Nordsjællands Hospital har henvendt sig til koncerndirektionen vedrørende hospitalets optageområde for ortopædkirurgi.

 

Nordsjællands Hospital mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er en hensigtsmæssig balance mellem hospitalets akutte og elektive ortopædkirurgiske aktivitet. Hospitalet anfører, at den uhensigtsmæssige fordeling i elektiv og akut aktivitet skaber adskillelse i de enkelte patientforløb og skaber en grundlæggende ubalance mellem de ortopædkirurgiske afdlinger i regionen.

 

Sagen ville høre hjemme under den årlige revision af HOP2020, men da dette års revision er udskudt, løftes sagen særskilt.

 

For at rette op på balancen anmoder Nordsjællands Hospital om, at elektiv ortopædkirurgisk aktivitet fra Fredensborg, Hørsholm og Allerød kommuner flyttes fra Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen tilbage til Nordsjællands Hospital- Hillerød.

 

Den oprindelige beslutning om at knytte den elektive ortopædkirurgiske aktivitet fra de tre kommuner til Gentofte-matriklen blev truffet i forbindelse med 2012-revisionen af HOPP 2020. Baggrunden var at understøtte regionens målsætning om, at Gentofte Hospital er regionens elektive hospital samt at udnytte de tomme sende på matriklen.

 

Ændringerne i optageområde havde virkning fra maj 2013 - og det blev samtidig understreget, at varetagelsen af den elektive ortopædkirurgiske aktivitet skulle følges tæt i regionen.

 

Koncerndirektionen har drøftet anmodningen fra Nordsjællands Hospital og har besluttet, at den elektive ortopædkirurgiske aktivitet fra Fredensborg, Hørsholm og Allerød kommuner fremadrettet skal knyttes til Nordsjællands Hosptial.

 

Administrationen har derfor udarbejdet og sendt brev med information om beslutningen til hospitalsdirektionerne på Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital.

I brevet anmodes hospitalerne om en samlet tilbagemelding på en dato for, hvornår flytningen kan træde i kraft.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder Udrednings- og Behandlingsretten, opgøres i vedlagte notat udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

Der er indført en ny national model for monitorering af udredningsretten. Modellen betyder, at det fremover er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven, selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.

 

Der arbejdes fortsat med at forbedre manglende registrering og datakomplethed, forårsaget af implementeringen af Sundhedsplatformen. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

 

I hvilket omfang regionen viderevisiterer patienter til private hospitaler, fremgår ligeledes af notatet, hvor der ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

På regionsrådets møde i marts måned var der diskussion om de formelle regler for behandling af medlemsforslag. Der vedlægges notat fra administrationen herom.

Regionsrådet besluttede på mødet den 17. maj 2016, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med formålet at beskrive en grundmodel for organisering af arbejdet med akutte patienter på hospitalerne, herunder på fremtidens Fælles Akutmodtagelser og stamafdelinger. Dette arbejde er sidenhen blevet udvidet til et større strategisk projekt "Fremtiden Akuthospital". Sundhedsudvalget blev på mødet den 23. maj 2017 orienteret om status og regionsrådet får hermed en meddelelse om status.

 

I regionen har der været fokus på organiseringen af akutområdet gennem de senere år. Der er tildelt midler til området og bl.a. udarbejdet en række anbefalinger til organiseringen og bemandingen af akutmodtagelserne med henblik på at sikre en ensartet kvalitet i patientbehandlingen. Anbefalingerne er på flere områder gennemført relativt ensartet på hospitalerne men er samtidig udfordret af, at hospitalerne også er forskellige - i organisering, i de fysiske rammer for akutmodtagelser og i sammensætningen af specialer. Projektet Fremtidens Akuthospital skal med udgangspunkt i anbefalingerne på området bidrage til at sikre en mere ensartet organisering over tid.

 

Målet med projektet Fremtidens Akuthospital er at forberede og afprøve en model for organiseringen af arbejdet med akutte patienter til ibrugtagning af de nye byggerier. Projektet skal ses i sammenhæng med den organisationsudvikling, der i forvejen foregår lokalt på de enkelte hospitaler som led i forberedelserne af byggeriet og ibrugtagning af bygningerne. Omdrejningspunktet i de nye hospitalsbyggerier bliver fælles akutmodtagelser. Med etableringen af fælles akutmodtagelser vil der ske en forskydning af den nuværende kapacitet og aktivitet fra sengeafdelingerne til akutmodtagelserne. Op mod 70 procent af patienterne forventes at blive færdigtbehandlet i den fælles akutmodtagelse uden behov for indlæggelse på en sengeafdeling. Det betyder, at mange af patienterne vil blive tilset af speciallæge i akutmodtagelsen. Grundmodellen skal sikre et så hensigtsmæssigt omfang af ensartet tilrettelæggelse af de akutte patientforløb som muligt med udgangspunkt i en ensartet model for speciallæger med i front døgnet rundt i akutmodtagelserne. Modellen består af følgende elementer:

Projektet centreres omkring tre arbejdsworkshops i august, december (2017) og februar (2018), hvor relevante hospitaler, klinikere og interessenter, herunder repræsentanter for patienter og pårørende, giver sparring og inputs indenfor projektets emner. For de faglige organisationer vil der desuden blive afholdt en møderække for bl.a. kredsformandsskaberne fra de involverede faglige organisationer.

 

Projektet Fremtidens Akuthospital er endnu i startfasen med forventet afslutning i 2018, mens implementeringen vil fortsætte i årerne derefter. Det har været nødvendigt at tilpasse tidsplanen, da det har været vigtigt med en indledende grundig afklaring og fælles forståelse af ligheder og forskelle i den nuværende organisering af akutmodtagelserne. Desuden afventes endelig afklaring af, hvorvidt der bliver etableret et nyt speciale i akutmedicin. Endelig har det haft betydning for tidsplanen, at der skal inddrages ressourcer fra hospitalerne, og hospitalerne har haft vanskeligt ved at stille ressourcer til rådighed pga. implementering af Sundhedsplatformen.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer: