I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppen vil meddele deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Sundhedsområdet

På sundhedsområdet er der balance i forhold til det ajourførte budget.

Da der er et mindreforbrug på 200 mio. kr. på en række poster, lægges der op til at disponere et tilsvarende beløb til indkøb og anskaffelser mv. i 2014.

Af beløbet søges op til 15 mio. kr. anvendt til it-understøttelse af det enstrengede akutsystem, herunder akutmodtagelser, mens 5 mio. kr. anvendes til konkrete forskningsprojekter.

Til fremrykning af indkøb af medicin søges anvendt ca. 140 mio. kr., samt til fremrykning af indkøb af it-udstyr og til forbedring af it-infrastruktur anvendes ca. 40 mio. kr. Der er samlet set tale om fremrykning af udgifter for 180 mio. kr., der ellers skulle have været afholdt i 2015. Af de 200 mio. kr. vil 180 mio. kr. dermed aflaste udgiftsniveauet i 2015.

De bevillingsmæssige konsekvenser heraf indarbejdes i 3. økonomirapport samt budgetforslaget for 2015.

I forbindelse med 1. økonomirapport var der forventning om mindreudgifter på 45 mio. kr., men der var ikke reserveret beløb til aflastning af udgiftsniveauet i 2015.

De 200 mio. kr. i mindreforbrug, som kan disponeres til indkøb og anskaffelser mv., er nærmere specificeret i den følgende oversigt:

Der er blandt andet et mindreforbrug på tilskud til medicinudgifter på ca. 30 mio. kr. og et mindreforbrug på ca. 25 mio. kr. vedrørende praksisydelser ekskl. medicintilskud.

Der er derudover et mindreforbrug på 145 mio. kr. især vedrørende renoveringspulje, apparaturpulje, patienterstatninger samt DUT-sager. I beløbet indgår desuden merudgifter vedrørende sygehusmedicin, aktivitet på hospitaler og indtægter samt hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter.

Prognosen er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og afvigelserne vil løbende blive kvalificeret.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Dog er især Herlev Hospital og Hvidovre Hospital udfordret af at skulle bringe balance i økonomien, men begge hospitaler arbejder på initiativer, der modgår den økonomiske udfordring.

For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i 2013, som blev genbevilget i 2014 i 1. økonomirapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages højde for senere forskydninger af udgifter fra 2014 til 2015 m.v., er det imidlertid forventningen, at der kan opnås balance.

Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2014. På det regionale udviklingsområde forventes årets oprindelige budget anvendt, således at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2014.

Bevillingsændringer

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

Der overføres 18 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til en række projekter, primært vedrørende den afsatte pulje til renovering. Derudover er de omtalte 200 mio. kr. afsat på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ved en tilpasning af budgetterne på berørte konti. Der er endvidere en række budgetomplaceringer mellem hospitalerne samt mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v.

Vedrørende kvalitetsfondsprojekterne reduceres budgettet med 159 mio. kr. primært vedrørende ny udgiftsprofil for Nyt Hospital Herlev. Vedrørende øvrige investeringsprojekter er indarbejdet en forhøjelse på netto 10,7 mio. kr.

Der er desuden indarbejdet en teknisk genbevilling af uforbrugte eksterne forskningsmidler fra 2013.

Likviditet

Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsændringerne. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på -5 mio. kr., hvilket er 170 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen i 2014 skønnes at udgøre ca. 2,6 mia. kr.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2014. Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften på sundhedsområdet overholdes. På socialområdet og regional udvikling forventes også balance. Med hensyn til investeringer er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 155 mio. kr., især som følge af ændringer vedrørende investeringsprojekter. Endvidere foretages en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb m.v.

Resultatet kommunikeres via regionh.dk

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

3. økonomirapport forelægges for regionsrådet på mødet i september måned.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14005303

Der er indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om rammerne for regionernes økonomi for 2015 d. 3. juni 2014.

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Godkendt.

Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om økonomien for 2015 giver en mindre forøgelse af råderummet for regionerne, svarende til 475 mio. kr. på landsplan til ny aktivitet, praksis og andre opgaver på sundhedsområdet. Dertil kommer 100 mio. kr. til øremærkede formål i psykiatrien som led i regeringens handlingsplan for psykiatrien, under forudsætning af satspuljepartiernes tilslutning.

Anlægsloftet fastlægges i 2015 til 2,4 mia. kr., hvortil kommer 0,1 mia. kr. som følge af, at regeringen i sin handlingsplan for psykiatrien lægger op til yderligere investeringer i bedre fysiske rammer. Beløbet til psykiatrien forudsætter satspuljepartiernes tilslutning.

Af nedenstående tabel fremgår den foreløbige opgørelse af Region Hovedstadens tilpasningsbehov efter indgåelse af økonomiaftalen. Der er fortsat en proces i gang med at foretage nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget. Der vil derfor fortsat kunne forekomme justeringer i vurderingen af udgiftsbehov.

Under tekniske korrektioner er opgjort en stigning på samlet 585 mio. kr. Heraf vedrører 137 mio. kr. virkningerne af fremrykning af indkøb fra 2014 til 2013, mens 200 mio. kr. vedrører vækst i udgifterne til sygehusmedicin og 155 mio. kr. vedrører meraktivitet og nye behandlinger.

Hertil kommer, at der afsættes 200 mio. kr. til forbedringer vedr. it og medikoteknik, og at den i 2014 afsatte pulje på 15 mio. kr. til enstrenget akutsystem videreføres i 2015 og årene frem.

På baggrund af økonomiaftalen afsættes desuden 20 mio. kr. på området for praksisydelser ud over budgettet i 2014, og der budgetteres med et fald i udgifterne på 136 mio. kr. vedr. medicintilskud i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger.

Der er herudover en række tekniske korrektioner, der tilsammen indebærer en budgetreduktion på 6 mio. kr.

De nye finansieringsmuligheder er opgjort til 417 mio. kr. Heraf vedrører 5 mio. kr. en reduktion af renoveringspuljen. Derudover søges opnået 40 mio. kr. i nye indkøbsbesparelser. Hertil kommer reduktion på 180 mio. kr., der følger af oplægget til beslutning om fremrykning af udgifter til 2014, som behandles under punkt 1 på dagsordenen (2. økonomirapport 2014).

Der vil endelig være enkelte andre finansieringsbidrag, i alt 2 mio. kr.

I forbindelse med økonomiaftalen tilføres regionerne 475 mio. kr. For Region Hovedstaden vurderes ændringerne i økonomiaftalen, inkl. ændret bloktilskudsfordeling og ændret fordeling vedr. kommunal medfinansiering, at give mulighed for et øget udgiftsniveau på 190 mio. kr. i forhold til budget 2014.

Herefter udestår der et tilpasningsbehov på 168 mio. kr., hvortil imidlertid kommer nye leasingudgifter på 57 mio. kr. som følge af behovet for at aflaste investeringsbudgettet. I alt 225 mio. kr.

Det foreslås, at der for at opnå en nettoforbedring på 225 mio. kr. afsættes en tidsforskydningspulje på 75 mio. kr., og at administrationen indhenter spareforslag eller andre løsningsforslag for 2015 svarende til 300 mio. kr. fra virksomhederne.

Hospitalernes og virksomhedernes forslag kan herefter indgå i den politiske behandling af budgetforslaget for 2015.

I økonomiaftalen er det endvidere forudsat, at aktiviteten på landsplan øges med 2 pct., og at der samtidig realiseres en produktivitetsforbedring på 2 pct. For regionens hospitaler er det forventningen, at aktiviteten allerede med udgangen af 2014 vil være på det forudsatte niveau for 2015, og at det med de omtalte spareforslag vil være muligt at realisere produktivitetskravet på 2 pct.

Det ser derfor samlet set ud til, at der ikke som følge af produktivitetskravet som i tidligere år bliver behov for at forhøje hospitalernes aktivitetsbudgetter, for at regionen kan leve op til økonomiaftalens krav om produktivitetsforbedring.

Regional udvikling

Økonomiaftalen indeholder ikke nye midler til det regionale udviklingsområde i 2015 i forhold til økonomiaftalen for 2014.

Dog er der i dette års aftale fra Finansministeriets side taget udgangspunkt i aftaleniveauet fra 2014 og ikke regionernes budgetter for 2014. Herved er der taget højde for, at en del af finansieringen på det regionale udviklingsområde udbetales direkte til Bornholms Regionskommune, og udgifterne afholdes sammesteds. En reduktion af regionernes samlede ramme er derved undgået i 2015 i modsætning til 2014.

Investeringsbudget

I relation til investeringsbudgettet er der i økonomiaftalen for 2015 indført et samlet loft for anlægsinvesteringer på 4,6 mia. kr. for kvalitetsfondsprojekter og 2,5 mia. kr. for øvrige projekter.

Med hensyn til kvalitetsfondsprojekterne forventes regionens udgifter i 2015 at være på et niveau, så loftet for regionerne under ét overholdes.

Loftet for øvrige projekter indebærer en ramme på 788 mio. kr. for regionens anlægsudgifter i 2015. Beløbet betyder, at der vil være behov for en stram prioritering af regionens investeringsprojekter, og det vil samtidig være vanskeligt at indarbejde nye projekter i 2015. Rammen giver som udgangspunkt en betydende udfordring set i forhold til en fremskrivning af udgifterne for planlagte projekter m.m. Administrationen arbejder videre med at løse denne udfordring frem mod budgetforslaget. Det indgår herunder, at der kan ske en yderligere tidsforskydning af projekterne, samt at der træffes beslutning om leasingfinansiering af investeringer i det omfang, det er muligt. De 57 mio. kr. til leasingudgift, der er omtalt i den foreløbige opgørelse af tilpasningsbehovet på driftsbudgettet, er beregnet på grundlag heraf.

Videre proces

Der er fortsat en proces i gang med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelse af et budgetforslag for 2015. Der vil som følge heraf kunne forekomme justeringer i vurderingen af udgiftsbehov, og skønnet for tilpasningsbehovet kan derfor ændres som følge heraf.

For at sikre en hensigtsmæssig proces på virksomhederne og et tilstrækkeligt gennemarbejdet materiale til den politiske behandling af budgetforslaget for 2015 foreslås det, at udarbejdelse af løsningsforslag på hospitaler og virksomheder kan igangsættes inden sommerferien.

Det foreslås herudover, at der gives en orientering for regionsrådets medlemmer den 28. august 2014 kl. 16 om de indsendte spare- og løsningsforslag.

Indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14000843

Regionsrådet besluttede på møde den 8. april 2014 mission og vision samt politiske målsætninger for Region Hovedstaden. Det fremgik af sagen, at der udarbejdes et konkret forslag til driftsmål, der forelægges til regionsrådets godkendelse. Dette sker med denne sag.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

• Der laves én samlet opgørelse vedr. ventetider i forbindelse med alle kræftforløb i stedet for at følge nogle udvalgte kræftformer,

• I forhold til infektioner suppleres med en opgørelse af respiratorudløst lungebetændelse,

• Den løbende patienttilfredshedsopgørelse skal også spørge til det samlede patientforløb, og

• Overskriften ”Trivsel” erstattes af overskriften ”Medarbejdere og ledere”.

Region Hovedstaden skal som samlet organisation blive stærkere til at trække igennem på udvalgte områder og samtidig give mere plads og ro til, at man decentralt kan løse den daglige drift. Dette skal skabe "Fokus og forenkling". Helt grundlæggende skal regionsrådets mulighed for at sætte retning styrkes, samtidig med at der skabes tryghed omkring, at organisationen leverer varen i hverdagen. Det skal være tydeligt for de lokale ledelser, hvor der forventes en fælles og ensartet indsats på tværs af organisationen, og hvor de lokalt har ansvaret for at prioritere.

Udvikling af "Fokus og forenkling"

Udfoldningen af strategiarbejdet "Fokus og forenkling" sker løbende. På møde den 8. april 2014 besluttede regionsrådet mission og vision samt politiske målsætninger for Region Hovedstaden.

De politiske målsætninger er i øjeblikket på overskriftsniveau og vil som en del af den kommende politiske proces skulle udfoldes yderligere. For at kunne følge resultaterne af de politiske målsætninger, arbejdes der på at udvikle en "kongeindikator" for hvert politisk mål. "Kongeindikatoren" er den indikator, som der løbende kan måles på, således at både regionsrådet og administrationen kan følge resultaterne af de på området iværksatte indsatser. "Kongeindikatorerne" og ambitionsniveauet for disse, skal i forbindelse med udfoldningen af de politiske målsætninger, besluttes af regionsrådet.

Med det formål at skabe overblik og styrke sammenhængen mellem regionens politikker, besluttede regionsrådet desuden på møde den 8. april 2014, at der skal arbejdes for at samle eksisterende og kommende politikker i fire politikker under overskrifterne:

Tanken er, at de fire politikker løbende kan udvikles og revideres, når der opstår behov herfor. Initiativet til ændring af politikkerne kan komme fra forretningsudvalget, de øvrige politiske udvalg eller fra administrationen. Det er således ikke tanken, at politikkerne vedtages én gang for alle, men derimod at regionsrådet kan vedtage justerede versioner af politikkerne.

Driftsmålstyring

Som en del af strategiarbejdet indføres en model for driftsmålstyring. Driftsmålstyringen er et system af indikatorer, for hvilke der fastsættes konkrete mål, som der månedligt udarbejdes opgørelser for, med det formål at monitorere driften og de heraf opnåede resultater. Driftsmålstyringen skal bruges både som det daglige ledelsesværktøj lokalt, men skal også generere og akkumulere data til koncernledelsen og politikerne. Gennem driftsmålstyringen får regionens politikere mulighed for at følge udviklingen i driften, og de politiske udvalg får dermed mulighed for at stille spørgsmål til udviklingen i driften og bede om uddybende materiale, når udvalgene finder dette relevant.

Der har generelt i regionen været en tradition for at monitorere på, om aftalte indsatser er gennemført. Som en del af "Fokus og forenkling" er målet at gå et skridt videre og monitorere på effekter, således at det løbende er muligt at følge de konkrete resultater af indsatserne. Samtidig er de foreslåede driftsmål udvalgt, så de måler på effekter, der påvirker borgere/brugere eller andre samarbejdspartnere, og de er således ikke rent interne mål. En fælles model for driftsmålstyring, der dækker hele regionen, understøtter at hele organisationen trækker i samme retning og deraf skaber bedre resultater. Samtidig skaber det en forenkling, idet de enkelte dele af organisationen ikke løbende præsenteres for nye og skiftende emner, man skal måle på. Formålet med driftsmålstyringen er desuden gensidig læring, idet eksempelvis de hospitaler/afdelinger, der ligger dårligt i forhold til målopfyldelse, vil kunne lære af de hospitaler/afdelinger, der har en højere målopfyldelse.

For at driftsmålstyring giver den ønskede mulighed for at følge og styre driften, skal driftsmålene være forholdsvis få og indikatorerne for disse skal tage udgangspunkt i regionens kerneydelser. Ved at fokusere på få målepunkter bliver det nemmere for alle at kende de områder, hvor der er fokus på at gøre en særlig indsats. Det er vigtigt, at driftsmålene kan nedbrydes til eksempelvis afsnits og afdelingsniveau, således at de er meningsfulde at måle på lokalt, således at man lokalt kan bruge målingerne til at udvikle egne ydelser. Samtidig skal målene være højfrekvente (optimalt set skal de kunne opgøres månedligt) og kunne bruges på aggregeret niveau, således at det politiske niveau og den administrative ledelse løbende kan følge udviklingen i driften på tværs af regionen. De foreslåede indikatorer er udvalgt, så de lever op til disse krav og samtidig så vidt muligt baserer sig på data, der allerede i dag registreres i regionen.

Der er udarbejdet forslag til indikatorer til driftsmålstyring inden for regionens tre opgavefelter - sundhedsområdet, det sociale område og regional udvikling. På tværs af disse tre områder, er der fokus på følgende driftsmålepunkter: tilfredshed, levering, kvalitet, trivsel og produktivitet. For hvert driftsmålepunkt er der udviklet forslag til én eller flere indikatorer, der skal måles på, for at følge udviklingen i driftsmålepunktet. Forslag til indikatorerne fremgår nedenfor. For nogle af disse indikatorer eksempelvis ventetiden på 1813, er der allerede i dag fra politisk side fastsat mål og dermed angivet, hvad der skal arbejdes for at opnå. For en række af de andre indikatorer, foreligger der alene et forslag til, hvad der skal måles på, men der er endnu ikke fastlagt egentlige mål, og dermed er ambitionsniveauet ikke fastlagt. Forslag til de enkelte mål vil på et senere tidpunkt blive forelagt for regionsrådet til beslutning. Af bilag til sagen fremgår definitioner på indikatorerne.

Driftsmål på sundhedsområdet

Driftsmålstyring på sundhedsområdet skal sikre, at regionen leverer på sine kerneydelser på sundhedsområdet.

Det foreslås, at der i forhold til "tilfredshed" løbende måles på patienternes samlede indtryk af deres indlæggelse eller ambulante besøg. Dette sker ved, at patienten stilles nogle få spørgsmål i forbindelse med deres indlæggelse eller ambulante besøg.

I forhold til "levering" foreslås det, at der måles på ventetid på følgende område: Ventetiden til akutbehandling, overholdelse af pakkeforløbene på kræftområdet og overholdelse af udredningsretten på både det somatiske og psykiatriske område.

I forhold til "kvalitet" foreslås det, at der måles på antallet af patienter, der udvikler bakteriæmier (bakterier i blodet), samt at der måles på antallet af uventede dødsfald/hjertestop (herved forstås patienter, der dør pludseligt og uventet uden oplagt tilgrundliggende årsag) og antallet af akutte genindlæggelser (ved en akut genindlæggelse forstås en ikke planlagt indlæggelse, der sker inden for 30 dage efter patienten er udskrevet fra en tidligere indlæggelse). Det foreslås, at der i psykiatrien desuden måles på tvang forstået som bæltefikseringer - idet fravær af tvang er et af flere udtryk for kvalitet.

For at sikre regionens leverancer, er medarbejdertrivslen væsentlig. Blandt andet med det formål at følge "trivslen" foreslås det, at udviklingen i sygefraværet blandt medarbejderne på sundhedsområdet løbende følges.

Med det formål at følge produktiviteten på sundhedsområdet foreslås det, at der som indikator herfor måles på budgetoverholdelse både inden for økonomi og aktivitet. Det foreslås, at der ligeledes som indikator for produktiviteten måles på udvikling i aktivitet i forhold til ressourceforbrug.

Driftsmål på det sociale område

Driftsmålstyring på det sociale område skal sikre, at regionen leverer på sine kerneydelser.

For at sikre dette, foreslås det, at der i forhold til "tilfredshed" løbende måles på beboernes tilfredshed med indskrivningsforløbet på regionens botilbud, når de flytter ind på institutionen.

Dette skal sikre korrekt modtagelse og håndtering af nye beboere.

I forhold til "levering" foreslås det, at der måles på belægningsprocenten i botilbudene, idet dette afspejler, om kapaciteten er tilpasset til efterspørgslen.

I forhold til "kvalitet" foreslås det, at der måles på omfanget af magtanvendelser, idet magtanvendelser afspejler, om den pædagogiske indsats er korrekt i forhold til håndteringen af beboerne.

For at sikre regionens leverancer er medarbejdertrivslen væsentlig. Blandt andet med det formål at følge "trivslen" foreslås det, at udviklingen i sygefraværet blandt medarbejderne på det sociale område løbende følges.

Med det formål at følge produktiviteten på det sociale område foreslås det, at der måles på forholdet mellem indtægter og omkostninger på området.

Driftsmål på regional udvikling

Driftsmålstyring for regional udvikling skal sikre, at regionen leverer på sine kerneydelser.

Det foreslås, at der i forhold til "tilfredshed" foretages ad hoc målinger af borgeres/brugeres tilfredshed med regionens ydelser og konkrete håndtering af de forskellige opgaver.

I forhold til "levering" foreslås det, at der måles på ventetiden for grundejerne på regionens kortlægning af forurenede grunde. Kortlægning sker på to niveauer: Vidensniveau 1, der er baseret på en mistanke om forurening på en grund og vidensniveau 2, der er baseret på en konkret konstateret forurening i jorden. Herudover foreslåes det, at der måles på, hvorvidt regionen anvender de midler, regionen har modtaget fra EU's strukturfonde.

I forhold til "kvalitet" foreslås det, at der måles på tilvejebragte eksterne midler fra nationale og internationale forsknings- og innovationsprogrammer samt EU's programmer, idet eksterne midler fra nationale og internationale forsknings- og innovationsprogrammer samt EU's programmer er en forudsætning for at opbygge stærke ekspansive vidensmiljøer i hovedstadsregionen. Det foreslås desuden, at der måles på antallet af passagerkilometer i den regionale kollektive trafik. Fremkommelighed og geografisk sammenhæng i regionen er afgørende for vækst, udvikling og livskvalitet. Øget andel af passagerer i den kollektive trafik skal bidrage til at mindske trængslen på vejene og reducere miljø- og klimapåvirkningerne.

For at sikre regionens leverancer er medarbejdertrivslen væsentlig. Blandt andet med det formål at følge trivslen foreslås det, at udviklingen i sygefraværet blandt medarbejderne inden for regional udvikling løbende følges.

Med det formål at følge "produktiviteten", er det vigtigt at have fokus på kapacitet og udvikling i driftsudgifterne, for at sikre en konkurrencedygtig kollektiv trafik. Det foreslås, at der måles på antallet af passagerkilometer, set i forhold til det passagertal der er budgetteret med.

Fastlæggelse af mål

Såfremt forslaget til indikatorer for driftsmålsstyringen vedtages, vil regionsrådet, som det fremgår ovenfor, på et senere møde blive forelagt et forslag til, hvordan målene skal være for de enkelte indikatorer.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14003302

Forretningsudvalget får månedligt forelagt status for aktivitet og servicemål for akutområdet.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Aktivitet og ventetid i enstrenget visiteret akutsystem er opgjort for perioden januar til april 2014.

Dette er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag.

Akuttelefonen 1813

Opgørelsen viser, at antallet af opkald til Akuttelefonen 1813 i april måned er stabilt på samme niveau som for marts.

Ventetiden er steget fra marts til april primært grundet flere opkald i påskeugen (uge 16). Forretningsudvalget er orienteret herom på mødet den 6. maj. Det betyder, at det ikke været muligt i april at opfylde servicemålet for Akuttelefonen 1813 med 90 pct. af opkaldene besvaret inden for 3 minutter og alle opkald inden for 10 minutter. Andelen af opkald besvaret inden for 10 minutter er på 80 pct.

Der har i april været det højeste antal samtaler med læger siden 1. januar, og samtidig har der været den hidtil korteste ventetid. Der henvises til bilag for detaljerne.

Ventetiden i akutmodtagelser og akutklinikker

Alle patienter behandles inden for det fastsatte servicemål for patienter i behandlersporet. Minimum 61 pct. af patienter er blevet behandlet indenfor én time, mens 97 pct. af patienterne i behandlersporet er blevet behandlet inden for fire timer i april.

Andelen af selvhenvendere ligger i april på niveau med de to foregående måneder. Således er 22 pct. af patienterne i akutmodtagelsen eller akutklinikken selvhenvendere i april måned. Tallene i nedenstående tabel er blevet kvalificeret i forhold til tidligere opgørelser, da disse desværre har medtaget en række patienter, der ikke var selvhenvendere, blandt andet ambulanceindbragte patienter.

Næste afrapportering

Der vil til forretningsudvalgets møde i august alene blive forelagt en opgørelse over ventetiden og aktiviteten for Akuttelefonen 1813 for maj og juni, da det grundet ferieafholdelse ikke vil være muligt, at sammenkøre data på tværs af Den Præhospitale Virksomhed og data for ventetiden i akutmodtagelser/akutklinikker. Der vil samtidig blive givet en mundtlig status for sommeren. Den næste fulde monitorering af enstrenget visiteret akutsystem forelægges til forretningsudvalgets møde i september omfattende maj til og med juli.

Administrationen vil dog holde øje med udviklingen og orientere herom, hvis der sker væsentlige ændringer i perioden.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Presseenheden laver et presseberedskab.

Sagen forelægges på Forretningsudvalgets møde den 10. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000172

Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til alle kvalitetsfondsprojekter. Mødesagen indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggeprojekter. Endvidere gives en status på de offentligt-private innovationssamarbejder, der er iværksat i relation til de større hospitalsbyggerier.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Martin Geertsen (V), Anne Ehrenreich (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

De større hospitalsbyggeprojekter omfatter kvalitetsfondsprojekterne:

Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier det nye neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Nedenfor gives en kort status for de enkelte byggeprojekter. Det generelle billede er, at alle projekterne forløber som planlagt og skitseret i den status, der blev givet i mødesagen fra december 2013, bortset fra nogle yderligere, mindre forsinkelser i projekterne på Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Der er som bilag 1 vedlagt ”Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier”. Redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af hvert enkelt projekt samt en redegørelse for projektets status, herunder et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for projektet.

Endvidere er som bilag 2 vedlagt en ”Tidslinje for projekterne”, som indeholder en grafisk fremstilling af tidslinjen for hvert enkelt projekt.

Status for de enkelte byggeprojekter

Det Nye Rigshospital

Projektforslaget for Nordfløjen blev godkendt af regionsrådet i december 2013 og er blevet udbudt i storentrepriser. Resultatet foreligger ultimo august 2014. Nedrivningen af ”de røde bygninger” har vist sig mere problematisk end forventet, hvilket forsinker færdiggørelsen af Nordfløjen med ca. tre måneder. Byggeriet af patienthotel og administrationsbygning gik i gang i januar 2014, og opførelsen af parkeringshuset påbegyndes i august 2014. Udbetalingsanmodningen for projektet er blevet godkendt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og sag om kvartalsrapportering forelægges som særskilt mødesag på regionsrådsmødet i juni 2014.

Regional Sterilcentral Rigshospitalet

Totalrådgiver arbejder fortsat med projektforslaget, som regionsrådet forventes at få forelagt til godkendelse i december 2014.

Projektet forløber planmæssigt.

Nyt Hospital Herlev

Der var ultimo april 2014 1. spadestik vedrørende udvidelsen af servicebygningen og de indledende anlægsarbejder for kvinde-barn-bygningen og akutmodtagelsen.

Projektforslagene for disse delprojekter blev godkendt af regionsrådet i februar 2014. For kvinde-barn-bygningen og akutmodtagelsen er der foretaget en mindre arealudvidelse samt en omdisponering af arealerne for at sikre den bedste udnyttelse og tilvejebringe den nødvendige plads til funktionerne. Endvidere er der foretaget en række ændringer for at tilpasse projektforslaget til budgettet. Disse ændringer lader fortsat hovedidéen med bygningen og de funktionsmæssige principper være bærende. For servicebygning og kapel er projektforslaget stort set kun en yderligere detaljering af dispositionsforslaget.

Projektet forløber planmæssigt.

Regional Sterilcentral Herlev

Forretningsudvalget blev på mødet den 28. januar 2014 orienteret om valg af totalrådgiver (Alectia A/S med C.F. Møller som underrådgiver). Regionsrådet vil i august 2014 blive forelagt en bevillingssag om projektering.

Projektet forløber planmæssigt.

Nyt Hospital Hvidovre

Programmering og projektering af nybyggeriet pågår. Mindre ombygningsarbejder er gennemført, og der er igangsat et pilotprojekt om ombygningen af sengeafsnit fra fire- til én- eller tosengs-stuer. Pilotprojektet skal bl.a. afdække indretningen af sengestuerne samt om ombygningen kan igangsættes i 2015 i stedet for i 2019.

Projektet forløber planmæssigt.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Som nævnt i statusrapporten fra december 2013 pågår der forberedende arbejder til lokalplanprocessen, som forventes at forsinke projektet med ca. 1 år. Roskilde Kommune har i løbet af vinteren 2013-2014 bedt om yderligere undersøgelser af de bygningsmæssige udtryk i relation til kommunens krav. Lokalplangrundlaget forventes politisk behandlet i Roskilde Kommune den 3. september 2014, hvorefter projektet kan genoptages, såfremt byrådet godkender lokalplangrundlaget.

Projektet forventes forsinket med i alt 1-1½ år.

Nyt Hospital Nordsjælland

Anden fase af projektkonkurrencen er afsluttet med offentliggørelse af den endelige vinder primo april 2014. Det vindende totalrådgiverteam består af Herzog og de Meuron, Basel Ltd. og Vilhelm Lauritsen Arkitekter med Rambøll UK, MOE ingeniører, Rambøll Management Consulting, Aecom og Veigand Maagøe som underrådgivere. Der skal nu udarbejdes byggeprogram, som forventes forelagt regionsrådet medio 2015.

De arkæologiske undersøgelser på byggegrunden pågår fortsat, og det forventes, at hovedparten af undersøgelserne er færdiggjort medio 2014.

Projektet forløber planmæssigt.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

Projektet har i februar 2014 modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler. I april 2014 blev konkurrencematerialet for det somatiske nybyggeri (Akuthuset) godkendt af regionsrådet, og der blev ligeledes nedsat en bedømmelseskomité for konkurrencen. Regionsrådet godkendte i april 2014 dispositionsforslag for laboratorie- og logistikbygning, og projektforslaget forventes at foreligge medio 2014.

For det psykiatriske byggeri er bygge- og konkurrenceprogram under udarbejdelse, og projektkonkurrencen for det psykiatriske nybyggeri afvikles i 2014-2016.

Ultimo maj 2014 er der licitation vedrørende opførelse af parkeringshuse i totalentreprise. Det oprindelige udbud af opførelse af parkeringshuse er blevet annulleret, og der er i den forbindelse indgivet en klage fra Hoffmann A/S mod Region Hovedstaden. Hoffmann ønsker, at klagenævnet skal konstatere, at der var tale om en uberettiget annullation af udbuddet. Som følge af annullationen af det oprindelige udbud forventes dette delprojekt at blive ca. seks måneder forsinket. Dette forventes dog ikke at have indvirkning på den samlede tidsplan for projektet.

Det samlede projekt forløber planmæssigt.

Nyt Hospital Glostrup

Der blev i januar 2014 indgået kontrakt med den vindende totalrådgiver, som er AART Architects og Nordic - Office of Architecture A/S med Harde Larsen A/S, Buro Happold ApS, Marianne Levinsen Landskab, ApS og Hospitalitet A/S som underrådgivere.

Der blev i januar 2014 afholdt 1. spadestik for det nye parkeringshus.

Projektet forløber planmæssigt.

Status for offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) og innovationsprojekter

I forbindelse med byggerierne er der fokus på etablering af en række offentligt-private innovationssamarbejder. Følgende OPI-projekter er i gang:

Flere andre OPI-projekter er under udvikling i regi af hospitalsbyggerierne og forventes igangsat i løbet af 2014.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Næste statusrapport for de store hospitalsbyggerier forelægges regionsrådet i december 2014.

Morten Rand Jensen/ Torben Hedegaard Jensen

14004831

Regionsrådet behandlede på mødet d. 4. februar 2014 udbetalingsanmodningen vedr. Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte med udgangen af marts måned formelt udbetalingsanmodning med krav om at regionen inden udgangen af juni 2014 indsendte kvartalrapport pr. 31. marts 2014 for projektets fremdrift.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Martin Geertsen (V), Anne Ehrenreich (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

I henhold til Regnskabsinstruksen til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal regionen efter at have modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning, fremadrettet kvartalsvis rapportere om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Det er administrationens vurdering at projektet forløber planmæssigt og at det fortsat kan gennemføres indenfor den afsatte tilsagnsramme. Det er således vurderingen at der er tilstrækkeligt med reserver herunder change requests til stede i forhold til projektets risikoprofil. Endvidere kan det oplyses at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold siden sagen om udbetalingsanmodning blev behandlet af regionsrådet på mødet 4. februar 2014.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv, men er i henhold til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden for sygehusbyggerier, en betingelse for at regionen kan modtage den statslige andel af finansieringen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Regionsrådet forventes forelagt sag om kvartalsrapport pr. 30. juni 2014 på mødet 23. september.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14004810

I henhold til Regnskabsinstruksen til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal regionen på tidspunktet for første licitationsresultat formelt ansøge om udbetaling af midler fra Kvalitetsfonden. Da Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev har modtaget projektets første større licitationsresultat anmodes hermed om regionsrådets godkendelse af udbetalingsmaterialet, som skal fremsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Martin Geertsen (V), Anne Ehrenreich (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Ved udbetalingsanmodning anmoder regionen formelt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at få udbetalt den statslige andel af udgifterne. Kvalitetsfonden finansierer 60 procent af den samlede investering, mens regionen finansierer den resterende del. Regionen har indtil nu fuldt finansieret kvalitetsfondsbyggeriet på Nyt Hospital Herlev. Det vil sige, at regionen har mellemfinansieret den kvalitetsfondsfinansierede del af projektet. Som grundlag for ministeriets behandling anmodes regionen om at indsende materiale som beskrevet nedenfor:

Ved udbetalingsanmodningen skal regionen samtidig bekræfte at projektet fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn, samt at projektet er realistisk og robust indenfor den samlede tilsagnsramme. Regionen skal samtidig godkende de mulige besparelsestiltag, der er beskrevet i change request kataloget. Endvidere medfører udbetalingsanmodningen at Region Hovedstaden fremadrettet kvartalsvis skal afrapportere på projektet, herunder fremdrift og forbrug.

Mulige besparelsestiltag - change request.

Som en del af anmodningen til kvalitetsfonden om udbetaling skal regionen redegøre for mulige besparelsestiltag såfremt projektets økonomi nødvendiggør tilpasning. Disse mulige besparelser vil blive gennemgået og eventuelt udnyttet, hvis projektets økonomi nødvendiggør at projektet tilpasses for at kunne holde totalrammen på 2.250 mio. kr. (2009-PL). Af større besparelsesforslag kan eksempelvis nævnes, at der findes alternative facadeløsninger og tagløsninger på nybyggeriet, at der udelades indretning af en sengeetage og at der kun bygges to i stedet for tre sengeetager, hvilket vil kræve en omprojektering af denne del af projektet. Det vil medføre besparelser af projektet på henholdsvis ca. 10-15 mio. kr., ca. 21-46 mio. kr. (afhængig af, hvilken sengeetage der fravælges aptering) og ca. 65 mio. Kataloget indeholder udover tiltagenes besparelsespotentiale endvidere de afledte driftsøkonomiske konsekvenser, der vil være, i fald tiltaget anvendes, samt fra hvilken fase af byggeriet tiltaget ikke længere kan udnyttes.

Bilag

Til sagen er knyttet følgende bilag:

Nogle af disse bilag vedlægges som fortrolige bilag af hensyn til senere kontraktforhandling med leverandører mv.

Ved at godkende administrationens indstilling, vil materialet blive fremsendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på at få udbetalt de af regionen mellemfinansierede kvalitetsfondsmidler fra projektets start til og med 31. december 2013. Endvidere vil regionen fremadrettet kvartalsvis modtage betalinger i henhold til projektets udgiftsprofil, jf. skema E.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002392

I forbindelse med byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg vurderes den nuværende el-forsyningsinfrastruktur på Bispebjerg Hospital ikke at være tilstrækkelig samt er uhensigtsmæssigt placeret, når aktiviteterne på matriklen udvides. Regionsrådet søges derfor om at bevilge 16,1 mio. kr. til flytning og udvidelse af kapacitet på forsyningsområdet. Bevillingen søges i allerede afsatte midler og medfører derfor ikke et forøget kassetræk.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Martin Geertsen (V), Anne Ehrenreich (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forsyningsområdet på Bispebjerg Hospital vil skulle moderniseres og opgraderes som følge af byggeprojekterne på matriklen. Eksempelvis sker elforsyningen på matriklen Bispebjerg Hospital i dag via en 10 kV (kilovolt) højspændingsstation, der yder 400 ampere. Stationen fungerer i dag som hovedforsyning til hospitalet, og det vurderes, at dens kapacitet er utilstrækkelig til udbygningen af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Med den øgede aktivitet, der vil komme på matriklen, når de nye byggerier står færdige, vurderes det, at der vil være behov for en elforsyning der er dobbelt så stor som den nuværende. Kapaciteten vil derfor skulle øges fra de nuværende 400 ampere til 800 ampere.

I forbindelse med udbygningen af hospitalet skal der opføres en ny laboratorie- og logistikbygning. Regionsrådet godkendte i april 2014 dispostionsforslag og investeringsbevilling til det videre arbejde. I forbindelse med den videre planlægning af byggeriet, er det konstateret, at transformatorstationens nuværende placering ved bygning 12 i en delvist nedgravet bygning, er særdeles uhensigtsmæssig i forhold til den planlagte placering af laboratorie- og logistikbygningen. (se bilag 1).

Af hensyn til at opnå et optimalt flow i den kommende laboratorie- og logistikbygning vurderes et behov for et indgangsparti og receptionsområde for bygningen, hvor højspændingsstationen er placeret i dag. Samtidig vil det af hensyn til at optimere det logistiske flow på matriklen og dermed den kommende drift for hospitalet være en væsentlig fordel, hvis den nuværende 10 kV station flyttes, da den nuværende placering bevirker, at det ikke vil være muligt at optimere det logistiske flow. En anden løsning vil kunne resultere i en dårligere logistisk løsning for håndteringen af varer.

En løsning, hvor man fastholder placeringen og bygger udenom højspændingsstationen vil derudover give udfordringer både ved kommende vedligehold og reparation af højspæningsstationen. Den eksisterende transformatorstation vil endvidere kunne komplicere en harmonisk arkitektonisk dialog mellem den nye Logistikbygning og den fredede bygning 11 mod syd (se bilag 1). Der er tale om en i forvejen udfordrende arkitektonisk sammenhæng på matriklen, som både Københavns Kommune og Kulturstyrelsen er særligt opmærksom på. Højspændingsstationens nuværende placering vil kunne komplicere dette yderligere.

Endelig vil det i forbindelse med projektering af Logistikbygningen med den nuværende 10 kV station fordyre byggeriet at skulle tage højde for den eksisterende 10 kV station og dertilhørerende kabler.

Omkostningerne for flytning af 10 kV station sammenholdt med omkostningerne og den forringede drift af Logistikbygningen gør, at det indstilles, at den nuværende 10 kV station flyttes til en alternativ placering. Der er indenfor de to store investeringsprojekter, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg tilvejebragt den fornødne finansiering i de allerede afsatte investeringsrammer til at finansiere halvdelen af udgifterne i forbindelse med flytning og udvidelse af elforsyningen. Begge projekter forventes fortsat at kunne gennemføres indenfor de afsatte investeringsrammer. Den resterende havldel af udgifterne søges bevilget fra den afsatte renoveringspulje på driften.

Arbejdet med at flytte højspændingsstationen og etablere hovedelforsyning vil blive påbegyndt efter regionsrådets behandling af sagen.

Der er i driftsbudgettet for 2014 afsat midler til at renovere og vedligeholde regionens bygninger og da udvidelsen og omplaceringen også har betydning for de nuværende aktiviteter på matriklen, finansieres halvdelen af udgifterne til at flytte og udvide hovedelforsyningen på Bispebjerg Hospital af regionale driftsmidler. De resterende 50 pct. finansieres af de to store investeringsprojekter, Nyt Hospital og Ny Psykiatri efter den generelle fordelingsnøgle med 74 pct. af udgifterne til Nyt Hospital og 26 pct. til Ny Psykiatri.

mio. kr.

Bevillingen vil ikke medføre et øget kassetræk i 2014 da finansiering kommer fra allerede afsatte midler.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14004661

Regionsrådet behandlede på sit møde den 8. april 2014 sag om løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden og udtrykte på mødet ønske om, at forretningsudvalget skulle forberede en beslutningssag til regionsrådet om løn- og ansættelsesvilkår for bygge- og anlægsopgaver i Region Hovedstaden.

Med denne mødesag forelægges – til regionsrådets godkendelse – retningslinjer for brug og håndhævelse af arbejdsklausuler, herunder kædeansvar, i relation til bygge- og anlægsopgaver i Region Hovedstaden.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Venstres medlem og Radikale Venstres medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved behandlingen i regionsrådet.

Martin Geertsen (V), Anne Ehrenreich (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden bygger i de kommende år nye hospitaler for ca. 15 mia. kr. Regionen finder det vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår for alle entreprenører på bygge- og anlægsopgaver i Region Hovedstaden samt at understøtte vækst og konkurrenceevne i byggebranchen. Samtidig ønsker regionen at sikre overenskomstlignende vilkår og overholdelse af lovgivning for alle medarbejdere tilknyttet regionens bygge- og anlægsopgaver.

Med udgangspunkt heri er der udarbejdet et forslag til en arbejdsklausul (bilag), der skal anvendes i alle regionens kommende kontrakter for bygge- og anlægsprojekter.

Regionen har i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsklausulen afdækket, hvordan andre offentlige bygherrer, herunder Bygningsstyrelsen, Københavns Kommune og Gentofte Kommune, har valgt at håndhæve kontraktbestemmelser vedrørende indholdet i ILO konvention nr. 94, der har til hensigt at modvirke social dumping.

Der er indarbejdet bestemmelser om kædeansvar i Region Hovedstadens arbejdsklausul. Kædeansvarsbegrebet svarer i Region Hovedstaden til den gængse opfattelse i byggebranchen, regioner og kommuner af, at bygherrens direkte kontraktpart (entreprenør) er ansvarlig for underentreprenørens overholdelse af klausuler som formuleret i ILO konvention nr. 94. Denne konvention har til hensigt at sikre medarbejderne en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til en gældende kollektiv overenskomst mv. gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres.

Arbejdsklausulen stiller krav til entreprenører om at dokumentere forhold vedrørende ansættelse, opholdstilladelse, lister over medarbejdere på byggepladsen samt registrering af udenlandsk arbejdskraft i RUT-registret (Register for Udenlandske Tjenesteydere). For ansatte på større byggepladser er der krav om at bære synlig ID. Med disse dokumentationskrav er det muligt at følge op på arbejdsklausulens overholdelse.

Af arbejdsklausulen fremgår derudover, at manglende overholdelse af de nævnte pligter anses for at være en væsentlig misligholdelse af entrepriseaftalen, og der er indarbejdet mulighed for at iværksætte forskellige sanktioner.

I praksis betyder dette, at hvis entreprenøren uanset påkrav overtræder klausulen, herunder også ved at undlade at fremsende relevant dokumentation, kan bygherre af hovedentreprenøren pr. arbejdsdag kræve en bod, hvis størrelse afhænger af kontraktsummen. Manglende ID hos ansatte på større byggepladser sanktioneres dog med en fast bod pr. ansat pr. dag med manglende ID-kort.

Ved manglende overholdelse af klausulen og ved særlige forhold kan regionen desuden foretage tilbagehold i betalingen, og ved særligt alvorlige fejl i henhold til udbudsdirektivet kan regionen udelukke entreprenøren fra fremtidige udbud eller ophæve en eksisterende kontrakt.

Øvrige forhold

Det bemærkes, at formuleringerne i arbejdsklausulen ikke er en ordret gengivelse af den juridiske kontrakttekst. Regionens paradigmer for kontrakter på bygge- og anlægsområdet vil – såfremt retningslinjerne vedtages - blive justeret, så indholdet i de ovenstående punkter fremgår af kontraktparadigmerne. Regionens nuværende kontraktparadigmer baserer sig på de retningslinjer for brug af arbejdsklausuler, som fremgik af mødesag om regionens planer for opfølgning på kontraktvilkår, der blev behandlet på regionsrådsmødet den 29. oktober 2013.

Der er tidligere i forbindelse med Region Hovedstadens Indkøbspolitik indarbejdet bestemmelser om, at manglende overholdelse af nationale og internationale bestemmelser om menneskerettigheder, Rio deklarationen om miljø og udvikling og FN konvention om korruption medfører, at der er tale om en væsentlig misligholdelse af entrepriseaftalen. Dette ændrer de nye retningslinjer for brug af arbejdsklausuler ikke på.

Dertil bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 1. februar 2011 besluttede, at Region Hovedstaden ved udbud af bygge- og anlægsopgaver, der opfylder visse betingelser, stiller krav om, at leverandørerne skal beskæftige praktikanter.

Opfølgning

Såfremt retningslinjer for brug af arbejdsklausuler godkendes, vil administrationen sikre, at disse indarbejdes i regionens kontraktparadigmer med henblik på anvendelse i fremtidige kontrakter. Administrationen vil endvidere følge op på retningslinjernes overholdelse i praksis og vil som led heri fastlægge en rapporteringsform fra de enkelte byggeprojekter til det administrative og politiske niveau. Rapporteringen kan fx ske på møderne i de politiske følgegrupper og som led i de halvårlige statusrapporteringer til forretningsudvalget og regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikation planlagt.

Sagen behandles på regionsrådsmødet den 17. juni 2014.

Morten Rand Jensen/ Torben Hedegaard Jensen

14002765

Det grønne regnskab 2013 for Region Hovedstaden gør status på den politisk vedtagne Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-15.

Regnskabet omfatter regionens virksomheder, dvs. regionens ni hospitaler inkl. Psykiatrien, Den sociale virksomhed, Region Hovedstadens Apotek samt koncernstabe (Regionsgården).

Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 27. maj 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Jens Mandrup (F) og Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Sagen blev ikke behandlet på mødet den 3. juni. Sagen på dagsorden til forretningsudvalgsmødet den 10. juni 2014.

Forretningsudvalgetes beslutning den 10. juni 2014.

Forretningsudvalget anbefaler regionsrådet at tage det grønne regnskab til efterretning og anmode Miljø- og trafikudvalget om at følge op på, hvordan de opstillede mål nås, og evt. forelægge regionsrådet en indstilling herom.

Martin Geertsen (V), Anne Ehrenreich (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Det grønne regnskab gør status på de 11 indsatsområder i Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-15, der blev vedtaget af regionsrådet i december 2011.

Indsatsområderne, der hver især har en række mål og aktiviteter, er: 1. Miljø– og energiledelse, 2. Kommunikation og formidling, 3. Klima, 4. Energi, 5. Brugsvand, 6. Affald, 7. Kemikalier, 8. Spildevand, 9. Miljørigtige indkøb, 10. Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling samt 11. Miljørigtig it.

Som supplement til målene i Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling, vedtog regionsrådet i august 2013 følgende målbare mål for energi og affald:

Hvad gøres der status på i Grønt Regnskab 2013?

Det grønne regnskab 2013 beskriver status på målsætninger og aktiviteter på de 11 indsatsområder. Regnskabet viser en kvantitativ status på forbrug af el, varme, brugsvand, CO2-udledning, affaldsgenerering, -behandling og -bortskaffelse samt på miljøproblematiske lægemidler og kemikalier i spildevandet på de enkelte hospitaler i 2013.

Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe på Regionsgården har indrapporteret energiforbrugsdata samt affaldsdata. Hospitalerne har endvidere indsendt status på den lokale implementering af miljø– og energiledelse.

Region Hovedstaden har således med det grønne regnskab 2013 et godt grundlag til at evaluere målsætninger og aktiviteter samt miljøpåvirkningen.

Eksempler på resultater opnået i 2013

1. Miljø- og energiledelse

Alle hospitaler var 2013 i gang med at implementere miljø- og energiledelse. Det fremgår af Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling, at alle hospitalerne i 2012-2013 skal have en lokal miljøpolitik, lokale handlingsplaner med mål, lokale grønne regnskaber og at alle skal have miljø – og energiledelse fuldt implementeret i 2015. De fleste hospitaler havde i 2013 en miljøkoordinator ansat samt fokus på organiseringen af miljø- og energiarbejdet. De fleste havde envidere udarbejdet handlingsplaner, hvoraf kun to havde konkrete mål. Flere har eller er igang med at udarbejde lokale grønne regnskaber for 2013, som er grundlaget for at justere hospitalernes indsats, så de hver især medvirker til at indfri regionens mål og afstemmer dem med de økonomiske rammer.

2. Kommunikation og formidling

I 2013 blev regionens grønne hjemmeside ”Grønnere hospitaler og institutioner” www.regionh.dk/bæredygtig suppleret med en fælles kommunikationsplatform på intranettet, REGI, målrettet alle medarbejdere der arbejder med miljø, energi og affald.

4. Energi

Samlet set er Region Hovedstadens målte energiforbrug faldet fra 2012 til 2013 med 0,9 %. Dette dækker over et samlet fald på varmeforbruget på 2,7 %, samt en stigning i elforbruget på 2,4 %. CO2-udledningen fra varme og el, der samlet set er uændret fra 2012 til 2013, er på 105 tusind tons.

6. Affald

I 2013 udgjorde hospitalernes affald til genanvendelse 18,1 % af deres samlede affaldsmængde. Det er en fremgang på 0,7 % i forhold til året før. Årsagen er, at hospitaler og virksomheder er blevet bedre til at sortere pap, papir, plast, madaffald, tonere og elektronikaffald til genanvendelse. Der er dog stadig et stykke vej til målet på 23,7 % affald til genanvendelse i 2015. Klinisk risikoaffald fra hospitalerne udgjorde i 2013 9,4 % af den samlede affaldsmængde og skal reduceres til 6,6 % i 2015, dvs. en reduktion på 2,8 %.

7. Kemikalier

Regionens hospitaler anvendte i 2013 knap 4.000 forskellige kemikalier og ca. 1.100 lægemidler, hvoraf nogle anses for uønskede i miljøet og arbejdsmiljøet. Der er nu udpeget ca. 70 kemikalier og ca. 40 lægemidler, der er specielt miljøproblematiske. Udfordringen er at substituere disse stoffer ved indkøb og byggeri.

8. Spildevand

To ud af ni hospitaler har indsendt en spildevandsansøgning til relevante kommune med en plan for, hvilke renere teknologitiltag, der vil blive gennemført for at overholde vejledende grænseværdier for kemikalier og lægemidler. Regionens mål er, at alle hospitaler i 2015 skal have en opdateret spildevandstilladelse fra kommunerne.

9. Miljørigtige indkøb

Region Hovedstadens indkøb omfatter ca. 100.000 varer og der er ca. 630 produkter markeret med miljøkrav i indkøbssystemet. I 2013 blev der stillet miljøkrav i 28 af regionens udbudsforretninger.

Opsummering

Samlet viser det grønne regnskab for 2013, at der er gjort tydelige fremskridt, men også, at der er et stykke vej før alle mål i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling er nået. For eksempel er miljø– og energiledelse ikke fuldt implementeret på alle hospitaler.

Endvidere bliver det en udfordring at reducere regionens samlede energiforbrug yderligere med 2,4 % frem til 2015, så 3 % målet kan indfries, samt at øge genanvendelsen af affald med 5,3 % frem til 2015 og reducere risikoaffald med yderligere 2,8 % frem til 2015. Der ligger ligeledes en lovmæssig bunden opgave i at minimere udledningen af miljøproblematiske stoffer med spildevandet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Det grønne regnskab vil blive lagt på regionh.dk og der udsendes en pressemeddelelse efter behandling i regionsrådet.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

09007414

Den nugældende resultatkontrakt mellem Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden udløber ved udgangen af 2014. Der skal forhandles ny resultatkontrakt, som forventes godkendt i regionsrådet december 2014.

Der forhandles i to faser. Aktuelt indgås rammeaftale juni 2014, mens egentlig resultatkontrakt ventes indgået i december 2014. Formålet er at være i stand til allerede før sommerferien at give Copenhagen Capacity juridisk bindende sikkerhed for basisfinansiering i 2015. Dette af hensyn til organisationens forpligtelser overfor medarbejdere, lejemål, øvrige projektparter mv. Samtidig giver de to faser mulighed for at tage højde for efterårets arbejde med den nye Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS), arbejdet i Fokuseret Vækstdagsorden og regeringens Hovedstadsstrategi. Prioriteter i disse fora skal være retningsgivende for resultatkontrakten med Copenhagen Capacity.

Copenhagen Capacity er hovedstadsregionens regionale investeringsfremmeorganisation, der tiltrækker udenlandsk kapital, virksomheder og talenter. Det er en erhvervsdrivende fond med et årligt budget på 51 mio. kr., hvoraf 26 mio. kr. er basisfinansiering fra Region Hovedstaden.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 27. maj 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Per Roswall (V), Kenneth Kristensen Berth (O), Marianne Stendell (A) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Vækstforum Hovedstadens beslutning per skriftlig høring afsluttet den 2. juni 2014:

Vækstforum Hovedstaden fik forelagt sagen ved skriftlig høring, da dets møde planlagt til den 14. maj blev aflyst. Erhvervsorganisationerne i Vækstforum ytrede ønske om, at sagen skulle forelægges ved Vækstforums næste ordinære møde. Medlemmernes synspunkter vil indgå i forbindelse med drøftelsen af fokusområder, mål og effekt i den kommende resultatkontrakt. Imidlertid har et flertal i Vækstforum, ved afslutningen af høringen, tiltrådt indstillingen om, at rammeaftalen indgås, herunder også flertallet af de erhvervsorganisationer, der er ordinære medlemmer af forummet.

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Martin Geertsen (V), Anne Ehrenreich (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Vedlagte forslag til tekst i rammeaftale udstikker en juridisk bindende, økonomisk garanti og samtidig i generelle formuleringer den ramme, hvor indenfor selve resultatkontrakten skal udfoldes henover efteråret:

Motivering

I forhold til regionsrådets vision om, at hovedstadsregionen skal være den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, er det ikke mindst Copenhagen Capacity, der ude i verden skal markedsføre de grønne og sunde løsninger, det forskningsbaserede og innovative miljø og indsatsen for høj livskvalitet og på den måde trække aktivitet og vækst til regionen. Resultatkontrakten er derfor et vigtigt værktøj til at sikre parløb om at give de regionale visioner konkret indhold og aktivitet i forhold til internationalisering.

Garanti for basisfinansiering 2015

Region Hovedstaden stiller ved indgåelsen af rammeaftalen økonomisk garanti for Copenhagen Capacity’s basisfinansiering i 2015. Dermed ydes Copenhagen Capacity sikkerhed for at kunne gennemføre en afvikling af fonden under hensyntagen til opsigelsesvarsler, såfremt efterårets forhandlinger ikke afsluttes med indgåelse af resultatkontrakt. Region Hovedstadens økonomiske garanti udgør op til 26,6 mio. kr.

Det fortløbende samarbejde i kontraktperioden mellem de to parter

Et styrket, fortløbende samarbejde mellem parterne skal vedligeholde den tætte kobling til de regionale fora, mål og strategier. Samarbejdet skal ligeledes give bedre muligheder for i fællesskab at gennemføre ændringer i programmer, mål og aktiviteter i takt med ændringer i det overordnede, regionale fokus og på baggrund af årlige evalueringer af Copenhagen Capacity’s indsatser og resultater.

Varighed

Tidligere resultatkontrakter har været indgået for tre-årige perioder. Fremover søges indgået fire-årige kontrakter for at følge kadencen for regionsrådsvalg. Et nytiltrådt regionsråd vil således i 2018 kunne give en ny resultatkontrakt en retning, der harmonerer med rådets prioriteter, og ikke være låst af det afgåede råds ønsker.

Økonomisk ramme

Region Hovedstadens basisbevilling har i perioden 2011-2014 været 26,6 mio. kr. årligt. Hertil kommer Vækstforums gennemsnitlige, årlige bidrag til Copenhagen Capacity’s projekter på 4,7 mio. kr. Den nye, økonomiske ramme forhandles på plads henover efteråret 2014.

Opsigelsesklausul

Der indføjes en gensidig, ubetinget opsigelsesklausul med et varsel på et år, herunder mulighed for partiel opsigelse af enkelte programmer/indsatsområder, der f.eks. ikke leverer de aftalte resultater.

Aktørinvolvering

Det er afgørende for de regionale strategiers succes og udfoldelse, at de samler og nyder bred opbakning hos og aktiv deltagelse fra andre regionale og lokale aktører, ikke mindst parterne i Fokuseret Vækstdagsorden (Region Sjælland, Region Hovedstaden, kommunekontaktrådene (KKR) i de to regioner, samt Københavns Kommune). Copenhagen Capacity vil også fremover have en vigtig rolle med at sikre bred involvering og øget fokus på samarbejde og kommunikation.

Større programmer strukturerende for aktiviteter

Rammeaftalen indeholder også retningsgivende afsnit om organisationens hovedopgaver og om dens dokumentations- og styringsmodeller, herunder at Copenhagen Capacity’s aktiviteter fremover organiseres som programmer med større volumen og i længerevarende forløb end hidtil. En integreret del heraf vil være at sikre fleksibilitet og muligheder for op-/nedskalering eller lukning af programmer afhængig af deres resultatskabelse og sammenhæng til regionale prioriteter.

Skulle den omtalte garanti for basisfinansiering 2015 aktiveres, vil det i givet fald belaste puljen for regionale erhvervsudviklingsmidler med op til 26,6 mio. kr. i 2015.

Vækstforum Hovedstaden, Region Hovedstadens erhverv- og vækstudvalg og Copenhagen Capacity’s bestyrelse inddrages løbende i processen, jf. bilag. Regionsrådet vil få resultatkontrakten til godkendelse i december. I august og september måned involveres en bred kreds af eksterne interessenter, blandt andet kommunerne, i arbejdet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles på foretningsudvalgsmødet den 10. juni 2014 og regionsrådsmødet den 17. juni 2014

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14003837

Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at der bevilges regionale erhvervsfremmemidler til projektet om fremme af industrielle symbioser, der understøtter indsatsområder i Vækstforum Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden og Region Hovedstadens politiske vision om at blive den "grønne og innovtive metropol".

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Vækstforum Hovedstadens beslutning: Vækstforum har behandlet sagen på mødet d. 23. april 2014, men udskød beslutning til en efterfølgende skriftlig høring. På baggrund af den skriftlige høring kan Vækstforum Hovedstaden anbefale en bevilling af projektet.

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Samarbejdet mellem staten og regionerne om fremme af industrielle symbioser har eksisteret siden medio 2013 og blev igangsat, efter temaet indgik i Vækstpartnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden. Initiativet blev udmøntet i et ni måneders projekt, som blev afsluttet ved udgangen af 2013.

I det ni måneder lange pilotprojekt foretog en taskforce de første forsøg på at etablere flere industrielle symbioser mellem virksomheder i Danmark efter forbillede i Kalundborg-symbiosen. En industriel symbiose er et markedsbaseret samarbejde, hvor en eller flere virksomheders restprodukt eller affald udskilles og genanvendes som en anden virksomheds ressource.

Grundlaget for indsatsen i hovedstadsregionen har været en analyse, som blev foretaget af konsulentformaet Copenhagen Economics i starten af 2013. Analysen peger på, at der ligger et privatøkonomisk besparelsespotentiale på mellem 130 og 410 mio. kr. årligt i hovedstadsregionen, hvis det lykkes at skabe en værdiforøgelse på 5-25 pct. for genanvendelse af affaldet, og en 5-35 procent højere genanvendelse af affald til deponi og forbrænding.

Indsatsen i hovedstadsregionen i 2013 førte til, at tre symbioseprojekter kunne etableres. Et symbioseprojekt søgte om tilskud fra Grøn Omstillingsfond. De to andre symbioseprojekter gennemføres uden ekstern økonomisk støtte.

Potentialet, som ligger i etablering af flere symbioser i hovedstadsregionen, er ikke indfriet endnu og kræver en længerevarende indsats. Derfor ansøges der om yderlige midler til at forsætte indsatsen fra maj 2014 til slutningen af 2016.

Specifikation af initiativet

Projektet skal videreføres med det samme setup som i pilotprojektet, da det har vist sig, at setuppet har skabt gode resultater. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen stiller et sekretariat til rådighed, som skal koordinere samarbejdet mellem styrelsen, regionerne og tekniske konsulenter (til sammen ”taskforce”). Hver region indkøber en regional netværksmedarbejder, som faciliterer arbejdet med virksomhederne i regionen. De regionale netværkskonsulenter har til opgave at identificere virksomheder, som har potentiale til at indgå i en symbiose, gennem opsøgende arbejde og tema- eller branchespecifikke arrangementer. Derudover indkøber styrelsen og hver region en teknisk konsulent (ingeniør), som skal rådgive virksomhederne om de tekniske udfordringer i forbindelse med etableringen af en industriel symbiose. Den tekniske konsulent er ligeledes ansvarlig for undersøgelsen af virksomhedernes affalds- og ressourcestrømme.

Det forventes, at projektet gennem en opsøgende indsats i høj grad kan bidrage til at rådgive og motivere virksomheder (både private og offentlige) om genanvendelse af overskydende ressourcer. Indsatsen skal resultere i en forbedret konkurrenceevne for de deltagende virksomheder samt en mindre påvirkning af miljøet gennem øget ressourcegenanvendelse.

Projektet skal som udgangspunkt afsluttes i slutningen af 2016. I løbet af 2015 foretager Erhvervsstyrelsen dog en evaluering af indsatsen. Hvis det viser sig, at projektet ikke har levet op til forventningerne, bliver de ansøgte midler for 2016 ikke anvendt.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at projektet om fremme af industrielle symbioser understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, særligt på indsatsområderne innovation og forskning og erhvervsklynger. Projektet spiller endvidere op til regionens politiske vision og målsætninger om at være en grøn og innovativ metropol og understøtter det strategiske område miljørigtig drift og udvikling.

Til forlængelsen af projektet skal der bruges op til 1,43 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler. Heraf skal 1 mio. kr. anvendes til indkøb af en regionalt forankret proceskonsulent, som faciliterer projektet i regionen. 0,43 mio. kr. afsættes til et fælles indkøb med Erhvervsstyrelsen af teknisk faglige konsulenter.

Det samlede nationale budget for projektet er på 12,49 mio. kr. Den største del finansieres af Erhvervsstyrelsen, og Region Hovedstadens andel er på linje med de andre regioners andele.

Der kommunikeres løbende om projektet. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for styring af kommunikationsindsatsen.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13006790

 Region Hovedstaden har siden 2008 været medlem af Sund By Netværket, som primært er et netværk for kommuner i Danmark. Administrationen indstiller til Regionsrådet, at regionen udmeldes af netværket, idet regionens udbytte af netværket er beskedent.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Baggrund om Sund By Netværket

Sund By Netværket er et landsdækkende fagligt netværk af 57 kommuner og to regioner (1. januar 2014). Netværket arbejder for at understøtte det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi i samarbejdet mellem kommuner, regioner og nationale aktører på folkesundhedsområdet. Driften af netværket hviler på et årligt kontingent fra medlemmerne, mens netværkets aktiviteter primært finansieres gennem eksterne puljer og fonde.

Netværket blev etableret i 1991 og er medlem af WHO´s internationale Healthy City Network. På nationalt niveau samarbejder netværket med Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, KL og Danske Regioner.

Region Hovedstadens deltagelse

Region Hovedstaden er medlem af netværket og betaler herfor et årligt kontingent på 55.000 kr. Administrationen har siden foråret 2013 været med i bestyrelsen, som repræsentant for de to regioner, som er medlemmer af netværket (Region Nordjylland og Region Hovedstaden).

Sund By Netværkets aktiviteter

I kraft af sin netværksstruktur er det medlemmernes interesser, som bestemmer netværkets aktiviteter. Det betyder pt., at aktiviteterne er samlet omkring temagrupper og fælles aktiviteter. Arbejdet i temagrupperne varierer og kan være et fælles projekt om udvikling af værktøjer og modeller til forebyggelsesindsatser i praksis, vidensdeling og vidensopbygning. Et eksempel på tema er ”alkohol”, hvor der arbejdes for at styrke samarbejdet og udviklingen af forebyggelsen på alkoholområdet i landets kommuner og regioner. Desuden har netværket som projekt i 2014 at inddrage det aktive medborgerskab i kommunernes arbejde med lighed i sundhed. Det skal ske i regi af projektet ”Netværk for fællesskabsagenter”.

Vurdering af Region Hovedstadens udbytte af medlemskabet

Det gennemgående fokus for netværket er forebyggelsesarbejdet i kommunerne, både det faglige arbejde, men også processerne omkring det. Igennem de sidste par år har Region Hovedstaden ikke deltaget aktivt i netværket ved fx at indgå i temagrupper ligesom de arrangementer, der har været afholdt, ikke har været vurderet tilstrækkeligt relevante for regionen at deltage i. Det vurderes heller ikke, at deltagelse i netværket kan begrundes i kvalificering af den regionale rådgivningsforpligtigelse, da fokus for denne er kommunernes egne indsatser. Det vurderes, at regionens ressourcer er bedre anvendt ved at prioritere samarbejdet med kommunerne i Region Hovedstaden om fx Sundhedsprofilen. Styregruppen for den regionale Sundhedsprofil, hvor der er såvel regional som kommunal deltagelse, fungerer også aktivt i perioderne mellem udgivelse af Sundhedsprofiler. Styregruppen opleves som en god indgang til samarbejde og viden om, hvordan kommunerne arbejder med forebyggelse.

Rent fagligt følger Region Hovedstaden de publikationer, som udgår fra Sundhedsstyrelsen på forebyggelsesområdet, eksempelvis forebyggelsespakkerne. Desuden deltager administrationen i Sundhedsstyrelsens Forum for Regional Forebyggelse. Det vurderes således heller ikke, at der vil være risiko for væsentlige tab af faglig viden, hvis regionen ikke deltager i Sund By Netværket. Endeligt findes det i overensstemmelse med ønsket om "Fokus og Forenkling", at ikke centrale opgaver som denne bortfalder.

Vilkår for udmeldelse

Jf. netværkets vedtægter kan udmeldelse foretages skriftligt med seks måneders varsel til den 1. januar.

En tiltrædelse af indstillingen betyder en årlig besparelse på 55.000 kr.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14005533

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora er det hensigtsmæssigt allerede nu, at udarbejde en mødeplan for 2015 forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2014.

Anbefales.

Mødeplanen for 2015 er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8, og efterårsferie i uge 42, som er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 11. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 18. august, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen om, at forretningsudvalget førstebehandler budgettet senest den 15. august, og at regionsrådet førstebehandler budgettet senest den 24. august, være opfyldt.

2. behandling af budgettet - der skal være tre uger mellem 1. og 2. behandling - foreslås lagt i forretningsudvalget den 15. september og i regionsrådet den 22. september. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2014.

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i udvalgene samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet. Forslag til mødeplan 2015 for forretningsudvalget og regionsrådet er vedlagt som bilag.

Af bilaget fremgår også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan. Mødeplanen for udvalgene vil blive drøftet på de kommende udvalgsmøder i juni måned.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14005215

Administrationen indstiller:

Intet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg

12001546