Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner giver en samlet forøgelse af råderummet for regionerne på 500 mio. kr., men samtidigt indgår et omprioriteringsbidrag på sundhedsområdets administration på ca. 60 mio. kr. Netto en forøgelse på 440 mio. kr. for alle regioner. For Region Hovedstaden betyder det hhv. en forøgelse på 157 mio. kr. og en reduktion på 18 mio. kr. I alt 139 mio. kr.

 

Imidlertid betyder ændringer i bloktilskudsnøglen, at råderummet reduceres med 104 mio. kr. Dertil kommer en række mindre ændringer vedr. omfordeling af gevinsterne vedr. kvalitetsfondsbyggerierne, finansieringen af fællesoffentlige it-projekter samt Statens Serum Institut. Disse områder betyder tilsammen en reduktion på 13 mio. kr.

 

Samlet sker en forøgelse af Region Hovedstadens råderum på 22 mio. kr. i 2018.

 

Hertil kommer, at regionen tilføres 52 mio. kr. som følge af nettovækst i finanslovsmidler vedr. demens, kræft mv., samt 19 mio. kr. som følge af ændret lovgivning (Det Udvidede Totalbalanceprincip - DUT) (foreløbige tal). Midlerne afsættes til de konkrete øremærkede områder.

 

Af nedenstående tabel fremgår den foreløbige opgørelse af Region Hovedstadens økonomiske situation efter indgåelsen af økonomiaftalen.

 

 

Der er opgjort et behov for at afsætte netto i alt 79 mio. kr. til en række forventede mer- og mindreudgifter. Det drejer sig bl.a. om pulje til kapacitetsudvidelser, pulje til kompensation for medicinvækst og praksisområdet samt en lettelse i den årlige leasingudgift med ca. 33 mio. kr. efter beslutning om at foretage et ekstraordinært afdrag på leasinggæld i 2017 på 257 mio.kr. Der er desuden taget højde for Sundhedsplatformens drift- og udviklingsorganisation. Renoveringspuljen på driftsbudgettet forudsættes videreført med et uændret niveau på ca. 130 mio. kr. årligt.

 

Det er herudover administrationens vurdering, at det er nødvendigt at reservere 90 mio. kr. til at imødegå eventuelle mindreindtægter i 2018 og andet. Vurderingen bygger på udviklingen de senere år, hvor der har vist sig faldende indtægter, hvilket har reduceret mulighederne for at udmønte midler til relevante kapacitetsudvidelser.

 

Det indgår desuden, at der jf. budgetaftalen for 2017 indarbejdes besparelser på patienttransport på 10 mio. kr., samt besparelser på praksisområdet på 30 mio. kr. og vedr. transport og logistik på 3 mio. kr.

 

For at opnå balance i regionens økonomi foreslår administrationen, at hospitalerne fra budget 2018 skal realisere økonomiske gevinster ved Sundhedsplatformen, som svarer til 102 mio.kr. Det betyder, at hospitalerne i 2018 ikke får en regional ”grønthøster” for at skabe balance i regionens økonomi.

 

De langsigtede økonomiske potentialer ved Sundhedsplatformen vurderes langt større, men beløbet tager hensyn til, at der i de kommende år skal arbejdes intensivt videre med optimering, brugervenlighed og anvendelse af systemet. Beløbet fordeles mellem hospitalerne, så besparelsen først får virkning et år efter, at Sundhedsplatformen er taget i brug. Hospitalerne bestemmer selv, hvordan besparelsen skal realiseres lokalt, jf. i øvrigt sag på It- og afbureaukratiseringsudvalget og Forretningsudvalget om økonomiske gevinster ved Sundhedsplatformen i 2018.

 

Endelig bidrager det administrative område med 13 mio. kr. Sammen med besparelserne i 2018 vedrørende samling af regionens bogholderi- og regnskabsfunktioner, jf. budgetaftale 2017, er der samlet besparelser på det administrative område svarende til omprioriteringsbidraget i 2018, som er på 18 mio. kr.

 

Det foreslås endvidere, at de gennemførte benchmark-analyser stilles til rådighed for hospitalerne, således at hospitalerne kan anvende de beskrevne effektiviseringsmuligheder til at finansiere eventuelle interne udgiftspres.

 

De opgjorte merudgifter, herunder mindreindtægter og forslag til effektiviseringer giver tilsammen en ubalance på 12 mio. kr. Med et råderum fra økonomiaftalen på 22 mio. kr., vil der være plads til en politisk prioriteringspulje på 10 mio. kr., og der kan opnås balance i den regionale økonomi i 2018.

 

Administrationen udarbejder til august, jf. beslutning i it- og afbureaukratiseringsudvalget, et katalog på 15 mio. kr. med forslag til mulig bort- eller nedprioritering af opgaveløsning på det administrative område.

 

Til politisk prioritering i forbindelse med budgetprocessen vil der ud over puljen på 10 mio. kr. til varige initiativer endvidere foreligge kataloget på 15 mio. kr. som kan bringes i anvendelse til nye varige tiltag. Hertil kommer en pulje på 15 mio. kr. til engangsinitiativer i 2018.

 

Ubalancen på de 12 mio. kr., samt den forventede udvikling i de kommende år, er specificeret i nedenstående tabel.

 

 

I 2018 er opgjort nye forventede merudgifter på 276 mio. kr. Heraf udgør puljen til kapacitetsudvidelser 140 mio. kr. og reserven til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter 90 mio. kr. engangs i 2018. Herudover er der afsat en pulje til kompensation for medicinvækst, merudgifter på praksisområdet, merudgifter til sygehusbehandling uden for regionen samt en række tekniske korrektioner, fx tjenestemandspensioner, lavere udgifter til elever mm.

 

Den varige virkning af besparelser gennemført i forbindelse med budget 2017 reducerer udgiftsniveauet med 76 mio. kr., jf. budgetaftalen for 2017.

 

Der realiseres herudover en række nye effektiviseringer og besparelser, jf. tabellen. Det er fx indkøbsbesparelser, gevinstrealisering i forbindelse med Sundhedsplatformen og besparelser på det administrative område.

 

Administrationen foreslår således, at der indhentes forslag for 115 mio. kr., svarende til 102 mio. kr. vedr. gevinster i forbindelse med Sundhedsplatformen samt 13 mio. kr. i administrative besparelser.

 

Der udestår endnu en udmelding fra staten af det endelige bloktilskud og fordelingen heraf, hvilket betyder, at der kan forekommer mindre justeringer i forhold til det her fremlagte i det budgetforslag, som udsendes efter sommerferien.

 

I økonomiaftalen er det endvidere aftalt, at aktiviteten på hospitalerne øges med 2 pct., svarende til de 2 pct. der er forudsat realiseret ved produktivitetsforbedringer. Der er herudover knyttet aktivitetskrav til udmøntningen af finanslovsmidler, samt til realiseringen af effektiviseringsgevinsterne som følge af kvalitetsfondsbyggerierne. Der udestår en afklaring af den videre udmøntning af det samlede aktivitetskrav på hospitalerne. Der vil blive fremlagt forslag hertil ifm. behandlingen af budgetforslaget.

 

På det regionale udviklingsområde er den samlede ramme på ca. 3 mia. kr. igen reduceret med 30 mio. kr. svarende til et omprioriteringsbidrag på 1 procent. Regionens andel heraf er 10 mio. kr. Konsekvenserne af omprioriteringsbidraget vil blive håndteret ved en forholdsmæssig belastning på de fire bevillingsområder under det regionale udviklingsområde. Det ser umiddelbart ud til, at der er en lille gevinst på bloktilskudsfordelingen på det regionale udviklingsområde. Der foreligger dog endnu ikke en afklaring af konsekvenser for et eventuelt råderum på det regionale udviklingsområde, da der endnu ikke foreligger budgetestimater for den kollektive trafik.

 

Der er i økonomiaftalen fastsat et loft for anlægsinvesteringer på 4,8 mia. kr. for kvalitetsfondsprojekterne og 2,2 mia. kr. for øvrige projekter. I tillæg hertil er der som følge af Finansloven for 2017 i 2018 afsat 200 mio. kr. vedrørende Kræftplan IV til regionerne under ét.

 

Med hensyn til kvalitetsfondsprojekterne forventes regionens udgifter i 2018 at være på et niveau, så det aftalte niveau for regionerne under ét overholdes.

 

Loftet på 2,2 mia. kr. for øvrige anlægsprojekter indebærer en ramme på 692 mio. kr. i 2018. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at arbejde videre med de planlagte og budgetterede investeringsprojekter, men er lige nu ved at revurdere det forventede afløb i 2018 for igangværende projekter. Det er forventningen, at der også i de kommende år vil være behov for en stram prioritering af regionens investeringsprojekter. Administrationen arbejder videre med planlægningen af investeringsområdet.

 

Der er fortsat en proces i gang i administrationen med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelse af et budgetforslag for 2018. Der vil som følge heraf kunne forekomme justeringer i vurderingen af udgiftsbehov, og skønnet for ubalancen kan derfor ændres.

 

For at sikre en hensigtsmæssig proces på hospitaler og virksomheder og et tilstrækkeligt gennemarbejdet materiale til den politiske behandling af budgetforslaget for 2018 foreslås det, at udarbejdelse af forslag til besparelser og andre løsningsforslag igangsættes inden sommerferien.

 

Det foreslås herudover, at der gives en orientering for regionsrådets medlemmer d. 22. august 2017 om de indsendte spare- og løsningsforslag.

 

Processen efter sommerferien ser herefter således ud:

Udrulningen af Sundhedsplatformen er et stort skridt i digitaliseringen af sundhedsvæsnet, som vil fortsætte i årene fremover.

 

Med Sundhedsplatformen har de to regioner besluttet:

Konkret har arbejdet med Sundhedsplatformen været organiseret omkring et fællesregionalt program med indstationerede medarbejdere fra hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland. Programmet har fysisk haft lokation på Lyngbyvej. Hertil kommer bl.a. en virtuel samarbejdsorganisation mellem regionernes it-organisationer om bl.a. serverdrift.

 

I takt med at Sundhedsplatformen bliver udrullet på hospitalerne, overgår Sundhedsplatformsprogrammet fra implementering til drift. Derfor er der nu behov for at lave en permanent driftsorganisation for Sundhedsplaformen, som kan understøtte den fortsatte drift, udvikling og anvendelsesoptimering af Sundhedsplatformen.

 

På baggrund af et længere udredningsarbejde har administrationen i Region Hovedstaden og Region Sjælland udarbejdet et grundlag for den videre fælles rejse når Sundhedsplatformen er implementeret og overgået til drift.

 

Der er således udarbejdet et forslag til en drifts- og udviklingsorganisation, som er baseret på følgende styringsprincipper:

 

Én region løfter på vegne af begge regioner: Ligesom princippet bag det fællesregionale samarbejde på sundheds-it-området, Regionernes Sundheds-it (RSI), bygger samarbejdet omkring drifts- og udviklingsorganisationen for Sundhedsplatformen på, at én region kan løfte en opgave på vegne af begge regioner. Herved uddelegeres opgaveløsningen til den ene region baseret på tillid til, at den pågældende region kan løfte opgaven under hensyntagen til både det fællesregionale og det individuelle regionsperspektiv. Herved sikres begge regioners interesser, mens den enkelte regions suverænitet bevares.

 

Konkret betyder det, at hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland er ansvarlige for en række driftsområder, som de løfter for begge regioner.

 

Denne konstruktion giver samtidig mulighed for, at andre regioner kan blive en del af drifts- og udviklingsorganisationen ud fra samme princip, hvis de ønsker at indgå i samarbejdet om Sundhedsplatformen ved at benytte optionen i de to regioners kontrakt med Epic.

 

Enkel konstruktion med tydeligt ansvar: De tydelige ansvarsområder mellem de to regioner understøtter, at det skal være mere enkelt at være leder og medarbejder. I dag (fsva. fx serverdrift) refererer en lang række medarbejdere fagligt til ledere fra én region og personalemæssigt til ledere i egen region.I den foreslåede model referer de medarbejdere, der arbejder indenfor de omfattede områder både fagligt og personalemæssigt til deres nærmeste leder i egen region.

 

Myndighedskompetence bibeholdes: Regionernes myndighedskompetence bibeholdes i styringsmodellen, således at sager vedrørende budgetter fortsat går til de enkelte regionsråd.

 

75 / 25 fordelingsnøgle: Den generelle fordelingsnøgle fra Sundhedsplatformens programperiode med en 75 / 25 fordeling for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland fastholdes i drifts- og udviklingsorganisationen. Fordelingsnøglen gælder i forhold til finansiering, medarbejderfordelingen samt for sammensætning af medlemmer i diverse styringsfora.

 

Overordnet består Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisation af fire elementer:

 

Ad 1) Fællesregional Serverdrift: Det er aftalt, at Region Sjælland varetager serverdrift på vegne af begge regioner, herunder ledelse og bemanding af organisationen.

 

Ad 2) Fællesregional vedligeholdelse og udvikling af Sundhedsplatformen: Det er aftalt, at den fællesregionale vedligeholdelse og udvikling af Sundhedsplatformen ledes og bemandes af Region Hovestaden. Arbejdet omfatter bl.a. planlægning af nye EPIC-applikationer, sammenhæng til nationale initiativer som det Fælles Medicinkort (FMK) og Landspatientregisteret (LPR), grundlæggende workflows ift. nationale initiativer (fx ordination af medicin, henvisninger, epikriser) mv.

 

Ad 3) Sekretariatsbetjening af fællesregional governance-model: Det er aftalt, at den fællesregionale sekretariatsbetjening ledes og bemandes af Region Hovedstaden. Som led heri er det aftalt at den samlede leverandørstyring ift. Epic varetages af Region Hovedstaden.

 

Ad 4) Regional anvendelsesoptimering og support: Der oprettes en funktion i hver region til at varetage anvendelsesoptimering og support af Sundhedsplatformen på sygehuse og hospitaler, herunder fx lokale forbedringstiltag. Opgaven indgår således ikke i den fælles driftsorganisation, da den kræver lokalt kendskab, men medarbejderne vil kunne indgå i fremtidige større udviklings- og implementeringsprojekter. Den lokale forankring understøtter samtidig, at der bevares viden i de lokale organisationer til at gå i dialog med lokale sygehuse og hospitaler.

 

Dimensioneringen af drifts- og udviklingsorganisationen er baseret på input fra Sundhedsplatformsprogrammet, Epic, øvrige Epic-kunder, konsulenthuse samt de to regionale it-organisationer. Der er tale om en organisation af en betydelig størrelse, som afspejler behovet for at sikre kapacitet til løbende optimering og videreudvikling, således at gevinsterne ved investeringen i Sundhedsplatformen kan realiseres.

 

Isoleret set er dimensioneringen af den fælles drifts- og udviklingsorganisation samlet set fastsat til cirka 450 årsværk, med en fordeling på cirka 350 årsværk placeret i Region Hovedstaden og cirka 100 årsværk placeret i Region Sjælland. Tallene dækker både den fællesregionale og den regionale indsats beskrevet ovenfor. Da dimensioneringen i udgangspunktet er lavet organiseringsneutral, kan der være visse roller, hvor der er behov for at afvige fra den aftalte dimensionering. Eventuelle afvigelser fra den vedtagne dimensionering aftales i Sundhedsplatformbestyrelsen. Det bemærkes, at det i samarbejdsaftalen er aftalt, at parterne vil arbejde for en løbende optimering af organisationens størrelse.

 

Den samlede dimensionering af drifts- og udviklingsorganisationen for Sundhedsplatformen er afspejlet i tabel 1.

 

Tabel 1. Dimensionering af drifts- og udviklingsorganisation.

 

Serverdriften af Sundhedsplatformen (Epic core) og den underliggende infrastruktur, herunder den løbende vedligehold og udskiftning af servere mv. varetages af Region Sjælland. Driften af Sundhedsplatformen varetages internt, hvor tilsvarende opgaver ved tidligere på EPJ-systemer (Elektronisk Patientjournal) blev varetaget af eksterne leverandører.

 

Systemforvaltning er primært at sikre en professionel og effektiv optimering, fejlretning og løbende vedligehold af Sundhedsplatformen, så den er anvendelig for brugerne, og udvikles, så den lever op til de sundhedsfaglige behov og lovgivningsmæssige krav. Hertil kommer opgaver vedrørende integrationer, informationssikkerhed, kontakt til og inddragelse af kliniske miljøer og eksperter mv. Disse opgaver varetages således fremover internt, hvor dele af tilsvarende opgaver på de tidligere EPJ-systemer blev varetaget af eksterne leverandører.

 

Support af Sundhedsplatformen er understøttelse af brugerne i form af undervisning, hjælp til konkrete problemer samt kanal for ønsker til forbedringer således, at brugerne kan udføre deres daglige opgaver effektivt og på højt fagligt niveau.

 

Samlet set kommer Region Hovedstadens del af drifts- og udviklingsorganisationen til at bestå af næsten 50 forskellige stillingstyper, fx specialister til at lave optimering og support af de mange kliniske og administrative moduler i Sundhedsplatformen, medarbejdere til facilitering af samarbejde med og behovsafdækning ift. de kliniske medarbejdere, projektledere, principal trainers, der skal undervise brugere i ny funktionalitet samt nye brugere, it-integrationsspecialister til at udvikle og optimere integrationer til de øvrige systemer og databaser i regionen og nationalt mv.

 

I dag udgør det samlede antal af medarbejdere udlånt fra Region Hovedstaden til Sundhedsplatformsprogrammet og øvrige medarbejdere i Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) ca. 1.070 årsværk. Den fremtidige drifts- og udviklingsorgansation for Sundhedsplatformen samt øvrige CIMT-medarbejdere vil fremover udgøre ca. 970 årsværk. Dette er illustrereret i figuren herunder.

 

Figur 1. Udvikling i antal årsværk.

 

 

På baggrund af fastlæggelse af dimensioneringen af Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisation og en nærmere gennemgang af de økonomiske forhold omkring samarbejdet kan de afledte økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden beskrives nærmere.

 

Som det fremgår af ovenstående skal Region Hovedstaden isoleret set levere cirka 350 årsværk ind i den samlede driftsorganisation.

 

Dette sker inden for de eksisterende lønbudgetter for regionen.

 

CIMT, hospitaler og koncerncentre mv. har i dag udlånt medarbejdere til programorganisationen eller har medarbejdere som understøtter arbejdet med Sundhedsplatformens implementering og nuværende drift.

 

Regionens personaleressourcer tilvejebringes ved, at CIMT inden for de nuværende personaleressourcer bidrager med 260 årsværk. Hovedparten af dette antal årsværk er allerede i dag beskæftiget med Sundhedsplatforms relaterede opgaver, men der tilvejebringes yderligere ca. 70 årsværk gennem gennem effektiviseringer og omprioriteringer (med mindst mulig negativ effekt på serviceniveauet) inden for CIMT.

 

Fra hospitalernes side er der i dag indstationeret ca. 170 årsværk til Sundhedsplatformen. Mere end halvdelen heraf føres fra 1. januar 2018 tilbage til det kliniske arbejde på hospitalerne, mens lønsum svarende til 75 årsværk overføres til CIMT med henblik på, at klinikere med kritiske kompetencer og viden fra programmet kan fastholdes og indgå i drifts- og udviklingsorganisationen fremover.

 

Koncerncentrene – ud over CIMT – har haft indstationeret et antal medarbejdere i program organisationen svarende til ca. 19 årsværk. Lønsum svarende til 15 årsværk prioriteres til den nye drifts- og udviklingsorganisation og overføres til CIMT.

 

Der vil skulle tages endelig stilling til evt finansielle mellemværende mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland som konsekvens af fordelingen af årsværk mellem de to regioner på de fælles områder (infrastruktur, integrationer, fælles systemforvaltning og ledelse m.v.) og med afsæt i 75/25 fordelingsnøglen. Det er forventningen at dette stort set balancerer i 2018 og at et mellemværende i givet fald håndteres så administrativt enkelt som muligt.

 

Samlet set finansieres bemandingen af drifts- og udviklingsorganisationen således inden for de nuværende lønbudgetter i regionen samtidig med at der føres personaleressourcer tilbage til hospitalerne i Region Hovedstaden.

 

I forbindelse med den fulde ibrugtagning af Sundhedsplatformen vil der være en nettobesparelse på den løbende vedligeholdelsesomkostning (licensbetaling). Der er udgifter i den nuværende it-drift som bortfalder for en række systemer, som bliver erstattet af Sundhedsplatformen. For de allerstørste it-systemer forventes der at være bortfald af udgifter på godt 100 mio. kr. Det er blevet klart, at det ikke allerede i 2018 er muligt at realisere den fulde bruttobesparelse, da det har vist sig nødvendigt for nogle af systemerne at opretholde drift i en lidt længere periode bl.a. af hensyn til kontraktuelle bindinger og den endelige afregning vedr. 2017 mellem regionerne for patientbehandling og i forhold til den kommunale medfinansiering. Bortfald af udgifter vedr. den nuværende it-drift vil dog blive modsvaret af den løbende betaling til Epic.

 

Der resterer endnu en afdækning af bortfald af de løbende vedligeholdelsesudgifter vedr. lokale systemer, som udfases med fuld ibrugtagning af Sundhedsplatformen.

 

Samlet set skønnes det, at de løbende vedligeholdelsesudgifter vedr. den elektroniske patientjournal falder med 6 mio. kr. i 2018 og med 22 mio. kr. fra 2019.

 

Der er ikke i tabellen nedenfor indregnet rabat på Epic-vedligeholdelsesudgiften, idet der endnu ikke afdækket i hvilket omfang regionen kan leve op til kravene for at opnå denne rabat. Men en sådan rabat vil øge gevinsten fra 2019.

 

Der er endnu en række uafklarede forhold omkring den løbende vedligeholdelse, herunder hvad det koster at leve op til Epic’s fremtidige krav til driftsmiljøet og infrastrukturen i forbindelse med fremtidige opgraderinger, men det er vurderingen at der allerede i 2018 skal foretages reinvesteringer i infrastrukturen. Dette er skønnet til at udgøre 24 mio. kr. for Region Hovedstaden. Det er forventningen, at der også vil være behov for midler til den fortsatte vedligeholdelse af infrastrukturen fra 2019 og frem, men der foreligger ikke estimater herfor på nuværende tidspunkt.

 

Efterlevelse af kravene fra Epic omkring vedligeholdelse og opgraderinger skal bl.a. bidrage til at fastholde kvalitetsløftet i oppetiden og svartiderne i Sundhedsplatformen for medarbejderne.

 

Endvidere forlænges lejemålet på Lyngbyvej, hvor den nuværende programorganisation er placeret med et år til udgangen af 2018. Dette gøres for at sikre stabilitet og kontinuitet for medarbejderne ifm. overgangen fra projekt til drift. Husleje og øvrige personalerelaterede driftsomkostninger andrager i alt 4,8 mio. kr. i 2018. Hertil kommer licensudgifter mv. vedr. nogle af de udvidelser og tilkøb, som er foretaget efterfølgende, eksempelvis tilkøb af den medicotekniske integrationsplatform, de indkøbte mobile enheder på hospitalerne samt behov for fortsat at kunne udvikle e-learingsprogrammer. Samlet set beløber disse poster sig til 17 mio. kr. i 2018.

 

Det anbefales endvidere at der i 2018 afsættes 10 mio. kr. til at indkøbe ekspertbistand vedr. justering og optimering af Sundhedsplatformen, idet der er områder, hvor regionen ikke selv har eskpertisen eller ikke kan rekruttere den nødvendige ekspertise og speicalviden.

 

De foreløbige vurderinger er således, at der i 2018 vil være en merudgift på ca. 45 mio. kr. af engangskarakter som følge af behovet for dobbelt drift i 2018 på nogle systemer og indfasning af driftsorganisationen (husleje og specialistbistand), jf. specifikationen i tabellen herunder.

 

Tabel 2. Nettoændring øvrige driftsudgifter.

 

 

Reduktionen i de samlede it-driftsudgifter er således ikke helt så stor som oprindeligt skønnet, idet der i implementeringsperioden er foretaget tilkøb af bl.a. den medicotekniske integrationsplatform og optioner i kontrakten med EPIC, som også medfører løbende vedligeholdelsesudgifter.

 

Det skal bemærkes, at hvis ikke regionen var gået på Sundhedsplatformen ville regionen med al sandsynlighed have oplevet en teknologiudvikling og behov for modernisering af den eksisterende EPJ systemportefølje, som ville have givet regionen tilsvarende udgifter, som nævnt ovenfor.

 

Der er pt. en årlig investeringsramme på 50 mio. kr. til finansiering af anlægsporteføljen af projekter på it-området. Rammen er historisk set blevet brugt til bl.a. at finansiere regionale såvel som nationale forpligtelser. Disse estimeres for 2018 (inklusive projekter videreført fra 2017) pt. til 45 mio. kr. og indeholder bl.a. Praksys, telemedicin, beslutningsstøtte i FMK og udbud af Patologisystem. Hertil kommer ca. 15 mio. kr. til strategiske projekter i regionen, således at det samlede indmeldte behov for anlægsporteføljen i 2018 pt. beløber sig til ca. 60 mio. kr. Heraf udgør omkostninger til videreførelse af projekter, der er startet op i 2017 ca. 40 mio. kr.

 

Udover anlægsporteføljen er der udarbejdet et såkaldt ”Road-map” for Sundhedsplatformen indeholdende et første og endnu ikke fuldt kvalificeret bud på ønsker og krav til udvikling af Sundhedsplatformen, herunder ønsker fra de kliniske faglige miljøer samt kontraktuelle eller fællesoffentlige forpligtelser, der kræver ændringer eller integration til SP. Road-mappet er tilvejebragt efter drøftelser med de faglige miljøer.

 

De samlede omkostninger i road-mappet estimeres pt. til ca. 73 mio. kr. Heraf udgør de forventede krav til opgraderinger jf. kontrakten med Epic ca. 10 mio. kr., mens klinikkens ønsker til strategisk videreudvikling og optimering af systemet udgør i alt ca. 35 mio. kr. Hertil kommer udvikling og integrationer ift. Sundhedsplatformen som følge af forventede nye nationale projekter og forpligtelser (i særdeleshed Det nationale CAVE allergiregister og FMK road-map), som pt. samlet estimeres til 28 mio. kr.

 

I tillæg til den foreløbige anlægsportefølje og SP road-mappet der pt. drøftelser og planlægning om udvikling af et nyt landspatientregister (LPR3). Alene udviklingen af et nyt LPR skønnes pt. at medføre en udgift på 45-70 mio. kr. i 2018, hvor en evt. medfinansiering fra statslig side dog ikke er indregnet.

 

Tabel 3. Samlet behov vedr. udviklingsaktiviteter. (Mio. kr.)

 

Samlet set vil der blive tale om en meget stram prioritering af såvel ønskerne og forpligtelserne ift. Sundhedsplatformen og på teknologiområdet i det hele taget samt mulighederne for at driftsfinansiere en del af udgifterne og dermed nedbringe presset på anlægsrammen. Endelig finansiering og prioritering, herunder ift. udfaldet af økonomiforhandlingerne, fastlægges i den videre budgetproces for 2018.

Vi skal have en kommende politik, der hedder ressourcepolitik, der har værdien helhedssyn som ståsted. Formålet med ressourcepolitikken er at sætte retning for, hvordan Region Hovedstaden løbende skal anvende, udvikle og finde nye ressourcer. Politikken skal kunne vejlede politikere og ansatte i, hvordan de skal handle i dilemmafyldte situationer, når lovgivning, retningslinjer mv. ikke giver svaret.

 

Ressourcebegrebet kommer til udtryk i en række forskellige perspektiver og temaer (vedtaget i sag til FU fra 24. februar 2017), der grundlæggende handler om:

 

 

Politikken skal erstatte alle de eksisterende politikker regionen har på dette område. I forbindelse med arbejdet med ressourcepolitikken og hermed også eksisterende politikker på området, har der været et udtalt politisk ønske om at drøfte flere vigtige temaer.

 

I forbindelse med arbejdet med den nye ressourcepolitik er der udarbejdet en liste over eksisterende politikker og strategier (bilag 7), der allerede er vedtaget og som er gældende for regionens arbejde på de områder ressourcepolitikken dækker.

 

Disse eksisterende politikker og strategier skal afspejles i og favnes af den nye ressourcepolitik, så allerede eksisterende vedtagelser for regionens arbejde ikke gå tabt i arbejdet med den nye ressourcepolitik. De allerede eksisterende vedtagelser skal inddrages i den kommende ressourcepolitik.

 

I den kommende ressourcepolitik skal eksempelvis sociale klausuler indgå som et vigtigt element. Dog kan og skal hele politikken om sociale klausuler ikke indgå i ressourcepolitikken, men det skal fremgå tydeligt i ressourcepolitikken at sociale klausuler er vedtaget og anvendes og såfremt der ønskes at lave om på indholdet i dem, skal det forelægges politisk.

 

Ambitionen med ressourcepolitikken er at få bedre anvendelse af regionens ressourcer gennem mindre ressourcespild, mere ansvarlighed og mere genanvendelse. Politikken skal fungere som primus motor i opbygning af en anden tilgang til ressourcer, der primært er kendetegnet ved mindre ressourcespild. Politikken skal beskrive den kultur og adfærd, som skal præge organisationens måde at agere på, og medarbejdernes måde at handle på.

 

Som med åbenhedspolitikken baserer ressourcepolitikken sig på værdier frem for regler og er derfor anderledes i indhold og form end de politikker, regionen har i dag.

Værdier er netop gode til at guide i situationer, hvor svaret er dilemmafyldt eller paradoksale. En værdibaseret ressourcepolitik giver ledere og medarbejderen mere ejerskab og råderum og større respekt for regionens ressourcer.

 

Det er altafgørende, at netop ressourcepolitikken bliver en del af medarbejdernes hverdag og den daglige drift. Politikken kan ikke stå alene. Den skal sætter retningen og guider adfærden i organisationen. Derfor skal de retningslinjer og politiske ambitioner i de allerede eksisterende politikker også indgå som en væsentlig del af udformningen af den kommende ressourcepolitik, ved at de politiske ambitioner i de eksisterende politikker og de beslutninger der allerede er i drift, bliver prioriteret og vurderet om de skal indgå i den kommende ressourcepolitik.

 

På baggrund af tidligere drøftelser i forretningsudvalget, samt det løbende arbejdet med ressourcepolitikken og allerede eksisterende politikker, har administrationen valgt at udarbejde baggrundsnotater på følgende temaer til drøftelse:

 

Notaterne skal ses som en beskrivelse af eksisterende forhold og målsætninger inden for de forskellige temaer og som en kortlægning af eventuelle dilemmaer inden for disse områder. Samtidig beskriver notaterne de nuværende politiske ambitioner på de forskellige områder og skal dermed også ses som et oplæg til den politiske prioritering der er nødvendig for at kunne udarbejde en kommende ressourcepolitik.

 

Drøftelserne på baggrund af disse notater har derfor til formål at give et fremadrette billede af hvor, hvordan og hvorfor vi bruger vores position som en stor forbruger og indkøber til via vores drift og indkøb at nå politiske mål – såsom grønne og innovative indkøb, indkøb af økologi, sociale klausuler mm.

 

Spørgsmålet er derfor, hvordan skal disse eksisterende politikker afspejles eller inddrages i den nye ressourcepolitik?

 

Arbejdet med den nye ressourcepolitik giver anledning til at se på om de forskellige eksisterende politikker og strategier skal gælde alle sammen eller om kun nogle af dem skal inddrages i den kommende ressourcepolitik.

 

Udgangspunkt for anvendelsen af regionens ressourcer vil altid være forsvarlig økonomisk forvaltning. I lyset af dette ser administrationen det som en nødvendighed ifm. udarbejdelsen af den kommende ressourcepolitik, at der sker en politisk drøftelse og om muligt en prioritere, rangordning og vægtning af de eksisterende politikker og strategier og om der skal sættes nye ambitioner i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende ressourcepolitik på de forskellige områder.

 

Administrationen ønsker at få svar på følgende spørgsmål for bedst muligt at kunne udarbejde et udkast til den kommende ressourcepolitik.

Forslag til mødeplanen for 2018 (bilag 2) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 og efterårsferie i uge 42, som er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 (med undtagelse af et møde i juni) og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 14. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 21. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 11. september og i regionsrådet den 18. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2018.

 

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de kommende stående udvalg eller §17, stk. 4 udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til de kommende udvalg for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.