Beskæftigelsesministeriet har læst Region Hovedstadens godkendte revisionsberetning om revision af regionens sociale regnskaber for 2015 på områder med statsrefusion samt beretning om løbende revision af forretningsgange og interne kontroller mv. i forbindelse med årsregnskabet for 2015.

 

Beskæftigelsesministeriet har alene gennemgået de dele af revisionsberetningen, som handler om de ydelser og tilskud, der administreres af Beskæftigelsesministeriet.

 

Beskæftigelsesministeriets gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger og ministeriet har da også noteret sig, at revisor har anført, at regionens restafregning af refusion på de sociale udgifter svarer til bogføringen.

Statsforvaltningen, der er tilsynsmyndighed for Region Hovedstaden, har i tre breve i september 2016 givet en tilbagemelding på regionens fremsendelse af årsregnskabet og revisionsberetningerne for 2013. Statsforvaltningens tilbagemelding er ligeledes sendt til regionens eksterne revision, BDO.

 

I det første brev, der omhandler Statsforvaltningens tilbagemelding på den afsluttende beretning vedrørende regnskabsåret 2013, konkluderer Statsforvaltningen, at den ikke agter at foretage sig yderligere på det foreliggende grundlag. Statsforvaltningen noterer sig, at Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne om forskningsmidler på hospitalerne.

 

I det andet brev, der omhandler Statsforvaltningens tilbagemelding på den løbende revision 2013, foretager Statsforvaltningen sig ikke yderligere i forhold til de oplysninger om manglende afstemninger og fokus på eksterne forskningsmidler, som er omtalt i beretningen. Statsforvaltningen præciserer dog vigtigheden af, at også delberetninger indsendes rettidigt.

 

I det tredje brev, der omhandler Statsforvaltningens tilbagemelding på revisionen af det statslige, aktivitetsafhængige tilskud i 2013, har Statsforvaltningens gennemgang af det fremsendte materiale ikke givet anledning til bemærkninger fra Statsforvaltningens side.

 

Statsforvaltningens gennemgang af det fremsendte materiale har således alt i alt ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger. Statsforvaltningen henleder dog som nævnt opmærksomheden på rettidig indsendelse af delberetninger.

På baggrund af et åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg den 24. oktober 2016, hvor der har været en drøftelse af forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien, er der fremkommet spørgsmål om krav vedr. produktivitet inden for psykiatrien i Region Hovedstaden.

 

Denne formandsmeddelelse har til formål at uddybe beskrivelsen af styringen i Region Hovedstaden.

 

Regionens somatiske hospitaler er via økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen underlagt et krav om en produktivitetsstigning på 2 pct. årligt. Dette betyder at der skal præsteres 2 pct. mere aktivitet end året før, men uden at der følger penge med til den øgede aktivitet.

 

Hertil kommer, at de somatiske hospitaler er omfattet af en aktivitetsafhængig bevillingsstyring, jf. regionens bevillingsregler. I henhold til regionens regler om aktivitetsstyring, så kan de somatiske hospitalers bevilling blive reduceret, hvis der er mindreaktivitet i forhold til præstationsbudgettet. Præstationsbudgettet opgøres i DRG-takster. Ved meraktivitet ud over præstationsbudgettet er der dog ikke en automatisk regulering af bevillingerne.

 

Region Hovedstadens Psykiatri er ikke omfattet af en aktivitetsafhængig bevillingsstyring/takstfinansiering. Men der opstilles årligt et aktivitetsbudget for Region Hovedstadens Psykiatri opgjort i antal ambulante besøg og antal sengedage, da der ikke er DRG-takster inden for psykiatriens område.

 

I forhold til spørgsmålet om produktivitetskravet, så er det i budgettet for 2017 direkte nævnt, at antallet af ambulante besøg på psykiatriområdet er forøget med 2 pct. (budgettet s. 41) i 2017.

 

Dette skal ses i sammenhæng med indførelsen af udrednings- og behandlingsretten, som både omfatter det somatiske og det psykiatriske område. Det er nødvendigt inden for psykiatrien at levere en større aktivitet i 2017 for at efterleve lovgivningen omkring udrednings- og behandlingsgarantien. Dette gælder særligt inden for børne- og ungepsykiatrien.

 

De somatiske hospitaler er i 2017 blevet anmodet om, at sikre at deres produktivitetskrav udmøntes på en måde, så der er fokus på at tilvejebringe kapacitet på områder, som er udfordret af udrednings- og behandlingsgarantien. Det er i princippet et tilsvarende krav psykiatrien i 2017 er stillet overfor, men da området ikke er aktivitetsstyret som de somatiske hospitaler, så vil et lavere aktivitetsniveau kunne accepteres så længe udrednings- og behandlingsrettet overholdes.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder Udrednings- og Behandlingsretten, opgøres i vedlagte notat udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange patienter der har fået et tilbud om udredning som udredningsretten foreskriver, men alene at opgøre andelen som blev udredt. Det er ligeledes heller ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel som ikke er udredt inden for 30 dage, af faglige årsager eller i henhold til patientens frie valg.

 

Der pågår nationalt et arbejde med henblik på at monitorere på om udredningsretten er overholdt i henhold til loven.

 

Der pågår derudover fortsat et arbejde med henblik på at forbedre registreringen og datakompletheden. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

 

I hvilket omfang Regionen viderevisiterer patienter til private hospitaler, fremgår ligeledes af notatet, hvor der ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

Sundhedsstyrelsens specialeplan sætter rammerne for den specialiserede behandling på regionens hospitaler og i psykiatrien. I maj 2015 igangsatte styrelsen en revision af specialeplanen, og en revideret specialeplan forventes at træde i kraft i marts 2017.

 

I maj 2015 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen reviderede specialevejledninger, der danner grundlag for specialeplanen. Siden offentliggørelsen har administrationen indsendt en ansøgning til placering af regions- og højt specialiserede funktioner i tæt dialog og samarbejde med hospitalerne og de Sundhedsfaglige Råd. Ansøgningen blev godkendt af regionsrådet i december 2015 og fremsendt til styrelsen i januar 2016. Udgangspunkt for ansøgningen var den gældende specialeplan og Hospitalsplan 2020.

 

Administrationen har afholdt møder med Sundhedsstyrelsen om regionens ansøgning i maj og november 2016. Der har desuden været løbende dialog med styrelsen. Fokus har især været på at sikre, at den reviderede specialeplan afspejler regionens størrelse, og at den skal understøtte udviklingen i regionens organisering med fusionerede hospitaler og samarbejde på tværs af matrikler.

 

Regionens ansøgning er blevet imødekommet for størstedelen af de specialiserede behandlinger, der er blevet ansøgt på hospitalerne og i psykiatrien. Regionen har indsendt indsigelse til styrelsens afvisninger, mens andre er blevet accepteret. Der er aktuelt nedsat en række arbejdsgrupper i styrelsen, der rådgiver om de sidste afgørelser, inden den reviderede specialeplan foreligger.

I forbindelse med ikrafttrædelse af nye adresseregler med fastlæggelse af nye adresser og vejnavne på hospitaler beliggende i Københavns Kommune, har regionsrådet den 17. maj 2016, fået forelagt partshøringssvar fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Bispebjerg Hospital havde indsigelser imod kommunens forslag til vejnavne, da to af de nye foreslåede vejnavne startede med Esther samt hospiatlet ønskede at bevare det oprindelige nummersystem. Rigshospitalet havde blot mindre ændringer til opgangsnumre mv.

Efterfølgende fik forretningsudvalget den 9. august 2016 forelagt en meddelelse om, at Vejnævnet i Københavns Kommune havde besluttet at opretholdte deres oprindelige indstilling af vejnavne, idet der ikke var fremkommet nye oplysninger ved partshøringen. Der blev samtidig oplyst omkring muligheden for at få foretræde for Teknik- og Miljøudvalget, hvilket Bispebjerg Hospital har benyttet sig af.

Der er fra Københavns Kommune udsendt en ny høringsrunde, hvori det fremgår at Teknik- og Miljøudvalget den 31. oktober 2016 har godkendt vejnavnenævnets indstilling med følgende ændringsforslag:

- At en vej på Bispebjerg Hospital navngives Nielsine Nielsens Vej pr. 1. januar 2017 og
- At en vej på Rigshospitalet, Blegdamsvej navngives Esther Møllers Vej pr. 1. januar 2017.

 

I praksis er blevet byttet om på de to forslag til nye vejnavne mellem Rigshospitalet, Blegdamsvej og Bispebjerg Hospital således, at der på Bispebjerg Hospital ikke er to nye vejnavne, der begge starter med Esther. Rigshospitalet har taget ombytningen af vejnavne til efterretning. Bispebjerg Hospital anerkender, at der er lyttet til kritikken og ser at det nuværende ændringsforslag i højere grad, end det oprindelige forslag tager hensyn til, at patienter og pårørende på nem og gennemsigtig vis skal kunne finde rundt.

 

De to vedlagte høringssvar, er fremsendt af hospitalerne til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune indenfor svarfristen den 18. november 2016 og de vil blive forelagt for endelig godkendelse i Teknik- og Mijljøudvalget den 19. december 2016.

 

Herudover har regionen fået meddelelse om, at Teknik- og Mijljøudvalget i Københavns Kommune, på mødet den 31. oktober 2016, har taget beslutning om de nye vejnavne, som indgik i den første høringsrunde - henholdsvist på Rigshospitalet, Blegdamsvej og Bispebjerg Hospital med følgende nye vejnavne:

 

 

 

Bispebjerg Hospital - er de nye vejnavne:

 

- Ebba Lunds Vej

 

De nye vejnavne træder i kraft den 15. december 2016 og kan ses af vedlagte kort.  

Forretningsudvalget har siden 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center fra IT, Medico og Telefoni (CIMT)" med kvartalsvis kadence. I forbindelse med godkendelsen af arbejdsplanen for It- og afbureaukratisering (ITA) er det besluttet at denne rapport ligeledes skal forelægges ITA til orientering forud for at den forelægges Forretningsudvalget.

 

 

Regionsrådet og forretningsudvalget er i foråret og sommeren 2016 løbende blevet orienteret om driftsforstyrrelser i forbindelse med udrulningen af regionens røntgensystem, RIS/PACS fra AGFA Healthcare, og de tiltag, der er igangsat for at sikre en mere stabil drift af systemet.

 

Dette skete på baggrund af de driftsproblemer, som opstod i forbindelse med udrulningen af RIS/PACS systemet på Herlev og Gentofte Hospital. Forretningsudvalget blev den 7. juni 2016 orienteret om, at RIS/PACS ikke ville blive udrullet på Rigshospitalet inden lanceringen af Sundhedsplatformen den 5. november 2016 fordi man ikke kunne have vished for, at problemerne var løst forud for Go-live.

 

På grund af projektets kritikalitet for regionens hospitaler, har CIMT internt prioriteret fremdrift og løsning af udfordringerne højt og der er derfor igangsat en række tiltag for at forbedre systemets stabilitet.

 

I løbet af foråret og sommeren 2016, er der blevet lavet en fintuning af systemet, ryddet op i data, og man er påbegyndt justeringen af kapaciteten af det eksisterende hardware, hvilket har givet mindre løbende forbedringer på ventetider i systemet, særligt på RIS-delen af systemet.

 

Der arbejdes fortsat videre i det spor med henblik på hele tiden at optimere systemet, og der er derfor også planlagt yderligere forbedringer og optimeringer af den software, der driver systemet.

 

Derudover er systemets opbygning og infrastruktur nu blevet kortlagt således, at administrationen kan hjemtage driften af systemet fra AGFA, hvilket vurderes at give det bedste udgangspunkt for den videre drift.

 

På den baggrund flyttede administrationen derfor første del af RIS databasens server til egen drift og installerede bedre hardware, hvilket gav gode resultater på stabiliteten. Der er derfor arbejdet intenst videre med den plan, og inden udgangen af november 2016 hjemtager man den resterende del af driften. Dette forventes at give positive resultater, og systemet vil overgå til en mere stabil drift.

 

For at kunne sikre et minimum af integration til SP har administrationen valgt at bruge ressourcer på at opgradere og konsolidere Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrups eksisterende RIS system, Carestream. Der er tale om en midlertidig nødløsning, som på kort sigt sikrer, at Rigshospitalets røntgensystem kan udveksle de helt basale patientoplysninger med Sundhedsplatformen, hvilket er vigtigt for bl.a. patientsikkerheden.

 

I forhold til de eksisterende røntgensystemer på Bornholms Hospital og særligt Nordsjællands Hospital, så er der tale om forældede systemer, som i høj grad er udskiftningsparate og ikke kan integreres til Sundhedsplatformen. Det er derfor vigtigt, at de hurtigst muligt kommer over på det nye røntgensystem, og at det sker inden implementeringen af Sundhedsplatformen på de to hospitaler, hvilket forventeligt sker den 18. marts 2017.

 

Udrulningen forventes at forløbe således, at systemet bliver implementeret på Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital i første kvartal af 2017, hvorefter der planlægges udrulning til Rigshospitalet. Projektet vil være endeligt afsluttet med udgangen af 2017, hvorefter AGFA RIS/PACS vil være udrullet på alle regionens hospitaler, og dermed vil der være adgang til billeddiagnostiske undersøgelser på tværs af regionen, og også til andre regioners undersøgelser gennem integrationen til det interregionale billedindeks.

 

Driftsforstyrrelserne, de nødvendige stabiliserende tiltag, tilvejebringelsen af nye integrationer på grund af øget digitalisering på hospitalerne samt nødløsninger på de eksisterende systemer har forsinket projektet med mere end et år, således det nu afsluttes med udgangen af 2017 i stedet for i 2016.

 

For at sikre projektet gennemførelse, er der derudover sket en udskiftning blandt det ledende personale i projektet og foretaget en betydelig opmanding af kvalifikationer og ressourcer.

 

Der vil undervejs i udrulningen være en skarp monitorering af systemets ydeevne og administrationen vil derudover ved behov forelægges løbende status på implementeringen til IT- og Afbureaukratiseringsudvalget.

 

Det er administrationens vurdering, at organisationen ud fra erfaringer fra dette projekt og andre projekter skal drage en læring omkring vigtigheden af:

Dele af disse erfaringer er allerede håndteret i det løbende arbejde med styrkelse af regionens it-projektmodel og projektporteføljestyring, mens andre vil indgå i de kommende, løbende ændringer af disse.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget orientering om følgende administrative indberetninger til øvrige myndigheder:

Rigsrevisionen har 2. december 2016 sendt vedlagte rapport om lønrevision af Region Hovedstaden. Denne rapport er en underrapport til en beretning fra Statsrevisorerne, der forventes offentliggjort 8. februar 2017, om chefers løn- og ansættelsesvilkår i alle 5 regioner.

 

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering:

Rigsrevisionen bemærker, at andelen af åremålsansatte chefer i Region Hovedstaden er væsentligt højere end i de øvrige regioner. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Region Hovedstaden siden 2013 har ændret praksis, således at antallet af åremålsansatte chefer er reduceret fra 171 til 118 i 2016.

 

Rigsrevisionen påpeger, at der ved kontraktansættelse af chefer skal foretages fradrag for forbedring af standardvilkår. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Region Hovedstaden i 8 ud af 9 gennemgåede tilfælde ikke har fulgt dette. Fra juli 2016 anvendes fradrag konsekvent af Region Hovedstaden.

 

Rigsrevisionen anbefaler, at delegeringen forenkles, så det klart fremgår, hvem der er bemyndiget til at disponere, og inden for hvilke delegationsrammer de dispositionsbemyndigede i Region Hovedstaden kan godkende løn.

 

Administrationen giver tilbagemelding til Rigsrevisionen inden 25. januar 2017 om opfølgning på rapporten.