UDVALG
Forretningsudvalget
MØDE
Forretningsudvalg - mødesager
STED
REGIONSRÅDSSALEN
STARTTIDSPUNKT
08-12-2015 10:00:00
SLUTTIDSPUNKT
08-12-2015 14:00:00
PUNKTER
1. Politisk tavlemøde
2. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
3. 4. Økonomirapport 2015
4. Udviklingshospital Bornholm
5. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
6. 3. Kvartalsrapport - kvalitetsfondsbyggerierne
7. Investeringsbevillinger til bygherreudgifter og fælles byggepladsledelse Nyt hospital og Ny psykiatri Bispebjerg
8. Orientering om status for Esbønderup
9. Lukket punkt
10. Ramme til leasing af elbiler i Region Hovedstaden
11. Nedlæggelse af Oresund Award - in Health
12. Midlertidigt ophør af fødselsforberedelse og hjemmebesøg på Hvidovre Hospital
13. Status for brugen af privathospitaler m.m.
14. Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017
15. Opfølgning på budgetaftalen for 2016
16. Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m.
17. Justering af Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, offentliggørelse på regionens hjemmeside af regionsrådsmedlemmers udgifter ifm. varetagelse af regionale hverv samt dispensationsansøgning til Social- og Indenrigsministeriet
18. Regionsrådsmedlem Mette Abildgaard (C) udtræden af regionsrådet
19. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) vedr. grønne innovative indkøb
20. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) vedr. julepynt på regionens hospitaler
21. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg. Køl, varme og nødstrøm som OPP
22. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents
23. Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering
24. Godkendelse af studietur for It- og afbureaukratiseringsudvalget
25. Studietur til Hamborg
26. Høringssvar vedr. metro til sydhavnen
27. Ny udbudsrunde og uddannelsesdækning af erhvervsskoleuddannelser
28. Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter
29. Erhvervsudvikling - Bevillinger indstillet af Vækstforum Hovedstaden
30. Afrapportering fra kræftudvalget til regionsrådet
31. Generel orientering fra ledelsen
32. Eventuelt
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESom led i regionsrådets arbejde med driftsmålstyring har forretningsudvalget tidligere besluttet at afholde politiske tavlemøder, hvor udvalget på baggrund af de fremlagte data kan drøfte mulige politiske tiltag. Tavlemødet afholdes i forlængelse af fremlæggelsen af rapportering på kongeindikatorer og driftsmål.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller over for forretningsudvalget:
- at drøfte administrationens tilbagemelding på spørgsmål stillet på seneste tavlemøde den 10. september 2015 og
- at afholde et politisk tavlemøde, hvor administrationens anbefalinger til eventuelle politiske initiativer vedrørende udvalgte driftsmål drøftes.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Godkendt.
Særskilt opfølgningsskema er vedlagt som bilag.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGDet politiske tavlemøde skal dels sikre politisk opsamling på administrationens tilbagemeldinger på de initiativer, der blev igangsat ved seneste politiske tavlemøde, dels sikre at forretningsudvalget drøfter udviklingen for nye relevante driftsmål og i relevant omfang tager politiske initiativer i den anledning.
Opfølgning på seneste politiske tavlemøde
Tavlemødets første del vedrører opfølgning på seneste tavlemøder den 10. september 2015, ”Udredning inden for 30 dage” og Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik. Desuden er medtaget en tilbagemelding på drøftelsen vedrørende regeringens 7 pejlemærker og nationale mål.
Driftsmål: Udredning inden for 30 dage (somatik)
Målopfyldelsen for driftsmålet var ved seneste tavlemøde utilfredsstillende. Administrationen blev anmodet om en status for området.
Den nyeste måling som fremgår af tavlen på dette møde viser en målopfyldelsen på 54 % og dermed er stadig langt fra det fastsatte ambitionsniveau på 80 %.
På det seneste tavlemøde blev der orienteret om, at en række forhold omkring udredningsretten kræver opmærksomhed. Dette gælder dels spørgsmål om registreringskvalitet og –komplethed, dels spørgsmål om korrekt visitation af patienter og endvidere spørgsmål om mangel på ambulant kapacitet.
Vedrørende registreringskvalitet og –komplethed har administrationen siden mødet udsendt en ny registreringsvejledning, der kan understøtte hospitalernes arbejde med implementering af registrerings- og monitoreringsmodellen. Administrationen har desuden afholdt informationsmøder herom for afdelingsledelserne på de enkelte hospitaler, og der er igangsat et lokalt opfølgningsarbejde.
Med hensyn til at sikre korrekt visitering af patienter forventes det ligeledes, at den nye vejledning, og ikke mindst en forstærket indsats på hospitalerne, kan sikre, at patienterne visiteres rigtigt i forhold til, om de er omfattet af udredningsretten, og hvilket udredningstilbud de kan få.
Med hensyn til sikring af ambulant kapacitet har administrationen taget initiativ til en tværgående drøftelse med henblik på at sikre videndeling omkring de initiativer, der er iværksat på de enkelte hospitaler for at øge den ambulante kapacitet. Drøftelserne fortsætter.
Der kan herudover henvises til, at sundhedsudvalget fik en status for varetagelse af udredningsretten ved sit møde den 28. oktober 2015, jf. bilag 1.
Den nationale monitorering af udredningsretten offentliggøres næste gang den 11. december 2015. De data, der indgår i den nationale monitorering omhandler imidlertid 3. kvartal 2015 (juli-september), og de igangsatte initiativer har således ikke kunne nå at have en effekt på de data, der offentliggøres.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget.
Driftsmål: Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik
Der er forsat udfordringer i forhold til at etablere tidstro data på området. Administrationen blev bedt om at afrapportere om resultatet af dialogen med Movia.
Drøftelsen med Movia har omfattet spørgsmål om etablering af mere tidstro data, årsagsforklaring og analyse af den negative passagerudvikling samt et eventuelt nyt produktivitetsmål, der kan afrapporteres månedligt.
Der har vist sig at være en række ulemper forbundet med tidstro og månedlige data. Weekendtal vil ikke kunne opregnes, og data vil være ufuldstændige. Herudover vil der ved månedlige dataleverancer være en meget lille målestørrelse for regionale buslinjer, og dermed vil udsving være store, f.eks. i forbindelse med vejarbejde, indeklemte hverdage i en pågældende måned mv.
Administrationen foreslår justering af driftsmålene. Dette forslag indgår i den igangværende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer, hvor forretningsudvalget på sit møde den 10. november 2015 har anmodet de stående udvalg om en udtalelse. Miljø- og trafikudvalgets høringssvar vedrørende driftsmålene for passagerudvikling i Region Hovedstadens offentlige trafik ventes at blive forelagt for regionsrådet til beslutning den 2. februar 2016, når høringen af opdaterede driftsmål og ambitionsniveauer afsluttes.
Vedrørende årsagen til den negative passagerudvikling er administrationen i dialog med Movia om en uddybning af denne. Det nuværende mål om 2,5 % vækst i passagerudvikling er baseret på Movias Trafikplan 2013. Det vurderes at være for ambitiøst. Passagermålet revurderes i forbindelse med Trafikplan 2016.
Regionens henvendelse til Movias bestyrelsesformand er vedlagt i bilag 2 og Movias svarbrev inkl. bilag fremgår af bilag 3 og 4.
Regeringens 7 pejlemærker og nationale mål
De nye nationale mål er endnu ikke kendt. Administrationen blev på det seneste tavlemøde bedt om en status.
Danske Regioner forventer at kunne præsentere sin bestyrelse for et udspil til nationale mål til februar 2016, men Temagruppen for Kvalitet i Danske Regioner under sundhedsdirektørkredsen er kommet med et første bud på både mål og indikatorer.
Arbejdet er dog ikke afsluttet, og der udestår både administrative og politiske drøftelser i Danske Regioner og med staten. I arbejdet med forslag til nye nationale mål tages der hensyn til, at regeringen ønsker, at målene skal afspejle regeringens syv pejlemærker. Danske Regioners foreløbige forslag til temaer for de nationale mål er:
- Patienten som partner – mennesket i centrum.
- Sikker behandling.
- Højeste kliniske kvalitet.
- Sammenhængende behandling.
- Lighed i sundhed.
Der er udarbejdet en bruttoliste over mulige indikatorer for hvert af de fire første temaer. Bruttolisten vil udgøre regionernes indspil til den proces, der skal munde ud i en politisk fastlæggelse af 5-10 nationale mål.
I den udstrækning temagruppens forslag følges, ser det ud til, at det kan lykkes at få god overensstemmelse mellem de nationale indikatorer og driftsmålene i den regionale driftsmålstyring.
Med hensyn til ”Patienten som partner” er det foreslået, at indikatoren hentes fra spørgsmål i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP) f.eks.: ”Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutningen om din undersøgelse/behandling” eller spørgsmål om ventetid.
Med hensyn til ”Sikker behandling” er det foreslået, at der fokuseres på reduktion af hospitalserhvervede infektioner, f.eks. urinvejsinfektioner eller smitsomme bakterier i tarmen, der giver anledning til isolation. Desuden foreslås korrekt medicinering - både på hospitaler og i almen praksis - og
død ved uventet hjertestop.
Med hensyn til ”højeste kliniske kvalitet” er flere indikatorer foreslået. Det er således foreslået, at der ses på mere rationelt forbrug af antibiotika, forbedret 30 dages overlevelse for udvalgte sygdomsområder, reduktion af akutte genindlæggelser, reduktion af tvang i psykiatrien og opfyldelse af standarderne for kliniske kvalitet.
Med hensyn til ”Sammenhængende behandling” er der bl.a. forslag om indikatorer i forhold til overbelægning, den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP), spørgsmål vedrørende sammenhæng, afsendelse af epikriser og genoptræningsplaner.
Med hensyn til ”lighed i sundhed” foreslås temaet at indgå som et tværgående tema, da det relaterer sig bredt til sundhedsvæsenets resultater. Der foreslås således ikke en særskilt indikator for lighed i sundhed, men det vurderes indirekte gennem de andre nationale mål ved at dele de enkelte mål
op på henholdsvis regionens, hospitalets og patientens uddannelsesniveau.
Driftsmål, der foreslås drøftet på forretningsudvalgets tavlemøde
Tavlemødets anden del vedrører nye punkter, hvor administrationen skønner, at der kan drøftes mulige politiske initiativer. De valgte driftsmål er ”forløbstider for kræftpatienter” og "akuttelefonen". Administrationens overvejelser vedrørende de nævnte driftsmål fremgår nedenfor.
Forløbstider for kræftpatienter
- Driftsmål: Forløbstider for kræftpatienter
- Seneste måling: 67 % (august 2015)
- Mål: 90 %
Der er fortsat udfordringer knyttet til området vedrørende forløbstider for kræftpatienter. Data fra regionens driftsmålstyring viser, at der i august 2015 var 67 % af patienterne, der blev behandlet inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Målet er, at 90 % af regionens kræftpatienter skal behandles i overensstemmelse med kræftpakkernes anbefalinger.
Administrationen har i sommeren og efteråret 2015 iværksat en række initiativer for at sikre en yderligere forbedring af forløbstiderne. F.eks. har hospitalerne samarbejdet om at optimere patientforløb, der går på tværs af matrikler, og der er blevet indkøbt og ibrugtaget nyt kræftapparatur (bevilliget af regionsrådet i foråret 2015).
Initiativer, der er iværksat på og mellem hospitaler, forventes ikke at have opnået fuld effekt endnu. Det er administrationens vurdering, at den fulde effekt af initiativerne tidligst kan forventes afspejlet i driftsmålsrapporteringen fra 4. kvartal 2015. Det kan derefter vurderes, om der er behov for at opstarte yderligere initiativer for at sikre en forbedring af forløbstiderne.
Regionsrådet har desuden i oktober 2015 bemyndiget administrationen til at udmønte midler til en styrket indsats på kræftområdet (herunder 34,8 mio. kr. til en udvidet diagnostisk indsats). Regionen afventer fortsat ministeriets endelige godkendelse til at udmønte midlerne til konkrete initiativer på hospitalerne, men det er forventningen, at når midlerne udmøntes vil det være muligt at forbedre forløbstiderne indenfor en række områder. Stillingtagen til yderligere politiske initiativer på området bør afvente effekten af disse midler.
Kræftudvalget har i sit arbejde de forløbne 1½-2 år sat fokus på, at forløbstiderne på kræftområdet skal forbedres. Data fra både den nationale monitorering af kræftområdet samt data fra den regionale driftsmålstyring er forelagt kræftudvalget hvert kvartal. Data viser, at der er sket en betydelig forbedring af forløbstiderne inden for en række kræftformer. Data viser dog også, at der fortsat er behov for fokus på området.
Kræftudvalget har til mødet den 24. november 2015 besluttet at anbefale forretningsudvalget og regionsrådet, at sundhedsudvalget i sit arbejde med kræftområdet får til opdrag særligt at følge op på monitoreringsdata, f.eks. de nationale monitoreringsdata som offentliggøres kvartalsvis. Derved sikres et fortsat politisk fokus på forløbstider for kræftpatienter, selvom kræftudvalget afslutter sit arbejde ved årsskiftet.
Akuttelefonen
- Driftsmål: Akuttelefonen
- Seneste måling: Svares indenfor 3 minutter: 49 %. Svares indenfor 10 minutter: 83 % (oktober 2015)
- Mål: 3 minutter: 90 %, 10 minutter: 100 %
Driftsmålet for ventetiden til akuttelefonen 1813 er fortsat ikke opfyldt, men der ses en positiv tendens for ventetiden på akuttelefonen 1813 i efteråret 2015 sammenlignet med foråret 2015.
Akutberedskabet er stadig udfordret af rekrutteringssituationen for sygeplejersker på Akuttelefonen 1813. Udover ansættelse af flere sygeplejersker ønskes endvidere ansat flere læger for at kunne opbygge en bufferkapacitet til spidsbelastninger/helligdage og ferier.
Det blev med budgetaftale for 2016 besluttet at fastholde et fokus på akutområdet og at udvikle hele akutberedskabet fra telefonvisitation til endt behandling på en akutmodtagelse, akutklinik eller hos egen læge.
Der er i forlængelse af budgetaftalen iværksat en række initiativer for at forbedre ventetiden. I forhold til rekruttering bliver der arbejdet med at indgå nye kontrakter/overenskomster med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Dertil kommer, at der arbejdes med mulighederne for at forbedre rekrutteringen af sygeplejersker bl.a. ved at forhandle en ny lønmodel for sygeplejerskerne. Der arbejdes også for en forbedring af arbejdsmiljøet bl.a. ved fortsat målrettet introduktion og uddannelse samt nye supplerende initiativer som f.eks. medarbejderinvolveret innovation i forhold til arbejdsmiljø. Derudover arbejder Akuttelefonen og hospitalerne med etablering af delestillinger til sygeplejersker. Der er bl.a. opslået et fælles stillingsopslag med et hospital med ansøgningsfrist primo december 2015. Forretningsudvalget vil blive orienteret om status for initiativerne iværksat på baggrund af budgetaftalen ved en formandsmeddelelse på mødet den 26. januar 2016.
Sundhedsudvalget skal i januar 2016 drøfte et forslag til plan for yderligere udvikling af kvaliteten i ordningen.
Endelig vil det styringseftersyn af den præhospitale virksomhed, som administrationen er ved at gennemføre, blive forelagt forretningsudvalget på mødet den 1. marts 2016.
Det foreslås, at forretningsudvalget følger driftsmålet, og ikke iværksætter yderligere.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Torben Hedegaard
Journalnummer15017739
1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
Bilag
Bilag 1 Sundhedsudvalget pkt. 3 den 28. oktober 2015
Bilag 2 Henvendelse fra Region H til Movia vedr driftsmålsdata
Bilag 3 Nøgletal til Region Hovedstaden
Bilag 4 Nøgletal fra Movia til kommuner og regioner
Bilag 5 Opfølgning på ”tavlemøde” tirsdag den 8. juni 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet har tidligere i år behandlet de tre første rapporteringer vedrørende kongeindikatorer og driftsmål. Denne rapportering er således den fjerde og sidste i 2015.
Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen. Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. For enkelte driftsmåls vedkommende kan der eventuelt være nyere data end de her fremlagte. Administrationen har søgt at afspejle dette nedenfor.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at de nævnte emner fra driftsmålstyringen drøftes, og
- at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGRapporteringen på driftsmål og kongeindikatorer skal lægge op til politisk drøftelse. Administrationen har til drøftelsen søgt at udvælge driftsmål hvor der i kraft af udfordringernes komplekse natur er et særligt behov for drøftelse.
Desuden foreslås det at drøfte udviklingen på de fire kongeindikatorer, da disse har en umiddelbar kobling til de fire politiske målsætninger.
I det følgende gennemgås derfor fremdriften for de fire kongeindikatorer. Her ligger der nu for første gang data for alle fire indikatorer. Det bemærkes, at data i flere tilfælde er foreløbige og skal kvalificeres yderligere i den videre proces.
Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb
Dette er indikatoren for patientens situation styrer forløbet. Den fremlægges her for første gang. Data er udelukkende fra Amager og Hvidovre Hospital, som i foråret 2015 gennemførte forsøg med patienttilfredshedsmåling. Tilfredshedsmålingen er nu fast etableret på dette hospital. Administrationen forventer at implementere tilfredshedsmålingen successivt, sådan at indikatoren løbende bliver mere valid.
Administrationen har foreslået et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Det bemærkes, at ambitionsniveauet pt. er i høring i de stående udvalg.
Målopfyldelsen er ved denne måling (september 2015) 4,4. Data er pt. baseret på omkring 2000 besvarelser.
Antallet af uventede dødsfald. Antallet af forebyggelige / uventede dødsfald, antallet af akutte genindlæggelser
Dette er indikatoren for høj faglig kvalitet. Den forelægges ligeledes her for første gang.
Der er ved august 2015 rapporteringen konstateret 45 uventede dødsfald. Ambitionsniveauet er fastlagt til "en faldende tendens". Der er endnu ikke tilstrækkeligt mange data til, at det kan eftervises, hvorvidt ambitionsniveauet er opfyldt. Data har gennem en periode ligget stabile.
Der er ved juli 2015 rapporteringen konstateret 7,8 % akutte genindlæggelser. Dette er en lille stigning i forhold til tidligere. Der er ikke fastlagt et ambitionsniveau.
Hjemtagning af eksterne forskningsmidler
Dette er indikatoren for ekspansive vidensmiljøer Indikatoren udvikler sig positivt, og administrationen forventer fortsat, at det årlige mål på 100 mio. kr. nås. Der foreligger dog endnu ikke data for et sammenhængende år.
Til forskning og innovation er der i 2015 til dato genereret 38,4 mio. kr. i eksterne forskningsmidler. Hertil kommer en bevilling på op til 2,8 mia. kr. til medfinansiering af nyt Diabetescenter Herlev, som regionen har fået bevilget fra Novo Nordisk Fonden.
CO2
Dette er indikatoren for grøn og innovativ metropol. Disse data foreligger for så vidt angår CO2 opgørelse for regionen som virksomhed.
Det er hensigten, at CO2 skal opgøres for såvel regionen som virksomhed som for regionen som geografi. Data for regionen som geografi foreligger dog endnu ikke.
For regionen som virksomhed er data baseret på klimaregnskaber for 2013 og 2014. Disse viser, at regionens CO2-udledning fra energiforbrug og transport samlet er faldet med 7 % fra 2013 til 2014. I samme periode har regionen reduceret CO2-udledningen som følge af mere genanvendelse af affald med 21 %. Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til 111.915 ton mod 120.408 tons i 2013.
Der foreligger endnu ikke et ambitionsniveau.
Administrationen foreslår, at forretningsudvalget i særlig grad drøfter driftsmålene ”Forløbstider for kræftpatienter”, ”udredning indenfor 30 dage” og ”Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik”. For øvrige driftsmål henvises til bilagene, hvor samtlige driftsmål er opgjort.
Administrationens overvejelser vedrørende driftsmålene fremgår kort nedenfor.
Forløbstider for kræftpatienter
- Ambitionsniveauet er 90 % overholdelse af standardforløbstider fra start til initialbehandling.
- 72 % overholder standardforløbstider, baseret på data fra juli 2015.
Udviklingen har været stabil siden seneste rapportering.
På baggrund af driftsmålet er der på tværs af hospitalerne igangsat drøftelser om emnet. Driftsmålet ”forløbstider for kræftpatienter” har således været et fast emne til drøftelse i hospitalsdirektørkredsen de forløbne måneder, og der er iværksat en række initiativer for at sikre en yderligere forbedring af forløbstiderne. F.eks. samarbejder hospitalerne om at optimere patientforløb, der går på tværs af matrikler.
Udredning inden for 30 dage (somatik)
- Ambitionsniveauet er 80 %.
- 54 % (somatik) baseret på data fra juli 2015.
Udviklingen har været stabil siden seneste rapportering.
Der er ses udfordringer i forhold til registreringskvalitet og -komplethed, korrekt visitation af patienter samt mangel på ambulant kapacitet. Udfordringerne drøftes løbende i administrationen, med hospitalsdirektioner og afdelinger. Der er iværksat en række initiativer.
Administrationen har udarbejdet en ny registreringsvejledning, der kan understøtte hospitalernes arbejde med implementering af registrerings- og monitoreringsmodellen. Administrationen har endvidere afholdt møder på hospitalerne for at introducere vejledningen, og hospitalerne følger nu tæt op.
Der henvises herudover til seneste status for området, afgivet til sundhedsudvalget den 28. oktober 2015, jf. bilag.
Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik
- Ambitionsniveauet er en årlig passagervækst på 2,5 %.
- -2,5 % fra januar til august, baseret på data fra august 2015.
Administrationen har drøftet udviklingen i driftsmålet med Movia. En af årsagerne til de faldende passagertal er trafikmønsteret i Region Hovedstaden, hvor mange borgere er begyndt at anvende egen bil i stedet for kollektiv trafik.
På baggrund af dialogen med Movia, og set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år betragtes det nuværende ambitionsniveau som urealistisk. Der foreslås derfor et reduceret ambitionsniveau i den videre proces.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomisk konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
I forlængelse af tavlemødet vil administrationen følge op på forretningsudvalgets beslutninger.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Torben Hedegaard
Journalnummer15017740
6.pdf
7.pdf
8.pdf
9.pdf
10.pdf
11.pdf
Bilag
Bilag 1 status på kongeindikatorer - 4 rapportering
Bilag 2 status på driftsmål sundhed - 4 rapportering
Bilag 3 status på driftsmål regional udvikling 4. rapportering
Bilag 4 status på driftsmål det sociale område - 4 rapportering
Bilag 5 - 4 rapportering
Bilag 6. Sundhedsudvalget 28. oktober 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen
- at godkende 4. økonomirapport, og
- at administrationen bemyndiges til at afvikle leasinggæld for maksimalt 25 mio. kr.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGSundhedsområdet
På sundhedsområdet forventes der nu at være mindreudgifter, der giver et råderum på 125 mio. kr. Heraf anvendes 100 mio. kr. til fremrykning af indkøb af sygehusmedicin med henblik på, at beløbet kan være til rådighed i 2016. Derudover disponeres 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld, som samlet aflaster udgiftsniveauet i de kommende år med et tilsvarende beløb.
Bevægelserne i forhold til forventningen ved 3. økonomirapport kan gengives som følger:
Der fremkommer et råderum i 2015 på i alt 125 mio. kr. ved de følgende bevægelser:
Et nyt merforbrug på praksisområdet kan henføres til stigende udgifter i forbindelse med den seneste tandlægeoverenskomst med nye honoreringsprincipper, der ikke som forventet er udgiftsneutrale. Der kan dog som led i overenskomsten forventes en vis modregning i 2016. Administrationen er i dialog med Danske Regioner om konsekvenserne af de stigende udgifter.
Med hensyn til medicin på hospitaler forventes udgifterne nu at være 29 mio. kr. lavere end ved 3. økonomirapport, og dermed kun 6 mio. kr. større end i det oprindelige budget. Baggrunden er, at skiftet fra Remicade til det billigere præparat Remsima er gået hurtigere end forudsat.
Der er desuden opgjort et mindreforbrug på 58 mio. kr. vedrørende finanslovsmidler ud af de 93 mio. kr., regionen har modtaget i 2015 vedrørende kræft, kronikere, kvalitet m.v. Mindreforbruget fremkommer efter, at der er udmøntet 15,7 mio. kr. til medicinske afdelinger som besluttet af regionsrådet i august måned. Der er derudover udmøntet i alt 19 mio. kr. til kræftområdet især til engangsanskaffelser og kapacitetsudvidelser vedrørende diagnostik og behandling på hospitalerne og blandt andet forberedelse af et team for en styrket palliativ (smertelindrende) indsats for uhelbredeligt syge børn. Mindreforbruget fremkommer på baggrund af, at udmøntning af yderligere midler beror på statslige retningslinjer eller aftaler for anvendelsen, der har været forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned.
Derudover er der et samlet mindreforbrug på 58 mio. kr. vedrørende ændringer på en række forskellige områder, herunder respiratorpatienter, patienterstatninger, DUT-sager, renoveringsmidler, kommunale indtægter, leasingudgifter, forskellige projekter, ekstraordinære indtægter fra andre regioner samt udgifter til specialuddannelse m.v. Der er redegjort nærmere for disse ændringer i bilag 1 til sagen.
Af råderummet på 125 mio. kr. anvendes 100 mio. kr. i 2015 til fremrykning af indkøb af medicin til lager. Herefter kan medicinen leveres til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2016, hvorved der opstår et nyt råderum i 2016, der kan disponeres til andre formål.
Derudover anvendes 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld i 2015, som samlet aflaster udgiftsniveauet i de kommende tre år med i alt 25 mio. kr. eller godt 8 mio. kr. for de enkelte år.
Det indebærer, at der samlet tilvejebringes et nyt råderum på 108 mio. kr., der kan anvendes i 2016.
I forhold til den del af det nye råderum i 2016 der vedrører finanslovsmidler (58 mio. kr.), vil der på regionsrådets møde i starten af marts måned blive forelagt et forslag til disponering af disse midler.
Med hensyn til den øvrige del af det nye råderum i 2016 (ca. 50 mio. kr.) vil der blive fremlagt forslag til nye dispositioner i forbindelse med 1. økonomirapport 2016, der forelægges i april måned. Forslaget vil skulle ses i lyset af, at der med rapporten i øvrigt gives en samlet status for økonomien i 2016. Herunder vil også indgå en mulig disponering af den afsatte reserve i 2016 på 19 mio. kr. til uforudsete merudgifter og politisk prioritering. Der vil i øvrigt skulle tages højde for udgiftsudviklingen i den første del af 2016, herunder udviklingen i udgifterne til medicin på hospitaler samt praksisområdet.
Det er i øvrigt det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Vedrørende meraktivitet på hospitalerne er i rapporten indarbejdet korrektioner for 7,4 mio. kr. efter proceduren i regionens takststyringsordning, herunder til pukkelafvikling af patienter med mistanke om bivirkninger ved HPV-vaccination samt kapacitetsudvidelse i mammografiscreeningsprogrammet, Regionstandplejen og vedrørende levertransplantationer.
Social– og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde
For social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde forventes mindreforbrug, der søges genbevilget senere.
Bevillingsændringer
Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.
Rapporten indeholder omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling samt omflytninger mellem hospitaler.
Netto mindreforbruget fra en række bevillingsområder muliggør en udvidelse af apotekets budget med 100 mio. kr. til fremrykket indkøb af medicin, hvilket aflaster udgiftsniveauet i 2016. Koncerndirektionen har foretaget dispositionen med henvisning til bemyndigelsen, der er givet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, idet ekstraordinære fremrykkede indkøb kan besluttes med sigte på at tilvejebringe et råderum i det efterfølgende år til regionsrådets beslutning om anvendelse til andre formål.
Endvidere reserveres 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld, hvilket dog ikke kræver bevillingskorrektion, da beløbet kan afholdes inden for bevillingen under fælles driftsudgifter m.v.
Der er derudover bevillingsændringer som led i tilpasningen til det forventede regnskab for de enkelte bevillingsområder. Korrektionerne foretages i forhold til det ajourførte budget, dvs. inkl. de ændringer, der er foretaget i tidligere økonomirapporter i 2015.
Der søges derudover om bevillingsændringer vedrørende overførsel fra 2015 til 2016 på i alt 632 mio. kr. vedrørende hospitalerne, DPV, CHR, sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter, administration, det sociale område og regional udvikling. Beløbet fremkommer som mindreforbrug i 2015 på grund af tidsforskydninger af projekter m.v., der i henhold til bevillingsreglerne søges overført til 2016. Regnskabsresultatet kan medføre ændringer heri inden den endelige genbevilling foretages i forbuindelse med 1. økonomirapport 2016.
Ud over ovenstående overføres 14 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til forskellige projekter. Det skyldes projekter, der som udgangspunkt er budgetteret som driftsudgift, men efter konkret gennemgang vil de i stedet skulle registreres som anlægsudgifter.
Vedrørende kvalitetsfondsprojekterne søges budgettet reduceret med 90,4 mio. kr., således at budgettet svarer til det nu forventede forbrug. For øvrige investeringsprojekter søges budgettet nedskrevet med 884,5 mio. kr., som især vedrører forskydninger til 2016.
Likviditet
Korrektionerne i rapporten giver en likviditetsforøgelse på 1.462 mio. kr., som især kan henføres til overførsler ud af 2015, der forventes genbevilget i 1. økonomirapport 2016. Ultimobeholdningen udgør herefter 1.604 mio. kr., hvilket er 1.587 mio. kr. større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen i 2015 skønnes et udgøre 3,3 mia. kr.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2015.
Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 42 mio. kr. lavere end rammen for driftsområdet. På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne vurderes udgifterne som udgangspunkt at være 76 mio. kr. lavere end oprindelig afsat, men hvis der tages højde for nye udgifter til ejendomskøb ved Rigshospitalet jf. anden sag på dagsordenen, vil der være et lidt højere udgiftsniveau end oprindelig afsat i budgettet. Anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne vurderes i rapporten at være 266 mio. kr. lavere.
Vedrørende det regionale udviklingsområde forventes ingen afvigelse i forhold til rammen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDer forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 1.462 mio. kr., som især kan henføres til forskydninger ud af 2015. På driftsområdet foretages desuden en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområder og udmøntning af puljebeløb m.v.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15017375
12.pdf
13.pdf
Bilag
4. økonomirapport 2015 - Bilag 1
4. økonomirapport 2015 - Bilag 2
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI Budgettet for 2016 er Bornholms Hospital udvalgt til at gøre erfaringer med styring efter værdi for patienten samtidig med at hospitalet undtages fra regionens takststyringsmodel. Denne sag har til formål at redegøre for proces og politisk inddragelse for styringsforsøget i Region Hovedstaden.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at den overordnede tids- og procesplan godkendes,
- at Regionsrådet anmoder It- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget om inden for deres respektive ansvarsområdet at bidrage til FU’s fastlæggelse af arbejdet rammerne for styringsforsøget på Bornholms Hospital og at de to udvalg ligeledes følger forsøget i projektperioden,
- at Bornholms hospital undtages fra takststyringsmodellen og er rammestyret indtil det er besluttet, om der skal indføres en ny finansieringsmodel, og
- at der forløbigt udmøntes 3 mio.kr. over to år til at drive projektet på Bornholms Hospital. De 3 mio. kr. er finansieret af de i økonomiaftalen reserverede midler.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGIndledning
I Budgettet for 2016 er Bornholms Hospital udvalgt til at gøre erfaringer med styring efter værdi for patienten samtidig med at hospitalet undtages fra regionens takststyringsmodel. Samtidig er der med regionernes økonomiaftale for 2016 på landsplan afsat 50 mio. kr. årligt i 4 år til at understøtte regionale forsøg med at udvikle og afprøve styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring og til at finansiere et tværregionalt og landsdækkende projekt om at monitorere og offentliggøre patientnære behandlingsresultater ensartet på tværs af landet. Region Hovedstadens andel af disse midler er ca. 16 mio. kr. Midlerne udmøntes til Region Hovedstaden via bloktilskuddet. Der udestår en endelig afklaring med staten om de indholdsmæssige præciseringer for konkret anvendelse af midlerne.
Styringsparametrene i modellen vil være udvalgte ”værdimål”, som af projektorganisationen(hospitalsdirektionen på hospitalet og intressentrepræsentanter) skal udvikles i tæt samarbejde med hospitalets medarbejdere, patientrepræsentanter, prakssisektoren, Bornholms regionskommune og med tæt inddragelse af repræsentanter fra IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. Målene skal supplere målene i driftsmålstyringen og sikre at målet om afbureaukratisering efterleves.
Med denne sag forelægges et forslag for proces og inddragelse af udvalgene i Region Hovedstaden, sammen med den overordnede tidsplan i forbindelse med etablering af Bornholms Hospital som udviklingshospital og udbredelse af erfaringerne fra Bornholm til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.
Tidsplan og proces
I gangsættelsen af styringsforsøget på Bornholms Hospital har afventet en afklaring af den økonomiske ramme for projektet. Denne ramme er afhængig af en afklaring fra Danske Regioner og de centrale sundhedsmyndigheder om hvorledes de midler, der er afsat i forbindelse med økonomiaftalen tænkes fordelt mellem det tværregionale monitoreringsforsøg og de regionale styringsforsøg. Der foreligger på nuværende tidspunkt en tilkendegivelse fra Danske Regioner om, at det forventes at cirka en tredjedel af de afsatte midler skal anvendes til det tværregionale monitoreringsforsøg. Det betyder, at der forventeligt vil være ca. 10 mio. kr. årligt til rådighed i Region Hovedstaden efter at Region Hovedstaden har medfinansieret det tværregionale monitoreringsprojekt.
Det foreslås, at projektet løber over to år med start 1. februar 2016. Det er med budgettet vedtaget, at de overordnede rammer og indsatsområder drøftes af IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. Indsatserne defineres med afsæt i de to centrale regionale politiske målsætninger om høj faglig kvalitet og at patientens situation skal styre forløbet. De to udvalg følger projektet indenfor deres respektive områder. Det betyder, at IT- og Afbureaukratiseringsudvalget følger indsatsområder vedrørende forenkling af administrative procedurer, registreringer og dokumentationskrav. Sundhedsudvalget følger indsatsområder, der vedrører patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed.
Det vil i den videre konkretisering af projektet således være væsentligt, at der tages udgangspunkt i, at Bornholms Hospital skal levere en høj faglig standard i udredning, behandling og pleje, og at den enkelte patients situation, forudsætninger, ressourcer og motivation indgår i arbejdet. Herved understøttes også budgettets ambitioner om og sikring af bedre kvalitet, service og sammenhængende patientforløb. Styringsforsøget skal endvidere understøtte regionens målsætning om at fokusere og forenkle processer og opgaveløsning og derved samlet set give mest mulig værdi for den enkelte patient. I det videre arbejde med udredning af "værdimål" og målsætninger for forsøget skal det overvejes om og hvordan, der skal kobles finansiering på de valgte mål. Der kan her for eksempel tages udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Region Midtjylland og Region Sjælland om kobling mellem finansiering og værdimål.
Da der er tale om et forsøg, der omfatter både akutte og elektive behandlinger og samarbejde med et tværsektorielt perspektiv, eksisterer der ikke umiddelbart danske erfaringer, der kan benyttes i tilrettelæggelse og udførsel af projektet. Det betyder, at der i forbindelse med etablering af forsøget og videreudbredelse til andre hospitaler er behov for tid til dialog med interessenter i projektet, erfaringsopsamlinger og justeringer af forsøget. Styringsforsøget foreslås evalueret omkring årsskiftet 2017/2018. Evalueringen vil sammen med erfaringerne fra de andre regioner med styringsforsøg danne grundlaget for en efterfølgende stillingstagen til udbredelse af nye styringsmodeller til de andre hospitaler i Region Hovedstaden. Dette er vigtigt for at få et tilfredsstillende udbytte af styringsprojektet og er en afvigelse fra den i budgettet vedtagne tidsplan.
Der er i den forbindelse også behov for at tilrettelægge forsøget som en generisk model, der kan udbredes og således at en forskningsbaseret evaluering af styringsforsøget er mulig. Dette med henblik på udveksling af erfaringer med de andre regioner og videreudbredelse.
Overordnede milepæle for projektet:
Projektet løber over 2 år med opstart 1. Februar 2016.
- Projektet forankres i Forretningsudvalget, da der er tale om en ændringen af den generelle styringsmodel. Forretningsudvalget inddrager Sundhedsudvalget og IT og Afbureaukratiseringsudvalget i forhold til spørgsmål, der ligger indenfor disses ansvarsområder.
- Projektet indledes med drøftelse i de to udvalg (IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget) af mål og rammer for projektet.
- På baggrund af disse rammer igangsættes projektet med et med et kick-off seminar i foråret 2016, hvor alle relevante deltagere i forsøget involveres med henblik at udmønte projektet i konkrete mål og indsatsområder. De relevante parter i et sådant seminar er foruden personalet på hospitalet også brugerrepræsentanter, repræsentanter fra praksissektoren på Bornholm, repræsentanter fra Bornholms Regionskommune og repræsentanter fra de to politiske udvalg.
- Resultaterne af kick-off seminaret og forslag til projektkommisorium forelægges for IT- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget, hvor efter en projektorganisation på hospitalet kan etableres. Projektorganisationen og den endelige projektbeskrivelse godkendes herefter i Regionsrådet med henblik på egentlig forsøgsstart 1. september 2016.
- Der gives en foreløbig status for de to udvalg ved årsskiftet 2016/2017.
- Projektet justeres eventuelt i foråret 2017 og afsluttes med en evaluering primo 2018.
- Evalueringen vil sammen med erfaringerne fra styringsforsøg i de andre danske regioner danne grundlag for Regionsrådets stillingtagen til udbredelsen til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.
Ressourcer og øvrige rammer for styringsforsøget på Bornholms Hospital
I forbindelse med etablering og gennemførsel af projektet vurderer Bornholms Hospital, at der er behov for ressourcer til brug for faglig støtte og implementering på hospitalets afdelinger. Der er tale om styrkelse af de administrative funktioner hos afdelingsledelserne udover de ressourcer, der allerede varetager den daglige drift. Det er forventningen, at denne indsats vil beløbe sig til 3 mio. kr. over 2 år. Hertil kommer et ønske om i projektperioden at tilknytte medarbejdere fra Center for Sundhed og Center for Økonomi til projektledelse og faglig rådgivning.
Det ønskes, at projektet skal kunne udbredes til andre hospitaler i Region Hovedstaden og at det skal indgå i den fælles regionale erfaringsopsamling. Projektet skal derfor tilrettelægges så en ekstern evaluering er mulig. Det betyder, at der derfor skal reserveres midler til brug for en ekstern evaluering af projektet.
Samlet set vil der derfor ud af de 16 mio. kr., som er Region Hovedstadens andel af den centralt fastsatte pulje være anvendt årligt ca. 6 mio. kr. til det landsdækkende forsøg med fælles sygdomsmonitorering, og foreløbigt 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017 til at drive projektet, herunder understøttelse af afdelingsledelserne på Bornholms Hospital. Det forventes, at der tillige er behov for at reservere midler til ekstern bistand eksempelvis evalueringen. De tilbageværende midler kan indgå i overvejelserne om og eventuelt hvordan, der skal kobles finansiering på de valgte mål og i forbindelse med en udbredelse til de øvrige hospitaler i regionen. Det kan som nævnt indgå i overvejelserne at tage udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Region Midtjylland og Region Sjælland om kobling mellem finansiering og værdimål. Dette skal afklares i det videre forløb.
Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel betyder, at der er styringsmæssige vilkår, der ændrer sig for hospitalet. Hospitalet vil derfor ikke være underlagt de regionale takststyringsprincipper og aktivitetsafhængige bevillinger. Det betyder, at aktivitet ikke længere direkte kobles til finansiering og hospitalet dermed er rammestyret indtil der er truffet en beslutning om en eventuel ny finansieringsmodel. Der fastlægges ikke et præstationsbudget for hospitalet og der udløses således ikke korrektioner af hospitalets driftsbudget i forbindelse med for eksempel mindreaktivitet. Det betyder også, at der i forbindelse med konkrete projekter med en ændrede opgaver til hospitalet eller opgaveflytninger til hospitalet, skal ske en konkret vurdering af den økonomiske belastning af hospitalet. Eventuelle budgetkorrektioner sker i forbindelse med økonomirapporteringen.
Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel har ingen betydning for registreringskravene til hospitalet. Dokumentation og registreringen af de enkelte patientforløb er reguleret af Sundhedslovens bestemmelser om registrering og indberetning af aktivitet til de nationale sundhedsregistre (landspatientregisteret).
ØKONOMISKE KONSEKVENSERUnder sundhedsområdets fællesudgifter der afsat midler til Sundhedsstrategi 2015, hvoraf de 16 mio.kr. er afsat til forsøg med udvikling og afprøvning af nye styringsmodeller. Den konkrete udmøntning af de 3 mio. kr. vil finde sted i forbindelse med 1. økonomirapport 2016. Det er Danske Regioners vurdering, at de 3 mio. kr. ligger indenfor de indholdmæssige krav til anvendelsen af midlerne.
KOMMUNIKATIONDer tilrettelægges en kommunikationsindsats i forhold til projektets interessenter for at involvere og sikre forankring.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15000164
14.pdf
Bilag
Bilag Værdibaseret styring
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegion Hovedstaden bygger de kommende fem til ti år nye hospitaler for ca. 15 mia. kr. Denne mødesag indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier, inklusiv en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, der er nedsat til hvert byggeprojekt. Endvidere indeholder statusrapporteringen en status for de offentligt-private innovationssamarbejder på de større hospitalsbyggerier.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier til efterretning.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGDe større hospitalsbyggerier omfatter kvalitetsfondsprojekterne:
- Det Nye Rigshospital
- Nyt Hospital Herlev
- Nyt Hospital Bispebjerg
- Nyt Hospital Nordsjælland
- Nyt Hospital Hvidovre
- Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg, samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet.
Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. De fleste byggeprojekter forløber som planlagt. Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for de enkelte projekter. Bilag 1 indeholder tillige en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, samt en status for det offentligt -private innovationssamarbejde i relation til byggeprojekterne.
Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne".
Status for de enkelte byggeprojekter
Det Nye Rigshospital
Byggeriet af Nordfløjen påbegyndte januar 2015 og er fortsat under udførelse. På nuværende tidspunkt er der konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder. Forventet ibrugtagning er ultimo 2018. Patienthotel og administrationsbygningen blev indviet den 21. august 2015 og er nu ibrugtaget. Parkeringshuset er afsluttet og ibrugtaget den 15. juli 2015. Indgåelse af entreprise vedrørende landskabs- og terrænarbejde udestår.
Økonomien for projektet på Rigshospitalet, er i takt med byggeriets fremdrift presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vil kunne reducere projektets reservebeholdning yderligere. Såfremt denne udvikling fortsætter er der efter administrationens opfattelse væsentlig risiko for, at projektets reserver ikke er tilstrækkelige. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende muligheder med Rigshospitalet. Der er således vurderingen at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet i det der fortsat vurderes at være tilstrækkelig med reserver og handlemuligheder til stede til gennemførelse af projektet indenfor den aftalte tilsagnsramme.
Det er samtidig administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital fortsat har stor fokus på, at iværksætte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko. Den politiske følgegruppe for Det Ny Rigshospital vil blive indkaldt til en særskilt orientering om projektets status i begyndelsen af det nye år.
Regional Sterilcentral Rigshospitalet
Sammen med Regional Sterilcentral Herlev er der afholdt fællesudbud af udstyr for dampautoklaver, taktvaskemaskiner, kabinetvaskemaskiner og lavtemperaturautoklaver. Fællesudbuddet resulterede i priser under det budgetterede. Den 25. september 2015 var der licitation på selve bygningsdelen af Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Licitationsresultatet var indenfor det afsatte budget og forventningen er, at der kan indgås endelige kontrakter med entreprenørerne i slutningen af november 2015. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger.
Nyt Hospital Herlev
Der er den 13. november 2015 indgået entreprenørkontrakter på akutmodtagelsen og kvinde-barn-bygningen. Udførelsen forventes igangsat primo december 2015 og bygningen forventes ibrugtaget i andet halvår 2019. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 6 måneder. Forsinkelsen forventes ikke at have de store konsekvenser i forbindelse med hospitalsplanlægningen, da hovedparten af de funktioner, der skal samles på Herlev Hospital er flyttet dertil på nuværende tidspunkt. Parkeringshuset forventes ibrugtaget samtidig med akutmodtagelsen og kvinde-barn-bygningen. Ud- og ombygning af servicebygningen pågår, og hele bygningen forventes klar til brug i løbet af 4. kvartal 2017.
Regional Sterilcentral Herlev
Sammen med Regional Sterilcentral Rigshospitalet er der afholdt fællesudbud af udstyr for dampautoklaver, taktvaskemaskiner, kabinetvaskemaskiner og lavtemperaturautoklaver. Fællesudbuddet resulterede i priser under det budgetterede. Der har i september været afholdt licitation på selve bygningsdelen af Regional Sterilcentral Herlev og resultatet var indenfor det afsatte budget. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger.
Nyt Hospital Hvidovre
Programmering og projektering af nybyggeriet pågår og forventes afsluttet i 2016, hvor byggearbejderne planlægges at starte. Projektforslag vil blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet primo 2016. Nybyggeriet forventes at blive ibrugtaget primo 2020. Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetagen og i sengeafsnit. Ombygningerne forventes ibrugtaget løbende frem til 2020.
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Efter en periode med lavere aktivitet på projektet, er der nu indgået en aftale med Roskilde Kommune om lokalplansarbejdet. Aftalen bevirker at arbejdet med lokalplanen kan genoptages og miljøvurderingen kan færdiggøres. Dispositionsforslag vil blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet primo 2016. Byggeriet forventes at blive ibrugtaget ultimo 2020. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 år, der primært skyldes langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune om lokalplan.
Nyt Hospital Nordsjælland
Siden 2012 har Folkemuseet i Hillerød gennemført forundersøgelser og egentlige arkæologiske udgravninger på byggegrunden i Salpetermosen. Etape to af udgravningerne er påbegyndt primo 2015 og forventes afsluttet ultimo 2017. Efter regionsrådets godkendelse af byggeprogram i juni 2015 er arbejdet med dispositionsforslaget igangsat. Dispositionsforslaget forventes at blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet i april 2016. Det nye hospital forventes at være klar til ibrugtagning i 1. kvartal 2021. Projektet forløber planmæssigt og den samlede tidsplan overholdes.
Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
Projektkonkurrence for Akuthuset er afsluttet og sag om endelig vinder er forelagt regionsrådet den 15. september 2015. Bispebjerg Hospital har via Klagenævnet for Udbud har modtaget en klage fra en af deltagerne over resultatet af evalueringsprocessen. Klagenævnet har den 4. november 2015 taget stilling til, at klagen ikke får opsættende virkning, hvilket betyder, at der vil kunne træffes afgørelse om indgåelse af kontrakt med vinderen mens klagesagen verserer. Administrationen har efter en vurdering af økonomisk og kontraktuelt risici valgt at lade projektet indgå kontrakt med vinderen af konkurrencen primo december 2015. Udarbejdelse af byggeprogram påbegyndes herefter.
For logistik- og laboratoriebygningen arbejdes der på at færdiggøre udbudsmaterialet, der forventes udsendt i slutningen af november 2015. Licitationsresultat forventes at foreligge i januar 2016. Udførelse af byggeriet igangsættes i marts 2016 og forventes klar til ibrugtagning ultimo 2017. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 1 år.
For Ny Psykiatri Bispebjerg pågår 2. fase af projektkonkurrencen. Endelig vinder forelægges for regionsrådet i februar 2016 og forventet ibrugtagning er ultimo 2022.
Parkeringshuset blev indviet den 19. november 2015 og er ibrugtaget. Bygningen er samlet set afleveret ca. 3 måneder tidligere fra entreprenøren end planlagt.
Nyt Hospital Glostrup
For Neurehabiliteringshuset arbejdes der på projektforslaget, samt på sikring af den økonomiske ramme og gode funktionelle løsninger i samarbejde med brugergrupper. Projektforslaget forventes udarbejdet til politisk godkendelse i regionsrådet primo 2016. Byggeriet forventes igangsat i ultimo 2016 og forventes klar til ibrugtagning i 3. kvartal 2018. Parkeringshuset blev indviet den 11. december 2014 og er ibrugtaget.
Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger
realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og
beslutninger på området følges. I 2. halvår 2015 har der været afholdt møder i følgegrupperne for Nyt Hospital Herlev, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland. I december 2015 og januar 2016 er der aftalt møder i følgegrupperne for Nyt Hospital Hvidovre, Ny Retspsykiatri Sct. Hans og Nyt Hospital Glostrup. Der vil blive planlagt møde i følgegruppen for Det Nye Rigshospital i begyndelsen af det nye år.
Offentlig-private innovationssamarbejder
Med udgangspunkt i det politiske grundlag for byggerierne og Region Hovedstadens innovationspolitik
arbejdes der fortsat med at udvikle offentligt-private innovationssamarbejde (OPI) i regi af
hospitalsbyggerierne. Alle byggeprojekter har således mindst ét igangværende OPI-samarbejde, og
hensigten er at udvikle løsninger, der er bedre og/eller billigere end eksisterende løsninger og samtidig
bidrage til vækst, udvikling og beskæftigelse i erhvervslivet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15017895
15.pdf
16.pdf
Bilag
Bilag 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
Bilag 2 - Tidslinje for projekterne
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet behandlede på mødet d. 15. september 2015 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. juni 2015. Den kvartalsvise rapportering er en forudsætning for at modtage den statslige andel af finansieringen.
Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev og kvartalsrapporten omhandler derfor status pr. 30. september 2015 for disse to kvalitetsfondsbyggerier. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at godkende kvartalsrapporten (bilag 1) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGKvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:
- Ledelseserklæring
- Revisionserklæring til regionsrådet
- Overordnet kortfattet status om projektet
- Rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold
- Generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipper i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet
Begge kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder. Således skal oplyses, at økonomien for særligt projektet på Rigshospitalet, i takt med byggeriets fremdrift er presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vil kunne reducere projektets reservebeholdninger yderligere. Såfremt denne udvikling fortsætter, er der efter administrationens opfattelse væsentlig risiko for, at projektets reserver ikke er tilstrækkelige. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende muligheder med Rigshospitalet. Der er således vurderingen at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet i det der fortsat vurderes at være tilstrækkelig med reserver og handlemuligheder til stede til gennemførelse af projektet indenfor den aftalte tilsagnsramme.
Det er samtidig administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital fortsat har stor fokus på, at iværksætte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko. Administrationens vurdere derfor, at begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) forløber planmæssigt og at de begge fortsat kan gennemføres indenfor de afsatte tilsagnsrammer. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, tilstede i forhold til projekternes risikoprofiler.
Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2015 på mødet 15. september 2015.
Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2015 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.
Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projekterne kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.
Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 31. december 2015 på mødet 19. april 2016.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15007792
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf
Bilag
Bilag 1 Kvartalsrapport_K3_2015
Det Nye Rigshospital_uafhængig_risikovurdering 3. kvt 2015_final
Nyt Hospital Herlev_uafhængig_risikovurdering_3. kvt 2015_final
Udkast til erklæring - Nyt Hospital Herlev 3. kvt. 2015
Udkast til erklæring, Rigshospitalet 3. kvt. 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI forbindelse med projekterne på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der etableret en fælles bygherreorganisation og fælles byggepladsledelse. Bevillingssagen vedrørende den fælles bygherreorganisation og fælles byggepladsledelse blev senest forelagt Regionsrådet den 16. december 2014 og der søges nu om fornyelse af bevillingen. Bevillingerne fordeles forholdsmæssigt mellem kvalitetsfondsprojektet og det regionale projekt.
Bevillingerne finansieres af de i investeringsbudgettet 2016-2019 disponerede rådighedsbeløb. Projekterne realiseres indenfor den samlede økonomiske ramme der udgør 3.987,5 mio.kr. i 09-PL.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at godkende en bevilling til bygherreorganisationen i 2016 på 30 mio.kr. Den samlede bevilling til bygherreorganisationen vil herefter udgøre 97,5 mio. kr.
- at bevillingen til bygherreorganisationen finansieres med 26,4 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og med 3,6 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til det regionale projekt Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for 2016-2019
- at godkende en bevilling til fælles byggepladsledelse i 2016 og 2017 på 24,0 mio.kr. Den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse vil herefter udgøre 36,0 mio. kr.
- at bevillingen til fælles byggepladsledelse finansieres med 17,8 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og med 6,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til det regionale projekt Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for 2016-2019
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V), Susanne Langer (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGByggeorganisationen
Byggeriet på Bispebjerg matriklen består af en række delprojekter. På tværs af delprojekterne afholder byggeorganisationen bygherreudgifter til generel planlægning af de enkelte delprojekter, herunder afholdelse af udgifter til løn, kontorhold, IT hardware/software, licenser, brugerinvolvering, kommunikation mv. Bygherreudgifterne fordeles mellem projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg i henhold til en estimeret fordelingsnøgle, og nøglen kan variere mellem årene.
Regionsrådet har såvel 4. februar 2014 som 16. december 2014 godkendt investeringsbevillinger til disse tværgående bygherreudgifter, henholdsvis 33,5 mio. kr. til forbrug i 2014 og 34 mio. kr. til forbrug i 2015 med finansiering over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg.
Det estimeres, at de fælles bygherreudgifter beløber sig til 30 mio. kr. i 2016. Fordelingsnøglen estimeres til 12 % til Ny Psykiatri Bispebjerg og 88 % til Nyt Hospital Bispebjerg. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskab aflægges.
Med denne sag søges om en fornyelse af disse bevillinger, således at den tværgående projektorganisation kan fortsætte arbejdet i 2016.
Fælles byggepladsledelse
For at sikre de nødvendige forudsætninger for en effektiv byggeproces i de ca. 10 år, hvor bygge- og renoveringsprojekterne gennemføres på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der etableret en fælles byggeplads på matriklen med fælles byggepladsledelse på tværs af delprojekterne med FM Bygningsdrift A/S som operatør. Udgifterne til drift af denne funktion tilpasses løbende i forhold til de igangværende byggeprojekter. I de kommende år er det særligt nybyggeriet af laboratorie- og logistikbygningen samt diverse forsyningsprojekter, der har behov for byggepladsfaciliteter.
Byggepladsledelsen styrer flowet af byggematerialer og varetilførsel, således at hospitalets drift, ambulancekørslen og lokalområdet bliver generet mindst muligt af trafik, ligesom de står for den overordnede sikkerhed og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med arbejdet på delprojekterne. Den fælles byggeplads omfatter herudover en fælles skurby med kontorer til byggeledere, faciliteter til håndværkere, logistikstyring, affaldssortering samt koordinering med hospitalets øvrige funktioner, såvel hospitalsdriften som FM enheden.
Regionsrådet godkendte den 16. december 2014 en investeringsbevilling for 2015 på 12 mio. kr. (2015 p/l) til fælles byggeplads, finansieret med 8,9 mio. kr. fra kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og 3,1 mio. kr. fra det regionale byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg.
Det estimeres, at udgifterne til fælles byggeplads beløber sig til 24 mio. kr. i perioden 2016/2017. Fordelingsnøglen mellem Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Bispebjerg fastholdes. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskab aflægges.
Med denne sag søges om investeringsbevilling til den fælles byggeplads i årene 2016 og 2017, hvorefter byggepladsen skal placeres et andet sted på matriklen af hensyn til Akuthus projektet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERVed godkendelse af denne mødesag forhøjes den eksisterende bevilling til bygherreudgifter for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 30,0 mio. kr. Bevillingen finansieres over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg med 26,4 mio.kr. og Ny Psykiatri Bispebjerg med 3,6 mio. kr. Ved godkendelse udgør den samlede bevilling til bygherreudgifter 97,4 mio. kr.
Desuden godkende en forhøjelse af den eksisterende bevilling til fælles byggepladsledelse til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 24,0 mio. kr. Bevillingen finansieres over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg med 17,8 mio.kr. og Ny Psykiatri Bispebjerg med 6,2mio. kr. Ved godkendelse udgør den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse 36,0 mio. kr.
Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til bygherreorganisationen:
| Regionsrådsmøde | 04.02.2014 | 16.12.2014 | Ny bevilling | |
| mio. kr. | 2014 | 2015 | 2016 | I alt |
| Nyt Hospital Bispebjerg | 28,0 | 26,5 | 26,4 | 80,9 |
| Ny Psykiatri Bispebjerg | 5,5 | 7,5 | 3,6 | 16,6 |
| I alt | 33,5 | 34,0 | 30,0 | 97,5 |
Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse:
| Regionsrådsmøde | 16.12.2014 | Ny bevilling | Ny bevilling | |
| mio.kr. | 2015 | 2016 | 2017 | I alt |
| Nyt Hospital Bispebjerg | 8,9 | 8,9 | 8,9 | 26,7 |
| Ny Psykiatri Bispebjerg | 3,1 | 3,1 | 3,1 | 9,3 |
| I alt | 12,0 | 12,0 | 12,0 | 36,0 |
Bevillingerne finansieres af de i investeringsbudgettet 2016-2019 disponerede rådighedsbeløb. Projekterne realiseres inden for den samlede økonomiske ramme der udgør 3.987,5 mio.kr. i 09-PL.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats er planlagt
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15017899
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEPå forretningsudvalgets møde den 10. november 2015 blev der bedt om en status for det tidligere Esbønderup Hospital og proces for muligt salg. Af hensyn til regionens position i kommende salgsforhandlinger og forhandlinger om lejemål forelægges nogle af sagens oplysninger i et fortroligt bilag.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at orienteringen om status for Esbønderup tages til efterretning, og
- at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå aftale med Udlændingestyrelsen om leje af Esbønderup til en årlig lejeindtægt som angivet i bilaget.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Der var eftersendt kortbilag til sagen.
Anbefalet, i det Udlændingemyndighederne opfordres til en god dialog med Gribskov Kommune og de lokale borgere.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGBaggrund
Esbønderup Hospital har stået tomt i flere år efter de behandlingsmæssige aktiviteter ophørte i 2011. Der blev i 2013 iværksat en salgsproces, hvor markedet for mulige købere til både Hørsholm og Esbønderup Hospital blev afsøgt med hjælp fra en rådgivningsgruppe bestående af COWI, Ernest & Young og Kromann Reumert. Dette resulterede imidlertid ikke i noget salg. Se bilag for nærmere oplysninger.
Der har efterfølgende været enkelte henvendelser om lejemål på ejendommen, bl.a. fra Udlændingestyrelsen. Regionsrådet blev orienteret om styrelsens henvendelse den 28. oktober 2014 i forbindelse med behandlingen af sag om udlejning af lokaler til styrelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Henvendelsen vedr. Esbønderup gav ikke noget resultat på daværende tidspunkt.
Fornyet henvendelse fra Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen har medio november på ny rettet henvendelse til regionen med forespørgsel om mulighederne for at indgå et lejemål til brug for etablering af et Røde Kors asylcenter for flygtninge i bygningerne. Det er administrationens vurdering, at da salgsbestræbelserne hidtil ikke har givet resultat vil et lejemål med anvendelse af bygningerne være hensigtsmæssigt. En anvendelse af bygningerne og de istandsættelsesarbejder, som en lejer vil iværksætte, vil kunne forhindre det forfald, der er svært at undgå, når ejendommen står tom. En lejeaftale vil desuden kunne finansiere ejendommens driftsudgifter (ejendomsskat mv) og give regionen en driftsindtægt, indtil ejendommen kan sælges.
Esbønderups bygningsareal er på knap 11.000 m2, hvoraf halvdelen som primære arealer umiddelbart vil kunne anvendes til centerformål, mens den anden halvdel består af fællesarealer og kontorlokaler, som skønnes mindre anvendeligt til formålet og derfor i denne forbindelse kan betragtes som sekundære arealer.
Planforhold
Gribskov Kommunes økonomiudvalg er den 1. december orienteret om Udlændingestyrelsens henvendelse. Det må antages, at en anvendelse som asylcenter vil kræve en ændring af - eller dispensation fra - lokalplanen. Kommunen har udsendt pressemeddelelse om Udlændingestyrelsens henvendelse. Pressemeddelelsen er vedlagt som bilag. Det fremgår af den, at styrelsen har planer om indretning af pladser til 500 asylansøgere. Borgmesteren tilkendegiver, at kommunen vil tage godt imod asylansøgere, men at kommunen er betænkelig ved at huse et så stort antal asylansøgere som 500 i et lille lokalsamfund som Esbønderup. Kommunen vil derfor arbejde for, at centeret skal huse et mindre antal.
Ministeriet for udlændinge, integragion og bolig har under visse betingelser mulighed for - efter høring af kommunen - at træffe beslutning om, at ministeriet selv tilvejebringer det plangrundlag, som er nødvendigt for etablering af asylcenteret.
Vilkår for et eventuelt lejemål
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Udlændingestyrelsen tilbydes at leje Esbønderup Hospitals bygninger. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen og plangrundlaget er afklaret vil administrationen indlede forhandlinger med Udlændingestyrelsen på de hovedvilkår, der fremgår af bilaget.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn indgåelse af lejemål på de beskrevne vilkår vil indebære mindreudgifter på 0,5 - 1,0 mio. kr. til driftsudgifter, herunder ejendomsskatter og varmeudgift, idet udgifter til udvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af hovedforsyning af varme og el påhviler regionen. Der vil derudover være årlige lejeindtægter, som indbudgetteres i 1. økonomirapport 2016.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges for forretningsudvalget den 8. december og for regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer14011414
23.pdf
24.pdf
25.pdf
Bilag
Pressemeddelelse fra Gribskov Kommune
Kortbilag - Oversigtstegning Esbønderup
Kortbilag - Gribskovbystruktur
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI budget 2014 blev det besluttet, at alle lette køretøjer i Region Hovedstaden, undtaget ambulancer og akutlægebiler anskaffet efter 1. juli 2014 skal være drevet af klimavenlige drivmidler, som fx elbiler. Regionsrådet har også besluttet, at der skal etableres ladestandere på regionens hospitaler og Regionsgården for at understøtte regionens omstilling til grønnere transport.
Der søges derfor godkendelse af en økonomisk underaftale på 20 mio. kr. til billeasing under den eksisterende rammeaftale om leasing på 2 mia. kr., indgået i maj 2014 mellem Region Hovedstaden og KommuneLeasing, således at beslutning om anskaffelse af elbiler og ladestandere finansieret ved brug af leasing herefter kan træffes administrativt indenfor denne økonomiske ramme.
En ramme på 20 mio. kr. svarer til en bilpark på ca. 120 biler og vurderes at dække behovet i de kommende år, i takt med udskiftning af eksisterende bilpark.
INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at der afsættes en ramme på 20 mio. kr. til leasing af elbiler og ladestandere i regionens egen flåde,
- at valget mellem operationel leasing og finansiel leasing placeres hos hospitalet/virksomheden/centeret, der skal anvende og finansiere elbilen, og
- at der i forbindelse med kommende beslutning om central flådestyring for hele regionen bilpark, tages stilling til ovennævnte valgfrihed.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1), og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (2)
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:
”Enhedslisten støtter meget varmt op om indkøbet af elbiler og oprettelse af en bilflåde i regionen. Vi finder det dog stærkt problematisk, at investeringen leasingfinansieres og dermed udfordrer driftsrammen og herigennem midlerne til et i forvejen presset personale.”
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGCopenhagen Electric, det regionale elbilsekretariat under Center for Regional Udvikling, har tilbudt flåde- og puljebilsanalyser til kommuner i hovedstadsregionen samt til regionens egne virksomheder. I den forbindelse er der blevet udarbejdet en puljebilsanalyse for regionens koncerncentre, på hvilken baggrund koncerncentrene og koncerndirektionen har besluttet at starte en indfasning af puljebiler på el i koncerncentrene samt en central flådestyring af disse puljebiler.
I første omgang har koncerncentrene besluttet at erhverve 15 puljebiler på el: seks på Regionsgården, syv i Center for IMT og to i Center for HR. Det er også besluttet, at man snarest i det nye år skal forholde sig til, hvorvidt hele regionens bilflåde skal styres centralt.
I forbindelse med vedtagelse om indkøb af puljebiler på el har koncerncentrene besluttet, at bilerne om muligt skal anskaffes ved finansiel leasing. Der er derfor behov for politisk godkendelse af at få åbnet en økonomisk ramme under den eksisterende rammeaftale indgået med KommuneLeasing, jf. regionsrådets beslutning i februar 2014.
Ved brug af finansiel leasing i stedet for køb aflastes investeringsrammen. I opstartsfasen skal der samtidig afsættes temmelig store beløb til etablering af ladestandere.
Det anbefales at der åbnes op for mulighed for leasingtagers valg mellem operationel leasing (hvor anskaffelsen returneres efter aftalt leasingperiode) og finansiel leasing (hvor leasingtager skal anvise en køber eller selv overtage anskaffelsen ved leasingperioden udløb). Overholdelse af den rammen på 20 mio. kr. sikres via koordinering i Center for Økonomi.
Valgmuligheden anbefales selvom det er administrationens vurdering at finansiel leasing som hovedregel er den økonomisk mest fordelagtige løsning. Valgmuligheden revurderes i forbindelse med beslutning om central flådestyring af regionens køretøjer.
Ved finansiel leasing påtager regionen sig risikoen for restværdien på bilerne. Ved operationel leasing afdækker leasingselskabet sig for denne risiko økonomisk. Ud fra de erfaringer, vi har kendskab til bl.a. fra Københavns Kommune, som har landets største elbilflåde, kan det bedst betale sig at blive ejer af bilerne. Elbilerne og deres batterier er så gode nu, at det således vurderes, at være god økonomi i at blive ejer af bilerne. Ved at anskaffe bilerne ved finansiel leasing via KommuneLeasing, er der endvidere den fordel, at batteriet altid er en del af anskaffelsen, hvorimod ved køb kan batteriet for nogle bilmærker kun lejes.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDer træffes med sagen beslutning om, at der afsættes en økonomisk leasingramme på 20 mio. kr. under den eksisterende rammeaftale med KommuneLeasing. Inden for rammen på 20 mio. kr. kan der anskaffes elbiler og ladere til brug hos regionens hospitaler / virksomheder / koncerncentre ved brug af operationel leasing eller finansiel leasing.
Leasingydelserne betales som en driftsudgift af de eksisterende budgetter hos de hospitaler / virksomheder / koncerncentre der anskaffer elbiler finansieret ved leasing.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
Anskaffelsen af puljebilerne for Koncerncentrene er, grundet afgifter på elbiler fra 2016 samt mulighed for støtte til indkøb gennem Energistyrelsen, allerede igangsat. Hvis beslutningen om ramme til leasing ikke træffes, vil bilerne blive finansieret som køb i stedet.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15017967
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI budgetaftalen for 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Prisens formål er at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne.
Et år efter modtagelse af prisen skal vinderen sende en afrapportering. Denne indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål. Administrationen har modtaget afrapportering fra første vinder af Oresund Award, som kort beskrives i sagen.
Status for prisen er, at den har været uddelt i to år, 2013 og 2014, på baggrund af et ansøgerfelt med samlet 12 ansøgninger. Der var i år frist for ansøgninger den 15. juni 2015 og administrationen modtog tre ansøgninger. Ved bedømmelsesmødet den 14. september 2015, vurderede bedømmelsesudvalget ansøgningerne og besluttede enstemmigt, at der ikke kan findes en vinder af Oresund Award – in Health 2015.
Med et faldende antal ansøgere og uden mulighed for at vælge en ansøger, der opfylder kriterierne for Oresund Award i 2015, er det administrationens anbefaling, at prisen nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde i regi af Greater Copenhagen.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
- at tage orientering om status på Oresund Award 2013 og 2014 til efterretning,
- at tiltræde indstillingen fra Oresund Award bedømmelsesudvalg, at der ikke uddeles en Oresund Award - in Health 2015,
- at godkende nedlæggelse af Oresund Award – in Health.
POLITISK BEHANDLINGErhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. november 2015:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:
Der var eftersendt notat af 12. november 2015 vedr. Omdisponering af Oresund Award midler.
Regionsrådet besluttede at tilbagesende sagen til forretningsudvalget med henblik på fornyet behandling.
Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Indstillingspunkterne 1-3 blev anbefalet uden afstemning.
Administrationen stillede ændringsforslag om et nyt 4. indstillingspunkt:
”4. at bevilge 1 mio. kr. til oprustning af juridisk bistand indenfor forskningskontraktområdet”
Formanden satte administrationens ændringsforslag under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: C (2).
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet, idet forretningsudvalget lægger vægt på, at niveauet for den juridiske bistand har et passende niveau og ikke opleves unødigt bureaukratisk, samt at dersom behovet for administrativ bistand fremadrettet stiger, at dette findes inden for rammen af bevillingen til sundhedsforskning på det regionale udviklingsområde.
De konservative medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive sin stillingtagen ved Regionsrådets behandling af sagen.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGBaggrund og formål for Oresund Award - in Health
I budgetaftalen 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Midlerne fordeles således:
AKTIVITET | BELØB |
Bevilling til vinderne af Oresund Award – in Health | 800.000 kr. |
Udgifter til sekretariatsarbejde, bedømmelse, prisoverrækkelse, kommunikation m.m. | 200.000 kr. |
Total udgift for Region Hovedstaden | 1 mio. kr. |
Prisen uddeles en gang om året og administreres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Hver region bidrager ligeligt til prisen på i alt 1,6 mio. kr. Derudover finansierer hver region ligeligt omkostningerne i forbindelse med sekretariatsbetjening, bedømmelsesproces, prisoverrækkelse, kommunikation m.m.
Oresund Award – in Health har til formål at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne. Vinderen af Oresund Award skal bestå af to eller flere samarbejdende forsknings- og behandlingsmiljøer. Samarbejdet skal tilføre værdi og synergi til sundhedsområdet og have forskning og udviklingsarbejde af høj international kvalitet, som kommer borgerne i de to regioner til gode. Desuden lægges der i udvælgelsen af Oresund Award vinderen vægt på en række faglige kriterier inden for hovedområderne: højeste kvalitet inden for klinisk arbejde, forskningsmæssige resultater, uddannelse og udveksling, innovation samt formidling og dokumentation.
Ansøgningerne vurderes af et bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale sundhedsfaglige professorer og med administrativ deltagelse fra både Region Hovedstaden og Region Skåne.
Bevillingen på i alt 1,6 mio. kr. skal anvendes til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde fx udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere samt afholdelse af internationale symposier. Et år efter modtagelse af prisen skal vinderne indsende en afrapportering, som indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål.
Oresund Award har nu været uddelt i 2013 og 2014 og der har været en ansøgningsrunde for 2015. Følgende gives en status på Oresund Award 2013, 2014 og 2015 og den videre proces for Oresund Award.
Status på Oresund Award – in Health 2013
I december 2013 modtog parterne bag det dansk-svenske samarbejde, ReproHigh, som de første Oresund Award – in Health. Primo 2015 modtog administrationen en afrapportering fra ReproHigh.
ReproHigh samarbejdets anvendelse af Oresund Award
ReproHigh giver patienter i både Region Skåne og Region Hovedstaden adgang til fertilitetsbehandling. I alt er over 50 patienter blevet behandlet, og der er lavet over 500 fertilitetsanalyser. ReproHigh har indtil videre anvendt midlerne til at styrke det langsigtede mål om et center med kompetencer inden for reproduktiv medicinsk forskning, der arbejder over landegrænser. ReproHigh oplyser at de har igangsat aktiviteter til at styrke samarbejdet, etableret yderligere internationale kontakter og søgt om langsigtet finansiering. De har også investeret penge i ekspertviden inden for det bio- og sundhedsvidenskabelige område, internationale konferencer og informationsmateriale til præsentation af samarbejdet.
I ReproHigh´s kontakt til politikere og andre aktører i begge regioner, anvender de Oresund Award til at bibeholde fokus på deres forskning og de bagvedliggende grunde til infertilitet. Ligeledes arbejder de med at styrke samarbejdet mellem industrien, universiteterne og hospitalerne for at forblive konkurrencedygtige og attraktive, men også for at opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og dermed bedre behandling af patienterne.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering at ReproHigh anvender Oresund Award bevillingen på 1,6 mio. kr. efter hensigten, da bevillingen går til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde.
Status på Oresund Award – in Health 2014
I 2014 gik Oresund Award – in Health til samarbejdet SOHO (Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation) inden for det børne-onkologiske område.
Det er meddelt SOHO samarbejdet, at de primo 2016 skal indsende afrapportering til administrationen, som efterfølgende vil forelægge denne for erhvervs- og vækstudvalget.
Status på Oresund Award – in Health 2015
Administrationen modtog tre ansøgninger til Oresund Award - in Health 2015. Bedømmelsesudvalget vurderede de indkomne ansøgninger, og fandt at ansøgningerne ikke levede op til kriterierne for Oresund Award, hvorfor der ikke kan findes en vinder af Oresund Award 2015. Bedømmelsesudvalget besluttede derfor enstemmigt, at der ikke blandt årets ansøgninger kan findes en vinder til Oresund Award – in Health 2015.
Videre proces - Nedlæggelse af Oresund Award – in Health
Administrationen har på baggrund af ansøgerfeltet i årene 2013 til 2015 erfaret, at antallet af ansøgninger til Oresund Award - in Health er faldende. I 2015 modtog administrationen kun tre ansøgninger, hvoraf der ikke kunne findes en vinder, som redegjort for ovenfor. Det er derfor administrationens anbefaling, at Oresund Award - in Health nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde med fokus på kvalitet på tværs af sundet i regi af Greater Copenhagen, se bilag 1 for notat om yderligere samarbejder.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDe ikke forbrugte midler i 2015, ca. 940.000 kr., og fra 2016, 1 mio. kr. årligt, konverteres administrativt fra sundhedsområdets driftsbudget til lønbudgettet, konkret til oprustning af juridisk bistand inden for forskningskontraktområdet.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15012173
27.pdf
28.pdf
Bilag
Forskningssamarbejder over Øresund
Notat - Ændringsforslag af 3. december 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEAmager og Hvidovre Hospital har som følge af problemer med at dække jordemodervagterne på fødeafdelingen midlertidigt indtil den 31. december 2015 suspenderet hjemmebesøg og fødselsforberedelse for de gravide kvinder. I sagen beskrives årsagen til den uhensigtsmæssige situation samt mulige løsningsforslag og initiativer på kort og langt sigt.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller over for forretningsudvalget:
- at tage orienteringen om den midlertidige løsning af akutte problemer med dækning af jordemodervagter på fødeafdelingen til efterretning, og
- at godkende, at administrationen arbejder videre med konkretisering af forslag og initiativer, og at det forelægges sundhedsudvalget den 9. februar og forretningsudvalget den 1. marts 2016.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Enhedslisten stillede ændringsforslag om et nyt 3. indstillingspunkt:
”3. at bevilge 1 mio. kr. til at forbedre arbejdsmiljøet og rekrutteringsmulighederne for jordemødre på Amager og Hvidovre Hospital. Forslaget finansieres af de midler, der frigives i forbindelse med nedlæggelsen af Öresund Award.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: Ø (2).
Imod stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter forkastet.
Indstillingspunkterne 1 og 2 blev anbefalet uden afstemning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGAmager Hvidovre Hospital (AHH) står i en akut situation og mangler jordemødre, der kan dække vagterne på fødeafsnittet. Årsagen er, at der i oktober og november har været et for årstiden usædvanligt højt fødselstal samtidig med mange flere ambulante henvendelser end normalt. Samtidig har der været et stort antal sygemeldinger og langtidsfravær blandt jordemødrene. For at sikre at der er jordemødre til stede ved fødslerne, har AHH fra medio november og indtil 31. december 2015 midlertidigt suspenderet fødselsforberedelse til hovedparten af de gravide og hjemmebesøg for ambulant fødende og hjemmefødsler.
De akutte problemer vurderes at have sammenhæng til et stort arbejdspres og længerevarende sygefravær blandt flere jordemødrene. Det har medført en negativ spiral, og i forlængelse af et besøg fra arbejdstilsynet forventer hospitalet, at få et påbud om at reducere arbejdspresset og de følelsesmæssige krav til jordemødrene.
Alle fødeafdelingerne i regionen har i de seneste måneder været presset, og derfor har AHH kun i meget begrænset omfang kunnet få bistand fra andre hospitaler herunder benytte omvisitering, som en del af løsningen. Det har ikke været muligt på kort sigt at få erstatning for jordemødre, idet der ikke er ledige jordemødre. Et nyt hold jordemødre er uddannet primo 2016. AHH er derfor igang med at få medarbejdere på deltid op i tid og få medarbejdere til at tage ekstra vagter, og er påbegyndt rekruttering af flere jordmødre med udgangspunkt i regionsrådets prioritering af ressorucer til tidlig igansættelse.
Det midlertidige ophør af hjemmebesøg og ophør af hovedparten af fødselsforberedelsen løber frem til årsskiftet. Hospitalet har i forhold til fødselsforberedelse skrevet til de gravide, og henvist dem til at kontakte private udbydere, og der er taget kontakt til Afspændingspædagogernes Aftenskole, som vil oprette ekstra hold. Hospitalet kan som udgangspunkt ikke betale for eventuel deltagelse i fødselsforberedelse hos private.
Der gennemføres stadig fødselsforberedelse for mødre, der er alene; meget unge mødre; tvillingemødre og informationsaftener på engelsk til ikke dansktalende. Herudover har hospitalet i mindre omfang fødselsforberedelseshold, der er planlagt tidligere, og som varetages af en timelønnet jordemoder. Endelig har fødeafdelingen kontakt til sårbare kvinder gennem Familieambulatoriet eller fødeafdelingens team for sårbare. Det ville ikke være hensigtsmæssigt med auditorieundervisning til sårbare gravide.
Det midlertidige ophør af fødselsforberedelse og hjemmebesøg løser en del af bemandingssituationen på fødegangen på kort sigt. Herudover arbejder hospitalet på at højne kapaciteten ved at øge timetallet hos medarbejdere på deltid, og at få medarbejdere til at tage flere vagter. Desuden forsøges ansat jordemødre via Dansk Sygeplejeråds A-kasse, hvilket dog endnu ikke har givet resultat.
Endelig søger hospitalet i tæt dialog med personalet at få vendt udviklingen. Der er således bl.a. igangsat et projekt, der ser på jordemødrenes opgaver og arbejdsforhold, og der arbejdes med kultur og arbejdsglæde for at dæmme op for langtidssygemeldinger.
For så vidt angår de mere langsigtede løsninger peger hospitalet på:
- Nyansættelse af jordmødre og læger, hvor stillinger forventes besat frem mod februar
- At arbejde med opgaveglidning mellem faggrupperne herunder se på jordmødrenes kerneopgaver, hvilket er relevant for alle fødesteder
- Fusion af jordmoderkonsultationer i planlægningsområde Syd fra fire til tre eller to. Forslaget er under nærmere udredning.
Stigende fødselstal og finanslovsmidler
Som beskrevet i mødesag til sundhedsudvalget den 24. november 2015 om ”Status på fødeområdet – oktober 2015” er der forventning om et markant stigende fødselstal med ca. 10 % i 2016. Det stigende antal fødsler medfører allerede nu et pres på kapaciteten på alle regionens fødesteder.
Med budget 2016 har regionsrådet prioriteret 13,6 mio. kr. til tidlig igangsættelse af fødsler. Administrationen har udmøntet midlerne til hospitalerne i oktober 2015 og jf. ovenfor har blandt andet AHH indledt en proces med besættelse af to lægestillinger og 6,4 jordmoderstillinger.
Med finansloven for 2016 har regeringen afsat 50 mio. kr. årligt fra 2016 til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger. Midlerne fordeles på baggrund af bloktilskudsnøglen, og det forventes, at regionen tildeles ca. 16 mio. kr. Regionen skal fremsende revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt til svangreomsorgen.
Det fremgår af finanslovsaftalen, at udmøntningen skal drøftes mellem aftaleparterne. Så snart der er klarhed om udmøntningen, skal regionen tage stilling til, hvordan pengene skal udmøntes til hospitalerne. I forbindelse med serviceeftersynet på fødeområdet i sommer, var der overvejelser om, hvordan de finanslovmidler (75 mio. kr.), der blev trukket tilbage, kunne anvendes. Regionsrådet godkendte i den forbindelse en prioritering med midler til igangsættelse af fødsler, sikre fødsler og kendt jordemoderordning.
Set i lyset af et forventet stigende fødselstal herunder meldinger om dårligt arbejdsmiljø på fødestederne samt færre midler og måske andre behov i dag end i forsommeren, er der behov for fornyet dialog med hospitalerne herom. Administrationen vil derfor sammen med fødestederne drøfte et forslag til, hvordan de nye finanslovmidler på 50 mio. kr. bedst kan anvendes. Dette vil sammen med langsigtede løsningsforslag blive forelagt sundhedsudvalget og forretningsudvalget på møderne i februar og marts 2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONBeslutningen vurderes at have omverdnens interesse og kommunikeres ud via regionh.dk.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015. Der forelægges en sag om langsigtede løsningsmuligheder og forslag til anvendelse af finanslovsmidler for sundhedsudvalget den 9. februar 2016 og forretningsudvalget den 1. marts 2016.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Svend Hartling
Journalnummer10004426
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet har ved indgåelse af budgetaftale 2015 og 2016, efterspurgt en uddybende status på brugen af private hospitaler og klinikker til forelæggelse for Forretningsudvalget inden udgangen af 2015, med henblik på at drøfte rammerne for det fremtidige samarbejde.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller,
- at forretningsudvalget drøfter status for rammerne for det fremtidige samarbejde med private hospitaler og klinikker.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGAf budgetaftale 2015 og 2016 fremgår: ”Partierne er enige om, at regionen fortsat samarbejder med private hospitaler og klinikker på områder, hvor det giver mening med henblik på at forkorte ventetider, overholde udredningsretten og det udvidede frie sygehusvalg. Dette sker under forudsætning af, at pris og kvalitet lever op til regionens standard. Med henblik på at drøfte rammerne for et fremtidigt samarbejde udarbejder administrationen en uddybende status på brugen af private hospitaler og klinikker, som forelægges Forretningsudvalget inden udgangen af 2015.”
I vedlagte notat er udarbejdet status, med det formål, at samle en række data samt erfaringer med regionens samarbejde med private hospitaler og klinikker set fra forskellige perspektiver.
Hvordan kommer patienter på privathospital?
Alle nyhenviste elektive patienter får, når de henvises til udredning eller behandling på en offentlig hospitalsafdeling, et indkaldelsesbrev indenfor 8 hverdage. I brevet oplyser afdelingen om tidspunktet for første besøg. Så længe udrednings- eller behandlingstidspunktet falder indenfor de tidsfrister der er gældende oplyses patienten om dette behandlingssted, men får samtidig at vide, at det altid er muligt at vælge et andet behandlingssted på et andet offentligt hospital (frit sygehusvalg).
I brevet oplyses telefonnummeret og e-mail-adresse til Sygehusvalg i Enhed for Patientvejledning, der er en servicefunktion bemandet med sygeplejersker og lægesekretærer (12 medarbejdere), med en telefontid for patienter på tre timer i hverdage. Sygehusvalg hjælper patienten med at undersøge alternativer og evt. flytte patienten til et andet hospital.
Hvis hospitalsafdelingen som patienten er henvist til, ikke kan tilbyde udredning eller behandling indenfor tidsfristen fremsender afdelingen stadig et indkaldelsesbrev, der oplyser om tidspunkt for første besøg. I brevet oplyses samtidig om muligheden for at benytte andre behandlingssteder – offentlige eller private. Der oplyses om konkrete behandlingssteder, hvor tidsfristerne kan overholdes – oftest private hospitaler eller klinikker (udvidet frit sygehusvalg). I brevet henvises til at kontakte Sygehusvalg, hvis patienten ønsker at gøre brug af et af de alternative behandlingssteder.
I visse tilfælde overføres patientens henvisning direkte til et privathospital eller –klinik, som regionen har indgået aftale med efter udbud (samarbejdshospital), og patienten modtager indkaldelse direkte fra privathospitalet. Denne model anvendes efter konkret vurdering for hele patientgrupper.
Det sker at patienter er utilfredse med en indkaldelse direkte fra privathospital. I disse tilfælde informeres patienten om muligheden for at blive tilbagehenvist til en offentlig afdeling. Tilsvarende sker det, at patienter er utilfredse med selv at skulle gøre opmærksom på ønsket om omvisitering til privathospital.
Typer af aftaler og udviklingen i forbruget
Overordnet set er samarbejdet med private hospitaler og klinikker reguleret via to typer af aftaler; dels de aftaler med privathospitaler, som indgås via Danske Regioner, og dels de aftaler, som regionen selv indgår.
Ved udvælgelsen af områder, hvor der regionen selv indgår aftaler, ses på områder, hvor der er mange patienter, som må vente længe, som derfor skal omvisiteres til behandling i privat regi. Endvidere ses på, om der for disse områder kan forventes en besparelse i forhold til prisen aftalt mellem Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK). Udbudsaftaler kan indeholde både udredning og behandling eller alene omfatte behandling.
I de seneste år er der sket en stigning i regionens udgifter til udredning samt udvidet frit sygehusvalg til private hospitaler, hvor udgifterne i 2014 i gennemsnit var omkring 16 mio. kr. pr. måned er forventningen til 2015 på 20 mio. kr. pr. måned i gennemsnit. Stigningen vurderes at ske som følge af regionens øgede fokus på og patienternes efterspørgsel efter ret til hurtig behandling samt udredning, hvor Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker har indgået aftaler om flere udredningsforløb.
Udviklingen i antallet af patienter følger ikke fuldstændig udviklingen i udgifterne. Det hænger bl.a. sammen med at regionen løbende indgår nye udbudsaftaler på områder med stor aktivitet eller hvor det i øvrigt vurderes, at der kan ske en besparelse i forhold til prisen i det udvidede frie sygehusvalg DUF. Desuden afhænger forholdet mellem antallet patienter og udgifter også af patient-mixet. Et enkelt fedmekirurgisk indgreb koster fx betydeligt mere end en MR-skanning.
Hidtidig tilgang til samarbejdet med privathospitaler m.m.
Region Hovedstaden har hidtil haft en pragmatisk tilgang til, hvornår der indgås aftaler med privathospitaler efter udbud (udbudsaftaler med samarbejdshospitaler). Denne fremgangsmåde har regionen haft gode erfaringer med. I vurderingen af brugen af udbudsområder ses på omfanget af patienter, den kvalitet der kan leveres på privathospitalet, perioden hvor ydelsen efterspørges samt hvilke priser der kan opnås.
Der er således indgået udbudsaftaler når de nævnte parametre opfyldes, dvs. regionens egen kapacitet har været presset og det har været vurderet at der var et vist volumen, samt mulighed for at opnå aftaler med private til en god pris og til den ønskede kvalitet. På områder med mindre efterspørgsel eller vekslende behov anvendes Danske Regioners aftaler med Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker.
Hvis der ønskes en anden tilgang end den pragmatiske er der umiddelbart to veje at gå.
Man kan enten ud fra et ønske om at udfordre egne afdelinger konkurrenceudsætte flere ydelser, for derigennem evt. at opnå lavere priser og øget effektivitet (pris pr. ydelse). Udfordringen ved dette kan være, at det er svært at finde den rette prissættelse på ydelserne samt en risiko for at udhule aktiviteten på de offentlige afdelinger. Hertil kommer overvejelser om i hvilket omfang regionen derved skaber rekrutteringsudfordringer i eget regi, idet læger så vil skifte arbejdssted fra det offentlige til det private eller foretage ekstraarbejde på privathospitaler i stedet for i det offentlige.
Eller man kan vælge at opruste egne afdelinger og derved minimere brugen af private hospitaler. Udfordringen herved er, at man ikke vil have en fleksibel bufferkapacitet, der kan være behjælpelig ved situationer med for lille offentlig kapacitet.
Der henvises i øvrigt til aftale om Finansloven for 2016 af 19. november 2015, hvor et nyt initiativ under afsnittet om styrket kernevelfærd beskrives: Hurtigere udredning og behandling. Heraf fremgår, at der er enighed om på landsplan at afsætte en økonomisk ramme på 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 ”til at sikre patienterne hurtig udredning og behandling på sygehuset. De afsatte midler skal blandt andet bruges til opbygning af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre rettidig udredning og behandling.” Med initiativet får patienterne ret til at vælge et andet sted, hvis det offentlige sygehus af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage eller hvis ventetiden på behandling på det offentlige sygehus overstiger 30 dage. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i foråret 2016 med henblik på ikrafttræden fra 1. oktober 2016. Administrationen kender endnu ikke det konkrete udspil til den nye lovgivning, men udelukkende finanslovsteksten.
Ved en gennemførsel af initiativet forventes en øget brug af private hospitaler og klinikker samt evt. et behov for tilpasning af regionens servicetilbud med henblik på at kunne leve op til en kommende ny lovgivning.
Vedlagte uddybende notat indeholder således en beskrivelse af:
- Aftaletyper med private leverandører
- Den økonomiske udvikling i forbrug hos private hospitaler og klinikker fra 2007 til 2015
- Udviklingen i brugen af ydelser hos private hospitaler og klinikker fra 2007 til 2015
- Erfaringerne med samarbejde med private hospitaler og klinikker
ØKONOMISKE KONSEKVENSERSagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt en kommunikationsindsats.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGJens Gordon Clausen / Christian Worm
Journalnummer15017897
29.pdf
30.pdf
31.pdf
32.pdf
Bilag
Forretningsudvalg dec. 2015 Bilag 1. Liste over samarbejdsklinikker og hosptialer
Forretningsudvalg dec. 2015 Bilag 2. Specialefordelte omvisiteringer 2014 og 2015
Notat - Status på brugen af private hospitaler og klinikker - november 2015
ROPS_Rapport om brugen af private leverandører på det regionale sundheds...
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESundhedsstyrelsen skal efter sundhedslovens § 208 godkende placeringen af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse.
Region Hovedstaden skal fremsende sin ansøgning til Sundhedsstyrelsen d.15. januar 2016.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler,
- at ansøgning til Sundhedsstyrelsen – med forbehold for psykiatriudvalgets udtalelse - om varetagelse af specialfunktioner på regionens hospitaler godkendes, og
- at Psykiatriudvalgets udtalelse vedrørende specialeansøgningerne for psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri forelægges samtidig med behandlingen af sagen i forretningsudvalget og regionsrådet.
POLITISK BEHANDLINGSundhedsudvalgets beslutning:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (2), B (1), V (1), C (1) og Ø (1), i alt 6.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: O (1).
I alt 7.
Indstillingen var herefter anbefalet med bemærkningerne, at der skal være fokus på, at alle hospitalerne skal kunne gøre sig attraktive i rekrutteringsøjemed og deltage i forskning.
Leila Lindén (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Psykiatriudvalgets beslutning den 24. november 2015:
Psykiatriudvalgets bemærkninger: Psykiatriudvalget drøftede sagen og anbefaler forslaget til ansøgning om varetagelse af specialfunktioner inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatriudvalget lagde vægt på, at ansøgningen er udarbejdet inden for rammerne af Hospitalsplan 2020.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGDen gældende specialeplan blev offentliggjort i 2010, og den er sidenhen blevet tilpasset, i takt med at regionerne har ansøgt om ændringer i placeringer af specialfunktioner og opnået godkendelse hertil. Sundhedsstyrelsen har d. 1. juni 2015 påbegyndt en ny ansøgningsrunde af alle specialfunktioner med henblik på at revidere den gældende specialeplan.
Funktionsniveauer i specialeplanen
Formålet med specialeplanlægningen er at sikre en høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene under hensyn til effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig skal specialeplanlægningen sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter og derigennem sikre, at der kan tilbydes specialiseret behandling med den nødvendige kapacitet, forsyningssikkerhed og tilgængelighed på landsplan.
Sundhedsstyrelsen arbejder i specialeplanlægning med to overordnede funktionsniveauer:
- Hovedfunktioner, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor kompleksiteten er begrænset, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau (dvs. det almindelige og hyppige)
- Specialfunktioner, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger samling af ydelserne (dvs. det sjældne, det dyre og det komplicerede)
Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, og hvor der typisk er få patienter, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af behandlingen. Varetagelse af specialfunktioner kræver typisk tilstedeværelse af flere tværgående funktioner og bestemte specialer på hospitalet. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med revisionen opdateret de 36 specialevejledninger, som beskriver de faglige forudsætninger og krav til varetagelsen af enkelte specialfunktioner, og som udgør den samlede specialeplan.
Regionerne skal ikke ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af placeringen af hovedfunktioner, men alene om specialfunktioner, som Sundhedsstyrelsen underopdeler i:
- Regionsfunktioner, der typisk kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region. Funktionerne omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne
- Højt specialiserede funktioner, der typisk kan etableres 1-3 steder i landet. Funktionerne omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt
En specialfunktion kan således varetages selvstændigt, som en udefunktion eller i et formaliseret samarbejde med et andet hospital, der er selvstændigt godkendt til funktionen.
Ansøgningen følger hospitalsplanen
Ansøgningerne om varetagelse af specialfunktionerne ligger indenfor rammerne af regionens hospitalsplan. Udgangspunktet for regionens ansøgning til den reviderede specialeplan er således regionens hospitalsplan samt den gældende specialeplan, der afspejler den nuværende organisering af specialfunktioner. Ved placering af specialfunktioner har regionen haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af funktionsniveauer og hospitaler.
I hospitalsplanen fordeles specialerne mellem hospitalerne og de psykiatriske centre på hoved- og specialfunktionsniveau. Da Sundhedsstyrelsen opdeler specialfunktioner i henholdsvis regions- og højt specialiserede, har administrationen præciseret varetagelsen af disse på regionens hospitaler og psykiatriske centre.
Sundhedsstyrelsen har fokus på, at regionerne skal ansøge om at varetage specialfunktioner på navngivne matrikler. Denne tilgang til specialeplanlægning harmonerer ikke med organiseringen af regionens hospitaler, der er beliggende på flere matrikler. Således betyder Sundhedsstyrelsens tilgang til specialeplanlægning, at hospitalsdirektionerne ikke frit kan flytte en afdeling eller dele heraf fra en matrikel til en anden, hvis det involverer specialfunktioner eller har indflydelse på varetagelsen af specialfunktioner, uden at regionen skal ansøge Sundhedsstyrelsen herom.
Hospitalsfusionerne i regionen har derfor givet anledning til en drøftelse med Sundhedsstyrelsen om, hvordan dette håndteres i specialeplanlægningen. Administrationen har orienteret Sundhedsstyrelsen om, at regionen forventeligt vil ansøge om ændring af placering af specialfunktioner når organiseringen på de fusionerede hospitaler er endeligt fastlagt.
Ansøgningsprocessen
Den samlede ansøgning om varetagelse af specialfunktioner for regionen består af en excel-ansøgning med angivelse af bl.a. antal speciallæger, patienter mv. for hver af de matrikler, hvor regionen ønsker specialfunktionerne placeret. Derudover er der udarbejdet en tekstansøgning for hvert speciale, der bl.a. beskriver organisering af behandling og samarbejde med andre specialer.
Administrationens forslag til ansøgning er baseret på bidrag fra og efterfølgende høring af De Sundhedsfaglige Råd og hospitalsdirektionerne. Rådene og direktionerne har således været tæt inddraget i ansøgningsprocessen og deres bidrag har indgået i vurderingen af placering af specialfunktioner.
Der er med Sundhedsstyrelsens revision af specialvejledningerne sket en begrænset reduktion i antallet af specialfunktioner. Reduktionen er dog delvist opnået ved, at der er flere specialfunktioner, der er blevet samlet til én specialfunktion. Samtidig har nogle af specialfunktionerne ændret funktionsniveau, fx er nogle regionsfunktioner i den gældende specialeplan blevet omdefineret til højt specialiserede funktioner i den reviderede specialeplan.
Der er flere af specialfunktionerne, der efter administrationens vurdering er blevet placeret på et uhensigtsmæssigt funktionsniveau i Sundhedsstyrelsens reviderede specialeplan. Dette gælder fx regionsfunktionen vedr. betændelse i hjertet uden komplikationer i specialevejledningen for hjertesygdomme, der efter administrationens vurdering burde være hovedfunktionsniveau, da det er nødvendigt for alle akuthospitaler at kunne varetage denne funktion.
Samtidig er der for nogle specialfunktioner sket en kunstig opdeling af eller en uhensigtsmæssig samling af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen har for flere specialfunktioner i den reviderede specialeplan stillet krav om, at der skal være specifikke specialer på samme matrikel. Fx stilles der krav om, at der for flere højt specialiserede funktioner i hjertesygdomme skal være thoraxkirurgi på den samme matrikel.
Regionsfunktioner
Det foreslås, at regionen som udgangspunkt ansøger om placering af funktionerne på op til 4 matrikler pr. regionsfunktion. Der er dog nogle regionsfunktioner ansøgt om at varetage funktionen på flere matrikler ud fra hensyn til bl.a. hensigtsmæssige patientforløb, kobling til hovedfunktionsniveau og et stort antal patienter.
Dermed understøttes regionens inddeling i fire store planområder– Nord, Midt, Byen og Syd, hvor hvert planlægningsområde har et befolkningsunderlag på 314.000 til 516.000 indbyggere.
På akuthospitalerne varetages de specialer, der er nødvendige for at varetage modtagelse og behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser.
For psykiatriens vedkommende varetages regionsfunktionerne som udgangspunkt maksimalt to steder.
Højt specialiserede funktioner
For de højt specialiserede funktioner i både somatikken og psykiatrien gælder, at det foreslås, at der ansøges om, at de som udgangspunkt kun placeres ét sted i regionen. Der er dog for nogle højt specialiserede funktioner i somatikken ansøgt om flere end én matrikel, herunder funktioner, hvor administrationen har vurderet, at antallet af patienter er så stort, at der bør ansøges om at funktionerne varetages på mere end ét hospital i regionen
Regionsrådet har i Hospitalsplan 2020 besluttet, at Rigshospitalet er regionens spydspids og skal varetage hovedparten af de højt specialiserede funktioner i regionen. Der ansøges derfor om, at hovedparten af de højt specialiserede funktioner vil blive varetaget på Rigshospitalet. Der er dog undtagelser herfra af hensyn til den nuværende organisering af specialfunktioner.
For visse højt specialiserede funktioner er der så lille et volumen, at de kun bør varetages ét sted i Danmark. Det foreslås bl.a. at regionen på den baggrund ansøger Sundhedsstyrelsen om at varetage hjertetransplantationerne for hele landet. Regionen vil foreslå Sundhedsstyrelsen, at der på sigt oprettes ét landsdækkende transplantationscenter på Rigshospitalet, som varetager alle transplantationer af hjerter, lunger, lever, nyrer og andre organtransplantationer, fx tyndtarm.
Rigshospitalet foretager i dag en række kombinerede transplantationer, f.eks. hjerte og lungetransplantation, hjerte- og levertransplantation samt komplicerede transplantationer for sjældne hjertelidelser f.eks. for primære tumorer i hjertet.
Rigshospitalet varetager allerede i dag størstedelen af de øvrige organtransplantationer i Danmark. Dette har betydet, at der er etableret et forsknings- og udviklingsmiljø, der har haft stor betydning for udviklingen af det samlede transplantationsprogram på Rigshospitalet.
Det foreslås desuden, at regionen ansøger Sundhedsstyrelsen om at al børnehjertekirurgi i Danmark varetages på Rigshospitalet. Dette vil sikre, at der fremover fortsat er et optimalt tilbud til befolkningen og sikre kontinuitet og robusthed i behandlingstilbuddene. En centralisering af børnehjertekirurgien i Danmark vil muliggøre en fastholdelse af det nuværende høje kvalitetsniveau og muliggøre uddannelse af fremtidens børnehjertekirurger.
For de højt specialiserede funktioner i psykiatrien ansøges der om, at de kun placeres ét sted i regionen.
I de vedlagte oversigter ses den overordnede placering og forslaget til de specialeopdelte placering af specialfunktioner på hver hospitalsmatrikel.
Sundhedsstyrelsen forventer at have truffet beslutning om godkendelse af specialfunktioner ultimo december 2016. Den reviderede specialeplan afløser den gældende specialevejledning fra 2010, og godkendelsen er som udgangspunkt gældende for tre år.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESAnsøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplanen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGSvend Hartling / Christian Worm
Journalnummer15005838
33.pdf
34.pdf
Bilag
Bilag 2. Placering af specialfunktioner opdelt pr speciale
Bilag 1 Oversigt over placering af specialfunktioner
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionens budget for 2016 blev vedtaget af regionsrådet den 9. oktober. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling, og hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen.
Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2016 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller over for forretningsudvalget:
- at tage orienteringen til efterretning.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGInitiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning
En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2016 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2016 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene.
På baggrund af den planlægning vi kender på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge de nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning. Hvor der i budgettet er afsat direkte midler vil dette være nævnt, og alle initativerne har også en tidsangivelse, der viser hvornår det forventes, at udvalget vil få forelagt en sag første gang. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget.
Sundhedsudvalget (SUND):
Politisk behandling
- Bornholm som udviklingshospital - skal koordineres med ITA-udvalget; forventes forelagt 1. kvartal 2016,
- Systematisk brugerdeltagelse - skal koordineres med TVÆRS; forventes forelagt 1. kvartal 2016,
- Rationel medicinanvendelse; 2,4 mio. kr. årligt, forventes forelagt 1. kvartal 2016,
- Handleplan mod overbelægning og kortlægning af de medicinske afdelinger - skal koordineres med TVÆRS; forventes forelagt 1. kvartal 2016,
- 1813 akuttelefonen - kvalitetsudvikling, rekruttering og fastholdelse mv.; afsat 20 mio. kr. årligt, forventes forelagt 1. kvartal 2016,
- Madpanel; afsat 0,150 mio. kr. i 2016; forventes forelagt 1. kvartal 2016.
Opfølgningspunkter
- Overdragelse af kræftudvalgets opgaver til Sundhedsudvalget; forelægges i december 2015
Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS):
Politisk behandling
- Handleplan mod overbelægning og kortlægning af de medicinske afdelinger - skal koordineres med SUND; forventes forelagt i 1. kvartal 2016
- Systematisk brugerinddragelse - skal koordineres med SUND; forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Psykiatriens Hus - skal koordineres med PSU; afsat 5,25 mio.kr. i 2016 og 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016
Opfølgningspunkter
- Hjemtagelse af færdigbehandlede patienter; forventes forelagt 2. kvartal 2016
- Lige adgang til læge; forventes forelagt 2. kvartal 2016
- Ydernummer til psykiatrisk speciallæge på Bornholm; afsat 0,9 mio. kr. årligt, forventes forelagt 1. kvartal 2016
Psykiatriudvalget (PSU):
Politisk behandling
- 3 års plan for psykiatrien; forventes forelagt 2. kvartal 2016
- Omlægning af sengetal i ældrespykiatrien; forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Klar arbejdsdeling mellem region, stat og kommuner; skal tilvejebringe 5 mio. kr. årligt; forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Evaluering af det familieterapeutiske team; forventes forelagt 2. kvartal 2016
- Psykiatriens Hus - skal koordineres med TVÆRS; afsat 5,25 mio.kr. i 2016 og 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016
It- og afbureakratieringsudvalget: (ITA)
Politisk behandling
- Bornholm som udviklingshospital; skal koordineres med SUND, forventes forelagt 1. kvartal 2016
Opfølgningspunkter
- Afbureaukratisering og forenklede arbejdsgange; forelægges løbende; første gang 4. kvartal 2015
- Donationslager; afsat 1,9 mio. kr. årligt; forventes forelagt 3. kvartal 2016
Erhvervs- og vækstudvalget (EVU):
Politisk behandling
- Sikring af kvalificeret arbejdskraft og kvalitetsløft af erhvervsuddannelse samt praktikpladsgaranti; afsat 3,5 mio. kr. i 2016, forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Copenhagen Film Fond - resultatkontrakt mv.; afsat 5 mio. kr. i 2016, forelægges løbende
- Strategisk udvikling af Greater Copenhagen; afsat 2,6 mio. kr i 2016, stigende til 4,9 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016
Miljø- og trafikudvalget (MTU):
Politisk behandling
- Trafikseminar om fremtidens trafikbehov; forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Transport for Copenhagen; afsat 2,5 mio. kr. i 2016 og 3,0 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Klimavenligt beton; afsat 0,5 mio. kr. i 2016; forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Belysning af konsekvenser af luftforurening; afsat 1,0 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal 2016
Opfølgningspunkter
- Returnerede midler fra trafikbestilling; forelægges løbende
Forretningsudvalget (FU):
Politisk behandling
- Uddybende status på samarbejdet med privathospitaler; forventes forelagt 4. kvartal 2015
Opfølgningspunkter
- Styringseftersyn i den præhospitale virksomhed; forventes forelagt 2. kvartal 2016
- Status på finansloven for 2016; forventes forelagt 1. kvartal 2016
- Skøn over medicinudgifter; forelægges løbende i forbindelse med økonomirapporteringen
- Øget økologi og efteruddannelse af køkkenpersonale i bæredygtigt køkken; afsat 0,35 mio. kr. i 2016
Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling
Budgetaftalen indholder derudover en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund
af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte
initiativer.
- Omlægning til ambulant behandling på neurologisk rehabilitering; igangsættes 1. kvartal 2016
- Videreførelse af Videnscenter for patientstøtte; afsat 1,3 mio. kr. årligt; igangsættes 1. kvartal 2016
- Synkopecenteret og samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, igangsættes 1. kvartal 2016
- Trafikanalyser i forbindelse med bestillerrolle af kollektiv trafik; afsat 1,2 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016
- Støtte til Happy Pride; der er afsat 2 mio. kr. i 2016, igangsættes 1. kvartal 2016
- 4 nye senge til spiseforstyrrelser; afsat 4 mio. kr. i 2016, stigende til 8 mio. kr. fra 2017 og frem, igangsættes 3. kvartal 2016
- 10 opnormerede senge til retspsykiatrien; afsat 5,5 mio. kr. i 2016, stigende til 11 mio. kr. fra 2017 og frem, igangsættes 3. kvartal 2016
- Etablering/ombygning af senge i psykiatrien (4 + 10); afsat 10,3 mio. kr. 2016, igangsættes 1. kvartal 2016
- Fjerne gebyrer på mad, scanningsbilleder m.m.; afsat 1,0 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016
- Udbredelse af hjemmekemo, igangsættes 1. kvartal 2016
- Tidligere igangssættelse af fødsler; afsat 13,6 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016
- Elbilsindsats og en samlet indgang til viden og omstilling til grøn transport; afsat 3,0 mio. kr. årligt, igangsættes 1. kvartal 2016
- Kompetenceudvikling og rekruttering mv. på de medicinske afdelinger, igangsættes 1. kvartal 2016
- Opfølgning på arbejdsmiljø i psykiatrien, igangsættes 1. kvartal 2016
- CEICAD klima- og energiprojekter; afsat 51 mio. kr. samlet i 2016 og 2017, er igangsat
- Effektiviseringer på 1 pct. i MOVIAs administration; er igangsat
- Måltal på 0,5 mia. kr. til kollektiv trafik; er igangsat
- Omdannelse af Øresundskomiteen; er igangsat
Proces for Budget 2017
Der er i budgetaftalen for 2016 også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for Budget
2017. Forretningsudvalget vil i primo 2016 få forelagt en sag om den kommende budgetproces, hvor også disse tiltag vil indgå.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERTiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15018084
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet har ved flere lejligheder drøftet behovet for, at der i sagsfremstillingerne til udvalg og regionsrådet blev foretaget en tydeligere risikovurdering.
Der blev blev derfor i foråret 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Charlotte Fischer (B) (Formand), Bodil Kornbek (A), Karsten Skawbo-Jensen (C), Lise Müller (F), Ole Stark (V) og Annie Hagel (Ø). De øvrige partier i regionsrådet har ikke udpeget medlemmer til gruppen. Gruppen har været sekretariatsbetjent af administrationen.
Gruppens opgave har været at komme med forslag dels til forbedring af mødesagerne som beslutningsgrundlag, og dels til en værktøjskasse med redskaber, der kan bruges til at understøtte udvalgenes politikformulerende rolle og processen herfor. Arbejdsgruppen har nu afsluttet arbejdet og anbefalingerne forelægges hermed.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
- at godkende at sagsfremstillingerne fremadrettet tilføjes et afsnit om risikovurdering, samt
- at bede administrationen om i samarbejde med formændene for de stående udvalg, med henblik på at styrke den politiske beslutningsproces i større politikformulerende sager, at udvikle en "værktøjskasse" til at støtte dette arbejde
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGRegionsrådet har det politiske ansvar for den umiddelbare forvaltning for regionens anliggender, forretningsudvalget har ansvaret for den overordnede planlægning, økonomi og drift og de stående udvalg og kræftudvalget (indtil ultimo 2015) har den politikformulerende og politikkontrollerende funktion.
Sagerne der forelægges regionsrådet kan opdeles i tre typer af sager; løbende driftssager, større driftssager og sager, hvor der træffes beslutning om nye eller større politiske elementer.
Regionsrådet forelægges derfor en stor mængde løbende driftssager af formel karakter og arbejdsmængden for det enkelte medlem er derfor ligeledes stort. Det er administrationens forelæggelse af oplysninger i en mødesag, der ligger til grund for regionsrådets beslutning. Regionsrådets medlemmer kan herudover stille supplerende spørgsmål eller anmode om at få suppleret beslutningsgrundlaget. Disse sager vil normalt kun blive behandlet en gang.
Udover disse sager, er der større komplicerede driftssager eller større politikformulerende sager, hvor der kan være behov for dels at sagen behandles på flere møder. Dertil kommer, at der kan være behov for at det skriftlige beslutningsgrundlag er uddybet i forhold til løbende driftssager, fordi der er tale om nye emner, fordi der er tale om sager med høj kompleksitet, eller der er behov for en politisk drøftelse af flere løsningsmuligheder. Dette gør sig særligt gældende i udvalgenes politikformulerende rolle, herunder særligt nye større initiativer.
Arbejdsgruppen har henover foråret og sommeren 2015 drøftet udvalgenes rolle og har særligt fokuseret arbejdet på to specifikke områder; indholdet i mødesager som beslutningsgrundlag og tilrettelæggelsen af beslutningsprocessen.
Arbejdsgruppen har peget på to konkrete anbefalinger for at imødekomme de udfordringer, der opleves ift. beslutningsgrundlaget og –processen (se bilag 1). I nedenstående gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger.
Ændring af mødeskabelon – tilføjelse af et afsnit med risikovurdering
Mødeskabelonen suppleres med et egentligt afsnit, hvor risici kan belyses, således at der skabes et tydeligere fokus på eventuelle konsekvenser ved større anlægssager eller ved politikformulerende beslutninger, hvor der tiltrædes nye overordnede politiske rammer for regionen.
I dette afsnit vil utilsigtede risici ved at tiltræde en indstilling kunne fremgå. Afsnittet vil skulle indeholde administrationens vurdering af en given risiko, som administrationen på det givne tidspunkt vurderer som relevant. Der vil blive set på to elementer; størrelse af risikoen samt sandsynligheden for at risikoen indtræffer. Der vil altså ikke være en procentmæssig vurdering, men en beskrivelse af administrationens vurdering hertil.
Formålet med at tilføje et ekstra afsnit er at tydeliggøre administrationens vurdering af en given beslutning i mødesagerne. Såfremt administrationen ikke vurderer, at der er væsentlige risici ved en given beslutning, vil der blive brugt en standardformulering i afsnittet. Brugen af en sådan standardformulering, vil redegøre for, at administrationen har overvejet eventuelle risici til en given beslutning, men af hensyn til et proportionalitetsperspektiv, at sådanne sager ikke beskrives mere komplekst end højst nødvendigt. Den politiske stillingtagen bygger på administrationens pligt om at oplyse om risici, der vurderes at være af relevant størrelse på det givne oplyste grundlag.
Da det nye afsnit ikke indeholder en vurdering i forhold til det bevillingstekniske, vil afsnittet Økonomiske konsekvenser blive ændret til Bevillingstekniske konsekvenser, for at skabe mest mulig overskuelighed over, hvad de enkelte afsnit i en mødesag indeholder.
I bilag 2 ses administrationens vejledning til dette nye afsnit. Denne vejledning vil indgå som bilag til de interne arbejdsdokumenter i forbindelse med administrationens udarbejdelse af politiske mødesager.
Den ændrede skabelon vil træde i kraft primo 2016 og vil gælde for alle stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet.
Udvikling af værktøjskasse til gode politiske processer
Arbejdsgruppen har haft et særligt fokus på, at der kan tilrettelægges gode politiske processer, særligt i udvalgenes politikformulerende opgaver. Arbejdsgruppen har derfor foreslået, at der udarbejdes en "værktøjskasse" til brug for udvalgsformændene og administrationens tilrettelæggelse af arbejdsprocesser. Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat (se bilag 3), der kan bruges som redskab herfor. Der er tale om et redskab, der løbende skal udvikles og supperes. Udvalgene er ikke bundet af redskabet i deres arbejde.
I redskabet er der - med afsæt i regionens erfaringer med udvalgsarbejdet - samlet en række gode råd til:
- Hvordan udvalgenes politiske handlerum kan tydeliggøres i forskellige faser af den politiske proces, herunder hvilken rolle politikerne har, når problemstillingen skal indkredses eller når der opstilles scenarier for de politiske valg.
- Hvilke typer af overvejelser, der kan være relevante for at sikre en god politisk proces fx i forhold til interessentinddragelse og udvalgets mulighed for at sætte dagsordenen for de sager, der skal drøftes.
- Hvilke opfølgningsopgaver udvalget kan have i forhold til også at være "politikkontrollerende".
- Hvilke opgaver administrationen har i forhold til at belyse de politiske valg og foretage en faglig vurdering af konsekvenserne af forskellige scenarier.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jesper Olsen
Journalnummer15004353
35.pdf
36.pdf
37.pdf
Bilag
Arbejdsgruppens anbefalinger
Vejledning til risikoafsnit
Bidrag til den politiske værktøjskasse
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEMed budget 2016 er det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage kørselsgodtgørelse med lav takst for de første 2.500 km, og at alene kørsel herudover kan godtgøres med høj takst.
Af budget 2016 fremgår det endvidere, at administrationen skal forelægge regionsrådet et forslag om en åbenhedsordning, hvorefter alle regionens udgifter til regionsrådets medlemmer til kørsel, telefon, transport mv. med start den 1. januar 2016 skal offentliggøres på regionens hjemmeside.
Hertil kommer, at der er konstateret behov for enkelte tekniske præciseringer i vederlagsregulativet.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at godkende en ændring i vederlagsregulativet vedr. budgetbeslutningen om godtgørelse af regionsrådsmedlemmernes kørsel med lav takst for de første 2.500 km og med høj takst for kørsel herudover (pkt. II.7.D.),
- at godkende en åbenhedsordning, hvorefter regionsrådsmedlemmernes forbrug til telefoni og it, transport samt deltagelse i kurser mv. med start den 1. januar 2016 offentliggøres på regionens hjemmeside,
- at godkende en præcisering i vederlagsregulativet vedr. regionsrådsmedlemmers brug af telefoner udleveret af Region Hovedstaden (pkt. II.7.I.), og
- at godkende, at Social- og Indenrigsministeriet søges om dispensation til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder, uanset årsagen til det faste medlems forfald.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Forretningsudvalget besluttede at behandle spørgsmålet om udformningen af offentliggørelsen på regionens hjemmeside inden udgangen af februar måned 2016.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
1. Takster for godtgørelse af regionsrådsmedlemmernes kørsel med lav takst
Med budget 2016 er det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage kørselsgodtgørelse med lav takst for de første 2.500 km, og at alene kørsel herudover kan godtgøres med høj takst.
Dette fremgår nu af en ændring i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden.
2. Offentliggørelse af regionsrådsmedlemmernes forbrug til telefoni og it, transport samt deltagelse i kurser mv. på regionens hjemmeside med start den 1. januar 2016
Region Hovedstaden godtgør en række udgifter til medlemmerne i forbindelse med, at de kan varetage deres hverv. Eksempelvis modtager medlemmerne mødemateriale elektronisk, hvorfor regionen stiller IT udstyr til rådighed. Der er endvidere udgifter til transport til deltagelse i mødeaktivtet, kommunikation, avishold, uddannelse m.m.
Af budget 2016 fremgår, at administrationen skal forelægge regionsrådet et forslag om en åbenhedsordning, hvorefter disse udgifter med start den 1. januar 2016 skal offentliggøres på regionens hjemmeside. Dette vil ske sammen med omtalen af regionsrådets medlemmer, og det vil være muligt at se udgifterne til det enkelte medlem. Hjemmesiden opdateres løbende og vil ske for et år ad gangen. Udgifterne til de enkelte medlemmer er ikke umiddelbart sammenlignelige, da de er afhængige af eksempelvis hvor mange udvalg et medlem sidder i samt antallet af eksterne hver, hvor medlemmet repræsenterer regionen. Afstanden mellem medlemmets bopæl, fuldtidsarbejde og regionsgården vil også være en faktor. Således vil eksempelvis medlemmerne, der er bosat på Bornholm, have større transportudgifter end andre. Også disse oplysinger vil fremgå af hjemmesiden.
3. Godtgørelse af regionsrådsmedlemmers telefonudgifter
Det følger af en udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at en telefon, der er stillet til rådighed til brug i forbindelse med regionsrådsmedlemmernes regionale arbejde, benyttes til privat brug. Dette forudsætter dog, at regionen ikke derved påføres merudgifter, og at det pågældende telefonabonnement ikke er valgt netop med henblik på, at telefonerne skal kunne anvendes til privat brug.
De to nævnte betingelser er opfyldt ved brug af telefoner udleveret af Region Hovedstaden inden for Danmarks grænser.
Uden for Danmarks grænser gælder regionens flat rate-abonnement imidlertid ikke, og betalingen for brug af telefonerne er her forbrugsafhængig. Derfor er det nu indskærpet i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, at benyttelse af telefoner udleveret af Region Hovedstaden uden for Danmarks grænser alene må ske til formål, som har med regionale opgaver at gøre.
4. Ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om dispensation til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder, uanset årsagen til det faste medlems forfald.
Af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt fremgår det, at der skal indkaldes stedfortræder ved et regionsrådsmedlems forfald til et enkelt regionsrådsmøde uanset forfaldets varighed og årsag.
Det har været praksis, jf. vederlagsregulativet, at stedfortrædere, der efter den nævnte udvidede stedfortræderordning i styrelsesvedtægten deltager i enkelte regionsrådsmøder, modtager diæter og har mulighed for at bede om tabt arbejdsfortjeneste.
Da det formelt set kræver en dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet at vederlægge stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder ensartet som beskrevet, uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald, indstilles det, at ministeriet søges om dispensation hertil, idet dette vurderes at være en formalitet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jesper Olsen
Journalnummer14000721
38.pdf
Bilag
Justeret vederlagsregulativ, 29. november 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEMette Abildgaard (A) har oplyst, at hun som følge af, at hun er blevet indvalgt i Folketinget, ønsker at udtræde af regionsrådet med virkning fra den 1. januar 2016.
Den konservative gruppe har endvidere oplyst, at gruppen efter Mette Abildgaards udtræden ønsker at foretage omkonstitueringer af gruppens udvalgsmedlemmer primo januar.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at der tages stilling til, om betingelserne for fritagelse af Mette Abildgaard for hendes medlemskab af regionsrådet er opfyldt.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGMette Abildgaard (C) har oplyst, at hun som følge af, at hun er blevet indvalgt i Folketinget, ønsker at udtræde af regionsrådet med virkning fra den 1. januar 2016.
Hvervet som medlem af regionsrådet er et borgerligt ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.
Det er administrationens vurdering, at betingelserne for Mette Abildgaards udtræden af regionsrådet mv. er opfyldt.
Regionsrådet skal således tage stilling til, om Mette Abildgaard kan fritages for medlemskab af regionsrådet.
Et medlem af regionsrådet skal i medfør af valglovens § 103 fritages for sit medlemskab af regionsrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget. Hensynet til ansættelsesforhold antages efter fast praksis at udgøre en sådan rimelig grund.
Det er efter § 103 i valgloven regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.
I medfør af valglovens § 104 indtræder 1. stedfortræder på Det Konservative Folkepartis liste, Erik Christensen Lund, i regionsrådet ved Mette Abildgaards udtræden af samme.
Det bemærkes, at Mette Abildgaard også er medlem af og formand for Region Hovedstadens Kræftudvalg. Da dette udvalg er oprettet for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015 og derfor nedlægges med udgangen af 2015, skal der ikke tages stilling til genbesættelse af Mette Abildgaards poster i det pågældende udvalg.
Det bemærkes videre, at den konservative gruppe i perioden imellem forretningsudvalgets møde den 8. december 2015 og regionsrådsmødet den 15. december 2015 vil fremsende indstillinger til omkonstituering af gruppens udvalgsmedlemmer på regionsrådsmødet den 15. december 2015.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERHvis indstillingen tiltrædes, vil Mette Abildgaards vederlæggelse for medlemskab af regionsrådet ophøre pr. 1. januar 2016.
De med varetagelse af hvervet forbundne omkostninger til det nye medlem kan afholdes af det administrative budget.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015 og på regionsrådets møde den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jesper Olsen
Journalnummer13012402
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har i mail af 2. december 2015 ønsket en sag på forretningsudvalgets møde om grønne innovative indkøb.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller over for forretningsudvalget:
- at drøfte forslaget fra medlem af regionsrådet Charlotte Fischer.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGBaggrund
Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden med følgende indhold:
"REGION HOVEDSTADEN - I front for grønne, innovative indkøb
Regionen Hovedstaden kan som stor indkøber fremme både innovation og grøn omstilling – også langt mere end i dag. Det kræver en ny, ambitiøs strategi og handlingsplan til afløser for den, der udløber her med udgangen af 2015.
Region Hovedstaden køber årligt produkter og ydelser for mere end 10 mia. kroner. Regionen kan derfor alene qua sin købekraft gøre en mærkbar forskel – til gavn for såvel innovation og vækst samt den grønne omstilling af samfundsøkonomien. Regionen kan samtidig ved sit eksempel inspirere andre til at følge samme vej og styrke innovation og grøn vækst.
En ny ambitiøs strategi- og handlingsplan for grønne, innovative indkøb flugter med regionens ambition om ”en grøn og innovativ metropol” som strategisk mål. Det indgår i regionens regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS), at regionen vil ”fremme intelligent grøn efterspørgsel efter metoder og produkter inden for miljø- og klimaområdet”. Det skal ske ved at ”udnytte det grønne vækstpotentiale” i regionens indkøb. Fundamentet er derfor på plads.
Det indstilles på den baggrund:
- At Forretningsudvalget igangsætter et arbejde, der skal lede frem til en ny ambitiøs politik for grønne og innovative indkøb, der cementerer Region Hovedstaden som en frontløber på området. Det forslås, at arbejdet forankres i Miljø- og Trafikudvalget med inddragelse af Erhvervs- og Vækstudvalget.
Derfor en ny strategi og handlingsplan
Der er flere grunde til, at regionen netop nu bør tage initiativ til at udarbejde en ambitiøs grøn, innovativ indkøbspolitik.
- Ny udbudslov:
Nye udbudsregler giver et nyt stærkt momentum for at styrke regionens grønne indkøb og dermed forløse det ”grønne vækstpotentiale”, som vi selv har sat op som mål. Folketinget har netop vedtaget en samlet ny udbudslov, der implementerer EU’s nye udbudsdirektiv – med ikrafttrædelse fra april 2016.
De nye udbudsregler giver et stærkere grundlag for at stille miljø- og klimakrav i offentlige udbud. Der gives bl.a. mulighed for at medregne totalomkostninger for en vare eller serviceydelse i form af miljø- og klimabelastning. Offentlige ordregivere vil også kunne stille krav om miljømærkede produkter.
De nye regler giver også bedre adgang til at styrke innovation i forbindelse med indkøb.
- Uforløst grønt, innovativt indkøbspotentiale:
Den amerikanske Ellen MacArthur Foundation gennemførte i foråret en undersøgelse af potentialet for cirkulær økonomi i Danmark. Resultatet er beskrevet i rapporten ”Delivering the circular economy: A toolkit for policymakers”. Heraf fremgår, at danske hospitaler ikke alene kan forbedre deres negative påvirkning af klima og ressourcer, hvis de i højere grad baserer deres indkøb på cirkulær økonomi.
De kan også hente lavt sat 70-90 mio. Euro ved at indføre ”performance” modeller i sine indkøb, dvs. hvor regionen systematisk indtænker cirkulær økonomi i sin indkøbspolitik. Ved fx at leje udstyr i stedet for at købe det styrkes leverandørernes incitamenter til at levere kvalitet, reparere og genbruge/-anvende materialer, produkt eller udstyr. Det nævnes, at leverandører af hospitalsudstyr som Siemens, Philips og GE i stigende grad tilbyder sådanne ”performance modeller”, der styrker både kvaliteten, holdbarheden og genanvendeligheden af udstyret.
Rapporten peger på flere barrierer for at gå i retning af mere performance-baseret indkøb. Det handler om alt lige fra manglende mål og pejlemærker på området til indkøbernes kompetencer og redskaber til at vurdere produkters totalomkostninger.
Der fremsættes på den baggrund i rapporten en række anbefalinger, som bør indgå i arbejdet med at skabe en ny indkøbspolitik med pejlemærker for, hvordan regionen maksimalt udnytter rummet for den slags innovationsfremmende og ressourcebesparende efterspørgsel.
- Behov for politisk handling:
Regionens indkøbspolitik er relativt gammel - fra 2007. Den er kortfattet og har kun overordnede passager om miljø. Det fremgår, at ”miljøaspektet skal indtænkes i relevant og realiserbart omfang”. Samtidig bemærkes det, at opfyldelsen af miljøkrav skal være ”økonomisk realiserbar”.
Regionen vedtog i 2011 en ”Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015”. Dvs. den nuværende strategi og handlingsplan udløber med udgangen af dette år, hvilket i sig selv kalder på et politisk initiativ.
Planen opstiller en række mål af relevans for indkøb, herunder om reduktion af CO2-udledning fra udstyr, apparatur, transport og energi samt færre sundhedsskadelige stoffer i produkter og udstyr.
Det fremgår af svaret på regionsrådsspørgsmål 47 af 3. marts, at sidste gang der er gjort status for handlingsplanen er i Grønt regnskab 2013. Heraf fremgår, at der ud af 55 udbudte kontrakter med opstart i 2014 blev stillet miljøkrav i 21, herunder 16 som mindstekrav.
Administrationen konkluderer på denne baggrund, at ”mange aktiviteter er igangsat og gode resultater er opnået”, men at der er ”et stykke vej til at realisere de politiske målsætninger i strategien”. Sagt med andre ord: Vi er ikke i mål – og skal vi videre, kræver det en ny handlingsplan.
Her vil det samtidig være oplagt også at tage stilling til, om regionen – på linje med andre regioner og kommuner – skal melde sig ind i bl.a. Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), der i høj grad er et forum for erfaringsudveksling og videnopsamling."
Administrationens bemærkninger:
Efter styrelsesvedtægten er det forretningsudvalget, der har kompetencen vedr. regionens indkøbspolitik, og arbejdet med forslaget skal derfor forankres i forretningsudvalget.
Efter styrelsesvedtægten har Miljø- og trafikudvalget den politikformulerende opgave i forhold til miljørigtig udvikling af driften af regionens virksomhedsområde. Beslutter forretningsudvalget at arbejde med forslaget, skal udvalget inddrages. Der bør i forbindelse med beslutningen træffes beslutning om, på hvilken måde udvalget inddrages i arbejdet.
Ud fra forslaget kan det ikke ses, hvilken kompetence Erhvervs- og Vækstudvalget har i forslaget. Dette skal således nærmere præciseres.
Det foreslås, at vedtager udvalget forslaget, forelægges et forslag til en procesplan for arbejdet på det førstkommende forretningsudvalgsmøde.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jesper Olsen
Journalnummer15018914
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEHenrik Thorup (O) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden om julepynt på regionens hospitaler. Henrik Thorup oplyser, at Dansk Folkeparti har modtaget flere henvendelser om, at der på flere af regionens hospitaler er givet besked på, at der af religiøse årsager ikke må opsættes julepynt med rød farve.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller over for forretningsudvalget:
- at administrationens redegørelse tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGHenrik Thorups henvendelse
Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har oplyst, at Dansk Folkeparti har modtaget flere henvendelser om, "at der på flere af regionens hospitaler er blevet givet besked om, at den opsatte julepynt ikke må være i rød farve af religiøse årsager. Da det ikke er til at finde en saglig begrundelse for dette, ønsker DF spørgsmålet behandlet på FU på førstkommende møde." Finn Rudaizky (O) har stillet regionsrådsspørgsmål nr. 219 om samme emne foranlediget af en henvendelse fra en borger, der havde besøgt Gentofte Hospital.
Redegørelse
Administrationen har indhentet nærmere oplysninger om det rejste spørgsmål fra regionens hospitaler:
Herlev og Gentofte Hospital
Direktionen for Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at den daværende direktion for Gentofte hospital i 2013 besluttede at sikre et ensartet professionelt udtryk på hospitalet, også i julemåneden. Som julepynt ophænges hjerter og stjerner udført i naturmaterialer. Der ligger ingen religiøse hensyn bag valget af julepynt, der opsættes i ugen op til 1. søndag i advent og nedtages mellem jul og nytår. Den pågældende julepynt er genbrugt siden 2013, og således også i år. Som bilag er vedlagt billeder af juleudsmykningen på Gentofte Hospital. På Herlev Hospital tages der heller ikke religiøse hensyn ved valg af juleudsmykning.
Nordsjællands Hospital
Direktionen på Nordsjællands Hospital oplyser, at hospitalet ikke har nogen regler for julepyntningen, og at der derfor ikke tages nogen særskilte, herunder religiøse, hensyn i forhold til valget af pynt. Hospitalet oplyser, at eventuel udsmykning overholder brandmyndighedernes krav.
Bornholms Hospital
Direktionen på Bornholms Hospital oplyser, at hospitalet ikke har nogen retningslinjer for julepyntning, og derfor heller ikke tager særlige religiøse hensyn.
Amager og Hvidovre Hospital
Direktionen på Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at der på hospitalet ikke tages religiøse hensyn i forbindelse med julepyntningen. På fællesarealer foretages der pyntning, der så vidt muligt er afstemt i farver svarende til det omkringliggende interiør, herunder også røde farver. På sengeafsnit, ambulatorier, administrative områder m.m. pyntes der ligeledes med traditionel juleudsmykning i mange varianter.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oplyser, at hospitalet ikke har overordnede retningslinjer for udsmykning i forbindelse med julen. Det er således op til de enkelte afdelinger at beslutte om og hvorledes, der skal pyntes op til jul.
Rigshospitalet - Glostrup Hospital
Direktionen for Rigshospitalet - Glostrup Hospital oplyser, at der i juleudsmykningen tages udgangspunkt i, at hospitalet behandler patienter med alvorlig sygdom og at alle uanset religion skal kunne føle sig velkomne. Der er ingen forbud mod bestemte farver, men brugen af levende lys er ikke tilladt pga brandfaren.
Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri er ét hospital med administration og centre placeret på forskellige matrikler. Direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at det er op til det enkelte center at juleudsmykke i forbindelse med julen, og der juleudsmykkes derfor i forskellig omfang og stil på centrene. Centrene er ikke pålagt at tage religiøse hensyn i forbindelse med juleudsmykningen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jesper Olsen
Journalnummer15018915
39.pdf
Bilag
Billeder af julepynt på Gentofte Hospital
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEDer lægges op til regionsrådets beslutning om at etablere et anlæg for energivenlig varme- og køleproduktion samt et nyt nødstrømsanlæg på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler på Bispebjerg som et OPP-projekt. Det energivenlige anlæg kombinerer grundvandskøling med varmegenvinding og sæsonlagring af energi i et såkaldt ATES-anlæg og nedsætter dermed regionens CO2 udledning i forhold til traditionelle løsninger. Projektet støtter regionens strategiske indsats Grøn Drift og Udvikling (GDU).
INDSTILLINGMiljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at projektet med ATES-anlæg gennemføres.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
2. at etableringen af ATES-anlæg og nødstrømsanlæg til en samlet udgift på forventet 106,1 mio. kr. gennemføres som OPP-projekt med en privat OPP-leverandør,
3. at 21,8 mio. kr. finansieres af kvalitetsfondsprojektet,
4. at 81,8 mio. kr. søges leasingfinansieret hos Kommune Leasing,
5. at den resterende udgift på 2,5 mio. kr., der vedrører rådgivning, finansieres af hospitalets og psykiatriens driftsmidler, og
6. at der, når nødstrømsanlægget er opført, deponeres 21,1 mio. kr. svarende til værdien af den deponeringspligtige del af leasingkontrakterne.
POLITISK BEHANDLINGMiljø- og trafikudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:
For stemte: A (1), B (1), C (1), F (1), O (1) og V (1), i alt 6.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 7.
Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.
Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGBygningsmassen ved Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital, Bispebjerg skal fornys i de kommende år, herunder vedrørende projekterne under Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. I tilknytning til disse byggerier er der behov for at etablere et nyt køleanlæg og et nyt nødstrømsanlæg. Alternativt skal de eksisterende anlæg udvides.
Det eksisterende hospital har i dag en køleløsning med et stort antal decentrale køleanlæg, der med fordel kan udskiftes til at være en del af et centralt køleanlæg. Ved at kombinere behovet for en energirenovering af de eksisterende anlæg med behovet for et nyt anlæg til nybyggeriet opnås mulighed for at etablere et moderne centralt køleanlæg, der kan dække det meste af det fremtidige hospital.
Et centralt køleanlæg kan etableres på flere måder. Ved et klassisk opbygget centralt køleanlæg med kølekompressorer er det vanskeligt at udnytte den spildvarme, der forekommer på et hospital, og som skal køles væk. Ved at etablere et såkaldt ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage), det vil sige et vandbaseret termisk energilager, er det derimod muligt at udnytte energien mere effektivt.
ATES-anlægget er dyrere at opføre end et traditionelt centralt køleanlæg, men driftsudgifterne er lavere, idet spildvarmen kan genbruges. Det vurderes, at totaløkonomien over en tyveårig periode ved den traditionelle løsning vil være ca. 25% højere end ved etablering af ATES-anlægget.
Der lægges med sagen op til, at en del af det fremtidige kølebehov på matriklen varetages ved et ATES-anlæg.
Der er tillige behov for at udvide og modernisere hospitalets nødstrømsanlæg, så det også kan forsyne de nye bygninger og fremtidige krav om en større sikkerhed for elforsyningen til hele hospitalet. Nødstrømsanlægget skal bla. sikre, at den mest nødvendige del af kølingen, ikke påvirkes af eventuel strømafbrydelse.
ATES-anlægget og nødstrømsanlægget kan opføres for 106,1 mio. kr., der finansieres med 21,8 mio. kr. af kvalitetsfondsprojektet, 81,8 mio. kr. ved leasing og ved 2,5 mio. kr. over driftsbudgettet (rådgivning). Leasingafgiften er beregnet til 5,2 mio. kr. årligt. Regionen vil imidlertid når anlægget er fuldt udbygget og fuldt udnyttet kunne spare 5-6 mio. kr. pr. år i forhold til den bedste alternative løsning med fjernvarmeforsyning og centralt kompressor-køleanlæg.
Den tekniske opbygning af ATES-anlægget forventes færdigt primo 2017, men det samlede anlægs fulde kapacitetsudnyttelse opnås først, når alle nybyggerierne ibrugtages, hvilket forventes at ske i 2024, idet der sker en trinvis ibrugtagning af de nye byggerier i perioden 2020-2024.
Projektet søges gennemført som et OPP-projekt, da det forventes, at det vil føre til en bedre ibrugtagning og sikker drift af anlægget, da OPP-leverandøren som ansvarlig for den tekniske udformning af anlægget selv skal stå for den efterfølgende drift i en årrække.
Bæredygtighed og besparelse
Når køling og varme produceres ved hjælp af et ATES-anlæg, udledes der mindre CO2 end ved produktion med traditionelle metoder. CO2-besparelsen fremkommer ved udnyttelsen af det kolde grundvand, udnyttelsen af varmegenvinding og udnyttelsen af sæsonlagring. Den samlede virkningsgrad er bedre end for rene køleanlæg af traditionelle typer. Der er alene energiforbrug i form af el til cirkulationspumper, kølekompressorer og varmepumper.
Det fuldt udbyggede anlæg forventes at erstatte 8.200 MWh fjernvarme pr. år, der ellers skulle leveres af fjernvarmeforsyningen HOFOR. Det svarer til 975 ton CO2 pr. år. eller 5-6 mio. kr.
Teknik
Et ATES-anlæg kombinerer grundvandskøl med et termisk varmelager og giver mulighed for at opsamle spildvarmen fra køleproduktionen på hospitalet. Spildvarmen genbruges senere til opvarmning, hvorved mængden af indkøbt fjernvarmeenergi kan reduceres. Et ATES-anlæg udnytter jordens evne til at lagre varme og kulde i de dybereliggende, vandførende jordlag, så man har mulighed for at gemme varme eller kulde i jorden, til man skal bruge det på en anden årstid. Man lagrer varme om sommeren og henter den igen om vinteren.
Princippet består i, at man borer to brønde, der når ned til det dybtliggende grundvand. Dette grundvand pumpes op gennem den ene brønd, afgiver enten varme eller kulde gennem en varmeveksler, og ledes derefter tilbage i undergrunden, hvor det påvirker jordlagene omkring brønden med varme eller kulde, som således oplagres i undergrunden til senere brug. Der er intet forbrug af grundvand. Vandet tjener udelukkende som medium for transport af varme og kulde. Grundvandet løber i et særskilt kredsløb og influerer dermed ikke på drikkevandsforsyningen. Bispebjerg Hospital ligger oven på et stort grundvandsmagasin, der ikke anvendes som drikkevandskilde. Der foreligger myndighedsgodkendelse.
Strømningsretningen i brøndene vendes afhængigt af årstiden. Derfor etableres et anlæg med brønde i par bestående af en kold og en varm brønd. På Bispebjerg forventes der etableret ti brønde. Afhængig af undergrunden bores brøndene typisk til en dybde af 30–100 meter og har en diameter på 40–80 centimeter. Brøndene fores med et rør, typisk af plast, og brøndene sikres mod opstigning af underliggende grundvand.
Regionsrådet behandlede på mødet den 3. februar 2015 en sag vedrørende konvertering af fjernvarmeforsyningen til hele hospitalet fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme som OPP-projekt. Og regionsrådet behandlede på mødet den 14. april 2015 en sag om at gennemføre konvertering af Centralvaskeriet på Bispebjerg fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme i en anden udformning end tidligere vedtaget. Nærværende projekt med et ATES-anlæg kan gennemføres i koordination med de øvrige projekter.
Risiko
Hospitalet og deres rådgivere har undersøgt risiciene ved projektet. Det vurderes på den baggrund, at der ikke er øget risiko ved OPP-løsningen i forhold til egen drift. Risici i form af at leverandøren går konkurs, eller at et privat firma driver nødstrømsanlægget i stedet for hospitalets eget personale som i dag, vil blive håndteret gennem krav om finansielle garantier i såvel anlægsfasen som driftsfasen. Garantierne vil væsentligt overstige traditionelle garantier, som de kendes fra almindelige totalentreprisesager i henhold til Almindelige Betingelser for Totalentrepriser (ABT93). Der vil også blive stillet krav til den finansielle institutions kreditkvalitet. Regionen sikres derigennem bekyttelse i tilfælde af for eksempel misligholdelse eller konkurs.
Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil fremadrettet blive orienteret om projektets udvikling, økonomi og risici.
Økonomisk oversigt
Den samlede investering i projektet udgør 106,1 mio. kr. fordelt på:
Kvalitetsfondsbyggeriet finansierer alene den andel af projektet, der direkte kan henføres til byggeriets behov.
Nødstrømsanlægget på i alt 29,1 mio. kr. finansieres ved leasing med 17,6 mio. kr. samt 11,5 mio. kr., der afholdes over kvalitetsfondsbyggeriet. Der udløses årlig leasingafgift på 1,8 mio. kr. og deponering på 17,6 mio. kr. svarende til den leasede del af anskaffelsen.
ATES-anlægget på i alt 73,9 mio. kr. finansieres for 64,2 mio. kr. ved leasing og 9,7 mio. kr. via kvalitetsfondsbyggeriet. Der udløses årlig leasingafgift på 3,4 mio. kr. Da en stor del af den leasede del af anskaffelsen er energirenovering, kræves der ikke deponering efter lånebekendtgørelsen, hvorfor der kun skal deponeres 3,5 mio. kr. for ATES anlægget.
Udbudsrådgivningen på 3,1 mio. kr. finansieres ved en fordeling mellem kvalitetsfondsbyggeriet (0,6 mio. kr.), samt ved midler der kan afsættes til formålet under driftsbudgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (2,2 mio. kr.) og Region Hovedstadens Psykiatri (0,3 mio. kr.).
Den leasede del af totaludgiften på 81,8 mio. kr. belaster ikke regionens anlægsramme, mens den øvrige del af anlægsudgiften på 21,8 mio. kr. indeholdes i kvalitetsfondsprojektets anlægsramme.
Der kan blive tale om mindre forskydninger af omkostninger mellem leasing med og uden deponering i tilknytning til detailprojekteringen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDer opføres et nyt nødstrømsanlæg og ATES anlæg for i alt 106,1 mio. kr.
Der indgås to leasingkontrakter på henholdsvis 17,6 og 64,2 mio. kr., i alt 81,8 mio. kr. Den første løber i ti år, og den anden løber i tyve år. Leasingkontrakterne finansieres gennem Kommunekredit. Med det nuværende renteniveau vil leasingydelserne blive på henholdsvis 1,8 mio. kr. pr. år og 3,4 mio. kr. pr. år.
Den øvrige finansiering på i alt 24,3 mio. kr. tilvejebringes som 21,8 mio. kr. betalt af kvalitetsfondsbyggeriet og 2,5 mio. kr. ved midler der kan afsættes til formålet under driftsbudgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (2,2 mio. kr.) og Region Hovedstadens Psykiatri (0,3 mio. kr.).
Investeringssummen på 106,1 mio.kr. er opgjort i prisniveau medio 2015.
De 21,1 mio. kr., der skal deponeres, finansieres af kassebeholdningen. Beløbet frigives med 1/25 årligt frem til udløbet af leasingperioden, hvor restbeløbet frigives.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15009916
40.pdf
Bilag
Notat om renter efterspurgt ved miljø- og trafikudvalgets behandling den 1. december 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESom en del af midlerne til øvrig regional udvikling, udgør puljen til store, internationale kultur- og sportsevents i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at midlerne i puljen skal benyttes til at tilrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren.
Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er tredje gang, og sidste gang i 2015, at administrationen behandler ansøgninger til puljen. I denne tredie ansøgningsrunde behandles en ansøgning fra den private organisation SportEventGroup, som handler om cykelløbet Velothon Copenhagen 2016, et enkeltdagscykelløb for både professionelle og borgere.
INDSTILLINGErhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at ansøgningen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
2. at regionsrådet bevilger 1 mio. kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents i 2015 til medfinansiering af Velothon Copenhagen 2016. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at Københavns Kommune og Sport Event Denmark medfinansierer projektet.
POLITISK BEHANDLINGErhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet, idet udvalget anmoder om, at sagen tilføjes et kort statusnotat til sagens videre behandling som redegør for Københavns Kommunes medfinansiering.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet uden afstemning.
Administrationen stillede ændringsforslag til indstillingens punkt 2:
2. ”at regionsrådet bevilger 875.000 kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents i 2015 til medfinansiering af Velothon Copenhagen 2016. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at Københavns Kommune og SportsEventGroup medfinansierer projektet.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1) og V (3), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (2) og O (1)
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.
Enhedslistens medlemmer og Dansk Folkepartis medlem oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGAnsøgning om projekt: Velothon Copenhagen 2016 (bilag 1)
Ansøger: SportsEventGroup (Privat organisation)
Samlet Budget: 7 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 1 mio. kr.
Tidsperiode: 16. juni 2016
Velothon Copenhagen 2016 er et cykelløb i rækken af såkaldte UCI Velothon Majors - enkeltdagsløb, der finder sted i flere byer i særligt Europa og som er rettet mod professionelle og borgere. Løbet blev kørt første gang i 2013 i Berlin og i Kitzbuhel i Østrig. Siden hen er flere europæiske byer og nogle få amerikanske blevet tilføjet listen. I 2015 blev løbet kørt i Berlin, Cardiff, Wien og Stokholm.
Administrationens vurdering
Regionsrådet har den 14. april 2015 godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra SportEventGroup benyttet det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
Konkret vurderes det bl.a., at den turismeøkonomiske omsætning på ca. 28 mio. kr. er høj for et event med et budget på 7 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at hver udenlandsk deltager forventes gennemsnitligt at medbringe 1,5 person i tre dage. Deltagere og deres medbragte familie og venner har et døgnforbrug på gennemsnitligt ca. 1500 kr. pr.person.
Velothon Copenhagen 2016 vil blive det største internationale endagscykelløb, som hidtil er afholdt i Danmark.
Løbet har mottoet "Ride like a pro". Først afholdes et løb, hvor alle interesserede kan deltage (mod betaling). Løbet afholdes på den samme rute, som de professionelle ryttere senere kører på. Der forventes i alt 5000 deltagere. Det professionelle løb er sanktioneret af UCI (det internationale cykelforbund), hvilket betyder, at flere af de bedste internationale ryttere ønsker at deltage, at der køres under internationale regelsæt, og at løbet vil have international medieinteresse.
Administrationen anser det for positivt, at ansøger har en målsætning om, at Velothon Copenhagen skal være en tilbagevendende begivenhed. Såfremt Velothon Copenhagen 2016 bliver en succes, forventes løbet at være selvfinansierende fremover ved hjælp af sponsorbetaling og deltagergebyr.
Ansøger planlægger en række sideevents, hvor et af dem er inddragelse af skolebørn i eventen. Blandt andet planlægges aktiviteter, der lærer børn at cykle.
Desuden vurderer administrationen, at Københavns Kommunes engagement i projektet er givtigt i forhold til, at Københavns Kommune stod for planlægningen af VM i enkeltstart i 2011.
Endelig vurderer administrationen, at Velothon Copenhagen 2016 kan demonstrere - i en mindre skala - hvordan en eventuel afholdelse af Tour de France-starten i København ville kunne udfolde sig.
Risikovurdering
En detaljeret risikovurdering af særligt de økonomiske forhold vedr. afholdelse af eventet er vedlagt ansøgningen. Administrationen vurderer, at SportEventGroup sammen med deres internationale partner, Legardére Unlimited Events, udgør et samarbejde, der har omfattende erfaring med planlægning og afholdelse af lignende events. Endvidere samarbejder SportEventGroup om eventen med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve eventet. Ved denne type events kan Wonderful Copenhagen indgå i arbejdet med bl.a. etablering af sideevents.
SportEventGroup er blevet informeret om, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på 1 mio. kr.
Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.
Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERStøtten på 1 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. i 2015. Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015. Hvis ansøgningen bevilges, er der 1 mio. kr. af puljen tilbage i 2015. Dermed udmøntes puljen ikke fuldt ud i 2015 og de resterende midler tilfalder bevillingsområdet øvrig regional udvikling.
KOMMUNIKATIONDet aftales med ansøger SportEventGroup, at der indgås en dialog med administrationen med henblik på at synliggøre Region Hovedstaden i kommunikationen i forbindelse med afholdelse af eventen, herunder anvendelse af Region Hovedstadens logo i markedsføring og ved omtale.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15016381
41.pdf
42.pdf
43.pdf
44.pdf
Bilag
Ansøgning om tilskud til Velothon Copenhagen 2016
Risikoanalyse_til_Region_Hovedstaden
Om SportEventGroup
Ændringsforslag af 4. december 2015 - Velothon
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEDenne sag har til formål at give en generel status for arbejdet med Sundhedsplatformen. Programmet arbejder fortsat efter de implementeringsdatoer, der blev fastsat ved programmets opstart (dvs. første go live på Herlev/Gentofte hospital i maj 2016), og der opleves et stort engagement i forhold til programmet. Det samlede program har en bred forankring i organisationen og involverer mange interessenter.
Der er tale om et af de største Sundheds-it-programmer i Danmark nogensinde. Der er i hele Region Hovedstadens organisation fokus på, at dette er et koncernfælles projekt, og at alle kræfter og initiativer skal målrettes en succesfuld implementering af projektet.
INDSTILLINGIt- og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
- at orienteringen tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLINGIt- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGSundhedsplatformen er et fælles projekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstadens andel af projektet er 75 pct. og Region Sjællands andel er 25 pct.
De i denne mødesag anførte økonomiske og personalemæssige ressourcer omfatter alene Region Hovedstadens andel af projektet med mindre andet er anført.
Økonomisk status
Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 indgåelse af kontrakt med EPIC om anskaffelse af Sundhedsplatformen, herunder afsættelse af en investeringsbevilling på i alt 629 mio. kr. og en driftsbevilling på i alt 232 mio. kr. over projektperioden. I alt 861 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af de direkte udgifter til anskaffelse og implementering af sundhedsplatformen.
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015 blev det besluttet at leasingfinansiere en del af den besluttede anskaffelse, i alt 541 mio. kr.
Konkretiseringen af projektet, og det forhold at Sundhedsplatformen gennemføres i samarbejde med Region Sjælland i en særskilt programorganisation, førte i april 2015 til udvidelse af projektets samlede økonomi med 172 mio. kr. over projektperioden, jf. Regionsrådets møde den 14. april 2015 gennem en omprioritering af regionens it-budget. Budgettilførslen til programmet var begrundet i anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform, etablering af to datacentre samt afsættelse af en yderligere reserve. Af de 172 mio. kr. er 41,3 mio. kr. en reserve, som teknisk er afsat i regionens egen it-organisation Center for IMT.
De afsatte reserver vil enten kunne prioriteres til selve programorganisationen eller til regionens egen it-organisation til løsning af afledte leverancer fra programmet.
Tabellen nedenfor viser udviklingen i den samlede bevilling til Sundhedsplatformen fra de oprindelige 861,2 mio. kr. til 1033,4 mio. kr.. Det fremgår heraf at projektet reelt er udvidet med den medicotekniske integrationspaltform svarende til 35,8 mio. kr. mens 95 mio. kr. er tilført ved ompriorrtering fra CIMTs budget og at reserven på 41,4 mio. kr. ligeledes er fundet ved en omprioritering inden for CIMTs budget.
Samlet set udgør projektbevillingen inkl. de afsatte reserver 1.033,4 mio. kr. og fordeler sig som anført herunder på en anlægsramme, en driftsramme og forudsat leasingfinansiering.
Den nedsatte programstyregruppe er forankret på koncerndirektionsniveau i de to regioner. På de månedlige programstyregruppemøder er der et fast punkt på omkring status for projektets økonomi. Hertil kommer, at programmet har faste møder med de to regioners økonomfunktioner, hvor der følges op på projektets økonomi.
På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at programmet overholder det samlede budget for projektet. De i regionerne afsatte reserver i 2015, jf. beslutning på regionsrådsmødet i april 2015, forventes ikke at blive anvendt i 2015, men vil blive foreslået overført til 2016 og således fortsat være afsat som reserve for programmet.
Projektet følger stort set tidsplanen. Pr. 1. november 2015 skiftes teknisk set status fra fase 3, som omfatter basisopsætningen ("System Build & End User Adoption"), til fase 4, som omfatter færdiggørelse af opsætning, test, uddannelse og Go-live ("Testing, Training and Go-live").
Bortset fra mindre justeringer i tidsplanen for enkelte delprojekter, er det vurderingen, at der er den nødvendige fremdrift, og at de kendte forsinkelser indhentes, således at det ikke har betydning for de planlagte go-live datoer.
Personaleressourcer
Region Hovedstaden bidrager også med personaleressourcer til implementeringen af sundhedsplatformen.
Der er pt. udlånt 237 fuldtidsmedarbejdere fra hospitaler, virksomheder og koncerncentre til projektet. Der foregår lige nu en proces med rekruttering af kommende undervisere til brug for undervisningen i foråret 2016 forud for at projektet går live på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj 2016.
Ud over de udlånte medarbejdere til programmet anvendes der ligeledes personaleressourcer lokalt på hospitalerne og i koncerncentre til at understøtte arbejdet med implementeringen.
Businesscase og gevinstrealisering
I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet for projektet blev der udarbejdet en businesscase efter best practice og med inspiration fra statens model for statslige it-projekter.
Det grundlæggende formål med en businesscase er at beregne og tydeliggøre gevinstpotentialerne – både kvalitative og økonomiske - og udgifterne ved et givent projekt, når der tages højde for risici. Derved vil business casens beregninger kunne anvendes i vurderingen af it-projektets eller programmets berettigelse og dermed som beslutningsstøtte.
En businesscase bygger dermed på en analyse af, hvilken forandring man ønsker, og hvordan den kan opnås gennem en afdækning af gevinster, udgifter og risici.
Den oprindelige businesscase viste, jf. regionsrådets sag af 17. december 2013, at projektet maksimalt ville have en tilbagebetalingstid på 9-11 år. Det fremgik endvidere, at hovedgevinsterne forventedes at tage form af kvalitative forbedringer, herunder bedre patientsikkerhed og patienttilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed og bedre ledelsesmæssig beslutningsstøtte. De største økonomiske gevinster forventedes i form af afledte tidsbesparelser som følge af mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning, mere effektive kliniske processer, bedre patientforløb og færre sengedage.
Gevinstrealiseringen er ledelsesmæssigt forankret i direktionerne på de enkelte hospitaler med reference til koncerndirektionen. Gevinstrealiseringen er baseret på en aktiv forandringsledelse, som involverer alle ledelseslag i organisationen.
Med henblik på at understøtte gevinstrealiseringen er i Center for Økonomi primo 2015 etableret en funktion, som alene har til formål at arbejde med gevinstrealiseringen i forhold til Sundhedsplatformen. Hovedsigtet er at sikre, at potentialerne – både de kvalitative og de økonomiske – kan realiseres gennem de nødvendige omstillinger og ændringer i arbejdsgange på hospitalerne. Der er i høj grad tale om ledelse af forandringsprocesser og opstille målepunkter for om forandringerne gennemføres, samt at opgøre gevinsterne. Seneste er der med budgetaftalen for 2016 i Region Hovedstaden fastlagt de første måltal for gevinster, som skal realiseres i perioden 2017-2019.
Til at understøtte realiseringen arbejdes med kortlægning af de konkrete gevinster, fastlæggelse af indikatorer for de enkelte gevinster med henblik på måling, uddannelse af lederne. Der arbejdes således med en datadrevet proces, hvor der løbende følges op på at gevinsterne realiseres. Frem mod Go-live på Herlev/Gentofte Hospital fastlægges de konkrete indikatorer, der skal følges op på, herunder et udgangspunkt (baseline) og et konkret ambitionsniveau for gevinsterne.
Gevinster kan som nævnt ovenfor både omfatte økonomiske gevinster fx bortfald af opgaver/udgifter og sparet tid, færre sengedage og kvalitative gevinster for patienter og personale gennem større patientsikkerhed, standardisering af patientforløb, og automatisering af processer.
Businesscasen er ultimo oktober blevet ajourført med aktuelle udgiftsestimater i programmet baseret på den bevillingsmæssige ramme i regionen, samt vurdering af anvendelsen af personaleressourcer, tidsplan mv. Businesscasen er endnu ikke opdateret på gevinstsiden, idet dette først antager en mere konkret form i marts 2016 for så vidt angår implementering på Herlev og Gentofte Hospital.
Businesscasen har således også til formål at sikre, at der fastholdes et fokus på gevinstsiden undervejs i programimplementeringen.
Opdateringen af businesscasen har ikke ændret ikke ved projektets tilbagebetalingstid. Når der er erfaringer med første Go-live hospital, opdateres gevinstsiden i business casen.
Go-live på regionens hospitaler
Herlev/Gentofte Hospital er første hospital, der tager sundhedsplatformen i brug. Dette er planlagt til 21. maj 2016. Herefter følger Rigshospitalet/Glostrup den 5. november 2016, Nordsjællands Hospital, Amager/Hvidovre Hospital og Bornholms Hospital den 18. marts 2017 og endelig Bispebjerg/Frederiksberg Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri den 20. maj 2017. Først herefter sættes systemet i drift på hospitalerne i Region Sjælland.
Da Herlev/Gentofte Hospital er første hospital, som overgår til drift på Sundhedsplatformen, er der et meget tæt samarbejde mellem programorganisationen, direktionen på hospitalet, Center for IMT og Center for Økonomi i forhold til hele planlægning af implementeringen, undervisningsforløb samt fokus på omlægning af arbejdsgange.
Organisationen modenhedstestes løbende på paratheden til ”go-live”, lige som der er en teknisk generalprøve i februar 2016.
Som led i forberedelserne pågår en planlægningsproces, hvor det nærmere vurderes om det i forbindelse med go-live tidspunktet er muligt at opretholde normal patientaktivitet eller om det er nødvendigt på tværs af regionens hospitaler kortvarigt at indgå aftaler om aflastning i forhold til patientaktiviteten. Den samlede patientaktivitet i 2016 i regionen under et forventes dog at kunne opretholdes. Implementeringen er endvidere tilrettelagt således, at de hospitaler, som først skal go-live på et senere tidspunkt, bidrager med undervisere til undervisningen på de første hospitaler og vice versa. Herved sikres en vidensoverføring mellem hospitalerne.
For hospitalerne vil der, ud over den personale- og ledelsesmæssige indsats, ligeledes være krav om egenleverancer på visse dele af slutbrugernes redskaber, som skal kunne fungere i samspil med Sundhedsplatformen. Dette kan nogle steder betyde, at der er op mod hospitalets go-live er et lidt større udskiftningsbehov for dette udstyr, end der normalt udskiftes i et kalenderår. Denne ”pukkel” i udskiftningsbehovet forventes i de efterfølgende år modsvaret af et mindre udskiftningsbehov. Der foregår konkret i forberedelsesfasen ligeledes en vurdering af udstyrsbehovet i forhold til de ændrede arbejdsgange og gevinstrealiseringen.
For Herlev og Gentofte Hospital er den del af egenleverancen kvalificeret og viser behov for udskiftning af printere, mobile enheder/PDA’er og skærme, tilpasset EPIC’s tekniske minimumskrav, og med samlede udgifter inden for en samlet ramme på ca. 10 mio. kr. fordelt over to år. Hospitalet har endvidere valgt at anskaffe såkaldte ”workstations on wheel” til stuegangsfunktioner, dvs. rullende arbejdsstationer, som ikke er et minimumskrav, men svarer til best practice anbefalinger. Dette koster ca. 5 mio. kr., men vurderes at ville forbedre gevinstrealiseringen. Samlet set forventer hospitalet i 2015 og frem mod maj 2016 inden for egen bevilling at anskaffe udstyr inden for en ramme for i alt 15 mio. kr. Der er dog tale om en mindre udgift sammenholdt med hospitalets samlede årlige driftsbudget på 4,7 mia. kr.
Center for IMT
Anskaffelsen af Sundhedsplatformen omfatter udover selve sundhedsplatformen også etablering af de to servermiljøer i regionernes datacentre, som systemet skal afvikles på, etablering af fibre mellem datacentrene til sikring af driften, hvis et af miljøerne skulle fejle samt overvågning af miljøerne.
Regionerne har ansvaret for egen infrastruktur. CIMT har siden kontraktindgåelsen tilrettelagt den løbende vedligeholdelse af den samlede infrastruktur med henblik på at sikre den mest optimale afvikling af Sundhedsplatformen. Tilsvarende er fastlæggelsen af standarder for og den løbende udskiftning af slutbrugerredskaber sket under hensyn til anbefalingerne fra EPIC.
Et par af de større vedligeholdelsesopgaver er opgradering af styresystemerne til pc-ere (Windows 7) og servere (Windows 2010) og etablering af adgangen for klinikerne til sundhedsplatformen (virtualiseringsmiljø).
I kontrakten med Epic var der lagt op til, at regionens eksisterende (virtualiserings-)miljø for adgang til systemerne, der stod overfor at skulle opgraderes, kunne anvendes. Ændrede hardwarekrav medførte imidlertid, at den eksisterende adgangsløsning alligevel ikke kan anvendes. CIMT har været nødsaget til at genbesøge Epic’s anbefalinger og derigennem finde den løsning, der på bedste vis tager hensyn til både klinikernes anvendelse, driftsstabilitet og vedligeholdelse, økonomi, skalerbarhed og fremtidige kravændringer fra EPIC. Valget er faldet på en Citrix-løsning, der over en tre årig periode beløber sig til ca. 70 mill. kroner (investering og hjemtagelse af drift). Disse udgifter afholdes inden for CIMT’s eget budget og medfører en ændret prioirtering af CIMT’s øvrige investeringer i moderniseringen og vedligeholdelsen af den samlede infrastruktur.
Programstyregruppen for Sundhedsplatformsprogrammet har besluttet, at driften af Sundhedsplatformen skal varetages i en fælles driftsorganisation, hvor CIMT varetager support og systemforvaltning og KIT (Koncern-IT) i Region Sjælland varetager infrastrukturdriften. Der vil være ansatte fra begge regioner med i alle dele af organisationen.
Driftsorganisationen etableres gradvist, hvilket betyder at det i en overgangsperiode er nødvendigt at have en parallel driftsorganisation, inden de systemer, der erstattes af Sundhedsplatformen, kan endeligt udfases. De systemer som udfases er eksempelvis det patientadministrative system GS!Åben, medicineringssystemet EPM, operationsplanlægningsystemet Orbit og dikteringssystemet MIRSK. For infrastrukturdriften etableres organisationen allerede 1. januar 2016, mens supporten overgår gradvist fra programmet til driftsorganisationen i takt med implementeringen. Systemforvaltning vil først overgå til den nye driftsorganisation, når implementeringen er slut i 2018.
Der er givet nogle foreløbige rammer for driftsorganisationen, idet en endelig beskrivelse af organisationen, dens varige opgaver og størrelse afventer erfaringerne med driften af Sundhedsplatformen på de første hospitaler. Det forventes forelagt programstyregruppen i 1. kvartal 2017. Inden da vil der blive foretaget en analyse af, hvorledes en hensigtsmæssig opbygning af regionens it-organisation skal se ud efter den samlede idriftsættelse af Sundhedsplatformen på alle hospitaler og en række andre it-systemer udfases/nedlægges som følge deraf. Dette gælder bl.a. drifts, og serviceniveau i forhold til hospitalerne.
Ud fra foreløbige estimater for driftsorganisationens størrelse og EPICs erfaringer er der indledningsvis behov for at målrette 15 årsværk til CIMT/KIT primo 2016 til håndtering af situationen med dobbelt drift. For CIMTs vedkommende vil de ca. 12 årsværk blive finansieret inden for egen bevilling.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af sagen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da der er afsat bevilling til anskaffelse og implementering af Sundhedsplatformen
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGKoncerndirektør Svend Hartling / Koncerndirektør Jens Gordon Clausen
Journalnummer15002228
45.pdf
46.pdf
Bilag
Resume Region Hovedstadens business case for Sundhedsplatformen
Begrebet intern rente dec. 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEIt- og afbureaukratiseringsudvalget har drøftet studietur og et første forslag på program for studietur hhv. d. 8 september og 6. oktober. I denne sag fremlægges program, budget og forslag til administrativ deltagelse, med henblik på godkendelse inden sagen skal forelægges Forretningsudvalget og Regionsrådet til godkendelse.
INDSTILLINGIt- og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
- at godkende program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.
POLITISK BEHANDLINGIt- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Udvalget anbefaler en godkendelse af program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGMed den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. It- og afbureaukratiseringsudvalget har bedt administrationen om at udarbejde forslag til konkret program for en studietur til Holland. Administrationen forelægger hermed; et forslag til fagligt indhold på studieturen, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.
Fagligt indhold
Ved planlægningen af studieturen har administration forsøgt, at sammensætte et gennemtænkt program i forhold til både indhold og den geografiske placering af diverse besøgssteder. Programmet samt kort introduktion til de foreslåede aktiviteter er vedlagt som hhv. bilag 1 og bilag 2. Det skal bemærkes, at der stadig mangler endelige bekræftelser, hvorfor programmet kan ændre sig.
Budget
Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 133.000 kr. Det maksimale beløb afsat til afholdelse af studietur for udvalget er 135.000 kr.
| Udgiftspost | Beløb |
|---|
| Fly | 16.000 |
| Hotel | 15.000 |
| Øvrig transport | 16.000 |
| Forplejning | 30.000 |
| Aktiviteter | 30.000 |
| Evt. tabt arbejdsfortjeneste | 12.000 |
| Evt. fraværsgodtgørelse | 2.000 |
| Total | 133.000 |
Forslag til embedsmandsdeltagelse til studieturen
Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for It- og afbureaukratiseringsudvalget må, ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd foreslås at deltage:
Mikael Skov Mikkelse, Centerdirektør, Center for It, Medico og Telefoni
Annemarie Hellebæk, Enhedschef, Center for Sundhed
[Uafklaret], Udvalgssekretær for It- og afbureaukratiseringsudvalget, Center for It, Medico og Telefoni
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDen samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen behandles af forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGJens Gordon Clausen / Mikael Skov Mikkelsen / Christian Worm
Journalnummer14002072
47.pdf
48.pdf
Bilag
Program for ITA studietur
Kort introduktion til de foreslåede aktiviteter
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEErhvervs- og vækstudvalget besluttede den 6. oktober 2015, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en udvalgsstudietur til Hamborg. Ud fra udvalgets ønsker har administrationen udarbejdet forslag til program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen. Studieturen planlægges afholdt onsdag den 18. maj til torsdag den 19. maj 2016, hvor flest udvalgsmedlemmer har tilkendegivet interesse for deltagelse.
INDSTILLINGErhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
- at godkende programmet, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.
POLITISK BEHANDLINGErhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGMed den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for, at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Erhvervs- og vækstudvalget besluttede den 6. oktober 2015, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en studietur til Hamborg. Administrationen forelægger hermed; et forslag til program, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.
Sammensætningen af programmet tager udgangspunkt i de politiske målsætninger i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen. Administrationen er i kontakt med mulige aktører i Hamborg og vil efter regionsrådets godkendelse af studieturen fastlægge endelige aftaler i programmet.
Fagligt indhold
Ved planlægningen af studieturen har administrationen sammensat programmet ud fra hensynet til indhold samt den geografiske placering af diverse besøgssteder. Administrationen har dermed valgt at opdele de to dage, studieturen foregår i, i forhold til emner, hvilket fremgår nedenfor.
Ankomstdag: Hafencity, som er et stort byudviklingsprojekt, som forener byudvikling om erhverv og kultur. Herunder både det store og nye operahus og krydstogtsskibsterminal.
Afrejsedag: Forskningsanlæggene DESY og MAX IV: herunder erfaringer med anlægget og muligheder for samarbejde med ESS.
Der er endnu ikke indgået aftaler med tysk side, men administrationen er i kontakt med mulige aktører i Hamborg og vil efter regionsrådets behandling af sagen fastlægge de endelige aftaler i programmet. En foreløbig beskrivelse af forslaget til program er vedlagt til orientering.
Budget
Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 76.700 kr. for 12 personer, som vist nedenfor. Dette giver en stykpris på 6.400 kr. pr person.
BudgetUdgiftspost | Beløb |
| Fly | 23.160 kr. |
| Hotel | 17.540 kr. |
| Transport | 14.400 kr. |
| Forplejning | 21.600 kr. |
| Total | 76.700 kr. |
Forslag for embedsmandsdeltagelse til studieturen
Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for erhvervs- og vækstudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage:
Claus Bjørn Billehøj, Centerdirektør, Center for Regional udvikling
Gunver Heidemann, Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget, Center for Regional udvikling
Jesper Allerup, Enhedschef, Center for Regional udvikling
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDen samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen behandles af forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer14002193
49.pdf
Bilag
Udkast til program Hamborg
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEKøbenhavns Kommune har sendt VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet) for metro til Sydhavnen i offentlig høring fra den 24. august frem til den 18. oktober 2015. Administrationen har i den anledning indgivet vedlagt høringssvar (bilag 1), med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse i regionsrådet.
Administrationen modtog VVM-redegørelsen i august 2015, men har været nødsaget til at sende høringssvaret med forbehold for politisk godkendelse, da den indkomne mail fra Københavns Kommune desværre først sent i processen er kommet til sagsbehandling rette sted. Derfor kunne det ikke nås at få sagen behandlet i regionsrådet inden tidsfristens udløb.
INDSTILLINGMiljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
- at regionens administrative høringssvar af 16. oktober 2015 (bilag 1) godkendes.
POLITISK BEHANDLINGMiljø- og trafikudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGStaten og Københavns Kommune indgik den 27. juni 2014 ”Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen”, der handler om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen. Metrolinjen etableres som en integreret del af Cityringen med direkte forbindelse til metroens stationer på strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Nordhavn. Metrolinjen vil skabe et nyt, stærkt knudepunkt på Ny Ellebjerg Station med omstigning mellem metro, S-tog og fjern- og regionaltogstrafikken.
Københavns Kommune har sendt VVM-redegørelse for metro til Sydhavnen i offentlig høring frem til den 18. oktober 2015. Administrationen har i den anledning indgivet høringssvar, med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse i regionsrådet.
Administrationens vurdering
Sydhavnsmetroen til Ny Ellebjerg bliver ikke kun en udvidelse af Metro Cityringen, men også en del af et muligt fremtidigt stærkt trafikknudepunkt i den vestlige del af København. Ny Ellebjerg bliver et trafikknudepunkt, der åbner for nye muligheder for den kollektive transport, der kan medvirke til at gøre det samlede transportsystem mere sammenhængende og fleksibelt. Dette kan gøre, at rejser med den kollektive trafik bliver mere attraktive, hvilket er en af de centrale målsætninger i den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) som blev vedtaget af regionsrådet den 9. oktober 2015.
VVM-redegørelsen indeholder som hovedforslag, at den nye metrostation i Ny Ellebjerg trafikknudepunktet etableres som en station i terræn. Som alternativ til hovedforslaget er desuden undersøgt placering af metrostationen under terræn, jf. bilag 2.
Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssig, hvis placeringen af metrostationen i NY Ellebjerg trafikknudepunktet tager højde for eventuelle kommende udbygninger af den kollektive trafik. Der tænkes her på mulighederne for fx en forlængelse af Sydhavnsmetroen til Hvidovre Hospital, en udbygning af letbanen i Ring 3 med forbindelse til Hvidovre Hospital eller en forlængelse af metrolinjen til Bispebjerg Hospital. Derudover, så er det administrationens vurdering, at en placering af den nye metrostationen i terræn i Ny Ellebjerg trafikknudepunktet, som den er skitseret i hovedforslaget, vil kunne blokkere for mulige forlængelser af Sydhavnsmetroen til hospitalerne på Bispebjerg og i Hvidovre. Denne betragtning gælder for så vidt også andre højklassede kollektive trafikløsninger end metro, fx også mulige letbanelinjer til hospitalerne fra Ny Ellebjerg trafikknudepunktet.
Administrationen vurderer, at et så væsentligt regionalt trafikknudepunkt som Ny Ellebjerg vil være i fremtiden, bør etableres efter en samlet overordnet plan, som bl.a. tager højde for fremtidige højklassede kollektive trafikløsninger, hvor alle relevante synspunkter er taget med i overvejelserne.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Københavns Kommune opfordres til at udarbejde en overordnet helhedsplan for Ny Ellebjerg som trafikknudepunkt, inden den endelige placering af den nye metrostation besluttes. I den forbindelse bør kommunen overveje at indbyde alle relevante parter og interessenter til at indgå i et sådant arbejde. Region Hovedstaden deltager meget gerne heri.
Administrationen anbefaler at vedlagte høringssvar fra Region Hovedstaden (bilag 1), hvori ovenævnte elementer indgår, godkendes.
I bilag 3 vises både eksisterende og kommende baneforbindelser, metro, S-tog, regionaltog og letbane, samt hospitalerne.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15015065
50.pdf
51.pdf
52.pdf
Bilag
Region Hovedstadens høringssvar på VVM-redegørelse for metro til Sydhavnen
Placering af ny Ellebjerg metrostation. Hovedforslag og alternativ
Kort - Hovedstaden på skinner
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, når en erhvervsskole vil åbne eller lukke et grundforløb på et uddannelsessted. Derfor skal regionsrådet også afgive indstilling til ministeriet om placeringen af grundforløb, når ministeriet gennemfører et udbud af alle erhvervsuddannelser. Regionen skal i samarbejde med erhvervsskolerne koordinere udbuddet af grundforløbene.
Ministeriet har i efteråret 2015 udbudt erhvervsuddannelserne til ikrafttræden i august 2017. Skolernes ansøgningsfrist er den 22. februar 2016 og regionsrådets indstilling skal være afgivet den 15. april 2016.
Ministeriet har som led i udbuddet informeret om de kriterier, som ministeriet lægger til grund for sine afgørelser af ansøgningerne fra erhvervsskolerne.
Administrationen har med afsæt i disse kriterier udarbejdet forslag til en regional samarbejdsmodel, ikke blot med erhvervsskolerne men også med kommunerne og har udviklet supplerende pejlemærker for den koordinerende indsats i Region Hovedstaden.
Administrationen forelægger sagen for at sikre politisk forankring og godkendelse af samarbejdsmodellen og de udarbejdede pejlemærker.
Ved forelæggelsen for erhvervs- og vækstudvalget vil direktør Claus Bjørn Billehøj introducere sagen med et kort oplæg.
INDSTILLINGErhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
- at godkende administrationens forslag til Region Hovedstadens målsætninger for en regional samarbejdsmodel og supplerende pejlemærker for den koordinerende indsats i RH
- at administrationen arbejder videre med udbuddet af erhvervsuddannelserne inden for de beskrevne rammer
- at forretningsudvalget indstilling fra møde den 12. april 2016 sendes til ministeriet den 15. april 2016, (hvor der er deadline) med forbehold for en endelig politisk godkendelse i regionsrådet den 19. april 2016.
POLITISK BEHANDLINGErhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Anbefalet.
Udvalget bemærker yderligere, at administrationen skal sikre, at de lokale virksomheder løbende inddrages i det videre arbejde.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGI forlængelse af reformen af erhvervsuddannelserne skal der gennemføres en ny udbudsrunde. Det betyder konkret, at alle nuværende uddannelsesudbud bliver annulleret, og at skolerne skal ansøge om nye godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser fra august 2017.
Regionsrådet skal i henhold til loven koordinere den samlede indsats for at sikre sammenhæng i uddannelsesdækningen, bl.a. vedr. placeringen af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Koordineringen sker i samarbejde med skolerne. Administrationen lægger som noget nyt op til en proaktiv inddragelse af kommunerne om det forestående udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb fx om samlokalisering med 10. klasser. I udbudsrunden ansøger skolerne ministeren for Børn, Unge og Ligestilling om godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelserne. Regionsrådet skal afgive indstillinger om placeringen af grundforløb til ministeren på baggrund af skolernes ansøgninger. Indstillingerne afgives til ministeren senest den 15. april 2016.
Ministeriet har bedt regionerne om at tage en tidlig og faciliterende dialog med skolerne med udgangspunkt i fakta/analyser og den regionale vækst og udviklingsstrategi. Regionerne kan proaktivt appellere til skolerne om at oprette udbud, hvor regionerne ser et behov for uddannelsesdækning. Det er dog som nævnt i sidste ende skolernes bestyrelser, der beslutter, hvilke udbud skolerne ansøger om at udbyde, og ministeren, der godkender ansøgningerne.
Kriterier for udbudsrunden udmeldt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
I udbudsrunden lægger Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling op til, at grundforløbene skal have en bred geografisk dækning. Der skal dog også tages hensyn til antallet af elever, kvaliteten og efterspørgslen efter faglærte. Endvidere er nedenstående kriterier meldt ud til skolerne.
- Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.
- Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov.
- Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.
- Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål: Flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, trivslen skal øges og skolerne skal udvikle elever, så de bliver så dygtige som de kan.
Administrationens forslag til målsætninger, pejlemærker og samarbejdsmodeller
Administrationen foreslår, at regionens supplerende målsætninger tager afsæt i ministeriets prioriteringer. Analyser viser, at der er en sammenhæng mellem transportafstand til ungdomsuddannelse og andelen af unge, der har en ungdomsuddannelse. I Region Hovedstaden har de unge 50 % længere transportid til en erhvervsuddannelse end til de almene gymnasier, hhv. 30 og 20 minutter i gennemsnit.
En bredere geografisk uddannelsesdækning forventes derfor at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Det er et mål i ReVUS, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden har kun 14 % af eleverne valgt en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2015 (19 % på landsplan). Derudover er der store kommunale forskelle, fx valgte under 3 % i Gentofte en erhvervsuddannelse i 2015, mens 25 % i Ishøj valgte denne vej.
Et øget udbud kan også gøre det lettere for skoler og virksomheder at samarbejde om at sikre praktikpladser i hele regionen, ligesom et udbud kan bidrag med viden og arbejdskraft til virksomhederne i et område. Uddannelsesdækningen er et led i at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, uddannelse og beskæftigelse lokalt og regionalt og kan bidrage til at sikre virksomhederne en kompetent faglært arbejdsstyrke, som er et rammevilkår i ReVUS.
En af udfordringerne for erhvervsuddannelserne er endvidere, at der på nogle skoler ikke er et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Campusdannelse, fx via samlokalisering af uddannelser, kan bidrage til et bedre ungdomsuddannelsesmiljø, hvor køn og fagligheder mødes.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) lægges til grund for administrationens udarbejdelse af indstillinger til regionsrådet om placering af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Endvidere foreslås, at administrationens udarbejdelse af indstillinger baserer sig på nedenstående målsætninger:
- Erhvervsuddannelser skal tættere på de unge - dvs. bedre geografisk uddannelsesdækning af grundforløb. I 7 kommuner er der i dag ikke etableret et udbud af erhvervsuddannelse. I 12 kommuner har mere end 30 procent af de 20-29 årige kun grundskolen som højeste uddannelsesniveau.
- Uddannelsesmiljøerne skal forbedres, fx gennem samlokalisering af ungdomsuddannelser og 10. klasser.
- Styrke sammenhæng i uddannelsesforløbet for de unge gennem styrket samarbejde mellem skoler, der udbyder hhv. grund- og relevant hovedforløb.
Indstillinger om erhvervsuddannelsernes lokalisering af grundforløb bør ske ud fra en samlet vurdering af behovet for arbejdskraft, uddannelsesniveau, afstand til erhvervsuddannelse, erhvervsudvikling, elevgrundlag, befolkningsudviklingen mv. Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling tilvejebringer et stort datagrundlag til brug for ansøgningsrunden og administrationen har udarbejdet nogle analyser til brug for dialogen med skolerne.
Den videre proces
Udbudsrunden er startskuddet for en samlet drøftelse med erhvervsskolerne om, hvordan uddannelsesdækningen, uddannelsesmiljøet og transporttiden til erhvervsuddannelserne kan forbedres. Der forventes ikke de store ændringer af det nuværende udbud af erhvervsuddannelser i selve udbudsrunden, og regionsrådets reelle muligheder for at ændre i udbuddet er begrænset, da det er skolerne og ministeren, som er afgørende for udbuddet. Endvidere er erhvervsskolernes økonomi udfordret af besparelser og nye adgangskrav, der betyder, at færre elever vil komme direkte ind på skolerne og derved udløse færre tilskud fra staten. Den igangværende dialog på administrativt niveau indikerer dog vilje til samarbejde mellem skolerne om at etablere grundforløb enkelte flere steder end i dag.
Det er aftalt, at regionsrådsformanden og formanden for erhvervs- og vækstudvalget inviterer direktørerne for erhvervsskolerne til en drøftelse af udbudsrunden og den fremtidig indsats for bedre uddannelsesdækning, tilgængelighed og uddannelsesmiljøer. Udbud og uddannelsesmiljø er endvidere et indsatsspor i programmet for flere, dygtigere faglærte Faglært til Vækst.
Den politiske drøftelse suppleres af bilaterale møder med erhvervsskoledirektørerne på administrativt niveau.
Skolerne har ansøgningsfrist den 22. februar 2016 og regionsrådet skal afgive indstilling til ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15. april 2016. Ifølge den vedtagne mødeplan for politiske udvalgsmøder i 2016 ligger det første møde i erhvervs- og vækstudvalget efter skolernes ansøgningsfrist den 29. marts 2016 med efterfølgende møder i forretningsudvalget den 12. april og i regionsrådet den 19. april 2016. Derfor er det først muligt for regionsrådet at behandle indstillingerne vedr. skolernes ansøgninger på mødet i regionsrådet den 19. april 2016, hvilket er efter ministeriets deadline. Derfor foreslår administrationen, at forretningsudvalgets indstillinger fra deres møde den 12. april 2016 sendes til ministeriet den 15. april 2016 med forbehold for endelig politisk godkendelse i regionsrådet den 19. april 2016.
Konkret skal regionsrådet indstille om placeringen af grundforløb 1 og 2. Grundforløbene varer 20 uger hver. Grundforløb 1 er kun for elever, der kommer direkte fra grundskolen, mens grundforløb 2 er mere specialiseret og orienteret mod de konkrete erhvervsuddannelser (hovedforløb).
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15008796
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet godkendte den 9. oktober 2015 handlingsplan 2015–2016 for den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor der indgår 10 fælles fyrtårnsprojekter sammen med kommunerne og andre parter. Regionsrådet har reserveret 40 millioner kr. årligt i perioden 2015–2018 til projekter under ReVUS. De første fem projekter er nu klar til at blive sat i gang og forelægges derfor til bevilling. Den samlede bevilling til de fem projekter udgør 39 millioner kr. i 2015.
INDSTILLINGVækstforum Hovedstaden, erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
- at godkende de fem foreslåede fyrtårnsprojekter (bilag 1-5) som første led i en udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
- at bevilge i alt 39 mio. kr. i 2015 til de fem foreslåede fyrtårnsprojekter.
POLITISK BEHANDLINGVækstforum Hovedstadens beslutning den 16. november 2015:
Vækstforum Hovedstaden indstillede til regionsrådet, at der bevilges 39 mio. kr. fra budget 2015 og 40 mio. kr. fra budget 2016 til udmøntning af handlingsplanen 2015-2016 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Copenhagen - hele Danmarks hovedstad.
Administrationen bemærker, at Vækstforum Hovedstadens indstilling vedr. 2016-midler vil blive forelagt regionsrådet senere.
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet, idet udvalget anmoder om en sag til drøftelse i udvalget med henblik på videre behandling i forretningsudvalget og regionsrådet, som belyser anvendelsen af kædeansvar og sociale klausuler mv. inden for det regionale udviklingsområde jf. de beslutninger, der er truffet i regionsrådet i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne.
Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
Udvalget anmoder om, at der udarbejdes et kort notat med overblik over initiativer indenfor erhvervsuddannelsesområdet til forelæggelse i erhvervs- og vækstudvalget.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGDe 10 fælles kommunale-regionale fyrtårnsprojekter i handlingsplanen udgør første skridt i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er prioriteret i samarbejde med alle kommuner i regionen og udarbejdet sammen med kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og andre relevante parter. I alt 22 af de 29 kommuner deltager i mindst ét af de 10 fyrtårnsprojekter.
Fem af de 10 fyrtårnsprojekter er nu så langt, at de har etableret en forpligtende regional partnerskabskreds og medfinansieringen er endeligt aftalt. Administrationen vurderer, at disse fem fyrtårnsprojekter er levedygtige og kan levere gode resultater, der bidrager med regionale løsninger, der realiserer den regionale vækst- og udviklingsstrategi. De lever dermed op til principperne for at kunne blive lagt op til bevilling. (Principperne er angivet nedenfor).
De 10 fyrtårnsprojekter i handlingsplanen finansieres via den pulje på 40 mio. kr. om året, som regionsrådet i budget 2015–2018 har afsat til ReVUS. I 2015 er der brugt 1 mio. kr. i forbindelse med udviklingen af ReVUS til blandt andet dialogmøder med borgere, kommuner, virksomheder og organisationer samt layout og tryk. Der er således 39 mio. kr. til rådighed til regionens bidrag til fyrtårnsprojekterne i år. De enkelte projekter har medfinansiering fra andre parter, fx. fra kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsliv m.v.
Administrationen har udarbejdet følgende principper for udmøntningen af ReVUS-midler, som alle projekterne skal leve op til:
- Bidrage til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi
- Levere regionale løsninger på regionale udfordringer
- Have en forpligtende regional partnerskabskreds med relevante kompetencer og ressourcer
- Være leverings- og levedygtige
Der søges i 2015 bevilling til hele eller dele af følgende 5 fyrtårnsprojekter, hvor partnerkreds og medfinansiering er endeligt aftalt:
1. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
Fyrtårnsprojektet bidrager til, at flere vælger en erhvervsuddannelse og opnår kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Det samlede fyrtårnsprojekt realiseres gennem en række delprojekter. I første omgang indstilles to delprojekter til bevilling. Det ene delprojekt, "En faglært fremtid som førstevalg på Vestegnen" (0,5 mio. kr.), skal øge grundskoleelevers kendskab til faglært arbejde gennem især relationer mellem faglærte og skoleelever. Det andet delprojekt, "Geografisk spredning og samlokalisering" (0,5 mio. kr.) handler om, at erhvervsskoler og 10. klassecentre sammen etablerer decentrale grundforløb tættere på elevernes bopæl. Delprojekterne løber fra 2015-2016. De to delprojekter har et samlet budget på 1,2 mio. kr., heraf 1 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
2. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Fyrtårnsprojektet skal sikre, at virksomhederne har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for. Det skal ske ved at målrette efteruddannelse af voksne til virksomhedernes behov. I første omgang søges bevilling til udvikling af en ny model for fælles koordinering og samarbejde mellem kommuner i forhold til at sende ledige borgere og ufaglærte medarbejdere fra de forskellige kommuner på fælles uddannelseshold. Projektet løber fra 2015-2017. Projektet har et samlet budget på 12,1 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
3. Copenhagen Science Region
Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre, at Greater Copenhagen senest i 2025 er et internationalt knudepunkt for videnmiljøer inden for sund, grøn og smart vækst. Det kræver en række delprojekter at skabe et sammenhængende økosystem for forskning, innovation og iværksætteri, som kan tiltrække internationale forskere, virksomheder og universiteter til regionen. De første tre delprojekter indstilles til bevilling nu. Det første drejer sig om at skabe nye innovative uddannelser inden for sund vækst (8 mio. kr.), det andet drejer sig om målrettet international branding af de højt specialiserede videnmiljøer i Copenhagen Science Region (3 mio. kr.) og det tredje skal lave skræddersyede udviklingsforløb for forskere, der starter virksomhed - såkaldte spin-outs (1 mio. kr. til delprojekt i 2015, og der forventes yderligere ansøgt om 1,7 mio. kr. i 2016 til realisering af delprojektet). Delprojekterne løber fra 2015-2018. Delprojekterne har et samlet budget på 22,9 mio. kr., heraf 12 mio. kr. fra Region Hovedstaden
4. Copenhagen Healthtech Cluster
Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre, at Greater Copenhagen bliver et internationalt knudepunkt for udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger senest i 2025. Copenhagen Healthtech Cluster skal samle hospitaler, kommuner og vidensinsititutioner om at tilbyde virksomheder de bedste betingelser for at udvikle, teste, implementere og kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger. Projektet løber fra 2015-2018. Projektet har et samlet budget på 23 mio. kr., heraf 13 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
5. Klimatilpasning
Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt anerkendt som klimaberedt region i 2025. For at realisere en samlet og tværgående indsats for klimatilpasning i regionen er der i alt planlagt syv delprojekter, hvoraf de første tre indstilles til bevilling nu. Det drejer sig om en regional task force for klimatilpasning (5,45 mio. kr.), et tværkommunalt kystsikringsprojekt under titlen: ”Nordkystens fremtid” (2,2 mio. kr.) og endelig en analyse af mulighederne for at etablere et laboratorium for klimatilpasningsløsninger (0,35 mio. kr.). Delprojekterne løber fra 2015-2018. De tre delprojekter har et samlet budget på 17,5 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
For hvert af de fem fyrtårnsprojekter er der som bilag vedlagt et faktaark fra handlingsplan 2015-2016, et resumé af, hvad der vil blive sat i gang for de søgte midler samt selve projektansøgningen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDe samlede udgifter til gennemførelse af fyrtårnsprojekterne kan afholdes inden for puljen på 39 mio. kr., der er afsat til udviklingsprojekter i relation til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i budget 2015 under Øvrig regional udvikling. Hovedparten af midlerne (ca. 37, 5 mio. kr.) tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015. De resterende midler (ca. 1,5 mio. kr.) faktureres i 2015.
KOMMUNIKATIONI forbindelse med lanceringen af ReVUS den 9. oktober gennemførtes et omfattende pressearbejde på flere platforme. De enkelte projekters kommunikationsarbejde vil ske i forbindelse med hver enkelt indsats.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges parallelt miljø- og trafikudvalget vedr. de punkter, som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort (fyrtårnsprojekt nr. 5 om klimatilpasning). Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15016167
53.pdf
54.pdf
55.pdf
56.pdf
57.pdf
Bilag
Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne
Efterspørgselstyret efteruddannelse
Copenhagen Science Region
Copenhagen Healthtech Cluster
Klimatilpasning projektperiode
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEIfølge lov om erhvervsfremme skal de regionale vækstfora inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi udvikle og afgive indstilling til regionsrådet om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Grundlaget for godkendelse af ansøgningerne er den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS), som blev godkendt i oktober 2015.
Vækstforum Hovedstaden har til ansøgningsfristen den 24. august 2015 modtaget i alt 9 ansøgninger. I dialog med vækstforumsekretariatet har 2 ansøgere trukket sig, da en relativ stor del af aktiviteterne i de fremsendte ansøgninger ikke var støtteberettigede. Vækstforum har behandlet 7 ansøgninger og indstillet 2 ansøgninger til bevilling i regionsrådet. Bevillingerne tages fra budget 2015 for erhvervsudviklingsmidlerne .
INDSTILLINGVækstforum Hovedstaden indstiller til forretningsudvalget, at regionsrådet
1. Vedrørende projekt Team Vækst Danmark
Ansøger: Region Midtjylland (på vegne af alle 5 regioner)
- Bevilger 6.750.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
2. Vedrørende projekt Maritim turisme – oplevelsesøkonomiske produktudvikling, kommercialisering og professionalisering
Ansøger: Halsnæs Kommune.
- Giver bevilling til projektet under forudsætning af
- At ansøger udarbejder en endelig ansøgning i ordinært ansøgningsskema,
- At budgettet revideres og medfinansieringen øges. Pt. udgør regionens andel 80 % af projektmidlerne, og
- At effektkæden skærpes yderligere.
POLITISK BEHANDLINGVækstforum Hovedstadens beslutning den 16. november 2015:
1) Indstillingen blev godkendt under forudsætning af tilslutning til projektet fra de øvrige 4 vækstfora.
Bemærkninger:
Der blev lagt vægt på, at projektet bør etableres, så det supplerer og ikke overlapper med det eksisterende erhvervsfremmesystem, samt at bevilling til projektet ikke indebærer at bruge Vækstforum Hovedstadens strukturfondsmidler som risikovillig kapital. Det blev samtidig understreget, at projektet i screeningen af potentielle elite vækstvirksomheder skal henvise øvrige potentielle vækstvirksomheder til det eksisterende erhvervsfremmesystem.
2) Indstillingen blev godkendt under forudsætning af, at ansøger udarbejder en endelig ansøgning i ordinært ansøgningsskema; at budgettet revideres og medfinansieringen øges fra de nuværende 20 % til 25 %, og at effektkæden skærpes yderligere. Vækstforum bemyndigede vækstforumsekretariatet til at modtage og godkende den endelige projektansøgning.
Bemærkninger:
Halsnæs Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sagsfremstilling Sagsbehandlingen af ansøgninger foregår i Vækstforums sekretariat. Indledningsvist foretages den første screening og dialog med ansøgerne. Herefter rådgives ansøgere om formelle krav og ReVUS. Projekter, der således opfylder formalia, og som falder ind under ReVUS forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum, som indstiller til regionsrådet.
Indstillingerne er formuleret på baggrund af de 5 godkendte tildelingskriterier:
- bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS)
- vækst og/eller jobskabelse
- samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
- projektstørrelse og levedygtighed
- regionale løsninger på regionale udfordringer
Vækstforum indstiller denne gang i alt 2 ansøgninger til tilsagn i regionsrådet. Den ene dog under en række forudsætninger. Samlet set giver det et forbrug af de regionale erhvervsudviklingsmidler på op til 10,15 mio. kr. af 2015 midlerne.
Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til bevilling. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne med sekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres i administrationen.
KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN
1. Projektnavn: Team Vækst Danmark
Ansøger: Region Midtjylland (på vegne af alle 5 regioner)
Formål: Formålet med Team Vækst Danmark er at skabe flere højvækstvirksomheder inden for regionernes styrkepositioner. Iværksættere og især vækstiværksættere bidrager til jobskabelsen i samfundet, men der er alt for få iværksættere i Danmark som udvikler sig til vækstiværksættere (under ½ procent). Initiativet er udviklet i samarbejde mellem alle fem regioner og Erhvervsstyrelsen. Hovedaktiviteterne består af etablering af ti elitetræningscentre, hvor de bedste danske og udenlandske virksomheder indenfor hvert af de regionale specialiseringsområder kan deltage. I Region Hovedstaden planlægges etablering af to regionale træningscentre indenfor hhv. Life Science og IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi). Ifølge projektet bistås de deltagende virksomheder med at rejse ekstern finansiering/risikovillig kapital (forventning om 5,7 mio. kr. pr. virksomhed). Godkendes ansøgningen gennemføres et EU-udbud for at finde de rette professionelle operatører til opgaven. En bredt sammensat følgegruppe med repræsentanter fra erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer og kommuner, medvirker ved udvælgelsen af operatører.
Samlet budget: 137.143.578 kr.
Ansøgt beløb: 6.750.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Sekretariatets indstilling: 6.750.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at der er tale om et stort og ambitiøst landsdækkende projekt, der samtidig bidrager med regionale løsninger på regionale udfordringer jf. at projektet tager afsæt i de enkelte regioners styrkepositioner for vækst og udvikling. Dog anbefales, at der ved tilsagn stilles krav om, at projektet indtænkes en klar og entydig rolle i erhvervsfremmesystemet, således at der ikke etableres overlappende aktiviteter.
2. Projektnavn: Maritim turisme – oplevelsesøkonomiske produktudvikling, kommercialisering og professionalisering
Ansøger: Halsnæs Kommune
Formål: Formålet med projektet er at skabe vækst og arbejdspladser i Nordsjælland gennem forretningsudvikling inden for maritim turisme. Dette skal ske gennem udvikling af autentiske og attraktive oplevelsesøkonomiske produkter fra kommercielle aktører, som genererer vækst. Havnemiljøerne i regionen udgør unikke autentiske SMV-miljøer, men disse indfrier i ringe grad turismepotentialet, fordi de oplevelsesøkonomiske og kreative erhverv mangler kommercielle kompetencer, ikke udvikler en tilstrækkelig portefølje med oplevelsesprodukter og generelt mangler en professionel tilgang til maritim turisme. Målgruppen består af oplevelseserhverv (herunder turisme), kreative erhverv og andre erhverv i relation til havne. Projektet vil realisere sine mål gennem tre spor: 1. Oplevelsesøkonomisk produktudvikling (Oplevelseserhverv, Kreative erhverv med attraktionsværdi, og Maritim turismeudvikling), 2. Kommercialisering, og 3. Internationalisering og professionalisering. 60-130 SMV’er fra målgruppen forventes at gennemføre forretningsudviklingsforløb relateret til et eller flere af ovenstående spor.
Samlet budget: 4.232.500 kr.
Ansøgt beløb: 3.400.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Sekretariatets indstilling: 3.400.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at der er potentiale til en fornuftig maritim turisme indsats, der kan styrke turismeudviklingen i Nordsjælland, og dermed understøtte kreativ vækst i ReVUS. Der er dog behov for at arbejde lidt videre med ansøgningen og finansieringen heraf. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til et tilsagn, dog under en række forudsætninger om forbedringer af blandt andet effektkæden og finansieringen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERBevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15001060, 15015811
58.pdf
59.pdf
Bilag
Indstillingsnotat - TeamVækstDanmark
Indstillingsnotat - Maritim Turisme
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEKræftudvalget er et midlertidigt 2 årigt politisk udvalg nedsat i regi af Sundhedsudvalget efter §17 stk. 4 for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015.
Kræftudvalget har afholdt det sidste møde den 24. november 2015 og ønsker i den forbindelse at afrapportere Kræftudvalgets arbejde med henblik på at sikre en god overlevering af udvalgets opgaver og fokusområder.
INDSTILLINGKræftudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at tage afrapportering af udvalgets arbejde til efterretning, og
2. at anmode Sundhedsudvalget om i sit arbejde med kræftområdet særligt at følge op på:
a. de nationale monitoreringsdata for kræftområdet, som offentliggøres kvartalsvis,
b. at screeningsprogrammet for tarmkræft implementeres, samt følge op på, at kvinder i regionen får tilbudt sceening
for brystkræft og livmoderhalskræft i overensstemmelse med de nationale anbefalinger,
c. at kendskabet til de diagnostiske enheder udbredes blandt de henvisende læger,
d. at behandlingskapaciteten skal sikres,
e. at der skal etableres en kræftrådgivning ved Herlev Hospital (projekt "livsrum")
f. at der indgås en samarbejdsaftale med Region Skåne om at tilbyde danske patienter behandling med partikelterapi
på Skandion Klinikken, Uppsala.
POLITISK BEHANDLINGKræftudvalgets beslutning den 24. november 2015:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLINGKræftudvalgets formål
Kræftudvalget blev nedsat som et midlertidigt udvalg pr. 1. januar 2014 for en 2 årig periode. Ifølge regionsrådets konstitueringsaftale skal udvalget i perioden "se på konkrete mål for gennemførelsen af kræftpakker, fremtidens udfordring med flere kræftsyge og etablering af partikelterapi på riget". Ud over de nævnte områder i konstitueringsaftalen, er udvalgets opgaver besluttet af regionsrådet ved særlig beslutning. Det er besluttet, at udvalget i den 2-årige periode skulle beskæftige sig med følgende:
- Kvalitetsmål på kræftområdet
- Implementering af kræftpakkerne
- Resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet
- Partikelterapianlæg på Rigshospitalet
- Initiativer i forhold til screeningsprogrammer
- Initiativer, der kan skabe sammenhængende patientforløb for kræftpatienter
Kræftudvalgets fokusområder og initiativer
Indenfor rammerne af kræftudvalgets opdrag har udvalget beskæftiget sig med følgende emner og iværksat en række initiativer:
Flere skal overleve kræft
Kræftudvalget har i hele perioden haft fokus på at følge, hvor hurtigt patienter med mistanke om kræft får diagnosen be- eller afkræftet, og hvor hurtigt patienter med kræft får igangsat behandlingen. Udredning og behandling af kræftpatienter skal ske uden unødvendig ventetid. Statens Serum Institut (SSI) offentliggør fire gange årligt monitoreringsdata (kvartalsafrapportering) samt en årsrapport, som Kræftudvalget har fået forelagt for at følge regionens målopfyldelse - og udviklingen i målopfyldelsen - i forhold til kræftpakkernes forløbstider.
Kræftudvalget har anbefalet Forretningsudvalget og Regionsrådet, at der fastlægges en politisk målsætning om, at 90 pct. af alle kræftpatienter i regionen skal behandles i overensstemmelse med kræftpakkernes anbefalede forløbstider. Denne målsætning blev vedtaget af Regionsrådet i juni 2014, og den har efterfølgende dannet grundlag for det ambitionsniveau, der er fastlagt i regionens driftsmålstyring.
Kræftudvalget har især fulgt fem kræftformer: Brystkræft, tarmkræft, hovedhalskræft, prostatakræft og lungekræft, hvor regionen primo 2014 havde en lav målopfyldelse. Udvalget har for hver af de fem kræftformer udarbejdet en handleplan for, hvordan målopfyldelsen kan øges. Nyeste monitoreringsdata (2. kv. 2015) viser, at der i det forløbne 1½ år indenfor en række af kræftpakkerne er opnået en markant fremgang i målopfyldelsen, heriblandt for flere af de kræftpakker Kræftudvalget har haft særlig fokus på, fx. hovedhalskræft eller urologisk kræftform (nyre, blære, prostata). Der er desværre også fortsat kræftpakker, hvor regionen aktuelt er blandt de dårligste regioner, fx. kirurgisk behandling af lungekræft og brystkræft (for uddybning henvises til sag nr. 4 til mødet i Kræftudvalget den 28. oktober 2015).
Kræftudvalget anbefaler, at de nationale monitoreringsdata fortsat følges tæt (eksempelvis kvartalsvist), således at fokus på at sikre forbedring af forløbstiderne fastholdes.
Kræft skal opdages så hurtigt som muligt (tidlig opsporing)
Kræftudvalget har i sit arbejde også sat fokus på tidlig opsporing. Hvis kræft opdages i et tidligt stadie, og den rigtige behandling tilbydes, øges patienternes muligheder for at overleve kræftsygdom.
Udvalget har fulgt implementeringen af de tre nationale kræftscreeningsprogrammer: Livmoderhalskræftscreening, brystkræftscreening og tarmkræftscreening tæt. Udvalget har også haft fokus på regionernes diagnostiske enheder og enhedernes opgave i forhold til at sikre patienter med mistanke om alvorlig sygdom, som kunne være kræft, en hurtig udredning og behandling. Senest har udvalget haft fokus på emnet 'tidlig opsporing' til dialogmødet afholdt den 29. oktober 2015.
Opsamling fra dialogmødet forelægges Kræftudvalget til møde den 24. november 2015, og der henvises til sagen herom for uddybning.
Screeningsprogrammer
Livmoderhalskræftscreeningsprogrammet er det ældste kræftscreeningsprogram. Programmet har været implementeret i hele regionens levetid. Hovedudfordringen med livmoderhalskræftscreeningsprogrammet er at sikre en tilstrækkelig høj deltagelsesprocent. Denne udfordring er gældende i hele landet. For at understøtte en højere deltagelsesprocent i screeningsprogrammet har det forrige Regionsråd bevilliget 2,2 mio kr. til at gennemføre et forsøg med hpv-hjemmetest. Forsøget er netop afsluttet, og evalueringen viser, at 27 pct. af de borgere, som fik tilbud om en hjemmetest, har benyttet sig af tilbuddet (der henvises til orienteringssag herom, som forelægges Kræftudvalget den 24. november 2015).
Det nationale mammografiscreeningsprogram blev implementeret i 2008 og 2009. Inden da havde flere af de gamle amter og amtskommuner et tilbud om mammografiscreening, men ikke efter samme anbefalinger og samme kadence. Kræftudvalget har fulgt mammografiscreeningsprogrammet og haft særlig fokus på to områder. Det ene fokusområde har været den administrativ framelding af kvinder, som efter gentagne invitationer og påmindelser ikke har responderet på tilbuddet om screening. Det andet fokusområde har været afviklingen af 3. runde i screeningsprogrammet (januar 2012 - maj 2014), hvor der har været en mindre forsinkelse i afviklingen, således af nogle kvinder har haft over 2 år og 3 måneder mellem deres tilbud om screening.
Kræftudvalget fik forelagt en status og opsamling på begge fokusområder til mødet den 28. oktober 2015 (der henvises til sag nr. 2 til dette møde for uddybning). Kræftudvalget har på den baggrund anbefalet, at Sundhedsudvalget forelægges en fornyet status for screeningsprogrammet, når 4. runde er gennemført i 2. halvår 2016.
Implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet blev startet i hele landet i marts 2014. Programmet skal implementeres over en 4 årig periode til udgangen af 2017. Kræftudvalget er løbende blevet forelagt en status for implementeringen, senest til mødet den 24. november 2015 (der henvises til denne sag for uddybning).
Diagnostiske enheder
Regionens fire diagnostiske enheder blev etableret i april 2012. Kræftudvalget har løbende haft fokus på, hvor mange patienter enhederne udreder, og hvor høj målopfyldelsen er i forhold til at sikre hurtig udredning og henvisning til rette behandling. De fire enheder har de forløbne år haft en stigning i antallet af patienter, der er blevet udredt på enhederne samtidig med, at de har haft en konstant høj målopfyldelse i forhold til at sikre hurtig udredning. De diagnostiske enheder blev senest drøftet til dialogmødet den 29. oktober 2015 (der henvises til sag, som forelægges Kræftudvalget til møde den 24. november 2015 for uddybning). Der er enighed om, at enhederne varetager en vigtig funktion i forhold til at sikre hurtig udredning af patienter med uklare symptomer, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom og særligt, at det er vigtigt, at de henvisende læger (som primært er almen praksis) kender til enhederne.
Kræftudvalget anbefaler, at screeningsprogrammerne fortsat følges tæt, og at der sættes fokus på at sikre, at kendskabet til de diagnostiske enheder udbredes blandt de henvisende læger (særligt i almen praksis, hvor hovedparten af henvisningerne kommer fra).
Øget direkte adgang til diagnostiske ydelser for almen praksis
Kræftudvalget har anbefalet regionsrådet, at der for midler afsat med Finansloven for 2015 (midler afsat til implementering af regeringens sundhedsstrategi på kræftområdet) iværksættes initiativer, som giver almen praksis øget direkte adgang til diagnostiske ydelser. Indledningsvist skal der implementeres tilbud om direkte adgang til billeddiagnostiske ydelser af bryst og overkrop (thorax og abdomen).
Implementering af tilbud om 'direkte adgang til diagnostiske ydelser' skal understøtte almen praksis' mulighed for hurtigt at få be- eller afkræftet, om en patient skal tilbydes et større udredningsforløb.
Kapaciteten til at varetage kræftbehandling skal fremtidssikres
Kræftudvalget har løbende haft fokus på, at der er behov for øget kapacitet til at varetage udredning og behandling af kræftpatienter, dels fordi der forventes at komme flere kræftpatienter og dels da en markant forbedring af målopfyldelsen for nogle kræftformer kræver en øget kapacitet.
Kræftudvalget har derfor anbefalet Regionsrådet, at der udmøntes:
- 25 mio. kr. til kræftapparatur i 2014 (engangsbeløb afsat i budget 2014)
- 2 mio. kr. til videreførelse af projekt om hjemmekemo (engangsbeløb afsat i budget 2015)
- 7,8 mio. kr. til udbredelse af skånsomme kirurgiske metoder (varige driftsmidler fra Finansloven for 2015)
- 34,8 mio. kr. til udvidelse af den diagnostiske kapacitet på hospitalerne (varige driftsmidler fra Finansloven for 2015)
Kræftudvalget anbefaler, at kapaciteten følges tæt, således at det sikres, at alle kræftpatienter kan udredes og behandles uden unødvendig ventetid.
Specialiseret rådgivning af kræftpatienter og pårørende
Kræftudvalget har anbefalet Regionsrådet, at der indgås en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Region Hovedstaden om varetagelse af den specialiserede kræftrådgivning. Samarbejdsaftalen blev indgået i 2014 og løber indtil den opsiges af en af parterne.
Kræftens Bekæmpelse ønsker at oprette en ny kræftrådgivning (et 'livsrum') ved Herlev Hospital. Kræftudvalget har anbefalet regionsrådet, at dette støttes. Regionsrådet har godkendt, at et område ved Herlev Hospital, som er beliggende ved indkørslen til hospitalet, kan benyttes til formålet. Der pågår aktuelt drøftelser med de involverede parter om mulighederne for at etablere en kræftrådgivning på netop dette areal (for uddybning henvises til sag nr. 6 til mødet i kræftudvalget den 28. oktober 2015).
Kræftudvalget anbefaler, at etablering af en kræftrådgivning - et projekt 'livsrum' - ved Herlev Hospital følges tæt og fortsat støttes, og at 'livrummet' (rådgivningen) placeres på det anbefalede areal ved ringvejen ved indgangen til Herlev Hospital.
Samarbejde om kræftbehandling i 'Greater Copenhagen'
Kræftudvalget har i sit arbejde sat fokus på, at der skal samarbejdes og videndeles med omkringliggende regioner om behandling af kræftpatienter. 'Greater Copenhagen' danner en naturlig ramme for et potentielt samarbejde mellem både danske og svenske regioner. Der samarbejdes med Region Sjælland om varetagelsen af en række kræftbehandlinger. Dette samarbejde har eksisteret i mange år og rammen herfor fastlægges i den nationale specialeplanlægning.
Kræftudvalget har sat fokus på, om der er områder, hvor der kan samarbejdes på tværs af landegrænser indenfor 'Greater Copenhagen'. Derfor har Kræftudvalget været på en én dags ekskursion til Region Skåne. Formålet var at få videndelt og belyst, om der er områder, hvor de to regioner kan samarbejde om kræftbehandling. Kræftudvaget har på baggrund af denne ekskursion, samt en to dags studietur til Stockholm og Uppsala, anbefalet Regionsrådet, at der indgås en samarbejdsaftale med Region Skåne om, at kræftpatienter, som Region Hovedstaden har behandlingsansvaret for, kan modtage behandling med protonterapi (partikelterapi) på Skandion Klinikken i Uppsala. Der henvises til sag herom, som forlægges Kræftudvalget til mødet den 24. november 2015,for en status for udarbejdelsen af denne samarbejdsaftale.
Kræftudvalget anbefaler fortsat, at der etableres mulighed for, at danske patienter kan få behandling med protonterapi på Skandion Klinikken, Uppsala ved en samarbejdsaftale med Region Skåne om at tilbyde danske patienter partikelterapi.
Kræftpatienter skal sikres sammenhængende patientforløb
Kræftudvalget har haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb. Der er i foråret 2015 afholdt dialogmøde med relevante patient- og brugerorganisationer for at sikre input og sparring om, hvordan regionen bedst understøtter dette. Opsamling fra dialogmødet blev forelagt Kræftudvalget til mødet den 26. maj 2015.
Til mødet den 29. september 2015 besluttede Kræftudvalget at anbefale Regionsrådet, at der etableres en rådgivningsfunktion for almen praksis på hospitalerne i relation til kræftpakkerne, således at god dialog og samarbejde om patienterne understøttes bedst muligt. Initiativet forventes implementeret i 2016 som et led i udmøntningen af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi (midler fra Finansloven for 2015).
Patientforløbet efter behandling
Kræftudvalget har med sit arbejde også sat fokus på forløbet efter den primære behandling. Administrativt er der i 2015 arbejdet intensivt med at implementere de nationale opfølgningsforløb og med at implementere det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation af kræftpatienter. Et område, som der har vist sig et behov for at styrke i regionen, er den palliative indsats.
Kræftudvalget har derfor inviteret Sundhedsudvalget og Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde med til en fællesdrøftelse af, hvordan det palliative område skal udvikles i regionen. De tre udvalg forelægges til møde den 24. november 2015 en opsamling af deres drøftelser. Der henvises til sag herom til møde i udvalgene den 24. november 2015 for uddybning af anbefalingerne.
Til behandling af dette dagsordenspunkt i Kræftudvalget, har udvalget inviteret Karin Friis Bach, som er formand for Sundhedsudvalget, til at deltage.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERIndstillingerne indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONDer offentliggøres en nyhed på regionens hjemmeside om, at Kræftudvalget afslutter sit virke som midlertidigt udvalg, og at kræftområdet fremadrettet primært varetages i regi af Sundhedsudvalget.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESDenne sag forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGSvend Hartling/ Else Hjortsø
Journalnummer13012373
INDSTILLING Administrationen indstiller:
- at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Administrationen orienterede om to fortrolige sager.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sagsfremstilling Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg
Journalnummer 15001019
