Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen 2017 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Til orientering er vedlagt notat som gennemgår opgørelsen af kassekreditreglen for 2. kvartal 2017.

 

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1000 kr. pr. indbyggere, svarende til en gennemsnitlig likviditet på 1.812 mio. kr. Denne forudsætning er ligeledes opfyldt.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo juni 2017 på 3.486 mio. kr. mod forudsat 3.586 mio. kr. i det vedtagende budget 2017. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 100 mio. kr.

 

Kassebeholdningen ultimo juni 2017 var beregnet til 1.959 mio. kr. ud fra det vedtagne budget for 2017 baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Kassebeholdningen udgør i juni 2017, 883 mio. kr. eller 1.076 mio. kr. lavere end forudsat i budgettet.

 

Hovedårsagen til den lavere kassebeholdning skyldes især manglende opkrævning af behandlingsindtægter og indtægter på særydelser på sundhedsområdet. I 1. halvår 2017 er der indtægter for 150 mio. kr. ud af et samlede indtægtsbudget på 3,7 mia. kr. På samme tid sidste år udgjorde indtægterne ca. 1 mia. kr. Det er dog tale om en midlertidig likviditetsforværring, da indtægterne vil indgå i de resterende måneder af 2017. Der aftales snarest en acontoafregning med regionerne. Dermed sikres der en gunstig likviditetsudvikling for året 2017.

 

Den næste vurdering af likviditeten foretages i forbindelse med 3. økonomirapport 2017 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 3. kvartal 2017.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder Udrednings- og Behandlingsretten, opgøres i vedlagte notat udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

Der er indført en ny national model for monitorering af udredningsretten. Modellen betyder, at det fremover er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven, selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.

 

Dokumentation af overholdelse/ikke overholdelse af udredningsretten er problematisk grundet dataproblemer ift. Sundhedsplatformen. Der arbejdes fortsat med at forbedre registreringen og datakompletheden. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

 

I hvilket omfang regionen viderevisiterer patienter til private hospitaler, fremgår ligeledes af notatet, hvor der ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret. Samt en opgørelse over hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har på vegne af regionsrådet fremsendt en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet den 19. maj 2017 og spurgt til muligheden for at etablere et produktionskøkken som et OPP-projekt på Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har den 3. juli 2017 svaret på henvendelsen.

 

Det fremgår af ministerens svar, at det kun vil være muligt at etablere et produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland som et OPP-projekt, hvis der er råderum til at foretage den krævede deponering inden for projektets økonomiske totalramme, og at der ikke gives dispensation for deponering ved et eventuelt OPP-projekt.

 

Administrationen har indkaldt den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland til møde den 29. august for at drøfte sagen med henblik på en udtalelse til forretningsudvalget.

 

Regionen har samtidig modtaget kopi af Sundhedsministerens svar til de fem byråd, som tillige har rettet henvendelse om produktionskøkkenet.

Det fremgår af Sundhedsministerens svar, at Nyt Hospital Nordsjælland forudsættes etableret med et anretterkøkken, hvor maden leveres fra Herlev Hospital, og såfremt Regionen ønsker at etablere et produktionskøkken, skal det ske inden for den afsatte budgetramme for kvalitetsfondsprojektet.

Sundhedsministeren har i brev af 10. juli 2017 oplyst, at hun på baggrund af afrapporteringen fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som blev nedsat i januar 2016, har besluttet at kadencen for indsendelse af Sundhedsaftaler ændres med et halvt år.

 

Efter de gældende regler skal sundhedsaftalen indsendes til Sundhedsstyrelsen senest den 31. januar i kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valgperiodes andet år. Fremover skal aftalernes først indsendes den 1. juli i valgperiodens andet år. Den næste sundhedsaftale skal således indsendes til Sundhedsstyrelsen inden den 1. juli 2019.

 

Ændringen bygger på bygger på et fælles ønske fra Danske Regioner og KL om at give nyvalgte politikere i regioner og kommuner mere tid til at sætte sig ind i området, inden de skal udarbejde aftalerne.

 

Ministeren oplyser endvidere, at hun efter sommerferien med baggrund i anbefalingerne fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil præsentere konkrete initiativer, der skal sikre bedre kvalitet og sammenhæng for patienterne.

Som følge af lov nr. 1736 af 27. december 2016 om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler vil der pr. 1. januar 2018 blive etableret en ny ordning for vagttjeneste på landets apoteker.

 

I foråret blev regionsrådet af Lægemiddelstyrelsen bedt om politisk at indstille og begrunde, hvor regionen ønsker sine vagtapoteker placeret fra 1. januar 2018. Denne sag blev forelagt forretningsudvalget på møde den 9. maj og regionrådet på møde den 16. maj 2017. På baggrund af regionsrådets indstilling skulle Lægemiddelstyrelsen træffe afgørelse om antallet og fordelingen af vagtapoteker i regionen.

 

Region Hovedstaden modtog primo juli Lægemiddelstyrelsens afgørelse om fordeling af vagtapoteker i regionen. Styrelsens afgørelse kan ses i tabel 1.

 

 

Det fremgår af aftalen om ændring af apotekernes vagttjeneste, som er indgået mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danmarks Apotekerforening, at der er krav om farmaceutbemanding på A-vagtapoteker og til dels på B-vagtapoteker, såfremt det ansøges specifikt. På B- og C-vagtapoteker kan der være farmakonombemanding. I forhold til disse apoteker skal A-vagtapoteker varetage en bagvagtsfunktion for at sikre fagligheden.

 

Som det fremgår af tabel 1, er Lyngby Svane Apotek tildelt A-vagttjeneste. Dette afviger fra regionrådets indstilling, hvor Frederiksborg Apotek (Hillerød) i stedet var indstillet til at varetage A-vagttjeneste. Derudover er seks af de apoteker, som regionsrådet indstillede til at varetage C-vagttjeneste, ikke blevet tildelt vagttjeneste. Endelig er Helsingør Axeltorvs Apotek blevet tildelt C-vagttjenste i stedet for B-vagttjeneste, som regionsrådet indstillede. Til orientering kan regionrådets indstilling om fordeling af vagtapoteker ses i tabel 2.

 

 

Fra 1. januar 2018 er det kun det nationale døgnapotek (Steno Apotek), der har åbent i tidsrummet fra kl. 00.00-06.00. Derfor skal de regionale akutfunktioner fra 1. januar 2018 udlevere lægemidler vederlagsfrit til borgere, hvor det efter lægefaglig vurdering findes nødvendigt at indlede behandlingen i tidsrummet fra kl. 00.00-06.00. Der er således tale om, at akutmodtagelserne skal udlevere akut og livsvigtig medicin. Borgerne skal kunne få udleveret medicin i akutmodtagelserne efter fremmøde i akutmodtagelserne eller efter telefonisk henvendelse til Akuttelefonen 1813. Akutmodtagelserne skal dog kun udlevere tilstrækkelig medicin til at igangsætte behandlingen, indtil borgerens nærmeste vagtapotek åbner, hvorefter borgeren skal købe medicin til at fortsætte behandlingen.

 

Afgørelsen om, hvorvidt en borger skal henvises til at afhente medicin på det nationale døgnapotek i København V eller på en af regionens akutmodtagelser, hviler på en lægefaglig vurdering, som Akuttelefonen 1813 foretager, når borgeren henvender sig telefonisk. Møder en borger op på en af akutmodtagelserne, skal akutmodtagelsen udlevere borgerens medicin, såfremt medicinen er omfattet af listen over akut og livsvigtig medicin, som akutmodtagelserne skal udlevere i tidsrummet fra kl. 00.00-06.00. Listen er en fælles regional liste, som udarbejdes af Sundhedsfagligt Råd for Præhospital og Akutmodtagelse.

 

Det forventes, at akutfunktionerne i begyndelsen vil opleve flere henvendelser end tidligere. Det er dog ligeledes forventningen, at den øgede aktivitet vil stilne af, når borgerne har vænnet sig til apotekernes ændrede åbningstider. Det forventes, at der derefter vil være tale om få henvendelser.

 

Sammen med Styregruppen for Akuthjælpen og Sundhedsfagligt Råd for Præhospital og Akutmodtagelse vil administrationen i løbet af efteråret koordinere tiltag, som skal forberede ændringen og sikre, at vederlagsfri udlevering af medicin til borgere i tidsrummet fra kl. 00.00-06.00 sker efter samme retningslinjer på alle regionens akutmodtagelser.

I forbindelse med moderniseringen af specialet gynækologi og obstetrik i speciallægepraksis, som trådte i kraft pr. 1. april 2016, blev målgruppen for fertilitetsbehandling i almen praksis og speciallægepraksis afklaret på baggrund af fortolkninger fra Sundheds- og Ældreministeriet (bilag 1og 2).

 

Ministeriet vurderede dengang, at speciallægepraksis på lige fod med hospitalerne var omfattet af reglerne om, at det offentlige ikke yder tilskud til mere end ét barn. Overenskomstens parter forhandlede på den baggrund økonomien for gynækologimoderniseringen herunder fertilitetsydelserne.

 

Den 6. marts 2017 meddelte Sundheds- og Ældreministeriet imidlertid, at de havde begået en ”retslig vildfarelse,” og at den tidligere udmeldte fortolkning ikke var korrekt (bilag 3). Sundheds- og Ældreministeriets vurderede nu, at enlige kvinder og par kan tilbydes udredning og inseminationsbehandling i almen praksis og gynækologisk speciallægepraksis med henblik på at få mere end ét barn i offentligt regi.

 

Sundheds- og Ældreministeriets nyfortolkning betyder, at der er ulige adgang til fertilitetsbehandling alt afhængig af, om patienterne henvises via egen læge til speciallægepraksis eller hospital.

 

Sagen blev den 9. juni 2017 drøftet af sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner med henblik på at fastlægge et serviceniveau for fertilitetsbehandling i praksissektoren svarende til det serviceniveau, som er fastlagt for hospitalerne i Lov om assisteret reproduktion. Udgangspunktet for drøftelserne var Sundheds- og Ældreministeriets svar til Danske Regioner af 18. april 2017 (bilag 4), hvor det fremgår, at ”Danske Regioner i fx overenskomst eller anden aftale med speciallægepraksis kan fastsætte et serviceniveau for inseminationsbehandlinger i speciallægepraksis.”

 

Region Hovedstaden havde forståelsen af, at regionen kunne effektuere beslutningen fra Sundhedsdirektørmødet i Danske Regioner for at sikre lige vilkår for fertilitetsbehandling samt af hensyn til økonomien. Regionen sendte derfor et brev til de praktiserende læger og gynækologer den 25. juli 2017 om, at der med virkning fra 1. august 2017 kun kan ydes udredning og behandling til par, der ikke har fælles børn og enlige, der ikke har børn (bilag 5). Det blev i brevet bemærket at aftalte forløb kunne afsluttes blot henvisningen var foretaget inden 1. august.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har den 2. august 2017 oplyst Region Hovedstaden om, at fastsættelse af serviceniveau for inseminationsbehandling i speciallægepraksis skal fastsættes ved aftale med speciallægepraksis (bilag 6). I forlængelse heraf har Region Hovedstaden på sundhed.dk meddelt almen- og speciallægepraksis, at sagen er sat i bero.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet om en redegørelse senest den 16. august. Denne er under udarbejdelse.

I forbindelse med Storbritanniens udtræden af den Europæiske Union (Brexit), har regeringen gennem det seneste år, i samarbejde med en stor interessentkreds - herunder Region Hovedstaden, forberedt en ansøgning om at få Det Europæiske Medicinagentur (EMA) til København. Ansøgningen blev indsendt 31. juli 2017. Foruden København har 18 byer i EU afleveret en ansøgning om at få EMA-placeringen.

 

Der er gennem Greater Copenhagen-samarbejdet sikret opbakning fra Region Skåne og flere skånske byer om, at EMA placeres i København – til stor fortrydelse for den svenske regering, som har budt Stockholm ind som fremtidig placering for EMA.

 

Forventningen er, at EMA vil bidrage med 900 nye arbejdspladser i København. Desuden vil EMA være med til at gøre Hovedstaden til et naturligt centrum for lægemiddelindustrien, hvilket vil give et løft til life science og medicoindustrien i hele regionen.

 

Region Hovedstaden stiller sig positivt økonomisk i arbejdet med at tiltrække EMA til København med forbehold for regionsrådets godkendelse, indenfor de områder regionen arbejder med på det regionale udviklingsområde.

Region Hovedstaden har desuden på regeringens opfordring bidraget med en støtteerklæring til sundhedsministeren, hvori det fremgår, at Region Hovedstaden i samarbejde med Københavns kommune vil sikre, at flytning af medarbejdere og familier til København sker så hurtigt og gnidningsfrit som muligt, såfremt EMA placeres i København. Herunder vil hovedstadsregionen tilbyde en række services, der skal gøre det lettere at etablere sig og få et godt liv i København. Københavns kommune har ligeledes bidraget med en støtteerklæring med tilsvarende indhold.

 

Regionsrådsformanden er i løbende dialog med udvalgte ministre omkring Region Hovedstadens videre involvering i arbejdet med at tiltrække EMA til Hovedstaden.

 

Den endelige beslutning omkring ny placering af EMA foreligger i efteråret 2017. Processen forløber således:

 

Step 1: Ansøgninger fra EU-lande indsendt til kommission – 31. juli 2017.

Step 2: Godkendte ansøgere vurderes af kommissionen – september 2017.

Step 3: Politisk drøftelse baseret på kommissionens vurdering – oktober 2017.

Step 4: Afstemning og beslutning omkring placering af EMA – november 2017.

Forretningsudvalget besluttede den 6. juni 2017 at bede administrationen (Den Sociale Virksomhed og Center for Ejendomme) om at etablere det nødvendige hegn mellem Rønnegården og dennes naboer samt tage initiativer til forbedret dialog med naboerne.

 

Forretningsudvalget bad desuden administrationen om fremadrettet at have særligt fokus på gode processer med naboer, herunder navnlig i forbindelse med ændringer i ejendomsforhold.

 

Som opfølgning herpå, har der den 3. juli 2017 været afholdt et møde mellem Den Sociale Virksomhed, Center for Ejendomme og de to naboer til ejendommen.

 

Det er besluttet, at det eksisterende pilehegn erstattes af et helt tæt hegn snarest muligt samt udskiftning af det etablerede beplantningsbælte, så der opnås en mere hurtigt voksende løsning.

 

Som resultat af mødet med naboerne arbejder administrationen nu også på muligheden for at rykke det planlagte byggeri 10 meter længere mod vest, hvilket giver en afstand til nabogrundens skel på 20 meter. Denne løsning forventes i modsætning til alternativ 1 i sagsfremstillingen til mødet den 6. juni 2017, hvor administrationen opererede med en flytning 20 meter mod vest, at kunne realiseres inden for den eksisterende økonomiske ramme.

 

Dette skal ses i sammenhæng til, at status for kommunens byggetilladelse har ændret sig.

 

Hillerød Kommune har den 9. juni 2017 meddelt regionen, at byggetilladelsen til udvidelse af Rønnegård givet den 10. november 2016 er ugyldig. Kommunen er nemlig via en naboklage til Planklagenævnet den 30. maj 2017 blevet gjort opmærksom på, at kommunen ikke lovligt har kunnet give byggetilladelsen, da der ikke forinden forelå en zonetilladelse, hvilket er påkrævet efter planloven, eftersom bebyggelse skal placeres i landzone.

 

Kommunen har efterfølgende igangsat den nødvendige naboorientering (høring) vedrørende den manglende zonetilladelse. Høringsfristen udløb den 23. juni 2017, hvorefter kommunen skal behandle indkomne høringssvar. Hillerød Kommune har telefonisk oplyst, at kommunen forventer, at zonetilladelse og fornyet byggetilladelse kan foreligge med udgangen af august 2017. Administrationen vil på baggrund af de ændrede overvejelser om at rykke byggeriet yderligere mod vest indsende fornyet ansøgning om byggetilladelse, således at denne forhåbentlig vil kunne opnås i forbindelse med zonetilladelsen.

 

Der har som tidligere oplyst været gennemført licitation for nybyggeriet, og den lavest bydende hovedentreprenørs tilbud var gældende frem til den 8. juli 2017.

 

Da denne frist nu ikke længere kan overholdes som følge af den yderligere godkendelsesproces vedrørende kommunens byggetilladelse, og da administrationen samtidig har set, at regionens sociale klausuler ved en misforståelse ikke var indarbejdet i forbindelse med licitationen (og dermed ikke har været konkurrenceudsat), vil licitationen blive annulleret.

 

Fornyet udbud på udførelsesarbejderne vil ske, så snart zonetilladelse og byggetilladelse foreligger, således at eventuelle ændrede krav til byggeriet kan blive indarbejdet i entreprisekontrakten sammen med regionens sociale klausuler vedrørende henholdsvis løn- og ansættelsesvilkår samt krav til praktikanter.

 

Herudover har administrationen nu konstateret, at aftalen om arkitekt- og ingeniørrådgivning vedrørende udbygning af Rønnegård desværre ikke har været konkurrenceudsat som foreskrevet. Ved en administrativ fejl er aftalerne indgået uden gennemførelse af EU-udbud, selv om den skønnede kontraktværdi på aftaletidspunktet lå over de udbudspligtige tærskelværdigrænse.

 

På denne baggrund vil administrationen straks gøre tiltag til at bringe aftalen til ophør for så vidt angår de resterende rådgiverydelser, dvs. udførelsesfasen (byggeledelse og fagtilsyn). Opgaven vil istedet blive håndteret af regionens egne medarbejdere, og ændringen forventes ikke at medføre forsinkelse af byggesagsforløbet.

Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om brugen af fremmedsprogstolkning. Undersøgelsen gennemføres ved dataindsamling i august-november 2017, høring i november, og med forventet beretningsudkast i januar 2018.

 

Rigsrevisionen har i foråret 2017 gennemført en forundersøgelse vedr. brug af fremmedsprogstolkning, hvorefter Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse, som forventes afrapporteret til Statsrevisorerne jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 2, i begyndelsen af 2018, med forventet behandling af Statsrevisorerne på møde i april 2018.

 

Undersøgelsens hovedformål er at vurdere, hvorvidt Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad har sikret en tilfredsstillende styring af brugen af fremmedsprogstolke. Der er tillige to delmål med undersøgelsen, hvor delmål 1 er at undersøge hvorvidt ministerierne, institutionerne og regionerne understøtter, at de rette tolkeydelser er til rådighed for borgere og udlændinge (der tolkes på de rette sprog). Delmål 2 er at undersøge hvorvidt ministerierne, institutionerne og regionerne understøtter, at de tolkeydelser, som er til rådighed, er af en tilfredsstillende karakter (kvaliteten af tolkningen).

 

Rigsrevisionen har oplyst, at undersøgelsen kommer til at bestå af en spørgeskemaundersøgelse blandt tolkebrugere på tværs af asyl-, rets- og sundhedsområdet for at belyse revisionskriterierne:

Inden udsendelse af spørgeskemaerne vil ministerierne og regionerne blive bedt om at kvalitetssikre spørgeskemaerne.

 

Rigsrevisionen fremsender en række spørgsmål medio august, som skal besvare dele af revisionskriterierne. Primo september fremsender Rigsrevisionen udkast til spørgeskemaerne, som skal bruges i undersøgelsen. Det forventes, at revisionsnotaterne fra Rigsrevisionen vil komme i høring i slutningen af november 2017, hvorefter vi vil modtage selve beretningsudkastet til høring ultimo januar 2018, inden beretningen afgives til Statsrevisorerne i begyndelsen af 2018.

Regionens forretningsudvalg (FU) har siden den 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT)" med kvartalsvis kadence. I forbindelse med godkendelsen af arbejdsplanen for It- og afbureaukratiseringsudvalget (ITA) er det besluttet, at rapporten forelægges ITA til orientering forud for forelæggelsen for FU.

 

Den forrige rapport blev forelagt i marts måned i et opdateret format, som var udviklet med input fra to udvalgsmedlemmer af ITA. Det opdaterede format giver en fokuseret og overordnet status på CIMTs drift og udvikling. I det nye format kommenteres alene på afvigelser ift. det forventede eller aftalte niveau i perioden.

 

Strukturen er, at data præsenteres på forsiden og eventuelle afvigelsesforklaringer præsenteres på bagsiden. Rapporten ledsages af en læsevejledning, der forklarer de forskellige grafer samt hvordan de aflæses. Der er desuden en kort beskrivelse af rapportens opbygning sidst i denne meddelelse.

 

Idet både ITA og FU modtager løbende rapportering på Sundhedsplatformen fra Sundhedsplatformprogrammet, er Sundhedsplatformen pt. udeladt af denne status. Sundhedsplatformen forventes at indgå i rapporten næste gang. De systemer, som er udfaset ved ibrugtagning af Sundhedsplatformen, er udeladt af denne rapport.

 

 

Rapporten består af følgende afsnit:

I budgetaftalen for 2017 bestilte forligspartierne en ”høringsportal på regionh.dk”:

 

 

Nu er høringsportalen klar til brug. Administrationen har udviklet en løsning, hvor regionen kan publicere offentlige høringer, så beslutningstagere og borgere kan uploade høringssvar via regionh.dk. Indsendte høringssvar bliver automatisk publiceret, så andre kan læse de indkomne svar.

 

Løsningen er udviklet til Region Hovedstadens egne høringer. Den kan ikke bruges til høringer fra andre myndigheder, som regionen eller enheder i regionen svarer på. Løsningen er heller ikke er udviklet til partshøringer af mindre grupper af borgere.

 

Når der har været en høringsproces via den nye høringsportal, vil man kunne få adgang til de indkomne svar under menupunktet ”politik”. Det gælder også efter høringen er afsluttet. Indtil den første høring har været afholdt via portalen, er menupunktet tomt.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer: