.

Når visionen for fælles sundhedshuse er behandlet i regionsrådet og alle berørte byråd, vil der blive lavet en fælles presseindsats

Visionen for Fælles Sundhedshuse skal i Helsingør Kommune behandles i Socialudvalget, Sundheds- Idræts- og Fritidsudvalget og i Byrådet. I Region Hovedstaden skal visionen behandles af Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Forretningsudvalget og Regionsrådet.

Efter godkendelsen i Regionsrådet sendes visionen til Sundhedskoordinationsudvalget.

Visionen er behandlet i Helsingør Byråd den 24. marts.

I Fredensborg og Hørsholm Kommune forventes visionen også at blive forelagt til drøftelse i de kommende måneder.

Efter godkendelsen af visionen fortsættes arbejdet med at konkretisere modelprojektet om et fælles sundhedshus i Helsingør, herunder placering og ejerskabsforhold. Regionsrådet og Helsingør Kommune vil derfor på et senere tidspunkt blive præsenteret for en sag om det konkrete projekt i Helsingør.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

13006731

Region Skåne skal i lighed med Region Hovedstaden udarbejde en regional udviklingsstrategi. Regionen har modtaget Region Skånes udkast til udviklingsstrategi 2030 i høring. Administrationen har udarbejdet udkast til høringssvar.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 25. marts 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: Sophie Hæstorp Andersen (A), Charlotte Fischer (B), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 10.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: Ø (2).

I alt: 12.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Region Skånes udkast til udviklingsstrategi

Region Skåne har siden 2012 arbejdet på en ny regional udviklingsstrategi i tæt dialog med kommuner og andre aktører. Strategien "Det öppna Skåne 2030"er nu sendt i høring. Som grundlag for udviklingsstrategien har Region Skåne fået udarbejdet en OECD analyse af regionen. Analysen peger på i alt 15 styrker og udfordringer herunder:

På basis af udfordringerne indeholder strategien de nedenstående fem indsatsområder med dertil hørende mål.

1. Skåne skal tilbyde fremtidstro og livskvalitet

Skånes befolkning klarer sig godt og lever længere, men på samme tid er manges liv i dag indskrænket af sygdom, arbejdsløshed og marginalisering. Målet er, at hele Skånes befolkning skal have de grundlæggende forudsætninger for og evne til at forme deres eget liv og deltage og bidrage i samfundet. Flere borgere i Skåne skal være tilfredse med deres liv, end de er i dag. Region Skåne er optaget af borgernes ret til at forme deres eget liv og til ligestilling.

2. Skåne skal blive en stærk og holdbar vækstmotor

Skåne har gode muligheder for at blive en bæredygtig vækstmotor med et godt internationalt omdømme. Regionen har en god geografisk placering tæt på Sjælland og København samt god adgang til en international lufthavn. Med bedre togforbindelser i Europa frem til 2030 vil den gode placering forstærkes.

3. Skåne skal drage nytte af sin flerkernede bystruktur

Skåne er med sine 1,3 millioner indbyggere en af ​​Sveriges tre store regioner. Med 250 byer har Skåne en større tæthed end nogen anden del af Sverige. Den flerkernede bystruktur er en af Skånes styrker. Region Skåne vil arbejde for at skabe holdbare og attraktive livsmiljøer (nærmiljøer).

4. Skåne skal udvikle morgendagens velfærdstjenester

Samfundet står over for et paradigmeskift i form af folks stigende krav og forventninger til velfærd. Folk forventer høj kvalitet, direkte adgang, flere valgmuligheder, hurtig og skræddersyet service, fleksible løsninger og et bredt og varieret tilbud. Det gælder både i forhold til sundhed og uddannelse.

5. Skåne skal være en globalt attraktiv region

Skånes udvikling er stærkt knyttet til regionens samspil med omverdenen. Skånes centrale placering, international tilgængelighed og den direkte nærhed af Sjælland og København ses som styrke. Region Skåne har fokus på internationalisering bl.a. i forhold til at udnytte sin internationale befolkning og at give Skåne et internationalt omdømme.

Administrationens vurdering:

Snitflader og samspilsmuligheder mellem Region Skåne og Region Hovedstaden

Samlet set er der mange ligheder mellem Region Skånes og Region Hovedstadens udfordringer, og de satsningsområder de to regioner har. Region Hovedstaden skal i foråret 2014 igangsætte arbejdet med den nye Regionale Udviklings- og Vækststrategi (ReVUS). Dermed vil der være mange områder og indsatser med stort potentiale for samarbejde og erfaringsudveksling.

Hovedstadsregionen og det øvrige Sjælland deler udfordring med Region Skåne i forhold til en lav økonomisk vækst. Dette adresseres bl.a. i samarbejdet mellem regioner og kommuner om Fokuseret Vækstdagsorden. Parterne i samarbejdet har vedtaget en fælles vision og ståsted og en række fælles initiativer, hvor man samler ressourcerne og dermed får større effekt. Region Skåne og de skånske kommuner er inviteret med ind i samarbejdet og kan dermed få muligheden for at præge og viderudvikle det fælles ståsted og projekterne.

Ligesom Skåne har Region Hovedstaden stort fokus på iværksætteri og samarbejde omkring forskning. Der er her gode muligheder for at udvikle fælles projekter, som kan søge støtte i det nye Interreg-program. Region Hovedstaden har ligeledes et mål om at udnytte ESS anlægget på bedst mulig måde til at skabe ny erhvervsudvikling. Der er her oplagte muligheder for at intensivere samarbejdet mellem de to regioner.

Region Hovedstaden arbejder for at styrke infrastruktur og transport i Øresundsregionen, både den kollektive trafik over Øresund og etablering af nye forbindelser over Øresund. Sammen med et bredt partnerskab, som også omfatter Region Skåne og Malmø, arbejdes der i Copenhagen Connected på at styrke Københavns Lufthavn som knudepunkt for internationale flyruter og dermed en attraktiv indgang til regionen.

Region Hovedstaden deler således Region Skånes ønske om strategier for trafik og infrastruktur, der øger mobilitet og tilgængelighed på tværs af Øresund, Skandinavien og det nordlige Europa. Der er et fælles ønske om at hele regionen skal være helt fremme i konkurrencen med andre internationale regioner om investeringer og turister.

Region Hovedstaden har ikke i samme omfang som Region Skåne ansvaret for udvikling og planlægning af nærmiljøer. Det er primært en kommunal opgave. Men regionen deltager eksempelvis i Ringbyprojektet, hvor regionen og de 11 kommuner langs den kommende Letbane i Ring 3 i fællesskab ser på de nye muligheder for erhvervs- og byudvikling, som Letbanen vil skabe. Regionen deltager endvidere i scenarieprojektet 2050, som skal illustrere mulighederne for grøn og bæredygtig byudvikling frem mod år 2050. Herigennem søger regionen at hente inspiration til den fremtidige by- og regionale udvikling i regionen.

Region Skåne har fokus på udvikling af morgendagenens velfærdstjenester. Det er også afgørende for Region Hovedstaden at udvikle tilbuddet til borgerne i regionen på bl.a. sundhedsområdet. Regionsrådet har valgt en række strategiske indsatsområder, som skal sikre denne udvikling - bl.a. fokus på sammenhængende patientforløb, bedre service, så borgere føler sig "Ventet og velkommen". En ny ambitiøs digital sundhedsplatform skal understøtte dette. Tilsvarende har Region Hovedstaden markant fokus på kompetenceudvikling og kvalitets- og nyudvikling ikke mindst af ungdomsuddannelserne.

Ligesom Region Hovedstaden ønsker Region Skåne at udnytte samspilsmulighederne med naboregionerne i Nordeuropa til at skabe kritisk masse og dermed blive synlig og attraktiv globalt. Men Region Skåne har i sin udviklingsstrategi beskrevet, at man ønsker at udvikle varemærket (brandet) Skåne og Øresundsregionen. Et nøgleinitiativ i samarbejdet om Fokuseret Vækstdagsorden er samlingen om eet fælles brand - Copenhagen. Her håber de danske parter, at den svenske del af regionen også vil tilslutte sig dette brand, så det opnår maksimal gennemslagskraft.

Region Skåne har valgt en tilgang, hvor deres udviklingsstrategi har mange og meget brede mål - næste 25 mål. Det forventes, at Region Hovedstadens ReVUS vil have noget færre mål og med stærkere fokus på, at de skal være konkrete og målbare.

Videre proces

Region Skåne har sendt udviklingsstrategien i høring med frist den 23. marts 2014. Region Hovedstaden afgiver et høringssvar inden for fristen med forbehold for endelig godkendelse i udvalg og regionsråd.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med høringssvaret.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 1. april 2014 og regionsrådet den 8. april 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

14002674

Der lægges op til regionsrådets beslutning om at iværksætte etablering af et nyt og miljørigtigt rensningsanlæg ved Glostrup Hospital, der søges etableret ved OPP-samarbejde med privat virksomhed, som designer, opfører og driver anlægget i en periode, idet udgiften i kontraktperioden kan finansieres ved energi- og driftsbesparelser. Projektet, der forventes at indebære investeringer på 51 mio. kr., kan gennemføres som OPP-samarbejde uden deponering, da der foreligger dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Miljø- og trakfikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler,

2. at projektet udbydes som et offentligt privat partnerskab,

3. at det forudsættes i kontrakten, at leverandøren finansierer investeringen på i alt 51 mio. kr.,

4. at leverandøren får betaling ved de afledte energi- og driftsbesparelser i kontraktperioden på forventet 19 år,

5. at administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med vinderen inden for de i øvrigt i sagen anførte rammevilkår,

6. at Glostrup Hospital afholder 1 mio. kr. af udgiften på 2,2 mio. kr. til forberedende arbejder m.v., og

7. at de resterende 1,2 mio. kr. til forberedende arbejder overføres til hospitalet i forbindelse med 1. økonomirapport 2014.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. februar 2014: Sagen blev udsat. Udvalget bad om yderligere oplysninger om projektets økonomiske forudsætninger. Der er på den baggrund udarbejdet et uddybende notat, der er vedlagt som bilag.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 25. marts 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling om:

Forretningsudvalgets beslutning:

Indstillingens punkt 1 anbefales.

Formanden satte indstillingens punkt 2-7 under afstemning:

For stemte: Sophie Hæstorp Andersen (A), Charlotte Fischer (B), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 10.

Imod stemte: Ø (2).

Undlod at stemme: 0.

I alt: 12.

Indstillingens punkt 2-7 var herefter anbefalet.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup producerer årligt mere end 100.000 kubikmeter spildevand. Undersøgelser udført af Dansk Hydraulisk Institut viser, at lægemiddelrester og andre miljøbelastende stoffer i hospitalsspildevand kun delvis fjernes i traditionelle rensningsanlæg, og at de derfor ledes videre ud i vandmiljøet i uhensigtsmæssigt omfang.

I regionens strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 sættes der bl.a. derfor fokus på at reducere udledningen af miljøbelastende stoffer ved at foretage en lokal oprensning så tæt på kilden som muligt.

Det eksisterende spildevandssystem på Glostrup Hospital er et fællessystem, hvor regnvand og spildevand løber sammen før udledningen til det kommunale kloaknet, hvilket medfører, at hospitalet i perioder med kraftig regn udleder store mængder vand, som samtidig indeholder de nævnte komponenter. I den nye lokalplan for hospitalet har Glostrup Kommune derfor stillet krav om, at der ved nybyggeri eller større renoveringer skal foretages separering af kloakken.

Udover spildevand produceres dagligt en stor mængde affald, der indsamles og læsses manuelt i containere af portører og klinisk personale. Herefter transporteres det til destruktion eller genbrug af private vognmænd. Den nuværende håndtering af affald er ressourcekrævende og uhensigtsmæssigt i forhold til bl.a. hospitalets økonomi, hygiejne (patientsikkerhed), indeklimaet og det omgivende miljø.

Nærværende projekt understøtter regionens strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015, bl.a vedr. affaldsmål og indsatser inden for energi og spildevand.Projektet frigiver ressourcer og har et stort besparelsespotentiale, samtidig med at det medvirker til en bæredygtig udvikling.

Projektet indebærer, at der i overenstemmelse med lokalplanen for hospitalet etableres et separationsanlæg, der samtidig vil medføre en mindskelse af den mængde spildevand, som skal oprenses.

Derudover installeres et avanceret rensningsanlæg, hvor affaldskværne håndterer klinisk og organisk affald inden det blandes med hospitalets spildevand, der siden oprenses i et filtreringsanlæg. Hospitalet vil herefter fuldt ud kunne gå over til engangsbækkener, der kan håndteres af affaldskværnene, idet hospitalets mange bækkenskyllere kan nedtages til aflastning af driftsudgifter og energi- og vandforbrug.

Som led i den kemiske oprensning af spildevandet, hvor de skadelige stoffer isoleres fra vandet, dannes der varme og biogas. Varmen kan bruges til opvarmning af hospitalet, og biogassen kan konverteres til energiproduktion.

Derudover forventes det oprensede vand muligt at genbruge som teknisk vand, og at hospitalets vandforbrug dermed kan reduceres.

Projektet er karakteriseret ved at indeholde komplekse og nye teknologier, hvor etablering, drift og vedligehold kræver højt specialiseret viden, hvor der er behov for at udnytte erfaringer fra lignende projekter i udlandet. Det er vurderingen, at der vil være mange fordele ved at gennemføre projektet som et OPP-projekt, fordi den nødvendige højt specialiserede viden vil være til stede hos private leverandører på området.

I forhold til OPP-projektet på Herlev Hospital om rensning af spildevand, har dette projekt et lidt bredere perspektiv, idet det tillige omfatter affaldshåndtering og regnvandsseparering.

Den samlede anlægsinvestering er på nuværende tidspunkt opgjort af hospitalets rådgivere til ca. 51 mio. kr., som forudsættes finansieret af den private leverandør.

I kontraktperioden forudsættes projektet tilbagebetalt af de mindreudgifter, som projektet medfører for hospitalet, idet den valgte leverandør i forbindelse med sit tilbud skal garantere realiseringen.

Det forventede besparelsespotentiale er på i alt ca. 4,5 mio. kr. fordelt på ca. 1,9 mio. kr. vedrørende driftsbesparelser (energi, vand m.m.) og ca. 2,6 mio. kr. besparelser vedrørende personaleforbrug, svarende til ca. 7 stillinger (portører og plejepersonale), der skyldes bortfald af opgaver vedrørende affaldshåndtering. Besparelsen er baseret på erfaringer fra et lignende anlæg i Holland.

Hospitalet forventer på den baggrund at kunne opnå en tilbagebetalingstid på ca. 19 år (ved hensyntagen til leverandørens investeringsudgift, forrentning samt drift og vedligehold af anlægget i perioden). Det endelige besparelsesbeløb og dermed også den endelige kontraktlængde kendes først når resultatet af licitationen foreligger.

Ved vurderingen af tilbagebetalingstiden bør medtages aspekterne ved, at der etableres separate kloakanlæg, hvilket imødekommer kommunens krav. Denne investering havde skullet foretages under alle omstændigheder. Hertil kommer gevinster i form af forbedrede hygiejneforhold, når affald fra afdelinger på hospitalet ikke længere skal fjernes ved transport igennem hospitalet.

Efter lånebekendtgørelsen skal regionerne deponere værdien af investeringer, der gennemføres af private som led i OPP-aftaler, på en spærret konto, således at beløbet udgår af likviditeten så længe aftalen løber. I økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og regionerne er der imidlertid afsat en deponeringsfritagelsespulje vedrørende OPP-projekter på 300 mio. kr. Regionerne har dermed haft mulighed for inden for denne ramme at ansøge om fritagelse for den almindelige deponeringsforpligtelse. Med henblik på at forberede regionsrådets beslutningsgrundlag har administrationen ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for deponering for projektet, som er imødekommet ved ministeriets brev af 2. oktober 2013.

Udbud og aftale vil følge regionens retningslinjer for OPP-samarbejder, der blev godkendt på Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012. Projektet udbydes offentligt, og virksomheder skal på baggrund af krav og specifikationer i udbudsmaterialet give bud på løsning af opgaven og de heraf afledte besparelser samt øvrige konkurrenceparametre. Forslagene vil inden kontraktindgåelsen blive bearbejdet af hospitalet i samarbejde med bygherre- og advokatrådgiver. Såfremt der findes en vinder af udbuddet, vil der blive indgået kontrakt med denne om finansiering og gennemførelse af hele projektet.

I udbudsmaterialet forudsættes det, at OPP-leverandøren uddanner hospitals tekniske personale til driften af anlægget, så hospitalet uden videre kan overtage driften af anlægget efter kontraktperiodens udløb. Derudover skal hospitalet til enhver tid kunne overtage styring af anlægget mod en i kontrakten defineret kompensationsbetaling. Endvidere vil der i kontrakten kunne fastsættes betingelser hvorefter en del af energibesparelsen reserveres af hospitalet og først frigives til OPP-leverandøren ved kontraktperiodens udløb for at sikre leverandørens løbende vedligeholdelse af anlægget.

OPP-projektet søges gennemført med privat finansiering af etableringsudgiften på i alt cirka 51 mio. kr., som i kontraktperioden tilbagebetales med de afledte driftsbesparelser. Når kontraktperioden udløber kan driftsbesparelsen disponeres til andre formål.

Med privat finansiering påvirkes regionens anlægsramme ikke, og da der er opnået deponeringsfritagelse, skal der ikke foretages deponering efter de almindelige bestemmelser i lånebekendtgørelsen.

Udgiften til forberedende arbejder og gennemførelse af udbuddet udgør i alt 2,2 mio. kr. Heraf kan 1 mio. kr. afholdes af Glostrup Hospital, mens 1,2 mio. kr. kan disponeres til formålet ved de afsatte midler til renovering på kontoen for fælles driftsudgifter (sundhed). Beløbet forudsættes overført til hospitalet i 1. økonomirapport 2014.

Projektet kommunikeres ud via en pressemeddelelse, som også lægges på regionh.dk.

Efter behandling i miljø- og trafikudvalget påregnes sagen forelagt forretningsudvalget den 1. april 2014 og regionsrådet den 8. april 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

13012638

Som et led i tilrettelæggelsen af regionsrådets og udvalgenes arbejde for den kommende valgperiode, er der behov for at fastlægge rammerne for studieture for regionsrådet og udvalgene.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor Regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har nedsat 6 stående udvalg og et kræftudvalg. Med den nye styreform har rRegionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at Regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af Regionen. Udvalgene har en helt central rolle at spille som værende politikformulerende og politikkontrollerende og initiere udviklingen af regionen.

Udvalgene er i øjeblikket i gang med at formulere deres arbejdsplaner, hvori også indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Det vurderes derfor, at det kan blive relevant at gennemføre et begrænset antal studieture.

Der skal i ligehed med tidligere praksis være tale om en destination, som tilfører udvalget afgørende viden og inspiration i forhold til det videre arbejde, og hvor tilsvarende ikke kan opnås igennem besøg indenfor nærområdet, eller ved at besøge en mere økonomisk fordelagtig destination.

Såfremt et udvalg ønsker at planlægge en studietur, skal dette forelægges regionsrådet, som træffer beslutning herom. Forelæggelsen skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning. Det er muligt at arrangere fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser.

Deltagere kan ikke ledsages på studieture. Deltagere skal deltage i hele studieturens program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, er dette muligt. Alle merudgifter i den forbindelse afholdes af deltageren selv.

Efter afslutningen af studieturen udarbejdes rapport og regnskab. Disse offentliggøres, efter forelæggelse for Regionsrådet, på regionens hjemmeside og forelægges regionsrådet.

Der fastsættes følgende rammer:

Der arrangeres to studierejser for hele regionsrådet, hvor hvert medlem alene kan tilmelde sig én. Regionrådsformanden kan dog vælge at deltage i begge studierejser. For hvert medlem af regionsrådet afsættes der 22.000 kr. Disse ture kan gå til destinationer uden for Europa. Formandsskabet forelægger forslag til studieture direkte for regionsrådet.

I alt afsættes der 2.011.500 kr. til formålet, som er afsat i budgettet for valgperioden.

Hvis indstillingen tiltrædes, afsættes i alt 2.011.500 kr. til studieture for perioden 2014 - 2017, til afholdelse inden for det samlede budget for området.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14003286

Idet de stående udvalg er nedsat efter Skanderborgmodellen, er der behov for en nærmere fastlæggelse af kompetenceområder samt delegation heraf. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har et særligt behov for klarlæggelse af dets kompetence, idet det varetager relationerne til en række eksterne udvalg.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tager mødesagens beskrivelse af udvalgets funktion i forhold til udvalgene Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og de regionale samarbejdsudvalg til efterretning, og

at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde over for Forretningsudvalget og Regionsrådet anbefaler, at kompetence delegeres til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde på følgende områder:

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 25. marts 2014: Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 4. februar endeligt en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden, hvorefter der nedsættes et Udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde som stående udvalg.

Ifølge styrelsesvedtægten har udvalget politikformulerende og politikkontrollerende og opfølgende opgaver på følgende områder:

a. Udvikling af praksissektoren, herunder relationerne til praksisplanudvalg og samarbejdsudvalg

b. Samarbejdet med kommunerne

c. Relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget

d. Relationerne til Patientinddragelsesudvalget

e. Ulighed i sundhed

Udvalgets funktion

Regionens styreform er baseret på Skanderborgmodellen. Udvalgenes opgave er at være politikformulerende og politikopfølgende i forhold til regionsrådet. Da regionsrådet har den umiddelbare forvaltning på udvalgets ansvarsområder, kan udvalget ikke selvstændigt iværksætte initiativer, medmindre regionsrådet har delegeret kompetencen hertil til udvalget.

Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalg er alle udvalg, hvor regionens politikere er repræsenteret sammen med eksterne parter. Varetagelsen af relationerne til disse udvalg betyder derfor, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde får en central opgave i forhold til den overordnede koordinering af regionens rolle i disse udvalg.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde skal varetage den politiske drøftelse og i fornødent omfang afgive indstilling om mandatgivning til regionens repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalg.

Det påtænkes at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde inviterer udvalgsmedlemmer fra Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalg til et møde, hvor Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes rolle og funktion i forhold til de øvrige udvalg skitseres.

Delegation

I mødesagen fra Regionsrådets behandling af styrelsesvedtægten er Skanderborgmodellen beskrevet således, at Regionsrådet har mulighed for at delegere afgørelseskompetencen i enkeltsager til administrationen eller i særlige tilfælde til udvalgene.

Det ligger i forlængelse af den politikformulerende rolle, at visse opgaver kan varetages af Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde uden at skulle behandles i Forretningsudvalget og Regionsrådet.

Administrationen har på den baggrund foreslået, at udvalget anbefaler overfor Forretningsudvalget og Regionsrådet, at kompetence delegeres til udvalget på følgende områder:

Styrelsesvedtægten og det uddybende notat om udvalgenes opgaveområder, som var vedlagt til regionsrådets behandling af sagen, er vedlagt som bilag.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

-

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002529

I forbindelse med vedtagelsen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) blev det besluttet, at regionsrådet én gang årligt skal vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i HOPP 2020, herunder for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

C (2) oplyste, at partiet vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådets møde.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Alle hospitaler og Sundhedsfaglige Råd blev i efteråret 2013 anmodet om at komme med forslag til den årlige revision af hospitalsplanen (HOPP 2020).

Alle ændringsforslag, der stilles til specialefordelingen af HOPP 2020, skal begrundes med et eller flere af følgende kriterier:

Udgangspunktet er, at alle forslag til ændringer, der behandles i forbindelse med processen i 2014, skal kunne implementeres i 2014. Ændringsforslag, der forudsætter, at fx kvalitetsfondsprojekterne er færdigbyggede, behandles således ikke i forbindelse med processen i 2014.

Der er fremsendt forslag til ændringer fra syv hospitaler og fem sundhedsfaglige råd. Flere af de fremsendte forslag opfylder ikke de anførte kriterier. Der er fx. fremsendt en række forslag, som handler om ændringer i Sundhedsstyrelsens specialeplan (eksempelvis ønske om varetagelse af en ny specialfunktion).

Hertil kommer, at hospitalsdirektørkredsen har ønsket, at den fremtidige varetagelse/organisering af en række områder belyses yderligere mhp., at der foretages en vurdering af den fremtidige varetagelse af områderne. Der er på den baggrund udarbejdet en række analyser, som har til formål at vurdere den fremtidige organisering af specialerne/områderne inden for:

I forbindelse med revisionen af HOPP2020 i 2013 blev der igangsat analyser af ortopædkirurgien og urologien, som nu foreligger. Analyserne beskriver forskellige organiseringer, aktivitet, sammenhæng til andre specialer, fokusområder og forskellige scenarier. Analyserne er vedlagt som bilag.

Administrationens anbefalinger

Foruden den skriftlige invitation til ændringsforslag har der undervejs i processen været afholdt møder mellem repræsentanter fra koncerndirektionen, hospitalsdirektionerne og de faglige miljøer med henblik på at afdække fordele og ulemper ved forskellige scenarier for organisering af de områder, hvor der er igangsat analyser. På baggrund af de indkomne forslag og drøftelser anbefaler administrationen, at der

foretages følgende ændringer af hospitalsplanen:

1. Flytning af øjenoperationer fra Nordsjællands Hospital (Hillerød) til Glostrup Hospital

Glostrup Hospital har foreslået at omfordele følgende øjenfunktioner mellem Glostrup Hospital og Nordsjællands Hospital, hvor øjenafdelingen har udefunktion. Omfordelingen er begrundet i styrkelse af faglig kvalitet:

Aktiviteten på øjenfunktionen i Hillerød forventes samtidigt at vokse i de kommende år inden for behandling af AMD (forkalkninger på nethinden eller alderspletter på nethinden) og grå stær. Flytning af aktiviteten støttes af Nordsjællands Hospital og kan gennemføres uden merudgifter.

2. Pædiatri, gynækologi og obstetrik

Udgangspunktet for analysen vedr. pædiatri, gynækologi og obstetrik har primært været et ønske om at understøtte gode fødselsforløb samt at sikre et tilstrækkeligt patientunderlag og antal fødsler på fødestuerne. For at opretholde bæredygtige specialer foreslås det at fastholde den overordnede opdeling i HOPP2020 med de fire planlægningsområder for de pædiatriske og gynækologiske specialer.

Fremskrivningen af det forventede antal fødsler viser, at tendensen til en meget svag stigning i antallet af fødsler i planlægningsområderne Nord og Midt fortsætter. Samtidig er der stor vækst i antallet af fødsler i planområde Byen og Syd.

Sammenholdt med et stort antal fritvalgspatienter har ændringerne medført, at Rigshospitalet har flere fødsler end forudsat, samtidig med at aktiviteten er faldende andre steder. For at opretholde kvalitet på Nordsjællands Hospital, der er særlig udfordret af lav aktivitet, foreslås det, at antallet af fødsler på hospitalet øges gennem ændring af optageområderne mellem hospitalerne. Det vil samtidig give en bedre fordeling af antallet af fødsler ifht. regionens fysiske kapacitet af fødestuer at øge antallet af fødsler på Nordsjællands Hospital og Herlev Hospital.

Antallet af fødsler på Rigshospitalet vil således blive reduceret, men hospitalet vil fortsat have en tilstrækkelig aktivitet til at opretholde en høj faglig kvalitet i forhold til varetagelsen af de højt specialiserede funktioner i obstetrik og pædiatri.

På baggrund af den udarbejdede analyse indstilles det, at fødsler fra:

De fordelingsmæssige konsekvenser af den foreslåede rokade vil være, at fødslerne fremover fordeles

således:

Rokaden omfatter udelukkende obstetrik, idet det primært er inden for dette område, at regionens kapacitet er skævt fordelt. Rokaden af obstetrik bryder hermed med den etablerede praksis om at lade specialerne Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri følges ad optageområdemæssigt. Der lægges dog vægt på, at der skal være en sammenhæng imellem obstetrik og pædiatri (neonatologi), således at børn i forbindelse med fødselsforløbet behandles på fødestedets neonatalafdeling. Samtidigt vil patienterne indenfor hospitalernes kapacitetsmæssige ramme altid have mulighed for frit valg.

Mulighederne for en rokade på det gynækologiske og pædiatriske optageområde bør snarest belyses således, at disse vil flugte de overordnede optageområder for hospitalerne (HOPP2020).

Der udestår desuden en afklaring af i hvilket omfang, der vil være udgifter forbundet med at opretholde vagtlag til varetagelse af højt specialiserede funktioner på Rigshospitalet.

3. Neurologi

Det neurologiske område er i rivende udvikling inden for alle subspecialer, og det er vigtigt, at der skabes mulighed for en organisering af specialet, som fremadrettet kan understøtte optimale patientforløb og behandling. For at imødekomme denne udvikling foreslås det, at der foretages en række ændringer, som dog ikke ændrer ved den grundlæggende organisering af området. Det skal præciseres, at der skal være en neurologisk funktion på alle akuthospitaler.

Der er i Region Hovedstaden neurorehabilitering på de neurologiske afdelinger på: Nordsjællands Hospital – Frederikssund, Glostrup, Herlev og Bispebjerg hospitaler samt på apopleksirehabiliterings­afsnittene på Gentofte, Frederiksberg og Amager hospitaler. Det betyder, at apopleksipatienter med behov for rehabilitering i hospitalsregi flyttes til en anden medicinsk afdeling under deres indlæggelse.

Det indstilles, at apopleksirehabiliteringen samles på de neurologiske afdelinger, og at hospitalsforankret rehabilitering af følger efter apopleksi dermed flyttes fra Amager, Frederiksberg og Gentofte hospitaler til de neurologiske afdelingers apopleksiafsnit på hhv. Glostrup, Bispebjerg og Herlev Hospital. Dermed sikres det, at borgere med apopleksi, der har behov for hospitalsbehandling og rehabilitering, modtager behandlingen i neurologisk regi. Det vil give mere sammenhængende behandlingstilbud og sikre, at alle borgere får en ensartet høj kvalitet.

På baggrund af aktivitetstal fra 2013 vil det være en flytning svarende til 23 senge ialt for de tre hospitaler.

Apopleksirehabiliteringen skal uændret foretages på Afsnit for Neurorehabilitering i Frederikssund, der er en enhed under Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.

Der er i regi af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning udpeget en udviklingsfunktion for endovaskulær behandling ved akut apopleksi (EVT). Såfremt der påvises evidens herfor, anbefales det endvidere, at organiseringen af trombolysebehandlingen revurderes.

4. Urologi

Det urologiske område har været præget af kapacitetsmæssige udfordringer, og som følge heraf er stadig flere patienter henvist til det private. Det er derfor besluttet at undersøge, om der er potentiale for en bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af regionen.

Analysen giver ikke anledning til at foreslå en markant ændring af organiseringen, og det foreslås derfor, at den overordnet forbliver uændret. Det betyder, at der fortsat skal være en afdeling på både Herlev Hospital og Rigshospitalet med de optageområder, der er forudsat i HOPP 2020, og at begge afdelinger har én udefunktion, der dog ikke har akutindtag.

Det indstilles, at udefunktionerne placeres således, at Herlev Hospital har en udefunktion på Nyt Hospital Nordsjælland, og Rigshospitalet har en udefunktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Det sidste er en ændring af HOPP 2020, hvoraf det fremgår, at udefunktionen skal placeres på Hvidovre Hospital. Frederiksberg Hospital skal i højere grad end i dag også samarbejde med Herlev Hospital. SFR for urologi og hospitalsdirektionerne vil derfor blive bedt om at komme med forslag til, hvordan Frederiksberg Hospital kan aflaste Herlev Hospital på udvalgte områder, og hvordan et fælles visitationsarbejde kan etableres. Det skal derfor belyses, i hvilket omfang Frederiksberg Hospital kan aflaste Herlev Hospital og varetage nogen af de elektive funktioner, som i dag varetages i privat regi (viderevisiteres fra Herlev Hospital til de private aktører).

Analyser der ikke indeholder anbefalinger om ændring af HOPP2020

Der er udarbejdet analyser af brystkræftbehandling, hæmatologi og ortopædkirurgi, som ikke medfører anbefalinger om ændringer til hospitalsplanen.

Brystkræftbehandling

Det er i forbindelse med analysen blevet vurderet, om den nuværende organisering, hvor planlagt brystkræft kirurgi foretages på henholdsvis Herlev Hospital og Rigshospitalet, skal fastholdes. Afdelingerne har i dag et godt og velfungerende samarbejde. Da der ikke er mulighed for fysisk at samle de to afdelinger uden betydelige anlægsudgifter, og da en organisatorisk samling vil indebære en meget stor udefunktion, foreslås det, at den nuværende organisering forbliver uændret. Det er derfor indstillingen, at den nuværende organisering fastholdes.

For at opnå nogle af de fordele, som en samlet funktion vil give, foreslås det, at afdelingernes nuværende samarbejde udbygges yderligere, fx via et øget fokus på fælles visitationssamarbejde, fælles forskningssamarbejde og ved at indgå i de samme protokoller. Samtidig vil SFR Mammakirurgi blive bedt om at udarbejde en oversigt over, hvilke subgrupper af patienter, der hensigtsmæssigt kun bør behandles på ét hospital i regionen og komme med forslag til, hvilket hospital der skal varetage den konkrete behandling/subgruppe.

Hæmatologi

Det hæmatologiske område er præget af dels hastig faglig udvikling, dels Region Sjællands hjemtagning af patienter, som i dag behandles på Rigshospitalet. Der er derfor udarbejdet en analyse, hvor det vurderes, om den nuværende organisering er hensigtsmæssig.

Det gælder tilsvarende for hæmatologien, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at samle de to afdelinger uden betydelige anlægsudgifter, og at en organisatorisk samling vil indebære en meget stor udefunktion. Derfor foreslås det, at den nuværende organisering forbliver uændret.

For at høste nogle af de fordele, som en samling ville medføre, foreslås det, at det forudsættes, at de to afdelinger på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital etablerer et fælles forskningssamarbejde, indgår i de samme protokoller. Derudover foreslås det, at afdelingerne samarbejder om visitationen, og at snitfladerne mellem de to afdelinger og øvrige – særligt intern medicinske – afdelinger bør ensartes.

SFR Hæmatologi vil blive bedt om, at udarbejde en oversigt over ’undertyper’ af sygdomme, der hensigtsmæssigt kun bør behandles på ét hospital i regionen, og kommer med forslag til hvilket hospital, der skal varetage den konkrete behandling. Formålet er dermed at sikre ensartet behandling og understøtte en stærk faglig udvikling inden for det hæmatologiske område.

Ortopædkirurgi

Der er udarbejdet en analyse af det ortopædkirurgiske område. Analysen beskriver tre scenarier for, hvordan kapaciteten anvendelsen på det ortopædkirurgiske område kan optimeres. Der indstilles på baggrund af analysen ingen forslag til ændringer på nuværende tidspunkt, idet der fortsat udestår afklaring af scenariernes konsekvenser.

En tiltrædelse til indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

I forbindelse med, at dagsordenen udsendes til Forretningsudvalget, publiceres der en intern nyhed på REGI, således at alle ansatte orienteres om hvilke forslag, der foreslås sendt i høring samt den videre proces. Hvis regionsrådet beslutter at sende forslagene i høring, vil der blive planlagt høringsmøder om ændringerne, og alle høringssvar vil i takt med, at de modtages, blive gjort tilgængelige på regionens hjemmeside. Der udsendes en pressemeddelelse herom efter regionsrådets møde den 8. april 2014.

Tidsplan:

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

13009038

Forretningsudvalget er på mødet den 28. januar 2014 blevet orienteret om brev af 10. januar 2014, hvor Rigsrevisionen gennemgår Region Hovedstadens regnskab for 2012. Det fremgår af brevet, at Rigsrevisionen har haft særlig fokus på, om regionerne følger kravene til regnskabsopstilling mv. i Budget- og Regnskabssystemet, og det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet overordnet set opfylder kravene.

Statsrevisorerne afgav den 13. november 2013 - på baggrund af Rigsrevisionens beretning nr. 18. om revision af statsregnskabet for 2012 - beretning til Folketinget uden bemærkninger vedrørende regionernes regnskab for 2011. I henhold til § 18, stk. 2, i rigsrevisionsloven skal økonomi- og indenrigsministeren afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentar til regionsrådets udtalelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 28. januar 2014 anmodet om, at regionsrådet forholder sig til beretningens indhold vedrørende regionens regnskaber for 2011.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Statsrevisorerne har afgivet beretning nr. 18/2012 om revision af statsregnskabet for 2012. Efterfølgende har Statsrevisorerne afgivet beretning til Folketinget uden bemærkninger vedrørende regionernes regnskab for 2011. Relevant uddrag af beretningen til Folketinget er vedlagt som bilag 1.

Økonomi- og Indenrigsministeren skal afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 28. januar 2014 anmodet regionsrådet om at forholde sig til økonomi- og indenrigsministerens foreløbige redegørelse vedrørende regionernes regnskaber for 2011.

Økonomi- og Indenrigsministerens foreløbige redegørelse lyder som følger:

"Jeg finder det tilfredsstillende, at Rigsrevisionen har konstateret, at alle regionernes regnskaber var retvisende og påtegnet uden forbehold af revisorerne, og at revisorerne generelt har konkluderet, at regionerne havde hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Endvidere er det tilfredsstillende, at alle regionsråd havde behandlet revisionsberetningerne og taget stilling til de revisionsbemærkninger, der fremgik af revisionsberetningerne for regnskabet for 2011. Regionernes regnskaber var revideret i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og regionerne havde i det væsentlige en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revision.

Jeg har endvidere noteret, at Rigsrevisionen har konstateret, at revisorerne generelt konkluderede, at regionerne havde hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Det fremgik dog af revisionsberetningerne, at Region Hovedstaden. Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark på nogle områder fortsat kunne forbedre den økonomiske forvaltning, herunder særligt deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. De nævnte områder var også fremhævet i revisionsberetningerne for 2009 og 2010.

I øvrigt giver beretningen mig ikke anledning til yderligere overvejelser, da det eksisterende tilsyn med regionerne, der varetages af Statsforvaltningen, vurderes at være tilfredsstillende. Det bemærkes, at Statsforvaltningen i udøvelsen af tilsynet ikke er undergivet mine instruktioner, og at tilsynet alene er et retligt tilsyn.

Endelig skal det oplyses, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i henhold til rigsrevisionslovens § 18, stk. 3, vil indhente en udtalelse fra regionsrådene om beretningens indhold. disse udtalelser og mine kommentarer hertil vil blive fremsendt til Statsrevisorerne senest den 21. marts 2014. Det skal beklages, at udtalelserne fra regionerne ikke foreligger på nuværende tidspunkt".

Administrationen har med tilfredshed noteret, at regionen generelt vurderes at have hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Samtidig er regionen dog opmærksom på, at den økonomiske forvaltning på nogle områder, herunder særligt projekt-, investerings- og anlægsregnskaber, fortsat kan forbedres.

Administrationen er enig med regionens revisor i, at der skal tages initiativer til sikring af det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investeringsregnskaber udarbejdes rettidigt, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revision og dokumentation over for myndigheder, og at der er fokus på at fremfinde manglende regnskabsdokumentation for afsluttede investeringsregskaber.

Derudover er administrationen opmærksom på, at området også i tidligere år har haft revisors bevågenhed og administrationen har derfor efterfølgende - i samarbejde med regionens revisor - afholdt en række anlægsworkshops, drøftet problemstillingerne i diverse økonomi- og regnskabscheffora samt løbende haft dialog med hospitaler og tværgående virksomheder i regionen med henblik på sikring af det nødvendige ledelsesmæssige fokus på området.

Det indstilles, at økonomi- og indenrigsministerens foreløbige redegørelse vedrørende regionernes regnskaber for 2011 tages til efterretning med de af administrationen anførte bemærkninger.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Efter sagens behandling i Forretningsudvalget og Regionsrådet fremsender administrationen Region Hovedstadens bemærkninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14003167

Region Hovedstaden har ydet et økonomisk bidrag til afholdelse Eurovision Song Contest 2014 i København. Statsforvaltningen har til brug for vurdering af om de økonomiske tilskud kan ydes inden for lovgivningen, og om der skal rejses en tilsynssag, bedt regionsrådet om en udtalelse herom.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Statsforvaltningen er via pressen blevet opmærksom på, at Region Hovedstaden yder økjonomisk bidrag til afholdelse af Melodi Grand Prix 2014 (ESC 2014, red.) i København. Statsforvaltningen ønsker i den forbindelse at foretage en vurdering af, om der bør rejses en tilsynssag, og har til brug for denne vurdering bedt regionsrådet i Region Hovedstaden om en udtalelse.

Regionsrådet anmodes om at redegøre for, om alle de økonomiske tilskud, som regionen afholder til ESC 2014 lovligt kan ydes efter § 3a i lov nr. 1104 af 29. december 1999 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, som ændret ved lov nr. 563 af 24. juni 2005.

Lovens § 3a fastlægger regionernes opgaver på kulturområdet, og det fremgår af bestemmelsen, at "Regionerne kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift." Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regionerne kan medvirke i form af at yde tilskud, stille garantier eller selv varetage opgaven. Det fremgår videre, at regionerne kan arbejde selvstændigt med enkeltstående kunstneriske arrangementer, udstillinger, festivaler mv. Det fremgår endeligt, at regionerne ikke kan forestå anlægsopgaver eller bidrage til kulturelle anlæg på anden vis. Det følger derfor, at regionen må yde økonomisk støtte til et enkeltstående arrangement, og ikke må medvirke til at etablere en permanent kulturbegivenhed eller kulturelt anlæg.

Afviklingen af ESC 2014 i hovedstadsregionen er en enkeltstående kulturbegivenhed, som ikke er fast tilbagevendende eller med fast tilhørssted.

ESC 2014 afholdes i B&W-hallerne, som indrettes til formålet. I forbindelse med klargøringen af hallerne, er der indgået aftale mellem Danmarks Radio og Projektselskabet ESC 2014 ("Projektselskabet"). Projektselskabet er 100 procent ejet af Fonden Wonderful Copenhagen, og finansieres med tilskud fra Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Projektselskabet afholder udgifterne til de særindretninger af hallerne, som er nødvendige til afholdelse af ESC 2014. Der er ifølge Projektselskabets oplysninger tale om en række ændringer og installationer, som er midlertidige, og som fjernes igen, når ESC er slut. Ændringerne kan efter regionens opfattelse derfor ikke betegnes som varige forbedringer, og kan ikke danne grundlag for hallernes mulige fremtidige brug som eventlokalitet eller kulturinstitution. Ifølge Projektselskabets oplysninger vil udgifter, som må betragtes som varig vedligeholdelse eller forbedring af B&W-hallerne blive afholdt af hallernes ejer, Refshaleøens Ejendomsselskab.

Regionsrådet i Region Hovedstaden har den 24. september 2013 bevilget 7 mio. kr. til støtte til afholdelsen af ESC 2014, samt stillet 3 mio. kr. i underskudsgaranti. Som bilag til dagsordenen var vedlagt støtteerklæring af 29. august 2013, og der er den 18. oktober 2013 indgået aftale med vilkår for bevillingen. Regionsrådet traf desuden den 4. februar 2014 beslutning om at bevilge yderligere 4,34 mio. kr. til finansieringen af ESC 2014, ligesom underskudsgarantien samtidig blev frigivet. Tilskuddene er i begge tilfælde ydet til Projektselskabet og inden for rammerne af regionens budget til "Øvrig Regional Udvikling".

Det er regionens opfattelse, at tilskudene er ydet på et lovligt grundlag og inden for rammerne af § 3a. Det er regionens vurdering, at ESC 2014 er en enkeltstående kulturbegivenhed. I vurderingen er der lagt vægt på, at ESC 2014 ikke er en fast tilbagevendende begivenhed. Yderligere er det regionens vurdering, at de ydede økonomiske tilskud til event'en ikke bidrager til etablering af en permanent kulturlokalitet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindssats planlagt.

.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14002297

I Region Hovedstadens budget for 2014 hedder det: "At der afsættes en pulje på 5 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i de følgende år til en række konkrete projekter og indsatser, der udvikler og understøtter behandlingen af børn og unge. Indstilling om udmøntning af midlerne sker via et driftsudvalg."

Sundhedsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Sundhedsudvalgets beslutning den 5. marts 2014: Udvalget anbefalede administrationes indstilling.

Sundhedsudvalget besluttede at udskyde behandlingen af kriterier for udmøntning af de resterende 2 mio. kr. til udvalgets møde den 22. april.

Flemming Pless (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Mette Abildgaard (C) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog i oktober 2013 en Børne- og Ungepolitik, der indeholder følgende syv overordnede indsatsområder, som efterfølgende skal konkretiseres inden for de muligheder økonomien giver:

Der er i budget 2014 afsat i alt 5 mio. kr. til en række konkrete projekter og indsatser, der udvikler og understøtter behandlingen af børn og unge. I de følgende år er der afsat 4 mio. kr. til formålet.

Igangværende initiativer

Der blev i 2013 afsat 5 mio. kr. til brug for udarbejdelsen af Børne og ungepolitikken. Disse midler blev blandt andet anvendt til udarbejdelse af den første regionale børnesundhedsprofil baseret på databasen Børns Sundhed.

Desuden blev der afsat midler til et projekt omkring børn som pårørende i regi af Tværfagligt videncenter for patientstøtte og til kommunikationsinitiativer rettet mod børn og unge (fx film).

I regi af 50 mio. kr puljen til forbedret tværsektorielt samarbejde om svage grupper blev der i 2013 også udmøntet midler til en forstærket indsats overfor børn og unge. Det drejede sig om projekter med støtte til sårbare familier hvor børn eller deres pårørende er ramt af alvorlig sygdom, en indsats omkring børn med inkontinensproblemer og et projekt omkring overgangen fra barn til voksen for unge med diabetes.

Projekter

I budget 2014 står, at der skal sikres kvalitetsudvikling af medicinering til børn og unge. I forbindelse med udarbejdelsen af Børne- og Ungepolitikken har der fra politisk side været interesse for en indsats omkring børn og smerter. Der peges derfor på følgende forslag til projekter:

Medicin til børn

Kun få lægemidler er specifikt undersøgt i forhold til anvendelse til børn. Dette betyder, at der til børn såvel i almen praksis som på børneafdelinger ofte benyttes lægemidler, hvor dosis til børn beregnes ud fra voksendosis. Disse forhold giver risiko for unøjagtige dosisberegninger og usikkerhed i behandlingseffektivitet. En del af disse lægemidler, som man er nødt til at bruge, er end ikke registrerede til brug hos børn, og benyttes således off-label.

De ovennævnte forhold betyder, at medicinering af børn i mange situationer er forbundet med større risiko for fejlmedicinering end tilfældet er for voksne. Endvidere er den tilgængelige viden for de fleste læger relativt svært tilgængelig, hvilket betyder, at retningslinjerne for medicinering af børn varierer såvel regionalt som nationalt og internationalt.

Et projekt vil fremme rationel og sikker anvendelse af medicin til børn gennem at udbrede eksisterende viden og søge ny viden om medicinsk behandling af børn. Projektet forankres i klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og løber over 3 år. Det indstilles at der udmøntes 1 mio. kr. årligt i tre år.

Smertebehandling af børn

Undersøgelser har vist, at børn der lider af smerter, ikke bliver tilstrækkelig smertebehandlet i dag. Fx har omkring 1/3 af alle indlagte børn stærke smerter og 2/3 af de børn, der gennemgår smertefulde procedurer (blodprøver o. lign.) bliver ikke tilbudt en velegnet smertelindring. Samtidig overses det ofte, at behandlingens succes afhænger af, at man tager udgangspunkt i børnenes oplevelse og udviklingstrin.

Behandlingen af børn med komplekse smertetilstande kræver specialiseret viden og erfaring både om de specifikke smertetilstande, mekanismerne bag og behandlingen af dem, men i høj grad også om børns udvikling og forståelse af smerte og sygdom. Flere undersøgelser viser, at børn med smerter har mindre sandsynlighed for at blive smertebehandlet, end voksne har. Dette skyldes, at den samlede viden om smerter hos børn er utilstrækkelig på mange af de hospitalsafdelinger, hvor børn er indlagt.

Optimering af smertebehandlingen af børn, så den bliver evidensbaseret og tilpasset det enkelte barn uanset behandlingssted, kan ske ved at bygge videre på den viden, der eksisterer i dag, blandt andet i Rigshospitalets børnesmerteenhed, for eksempel i form af et videnscenter for børnesmerter. Det indstilles, at der udmøntes 1,5 mio kr. årligt i tre år.

Børnesundhedsprofil

Der er tidligere truffet beslutning om udarbejdelse af en børnesundhedsprofil på baggrund af databasen Børns Sundhed, og rapporten Børns Sundhed blev offentliggjort i marts 2013. Det foreslås, at der udarbejdes en ny regional børnesundhedsprofil fra databasen Børns Sundhed hvert 4. år, som udkommer i starten af en valgperiode, ligesom den regionale sundhedsprofil for voksne (fra 16 år og opefter). Dvs. at den næste grundrapport udkommer i 2018.

Det foreslås at der afsættes 500.000 kr. årligt til udarbejdelse af en børne- og ungdomssundhedsprofil for hver valgperiode samt temarapporter. Midlerne anvendes til at udarbejde en børne- og ungdomssundhedsprofil baseret på data vedrørende 0-1 årige, børn i indskolingen (6-7 år) og unge i udskolingen (14-16 år). Desuden vil grundrapporten blive suppleret med temarapporter. Frem mod 2018 kunne det være en registerrapport i 2014/2015 med fokus på børns forbrug af sundhedsydelser, og en rapport om udskolingsbørnene i 2016. Fremadrettet vil der blive lavet ca. to temarapporter mellem grundrapporterne.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at det indstilles til regionsrådet at der udmøntes 3 mio. kr. fra børne og unge puljen fra budget 2014.

Der laves en pressemeddelelse om, hvilke projekter og indsatser der får midler fra puljen efter endelig vedtagelse af udmøntningen.

-

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000860

I forbindelse med gennemførelse af nybyggeri for Ny Psykiatri Bispebjerg skal der findes en totalrådgiver, der i samarbejde med projektorganisationen kan varetage byggeprojektet.

På regionsrådsmødet den 29. oktober 2013 blev udbudsformen - en 2-faset projektkonkurrence - og bedømmelses- og tildelingskriterierne for Ny Psykiatri Bispebjerg godkendt. På den baggrund blev der i februar 2014 igangsat en prækvalifikation, hvor 6 rådgiverteam udvælges til at deltage i projektkonkurrencen. Prækvalifikationen forventes afsluttet i juni 2014. Derefter igangsættes projektkonkurrencen.

Til gennemførelsen af projektkonkurrencen for psykiatrisk nybyggeri på Ny Psykiatri Bispebjerg søges en investeringsbevilling på i alt 11,9 mio. kr. (2014 p/l).

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Ny Psykiatri Bispebjerg er et resultat af Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020. I et nyt stort hospitalskompleks på Bispebjerg Bakke samles Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital i et moderne hospitalsbyggeri, ligesom Region Hovedstadens Psykiatri skaber nye og moderne rammer til psykiatrisk behandling. Psykiatrien på Bispebjerg skal varetage behandling af patienter fra størstedelen af Københavns Kommune samt rumme en række specialfunktioner. For at skabe moderne og fremtidssikrede fysiske rammer er der behov for betydelige udvidelser og ombygninger på matriklen.

Helhedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, blev godkendt af regionsrådet 12. juni 2012. Helhedsplanen er en overordnet plan for udvikling af hele hospitalsmatriklen. Helhedsplanen opdeler området i fire kvarterer, herunder et samlet psykiatrikvarter i matriklens nordøstlige hjørne, hvor det psykiatriske nybyggeri skal opføres. Helhedsplanen udgør ligeledes grundlaget for lokalplanen, som blev godkendt i 2013.

På mødet den 29. oktober 2013 godkendte regionsrådet, at der gennemføres en projektkonkurrence med efterfølgende udbud med forhandling for opførelse af det psykiatriske nybyggeri. Regionsrådet godkendte også vurderingskriterierne for projektkonkurrencen. Projektkonkurrencen med efterfølgende udbud med forhandling gennemføres dels for at få forskellige løsningsforslag til udformning af hospitalet, dels for at finde en totalrådgiver, der i samarbejde med projektorganisationen skal varetage byggeprojektet af det psykiatriske nybyggeri. På baggrund af regionsrådets beslutning blev prækvalifikationen igangsat i februar 2014.

Tidsplanen for projektkonkurrencen er i hovedtræk:

Til gennemførelsen af projektkonkurrencen for psykiatrisk nybyggeri på Ny Psykiatri Bispebjerg søges en investeringsbevilling på i alt 11,9 mio. kr. (2014 p/l). Bevillingen tages fra det afsatte rådighedsbeløb til projektet for perioden 2014-2017.

Konkurrenceopgaven

Det psykiatriske nybyggeri vil blive opdelt i to etaper som udbydes i projektkonkurrencen. Projektkonkurrencen vil omfatte totalrådgivning for det samlede projekt for nybyggeriet frem til dispositionsforslag på begge etaper og frem til aflevering af byggeriet på første etape og option på totalrådgivning af anden etape.Første etape omfatter opførelsen af cirka 11.000 bruttokvadratmeter samt parkeringskælder på op til 250 biler. Den efterfølgende etape 2 vil herefter omfatte totalrådgivning frem til aflevering på cirka 15.900 bruttokvadratmeter.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe blev på mødet den 24. marts 2014 orienteret om konkurrenceforløbet for nybyggeri til Nyt Psykiatri Bispbjerg og investeringbevillingen på i alt 11,9 mio. kr. (2014 p/l) til gennemførelse af projektkonkurrencen. De tilstedeværende medlemmer af følgegruppen tog orienteringen til efterretning. Konkurrenceprogrammet for psykiatriens nybyggeri vil blive forelagt for den politiske følgegruppe til drøftelse på møde den 26. juni 2014 forud for forelæggelse af konkurrenceprogram og bedømmelseskomité for regionsrådet i august 2014.

Projektet Ny Psykiatri Bispebjerg finansieres fuldt ud af regionen. Udgifterne på i alt 11,9 mio. kr. kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2014-17.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Drøftes i den politiske følgegruppe i juni 2014 og behandles i regionsrådet i august 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

140025700

Rudersdal Kommunes borgmester og udvalgsformand har rettet henvendelse til regionen med et ønske om, at regionens buslinje 500S skal foretage et ekstra stop i Birkerød for at sikre bedre adgang til byens handelsområde. Regionen modtager løbende henvendelser fra kommuner, som ønsker ekstra stop på regionens buslinjer, hvilket kan indebære en øget driftsomkostning for buslinjen.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 25. marts 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden finansierer linje 500S, som kører mellem Kokkedal og Ørestad. S-busserne er karakteriseret ved at køre længere og mere direkte ruter med færre stop end øvrige ruter i Movias område. Det sikrer en effektiv rejse for de mange passagerer, som opnår forbindelse til større knudepunkter på tværs af S-togslinjerne. Eftersom Region Hovedstaden finansierer linje 500S er det også regionens afgørelse, hvilke stoppesteder bussen skal betjene. For hvert stop, der foretages, øges køretiden, hvilket reducerer linjens attraktion for nuværende kunder og belaster bussens økonomi.

Rudersdal Kommunes borgmester og udvalgsformand har rettet henvendelse til regionsrådsformanden med et ønske om at linje 500S skal foretage et ekstra stop i Birkerød som illustreret på vedlagte kort. Ønsket om et ekstra stop skyldes, at byen oplever massive butikslukninger. Byrådspolitikerne ønsker derfor, at bussen skal stoppe i nærheden af bymidten for dermed at sikre lettere adgang til butikkerne i området. Butiksområdet ligger med nogle hundrede meters afstand til det nærmeste stop for S-bussen, som er Birkerød Station.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Rudersdal Kommune i perioden 2013-15 har besluttet at spare fire mio. kr. svarende til ca. 10 % af budgettet til kollektiv trafik.

Generelle overvejelser vedr. ekstra stop på regionens busruter

Regionen modtager løbende henvendelser fra kommuner, som ønsker at få etableret ekstra stop, gennemført ruteomlægninger mv. af regionens busser. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at S-busserne er populære på grund af deres høje frekvens, direkte linjeføring og relativt korte rejsetid mellem større knudepunkter, og derfor er S-busserne i mange tilfælde mere eftertragtede end kommunens egne busser, der i højere grad sikrer den lokale betjening.

Det lægger generelt pres på regionens busruter, og presset vurderes at stige i de kommende år. Det skyldes primært, at regionen forventeligt fra 2016 skal drive alle S- og R-busser og dermed i endnu højere grad vil få relationer til kommunerne i spørgsmål om den kollektive trafik. Administrationen vurderer på den baggrund, at regionens S- og R-busser som udgangspunkt ikke skal tilføres ekstra stop. Dels forringes rutens økonomi, og dels forlænges køretiden for de mange passagerer, der ikke ønsker at benytte det ekstra stop. Administrationens vurderer, at fordelene ved et ekstra stop kan været let øget tilgængelighed, mulighed for lidt en begrænset stigning i passagerertallet og positiv byudvikling, mens ulemperne kan være længere køretid, dårligere ruteøkonomi samt åbning for et generelt øget pres på S-buslinje konceptet, idet én kommunes ønske om flere stop kan følges op af andre kommuners tilsvarende ønsker. Fordelene og ulemperne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Movias vurdering af et ekstra stop på linje 500S

Movia vurderer, at et ekstra stop på linje 500S koster i omegnen af 250.000 kr. pr. år. Derudover vurderer Movia, at det vil være svært at argumentere imod ekstra stop i andre kommuner, hvis en kommune får denne mulighed.

Den forringede økonomi og længere køretid kan dog imødekommes ved at kommunen gennemfører tiltag, som gør, at bussen kan komme hurtigere frem og dermed indhente den tabte tid. Det kan fx være signalprioritering for bussen, som gør, at bussen i mindre grad skal vente på grønt lys.

Administrationen i Rudersdal Kommune har af Movia fået udarbejdet en liste over mulige tiltag, som kan reducere køretiden med de forventede 25-30 sekunder, et ekstra stop forventes at indebære. Blandt de nævnte tiltag fremgår blandt andet muligheden for at få øget hastighedsbegrænsningen fra 50 km/t til 60 km/t på en strækning i kommunen, som benyttes af bussen. Derudover har Movia beregnet omkostningen ved at kommunen får ombygget relevante signalanlæg til at sikre bussen tilstrækkelig prioritering for at indhente det tidstab, der opstår ved et ekstra stop på ruten. Dertil kommer også muligheden for ændringer i infrastrukturen, som sikrer bussen bedre fremkommelighed.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at såfremt kommunen gennemfører fremkommelighedstiltag, der kompenserer for tidstabet ved et ekstra stop, så vil det ekstra stop få minimal betydning for de øvrige rejsende. Det bør dog indgå i overvejelserne, at andre kommuner kan have lignende ønsker, som vil indebære væsentligt flere stop på linjen, hvilket kan sætte S-bus-konceptet under pres. Den konkrete sag er opstået ud fra et ønske om at understøtte byens handelsliv, hvilket vurderes positivt.

Administrationen foreslår derfor, at regionen kan godkende et ekstra stop på linje 500S i Birkerød under forudsætning af, at kommunen kan bekræfte gennemførslen af relevante fremkommelighedstiltag. Disse vil efter Movias vurdering indebære den ønskede tidsbesparelse og dermed sikre, at ændringen bliver udgiftsneutral for regionen.

Administrationen foreslår ligeledes, at regionen bør forbeholde sig retten til at nedlægge stoppestedet igen efter mindst to års prøvetid såfremt det viser sig, at antallet af passagerer ved stoppestedet sammen med stoppestedet ved stationen ikke er steget, eller hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den samlede stoppestedsstruktur eller andre hensyn, der kan udfordre busdriften. Rudersdal Kommune bør derfor opfordres til at gennemføre fremkommelighedstiltag, der ikke indebærer større økonomiske investeringer. Samlet set vurderer administrationen, at regionen, Rudersdal Kommune og Movia sammen bør evaluere effekten af tiltaget efter to år for at vurdere, om stoppestedet fortsat skal findes.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Rudersdal Kommunes borgmester og udvalgsformand skal orienteres om regionens beslutning i sagen.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 1. april 2014 og i regionsrådet den 8. april 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

14001343

Som en del af det endelige tilsagn til Region Hovedstadens ansøgning til kvalitetsfonden for sygehusbyggeri om udbygning af Rigshospitalet, forudsætter regeringen, at der indenfor den samlede tilsagnsramme på 1,85 mia. kr.i 2009-priser afsættes 295 mio. kr. til investeringer i apparatur, It og inventar.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Som en del af regeringens endelige tilsagn til Region Hovedstadens ansøgning til kvalitetsfonden for sygehusbyggeri om udbygning af Rigshospitalet, forudsætter regeringen at der indenfor den samlede tilsagnsramme på 1,85 mia. kr.i 2009-priser afsættes 295 mio. kr. til investeringer i apparatur, It og inventar.

Det Nye Rigshospital ansøger med denne sag om den første bevilling til Kvalitetsfondsprojektets delprojekt ”IT, Medico, Teknologi, Inventar”. Der ansøges om 10 mio. kr. i 2014 til brug for indledende omkostninger primært til totalrådgivers projektering i forhold til it-valg, rådgivning i forbindelse med valg af AGV-type (Automated Guided Vehicle) og rørpost, samt indkøb af udvalgt inventar til Nordfløjen og Patienthotel/Administrationsbygningen.

Delprojektets samlede ramme udgør i henhold til tilsagnsbetingelser 320 mio. kr., svarende til 295 mio. kr. i 2009-priser.

Bevillingen til It, Medicoteknologi og inventar medfører i sig selv ikke et øget kassetræk i 2014, idet bevillingen finansieres af det dertil allerede afsatte rådighedsbeløb i Budget 2014 til kvalitetsfondsbygeriet Det Nye Rigshospital.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

I takt med at delprojektet vedr. It, medico og teknologi klarlægges vil denne bevilling løbende blive søgt forhøjet op til betingelsen i tilsagnet fra Regeringens ekspertpanel på 295 mio. kr. i 2009-priser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002822

I 2013 blev der indgået en aftale om totalrådgivning om programmering og projektering af den kommende laboratorie- og logistikbygning på Nyt Hospital Bispebjerg. Resultatet af dette arbejde foreligger nu som et dispositionsforslag.

Nyt Hospital Bispebjerg har fået endeligt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden. Der skal derfor afgives oplysninger om projektet ved faseskift til ministeriet.

Til opførelsen af den kommende laboratorie- og logistikbygning for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg søges en investeringsbevilling på i alt 217 mio. kr. (2014 p/l).

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden har i februar 2014 modtaget endeligt tilsagn fra Regeringens Ekspertpanel til opførelse af Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte ramme på 2,95 mia. kr. (2009 p/l).

Kvalitetsfondsbyggeriet op Bispebjerg Hospital omfatter nybyggeri af et somatisk akuthospital, en samlet laboratorie- og logistikbygning, nye parkeringsfaciliteter og en gennemgribende renovering af dele af de eksisterende bygninger.

Helhedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, blev godkendt af regionsrådet 12. juni 2012. Helhedsplanen er en overordnet plan for udvikling af hele hospitalsmatriklen. Helhedsplanen opdeler området i fire kvarterer, herunder et somatisk kvarter i matriklens nordvestlige hjørne, hvor blandt andet laboratorie- og logistikbygningen skal opføres. Helhedsplanen udgør ligeledes grundlaget for lokalplanen som blev godkendt i 2013

I forlængelse heraf godkendte regionsrådet den 11. december 2012 en investeringsbevilling til det videre planlægningsarbejde for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, til blandt andet planlægning af den kommende laboratorie- og logistikbygning.

I sommer 2013 blev der indgået en aftale om bygherrerådgivnings- og projekteringsopgave af laboratorie- og logistikbygningen. Resultatet af dette arbejde foreligger nu som et dispositionsforslag.

Formålet med den ny fælles laboratoriebygning er at skal gode forhold for forskningen og understøtte nye forbindelser imellem forskellige forskergrupper. Formålet med en ny logistikbygning er at skabe det mest effektive samt fremtidssikrede flow for logistikken på Bispebjerg matriklen.

Laboratorie- og logistikbygningen er derfor kendetegnet ved koblingen af forskellige funktioner: Logistik for den samlede Bispebjerg matrikel, samt laboratorier fordelt på dels Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), herunder blodanalyseproduktion, dels laboratorier for den fælles forskning, herunder en ny fælles dyrestald som deles mellem psykiatri og somatik.

Laboratorie- og logistikbygningens samlede areal er ca. 11.000 m². Arealerne er fordelt med hhv. 8.140² m til somatik og 2.860 m² til psykiatri.

Bygningens funktioner er fordelt således:

Der forventes ansøgt om anvendelse af lånepulje til energienergiinvesteringer for den del af bygningen, som er del af kvalitetsfondsprojektet, for at løfte bygningen til Bygningsklasse 2020.

Oplysninger om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Nyt Hospital Bispebjerg har fået endeligt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden og skal afgive oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om arealer, kvadratmeterpriser, sengepladser, behandlingskapacitet og udnyttelsesgrader, samt effektiviseringsgevinster ved faseovergange i projektet. Til brug for dette er fem udfyldte skemaer samt et notat vedrørende arbejdet med effektiviseringsgevinster vedlagt denne sag til godkendelse.

Inddragelse af politisk følgegruppe

Dispositionsforslaget for laboratorie- og logistikbygningen blev forelagt for den politiske følgegruppe på mødet den 24. marts 2014 til orientering. Følgegruppen blev samtidig orienteret om investeringsbevillingen på i alt 217 mio. kr. (2014 p/l) til opførelse af bygningen. De tilstedeværende medlemmer af følgegruppen tog orienteringen til efterretning.

Projektet Nyt Hospital Bispebjerg finansieres ved midler fra regeringens Kvalitetsfond, med en tilsagnsramme på 2,95 mia. kr. i 2009 p/l. Bevillingen på i alt 160,6 mio. kr., der afholdes af tilsagnsrammen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet i budget 2014-2014.

Projektet Ny Psykiatri Bispebjerg finansieres fuldt ud af regionen. Udgifterne på i alt 56,4 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2014-17.

Fordelingen af udgifter til logistik- og laboratoriebygningen er således at 74 pct. afholdes indenfor kvalitetsfondsbyggeriet, mens de restende 26 pct. af udgifterne afholdes af Ny Psykiatri Bispebjerg.

Denne fordelingsnøgle er aftalt mellem de to projekter og indgår i ansøgningen om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Projektforslaget for laboratorie- og logistikbygningen vil blive forelagt for regionsrådet til godkendelse i august 2014. Bygningen forventes ibrugtaget ultimo 2016.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14002571

Den regionale sterilcentral på Rigshospitalet opføres i samme byggefelt som det nye parkeringshus, der indgår i kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet. Regionsrådet bevilgede på mødet i juni 2013 en udførelsesbevilling til parkeringshuset, herunder til nedrivning af eksisterende bygning og etablering af kælder.

Som en forudsætning for den bevilling indgik, at en andel af udgiften til etablering af kælder under parkeringshuset skulle finansieres af sterilcentralprojektet. I forbindelse med regionsrådets behandling af projektforslaget for den nye nordfløj på Rigshospitalet godkendte regionsrådet i december 2013, at sterilcentralen indenfor den afsatte investeringsramme skulle medfinansiere nedrivningen af eksisterende bygninger i byggefeltet.

Med denne sag søges om bevillling til finansiering af sterilcentralens andel af udgifterne i forbindelse med nedrivning og etablering af kælderareal.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Nedrivning i byggefelt

I forbindelse med opførelse af et nyt P-hus på Rigshospitalet (Kvalitetsfondsprojektet) nedrives alle eksisterende bygninger i byggefeltet (byggefelt III). Oprindeligt var det forventet, at kvalitetsfondsprojektet skulle bære den samlede nedrivningsomkostning, men efterfølgende har bearbejdelsen af nedrivningsopgaven imidlertid vist at udgifterne til nedrivning overstiger de hidtidige forventninger. Derfor blev det undersøgt om den regionale sterilcentral, der opføres i samme byggefelt, kunne bidrage med finansiering af nedrivningsudgifterne. Som konsekvens af regionsrådets godkendelse af projektforslaget for Nordfløjen i dec. 2013, skal sterilcentralen derfor bidrage forholdsmæssigt til finansiering af nedrivningsudgifterne. Udgiften udgør ca. 40 procent af de samlede nedrivningsomkostningerne i byggefeltet. Miljøsaneringen i byggefeltet finansieres alene af Kvalitetsfondsprojektet.

Nedrivningen er udbudt under kvalitetsfondsprojektet som en samlet hovedentreprise omfattende miljøsanering og nedrivning ved byggefelterne II og III. Der er option på den tilsvarende opgave for byggefelt I. Licitationsresultatet har ikke givet anledning til ændringer i sterilcentralens forventede udgift.

Nedrivning i byggefelt III foregår i perioden april-august 2014.

Etablering af kælder

I forbindelse med projekteringen af P-huset viste det sig pga. fald i terræn, fordelagtigt at udvide kælderarealet. I sterilcentralen ville et øget kælderareal med fordel kunne anvendes blandt andet til opbevaring af transportvogne i lavaktivitetsperioder. Det blev besluttet at projektere P-huset med 1.500 m2 udvidet kælderareal til sterilcentralen.

Efterfølgende viste det sig i dispositionsforslagsfasen af sterilcentralen, af hensyn til arealudnyttelse, hensigtsmæssigt at sammenbygge de to bygninger således, at der er fælles fundament i sammenbygningen samt udvalgte fælles tekniske installationer, hvoraf nogle placeres i P-huset og andre i sterilcentralen. Projekternes grænseflader er aftalt mellem totalrådgiverne for henholdsvis kvalitetsfondsbyggerriet og sterilcentralen samt bygherre og bygherrerådgiver.

Byggeriet af P-huset herunder kælder påbegyndes i august 2014 og afsluttes i maj 2015.

Bygherreomkostninger

På regionsrådets møde den 25. sep. 2012 blev der bevilget midler til udgifterne i projekteringsfasen for etablering af den regionale sterilcentral på Rigshospitalet. Bevillingen udgjorde 25 mio. kr. fordelt med 20 mio. kr. i 2013 og 5 mio. kr. i 2014.

Med dette forslag om forhøjelse af eksisterende bevilling vil bevillingen dække de forventede bygherreudgifter til aflønning af personale, konsultentydelser og lign., som følge yderligere opgaver ifm. den øgede grad af automatisering i sterilcentralen som blev besluttet med budgetaftalen for 2014. Bevillingen forventes at dække behovet frem til medio 2015, hvor selve opførelsen af sterilcentralen påbegyndes.

Inddragelse af politisk følgegruppe

Den politiske følgegruppe blev på mødet den 27. september 2013 orienteret om, at sterilcentralen skulle finansiere en aldel af nedrivning i byggefeltet. Følgegruppen blev siden på mødet den 7. marts 2014 orienteret om, at der ville komme en sag på regionsrådsmødet i april om bevilling til nedrivning og etablering af kælder til den regionale sterilcentral.

Bevillingen til nedrivning i byggefelt III og etablering af kælder gives som en samlet udførelsesbevilling, der efterfølgede vil blive søgt forhøjet i takt med, at der indgås entreprisekontrakter til den videre opførelse.

Bevillingen til bygherreomkostninger gives som en forhøjelse af den eksisterende bevilling til projektering mv.

De to bevillinger finansieres af det dertil afsatte rådighedbeløb i Budget 2014-2017 til opførelse af sterilcentralen på Rigshospitalet.

Projektet forventes fortsat at kunne realiseres indenfor den afsatte investeringsramme.

Ingen særskilt kommunikationindsats planlagt.

Kælderen under parkeringshuset forventes at stå færdig i 2015.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14002824

Regionsrådet skal som følge af ny skolebestyrelsesbekendtgørelse fastsætte reglerne for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen på Geelsgårdskolen. Reglerne skal gælde for valg, der af holdes i foråret 2014 og fremefter.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

Den 20. januar 2014 trådte en ny skolebestyrelsesbekendtgørelse i kraft med virkning for skolebestyrelsesvalg, der afholdes i 2014 og derefter. Af bekendtgørelsen fremgår, at regionsrådet skal fastsætte regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser ved regionale undervisningstilbud, og at reglerne skal godkendes af skolebestyrelsen. Tidligere fremgik reglerne af bekendtgørelsen, og regionsrådet skulle blot sørge for at valget blev afholdt i overensstemmelse hermed.

Af den nye bekendtgørelse fremgår, at reglerne for valgproceduren skal fastsættes i et bilag til vedtægten for styrelsen af regionens undervisningstilbud, og reglerne skal blandt andet vedrøre:

De nye regler skal gælde for det forestående valg til skolebestyrelsen, som skal være gennemført inden udgangen af juni 2014.

Den Sociale Virksomhed har på baggrund af lovændringen udarbejdet et udkast til regler for valg til skolebestyrelsen. Det er af hensyn til sagens hastende karakter besluttet at lade de foreslåede regler være overensstemmende med de i den tidligere skolebestyrelsesbekendtgørelse fastsatte regler. Det foreslås dog samtidigt, at reglerne revideres i efteråret 2014, mens valgprocessen fortsat er i skolebestyrelsens erindring.

Udkastet er blevet drøftet og godkendt af skolebestyrelsen ved deres møde den 24. februar 2014.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

-

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002950

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning: Intet.

Leila Lindén (A), Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg

12001546