Revisionen har den 8. maj 2013 fremsendt beretning vedrørende løbende revision for 2012. I overensstemmelse med gældende regler skal revisionsberetninger, revisionsprotokollater mv. udsendes til regionsrådets medlemmer senest syv hverdage efter modtagelsen. Beretningen udsendtes med skrivelse af 14. maj 2013.

Revisionsberetningen giver en status på fremdriften af regnskab 2012 herunder de iværksatte tiltag til imødegåelse af revisionsbemærkninger for 2012.

Revisionen påpeger, at regnskabet på tidspunktet for revision endnu ikke er afsluttet, hvorfor der angives forhold, som revisionen finder regionen bør have fokus på i forbindelse med regnskabsafslutningen 2012.

Beretningen vedrørende den løbende revision indeholder en opfølgning på tidligere afgivne bemærkninger. En række af de tidligere afgivne bemærkninger betragtes som afsluttede.

Bemærkningerne omhandler primært udfordringerne vedrørende håndtering af materielle anlægsaktiver, sikring af korrekte og rettidige investeringsregnskaber samt sikring af de fornødne kompetencer og fokus på aflæggelse af regnskabet.

Bemærkningerne vedrørende den løbende revision anses for besvaret med nærværende sagsfremstilling.

Indledning

Revisionen har den 8. maj 2013 fremsendt beretning vedrørende løbende revision for 2012. I overensstemmelse med gældende regler skal revisionsberetninger, revisionsprotokollater mv. udsendes til regionsrådets medlemmer senest syv hverdage efter modtagelsen. Beretningen udsendtes med skrivelse af 14. maj 2013. Det er Deloitte, som reviderer regionens regnskab for 2012. Revisionen er fra og med 1. januar 2013 overdraget til BBDO revision efter udbud.

Revisionsberetningen giver en status på fremdriften af regnskab 2012, herunder de iværksatte tiltag til imødegåelse af revisionsbemærkninger for 2012.

Revisionen påpeger, at regnskabet på tidspunktet for revision endnu ikke er afsluttet, hvorfor der angives forhold, som revisionen finder regionen bør have fokus på i forbindelse med regnskabsafslutningen 2012. Beretningen indeholder tillige en opfølgning på tidligere afgivne bemærkninger.

I det følgende gennemgås først de tidligere bemærkninger, derefter de øvrige anførte bemærkninger vedrørende den løbende revision.

Vedrørende tidligere revisionsbemærkninger

Revisionsberetningen for 2011 indeholdt seks bemærkninger, hvoraf de tre nedenstående bemærkninger af revisionen nu anses for lukkede:

De tre bemærkninger, der fortsat holdes i erindring er:

Administrationens bemærkninger

Administrationen har følgende kommentarer til de tre revisionsbemærkninger, der holdes i erindring:

Ad 2010/03. Anlægsaktiver under udførelse og 2010/04 Anlægsaktiver, rettigheder og korrekt registrering.

Administrationen har gennemført en lang række tiltag, workshops, uddannelsesinitiativer samt opdatering af forretningsgange for området. Der er således bl.a. udarbejdet brugervenlige retningslinjer for såvel den styringsmæssige som den regnskabsmæssige håndtering af anlægsområdet. Der er endnu ikke sket fuld implementering af de iværksatte tiltag, da dette sker i takt med overgang til nyt økonomisystem REFLEX. Der er stor fokus på data oprydning og klarmelding af anlæg inden overgang til REFLEX, og der er specielt dedikerede ressourcer til håndtering og dokumentering af processerne. Efter den enkelte enheds overgang til REFLEX sker der ligeledes en successiv ibrugtagning af anlægsaktiver, der sikrer en mere rettidig påbegyndelse af afskrivninger. Den systemmæssige opbygning af REFLEX sikrer en løbende opdatering på dette område hver måned. Dette giver ligeledes et bedre grundlag for opfølgning på afsluttede anlægssager, herunder tidligere udarbejdelse af investeringsregnskaber. Der er iværksat central gennemgang af udvalgte statuskonti pr. 30/6 - 2013 med samtlige hospitaler og tværgående virksomheder.

Ad 2010/07 Investeringsregnskaber, investeringssager.

Revisionen har endnu ikke modtaget hovedparten af de forventede investeringsregnskaber for 2012. Administrationen har fulgt op på dette og specifikt aftalt levering af investeringsregnskaber således, at revisionen kan påtegne disse inden revisionsberetningen afleveres til regionen. Administrationen følger dette nøje, og vil ligeledes pr. 30/6 - 2013 følge op på de investeringsregnskaber, der er afsluttet i første halvår 2013.

Anlægsområdet er det område, der fortsat giver de største udfordringer grundet de store datamængder og de mange involverede parter i sagerne. Med de iværksatte tiltag og opfølgninger forventes det fortsat, at området vil være gennemgået med udgangen af 2013.

Der er ligeledes stor opmærksomhed på, at de periodiske afstemninger af relevante konti gennemføres rettidigt således, at der er basis for rettidig og valid økonominformation.

Revisionens hovedobservationer

Hovedobservationerne i beretningen er udover de ovennævnte bemærkninger, at regionen skal bevare fokus på:

På baggrund af den foretagne gennemgang af revisionsbemærkningerne indstilles, at de anses for besvaret.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

I sagen redegøres for det forventede årsresultat for 2013. Samtidig søges om godkendelse af en række bevillingsændringer.

På sundhedsområdet er der identificeret nye udgiftsbehov på forskellige områder. Med det forventede årsresultat er der dog samtidig mulighed for at disponere 200 mio. kr. til formålet. Til mødet i forretningsudvalget vil der foreligge en indstilling med forslag til disponering.

Hvis de 200 mio. kr. bruges til de nye udgiftsbehov er det forventningen, at der vil være balance i forhold til det ajourførte budget og i forhold til økonomiaftalens driftsudgiftsramme.

Muligheden for at disponere 200 mio. kr. til de nye udgiftsbehov fremkommer blandt andet som følge af et mindreforbrug vedrørende medicintilskud på ca. 110 mio. kr. og ca. 50 mio. kr. vedrørende sygehusbehandling udenfor regionen.

Der er derudover samlede mindreudgifter på 40 mio. kr. vedrørende en række forskellige poster under sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v.

Økonomirapporten giver desuden grundlag for, at de 157 mio. kr., som er frigjort i 2013 ved beslutninger om fremrykning af indkøb i 2012, anvendes på lignende måde til at aflaste forbrugsniveauet i 2014. Disponeringen iværksættes administrativt i løbet af juni måned.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen.

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2013. På det regionale udviklingsområde forventes årets oprindelige budget anvendt svarende til udgiftsrammen i økonomiaftalen for 2013.

Forventninger for sundhedsområdet

På hospitalerne kan der i 2013 forventes budgoverholdelse, idet der er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Hospitalerne har således forventning om, at det vil være muligt også i 2013 at opnå balance i budgettet. Der er redegjort nærmere herfor i bilag 3 til sagen, hvor status på hospitalernes og psykiatriens økonomi med udgangen af april måned er gennemgået.

Økonomirapporten indeholder en prognose om, at der vil være balance på sundhedsområdet, som fremkommer som følge af mindreforbrug og merforbrug på følgende poster i forhold til budgettet:

På praksisområdet forventes et mindreforbrug på 110 mio. kr. i 2013, som vedrører medicintilskud. Budgettet udgør 1.767 mio. kr. Den afdæmpede udgiftsudvikling, som kunne konstateres i 2012, ser således ud til at fortsætte i 2013. Vedrørende praksisydelser ekskl. medicin forventes budgetoverholdelse.

Med hensyn til sygehusbehandling uden for regionen forventes et mindreforbrug på ca. 50 mio. kr. i forhold til budgettet, der udgør 934 mio. kr. Den afdæmpede udgiftsudvikling i 2012, ser dermed også på dette område ud til at fortsætte i 2013.

For medicin på hospitalerne er det forventningen at hospitalerne skal tilføres omkring 100 mio. kr. til dækning af vækst i medicinforbruget i 2013. Det indebærer et forventet mindreforbrug på 65 mio. kr. i forhold til budgettet. Udgifterne til sygehusmedicin, implantater m.v. udgør i alt ca. 2,9 mia. kr., som afholdes af hospitalernes budgetter.

I budgettet for 2013 er afsat 55 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten, men da de planlagte yderligere kapacitetsudvidelser kun får delårseffekt i 2013, vil der være mindreudgifter på 10 mio. kr. I forhold til 1. økonomirapport er der grundlag for en forventning om øget udbygning af intensivkapaciteten.

Der er i budget 2013 afsat 87 mio. kr. til nye behandlinger og kapacitetsudvidelser på en række områder. Der forventes et mindreforbrug på 35 mio. kr. som følge af bl.a. ændrede udgiftsbehov og senere igangsættelse.

Med hensyn kommunale indtægter er der budgetteret med i alt 152 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Der forventes merindtægter på 20 mio. kr.

For hjemmeboende respiratorpatienter forventes uændret en merudgift på 20 mio. kr. i 2013 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter. Budgettet er på 278 mio. kr.

Økonomirapporten giver desuden grundlag for, at anvende de 157 mio. kr., som er frigjort i 2013 ved beslutninger om fremrykning af indkøb i 2012. Heraf er afsat 44 mio. kr. til fremrykket anskaffelse af hospitalsudstyr og istandsættelse af patientnære arealer. Derudover er der i den sidste del af 2012 truffet beslutning om fremrykning af indkøb vedrørende lægemidler og forskellige driftsanskaffelser svarende til 113 mio. kr.

Det forudsættes, at de 157 mio. kr. anvendes til de samme formål i 2013, hvilket vil aflaste udgiftsniveauet i 2014. Disponeringen iværksættes administrativt i juni 2013, idet de bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i 3. økonomirapport 2013.

For aktiviteten på hospitalerne forventes en nettomerudgift på 75 mio. kr. Der var oprindelig afsat 299 mio. kr. Herunder forventes betydelige mindreindtægter fra andre regioner, dvs. ca. 160 mio. kr. Mindreindtægterne kan især henføres til Rigshospitalet og skyldes færre indtægter fra Region Sjælland, hvor der ser ud til at være et fald i antallet af patienter fra den vestlige del af denne region. Den faldende aktivitet er særlig opgjort for det thoraxkirurgiske og hæmatologiske område. Det forventes samtidig, at hospitalerne kan opfylde præstationsbudgetterne, og mindreaktiviteten for fremmede patienter modsvares dermed af et øget aktivitetsniveau for regionens egne borgere.

Amgros I/S udlodder et udbytte på 33 mio. kr. til interessenterne. Region Hovedstaden vil på denne baggrund modtage et udbytte på 15 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. mere end forudsat i budgettet.

Til nye udgiftsbehov er der i rapporten reserveret et beløb på 200 mio. kr. Beløbet er rent teknisk foreløbigt placeret på Sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter, indtil der træffes beslutning om anvendelse.

For hospitaler og virksomheder samt administrationen og tværgående konti er der forudsat mindreudgifter på netto 366 mio. kr., der er udtryk for forskydninger, som senere vil blive søgt genbevilget i 2014.

Det bemærkes, at det tilsvarende beløb, der blev genbevilget ind i 2013 udgjorde 520 mio. kr.

Social – og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet er det den overordnede vurdering, at der er balance i det forventede regnskab for 2013.

På det regionale udviklingsområde forventes det oprindelige budget 2013 anvendt. På grund af budgetlovgivningen kan tidligere års overførsler ikke anvendes, hvorfor disse forventes overført til 2014.

Bevillingsændringer

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

Som følge af finansiering af en række investeringsprojekter af driftsmidler overføres der 79 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen.

Derudover er i alt 200 mio. kr. budgetteret på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ved en modsvarende tilpasning af budgetterne for de forventede mindreforbrug.

Bevillingsændringerne vedrører endvidere budgetomplaceringer mellem hospitalerne, blandt andet som følge af gennemførelse af hospitalsplanen m.v.

Derudover indeholder rapporten omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling.

Det korrigerede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør efter 1. økonomirapport 525 mio. kr. I denne rapport forhøjes budgettet med 12 mio. kr.

Investeringsbudgettet til øvrige projekter er i rapporten forhøjet med 106 mio. kr., således at der samlet er budgetteret med 1.950 mio. kr.

Økonomirapporten indeholder desuden en teknisk genbevilling af ubrugte indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2012.

Finansielle poster

Der forventes som konsekvens af økonomirapporten et likviditetstræk på 259 mio. kr. hovedsageligt som følge af ændringer i finansielle budgetposter. Budgetkorrektionerne fører til en ultimolikviditet på 451 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2013 skønnes at udgøre 3,4 mia. kr.

Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne.

Når det forventede regnskab ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne, er det forventningen, at der for sundhedsområdet i alt opnås balance. På socialområdet og regional udvikling forventes også balance.

Resultatet kommunikeres via regionh.dk.

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer et likviditetstræk på 259 mio. kr. som følge af ændringer i finansielle budgetposter og vedrørende indbudgettering af investeringsprojekter. På driftsområdet foretages desuden en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb m.v.

Regionsrådet.

Der var eftersendt bilag med forslag til disponering af 200 mio. kr. til nye udgiftsbehov på sundhedsområdet.

Indstillingen anbefales, herunder forslag til disponering af 200 mio. kr.

Charlotte Fischer (B), Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om økonomien for 2014 giver en mindre forøgelse af råderummet for regionerne. For Region Hovedstaden vurderes ændringerne i økonomiaftalen, inkl. ændret bloktilskudsfordeling, at give mulighed for et øget driftsudgiftsniveau i forhold til budget 2014 på 216 mio. kr. på sundhedsområdet.

Der er opgjort et udgiftspres på driftsbudgettet på ca. 476 mio. kr. i forhold til budgettet for 2013.

Mindreudgifter i form af allerede vedtagne besparelser, bortfald af engangsudgifter samt nye indkøbsbesparelser udgør 123 mio. kr. Hertil kommer fremrykning af indkøb fra 2014 til 2013, som giver en aflastning på 137 mio. kr.

Det er på den baggrund vurderingen, at der kan opnås balance i 2014 uden iværksættelse af nye besparelsesinitiativer.

I relation til investeringsbudgettet indebærer økonomiaftalen, at det vurderes muligt at afholde de planlagte udgifter til kvalitetsfondsprojekterne. Til gengæld betyder anlægsloftet for øvrige projekter, at der vil være behov for en stram prioritering af regionens investeringsprojekter i 2014.

Økonomiaftalen indeholder for Region Hovedstaden på det regionale udviklingsområde i 2014 en reduktion på ca. 8 mio. kr. i forhold til økonomiaftalen for 2013. Reduktionen skyldes, at Finansministeriet mener, at regionerne i 2013 ikke har budgetteret med fuld udnyttelse af aftaleniveauet, i alt for regionerne 24 mio. kr.

Der er fortsat en proces i gang med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelse af et budgetforslag for 2014. Der vil som følge heraf kunne forekomme justeringer i vurderingen af de enkelte udgiftsbehov, idet det samlede udgiftsbehov forventes at blive på niveau med den aktuelle vurdering.

Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om økonomien for 2014 giver en mindre forøgelse af råderummet for regionerne.

Der er flere modsat rettede bevægelser i aftalens opgørelse af det nye råderum.

Vedrørende aktivitet forudsættes en vækst i forhold til niveauet i 2013 på 2,4 pct. Heraf tilvejebringes de 2 pct. dog via en produktivitetsforøgelse, således at der afsættes midler svarende til 0,4 pct. af den samlede aktivitetsværdi; på landsplan i alt 276 mio. kr.

Herudover tilføres 795 mio. kr. på landsplan til øvrig vækst på sundhedsområdet. Beløbet reduceres dog med 600 mio. kr. som følge af fald i udgifterne til medicintilskud på praksisområdet.

I alt tilføres der 471 mio. kr. på landsplan til sundhedsområdet. Det svarer til 148 mio. kr. for Region Hovedstaden. Dertil kommer ændret bloktilskudsfordeling, der foreløbig vurderes at medføre en forøgelse for regionen på 68 mio. kr. Således en samlet forøgelse på 216 mio. kr.

Af nedenstående tabel fremgår den foreløbige opgørelse af Region Hovedstadens økonomiske balance efter indgåelse af økonomiaftalen. Der er fortsat en proces i gang med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget. Der vil som følge heraf kunne forekomme justeringer i vurderingen af de enkelte udgiftsbehov.

Som følge af udviklingen vedrørende vanskeligt styrbare udgifter, er der 30 mio. kr. til rådighed i 2014 i forhold til de afsatte beløb i budget 2013. Området omfatter bl.a. praksisydelser, medicintilskud og medicin på hospitalerne. De væsentligste forklaringer på de forventede mindreudgifter i forhold til budget 2013 er dels fald i udgifterne til medicintilskud, dels et lavere forbrug vedrørende sygehusbehandling uden for regionen. I den modsatte retning trækker stigende udgifter til sygehusmedicin og hjemmeboende respiratorpatienter, samt effekten af den demografiske udvikling inden for praksisområdet, ekskl. medicintilskud.

Vedrørende tekniske korrektioner afsættes en forhøjelse på 175 mio. kr. Det drejer sig om takstfald på Rigshospitalet, udgifter til udvidelse af regionens hospicekapacitet samt udgifter til udbygning på it- og medicoteknikområdet og udgifter til etablering af sundhedsplatformen, som bogføres som driftsudgifter. Dertil kommer en række mindre både op- og nedadgående poster.

Der afsættes derudover 281 mio. kr. til en række områder, hvor det vurderes, at der er et presserende behov. Det drejer sig bl.a. om kvalitetsforbedringer og aktivitetsvækst, nye behandlinger, yderligere udvidelse af intensivkapaciteten, styrkelse af kræftområdet samt opretholdelse af niveauet for renoveringspuljen fra 2013 til 2014.

Endelig afsættes 50 mio. kr. til en prioriteringspulje.

Samlet er der opgjort et udgiftspres på 476 mio. kr.

Der indgår i budgettet for 2014 en række allerede vedtagne besparelser, som samlet udgør 57 mio. kr. Besparelserne vedrører Projekt Administrativ Organisation, helårsvirkningen af de gennemførte besparelser på virksomhederne i 2013, helårsvirkningen vedrørende lukningen af Helsingør Hospital samt energibesparelser og besparelser vedrørende blodmanagement.

I budget 2013 er afsat 11 mio. kr. til en række udgifter, der bortfalder i 2014, og der forventes indkøbsbesparelser på 55 mio. kr.

Fremrykning af indkøb fra 2014 til 2013 betyder en aflastning af udgifterne i 2014 på 137 mio. kr.

Herefter kan udgiftspresset opgøres til 216 mio. kr., og det er således på den baggrund vurderingen, at der er balance i 2014 uden iværksættelse af nye besparelsesinitiativer.

Regional udvikling

Økonomiaftalen indeholder for Region Hovedstaden på det regionale udviklingsområde i 2014 en reduktion på ca. 8 mio. kr. i forhold til økonomiaftalen for 2013. Reduktionen skyldes, at Finansministeriet mener, at regionerne i 2013 ikke har budgetteret med fuld udnyttelse af aftaleniveauet, i alt for regionerne 24 mio. kr.

Folketinget har i maj 2013 vedtaget en ændring af jordforureningsloven, som indebærer, at regionerne får ansvar for opsporing, kortlægning og risikovurdering af jordforureninger, som kan påvirke overfladevand og natur, samt ansvar for akutoprydninger. Der indarbejdes som teknisk korrektion 7,5 mio. kr. årligt til opgaven fra 2014, heraf dækker 5 mio. kr. kildeopsporing og 2,5 mio. kr. er afsat til akutoprydning.

Investeringsbudget

I relation til investeringsbudgettet er der i økonomiaftalen for 2014 indført et samlet loft for anlægsinvesteringer på 4,6 mia. kr. for kvalitetsfondsprojekter og 2,5 mia. kr. for øvrige projekter.

Med hensyn til kvalitetsfondsprojekterne forventes regionens udgifter i 2014 at være på et niveau, så loftet for regionerne under ét overholdes.

Indførelsen af et anlægsloft for øvrige projekter betyder imidlertid, at der vil være behov for en stram prioritering af regionens investeringsprojekter i 2014, idet regionens andel af anlægsloftet ligger væsentligt under det planlagte niveau for investeringsbudgettet i overslagsåret 2014 i budget 2013. Yderligere vil det være vanskeligt at indarbejde nye projekter i 2014, idet der i så fald skal reduceres blandt de allerede vedtagne og planlagte projekter i et tilsvarende omfang.

Videre proces

Der er fortsat en proces i gang med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelse af et budgetforslag for 2014. Der vil som følge heraf kunne forekomme justeringer i vurderingen af de enkelte udgiftsbehov.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13000329

Miljøministeren har udsendt forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring. Forslag til Fingerplan 2013 er en revision af Fingerplan 2007, der beror på et tidligere udsendt debatoplæg fra foråret 2011. Fingerplanen udstikker de overordnede regler for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet.

Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens høringssvar kommer til at indeholde følgende generelle bemærkninger:

Administrationen foreslår endvidere, at Region Hovedstadens høringssvar kommer til at indeholde følgende faglige bemærkninger indenfor planens enkelte områder:

Ifølge Miljøministeriet er de væsentligste fokusområder og ændringer i forslag til Fingerplan 2013 følgende:

Administrationens vurdering

Overordnet finder administrationen, at det er positivt, at Fingerplanforslaget har fokus på en række områder og initiativer, der vil gavne hovedstaden og dens udvikling. På en række områder er der således god overensstemmelse mellem Fingerplanforslaget og de emner og initiativer, som Region Hovedstaden selv har sat fokus på i den regionale udviklingsplan, klimastrategien, erhvervsstrategier og i de øvrige strategiske samarbejder med regionens kommuner.

Region Hovedstaden har i samspil med kommunerne udarbejdet en visionær udviklingsplan for hovedstadsregionen. Udviklingsplanen er et fælles bud på, hvad der skal satses på for at fremtidssikre regionen. Blandt andet, hvordan den grønne vækst skal styrkes, trængslen på vejene mindskes og bedre uddannelser sikres. Der er således mange områder, hvor udviklingsarbejdet i Region Hovedstaden spiller sammen med Fingerplanens planlægningsområder. Det vil være hensigtsmæssigt, at Region Hovedstadens indsats nævnes i Fingerplanforslaget, der hvor planen iøvrigt beskriver kommunernes regionale ansvar og perspektiv.

Med afsæt i den regionale udviklingsplan, klimastrategien og erhvervsudviklingsstrategien har administrationen derudover vurderet de konkrete hovedbudskaber og initiativer i planforslaget, som følger.

Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler

Regionens klimastrategi udbygger og styrker det regionale samarbejde om at løse klimaudfordringer på tværs af geografiske og administrative grænser. Kommuner og region er i fuld gang med planer og initiativer på klimaområdet, og derfor har det været muligt at sætte fælles, ambitiøse mål for en tværgående klimaindsats i hovedstadsregionen. Et af initiativerne er et fælles kommunalt og regionalt KLIKOVAND–netværk. Netværket har opbakning blandt 25 kommuner og 20 forsyningsselskaber. I den forbindelse opfordres Miljøministeriet til at sikre koordinering i Fingerplanen af de lokale og regionale initiativer på vandområdet.

Det er positivt, at Fingerplanforslaget sætter fokus på klimatilpasning og de grønne kiler, hvor der fortsat er behov for et styrket regionalt samarbejde. Det vurderes relevant i den forbindelse at foreslå, at Fingerplanen kan danne grundlag for, at der etableres et samarbejde på regionalt niveau med kommuner og stat dels om udvikling og udbygning af de grønne kiler og den samlede grønne struktur på tværs af kommunegrænser, dels om en samlet strategi for tilgængeligheden af de rekreative områder til fods, på cykel, via kollektiv trafik og i bil.

I forhold til tilgængeligheden og udbygningen af de grønne kiler, har Region Hovedstaden i den regionale udviklingsplan sat fokus på betydningen af de grønne kiler for en attraktiv storbyregion, hvor der også er fremsat konkrete forslag til udvikling af regionens grønne og blå struktur. Endvidere opfordres Miljøministeriet til at gå aktivt ind i det samarbejde, som Region Hovedstaden har taget initiativ til med hovedparten af regionens kommuner, om etablering af et sammenhængende cykelstinet for pendlere – cykelsuperstierne.

Byomdannelse og ny byudvikling

Region Hovedstaden arbejder sammen med en række kommuner og hospitaler i hovedstadsområdet med mobilitetsplanlægning for erhvervsområder, store regionale arbejdspladser, rådhuse og hospitaler, samt mobilitetsvurderinger af nyudlagte byudviklingsområder. De nævnte projekter gennemføres primært igennem demonstrationsprojektet ”Formel M”, som Region Hovedstaden, Transportministeriet og en række kommuner deltager i. I den forbindelse opfordres Miljøministeriet til at stille krav om mobilitetsvurdering af byudviklingsområder, samt at indføre mobilitetsplanlægning som redskab i Fingerplanen til brug ved byplanlægningen, da det vil kunne fremme bæredygtig transport og reducere bilkørsel.

I forhold til byomdannelse og ny byudvikling vurderes det positivt, at der fortsat skal være fokus på byomdannelse og udvikling af tættere byer i stedet for inddragelse af det åbne landskab. I en tid med lav byggeaktivitet bør der fokuseres på at skabe attraktive, varierede bymiljøer inden for den nuværende afgræsning af Fingerbyen. Det er i den forbindelse positivt, at Miljøministeriet er opmærksomhed på de muligheder for attraktiv byudvikling og den stationsnære lokalisering, som åbner sig ved etableringen af letbanen i Ring 3, og at Fingerplanen giver nye byudviklingsmuligheder i de stationsnære områder.

Fingerplanforslaget indeholder desuden en invitation til projektsamarbejde mellem Naturstyrelsen og berørte kommuner om en fokuseret udbygning i Ring 3. Da Region Hovedstaden er part i Ringby – Letbanesamarbejdet og er med til at finansiere anlæg af letbanen sammen med staten og kommunerne, og sammen med kommunerne skal drive letbanen videre, ville det være hensigtsmæssigt, om Region Hovedstaden kan deltage i Miljøministeriets dialogprojekter i Ring 3 med henvisning til projekternes regionale perspektiv.

Det vurderes derudover positivt, at Miljøministeriet er opmærksom på behovet for en ny station ved Hillerød, som vil kunne betjene det kommende nye hospital, og på muligheder for byudvikling omkring en ny station, samt at planforslaget sikrer, at allerede etablerede regionshospitaler kan udvides til hospitalsformål, uanset om de ligger uden for de stationsnære områder.

Erhvervsudvikling og lokalisering

Det vurderes som vigtigt, at erhvervsudvikling og lokalisering i Fingerplanforslaget ses i tæt sammenhæng med udvikling af en effektiv, fremtidssikret og bæredygtig trafikal infrastruktur. Et godt afsæt i dette arbejde kan være den regionale udviklingsplan, herunder Region Hovedstadens fælles trafikoplæg med Kommunekontaktrådet Hovedstaden.

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kommunekontaktrådet Hovedstaden, Kommunekontaktrådet Sjælland og Københavns Kommune har etableret et politisk samarbejde om en Fokuseret Vækstdagsorden, der skal skabe vækst og udvikling i hele Østdanmark. Udgangspunktet for samarbejdet er, at Danmarks internationale metropol er placeret i Østdanmark og tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark. Men der opleves i stigende grad udfordringer med at skabe vækst og produktivitet i forhold til de regioner, som hovedstadsregionen normalt sammenlignes med internationalt.

Det anbefales derfor, at Fingerplanen ikke blot er et statisk plandokument, men som regeringens strategiske dokument for regionen er med til at skabe gode betingelser for vækst og udviklingsmuligheder i hele Østdanmark. Fingerplanen skal medvirke til at gøre det attraktivt for virksomheder at investere samt arbejde og bo i regionen. Det bør ske i koordination med øvrige relevante statslige tiltag som fx Hovedstadsstrategien, der også har fokus på udvikling og koordinering af erhvervsindsatsen. Derudover ønsker parterne en tæt koordinering mellem Fingerplanen og regeringens kommende arbejde med Hovedstadsstrategi samt med Femern Bælt strategien.

Kollektiv trafik og infrastruktur

Region Hovedstaden har i samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden udarbejdet et fælles trafikoplæg, som en del af den regionale udviklingsplan. Region Hovedstaden ønsker, gennem en trafikalt integreret Øresundsregion, gode transportforbindelser til naboregionerne og til de store europæiske og globale knudepunkter, at sikre, at hovedstadsregionen bliver en del af et større netværk. Især Københavns Lufthavns internationale flyforbindelser spiller en vital rolle for vore internationale virksomheder og for evnen til at tiltrække internationale investeringer, turisme og vidensarbejdere. Ikke blot for Hovedstaden og Øresundsregionen, men faktisk for hele Danmark.

Det er vigtigt at påpege, at vækst og udvikling i hovedstadsregionen er tæt knyttet til, at der i den fremtidige planlægning i hovedstadsregionen satses og fokuseres på relationerne til vores naboregioner. Øresundsregionen skal være Nordeuropas trafikknudepunkt og skal sammen med Femern forbindelsen skabe god mobilitet og sammenhængende infrastruktur.

Trængsel på regionens veje både koster og hæmmer væksten. Der er derfor al mulig grund til at sætte ind overfor den stigende trængsel. Trængsel er ikke kun et problem i de tætte byområder i Storkøbenhavn. På de store indfaldsveje og på ringforbindelserne er væksten i vejtrafikken steget ganske meget. Ligesom der på det overordnede vejnet også i regionens nordlige kommuner er flere steder, hvor trafikanterne i dag oplever trængslen. En forbedring af fremkommeligheden og af den geografiske sammenhæng i hele regionen skal styrkes gennem at udbygge og forbedre vejnettet og gennem at udbygge den kollektive transport, herunder styrke togforbindelserne mellem Nordsjælland og København.

Den kollektive trafik spiller en væsentlig rolle, når man skal have flere bilister til at bruge bus og tog på de strækninger og i de byområder, hvor trængslen er størst. Især på tværs af fingrene mangler der en attraktiv banetrafik. På baggrund af ønsket om at udbygge letbanen og en mere sammenhængende banebetjening i hovedstadsområdet har Region Hovedstaden taget initiativ til undersøgelser af potentialet for flere letbaner i hovedstadsregionen og forlængelse af letbanen i Ring 3 til Lufthavnen. Herudover deltager Region Hovedstaden aktivt i Trængselskommissionens arbejde.

Region Hovedstaden har gennem aftalen om letbanen langs Ring 3 og gennem konstruktiv medvirken ved de statslige planprocesser vist, at regionen både kan og vil være med til at løfte hovedstadsregionen op i et højere vækstgear. Regionen indgår derfor fortsat gerne i en konstruktiv dialog med Miljøministeriet, Transportministeriet, regeringen og Folketinget om, hvordan vi sammen kan realisere de foreslåede initiativer i forhold til bl.a. grønne tiltag, klimatilpasning, byomdannelse og byudvikling, erhvervsudvikling og udvikling af infrastruktur.

Administrationens anbefaling

På denne baggrund bør Region Hovedstaden tilkendegive sin opbakning til revisionen af Fingerplanen og opfordre Miljøministeriet til at indarbejde ovennævnte kommentarer og anbefalinger i Fingerplan 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales, idet forretningsudvalget henviser til regionsrådets vedtagelse af den regionale udviklingsplan og til det fælles trafikoplæg med Kommunekontaktrådet Hovedstaden.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

11003346

.

.

.

Den 1. september 2013 forpligtes regionerne til at udrede patienter inden for 30 dage. Hvis det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage, skal regionen inden for samme frist opstille en plan for det videre udredningsforløb.

Den nye patientrettighed er en del af den ændrede sundhedslov som blev vedtaget i december 2012. Lovændringen indebærer bl.a., at der indføres en ret til hurtig udredning samt at ventetiden til udvidet frit sygehusvalg differentieres afhængigt af sygdommens alvor. Differentieringen af ventetid trådte i kraft den 1. januar 2013, og udredningsretten træder i kraft den 1. september 2013.

Den 1. september 2013 træder en ny rettighed i kraft for patienterne. Patienterne skal inden for 30 dage efter, at henvisningen fra den praktiserende læge er modtaget på et af regionens sygehuse, være udredt.

Patienter, der ikke er omfattet af ret til hurtig udredning og/eller ret til udvidet frit sygehusvalg:

Den hurtige udredning inden for 30 dage skal danne grundlag for sygehusets efterfølgende vurdering af behandlingsbehovet og hvornår, der kan tilbydes behandling. Vurderingen af om behandling skal tilbydes indenfor 30 dage eller 60 dage skal baseres på den gennemførte udredning.

Patienterne har ikke ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis de ikke kan udredes inden for 1 måned, men regionen er derimod forpligtet til at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet tilstede enten i egen region, andre regioner eller via private udbydere.

Det vil ikke være fagligt muligt at udrede alle patienter inden for de 30 dage, og i de tilfælde hvor det ikke er fagligt muligt at afslutte udredningen inden for 30 dage, skal patienten som minimum have en plan for et videre udredningsforløb. En plan indeholder oplysninger om tid, sted og indholdet i planlagte undersøgelser, der skal foretages ved næste konsultation/besøg.

En patient er udredt, når der er en lægelig beslutning om at give/ikke give patienten et behandlingstilbud, og dette er noteret i journalen. Regionerne er enige om denne afgrænsning.

Implementering i Region Hovedstaden

I udgangspunktet skal de nye patientrettigheder implementeres ved ændringer i arbejdsgange og optimeringer. Der udestår en stor opgave for hospitalerne og implementeringen forventes, at få ganske markante virkninger på hospitalsdriften. Det var i 2012 ca. 40 pct. af nyhenviste patienter, som blev set efter 30 dage. I implementeringen er der fokus på mulighederne for at gennemføre organisatoriske ændringer, som kan fremme effektive udredningsprocesser og bedre kapacitetsudnyttelsen.

Det skal bl.a. sikres, at hospitalerne har en effektiv udnyttelse af kapaciteten i ambulatorier og billeddiagnostisk afdeling.

Samtidig er det afgørende, at holde fokus på kvalitetssikringen af henvisningerne til hospitalerne og mellem hospitalerne. Det er bl.a. vigtigt, at sikre at der ikke sker ændringer i henvisningsmønstret. Man kan risikere, at den hurtige udredning vil medføre en stærekasseeffekt, så hospitalerne fremover modtager potentielt flere patienter. Regionens faglige retningslinjer skal derfor understøtte ensartede kliniske rammer og praksis i regionen i forhold til håndteringen af den nye udredningsret på de enkelte hospitaler

Det er afdækket, at der er flere områder hvor der er flaskehalse, som det vil være nødvendigt at afhjælpe, bl.a på det diagnostiske område. Der er bl.a. identificeret behov for øget kapacitet vedr. scanninger samt udredninger inden for en række medicinske specialer, herunder neurologi og reumatologi. Der vil både være behov for varige udvidelser og i et vist omfang initial ventelisteafvikling (pukkel). Der er i foråret 2013 igangsat en række meraktivitetsprojekter i lyser heraf.

Monitorering

Det er afgørende, at regionerne kan monitorere de nye patientrettigheder, og at det foregår ensartet på tværs af regionerne. Der pågår drøftelser mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet med henblik på at få etableret en monitoreringsmodel.

Fra regionernes side er det højt prioriteret, at en monitoreringsmodel ikke medfører behov for nye registreringer som vil fjerne fokus fra det kliniske arbejde.

Nyt brevkoncept

Der vil blive udarbejdet et nyt brevkoncept med indkaldelsesbreve til patienter. I forbindelse med udvikling af nyt brevkoncept er der nedsat en arbejdsgruppe som ser på form og ordlyd af brevene med det formål at kvalificere brevene til at blive mere forståelige til glæde for patienterne.

Det reviderede brevkoncept vil kunne benyttes i monitoreringen af om patienten får udleveret udredningsplan og den lægelige visitation til hhv. 1 eller 2 måneders ret til udvidet frit valg.

Målet er at det nye brevkoncept er implementeret og benyttes af alle afdelinger 1. september 2013.

Der kommunikeres om de ændrede regler på regionh.dk, og der udsendes særskilt information til hospitalsdirektionerne/-afdelingerne, sundhedsfaglige råd og praksissektoren, således at borgere og sundhedspersoner i regionen er informeret herom. Frem mod den 1. september planlægges en presseindsats.

Det er den bagvedliggende tanke ved loven om udredningsretten, at den i januar implementerede lov om differentiering af det udvidede frie sygehusvalg forventes at medføre mindre udgifter for regionerne, som vil modsvare medudgifter ved udredningsretten.

Der er ikke foretaget beregninger eller analyser af de direkte omkostninger til implementering af udredningsretten, idet flere initiativer der accelererer udredningen allerede har været prioriteret som meraktivitetsprojekter.

Det er dog vurderingen, at der vil være behov for yderligere prioriteringer af midler til afhjælpning af flaskehalse. Det gælder både som varige driftsmidler og i form af ventelisteafvikling (pukkel). Der er således identificeret behov for øget kapacitet vedr. scanninger samt udredninger inden for en række medicinske specialer, herunder neurologi og reumatologi, jf. anden sag i nærværende dagsorden vedr. udvidelse af skanningskapaciteten på Hvidovre Hospital og Frederiksberg Hospital.

Regionsrådet.

Anbefales.

C (2), O (2) og V (1) tilkendegav, at de stemmer imod ved sagens behandling i regionsrådet, da partierne er modstandere af at indføre differentieret behandlingsgaranti.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

12006850

Regionsrådet fik på møde 5. februar 2013 en redegørelse for status og initiativer i psykiatrien, siden sagen om overmedicinering eskalerede i 2012. Det er besluttet, at regionsrådet skulle have en redegørelse igen.

Der blev efter sagen om overmedicinering iværksat arbejde af følgende tre spor: Medicinområdet, visions-/kommunikations-området, samt ledelsesområdet.

Der er igangsat forskellige initiativer på de tre områder som blandt involverer et system til overvågning af medicinbrug, forskellige kulturudviklingsprojekter og ledelsestiltag. I 2013 er fokusområdet for psykiatrien at fremme recoveryorientering og skabe en forbedringskultur. Recoveryorientering er en langstrakt proces, der også kommende år vil kræve fokus, samtidig med at udfordringer med stigende antal patienter, genskabelse af tillid og fortsat rekruttering af medarbejdere skal håndteres.

I sommeren 2012 blev der konstateret flere tilfælde af medicinering af svært psykotiske patienter, som lå ud over den anbefalede grænse for akutbehandling af patienter, særligt på Psykiatrisk Center Glostrup, men også på andre psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Sagen om overmedicinering i Region Hovedstadens Psykiatri har resulteret i, at:

- Sundhedsstyrelsen i sommeren 2012 iværksatte tilsyn. Sundhedsstyrelsen vurderede, at behandlingen med det beroligende lægemiddel Midazolam ikke fulgte Sundhedsstyrelsens vejledning, samt at direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri på et tidligere tidspunkt burde have forsøgt at sikre, at behandlingen fulgte gældende vejledninger og instrukser. Brugen af Midazolam blev indstillet.

- Klinikchefen på Psykiatrisk Center Glostrups faglige virke blev indskrænket, han blev fritaget fra tjeneste og afskediget i februar 2013. Desuden blev yderligere en læge ved Psykiatrisk Center Glostrup sat under skærpet tilsyn. Centerchefen ved Psykiatrisk Center Glostrup opsagde sin stilling i juni 2012. Efterfølgende er Jan Toftholm Andersen konstitueret og ansat som ny centerchef.

- Regionen nedsatte en ekspertgruppe om antipsykotisk behandling i psykiatrien (1), en arbejdsgruppe vedrørende visioner og åbne kommunikationsveje (2), og en konsulentundersøgelse af ledelsesforhold i psykiatrien (3). Nedenfor er status for tiltag på disse områder beskrevet.

1. Status for initiativer på medicinområdet

På baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen har direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri indført et system til overvågning af medicinbrug. Systemet gør det muligt at følge brugen af medicin pr. patient, afsnit, center og pr. ordinerende læge. Systemet udvikles fortsat. Direktion, centerledelser mv. får løbende opgørelser. Udtrækkene viser, at anvendelsen af høje doser er faldet markant, og at overskridelser kun sker i få tilfælde. Når det klinisk vurderes, at der er behov for at anvende doser over de anbefalede maksimale doser skal dette konfereres med klinikchef/speciallæge.

Psykiatriudvalget har på sit møde den 7. maj 2013 haft handleplanen forelagt og udvalget har med tilfredshed konstateret, at medicinforbruget er faldende.

Udover systemet til overvågning af brugen af medicin, er der lavet en samlet handleplan for medicinområdet. Denne rummer bl.a. en plan for opkvalificering af medicinering af ambulante patienter primært i forhold til behandling med flere antipsykotiske midler, og samtidig behandling med antipsykotika og benzodiazepiner, vejledning for ordination af p.n.-medicin (medicin efter behov), samt kodeks for god medicinsk behandling.

Sundhedsstyrelsen har på et opfølgningsmøde på tilsynet i sommeren 2012 udtrykt tilfredshed med initiativerne. Ministeren har på åbent samråd den 7. Maj 2013 givet udtryk for, at der ikke aktuelt er grundlag for kulegravning af psykiatrien.

2. Opfølgning på anbefalinger angående visioner for psykiatrien

Arbejdsgruppen der blev nedsat efter sagen om overmedicinering, skulle give forslag til en hensigtsmæssig implementering af de 10 politiske visioner for psykiatrien og sikring af åbne kommunikationsveje. Status for indførelse af forslag fra gruppen er følgende:

3. Ledelse af Region Hovedstadens Psykiatri

I efteråret 2012 undersøgte konsulentfirmaet Mercury Urvall ledelsesforholdene i Region Hovedstadens Psykiatri med fokus på direktionen. Der blev peget på fem områder for forbedring; reel inddragelse af centercheferne, reel indsigt i arbejdet på centrene, bedre udnyttelse af ledelsesressourcer på centrene, mindre efterspørgselsstyret ledelse, samt fokus på ledelseskompetence og ikke blot faglighed ved rekruttering af nye ledere.

Status for tiltag inden for det ledelsesmæssige spor er følgende:

Fremtidige udviklingsperspektiver

Udover de ovenstående tiltag, arbejder Region Hovedstadens Psykiatri generelt med at udmønte de politiske visioner for fremtidens psykiatri. Udmøntning af visionerne er fokus i udviklingsaftalen for 2012-2013, ligesom det er i fokus i virksomhedsplan og resultataftaler.

Det overordnede mål for 2013 er at styrke recoveryorientering i behandlingen, og at skabe en ramme for at hele Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med forbedringer; en medarbejder- og brugerdrevet forbedringskultur.

Arbejdet med recoveryorientering er en langstrakt udviklingsproces med uddannelse af personale, integrering af recoveryorienterede behandlingsmetoder, pilotprojekter med medarbejdere med brugerbaggrund, pårørendeinddragelse mv. Arbejdet med forbedringskultur involverer også LEAN-arbejdet på de psykiatriske centre.

Også de kommende år står psykiatrien overfor flere udfordringer for eksempel i forhold til at have kapacitet til at imødekomme det stigende antal patienter og genskabe tilliden og stoltheden blandt medarbejderne. At håndtere disse udfordringer bliver også essentielt for fremover at kunne sikre rekruttering af dygtige medarbejdere.

Den fremadrettede opfølgning på statussagerne om psykiatrien skal fremover varetages af psykiatriudvalget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales, idet forretningsudvalget fremhæver vigtigheden af, at vejledninger og instrukser følges, herunder vedr. monoterapi.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

12006052

Praksisudviklingsplan for almen praksis har været i offentlig høring i perioden 5. september – 19. oktober 2012. Der er modtaget 22 høringssvar.

På baggrund af høringssvarene er relevante bemærkninger indarbejdet i planen, som forelægges forretningsudvalg og regionsråd til endelig godkendelse. Det vurderes, at de indarbejdede ændringer forbedrer praksisudviklingsplanen uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

I henhold til overenskomst om almen praksis (2011) skal samarbejdsudvalget for almen praksis som minimum hvert fjerde år udarbejde en praksisudviklingsplan.

Praksisudviklingsplanens behandling i regionsrådet har været udsat pga. usikkerhed om hvorvidt en ny overenskomst ville påvirke de praktiserende lægers vilkår. Da det er fastlagt, at overenskomsten videreføres frem til 1. september 2014, fremlægges nu endeligt udkast til en praksisudviklingsplan for almen praksis, som kan sikre drift og udvikling af almen praksis, indtil der kan laves en ny plan i henhold til Lov om ændring af sundhedsloven og en ny overenskomst.

Praksisudviklingsplanen udarbejdes med henblik på dels at sikre en tilstrækkelig kapacitet i almen praksis, dels at formulere målsætninger for udvikling af samarbejde og kvalitet i planperioden.

På møde i august 2012 godkendte regionsrådet et høringsudkast til en ny praksisudviklingsplan. Planen blev sendt i offentlig høring i perioden 5. september – 19. oktober 2012. Høringsperioden er afsluttet, og der foreligger et endeligt udkast til en ny plan.

Planen består af tre dele:

Afsnittet beskriver mål og anbefalinger for fremtidig praksisstruktur, rekruttering og fastholdelse, lægedækning i sårbare områder samt tilgængelighed.

Med udgangspunkt i andre dele af regionens planarbejder uddyber afsnittet mål og anbefalinger med fokus på samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen.

I planen beskrives samarbejde mellem Lægevagten og det øvrige sundhedsvæsen. Dette afsnit vil på bagrund af hjemtagningen af lægevagten ikke være relevant efter 1.1.2014.

Afsnittet beskriver mål og anbefalinger for arbejdet med kvalitetsudvikling af ydelser i almen praksis, herunder akkreditering, datafangst, telemedicin og patientsikkerhed.

Høring

Der er indkommet i alt 22 høringssvar, heriblandt fra 12 kommuner.

Høringssvarene er generelt positive overfor praksisudviklingsplanen i sin helhed og viser et engagement og en parathed til dialog og samarbejde med almen praksis og regionen.

Svarene indeholder i nogle tilfælde konkrete forslag til mindre ændringer og tilføjelser af nye aspekter, som er indarbejdet, hvor de er vurderet relevante. I andre tilfælde er kommentarerne af uddybende og beskrivende karakter, som vil være nyttige i implementeringsperioden.

Det vurderes, at de indarbejdede ændringer forbedrer praksisudviklingsplanen uden at den tidligere fastlagte linje ændres. Alle ændringer i forhold til høringsudkastet fremgår af bilag 1 med korrektur.

En skematisk oversigt over høringssvarene samt høringssvarene i deres helhed er vedlagt i bilag 3 og 4.

Praksisudviklingsplanen er godkendt af Samarbejdsudvalget for almen praksis (protokol vedlagt i bilag 5).

Implementering

Efter endelig godkendelse nedsætter samarbejdsudvalget for almen praksis en implementeringsgruppe bestående af to repræsentanter fra PLO-Hovedstaden og to repræsentanter fra regionens administration. Styregruppen skal indledningsvist udarbejde en prioritering i forhold til implementering af planens indsatsområder, så det egentlige arbejde med gennemførelsen af planen hurtigt kan igangsættes.

Der afrapporteres årligt til regionsrådet om fremdriften af implementeringen af planen.

Implementeringen vil bl.a. vedrøre fokusområder i relation til tilgængelighed både fysisk og telefonisk samt anvendelse af datafangst til dokumentation og kvalitetsudvikling af praksissektoren. De i økonomibilag 6 anførte udgifter er således primært relateret til en øget indsats på disse områder.

Offentliggøres på regionh.dk efter regionsrådets godkendelse.

Praksisudviklingsplanens økonomiske konsekvenser er nærmere beskrevet i bilag 6.

Tiltag i forbindelse med implementeringen af praksisudviklingsplanen vil over en tre-årig periode medføre en samlet udgift på 1,8 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsmidler på i alt 2,8 mio. kr., hvoraf 2,3 mio. kr. allerede indgår i budgettet.

Merudgiften på 1,1 mio. kr. afholdes i 2013 af praksisbudgettet, og vil blive indarbejdet i det administrative budgetforslag for 2014 - 2017.

Regionsrådet.

Anbefales, idet det præciseres, at der i bilaget side 61 er tale om to sundhedshuse i henholdsvis Frederikssund og Helsingør.

C (2) tilkendegav, at gruppen vil meddele sin stillingtagen til sagen ved regionsrådets behandling.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der er udarbejdet et udkast til praksisplan for fodterapi gældende for perioden 2013-2016. Udkastet har været i høring blandt relevante parter og forelægges nu til endelig godkendelse i regionsrådet.

Ifølge overenskomst for fodterapi skal regionen udarbejde en samlet plan for regionens praktiserende fodterapeuter. Administrationen udarbejdede medio 2012 et udkast til praksisplan for fodterapi i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende fodterapeuter.

Høringsudkastet blev godkendt i regionsrådet d. 11. december 2012 og har derefter været i høring hos relevante parter i perioden fra den 8. januar til den 4. marts 2013. Relevante høringssvar er indarbejdet i vedlagte udkast til praksisplan for fodterapi 2013-16.

Der er indkommet 14 høringssvar (se bilag 2 og 3). Høringssvarene er generelt positive over for praksisplanen i sin helhed. Høringssvarene indeholder i nogle tilfælde konkrete forslag til ændringer, som er indarbejdet. I andre tilfælde er kommentarerne af uddybende og beskrivende karakter, der kan være relevante i implementeringsperioden, men ikke medfører behov for ændring af planen. Desuden er der indført nogle redaktionelle ændringer.

Efter høringen har planen været behandlet og godkendt i samarbejdsudvalg for fodterapi, jf. protokol bilag 5.

Det endelige planudkast er vedlagt, bilag 1. Ændringer i forhold til høringsudkastet er markeret med korrekturskrift. Følgende ændringer kan fremhæves:

Det er administrationens vurdering, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

Praksisplanens indhold

Praksisplanens formål er at tilrettelægge den fremtidige fodterapeutiske betjening i praksissektoren i Region Hovedstaden. Planen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, samarbejde mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling i fodterapipraksis. Da der er tale om den første praksisplan for fodterapi i regionen, skal planen samtidig beskrive fodterapikapaciteten i regionen.

Hovedtemaerne i planen er:

Implementering af planen

Såfremt regionsrådet godkender planen, vil den træde i kraft umiddelbart. I regi af samarbejdsudvalget for fodterapi implementeres praksisplanen gennem årlige implementeringsplaner. Regionsrådet orienteres årligt om status for implementeringen.

Offentliggøres på regionh.dk efter regionsrådets godkendelse.

Tiltag i forbindelse med implementering af praksisplanen vil medføre en årlig driftsudgift på 545.000 kr. Midlerne går dels til etablering af en praksiskonsulentordning for fodterapi, dels til gennemførelse af udviklingsaktiviteter mv.

Udgifterne i 2013 afholdes indenfor praksisbudgettet. Udgifter for 2014 vil blive indarbejdet i det administrative budgetforslag for 2014 - 2017.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af rammerne for borgerrettet forebyggelse i kommunerne, herunder regionernes rolle. Statsrevisorernes beretning herom er offentliggjort den 16. april 2013.

Beretningen konkluderer bl.a., at kommunerne udnytter regionernes rådgivning og vejledning om borgerrettet forebyggelse, og anbefaler i den anledning, at regionerne i dialog med kommunerne afklarer indholdet af regionernes rådgivning. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet regionerne om en udtalelse som en del af ministerredegørelsen til Statsrevisorerne.

Det foreslås at regionsrådsformanden svarer ministeriet, at Region Hovedstaden støtter de anbefalinger, der indgår i Statsrevisorernes beretning, herunder bl.a. at regionerne i dialog med kommunerne afklarer indholdet af regionernes rådgivning om borgerrettet forebyggelse, fx i regi af sundhedsaftalerne.

Statsrevisorerne har den 16. april 2013 afgivet beretning nr. 10/2010 om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m. skal ministeren afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Af § 18, stk. 3, i lov om revision af statens regnskaber fremgår det endvidere, at ministeren indhenter udtalelse fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser indgår som en del af ministerredegørelsen til Statsrevisorerne.

Baggrund

Rigsrevisionens undersøgelse, som ligger til grund for statsrevisorernes beretning, har fokus på rammerne for borgerrettet forebyggelse i kommunerne.

I forhold til regionerne har fokus været på, om regionerne understøtter den kommunale indsats ved at stille relevant viden og rådgivning til rådighed for kommunerne. Regionerne har bidraget til undersøgelsen med dokumentation og deltagelse i interviews. 11 kommuner har været inddraget i undersøgelsen.

Undersøgelsen har været afgrænset til borgerrettet forebyggelse, idet en undersøgelse af den patientrettede forebyggelse har været en del af evalueringen af kommunalreformen. Undersøgelsen er yderligere afgrænset til den voksne del af befolkningen samt til forebyggelse i relation til KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Den del af rigsrevisionsberetningen, der omhandler regionernes rolle, har været forelagt regionerne til udtalelse inden Rigsrevisionens afgivelse af beretningen til Statsrevisorerne. Regionen var i sit svar til Rigsrevisionen generelt positiv over for og enig i rigsrevisionsberetningens fremstilling af regionernes rolle i forhold til kommunerne, herunder også anbefalingen om en fremadrettet systematisering af rådgivningsforpligtelsen i samarbejde med kommunerne.

Rigsrevisionsberetningen konkluderer, at kommunerne udnytter den rådgivning og vejledning, som regionerne stiller til rådighed, og finder den relevant og anvendelig. Regionerne yder vejledning og rådgivning til kommunerne gennem temadage, kurser, koordinering af netværk og andre lokale rådgivningsaktiviteter. Særligt i sundhedsprofilerne har kommunerne fået et brugbart monitorerings- og planlægningsværktøj.

Rigsrevisionens anbefalinger

Rigsrevisionen anbefaler følgende:

Forslag til svar til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Det foreslås at regionsrådsformanden svarer ministeriet, at Region Hovedstaden støtter de anbefalinger der indgår i Statsrevisorernes beretning, herunder bl.a. at regionerne i dialog med kommunerne afklarer indholdet af regionernes rådgivning om borgerrettet forebyggelse, fx i regi af sundhedsaftalerne.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Forretningsudvalget tiltrådte, at Henrik Thorup (O) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

For at styrke det tværsektorielle samarbejde og skabe kvalitetsforbedringer ved udvikling af samarbejdet med kommunerne om udsatte borgere blev der i Budget 2012 afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i perioden 2012 – 2015.

Det blev med vedtagelsen af Budget 2013 besluttet, at denne pulje videreføres i 2013 i regi af Udvalget for Udsatte Borgere. Udvalget for Udsatte Borgere har indkaldt ansøgninger og anbefaler, at i alt 16 projekter får bevilliget midler fra puljen.

For at styrke det tværsektorielle samarbejde og skabe kvalitetsforbedringer ved udvikling af samarbejdet med kommunerne om udsatte borgere blev der i Budget 2012 afsat en pulje på 50 mio. kr. Det blev med vedtagelsen af Budget 2013 besluttet, at denne pulje skulle videreføres i 2013 i regi af Udvalget for udsatte borgere – herunder fik udvalget til opdrag at forberede udmøntningen af 50. mio.kr. puljen for 2013. Puljen er i 2013 på 7,58 mio. kr.

Puljen skal anvendes til igangsættelse af nye samarbejdsprojekter mellem regionen og kommunerne og/eller til udbygning af eksisterende samarbejdsprojekter, der vil styrke den samlede effekt af kommunernes og regionens indsats i forhold til indsatsen over for udsatte borgere.

Med udsatte borgere tænkes blandt andet på:

Udvalget for Udsatte Borgere drøftede i marts måned kriterier for puljens anvendelse i 2013 og anbefalede at puljen overvejende anvendes til samarbejdsprojekter om udsatte børn. Men, også andre samarbejdsprojekter med fokus på udsatte borgere kan blive tilgodeset ved udmøntning af puljen.

Der var frist for indsendelse af projektansøgninger den 15. maj 2013. Udvalget for Udsatte Borgere gennemgik de indkomne ansøgninger på udvalgets møde den 23. maj 2013 og anbefaler, at i alt 16 projekter får bevilliget midler af puljen.

Tidsfristen for indsendelse af ansøgninger var forholdsvis kort. På nuværende tidspunkt foreligger derfor kun foreløbige projektbeskrivelser. Der skal derfor efterfølgende udarbejdes mere deltaljerede projektbeskrivelser, herunder mere deltaljerede beskrivelser af projekternes evalueringsdesign.

Endvidere anbefaler Uvalget for Udsatte Borgere, at der i det videre arbejde med konkretisering af projekterne udvises åbenhed for at flere kommuner kan inddrages i projekterne, hvor det er relevant.

For at sikre en smidig og effektiv sagsgang foreslår Udvalget for Udsatte Borgere, at administrationen bemyndiges til at godkende de endelige projektbeskrivelser.

Godkendelsen skal ske under forudsætning af, at projekterne ikke på væsentlige områder afviger fra de beskrivelser, der ligger til grund for regionsrådets behandling af forslagene til udmøntning af 50 mio. kr. puljen for 2013.

Projekter, der ændres på væsentlige områder, vil blive forelagt for regionsrådet med henblik på fornyet stillingstagen efter forudgående drøftelse i Udvalget for Udsatte Borgere.

Udvalget for Udsatte Borgere vil løbende følge op på projekternes fremdrift og resultater

Udmøntning af midler i 2013

Udvalget for Udsatte Borgere anbefaler, at der bevilliges midler til i alt 16 projekter.

De 16 projekter omfatter fem tværsektorielle samarbejdsprojekter vedr. en styrket indsats over for udsatte børn og unge (projekt A – E) og fire tværsektorielle samarbejdsprojekter rettet svangre- og nyblevne familier.

Herudover anbefales et projekt (projekt J) vedr. udgående diabetessygeplejerske, og et projekt (projekt K) vedr. udgående tuberkulosesygeplejerske. Endvidere anbefales fem tværsektorielle samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere med psykisk sygdom (projekt L – P). Projekterne er beskrevet i det vedlagte bilag.

Samlet set er der med ovenstående 16 projektforslag ansøgt om i alt 18,7 mio. kr. Heraf vedrører 3,2 mio. kr. budgetåret 2013, 9,3 mio.kr. vedr. budgetåret 2014 og 6,2 mio. kr. vedr. 2015.

Ikke disponerede midler (frie midler) i 50 mio. kr. puljen

Der blev i forbindelse med Regionsrådets udmøntning af 1. og 2. fase af 50 mio. kr. puljen i 2012 foruddisponeret for 40,62 mio. kr. af 50 mio. kr. puljen for 2013. Herudover har Regionsrådet foruddisponeret 6,8 mio. kr. af 50 mio. kr. puljen for 2013 til modelprojekt for tværsektorielt samarbejde. Endelig blev der i forbindelse med 4. Økonomirapport overført 5 mio. kr. fra 50 mio. fra 2012 til 2013. Dermed udgør de frie midler i 50 mio. kr. puljen for 2013 i alt 7,58 mio. kr.

I forhold til 2014 og 2015 er der til projekterne i fase 1 og 2 samt modelprojektet foruddisponeret for 40,48 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen for 2014 og 11,43 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen for 2015.

Der er således ikke disponerede midler i 50 mio. kr. puljen for 2013 på 7,58 mio. kr. og 9,52 mio. kr. i 2014 samt 32,4 mio. kr. for 2015.

Såfremt Udvalget for Udsatte Borgeres indstilling følges vil der efter udmøntningen af midler til de 16 projekter være ikke disponerede midler i 50 mio. kr. puljen for 2013 på i alt 4,4 mio. kr. I forhold til 2014 vil der være ikke disponerede midler på 0,2 mio. kr. og 2015 vil være ikke disponerede midler på 32,3 mio. kr.

Såfremt Udvalget for Udsatte Borgeres indstilling følges vil der efter udmøntningen af midler til de 16 projekter være ikke disponerede midler i 50 mio. kr. puljen for 2013 på i alt 4,4 mio. kr. I forhold til 2014 vil der være ikke disponerede midler på 0,2 mio. kr. og 2015 vil være ikke disponerede midler på 32,3 mio. kr.

Beslutningen vurderes at have omverdenens interesse og kommunikeres ud via www.regionh.dk og pressemeddelelser.

Der blev med budget 2012 besluttet at afsætte 50 mio.kr. om året frem til og med 2015 til området.

En tiltrædelse af mødesagens indstillinger vil medføre:

at der i 2013 udmøntes i alt 3,2 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen.

at der i 2014 disponeres 9,3 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen.

at der i 2015 disponeres 6,2 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen.

Midlerne udmøntes med Økonomirapport 4, 2013 under forudsætning af, at de i sagen beskrevne betingelser for projektstøtte er opfyldt.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

12004257

Som led i reformen af førtidspension- og fleksjobordningen skal regionerne fra den 1. juli 2013 indgå i et tæt samarbejde med kommunerne på dette område. Der skal derfor indgås aftale mellem region og kommuner om samarbejdet omkring en klinisk funktion og de dertil hørende sundhedskoordinatorer, som skal bistå kommunerne med den sundhedmæssige afklaring i forhold til blandt andet førtidspensionssager.

Der har været forhandlinger mellem administrationen og en fælleskommunal forhandlingsdelegation om at indgå en generel samarbejdsaftale, som de enkelte kommuner samt regionsrådet derefter kan tilslutte sig.

Grundaftalen omfatter alene aftale om brug af sundhedskoordinator og klinisk funktion for de grupper som loven omhandler. Aftalen er udarbejdet med baggrund i en en kommende bekendtgørelse og standardaftale fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Bekendtgørelsen foreligger endnu ikke i sin endelige form, hvorfor der i regionsrådets godkendelse tages forbehold for den endelig bekendtgørelse. Der er enighed mellem parterne om at aftale-udkastet på det foreliggende grundlag vil være anvendelig til brug for regulering af samarbejdet mellem kommuner og region, men med forbehold for at den endelige bekendtgørelse og standard-samarbejdsaftale skulle afvige markant fra den hørings-version, der har ligget til grund for forhandlingerne.

Som led i reformen af førtidspension- og fleksjobordningen skal regionerne fra den 1. juli 2013 indgå i et tæt samarbejde med kommunerne på dette område. Reformen betyder bl.a., at personer under 40 år fremover som udgangspunkt ikke kan få førtidspension. De skal i stedet tilbydes en rehabiliteringsplan og et ressourceforløb. Flexjob-ansøgere skal ligeledes have udarbejdet en rehabiliteringsplan. Dette sker via en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i et kommunalt forankret rehabiliteringsteam. Alle kommuner har derfor oprettet et rehabiliteringsteam. Den regionale sundhedskoordinator skal fra 1. juli 2013 deltage i rehabiliteringsteamet og bidrage til at belyse sager om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb på beskæftigelsesområdet. Kommunerne må ikke længere bruge egne lægekonsulenter til opgaven.

Sundhedskoordinatoren er endvidere den kommunale indgang til en klinisk funktion forankret i regionen, som kan bistå kommuner, hvis borgeren ikke er tilstrækkeligt sundhedsfagligt udredt ifht. vurdering af arbejds- og funktionsevne. Reformen betyder, at kommunerne fremover skal rekvirere speciallægeerklæringer mv. via regionernes kliniske funktion vedr. disse borgere. Regionens kliniske funktion er etableret under den Socialmedicinske enhed i Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Der skal indgås aftale mellem region og kommuner om samarbejdet omkring den kliniske funktion og de dertil hørende sundhedskoordinatorer.

Der har været forhandlinger mellem administrationen og en fælleskommunal forhandlingsdelegation om at indgå en generel samarbejdsaftale, som de enkelte kommuner samt regionsrådet derefter kan tilslutte sig.

Udgangspunktet for forhandlingerne har været udkast til "bekendtgørelse om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfagligrådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, herunder sundhedskoordinator til kommunens rehabiliteringsteam" og en dertil hørende standard-samarbejdsaftale. Bekendtgørelsen har været i høring, men forelå ved afslutningen af forhandlingerne ikke i en endelig version.

Samarbejdsaftalen fastlægger vilkår for sundhedskoordinationen, herunder prisen for sundhedkoordinatorens ydelser. Der er i samarbejdsaftalen taget udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens forslag til afregning for ydelserne. Udgangspunktet er at der afregnes pr. sag

I forhold til klinisk funktion er der indgået aftale om rammerne for arbejdet og aftale om levering af en række ydelser som fx speciallægeerklæringer, tværfaglige udredninger mv.

Der er planlagt evaluering og genforhandling af samarbejdsaftalen i foråret 2014. Der er endvidere indgået aftaler om nedsættelse af samarbejdsorgan, evalueringsdag, monitorering mv.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Indgåelse af samarbejdsaftalen forventes i udgangspunktet ikke at medføre netto-udgifter for regionen.

Dog har regionen i sit høringssvar til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse vedrørende økonomi-grundlaget peget på at ordningen forekommer under-finansieret hvad angår honoreringen til regionen. Imidlertid er der så mange usikkerheder forbundet med kommunernes træk på de regionale ydelser, at det på forhånd ikke er muligt at fastslå hvorvidt regionen reelt vil have netto-udgifter forbundet med varetagelsen af opgaven. Den foreliggende samarbejdsaftale rummer muligheder for på visse punkter at re-vurdere honoreringen, hvilket regionen vil være meget opmærksom på.

Der må desuden tages forbehold for indholdet af den endeligt godkendte bekendtgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Ifølge lov om social service er regionen forpligtet til at udføre tilsyn med egne tilbud indenfor lovens område, ligesom magtanvendelser skal indberettes til regionen. Fra januar 2014 forventes tilsynsforpligtigelsen at overgå til det nye socialtilsyn, der forankres i Frederiksberg Kommune. Det samme gælder behandling af magtanvendelser.

Regionsrådet har hvert år siden 2007 fået orientering om tilsynene og magtanvendelserne på regionens sociale tilbud.

Tilsynene i 2012 har kun givet anledning til få anbefalinger og påbud, og forholdene på tilbuddene bliver generelt vurderet som gode. Lige som de øvrige år er der med enkelte undtagelser på nuværende tidspunkt fulgt op på de anbefalinger og påbud, der er givet i forbindelse med tilsynet.

Antallet af magtanvendelser er fortsat faldende på samtlige tilbud.

Der gøres meget for at begrænse omfanget af magtanvendelser blandt andet ved at bruge erfaringerne fra episoderne med magtanvendelse i de faglige drøftelser og finde alternative tilgange til borgerne.

Regionsrådet vedtog i september 2007 retningslinjer for udøvelsen af det lovbestemte tilsyn, som Region Hovedstaden skal føre med de sociale tilbud i såvel Region Hovedstadens Psykiatri som i Den Sociale Virksomhed.

Social- og integrationsministeren har i april 2013 stillet lovforslag om et nyt socialtilsyn, der skal overtage tilsynsforpligtigelsen fra regioner og kommuner. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2013.

Hvis lovforslaget vedtages, betyder det, at 2013 er sidste år, hvor Region Hovedstaden fører tilsyn med de sociale tilbud i Psykiatrien og Den Sociale Virksomhed. Samtidig vil sagsbehandlingen af magtanvendelser overgå til Socialtilsynet.

Tilsyn 2012

Den Sociale Virksomhed gennemførte i 2012 16 anmeldte og 4 uanmeldte tilsyn på virksomhedens i alt 18 tilbud. Psykiatrien var i 2012 på uanmeldt tilsyn på virksomhedens tre socialpsykiatriske tilbud. Der har således i 2012 været tilsyn på samtlige sociale tilbud i Region Hovedstaden minimum en gang. Dette svarer til Danske Regioners anbefaling.

Hverken i Den Sociale Virksomhed eller i Region Hovedstadens Psykiatri fandt tilsynet alarmerende forhold.

Tilsyn i Den Sociale Virksomhed 2012

Udover det generelle fokus i tilsynet var de særlige temaer for de anmeldte tilsyn på de sociale tilbud i Den Sociale Virksomhed:

Tilsynets vurderinger blev foretaget ud fra fremsendte oplysninger om mødevirksomhed og organisering, ud fra interviews med brugere/pårørende, medarbejdere og ledelse og ud fra de tilsynsførendes egne observationer på stedet.

Forud for tilsynsbesøget fik beboere og pårørende at vide, at der ville komme tilsynsbesøg, så de havde mulighed for at bidrage med deres synspunkter.

Ved tilsynene blev der givet anbefalinger til to tilbud. Ingen af botilbuddene fik påbud. Den ene anbefaling vedrørte opbevaring af medicin og den anden opdatering af individuelle planer.

Foranlediget af en konkret henvendelse, blev der i februar 2012 med en dags varsel gennemført tilsyn på Sølagers afdelinger i Skibby.

Ved tilsynet blev der givet et påbud. Sølager fik påbud om at ophøre sin praksis med at indskrænke de unges ret til besøg på baggrund af mistanke om indsmugling af hash, mobiltelefoner og lignende. Det skyldes, at kompetencen til at indskrænke de unges besøg alene ligger hos kommunen eller politiet.

Udover Den Sociale Virksomheds eget tilsyn har der været tilsyn fra Ombudsmanden på Sølager den 25. oktober 2011 og på Nødebogård den 6. februar 2013.

Ved ingen af de to tilsyn blev der peget på alvorlige fejl og mangler. Der er ikke modtaget endelig rapport fra nogen af de to tilsyn.

Der har i 2012 været fire uanmeldte tilsyn på botilbud for børn og unge i Den Sociale Virksomhed. Fokus for det uanmeldte tilsyn var børnene og de unges dagligdag og aktiviteter og hermed det daglige pædagogiske arbejde på bostedet. Tilsynet fandt derfor sted på tidspunkter på dagen/ugen, hvor tilsynet forventede, at en stor del af børnene og de unge ville være til stede.

Tilsynets vurderinger blev foretaget ud fra de observationer, som de tilsynsførende gjorde sig undervejs i besøget. I nogle tilfælde blev der gennemført korte interview med medarbejdere og/eller børnene/de unge.

Tilsynets observationer fokuserede på:

Der blev givet påbud til to af botilbuddene. Det ene påbud blev givet, fordi tilsynet konstaterede, at ikke alt medicin var låst inde. Det andet påbud blev givet, fordi der blev benyttet låger, der hindrede børnene i frit at forlade botilbuddet og deres værelser.

Der blev herudover givet tre anbefalinger. Den ene vedrørte ryddeligheden på tilbuddets indendørsarealer, den anden styring af et airconditionanlæg og den tredje påføring af navn og cpr nummer på håndkøbsmedicin.

Tilsyn i Region Hovedstadens Psykiatri 2012

Tilsynsbesøgene blev gennemført i december 2012 som uanmeldte tilsyn. Fokus for tilsynene var:

Tilsynsbesøgene blev varetaget af tre medarbejdere med sygeplejerskeuddannelse fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen. De tre tilsynsførende har ikke i deres daglige arbejde kontakt med de sociale bosteder. Denne model var valgt for at sikre, at bostederne i Region Hovedstadens Psykiatri på medicinområdet bliver vurderet på de samme indikatorer, som embedslægen i 2011/2012 har vurderet ved sine tilsyn på plejehjem/plejeboliger og bosteder.

Orienteringen og den generelle audit skulle give et billede af dagligdagen på bostedet, samt hvordan bostedet arbejder med vejledninger på medicinområdet. Den specifikke audit blev foretaget på beboerjournaler, der i forvejen var udvalgt. Disse beboerjournaler blev gennemgået omkring områderne:

For alle tre bosteder gælder det, at der ikke ved audit blev fundet nogen patientsikkerhedsmæssige risici, der skal elimineres. Procedurerne omkring medicinhåndtering var korrekte og i overensstemmelse med vejledningerne på området.

Alle bostederne arbejder målrettet med at efterleve de kvalitetsstandarder, der er for de sociale tilbud.

Tilsynet fandt en række områder, der har behov for kvalitetsforbedringer. Det skal nævnes at bostederne for en række af områderne allerede har planlagt initiativer til forbedring af kvaliteten. Områderne vedrørte:

Bostederne havde fulgt op på alle de anbefalinger og påbud, der var givet ved tilsynet i 2011, med undtagelse af en enkelt anbefaling. Denne anbefaling vedrørte indscanning af psykiaternotater i EKJ (Elektronisk Klient Journal). Bostedet havde notaterne i papirform, men de var endnu ikke en del af den elektroniske beboerjournal.

To bosteder (Orion og Lunden) fik henholdsvis en anbefaling og et påbud om indscanning af psykiatrinotater.

Magtanvendelser 2012

Ligesom på tilsynsområdet orienteres Regionsrådet om indberetninger om magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Ved magtanvendelser forstås fysiske indgreb. På voksenområdet i både Psykiatrien og Den Sociale Virksomhed er indgreb i selvbestemmelsesretten også magtanvendelse. Overordnet er reglerne om magtanvendelse, at der kun må anvendes magt, når barnet eller den voksne er til fare for sig selv eller omgivelserne eller til væsentlig gene for fællesskabet. Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, og den skal udøves så skånsomt som muligt.

På de sikrede afdelinger er det herudover indberetningspligtig magtanvendelse at undersøge de unges opholdsrum og person.

Bilag 1 viser oversigt over antallet af magtanvendelser fra de sidste tre år, fordelt på Børn og unge, Unge på sikrede afdelinger, Voksne på bostederne i Den Sociale Virksomhed samt Voksne på bostederne i Region Hovedstadens Psykiatri.

Det fremgår af de fire oversigter, at der har været et fald i antallet af magtanvendelser.

Erfaringerne fra episoderne med magtanvendelse anvendes i de faglige drøftelser, og man søger at finde alternative tilgange til borgerne. Dette tiltag er intensiveret i 2012, idet der er indført fælles regionale standarder og vejledninger for procedurer omkring behandlingen af magtanvendelse.

Der planlægges en presseindsats.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Afregningen af færøske og grønlandske patienter behandlet på regions- og hovedfunktionsniveau ændres, så den følger de samme principper, der anvendes i samarbejdsaftalen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Regionsrådet godkendte den 21. juni 2011 en ny samarbejdsaftale med Sundhedsministeriet på Færøerne (Heilsumálaráðið) omkring behandling af færøske patienter på Region Hovedstadens hospitaler. Tilsvarende godkendte regionsrådet den 31. januar 2012 en aftale med det grønlandske sundhedsvæsen (Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse) omkring behandling af grønlandske patienter.

For begge samarbejdsaftaler blev det vedrørende betalingen aftalt, at der skulle afregnes efter den gældende takstbekendtgørelse, med mindre andet blev aftalt.

Siden godkendte regionsrådet den 22. maj 2012 en ny samarbejdsaftale med Region Sjælland, hvor i det blev aftalt, at behandling på regions- og hovedfunktionsniveau som hovedregel ville blive afregnet til 90 % af DRG-taksten, mens behandling på højtspecialiseret niveau fortsat skulle afregnes til omkostningsbestemte takster.

Det er administrationens indstilling, at de samme vilkår bør gælde for samarbejdet med Færøerne og Grønland ud fra den betragtning, at Færøerne og Grønland på tilsvarende vis er faste samarbejdspartnere med regionen.

Færøerne og Grønland køber til sammen ydelser hos Region Hovedstaden for ca. 175 mio. kr. om året. Der er primært tale om højtspecialiseret behandling, mens behandlingen på regions- og hovedfunktionsniveau udgør ca. 15 %.

Afregningsprincipperne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

I 2012 købte Færøerne og Grønland behandling på regions- og hovedfunktionsniveau for henholdsvis 12 mio. kr. og 15 mio. kr. eller samlet 27 mio. kr. Ved afregning til 90 % af DRG-taksten vil Region Hovedstaden på helårsbasis få en mindreindtægt på 2,7 mio. kr., som vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport 2013.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Det nuværende kasse- og regnskabsregulativ er fra regionens start. Indførelsen af det nye, fælles økonomi-, indkøbs og logistiksystem aktualiserer behovet for en opdatering af det eksisterende kasse- og regnskabsregulativ.

Det reviderede kasse- og regnskabsregulativ bygger fortsat på en forudsætning om, at regulativet skal være meget enkelt og overskueligt.

Kasse- og regnskabsregulativet fastlægger regionsrådets overordnede principper og krav til administration af regionens økonomiske midler. Samtidig skal regulativet beskrive grundlaget for forretningsudvalgets ansvar og indsigt i regionens økonomiske forhold.

Desuden er der foretaget en ajourføring af en række bilag til kasse- og regnskabsregulativet.

Forslag til kasse- og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden

Kasse- og regnskabsregulativet er grundlaget for, at den økonomiske forvaltning foregår på en betryggende, effektiv og korrekt måde i hele regionen, herunder at økonomiske risici identificeres og adresseres.

Økonomistyringen skal bl.a. være kendetegnet ved gennemsigtighed omkring regler og procedurer, fornuftige incitamenter samt valid og lettilgængelig økonomiinformation.

Kasse- og regnskabsregulativet er et centralt element i regionens økonomistyringsmodel.

Formålet med regulativet er at beskrive den samlede virksomhed, der udøves inden for regionens kasse- og regnskabsvæsen, samt at fastlægge rammerne således at:

Administrationen skal formidle og fortolke ministeriets regler i ”Budget - og regnskabssystem for regioner” over for ledelserne på hospitalerne, de tværgående virksomheder og administrationen.

Kasse- og regnskabsregulativet er en opdatering af det eksisterende regulativ.

Konkret er der foretaget justeringer i afsnittene 1 til 4. De væsentligste ændringer/tilføjelser er foretaget i følgende afsnit:

Bevillingspunktet (afsnit 3) er nu samlet i et punkt, hvor der i det eksisterende kasse- og regnskabsregulativ er en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer i budgetproceduren og budgetbevillingerne. Beskrivelserne af bevillingsreglerne indgår hensigtsmæssigt i årsbudgettet.

Der er etableret en række tværgående virksomheder, som har nødvendiggjort ændringer og præciseringer af kasse- og regnskabsregulativet. Ændringerne i it-systemer og informationssikkerhed m.v. er affødt af etablering af den tværgående virksomhed it, medico- og telefoni (IMT), idet IMT har ansvaret for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af hovedparten af it, medicoteknik og telefoni.

Etablering af den tværgående virksomhed HR og Uddannelse samler de løn - og personaleadministrative funktioner. Det har givet anledning til det nye afsnit 4.6 som omhandler lønadministration.

Der er ligeledes foretaget en opdatering af en række bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Det drejer sig om anvendt regnskabspraksis bilag 2.

Administrationen har ansvaret for, at ”Budget- og regnskabssystem for regioner”, kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag, regnskabsinstrukser, konteringsvejledninger m.v. er tilgængelige på regionens intranet, og at ledelserne på hospitalerne, de tværgående virksomheder m.v. orienteres direkte om ændringer i regelgrundlaget. Administrationen skal udbrede kendskabet til regnskabsreglerne og god regnskabsskik.

De budgetansvarlige enheder har ansvaret for at orientere sig i materialet. Det er væsentligt, at de enkelte enheder har tilstrækkelig viden om den økonomiske forvaltning, og at der er medarbejdere, der er fagligt kompetente inden for feltet.

Formidlingen og tilsynet sker i tæt dialog mellem administrationen, hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe for at styrke den fælles videndeling i regionen. Udover en fagligt korrekt håndtering af den økonomiske forvaltning, er det et vigtigt mål at medvirke til at forbedre arbejdsgange og skabe løbende effektiviseringer i de administrative enheder.

Der vil ske en formidling af det godkendte kasse- og regnskabsregulativ til hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som en del af rekrutteringsplanen for den nye direktør skal forretningsudvalget godkende forslaget til job- og personprofil mhp. opslag af stillingen.

Forretningsudvalget godkendte den 9. april 2013 procesplan for rekrutteringen af ny direktør til Nordsjællands Hospital.

Ansættelsesudvalget består af:

Konsulentfirmaet H.C. Vestergaard, der medvirker i ansættelsesprocessen, har udarbejdet et forslag til job- og personprofil (bilag 1).

Procesplanen indeholder følgende overordnede kvalifikationskrav til hospitalsdirektøren:

Disse krav indgår i job- og personprofilen, som derudover indeholder afsnit om Region Hovedstaden og koncernfællesskabet, hospitalets vision, specialer og byggeprojekt, samt beskrivelse af udfordringer, succeskriterier og kompetencekrav.

Hospitalsdirektøren ansættes på tidsubegrænset kontakt med et løntillæg på 15 % i henhold til Danske Regioners rammeaftale om kontraktansættelse af chefer.

Stillingen vil blive annonceret medio juni med ansøgningsfrist den 12. august.

Der er lagt flg. mødeplan for ansættelsesudvalget:

Forretningsudvalget træffer den 17. september beslutning om ansættelsen på baggrund af indstilling fra ansættelsesudvalget.

Den opdaterede procesplan er vedlagt som bilag 2.

Job- og personprofilen indgår i stillingsopslaget.

Udgifter i forbindelse med sagen kan afholdes inden for det eksisterende budget.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

I budget 2013 er der forudsat en låneoptagelse på 209,6 mio. kr. og et afdrag på 346,2 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 136,6 mio. kr. I budgettet var det forudsat, at regionen opnår en lånedispensation på 144,6 mio. kr., svarende til dispensationen i 2012. Økonomi- og Indenrigsministeriet har imidlertid den 2. april 2013 meddelt lånedispensation på 80,1 mio. kr.

Regionen har adgang til at lånefinansiere energiinvesteringer og der foreslås optaget lån hertil for i alt 174,6 mio. kr. Konsekvensen heraf er en samlet låneoptagelse på 295,9 mio. kr. og et nettoafdrag på 29,9 mio. kr. De likviditetsmæssige konsekvenser er indarbejdet i 2. økonomirapport.

I budget 2013 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 5.123,9 mio. kr. og en ultimo gæld på 4.987,3 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i budget 2013 og forventet i 2013 fordeler sig således:

Rammer for lånoptagelsen

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lån: Lån til energibesparende foranstaltninger på 174,6 mio. kr., og lån bestående af refinansiering på 121,3 mio. kr.

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det anbefales således, at lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger på i alt 174,6 mio. kr. sker som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den gennemsnitligt anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Rentesatsen udgør ultimo maj 0,2 % p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo året, når investeringerne er gennemført.Låneoptagelsen i 2013 modsvares på grund af tidsforskydninger af en tilsvarende mindre lånoptagelse til energibesparende formål for 2012.

Det anbefales, at lånoptagelse til refinansiering af afdrag på i alt 121,3 mio. kr. ligeledes sker som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse. Rentesatsen udgør medio maj 2013 0,2 % p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo juni 2013.

Rente og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 1.

Procedure

Til optagelse af lån anvendes licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit, Nordea og Danske Bank. Lånet vil blive optaget som obligationslån i henhold til gældende EU-regler.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Med denne sag optages lån for 2013 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne.

Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2013 vil andrage ca. 86 mio. kr. mod forudsat 96 mio. kr. i det vedtagne budget 2013. Nedenfor er vist den forventede udvikling i renteudgifterne vedrørende den langfristede gæld.

I oprindeligt budget 2013 er der kalkuleret med en rente på 1,5 % p.a. på de variabelt forrentede lån. Der påregnes således en væsentligt lavere renteudgift i 2013 vedrørende de variabelt forrentede lån. Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2014-2017 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

Den langfristede gæld udgør herefter ultimo 2013 5.051,6 mio. kr. mod 5.081,5 mio.kr. ultimo 2012.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005054

Regnskab 2012 for Amgros I/S fremlægges til godkendelse. I den forbindelse udloddes til Region Hovedstaden et overskud på 14,9 mio. kr.

Baggrund

I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fælleskommunale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt sit reviderede 2012-regnskab til godkendelse. Ifølge regnskabsresultatet er der et driftsoverskud på 77,5 mio. kr. hvoraf der udloddes 32,5 mio. kr. til interessenterne. Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår.

Af de resterende 45 mio. kr. af overskuddet henlægges 25 mio. kr. til et nyt it-system til Amgros (APOTO), mens 20 mio. kr. overføres i forbindelse med etablering af en uafhængig forskningspulje på medicinområdet.

Regionens andel af overskuddet

Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2012 vedrørende lægemidler udgør 40,3 % eller 14,9 mio. kr. af det samlede overskud for 2012 på 32,5 mio. kr. Til sammenligning blev der samlet i 2011 udloddet 22 mio. kr.

Etablering af en forskningspulje

Danske Regioners bestyrelse har behandlet et forslag omkring etablering af en uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Puljen skal anvendes til at støtte regionale forskningsprojekter, som dels forventes at kunne øge kvaliteten i lægemiddelbehandlingen, eller hvor det dels forventes, at der er et besparelsespotentiale.

Forslaget omfatter en tilførsel på 20 mio. kr. årligt fra 2014 og fire år frem. Det blev desuden foreslået at puljen finansieres via overskuddet fra Amgros. Derfor er der i regnskabet for 2012 indarbejdet et beløb på i alt 20 mio. kr., som udloddes til etablering af den uafhængige forskningspulje. Puljen finansieres ifølge aftale med Danske Regioner efter bloktilskudsnøglen for sundhed. Region Hovedstadens andel udgør således 6,3 mio. kr. af beløbet på 20 mio. kr.

Det bemærkes, at regionrådsmedlem Birgitte Kjøller Pedersen (F), som er den ene af Region Hovedstadens repræsentanter i Amgros' bestyrelse, på bestyrelsens møde den 22. marts ikke kunne tilslutte sig, at forskningspuljen blev finansieret af Amgros’ overskud uden en forudgående politisk drøftelse i regionen.

Det er administrationens vurdering, at overførslen af de 20 mio. kr. fra 2012 regnskabet kan godkendes, dels fordi etablering af puljen på sigt vil kunne bidrage til en reduktion af regionernes medicinudgifter, dels ud fra et perspektiv om, at budgetterne for 2013 er lagt i regionerne og at tiden er fremskreden til, at regionerne i indeværende år kan bidrage særskilt til finansiering af forskningspuljen. Fremadrettet bør puljen dog efter administrationens opfattelse finansieres direkte enten via kontingentet til Danske Regioner eller via indbetaling særskilt til Danske Regioner til formålet.

Nyt IT-system til Amgros

Baggrunden for henlæggelse af de 25 mio. kr. til indskudskapitalen er, at Amgros’ bestyrelse har besluttet at investere i et nyt IT-system (APOTO). Det er tidligere besluttet, at finansieringen heraf skal ske ved årlige henlæggelser over fem år – startende fra regnskabsår 2011. Henlæggelsen tilskrives interessenternes kapitalkonti efter regionernes forholdsmæssige andel af årets omsætning. Region Hovedstadens andel af interessentskabskapitalen stiger hermed fra 20,9 mio. kr. til 31 mio. kr.

I regionens budget for 2013 er der budgetteret med udlodning af et driftsoverskud for 2012 på 10 mio. kr. En godkendelse af regnskabet vil således indebære en merindtægt på 4,9 mio. kr.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Overskuddet fra Amgros I/S vil blive indarbejdet i 2. økonomirapport. I regionens budget for 2013 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros I/S på 10 mio. kr. Merindtægten er således på 4,9 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden har fået foreløbigt tilsagn om medfinansiering fra statens kvalitetsfond til seks hospitalsbyggerier. Forhåndstilsagnet er på 12,9 mia. kr., hvoraf Region Hovedstaden selv finansierer 5,17 mia. kr. For fire af projekternes vedkommende - Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev, Ny Retspsykiatri Sct. Hans og Nyt Hospital Hvidovre - er der givet endeligt tilsagn om medfinansiering. I løbet af 2013 forventes det, at Region Hovedstaden også modtager endeligt tilsagn om medfinansiering til Nyt Hospital Nordsjælland.

De seks byggerier omfatter om- og tilbygninger på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Bispebjerg Hospital og Nordsjællands Hospital. Derudover indeholder sagen også en status på nybyggeriet på Glostrup Hospital, nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen samt byggeriet af de to regionale sterilcentraler, idet disse byggerier behandles efter samme retningslinjer som kvalitetsfondsbyggerierne.

Det generelle billede er, at de fleste projekter forløber planmæssigt, og at tidsplanerne overholdes. For nogle af projekterne er der imidlertid sket ændringer, som indebærer en senere ibrugtagning af dele af byggerierne, eller som har betydning for kapacitet og økonomi. Det gælder således for Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Glostrup og de to regionale sterilcentraler.

Region Hovedstaden har fået foreløbigt tilsagn om medfinansiering fra statens kvalitetsfond til i alt seks hospitalsbyggeprojekter. De seks projekter omhandler ny- og ombygning på

Det samlede forhåndstilsagn til Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier udgør 12,9 mia. kr., og de endelige tilsagn udgør p.t. 6,1 mia. kr. Af disse beløb skal Region Hovedstaden selv finansiere ca. 40 %, svarende til 5,17 mia. kr. af det samlede forhåndstilsagn. Beløbene er – ligesom de øvrige budgettal i sagen – opgjort i 2009-pris- og lønniveau (p/l-niveau), hvor intet andet er nævnt.

Foruden kvalitetsfondsbyggerierne indeholder sagen også en status på følgende byggerier, som ikke finansieres med kvalitetsfondsmidler: byggeriet af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen samt opførelsen af to regionale sterilcentraler.

Proces

Hvert projekt følges af en politisk følgegruppe, der består af seks medlemmer af regionsrådet. Medlemmerne er udpeget af regionsrådet. Under første fase af projektkonkurrencen erstattes den politiske følgegruppe af en bedømmelseskomité, hvori der indgår seks regionsrådsmedlemmer, som ligeledes udpeges af regionsrådet, samt tre fagdommere. Når projektkonkurrencen er afsluttet, nedlægges bedømmelseskomitéen, og de politiske medlemmer udgør herefter den politiske følgegruppe, som følger projektet fremadrettet.

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 paradigme for styringsmanual for kvalitetsfondsbyggerierne. Det følger af paradigmet, at der to gange årligt skal udarbejdes rapportering til forelæggelse for forretningsudvalg og regionsråd. Denne sag indeholder den fjerde samlede afrapportering. På mødet den 11. december 2012 godkendte regionsrådet en række ændringer i paradigmet for styringsmanualen. Der er på baggrund heraf udarbejdet reviderede styringsmanualer for Nyt Hospital Glostrup, Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Herlev og Det Nye Rigshospital.

Når projekterne har fået godkendt udbetaling af midler fra staten, skal der hvert kvartal indsendes afrapporteringer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for de enkelte projekter. Der skal tillige indsendes en ledelseserklæring fra regionsrådsformanden og regionsdirektøren. Rapporteringen til ministeriet vil fremadrettet blive samtænkt med statusrapporterne til regionsrådet.

Alle projekterne er fortsat i planlægningsfaserne. Derfor vil der løbende ske nødvendige justeringer af tidsplanerne. Sådanne ændringer orienteres regionsrådet løbende om. For nogle af projekterne er der imidlertid sket ændringer, som indebærer en senere ibrugtagning for dele af byggeriet, eller som har betydning for kapacitet og økonomi. Det gælder således for Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Glostrup og de to regionale sterilcentraler:

Det Nye Rigshospital

Dispositionsforslaget for Nordfløjen er blevet godkendt, og totalrådgiveren arbejder med projekteringen af følgende delprojekter: P-hus, patienthotel/administrations-bygning, Nordfløjen samt landskab/terrænanlæg. Dispositionsforslaget redegør bl.a. for projektets forudsætninger og arkitektoniske idé, funktioner, bæredygtighed og overordnet materialevalg.

Imidlertid indebærer en større forekomst end ventet af PCB og bly i malingen i de bygninger, der skal nedrives, at tidsplanen forskydes med op til 9 måneder for ibrugtagning af Nordfløjen. Dette skyldes de nødvendige og helt særlige forholdsregler, der af arbejdsmiljømæssige grunde skal tages. Af samme årsag forventes parkeringshuset først at være færdigopført i 1. kvartal 2015 i stedet for 3. kvartal 2014.

Nyt Hospital Hvidovre

Der er modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler i april 2013 til projektet.

Derudover er der igangsat en projektkonkurrence i to faser, og første fase afsluttes i juni 2013 med offentliggørelse af vindere den 6. juni 2013.

Den 16. april 2013 er der godkendt en investeringsbevilling til etape 1-4 af ombygningen. Ombygningen af firesengsstuer til ensengsstuer (etape 6) vil mest hensigtsmæssigt kunne udføres i perioden 2019-2020, når nybyggeriet er afsluttet. Dette har ikke fremgået af de tidligere statussager.

Nyt Hospital Glostrup

Regionsrådet har på mødet den 11. december 2012 godkendt konkurrenceprogrammet. Der orienteres under meddelelser fra formanden om vindere af fase 1, som offentliggøres den 11. juni.

For Neurorehabiliteringshuset på Glostrup Hospital er det i anden sag på nærværende dagsorden indstillet, at kapaciteten udvides med 22 neurorehabiliteringssenge, og at budgettet forhøjes med 128,2 mio. kr. Kapacitetsudvidelsen er nødvendig for at implementere Sundhedsstyrelsens nye forløbsprogram for rehabilitering af patienter med hjerneskade.

Sterilcentralerne

Sterilcentralerne er med den nuværende investeringsramme forudsat bygget med den grad af automatisering, der var standard i 2010. Under totalrådgiverens udarbejdelse af dispositionsforslaget for Regional Sterilcentral Rigshospitalet er det imidlertid konstateret, at sterilcentralen kan automatiseres i langt højere grad end tidligere forudsat. En yderligere automatisering vil være medvirkende til at skabe bedre arbejdsmiljø og vil indebære større effektiviseringsmuligheder. I givet fald vil en automatisering i det mulige omfang indebære merudgifter til investering i størrelsesordenen 2 – 300 mio. kr. De foreløbige beregninger tyder på, at merinvesteringen vil kunne tjenes hjem ved afledte mindreudgifter til drift i løbet af en 10 års periode.

Administrationen vil i august forelægge en mødesag med nærmere beregninger af investeringsbehov og tilbagebetalingstid ved en øget grad af automatisering. I givet fald vil der være behov for en forøgelse af investeringsbevillingen i årene 2015-17, idet administrationen ikke skønner, at øgede udgifter som følge af automatiseringen vil medføre væsentlig forhøjelse af anlægsudgifterne i 2014.

Status for de øvrige kvalitetsfondsbyggerier

Nyt Hospital Herlev

Dispositionsforslaget for delprojekt A (kvinde-barn-center og fælles akutmodtagelse) er godkendt, og totalrådgiver arbejder med at færdiggøre projektforslaget samt med at projektere forberedende arbejder i form af nye ind- og udkørselsforhold til hospitalet mv., jf. anden sag på nærværende dagsorden. Der foreligger desuden en godkendt udbygningsaftale med Herlev Kommune om trafikal infrastruktur.

Projektforslaget er en bearbejdelse af dispositionsforslaget og redegør bl.a. for æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger samt drifts- og vedligeholdelsesprincipper og rumindretning.

Totalrådgiver på delprojekt B (servicebygning, kapel mv.) har afleveret dispositionsforslag og projektforslag for delprojekt B.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Første fase af projektkonkurrencen blev afsluttet i januar 2013, og anden fase pågår frem til juni 2013, idet der forelægges en særskilt mødesag andetsteds på nærværende dagsorden om indgåelse af kontrakt med det vindende konsortium til godkendelse i regionsrådet. Den endelige vinder offentliggøres den 19. juni 2013.

Nyt Hospital Nordsjælland

Den 8. marts 2013 blev der indsendt en revideret ansøgning om endeligt tilsagn til et byggeri med en arealramme på 124.000 m² og uden et produktionskøkken. Der forventes svar på denne ansøgning i løbet af 2. halvår 2013.

I februar 2013 blev projektkonkurrencen vedrørende totalrådgiver igangsat. Konkurrencen består af to faser, og fase 1 afsluttes i september 2013.

Der forelægges andetsteds på nærværende dagsorden en særskilt mødesag om finansiering af arkæologiske undersøgelser på den ene halvdel af byggegrunden. Undersøgelserne skal gennemføres i 2013-2016.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

Der arbejdes pt. på udbud af bygherrerådgivning vedrørende den somatiske bygning, byggeriet af ny psykiatri og en fælles byggepladsentreprise. Desuden arbejdes der på udbud af totalrådgivning til laboratorie- og logistikbygning. Endvidere arbejdes der på udbud af en række forundersøgelser vedrørende bygninger, logistik og kloakker. Endelig pågår der udbud af to P-huse i totalentreprise, hvor regionsrådet den 16. april 2013 godkendte kriterierne for udbuddet.

Københavns Kommune udarbejder i øjeblikket lokalplan for området, og sagsbehandlingen i relation hertil pågår frem mod slutningen af 2013.

Bilag

Der er som bilag 1 vedlagt ”Redegørelse om status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup”. Redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af hvert enkelt projekt samt en redegørelse for projektets status, herunder et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger. Redegørelsen omfatter – som noget nyt – også de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital, idet disse projekter styres af projektorganisationerne for hhv. Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev. Endvidere indeholder redegørelsen en oversigt over offentligt- private innovationsprojekter (OPI-projekter) i relation til kvalitetsfondsbyggerierne og Nyt Hospital Glostrup.

Endvidere er som bilag 2 vedlagt en ”Tidslinje for kvalitetsfondsprojekterne”, som indeholder en grafisk fremstilling af tidslinjen for hvert enkelt projekt samt Nyt Hospital Glostrup.

Status i øvrigt

I forbindelse med byggerierne er der fokus på etablering af en række offentlig- private innovationsprojekter. Disse projekter er på forskellige stadier, hvor der for de mest udviklede er indgået en samarbejdsaftale mellem regionen og den private virksomhed. Det drejer sig om et pilotprojekt om spildevandsrensning på Herlev Hospital i samarbejde med bl.a. Grundfos samt et projekt om døgnrytmelys på Glostrup Hospital i samarbejde med Chromaviso og Solutors. De mindst udviklede projekter er fortsat på idéstadiet, og derudover er der en række potentielle OPI- projekter, som er under udvikling.

For at sikre systemunderstøttelse af kvalitetsfondsbyggerierne og byggeriet på Glostrup Hospital er økonomistyringssystemet Reflex udvidet med henblik på at understøtte byggeriernes økonomistyring. Desuden er der udarbejdet en risikostyringsmanual, som byggeprojekterne er i gang med at implementere, lige som der er indkøbt et IT- system til at understøtte arbejdet med risikostyring.

Derudover er der udarbejdet en kommunikationsstrategi samt en fælles visuel identitet for regionens større byggeprojekter. Formålet er at øge kendskabet og opbakningen til den store investering i nye fysiske rammer for behandlingen, som HOPP2020 medfører. Den fælles visuelle identitet skal gøre det nemmere for patienter, borgere og interessenter at afkode, at alle byggeprojekterne er en del af et større fælles projekt for Region Hovedstaden.

Koncern Byggestyring har 25. april 2013 afholdt en offentlig halvdagskonference og markedsplads om de store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden. Konferencen blev afholdt som del af regionens ønske om at informere åbent og proaktivt om byggerierne og skabe partnerskaber med det private erhvervsliv. Konferencen henvendte sig bredt til virksomheder, rådgivere, organisationer, ansatte i sundhedssektoren mv. Der var over 300 deltagere i konferencen, heraf 200 fra private virksomheder og eksterne aktører og 100 fra Region Hovedstaden og de fire øvrige regioner.

Dette er en statussag, der ikke i sig selv giver anledning til yderligere kommunikation på nuværende tidspunkt. Men den nye kommunikationsstrategi for byggeprojekterne forventes at øge kommunikationen - både om den samlede vision for HOPP2020 og de kommende nye hospitaler, såvel som den målrettede kommunikation om de respektive byggerier.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

07.05.2013: Sagen udsat.

11.06.2013: Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 20. september 2011 idéoplægget og på mødet den 14. december 2012 konkurrenceprogrammet for Nyt Hospital Glostrup. Herudover godkendte regionsrådet på mødet den 21. august 2012 en investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg på i alt 93,4 mio. kr. (2012 p/l) og en investeringsbevilling til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset på i alt 13 mio. kr (2012 p/l).

Sundhedsstyrelsen udsendte i juni 2011 et nyt forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. I oktober 2012 blev varetagelse af regionsfunktionsniveau i henhold til anbefalinger i forløbsprogram godkendt på kun tre matrikler, og i november 2012 indgav regionen en indsigelse, som efterfølgende i marts 2013 blev imødekommet. Det betød, at regionsfunktionen for neurorehabilitering kan varetages på Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Nordsjællands Hospital samt at den højt specialiserede funktion varetages på Glostrup Hospital.

Implementeringen af forløbsprogrammet medfører et øget kapacitetsbehov på 22 senge i det nye neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, hvoraf 20 senge er til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og 2 senge er til neurorehabilitering ved svære neuropatier. Byggeriet vil med kapacitetsudvidelsen inkludere i alt 125 senge.

Kapacitetsudvidelsen vil med udgangspunkt i forudsætningerne for det oprindelige projekt medføre en udvidelse af den eksisterende budgetramme for Nyt Hospital Glostrup med i alt 128,2 mio. kr. i forbindelse med budget 2014-17 samt en forhøjelse af den eksisterende bevilling til etablering af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg med i alt 7,2 mio. kr. Bevillingsforhøjelsen på 7,2 mio. kr. afholdes inden for den samlede budgetramme og finansieres af det forhøjede rådighedsbeløb, som søges afsat til projektet i budget 2014-17.

Regionsrådet godkendte på mødet den 20. september 2011 idéoplægget og på mødet den 14. december 2012 konkurrenceprogrammet for Nyt Hospital Glostrup. Herudover godkendte regionsrådet på mødet den 21. august 2012 en investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg på i alt 93,4 mio. kr. (2012 p/l)

Sundhedsstyrelsen udsendte i juni 2011 et nyt forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. I oktober 2012 blev varetagelse af regionsfunktionsniveau i henhold til anbefalinger i forløbsprogram godkendt på kun tre matrikler. Det var administrationens vurdering, at godkendelsen var i modstrid med regionens planlægning og ville medføre uhensigtsmæssige patientforløb, og der blev derfor i november 2012 gjort indsigelse overfor Sunhedsstyrelsens beslutning.

I marts 2013 imødekom Sundhedsstyrelsen regionens indsigelse og godkendt at regionsfunktionen kan varetages på Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Nordsjællands Hospital samt at den højt specialiserede funktion varetages på Glostrup Hospital. Sundhedsstyrelsen beslutning understøtter således regionsrådet beslutning om at samle den specialiserede neurorehabilitering på Glostrup Hospital.

Regionsfunktionerne for hjerneskaderehabilitering omfatter, i henhold til anbefalinger i forløbsprogrammet, neurorehabilitering ved svære neuropatier, herunder bl.a. Guillian Barrés sygdom. Der er tale om en forholdsvis lille patientgruppe, som i dag er indlagt på neurologiske, medicinske, ortopædkirurgiske og onkologiske afdelinger.

Det anslås, at cirka 190 personer efter anden erhvervet hjerneskade end apopleksi har behov for rehabilitering på regionsfunktionsniveau i Region Hovedstaden. Rehabiliteringsbehovet på regionsfunktionsniveau svarer ifølge forløbsprogrammet til en indlæggelsestid fra 29 til 59 dage. Sengebehovet er derfor estimeret til 20 senge til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og 2 senge til neurorehabilitering ved svære neuropatier.

Der er ikke i det nye neurorehabiliteringshus kapacitet til at rumme denne patientgruppe, idet der ved idéoplægget godkendelse udestod en vurdering af kapacitetsbehovet ved implementering af forløbsprogram og af alternative indplaceringsmuligheder i den eksisterende bygningsmasse. Den ekstra kapacitet er inkluderet som option i idéoplægget og konkurrenceprogrammet for Nyt Hospital Glostrup.

I maj 2013 er der gennemført en analyse af mulighederne for at indplacere den ekstra kapacitet i den eksisterende bygningsmasse på Glostrup Hospital. Det er administrationens vurdering på baggrund af den gennemførte analyse, at det af hensyn til den samlede planlægning og anlægsøkonomi, er mest hensigtsmæssigt at anvende optionen og dermed inkludere udvidelsen i fase 2 af den igangværende projektkonkurrence. Kapacitetsudvidelsen vil med udgangspunkt i forudsætningerne for det oprindelige projekt medføre en forhøjelse af budgetrammen for neurorehabiliteringshuset med 121 mio. kr.

Kapacitetsudvidelsen vil herudover, som følge af den af kommunen fastsatte parkeringsnorm i lokalplanen, medføre et behov for etablering af yderligere 60 parkeringspladser. Der er i den indgåede entreprisekontrakt for etablering af parkeringshuset mulighed for at indarbejde udvidelsen. Det er administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at placere de ekstra parkeringspladser i det planlagte parkeringshus. Kapacitetsudvidelsen vil med udgangspunkt i forudsætningerne for det oprindelige projekt medføre en forhøjelse af den eksisterende ramme for parkeringshuset med 7,2 mio. kr.  

Nyt Hospital Glostrup udsender pressemeddelelse om sagen.

Det samlede budget for byggeprojektet efter kapacitetsudvidelsen er 817,2 mio. kr. (2013 p/l).

Regionsrådet godkendte på mødet den 21. august 2012 en investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg på i alt 93,4 (2012 p/l) og en investeringsbevilling på i alt 13 mio. kr. til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset på i alt 13 mio. kr. (2012 p/l).

Kapacitetsudvidelsen vil medføre merudgifter på 7,2 mio. kr. i 2014, 12,4 mio. kr. i 2015, 25,9 mio. kr. i 2016, 50,7 mio. kr. i 2017 og 32,1 mio. kr. i 2018 (2013 p/l).

Med kapacitetsudvidelsen er der behov for at forhøje bevillingen til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg med i alt 7,2 mio. kr. i 2014.

Den opdaterede udgiftsprofil for projektet vil efter kapacitetsudvidelsen være som følger:

I budget 2013-16 er der afsat i alt 241,5 mio. kr. til byggeprojektet Nyt Hospital Glostrup. Merudgifterne på i alt 128,2 mio. kr. kan ikke afholdes af det til formålet afsatte rådighedsbeløb og søges derfor indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2014-17.

I Sundhedsaftalen fra maj 2011, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller, er afsat 50 mio. kr. til støtte for etablering af et nyt samlet specialiseret neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospital. De 50 mio. kr. indgår i den samlede ramme for projektet.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

I forbindelse med at Glostrup Hospital udbygges med et nyt neurorehabiliteringshus, er der identificeret et behov for at forbedre hospitalets trafikale adgangsforhold, der især retter sig mod at mindske trafikale afviklingsproblemer imod Nordre Ringvej.

Der lægges op til, at hovedadgangen til hospitalet flyttes mod syd, hvilket medfører at der skal etableres et nyt kryds på Nordre Ringvej. Derudover foreslås en ny vejforbindelse fra Kindebjergvej til Gamle Landevej.

Det økonomiske overslag viser samlede udgifter til de trafikale omlægninger på 22 mio. kr.

Der søges på nuværende tidspunkt om en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forberedende arbejder, der skal etablere et mere præcist grundlag for projektet og projektøkonomien.

I forbindelse med den forestående udbygning af Glostrup Hospital øges den samlede bygningsmasse fra ca. 100.000 m² til 130.000 m², hvilket skaber en øget trafikmængde på ca. 45 % til hospitalet. Herudover etableres der i samme periode en letbane på Ring 3 med tilhørende station syd for den nuværende hovedindgang til hospitalet.

Med udbygningen af Glostrup Hospital vil de nuværende tendenser til bilkøer på hospitalsmatriklen og Nordre Ringvej blive forværrede. Problemerne vil i overvejende grad opstå i mellem kl. 07.00–08.00 og kl. 14.45–15.45 på hverdage, hvor personaletrafikken falder sammen med myldretidstrafikken på Nordre Ringvej.

Når letbanen er etableret vil letbanekøretøjerne have forrang i overkørslen ved hospitals hovedindkørsel, hvilket vil betyde yderligere kødannelse på Nordre Ringvej i morgenmyldretiden og på hospitalsmatriklen i eftermiddagsmyldretiden.

Der er på denne baggrund udarbejdet et forslag til trafikale omlægninger i området.

Forslaget går i hovedtræk ud på, at hovedadgangen til hospitalet flyttes mod syd og at der etableres en ny forbindelsesvej fra hospitalet vest om Psykiatrisk Center Glostrup til Gamle Landevej med mere nordlig forbindelse til Nordre Ringvej eller Motorring 4.

For at sikre en enklere orientering på hospitalsområdet foreslås det at flytte det nuværende kryds ved Kindebjergvej mod syd, hvor der etableres en samlet ”rambla” (hovedstrøg/ gågade). Denne løsning skaber en mere enkel og overskuelig adgang til hospitalet, hvorfra der vil være direkte adgang til de to parkeringspladser ved hospitalets fremtidige hovedindgange. Disse parkeringspladser vil blive dedikeret til patienter, pårørende, ambulancer, taxi, VBT, service og driftskørsel.

Det er målet, at "Ramblaen" i dens udformning og anvendelse skal favorisere fodgængere og cyklister samt give plads til ophold for hospitalets brugere, sådan at der skabes et behageligt bymæssigt miljø, hvor bilerne ikke dominerer.

Herudover etableres der i forbindelse med det nye neurorehabiliteringshus på den vestlige del af matriklen, et parkeringshus med ca. 400 pladser samt eventuelt i en senere etape et antal ekstra parkeringspladser på Kindebjergvej, der lukkes i forbindelse med flytningen af krydset.

Parkeringshuset vil blive dedikeret til personaleparkering, hvilket i kombination med vejadgangen til Gl. Landvej vil medvirke til at reducere trafikken på Ramblaen.

Afvikling af en del af personaletrafikken til Gl. Landevej vil endvidere reducere belastningen af hospitalets hovedindkørsel i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, og derved medvirke til en bedre trafikafvikling på hospitalsmatriklen og Ring 3 samt en mere stabil drift af letbanen.

Det skønnes, at de samlede udgifter til de trafikale omlægninger vil udgøre i størrelsesordenen 22 mio. kr.

Der søges om en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forberedende arbejder, der skal etablere et mere præcist grundlag for projektet og projektøkonomien.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgifterne på 2 mio. kr. i 2013 finansieres af det i budget 2013 afsatte beløb til renovering på kontoen for sundhed, fælles.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Området for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er udpeget som et kulturarvsareal, dvs. et kulturhistorisk interesseområde, hvor det kan forventes, at der forefindes skjulte fortidsminder. Inden byggearbejdet kan påbegyndes, skal der således foretages arkæologiske undersøgelser på byggegrunden.

Folkemuseet i Hillerød har inddelt projektområdet i to arealer svarende til to etaper i den arkæologiske undersøgelse, etape 1 og etape 2. I 2012 gennemførte Folkemuseet forundersøgelsen af etape 1 og har på baggrund heraf vurderet, at der skal gennemføres en egentlig arkæologisk undersøgelse, idet der i forbindelse med forundersøgelsen er gjort kulturhistorisk interessante fund.

I henhold til museumslovens bestemmelser skal udgiften til større arkæologiske forundersøgelser og efterfølgende egentlige undersøgelser afholdes af bygherre. Kulturstyrelsen træffer afgørelse om maksimumbudgetter for disse arbejder inden de iværksættes. Maksimumbudgettet for de arkæologiske undersøgelser af byggegrundens etape 1 er fastsat til 18,6 mio. kr. Der er ikke afsat midler i projektets budget til gennemførelse af egentlige arkæologiske undersøgelser.

Der ansøges om en bevilling til dækning af disse omkostninger, som finansieres ved træk på regionens kassebeholdning frem til fastlæggelse af endelig finansiering.

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland er orienteret om sagen.

Området for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er udpeget som et kulturarvsareal, dvs. et kulturhistorisk interesseområde, hvor det kan forventes, at der forefindes skjulte fortidsminder. Inden byggearbejdet kan påbegyndes skal der foretages arkæologiske forundersøgelser på byggegrunden.

Forundersøgelserne af byggegrunden gennemføres af Folkemuseet i Hillerød og er opdelt i to etaper, etape 1 og etape 2. Etape 1 er gennemført i efteråret 2012 og udgør ca. halvdelen af det samlede areal. På baggrund af etape 1 af forundersøgelsen har Folkemuseet vurderet, at der skal gennemføres en egentlig arkæologisk undersøgelse, idet der er gjort kulturhistorisk interessante fund.

Kulturstyrelsen har den 22. marts 2013 truffet afgørelse om ”Godkendelse af budget for den arkæologiske undersøgelse ved Salpetermosen Syd Etape 1”, der fastlægger et maksimumbudget for de arkæologiske undersøgelser af programområdets etape 1 på 18,6 mio. kr. Folkemuseet har vurderet, at udgifterne vil være fordelt over perioden 2013-2016 med 6 mio. kr. i 2013, 6 mio. kr. i 2014, 4 mio. kr. i 2015 og 2,6 mio. kr. i 2016.

Med henblik på at undgå, at de arkæologiske undersøgelser fører til forsinket byggestart, er det nødvendigt, at de igangsættes snarest, og at de planlagte forundersøgelser af etape 2 igangsættes i 2013.

Undersøgelsen omfatter udgravning, konservering og dokumentation. Selve udgravningsarbejdet forventes at tage 2-3 sæsoner.

I henhold til museumslovens bestemmelser skal udgiften til større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre. Kulturstyrelsen træffer afgørelse om maksimumbudgetter for disse arbejder inden de iværksættes.

I praksis udgør maksimumbudgettet den maksimale udgift, som bygherre kan blive pålagt at afholde, således at hvis omkostningerne overskrider de fastlagte maksimumbudgetter, afholdes disse omkostninger af Folkemuseet eller Kulturstyrelsen.

Der er i budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland afsat midler til at gennemføre arkæologiske forundersøgelser på den samlede byggegrund, herunder arealer svarende til både etape 1 og 2. Der er imidlertid ikke afsat midler til gennemførelse af egentlige arkæologiske undersøgelser, som i øvrigt viser sig at være af et betydeligt omfang jf. Kulturstyrelsens maksimumbudget.

Der søges på baggrund af ovenstående en bevilling på 18,6 mio. kr. i 2013-2016 til gennemførelse af den arkæologiske undersøgelse af etape 1 af byggegrunden. Administrationen vil efterfølgende undersøge, hvordan denne uforudsete ekstra udgift håndteres i forhold til projektets samlede budget.

Forundersøgelsen af etape 2 forventes igangsat i 2. kvartal 2013. Såfremt der også inden for dette areal gøres kulturhistorisk interessante fund, må der forventes ekstra udgifter til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser af etape 2.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland er orienteret om sagen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Det samlede budget for byggeprojektet er 3,8 mia. kr. (09-pl). Regionsrådet godkendte den 27. marts 2012 en investeringsbevilling på 57 mio. kr. til gennemførelse af det forberedende arbejde med konkurrenceprogram, udbud og projektkonkurrence.

Gennemførelse af de arkæologiske undersøgelser forudsætter, at der afholdes udgifter svarende til det af Kulturstyrelsen godkendte maksimumbudget for etape 1 på i alt 18,6 mio. kr. Udgiften forventes at være fordelt over perioden 2013-2016 med 6 mio. kr. i 2013, 6 mio. kr. i 2014, 4 mio. kr. i 2015 og 2,6 mio. kr. i 2016.

Udgiften på 18,6 mio. kr. foreslås finansieret ved træk på regionens kassebeholdning frem til endelig afklaring af finansiering.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Planerne for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg indebærer, at der i den nordlige ende af Bispebjerg matriklen realiseres et større nybyggeri til samling af Psykiatrisk Center København. Med sagen lægges der op til at anvende 15,6 mio. kr. til genhusning af funktionerne i bygning 15, der skal nedrives med tilhørende afledte rokeringer.

Genhusningen søges dels realiseret i forskellige bygninger på Bispebjerg matriklen og dels i ledige lokaler i hospitalskomplekset på Frederiksberg. Der er sigtet mod en placering, der så vidt muligt giver sammenhæng med samarbejdspartnere i berørte enheder. Når genhusningen kan finde sted i ledige eksisterende lokaler, er den samlede udgift på 15,6 mio. kr. under 1/5 af den alternative udgift ved opførelse af pavillon.

De 15,6 mio. kr. forventes afholdt med 9,7 mio. kr. i 2013 og 5,9 mio. kr. i 2014. Udgiften i 2013 afholdes af ledige renoveringsmidler på driftsbudgettet, mens udgifterne i 2014 afsættes i budgetforslaget for 2014.

Planerne for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg indebærer, at der i den nordlige ende af Bispebjerg matriklen realiseres et større nybyggeri til samling af Psykiatrisk Center København.

Den første etape af psykiatriens nybyggeri kræver nedrivning af bygning 15, der rummer en række somatiske ambulatoriefunktioner under Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Herefter opføres nybyggeri til den ny akutmodtagelse og en del af centrets kommende sengekapacitet. I den efterfølgende etape flytter centerets akutmodtagelse og tilbageværende sengeafsnit på matriklen ind i nybyggeriet, hvilket gør det muligt at nedrive disse funktioners lokaler og opføre det resterende psykiatriske nybyggeri, hvor centerets funktioner ved Rigshospitalet og Gentofte Hospital samles.

Med sagen lægges der op til at anvende 15,6 mio. kr. til genhusning af funktionerne i bygning 15 med tilhørende afledte rokeringer. Når denne genhusning er realiseret i tilslutning til den på mødet i maj 2013 besluttede genhusning af psykiatriske funktioner på Gentofte Hospital, forventes alene mindre justeringer og istandsættelser i forbindelse med de resterende rokader på matriklen, der skal gennemføres i forbindelse med ibrugtagningen af de færdige lokaler i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Der foreligger dog endnu ikke en detaljeret gennemgang af hvad der i givet fald kan blive nødvendigt til den tid. Der er samtidig endnu ikke en løsning af genhusning af hospitalets uddannelsescenter (undervisningslokaler), der tillige skal nedrives om ca. 4 år.

Genhusningen, som forelægges i denne sag, søges dels realiseret i forskellige bygninger på Bispebjerg matriklen og dels i ledige lokaler i hospitalskomplekset på Frederiksberg. I planlægningen af genhusningen er der sigtet mod en placering, der så vidt muligt giver god funktionel sammenhæng i berørte enheder.

Der gennemføres overfladeistandsættelse i hovedparten af arealerne. Derudover gennemføres i få af arealerne en mere grundlæggende opdatering. Det drejer sig især om lokaler på Frederiksberg, hvor der tidligere har været sengeafsnit, som skal justeres til ambulant funktion. I disse lokaler er der behov for udskiftning af nedhængte lofter, fornyelse af el-installationer, nedlæggelse af skyllerum samt renovering af bad og toilet.

I vedlagte matrikelkort i bilag 1 og 2 til sagen er anført placeringen af de berørte bygninger.

Bygning 15 der skal nedrives rummer i dag hjertemedicinsk ambulatorium (Afd. Y), endokrinologisk ambulatorium (Afd. I) med tilhørende blodprøve laboratorium og forskellige forskningsenheder.

Det hjertemedicinske ambulatorium fra bygning 15 og den tilhørende hjerterehabilitering, der befinder sig i en anden bygning, samles med afdelingens hjertemedicinske ambulatoriefunktion på Frederiksberg i bygning 20, 22 og 62. Det endokrinologiske ambulatorium indplaceres i bygning 60 på Bispebjerg. I anden runde indplaceres de forskellige forskningsenheder indplaceres i lediggjorte lokaler i bygning 11 og bygning 20. Lokalerne tilvejebringes ved en rokade og arealoptimering for administrationen med øget udnyttelse af de eksisterende kontorer og mødelokaler, færre enmandskontorer og mere effektiv udnyttelse af mødefaciliteter og arkivfunktioner.

Når genhusningen kan finde sted i ledige eksisterende lokaler, er den samlede udgift på 15,6 mio. kr. under 1/5 af udgiften ved opførelse af pavillon, samtidig med, at der i nogen tilfælde bringes mere samling på organisatorisk sammenhængende enheder på de to matrikler.

Udgifterne på i alt 15,6 mio. kr. forventes afholdt med 9,7 mio. kr. i 2013 og 5,9 mio. kr. i 2014. Udgiften i 2013 afholdes af ledige renoveringsmidler på driftsbudgettet, mens udgifterne i 2014 afsættes i budgetforslaget for 2014. Rokaden forventes afsluttet i løbet af foråret 2014.

Der informeres målrettet i lokalområdet.

Der lægges op til en rammebevilling på 15,6 mio. kr., heraf 9,7 mio. kr. i 2013 og 5,9 mio. kr. i 2014. Udgifterne i 2013 disponeres af ledige vedligeholdelsesmidler på kontoen for fælles sundhedsdriftsudgifter, mens udgifterne i 2014 indarbejdes i budgetforslaget for 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Øget aktivitet til udredning af patienter for mave-tarmsygdomme og indførelse af screening for tarmkræft udløser et behov for indretning af to undersøgelsesrum (skopirum) og etablering af tilhørende obervationssenge på Bispebjerg Hospital.

Der lægges op til, at de to skopirum indrettes i eksisterende lokaler i tilslutning til hospitalets eksisterende skopifunktion, og at der i samme område opføres en mindre tilbygning med et lokale til 10 observationssenge samt kontor- og toiletfaciliteter.

Sagen udløser udgifter i alt på 11,5 mio. kr. inkl. 3,8 mio. kr. til apparatur. Af den samlede udgift afholdes 8,2 mio. kr. i 2013 og 3,3 mio. kr. i 2014.

7 mio. kr. finansieres af midler, der er tilført regionen i 2013 til etablering af screeningsordningen. Derudover finansieres 1,2 mio. kr. af renoveringsmidler i 2013, mens 3,3 mio. kr. forudsættes indarbejdet i budgetforslag 2014.

Øget aktivitet til udredning af patienter for mave-tarmsygdomme og indførelse af screening for tarmkræft udløser et behov for indretning af to undersøgelsesrum (skopirum) og etablering af tilhørende obervationssenge på Bispebjerg Hospital.

Hospitalets skopifunktion har i de senere år haft et stigende aktivitetsniveau som følge af øget visitation til endoskopiske undersøgelser for mave-tarmsygdomme, herunder kræft.

Staten har derudover som led i Kræftplan III besluttet, at regionerne skal indføre landsdækkende tarmkræftscreening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til personer i alderen 50 – 74 år hvert andet år. Screeningsprogrammet har været under forberedelse i årene 2011–2013 og påbegyndes pr. 1. marts 2014 med en indfasning over 4 år. Der er i den forbindelse planlagt etableret screeningstilbud om koloskopi på regionens kirurgiske afdelinger på Nordsjællands Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital samt Herlev Hospital.

Der vil alene på Bispebjerg Hospital blive tale om bygningsmæssige ændringer ved etableringen, idet screeningsaktiviteten sammen med det i forvejen stigende aktivitetsniveau udløser behovet for en kapacitetsudvidelse med to skopirum og tilhørende observationssenge.

De to skopirum kan indrettes i eksisterende lokaler i tilslutning til hospitalets eksisterende skopifunktion. Tilbygningen opføres med forbindelse til stueplan i hospitalets bygning 7, hvor skopifunktionen i forvejen er beliggende. Tilbygningen bliver en let bygning på i alt 300 m2 med et lokale til 10 observationssenge samt kontor- og toiletfaciliteter. Der etableres desuden en kort forbindelsesgang og elevator, da der er niveauforskel i terrænet.

Det bemærkes, at bygning 7 i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet forventes at skulle nedrives om 6-7 år, når første store etape af det somatiske nybyggeri i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er opført, hvor bygningens funktioner får helt nye fysiske rammer.

Sagen udløser udgifter i alt på 11,5 mio. kr., heraf 0,9 mio. kr. vedrørende ombygning, 5,6 mio. kr. vedrørende tilbygning inkl. elevator og 3,8 mio. kr. vedrørende apparatur. Af den samlede udgift afholdes 8,2 mio. kr. i 2013 og 3,3 mio. kr. i 2014.

7 mio. kr. finansieres af midler, der er tilført regionen i 2013 til etablering af screeningsordningen. Derudover finansieres 1,2 mio. kr. af renoveringsmidler i 2013, mens 3,3 mio. kr. forudsættes indarbejdet i budgetforslag 2014.

Der planlægges ikke særskilt kommunikation.

Sagen udløser udgifter i alt på 11,5 mio. kr., heraf 0,9 mio. kr. vedrørende ombygning, 5,6 mio. kr. vedrørende tilbygning inkl. elevator og 3,8 mio. kr. vedrørende apparatur. Af den samlede udgift afholdes 8,2 mio. kr. i 2013 og 3,3 mio. kr. i 2014, jf. følgende oversigt:

7 mio. kr. finansieres af midler, der er tilført regionen i 2013 til etablering af screeningsordningen. Derudover finansieres 1,2 mio. kr. af renoveringsmidler i 2013, mens 3,3 mio. kr. forudsættes indarbejdet i budgetforslag 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005978

På Bispebjerg Hospital blev i 2008 etableret en pavillon, hvor hospitalets lægevagtsfunktion har til huse i konsultationslokaler, der benyttes til andre ambulante funktioner i dagtiden. Pavillonen er imidlertid ikke i umiddelbar forbindelse med hospitalets akutmodtagelse, og der er behov for øget integration og fleksibilitet mellem de nuværende funktioner i akutmodtagelsen og den hidtidige lægevagtsfunktion, der på andre hospitaler i højere grad er fysisk og funktionelt integreret.

Det foreslås på den baggrund, at der indrettes tre yderligere undersøgelsesrum i akutmodtagelsen, og at der til genhusning af de berørte funktioner opføres en let tilbygning (pavillon) med kontorer mv. samt et venteareal. Lokalerne vil være klar til indflytning 1. januar 2014.

Den samlede udgift er opgjort til 4,6 mio. kr., der afholdes i 2013 af ledige renoveringsmidler.

På Bispebjerg Hospital blev i 2008 etableret en tilbygning i pavillon, hvor lægevagtsfunktionen på hospitalet fik til huse i konsultationslokaler, der benyttes til andre ambulante funktioner i dagtiden, idet lokalerne benyttes af lægevagtsfunktionen i åbningstiden uden for dagtid på hverdage.

Bygningen til lægevagtsfunktionen er fysisk adskilt fra hospitalets akutmodtagelse. Placeringen forringer i sig selv mulighederne for integration, samarbejde og fleksibilitet mellem de nuværende funktioner i akutmodtagelsen og den hidtidige lægevagtsfunktion, idet funktionen på andre hospitaler i højere grad er fysisk og funktionelt integreret.

Det foreslås på den baggrund, at der indrettes tre yderligere undersøgelsesrum i akutmodtagelsen i bygning 7, og at der til genhusning af de berørte funktioner opføres en let tilbygning (pavillon) på ca. 150 m2 til akutmodtagelsen med kontorer mv. samt et venteareal.

Når funktionen fra 1. januar skal integreres organisatorisk i akutmodtagelsen, vil lokalerne være klar til indflytning.

Det bemærkes, at bygning 7 i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet forventes at skulle nedrives om 6-7 år, når første store etape af det somatiske nybyggeri i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er opført, hvor bygningens funktioner får helt nye fysiske rammer. Da tilbygningen til akutmodtagelsen er opbygget af pavillonmodul, vil den med fordel til sin tid eventuelt kunne genbruges efter flytning.

Den samlede udgift er opgjort til 4,6 mio. kr. Heraf vedrører 0,8 mio. kr. ombygninger i eksisterende lokaler mens 3,8 mio. kr. vedrører tilbygningen. Den samlede udgift afholdes i 2013 ved disponering af ledige renoveringsmidler.

Der planlægges ikke særskilt kommunikation.

Den samlede udgift er opgjort til 4,6 mio. kr., der afholdes i 2013 af ledige renoveringsmidler.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005645

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri på Gentofte Hospital har været planlagt flyttet til Ballerup, når den igangværende udbygning af PC Ballerup er afsluttet i 2017. I maj 2013 besluttedes det at fremrykke flytningen af kompetencecenteret ved etablering af en lejet pavillon i Ballerup, for at få plads nok i Gentofte til genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg.

Det er imidlertid fordelagtigt allerede nu at gennemføre den varige løsning og opføre nybyggeri i Ballerup til funktionen, idet den videre bearbejdning af projektet peger på en placering og udformning, der ikke som forventet giver betydende begrænsninger for den igangværende helhedsplanlægning i Ballerup.

Den ny løsning indebærer, at etableringsudgifterne på 1,4 mio. kr. og lejeudgifter i fire år år på 7,2 mio. kr., dvs. i alt 8,6 mio. kr. vedrørende pavillon-løsningen spares fuldt ud.

Udgiften til den ny bygning udgør 14 mio. kr., der afholdes i 2013. Beløbet kan afsættes ved en nedsættelse af de hidtil budgetterede rådighedsbeløb i 2013 og 2014 til udbygning af PC Ballerup og fragår den forudsatte totaludgift på 188 mio. kr. til projektet

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri er idag beliggende i lokaler på Gentofte Hospital, men skal flyttes til Ballerup, når den igangværende udbygning af PC Ballerup er afluttet i 2017.

På regionsrådets møde i maj 2013 besluttedes det, at funktionen placeres midlertidigt i en lejet pavillon i Ballerup, for at få plads nok på Gentofte til genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg.

Det er imidlertid fordelagtigt allerede nu at gennemføre den varige løsning og opføre et nybyggeri for 14 mio. kr. i Ballerup til funktionen, idet den videre bearbejdning af projektet peger på en placering og udformning, der ikke som forventet giver betydende begrænsninger for den igangværende helhedsplanlægning i Ballerup.

Den ny løsning indebærer, at etableringsudgifterne og lejeudgifter (fire år) vedrørende pavillon-løsningen på i alt 8,6 mio. kr. spares fuldt ud.

Udgiften til den ny bygning udgør 14 mio. kr., der afholdes i 2013. Beløbet kan afsættes ved en tilpasning af de hidtil budgetterede rådighedsbeløb i 2013 og 2014 til udbygning af PC Ballerup. Beløbet fragår den forudsatte totaludgift på 188 mio. kr. for den samlede udbygning af centeret, som blev besluttet som led i aftale om Hospitals- og Psykiatriplan 2020.

Beslutningen betyder endvidere, at udgiften på i alt 36,5 mio. kr. til sag om genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital nedsættes med de forudsatte etableringsudgifter i 2013 på 1,4 mio. kr. vedrørende pavillonløsningen, der ikke gennemføres.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der udløses udgifter på 14 mio. kr. i 2013 til nybyggeriet. Beløbet kan afsættes ved en tilpasning af de hidtil budgetterede rådighedsbeløb i 2013 og 2014 til udbygning af PC Ballerup. Beløbet fragår den forudsatte totaludgift på 188 mio. kr. til den samlede udbygning af centeret.

Beslutningen betyder endvidere en besparelse i etablerings- og lejeudgifter på 8,6 mio. kr. for pavillonløsningen. Den sparede etableringsudgift på 1,4 mio. kr. var indeholdt i sag om genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital (besluttet i maj 2013), og bevillingen til denne sag nedsættes tilsvarende. Derudover spares lejeudgiften på 1,8 mio. kr. om året i den fireårige periode, den midlertidige pavillonløsning var planlagt til, dvs. en mindreudgift på i alt 7,2 mio. kr. i årene 2014 - 2017, der ikke alligevel indarbejdes i budgetforslag 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005979

I det fælles trafikoplæg med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og i den regionale udviklingsplan er der fokus på den internationale dimension som en vigtig vækstdriver.

Regionen deltager allerede i dag i en række projekter med naboregionerne for at fremme den internationale trafik, ligesom vi har fået foretaget en række analyser, som er med til at belyse vækstpotentialerne.

Imidlertid er der et behov for at sammenfatte resultaterne. De to nye analyser vil være med til at give regionen et godt fundament til at igangsætte mere fokuserede tiltag og forventes at kunne bidrage til argumentation for flere statslige investeringer i hovedstadsområdet, som kan fremme den internationale tilgængelighed.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Udvalget anbefalede sagen til regionsrådet.

Baggrund

I det fælles trafikoplæg med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og i den regionale udviklingsplan er der fokus på den internationale dimension. Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for vækst og udvikling i hele Danmark.

En af forudsætningerne for at skabe en større vækst er en effektiv infrastruktur, som reducerer rejsetiden og giver god tilgængelighed i og til regionen. Den er derfor en vigtig rammebetingelse for at regionen på langt sigt kan fastholde og tiltrække arbejdspladser og være attraktiv for virksomheder, som opererer globalt.

Regionen er i dag en aktiv medspiller i udviklingen af internationale trafikforbindelser. Vi deltager i flyruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected, som indtil videre har medvirket til at tiltrække 11 nye ruter, bl.a. til Shanghai, Toronto og Dubai.

Vi arbejder med muligheden for at etablere nye højhastighedstogforbindelser, der forbinder os med Skandinavien og Centraleuropa gennem de to EU-støttede projekter ”Green STRING Corridor” mod Hamborg og ”COINCO - den skandinaviske 8 - millioners by” mod Gøteborg og Oslo med tilkobling til Stockholm. Begge projekter afsluttes i løbet af 2014.

Herudover har regionen analyseret fx Femern Bælt forbindelsens betydning for vækst i hovedstadsregionen og analyseret effekter for lufttrafikken og miljøet som følge af nordiske højhastighedstog.

Imidlertid er der et behov for at sammenfatte resultaterne af ikke blot regionens egne projekter og analyser, men også andre relevante undersøgelser, for fremadrettet at kunne udpege konkrete indsatsområder.

To nye analyser med internationalt sigte

Administrationen foreslår derfor, at der gennemføres to nye analyser. Analyserne skal bidrage til at give et samlet billede af hovedstadsregionen - set i en international infrastruktursammenhæng. Analyserne skal dels følge op på den regionale udviklingsplan, dels vurdere resultaterne af de igangværende tiltag.

Administrationen foreslår :

I den regionale udviklingsplan peges der på en række nordeuropæiske storbyregioner, som regionen konkurrerer med. Infrastrukturen er i udviklingsplanen udpeget som en vækstdriver. Det vil derfor være relevant at få en konkret viden om, hvordan regionen placerer sig i forhold til konkurrenterne målt på en række indikatorer som fx lufthavnens betydning, standarden på jernbanen, brugen af kollektiv transport, grøn godstransport, varetransport og tilgængeligheden til intermodale knudepunkter, cykling, transport med miljøvenlige drivmidler, mv.

Resultaterne af en sammenligning vil give en løbende status på regionens placering i den internationale storbykonkurrence og vil kunne styrke argumentationen for, hvilke trafikale investeringer, der er behov for i hovedstadsområdet. Hovedstadsregionen er i en europæisk sammenhæng udpeget som en europæisk vækstmotor, men OECD har i rapporten fra 2009 om hovedstadsområdets konkurrenceevne blandt andet peget på infrastrukturen som en af udfordringerne.

Region Hovedstadens placering fremhæves ofte som et transportbindeled mellem Skandinavien og Nordeuropa. Med åbningen af Femern Bælt forbindelsen og investeringerne i de danske anlæg vil den geografiske beliggenhed som bindeled og centrum i Øresundsregionen få en større betydning. Potentialerne og de mulige gevinster af regionens geografiske placering er beskrevet i forskellige analyser og projekter, fx analyser udført af Femern Bælt AS, Copenhagen Connected, regionens egne analyser samt fra COINCO-projektet og STRING-samarbejdet. I beskrivelsen indgår ligeledes gods- og varetransport, herunder intermodale knudepunkter, dry ports mm.

I forhold til at få et samlet overblik mangler vi en sammenfattende vurdering og en efterfølgende udpegning af mulige indsatsområder. Resultaterne skal anvendes til at formulere konkrete initiativer og tiltag, der kan følge op på den regionale udviklingsplanlægning. Herudover kan resultaterne bruges som indspil i den løbende politiske debat om behovet for trafikale investeringer, som kan bidrage til at fremme den internationale tilgængelighed.

Den videre proces

Hver analyse forudsættes udført inden for en ramme på 1 mio. kr. På grund af beløbets størrelse skal begge analyser først annonceres på Udbudsportalen.dk. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, forventer administrationen, at analyserne kan igangsættes umiddelbart efter sommerferien. Administrationen forventer, at resultaterne kan fremlægges på et af regionsrådets møder sidst på året.

Administrationens vurdering

I det vedlagte bilag har administrationen gennemgået hvilke samarbejdsfora, regionen indgår i, som arbejder med infrastruktur samt hvilke analyser, der gennem de seneste år har fokus på den internationale infrastruktur. Som det fremgår af oversigten, er analyserne udført over en årrække og med forskellige statistiske udgangspunkter. Herudover omfatter analyserne ikke de samme transportformer, ligesom de dækker forskellige geografiske områder. Det betyder, at Region Hovedstaden indgår i disse analyser med gennemsnitstal, der ikke nødvendigvis tager højde for regionens særlige hovedstadsprofil.

Det er derfor administrationens forventning, at resultatet af de to foreslåede analyser vil give regionen et godt fundament til at igangsætte mere fokuserede tiltag og til at argumentere for flere statslige investeringer i hovedstadsområdet, som kan fremme den internationale tilgængelighed.I de igangværende statslige analyser for hovedstadsområdet og i Trængselskommissionen er fokus kun på sammenhængene i hovedstadsområdet og på Sjælland.

Der planlægges en presseindsats.

Den samlede bevilling på 2 mio. kr. afholdes inden for midler afsat til regional udviklingsplanlægning under øvrig regional udvikling i 2013.

Regionsrådet.

Anbefales, idet forretningudvalget henviser til regionsrådets vedtagelse af den regionale udviklingsplan og til det fælles trafikoplæg med Kommunekontaktrådet Hovedstaden.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der er i budget 2013 afsat midler til en pulje til arbejdet med kollektiv trafik. Der resterer 5,7 mio. kr. af denne pulje til udmøntning i 2013. På baggrund af den kollektive trafikanalyse "Let at komme rundt", som konsulentfirmaet Tetraplan har udarbejdet for Region Hovedstaden, har administrationen udarbejdet forslag til, hvordan de resterende midler i puljen kan anvendes. Det drejer sig om to konkrete projekter, som i forlængelse af trafikanalysen fokuserer på mobility management-tiltag og kampagner. Derudover fokuserer to konkrete projekter på miljøtiltag i hhv. busser og Lokalbanen.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at udvalget anbefaler, at kampagnen tilrettelægges, så den bliver konkret og lokalt forankret med fokus på konkrete initativer som fx inforskærme, skiltning, oplysninger i indkaldelserne fremfor mere løse initativer som reklamespots og fx Lorry-eksponering.

Baggrund

I forbindelse med Budget 2013 blev det besluttet at igangsætte en analyse af den samlede kollektive trafik i hovedstadsregionen. Desuden blev der afsat midler til en kollektiv trafikpulje med det formål at få flere til at benytte den kollektive trafik. Regionsrådet fik den 25. september 2012 præsenteret første fase af den kollektive trafikanalyse. Anden og sidste fase af analysen er nu gennemført af konsulentfirmaet Tetraplan.

Resultater af analysen

Analysen har fokuseret på de ansattes transport til og fra hospitalerne i Region Hovedstaden i to faser. Den første fase analyserede tilgængeligheden til hospitalerne og konkluderede, at der er et rimelig højt betjeningsniveau for så vidt angår den kollektive trafikbetjening til hospitalerne, samt at hospitalernes manglende stationsnærhed kompenseres af et højklasset bussystem. Det blev dog også konkluderet, at trods et rimeligt højt betjeningsniveau, så er der fortsat en høj andel af både ansatte, patienter og pårørende, der vælger ikke at tage den kollektive trafik. Derfor skal de ansatte og besøgende motiveres til at benytte den kollektive trafik. I analysens anden fase er der sat fokus at øge motivationen via anvendelse af forskellige Mobility Management værktøjer. Der er således igangsat en konkret mobilitetsplan for Hvidovre Hospital samt udarbejdet en generel mobility management værktøjskasse til anvendelse på hospitalerne.

Det er i Tetraplans analyse belyst, at hvis det er let at få information om fx afgangstider og køreplaner vil det få flere til at vælge den kollektive trafik. Derudover viser undersøgelsen, at målrettede kampagner kan få en god effekt.

I værktøjskassen er der - med baggund i de forudgående analyser - fokuseret på tiltag, der har effekt i forhold til at få flere til at vælge bus og tog. Værktøjskassens fire hovedoverskrifter er følgende:

På baggrund af Tetraplans analyse samt værktøjskassen er der nedenfor opstillet forslag til en række projekter, som kan følge op på den kollektive trafikanalyse.

Forslag til projekter til arbejdet med kollektiv trafik

Administrationen har på baggrund af analysen af, hvilke initativer, der har effekt i forhold til at motivere flere til at benytte den offentlige trafik, udarbejdet nedenstående forslag til, hvordan de resterende midler i puljen til arbejdet med kollektiv trafik kan anvendes:

I alt afsættes ca. 5,7 mio. kr. til udmøntning i indeværende år.

Formålet med at introducere Mobility Management for medarbejdere i kommuner og større virksomheder er at nedbringe myldretidstrængslen væsentligt ved en større overflytning af pendlere fra bilen til hjemmearbejde, samkørsel, cykler og kollektiv trafik.

Der foreligger en række værktøjer og erfaringer, som gør det muligt at gennemføre konkrete mobilitetsplaner. Ud over ”Værktøjskassen” i fase 2 i den kollektive trafikanalyse, har projektet Formel M gennemført demonstrationsprojekter inden for Mobility Management, ligesom det daværende HUR, ifølge oplysninger fra Movia, i perioden 2002-2004 gennemførte en række mobility management-tiltag med dokumenterede effekter for trafik og miljø.

På baggrund af disse værktøjer og erfaringer foreslår administrationen, at der udarbejdes konkrete mobilitetsplaner i kommuner og virksomheder i regionen. Der afsættes derfor midler til, at relevante konsulenter kan udarbejde og implementere mobilitetsplanerne. Der vil inden sommerferien blive gennemført en annoncering af opgaven, så analyserne kan blive gennemført i løbet af 2. halvår 2013.

Der afsættes 1,2 mio. kr. til projektet i 2013.

Det foreslås at gennemføre en informationskampagne om busdrift til hospitalerne i Region Hovedstaden, hvor de ansatte, patienter og besøgende skal motiveres til at bruge den kollektive transport gennem god information og gode tilbud.

Movia har i samarbejde med et reklamebureau udarbejdet et idéoplæg til en informationskampagne om busdrift til hospitalerne. Det primære formål er at få målgruppen til at tage bussen, når de skal til/fra hospitalet. Det sekundære formål er at synliggøre indsatsen for at imødekomme de hospitalsbesøgendes udfordringer, fx med at finde en p-plads, når de besøger et hospital.

Når man skal til et hospital, har man andet at tænke på end transport. Ud fra denne antagelse agter Movia i samarbejde med et reklamebureau at dramatisere tre budskaber, som er fælles for de otte store hospitaler i Region Hovedstaden samt hospitalernes besøgende:

Med udgangspunkt i ovenstående vil der blive udformet en kampagne, der kommunikerer, at man undgår (yderligere) bekymringer, hvis man tager bussen til hospitalet. Herunder at synliggøre hvor mange busser, der rent faktisk kører forbi hospitalerne. Endvidere vil der blive peget på flekstursordningen som mulighed i de kommuner, der er tilsluttet ordningen. De primære målgrupper er patienter (ambulante) og pårørende.

Informationskampagnen vil blandt andet køre via mails ved indkaldelse til hospitalsundersøgelsen, eksponering på og i busserne, på Movias og hospitalernes hjemmesider, i Movias nyhedsbreve, TV spots, lokalannoncer og på infotainmentspots på apoteker etc. Samtidig med informationskampagnen iværksættes en række konkrete og målrettede tiltag, der kan øge informationsniveauet om kollektive tilbud på hospitalerne. Der opsættes således info-tavler om bus-afgangstider på de hospitaler, som ikke allerede har sådanne, skiltningen på hospitalets arealer forbedres, således at det bliver lettere at finde vej til stoppestederne, og det vil blive forsøgt at give oplysninger om buskøreplaner i patienternes indkaldelser ligesom det undersøges, om der kan gives en særlig rabat på busbilletten til de hospitalspatienter, der vælger at benytte det offentlige til og fra hospitalet.

Movia anbefaler at køre kampagnen i september umiddelbart før kommunalvalget. Derudover er hospitalspersonalet retur fra sommerferie, og patientindkaldelserne er på normalt niveau igen, således at kampagnen vil være direkte relevant for en større målgruppe.

Anslået pris for informationskampagnen er ca. 2-2,5 mio. kr.

Lokalbanen ønsker at implementere system til energioptimal kørsel med togene. Indførslen af systemet baseres på erfaringerne ved Nordjyske Jernbaner. Lokalbanen ønsker at teste samme eller tilsvarende system.

Systemet tager udgangspunkt i et stykke software, der vha. indlæste data vedr. banens topografi, standsningspositioner, køreplan, togets rullemodstand og fartgrænser kombineret med data fra togets GPS vedr. position og hastighed beregner den optimale kørsel (acceleration, maks. hastighed, bevarelse af konstant hastighed, friløb og nedbremsning), som anvises til den pågældende lokomotivfører.

Implementering af system til energieffektiv kørsel sker over flere faser. Først skal der gennemføres et forprojekt, hvor systemet testes på et eller flere togsæt på Lokalbanens forskellige strækninger med henblik på at opnå erfaringer fra driften af systemet, herunder hvad besparelsespotentialet er. Næste fase er implementering af systemet i fuld skala, baseret på de vundne erfaringer fra forprojektet. Forprojektet skal endvidere belyse behovet for undervisning af lokomotivførerne.

Forprojektet kan gennemføres i indeværende år. Den anslåede pris er 1-1,5 mio. kr., der afsættes til gennemførelse af et forprojekt i 2013.

Region Hovedstaden finansierer en række buslinjer i regionen, som drives af Movia - blandt andet linje 500S. Som led i regionens klimastrategi ønsker Region Hovedstaden at udbrede klimavenlige busser i forlængelse af de tiltag, Movia allerede har igangsat. Movia har i dialog med operatøren på linje 500S undersøgt muligheden for at busserne som et forsøg i 2013 kan drives af brændstoffet BTL. BTL kan uden problemer fyldes i tanken i stedet for almindelig diesel og giver en CO2-reduktion på 60-90 % i forhold til almindelig diesel. Forsøget vil afdække eventuelle udfordringer i forbindelse med brugen af brændstoffet og samtidig bidrage til en markant CO2-reduktion på én af regionens buslinjer.

Der afsættes 1-1,5 mio. kr. til at gennemføre projektet i 2013.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at ovennævnte projekter vil være fint i tråd med trafikpuljens formål og de øvrige initiativer, som regionen har igangsat på den kollektive trafiks område, samt at de foreslåede tiltag vil bidrage til at øge antallet af passagerer i den kollektive trafik og miljøforbedringer.

Såfremt der gennemføres miljøtiltag på hhv. lokalbaner og buslinje 500S kan dette kommunikeres i de pågældende busser og tog.

Der afsættes i alt 5,7 mio. kr. til udmøntning af projekterne i 2013. Midlerne finansieres via puljen til arbejdet med kollektiv trafik under øvrig regional udvikling. Initiativet får derfor ikke økonomiske konsekvenser i indeværende år.

Regionsrådet.

Anbefales i overensstemmelse med Regionaludvalgets udtalelse.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Med Budget 2013 er det besluttet, at der årligt afsættes én mio. kr. til uddeling af en Øresundspris i samarbejde med Region Skåne. Øresundsprisen bygger på samme tænkning som Global Excellence-programmet, hvor formålet er at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer. For Øresundsprisen gælder dog det særlige kriterium, at der skal være tale om et ligeværdigt og banebrydende samarbejde mellem mindst én part fra hhv. Region Hovedstaden og Region Skåne.

I samarbejde med administrationen i Region Skåne er der udarbejdet et oplæg for uddeling af én Øresundspris om året á 1,5 mio. kr., som finansieres ligeligt af regionerne. Til vurdering af ansøgningerne nedsættes et fagligt bedømmelsesudvalg med deltagelse fra Danmark og Sverige samt internationale bedømmere, som indstiller til forretningsudvalget i Region Hovedstaden og regionstyrelsen i Region Skåne. Overrækkelsen af Øresundsprisen vil ske ved en officiel prisoverrækkelse mandag den 2. december 2013.

Baggrund og formål

Der er i Region Hovedstadens budget for 2013 afsat én mio. kr. til Øresundsprisen. Det er forudsat, at Region Skåne tilsvarende årligt afsætter én mio. kr. til Øresundsprisen. Heraf forventes anvendt i alt 400.000 kr. til omkostninger i forbindelse med bedømmelsesproces, arrangement for prisoverrækkelse, kommunikationsaktiviteter, hvor omkostningerne tilsvarende fordeles ligeligt mellem de to regioner.

Administrationen har efterfølgende i tæt samarbejde med Region Skåne udarbejdet et rammeoplæg for uddeling af en årlig Øresundspris. Der lægges op til, at prisen skal uddeles til sundhedsfaglige miljøer fra Region Hovedstaden og Region Skåne, som har udviklet og etableret et tæt, ligeværdigt samarbejde om udvikling af og tilbud om banebrydende nye behandlinger og sundhedsydelser på tværs af Øresund. Et hovedformål med Øresundsprisen er således at anerkende eksisterende stærke samarbejder, som bidrager til at udvikle samarbejdet mellem sundhedsvæsenet i de to regioner til gavn for borgere på tværs af Øresund. På længere sigt kan tiltaget forhåbentlig føre til fremme af flere værdiskabende samarbejder på tværs af Øresund. Derudover skal prisen bidrage til international synliggørelse af Øresundsregionen som en stærk forsknings- og behandlingsregion på sundhedsområdet.

På denne baggrund lægges der op til, at prisen skal uddeles kollektivt til to eller flere samarbejdende parter, hvoraf der skal være mindst én part fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Skåne. Der skal være tale om et reelt og ligeværdigt samarbejde mellem stærke forsknings- og behandlingsmiljøer, som er med til at tilføre værdi og synergi på sundhedsområdet til gavn for borgerne i begge regioner. Parterne skal have høj international kvalitet i deres forskning og behandling og skal være forbilleder for samarbejde på tværs af Øresund.

Proces og rammer

I henhold til budgettet er det målet at uddele én Øresundspris om året. De to administrationer lægger op til, at Region Hovedstaden og Region Skåne hver bidrager med 800.000 kr. Vinderne af Øresundsprisen vil således modtage en bevilling på i alt 1,6 mio. kr., som skal benyttes til at videreudvikle og internationalisere deres samarbejde indenfor forskning og behandling. Derudover vil hver region ligeligt medfinansiere omkostninger i forbindelse med sekretariatsbetjening, bedømmelsesproces, prisoverrækkelse, kommunikation m.m.

Der lægges op til, at Øresundsprisen skal tage udgangspunkt i et ansøgningsskema, som udarbejdes specifikt til formålet, hvori parterne skal dokumentere, at de udviser excellens på deres samarbejde. Derudover skal parterne opfylde opsatte kriterier, som er med til at dokumentere, at de er stærke forsknings- og behandlingsmiljøer - både individuelt og sammen. Ansøgerne til Øresundsprisen skal i ansøgningsskemaet dokumentere omfang og kvalitet af deres arbejde indenfor fem hovedkriterier: Forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling af patienter, innovation samt ekstern formidling. Kriterierne skal udarbejdes således, at de tager højde for både danske og svenske forhold.

Bedømmelsen af de indkomne ansøgninger skal foretages af et bedømmelsesudvalg bestående af ni medlemmer. Bedømmelsesudvalget nedsættes af koncerndirektionen i Region Hovedstaden samt tilsvarende i Region Skåne og skal som udgangspunkt bestå af:

I processen for Øresundsprisen er der forskellige hovedmilepæle i løbet af 2. halvår af 2013, som skal gennemføres. Lancering og offentliggørelse af ansøgningsopslaget for Øresundsprisen forventes den 1. juli med ansøgningsfrist den 2. september. Der vil dernæst medio september være møde i bedømmelsesudvalget, som vurderer de indkomne ansøgninger.

Bedømmelsesudvalgets indstilling af vinderen sendes til endelig beslutning i forretningsudvalget i Region Hovedstaden og regionstyrelsen i Region Skåne. Overrækkelsen af Øresundsprisen vil ske den 2. december 2013, således at det kan ske i indeværende budgetår. Pga. det danske regionsrådsvalg foreslås det, at prisoverrækkelsen i 2013 vil foregå i Region Skåne. Dette betyder, at prisoverrækkelsen i 2014 vil finde sted i Region Hovedstaden.

Den videre udvikling af Øresundsprisen igangsættes, såfremt oplægget godkendes, og vil foregå i tæt samarbejde med Region Skåne.

Der vil blive planlagt særskilt kommunikationsindsats i forbindelse med lancering og offentliggørelse af ansøgningsopslaget til Øresundsprisen. Derudover vil der også blive planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med overrækkelsen af Øresundsprisen - både før og efter selve prisoverrækkelsen.

Der er i Region Hovedstadens budget for 2013 afsat 1 mio. kr. til Øresundsprisen. Det er forudsat, at Region Skåne ligeledes årligt afsætter 1 mio. kr. til Øresundsprisen. Region Hovedstadens bidrag fordeles således:

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

På sit møde den 20. november 2012 besluttede regionsrådet at bevilge i alt 2 mio. kr. til videreudvikling af arbejdet med at markedsføre hovedstadsregionen internationalt.

Ca. halvdelen af regionsrådets bevilling har bidraget til hhv. medfinansiering af Øresundsstanden på MIPIM 2013 i Cannes og regionens studietur til MIPIM. Med godt 20.000 deltagere fra mere end 90 lande og 1.900 udstillere (2013) er MIPIM verdens største årlige messe for investering i fast ejendom, virksomhedslokaliseringer samt byudvikling og -markedsføring.

Region Hovedstadens studiebesøg til MIPIM havde til formål at give delegationen indblik i, hvordan regioner og storbyer fra hele verden markedsfører sig over for potentielle investorer. Besøget var dog primært centreret omkring Øresundsstanden, hvor Region Hovedstaden var repræsenteret, dels gennem interaktive skærme med cases/film omhandlende de store hospitalsbyggerier og regionens infrastruktur, og dels gennem Copenhagen Capacity, Region Hovedstadens organisation for investeringsfremme, der arrangerede Øresundsstanden for 18. år i træk.

Region Hovedstaden har gennem bevillingen medvirket til at finansiere Øresundsstanden, Lego-vindmølle foran messen samt delegationens rejse. Selve Øresundsstanden er derudover blevet medfinansieret af 22 private (NCC Property Development, Sjælsø Gruppen mv.) og offentlige (Københavns Kommune, Malmø Stad mv.) aktører. Endvidere er der i bevillingen afsat 500.000 kr. til medfinansiering af et digitalt erhvervskort, der for første gang blev fremvist offentligt på MIPIM 2013. Disse midler er udbetalt til Copenhagen Capacity, men endnu ikke disponeret til Københavns Kommune og Malmö Stad, der udvikler kortet.

Den resterende del af regionsrådets bevilling (ca. 800.000 kr.) indgår som medfinansiering i Copcap’s nye strategi for at markedsføre hovedstadsregionen internationalt inden for by- og ejendomsudvikling ved at udvide fokus fra ”4 dage på MIPIM til 365 dage globalt”. Konkret indebærer det medfinansiering af, at Copcap i 2013 udfører deres investeringsfremmetiltag ved Business Arena Stockholm, Expo Real, München og MIPIM Asia, Hong Kong. Desuden er Koncern Regional Udvikling i dialog med Copcap og Københavns Kommune om et evt. samarbejde om et Investor Summit (topmøde for investorer) i Hovedstadsregionen primo 2014, som har til formål at invitere internationale investorer til hovedstadsregionen og fremvise vores mest relevante udviklingsarealer og udviklingsprojekter. Der søges i denne forbindelse udarbejdet et markedsføringsmateriale, som også vil kunne bruges i forbindelse med en informationsindsats i forhold til kommuner, biblioteker mv. i hovedstadsregionen.

Det endelige MIPIM-regnskab er endnu ikke opgjort af Copcap, men det estimeres, at Region Hovedstaden har haft udgifter for ca. 700.000 kr. Det foreløbige regnskab for Region Hovedstaden er gjort op på følgende måde:

Administrationen vurderer overordnet set, at Region Hovedstadens engagement i MIPIM 2013 har været en succes. Standen var én af de mest besøgte på MIPIM og vandt en pris for bedste stand i konkurrence med de baltiske lande og det øvrige Skandinavien. Region Hovedstadens præsentation var den blandt de 22 partnerpræsentationer, som de besøgende brugte mest tid ved.

Region Hovedstaden er med sit partnerbidrag én blandt 11 partnere på dansk side. Hertil kommer 32 sponsorer. Både antallet af partnere og sponsorer er steget fra 2012. Regionens partnerbidrag udgør 5% af det samlede budget for standen på 5 mio.kr. Det vurderes, at det er vigtigt med et bredt partnerskab fra regionen ikke mindst blandt private virksomheder. Og der er enighed mellem partnerne herunder de private om, at MIPIM-deltagelsen er en god netværksplatform, og at standen fungerer rigtig godt. På den baggrund er der ikke behov for, at regionen påtager sig et større finansieringsansvar for MIPIM-indsatsen.

Region Hovedstadens delegation er overordnet set tilfredse med standen og deltagelsen på MIPIM. Delegationens vurdering af Region Hovedstadens repræsentation på de interaktive skærme er overvejende god. Copcap kunne med fordel have arrangeret egentlige præsentationer af de interaktive skærme (og det digitale erhvervskort). Flere af delegationsdeltagerne vurderer, at standen var behagelig at opholde sig på, men at man samtidig havde lidt for meget ”luft” i programmet, der kunne være brugt mere effektivt. Det foreslås bl.a., at delegationen med fordel kunne have fået en grundigere indføring i andre relevante regioners stande.

Standen havde i år skiftet navn fra ”The Øresund Region” til ”Copenhagen-Malmö Region”. Særligt de private partnere på standen har i flere år været utilfredse med det hidtidige navn, i det de anser ”The Øresund Region” for vanskeligt at markedsføre internationalt.

Det digitale erhvervskort havde sin debut på MIPIM, selvom det ikke er helt færdigudviklet. Det er administrationens vurdering, at det digitale erhvervskort i fremtiden også bør kunne inkludere områder og grunde med strategisk regional betydning uden, at der nødvendigvis foreligger detaljerede planer for arealanvendelse. Endvidere bør det fremgå tydeligt af kortet, at Region Hovedstaden bidrager. Region Hovedstaden har afsat ca. 500.000 kr. til udvikling af erhvervskortet samt synliggørelse af regionale projekter. Idet midlerne fra Region Hovedstaden bliver disponeret af Copcap (som en del af bevillingen til international markedsføring af regionen), vil disse krav til justeret profil og udseende blive imødekommet.

Det forventes, at Copenhagen Capacity står for den kommunikationsmæssige opfølgning på MIPIM-deltagelsen.

Midler til international markedsføring blev bevilget i november 2012, så sagen har ikke yderligere økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales. Forretningsudvalget orienteres om Copenhagen Capacitys fremadrettede konklusioner, når de foreligger.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i Budget 2013 at få udarbejdet en analyse af unge uden job og uddannelse. Region Hovedstaden har fået foretaget en analyse, som kortlægger kerneudfordringerne i forhold til de unge og systemet omkring dem.

Analysen viser, at hovedstadsregionen står over for en enorm politisk udfordring med ca. 30.000 unge i aldersgruppen 15 til 30 år, der hverken er i uddannelse eller job. Disse unge er ikke i besiddelse af en erhvervskompetence, der kvalificerer dem til et job på arbejdsmarkedet. De risikerer således at ende i kontanthjælpssystemet eller som ufaglærte i usikre jobs.

Det er administrationens vurdering, at udfordringen med denne ungegruppe kræver nye, radikale løsninger, som skal drives af et ønske om at gå over på den unges banehalvdel. Der er brug for en sammenhængende indsats, hvor den unge sættes i centrum. Skal indsatsen over for de unge lykkes, er der behov for en regional handlingsrettet ungestrategi, som aktørerne på tværs af institutions- og kommunegrænser er enige om og kan arbejde målrettet efter. Det kræver efter administrationens vurdering, at man reorganiserer den indsats, vi ser i dag, og i fællesskab udvikler og nytænker tiltag. Region Hovedstaden bør derfor samle uddannelsesinstitutioner, vejledningscentre, jobcentre og kommunale forvaltninger om dét fælles regionale mål: At få alle i gang med en uddannelse. Der planlægges i forængelse heraf en konference i sensommeren.

Sagen har været drøftet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 4. juni 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: "Analysen bekræfter, at vi står over for én af hovedstadsregionens allerstørste politiske udfordringer. 30.000 unge uden job eller uddannelse er en alvorlig hæmsko for regionens fremtidige vækst. Vi vil ikke tabe så mange unge på gulvet. Der er behov for at tænke helt forfra og sætte ind med nye løsninger. Vi vil samle parterne omkring de unge og sikre, at de unge ikke falder ned mellem systemerne og i højere grad sætte den unge i centrum for indsatserne. Det kan vi kun gøre ved en regional indsats på tværs af kommunegrænser og institutionsgrænser, og det er netop vores opgave at sikre, at det sker."

Regionsrådet besluttede i Budget 2013 at igangsætte en analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen. Analysen giver et solidt, fælles vidensgrundlag, som er forudsætningen for, at Region Hovedstaden kan samle regionens aktører om en fælles indsats i forhold til de unge. Analysen bidrager til at udmønte den regionale uddannelsesstrategi, som er en del af den regionale udviklingsplan 2012. Det gør den ved at styrke regionens arbejde for at nå målsætningerne om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse og 60 % gennemfører en videregående uddannelse.

Formålet med analysen er at give et samlet overblik over 1) unge mellem 15 og 30 år, som hverken kommer i gang med uddannelse eller job, og 2) systemet omkring dem - det vil sige uddannelsesinstitutioner, vejledningscentre, jobcentre og kommunale forvaltninger. Analysen er derfor baseret på omfattende registerdata, spørgeskemaundersøgelse og interviews blandt de unge og repræsentanter fra alle Ungdommens uddannelsevejledningscentre, Studievalg og jobcentre.

Analysen er foretaget af konsulentvirksomheden PLUSS Leadership i samarbejde med analyseinstituttet Epinion og Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet i første halvår af 2013.

Analysens hovedkonklusioner og anbefalinger

Der er i dag ca. 30.000 unge mellem 15 og 30 år i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse unge er særligt udsatte, set fra både en personlig og samfundsmæssig synsvinkel, og er analysens fokuspunkt.

Analysen viser også, at uddannelsesniveauet i hovedstadsregionen er særegen, idet der her, sammenlignet med andre regioner, er få erhvervsuddannede, mange gymnasieuddannede, og mange som har gennemført en videregående uddannelse.

Analysen identificerer tre målgrupper i regionen, som er i en særlig udsat position, og hvor den aktuelle udvikling tydeliggør behov for handling. Fælles for de tre grupper er, at de unge ikke har en erhvervskompetence. En sådan opnås ved enten at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Disse unge udgør 8 % af de 15 til 30-årige i hovedstadsregionen.

Den samlede samfundsøkonomiske gevinst i hovedstadsregionen ved at nedbringe de tre målgrupper med fx 50 % frem mod 2020 vil ifølge analysens beregninger være et ekstra afkast på ca. 12 mia. kr. i perioden frem mod 2030. Og det ekstra antal arbejdsår for gruppen af unge omregnet til fuldtidsbeskæftigelse vil være ca. 30.000 over en 10-årig periode.

De sene startere

De sene startere er de 3.846 15-17-årige, der har grundskolen som højeste uddannelse, og som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Lidt over halvdelen i denne gruppe er ikke i forberedende aktivitet i regi af produktionsskoler, vejledninger eller lignende. Disse unge vil højst sandsynligt overgå til kontanthjælp, når de fylder 18.

Generelt er andelen af unge, der ikke er i aktivitet, væsentlig højere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner. Hovedstadsregionen står altså med en helt særlig udfordring med de sene startere. Det er helt unge mennesker, som vi risikerer at tabe på gulvet, hvis vi ikke griber tidligt ind. Problematikken skærpes af, at der ses en stigning i andelen af denne gruppe på landsplan.

De unge i denne gruppe er meget uafklarede omkring uddannelsesvalg og fremtidsplaner. De mangler ofte de nødvendige faglige forudsætninger for uddannelse. En del er socialt eller personligt udsatte. Forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for deres situation.

Analysen viser, at hvis man prioriterer indsatsen højt på det politiske, strategiske og rent praktiske niveau for gruppen, så kan det lykkes at nedbringe antallet. Københavns vestegn er et godt eksempel på et område med mange sene startere, hvor en høj prioritering og tæt samspil mellem aktørerne resulterer i, at antallet af sene startere uden for aktivitet falder. Der mangler dog viden om virkningen af indsatsen på længere sigt.

De unge på stand-by

De unge på stand-by er de 21.708 (ud af i alt 81.000) 18-30-årige, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. De er hverken i job eller uddannelse. Dette er den største af de udsatte målgrupper i undersøgelsen.

Hovedstadsregionen har her en udfordring i forhold til at få flere unge ind på en ungdomsuddannelse og videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

De unge på stand-by kæmper med mange forskellige problemer, som kræver tværfagligt samarbejde i systemet omkring dem. De unge har ofte oplevet meget fragmenterede forløb med mange forskellige kontaktpersoner i form af sagsbehandlere, vejledere og jobkonsulenter. Det er en gennemgående tendens, at det afgørende for den unge er en mere personlig relation til en enkelt professionel. Desuden oplever de unge, at pauser mellem afbrud og opstart på uddannelsesforløb og tilbud skaber huller, hvor de føler sig overladt til sig selv.

Nogle kommuner har lavere andel af unge på stand-by, end man burde forvente givet de socioøkonomiske forhold i kommunen. Særligt dialogen mellem Ungdommens uddannelsesvejledning og jobcentrene, og det konkrete samarbejde i form af møder og overlevering af data, har betydning i denne sammenhæng.

Andelen af unge på stand-by er større i de områder, som ligger længst væk fra en ungdomsuddannelsesinstitution. Afstanden har en betydning. De unge med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse er langt mindre mobile end de øvrige målgrupper, hvilket gør disse unge særligt følsomme i forhold til uddannelsesdækning. Erhvervsuddannelserne dominerer disse unges uddannelsesvalg, og særligt på erhvervsuddannelsesområdet kan der være meget langt til den nærmeste uddannelsesinstitution.

De ufokuserede studenter

De ufokuserede studenter er de 4.134 (ud af ialt 49.000) unge 22-30-årige, som har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Disse unge er hverken i uddannelse eller i job.

Set i lyset af de gymnasiale uddannelsers dominans i hovedstadsregionen risikerer vi at skabe en voksende gruppe af ufaglærte studenter. Samtidig er arbejdsmarkedet for ufaglærte hastigt svindende – og hvis ikke vi reagerer, kan vi komme til at stå med en stor gruppe ledige studenter.

Selvom de ufokuserede studenter typisk findes i byområderne, der hvor der også er en høj koncentration af uddannelsesinstitutioner, har godt halvdelen ikke haft kontakt med uddannelsessystemet, efter de blev færdige med deres gymnasiale uddannelse. De øvrige er faldet fra de uddannelser, som de har forsøgt sig med. Og dét er problematisk, også selvom denne gruppe unge nok er de mest ressourcestærke set i forhold til de sene startere og de unge på stand-by. De ufokuserede studenter oplever nemlig en mangel på vejledning og støtte. Egentlig hører de til studievalgscentrene. Men hvis de unge ikke allerede er orienteret mod videregående uddannelse, synes de, at der er for stor afstand både fysisk og mentalt til centrene. De ufokuserede studenter udgør en del af fokusgruppen for Karrierevejledning for gymnasieelever og ufokuserede studenter, som behandles i anden sag i nærværende dagsorden.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at analysen peger på tre hovedudfordringer:

Analysen viser, at kommunerne håndterer udfordringerne med de unge forskelligt og med forskellige resultater. Derfor ligger der en overordnet regional opgave i at sikre tæt koordination og samarbejde på tværs af kommune- og institutionsgrænser, der tager udgangspunkt i best practice. Administrationens vurdering er derfor, at udfordringen med disse unge kræver en ny, radikal løsning, som skal drives af et ønske om at gå over på den unges banehalvdel. Det kunne eksempelvis være at skabe én indgang til den unge i form af regionale ungeenheder. Her kunne man forestille sig en "ungecoach" som den personlige indgang til systemets mange forskellige instanser.

Der er allerede initiativer til politisk behandling, som svarer på nogle af udfordringerne, som analysen viser. Administrationen planlægger at forberede yderligere initiativer i efteråret 2013, som så kan igangsættes i 2014 som et led i en regional ungeindsats. En konference i sensommeren vil samle relevante parter for at diskutere indsatsen. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland bakker op om en fælles indsats.

Der udsendes en pressemeddelelse.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

C (2) og O (2) tilkendegav, at grupperne vil tilkendegive deres stilling til sagen ved regionsrådets behandling.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Administrationen indstiller, at der gives tilskud til Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) til projektet "Vild med dansk og matematik - løft af de unges faglige kernekompetencer",

Det overordnede formål med projektet er at sikre, at de unge får styrket de basale, faglige dansk- og matematik kundskaber, så de er klædt på til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen.

I projektet indgår Region Hovedstaden i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og øvrige aktører omkring både det regionale strategiske og praktiske/konkrete udviklingsarbejde.

Sagen har været drøftet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 4. juni 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: "Alt for mange unge i regionen afslutter folkeskolen med et niveau i matematik eller dansk svarende til 5. klasse eller derunder. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. ”Vild med dansk og matematik” handler om at skabe nogle nytænkende, motiverende og målrettede uddannelsestilbud, som på rekordtid skal løfte de unges basale kernekompetencer. Med inspirerende sommer-camps kan vi fx sikre, at de unge har bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Vi vil samtidig gøre forsøg med screeninger af de unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse, og sende dem på camp, hvis de ikke har tilstrækkelige faglige kompetencer. Med denne indsats vil vi på en ny måde adressere én af de væsentligste årsager til de unges frafald på ungdomsuddannelserne."

Udvalget begærede sagen i regionsrådet.

Projektet "Vild med dansk og matematik" skal løfte de unges basale faglige kompetencer i dansk/læsning og matematik/regning, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet er 3-årigt og løber fra 2013-2016. I projektet indgår Region Hovedstaden i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og øvrige aktører omkring både det regionale strategiske og praktiske/konkrete udviklingsarbejde.

Projektet forankres i Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) med Region Hovedstaden som projektpartner.

Initiativet er en del af udmøntningen af den regionale uddannelsesstrategi under den regionale udviklingsplan 2012. Med projektet bliver der sat fokus på at styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser.

Baggrund

Baggrunden for at styrke fokus på de unges kernekompetencer i dansk og matematik er, at alt for mange unge i dag forlader folkeskolen med et for lavt uddannelsesniveau, og har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge har stor risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, og de har tillige svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Manglende basale kompetencer i både dansk og matematik er på denne måde afgørende for den enkeltes uddannelse og beskæftigelse og for samfundets vækst og velfærd.

Der bliver allerede gjort meget for at afhjælpe problemer med unges manglende grundlæggende faglige kundskaber på alle niveauer i uddannelsessystemet, men der er behov for at arbejde mere systematisk og målrettet på tværs af uddannelsesniveauer og aktører med at sikre de unges faglige kundskaber, så de hurtigst muligt kan blive klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kunne fx ske ved at etablere et partnerskab mellem uddannelsesaktørerne, med henblik på at sikre fælles viden, sætte fælles mål og udvikle fælles tiltag.

Med projektet ønsker Region Hovedstaden i partnerskab med relevante aktører at sikre, at de unge har mulighed for at få etableret et tilstrækkeligt uddannelsesfundament til reelt at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet ønsker dels at tilrettelægge nye test- og screeningsforløb, der ”indfanger” de unge der er fagligt udfordret, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse, dels at udvikle nytænkende og utraditionelle uddannelsesforløb, som motiverer de unge til læring på en ny og anderledes måde. Eksempelvis undervisningsforløb med en mere anvendelsesorienteret tilgang eller ved at kombinere undervisning med musik, sport eller praktiske læringsfag. Også e-læringsmaterialer vil blive anvendt i undervisningen. De mange forskellige læringsformer og metoder gør det muligt at imødekomme de unges læringspræferencer.

Formål og målgruppe

Det overordnede formål med projektet er at sikre, at de unge får styrket de basale, faglige dansk- og matematik kundskaber, så de er klædt på til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen.

Målgruppen for projektet er unge under 30 år, som enten alene har en folkeskolebaggrund, eller som har afbrudte forløb fra en ungdomsuddannelse bag sig. Fælles for dem er, at de er uddannelsessøgende og mangler basale kompetencer i de centrale fag dansk/læsning og regning/matematik.

Formålet er konkret at sikre:

Forventede effekter

I projektet opstilles på den baggrund følgende effektmål:

For at have et godt afsæt for at evaluere på effektmålene udarbejdes ved projektopstart en baseline.

Projektets indhold

I forbindelse med projektet nedsættes et samarbejdsforum, der som partnerskab består af regionen, kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og med mulighed for deltagelse af andre ressourcepersoner. Partnerskabet skal bl.a. udvikle:

Projektet udvikles i tre faser:

a) Unge 15-17 årige:

Sommer-camps, hvor undervisningen sammensættes således, at der bliver (gen)skabt en stærk selvtillid i forhold til selve det at lære blandt de unge. Forløbene skal tilrettelægges, så det er nemmere, sjovere og mere ligetil for de unge at blive dygtige til de grundlæggende dansk- og matematik kompetencer. Fx gennem undervisning i kombination med musik, sport og praktiske læringsfag og eventuelt understøttet af e-læring.

b) Unge voksne 18-30 årige:

Sommer-camps, hvor der sættes fokus på ”hverdagsdansk” eller ”matematik” med direkte relation til de praktiske opgaver, som alle møder i sin hverdag og med en form, der er meget forskellig fra deltagernes erfaringer med tidligere skoleundervisning. Undervisningen skal være deltagerorienteret og kan fx ske, via arbejde med problemstillinger og i en arbejdsform, der kombinerer tilstedeværelsesundervisning med e-læring.

Alle forløb tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes læringsstil og starter og slutter med en screening af de unge, så man dels kan forme undervisningen bedst muligt og dels vurdere effekten af campen efter endt forløb. Grupperne sammensættes også ud fra aldre, og hvilke behov de unge vurderes at have.

Budget for projektet

Region Hovedstadens tilskud vil gå til at finansiere udvikling, følgeforskning og øvrige projektudgifter til fx projektledelse, kommunikation og evaluering. I alt 9 mio. kroner, herudover medfinansierer de øvrige parter med op til 5. mio. kroner.

Budgettet for projektet er følgende:

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med bevillingen.

Udgifterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

C (2) og O (2) tilkendegav, at grupperne vil tilkendegive deres stilling til sagen ved regionsrådets behandling.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005242

Det foreslås, at der gives tilskud på 8 mio. kr. til Ørestad Gymnasium til udviklingsprojektet ”Karrierevejledning af gymnasieelever og ufokuserede studenter”. Projektet starter den 1. september 2013 og løber i 3 år.

Formålet med projektet er at sikre, at flere studenter kommer videre i uddannelsessystemet, så de ikke ender som ufaglærte på kanten af arbejdsmarkedet. Det skal dels ske gennem udvikling af karrierevejledning både i og efter gymnasiet og dels gennem etablering af et tæt forpligtende samarbejde mellem relevante aktører med fokus på gruppen af ufokuserede studenter.

Projektet udvikles i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner, Studievalg København, kommuner og øvrige regionale aktører. Initiativet er med til at udmønte den regionale uddannelsesstrategis mål om at skabe mere glidende overgange til de videregående uddannelser.

Sagen blev drøftet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 4. juni 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: "Alt for mange studenter får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse og ender som ufaglærte på kanten af arbejdsmarkedet. Når først de unge har fået en studentereksamen, er vejledningsmulighederne i dag begrænsede. Ungeanalysen peger på, at denne gruppe af ufokuserede studenter er et voksende problem for regionen. Derfor er der behov for at gentænke hele vejledningsindsatsen for gymnasieunge, så de klædes bedst muligt på til at træffe et videreuddannelsesvalg. Vi skal allerede i gymnasiet forebygge, at eleverne havner som ufokuserede studenter og tilpasse vejledningen og systemet til de unges behov."

Udvalget begærede sagen i regionsrådet.

Næsten to tredjedele af en ungdomsårgang forventes at få én af de fire gymnasiale uddannelser: STX, HHX, HTX eller HF. I modsætning til de korte-, mellemlange- og lange videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, er de gymnasiale uddannelser ikke i sig selv erhvervskompetencegivende, men skal forberede eleverne til videre uddannelse.

Udfordringen er, at omkring 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse og ender derfor reelt som ufaglærte. Med stigningen i antallet af unge, som får en gymnasial uddannelse, risikerer vi at skabe en voksende gruppe af ufaglærte studenter. Samtidig er arbejdsmarkedet for ufaglærte hastigt svindende – og hvis ikke vi reagerer, risikerer vi at stå med en stor gruppe ledige studenter.

Analysen af unge uden job og uddannelse i Region Hovedstaden - som også er på denne dagsorden - viser, at der allerede er over 4000 ledige studenter mellem 22 og 30 år som ikke er kommet videre i uddannelsessystemet. I analysen betegnes denne gruppe som ufokuserede studenter. Analysen peger på, at vejledningssystemet ikke er tilpasset denne gruppes behov og derfor bør gentænkes.

Formål

Formålet med projektet ”Karrierevejledning af gymnasieelever og ufokuserede studenter” er dels at forebygge, at de elever som går i gymnasiet ender som ufokuserede studenter, og dels at tage hånd om gruppen af ufokuserede studenter, så de ikke ender som ufaglærte. Initiativet er en del af udmøntningen af den regionale uddannelsesstrategi – som er en del af den regionale udviklingsplan 2012. Under indsatsområde 1: Sammenhæng i uddannelse fremgår det, at vi vil arbejde for mere glidende overgange til de videregående uddannelser. Det skal understøtte, at 60 procent af 2020-årgangen gennemfører en videregående uddannelse.

Projektudviklingen

Indsatsen udvikles i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, uddannelsesinstitutioner der udbyder korte, mellemlange og lange videregående samt ungdomsuddannelser, Studievalg København - som står for vejledningen til de videregående uddannelser i hovedstadsregionen - samt Center for Ungdomsforskning. Ørestad Gymnasium er projektholder og juridisk ansvarlig. Indsatsen vil bygge videre på erfaringerne og netværket fra udviklingsprojektet ”Progression og overgang”, som er ved at afslutte.

Projektet udvikles i tre faser:

Indsatsens effektmål:

Der er opstillet følgende effektmål for projektet:

Administrations vurdering

Det er administrationens vurdering, at ”Karrierevejledning af gymnasieelever og ufokuserede studenter” vil kunne styrke studenters karrierevalg og sikre, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Projektet vil skabe et regionalt samarbejde på tværs af vejlednings-, uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at støtte disse unge i deres vej mod en attraktiv karriere. Dermed bliver projektet et afgørende skridt mod at realisere den regionale udviklingsplans mål om at skabe sammenhæng i uddannelserne.

Budget for projektet

Region Hovedstadens tilskud vil gå til at finansiere udvikling, følgeforskning og øvrige projektudgifter til fx projektledelse, kommunikation og evaluering. I alt 8 mio. kroner. Herudover medfinansierer de øvrige parter med op til 5 mio. kroner.

Det overordnede budget er følgende:

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med bevillingen.

Udgifterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

C (2) og O (2) tilkendegav, at grupperne vil tilkendegive deres stilling til sagen ved regionsrådets behandling.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005204

I budgettet for 2013 har regionsrådet afsat 12 mio. kr. over en treårig periode til en pulje, der skal sikre øget og sikker cykelfremkommelighed.

Formålet er at understøtte målsætningen om at øge andelen af borgere, der cykler eller benytter offentlig transport. Der sker ved at etablere en pulje til fremme af cyklisters fremkommelighed på veje, i trafikkryds og ved trafikale knudepunkter. Kommuner som modtager medfinansiering fra staten til etablering af cykelsuperstier og samtidig selv afsætter midler hertil, kan søge om medfinansiering til fremkommelighedstiltag." På regionrådsmødet den 11. december 2012 blev rammerne for udmøntningen af puljen præciseret og vedtaget.

Administrationen indstiller, at der bevilges tilskud til ti projekter, der opfylder formålet.

Sagen har været forelagt for Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at sagen anbefales til regionsrådet.

Baggrund

I budgettet for 2013 har regionsrådet afsat 12 mio. kr. over en treårig periode til en pulje, der skal sikre øget og sikker cykelfremkommelighed. Puljen kan søges af kommuner i Region Hovedstaden eventuelt i partnerskab med en eller flere medansøgere.

Puljen skal især understøtte nyttiggørelsen af det kommende net af cykelsuperstier, og midlerne uddeles således til projekter, der bidrager til øget cykelfremkommelighed inden for følgende indsatsområder:

I 2013 er der afsat 4,1 mio. kr., der kan tildeles til projekter, som afsluttes inden udgangen af 2014. Kommunerne i Region Hovedstaden har kunnet ansøge om disse midler frem til 31. marts 2013.

Indkomne ansøgninger

Administrationen har modtaget i alt 11 ansøgninger til puljen – hvoraf én er diskvalificeret, idet den ikke lever op til de formelle krav til ansøgningerne (ansøger er ikke en kommune). De ti kvalificerede ansøgninger er kommet fra Hørsholm Kommune (tre ansøgninger), Gladsaxe Kommune (én ansøgning), Rudersdal Kommune (én ansøgning), Furesø Kommune (én ansøgning) og Albertslund Kommune (fire ansøgninger). For at sikre en saglig og ensartet vurdering af projektansøgningerne med udgangspunkt i de vedtagne indsatsområder har administrationen samarbejdet med konsulentfirmaet Cowi som faglig sparringspartner. Det skal også bidrage til at etablere et optimalt grundlag for næste og sidste ansøgningsrunde i 2014, hvor der kan forventes flere ansøgninger end i 2013.

Halvdelen af de ti projekter omfatter forbedring af skiftet mellem cykel og kollektiv trafik, fx via forbedret cykelparkering og/eller tilgængelighed for cyklister ved trafikale knudepunkter som stationer og busstoppesteder. Nogle af projekterne indeholder elementer, der kan øge komfort og hastighed for cyklisten, fx etablering af en ny stistrækning samt etablering af bedre belysning på en strækning. Ét projekt består i udvikling af en ny type cykelplejestation rettet mod cykelsuperstierne. Ét projekt består i kampagner, der skal få flere op på cyklen. Ét projekt er en analyse, der skal belyse potentialet for en mulig ny cykelsuperstistrækning, og ét består i etablering af en lokation med otte el-cykler og tilsvarende stativer. Resumeer af de ti ansøgninger kan læses i Bilag 1. De ti projekters budgetter er på i alt 6,435 mio. kr., hvoraf der søges om tilskud for i alt 3,718 mio. kr.

COWI vurderer, at alle ti projekter bidrager til puljens kriterier, samt at omkostningerne for projekterne er rimelige set i forhold til projekternes karakter. COWI´s vurdering af ansøgningerne er at finde i Bilag 2.

Administrationens vurdering

På baggrund af COWI’s vurdering af de indkomne ansøgninger til Cykelfremkommelighedspuljen, vurderer administrationen, at ti af de indkomne ansøgninger i varierende men tilstrækkelig grad opfylder puljens formål. De ti ansøgninger lever desuden op til puljens formelle krav. I alle ti projekter medfinansierer ansøger projektet, og regionens medfinansiering overstiger ikke 60 %.

Administrationen anbefaler derfor, at der gives tilskud til de ti projekter, og at der tildeles de midler, der er ansøgt om i hver af de ti ansøgninger.

Flere af projekterne er afhængige af medfinansiering fra Vejdirektoratets Cykelpulje, som der var ansøgningsfrist til den 11. april. Desuden har de fleste kommuner ansøgt Region Hovedstadens cykelfremkommelighedspulje under forudsætning af politisk godkendelse af den kommunale egenfinansiering på 40 %. Om projekterne opnår den forventede medfinansiering fra Vejdirektoratet og den ventede kommunale egenfinansiering vides ikke, når regionsrådet skal tage stilling til sagen. Bevillingen af midler til disse projekter vil derfor være betinget af, at projekterne opnår den ventede medfinansiering.

Såfremt der tildeles de ansøgte midler til de ti projekter, vil der være 382.000 kr. tilovers af de midler, der var afsat til tildeling i 2013. Dertil kommer eventuelt yderligere midler, hvis nogle af projekterne ikke får den ventede medfinansiering.

Administrationen forventer, at antallet af ansøgninger vil være større i 2014-runden end i 2013-runden, idet kommunerne vil have bedre tid til at forberede ansøgningerne til 2014-runden. Administrationen foreslår derfor, at ikke tildelte midler fra 2013 overføres til ansøgningsrunden i 2014.

Tildelingen af midler offentliggøres på regionens hjemmeside under www.regionh.dk/cykelpulje. Endvidere planlægges en lokal presseindsats.

De 3,718 mio. kr. finansieres af midler afsat til regional udviklingsplanlægning under øvrig regional udvikling. Der var oprindelig afsat 4,1 mio. kr. til tildeling i 2013. Overskuddet fra dette års ansøgningsrunde foreslås overført til næste ansøgningsrunde i 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Formålet med bevillingen er at oprette et nyt cykelvidencenter i regionen i regi af Bicycle Innovation Lab. Målet er at udmønte indsatsområdet om cykling i den regionale udviklingsplan fra 2012. Det gælder særligt to af handlingerne i udviklingsplanen:

Cykelvidencenteret har til formål at udvikle regionale aktiviteter på cykleområdet, herunder igangsætning af en række nye cykelinnovationsprojekter i perioden 2013-2016.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at sagen anbefales til regionsrådet.

Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen har med den regionale udviklingsplan fra 2012 godkendt, at der satses på cykling regionalt.

Bicycle Innovation Lab har indsendt en ansøgning til Region Hovedstaden om medfinansiering af et cykelvidencenter med det formål at udvikle og udbrede cykelinnovation til hele hovedstadsregionen. Projektet vil kunne understøtte de overordnede mål i den regionale udviklingsplan og bidrage til at udmønte følgende målsætninger i udviklingsplanen:

Hvem er Bicycle Innovation Lab?

Bicycle Innovation Lab blev i perioden 2011-2012 drevet på forsøgsbasis af midler fra Vejdirektoratets cykelpulje . Danmark har som cykelnation særlige kompetencer og viden inden for cykelløsninger og dét har Bicycle Innovation Lab arbejdet med at synliggøre og understøtte - fx ved at stimulere til innovation på tværs af universiteter, producenter, planlæggere og cyklister - samt ved at udstille og formidle dansk cykeldesign og knowhow i både ind- og udland for turister og andre interesserede. Bicykel Innovation Lab har forsøgsperioden opbygget cykelviden og -ekspertise samt et cykelnetværk , som ikke findes i andre sammenhænge. Aktiviteterne er beskrevet nærmere i bilag 1.

Succeskriterier for 2013-2016

Bicycle Innovation Lab har i 2013 reorganiseret sig selv som en almennyttig forening med repræsentanter fra kommuner, erhvervsliv, organisationer og forskningsinstitutioner. Der er opstillet en række ambitiøse succeskriterier for perioden fremadrettet, fx:

Succeskriterierne for cykelvidencentret er angivet i oversigt i bilag 3. Uddybende beskrivelser findes i bilag 1.

Mere information om Bicycle Innovation Lab og dets aktiviteter kan findes på hjemmesiden www.bicycleinnovationlab.dk.

Regionens tilskud til Bicycle Innovation Lab øremærkes til nye udviklingsinitiativer i regí af det allerede eksisterende set-up Bicycle Innovation Lab.

Økonomi og finansiering

Det indstilles, at der bevilges 6 mio. kr. til cykelvidencentret, som skal gå til nye udviklingsprojekter i perioden 2013-2016.

Bevillingen tildeles under forudsætning af, at Bicycle Innovation Lab opnår støtte fra anden side til at sikre samt at projektet gennemføres i henhold til ansøgningen. Hvis budgettet og aktiviteterne nedjusteres, så vil Region Hovedstadens beløb blive tilsvarende nedjusteret, således at medfinansieringen aldrig overstiger 30%.

Administrationen vil fastlægge de nærmere detaljer med Bicycle Innovation Lab, når budgettet og finansieringsmodellen er faldet endeligt på plads.

Administrationens vurdering

Det anbefales at bevilge støtte til Bicycle Innovation Lab’s cykelvidencenter.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med sagen.

Bevillingen på 6 mio. kr. finansieres over budgettet for øvrig regional udvikling i perioden 2013-2016. Der udbetales 1 mio. kr. i 2013 og hernæst 2 mio. kr i de følgende to år, hhv. 2014 og 2015. Det resterende beløb på 1 mio. kr. udbetales i 2016.

Regionsrådet.

Anbefales.

O (2) og Karin Helweg-Larsen (ufp) tilkendegav, at de vil stemme imod ved regionsrådets behandling af sagen.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Administrationen anbefaler, at regionsrådet godkender støtte til det tre-årige projekt ”Test en elcykel”. Beløbet, som bevilges, svarer til 26 % af det samlede budget for projektet.

”Test en elcykel” er i tråd med flere af regionens strategier: Regional klimastrategi 2012, Regional Udviklingsplan 2012 og Strategi og Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015. Målet med projektet er at flytte 1700 nuværende bilpendlere til elcykel. Projektet vil desuden bidrage til udbrede viden om mulighederne for at pendle på elcykel. Hvis målet nås, vil det bidrage til øget sundhed, bedre miljø, mindre CO2 og reduceret trængsel i og omkring hospitaler.

Foreningen Gate 21 (et partnerskab imellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner med det formål at fremme den grønne omstilling) er leadpartner på projektet. Øvrige partnere er mindst otte kommuner og Vejdirektoratet. Otte hospitaler i Region Hovedstaden skal indgå i projektet, hvis sagen godkendes.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at sagen anbefales til regionsrådet.

Baggrund

Region Hovedstaden har i 2012 vedtaget en klimastrategi og en udviklingsplan, som begge har fokus på at fremme klimavenlig transport og cykling. Projektet "test en elcykel" skal bidrage til at udmønte både klimastrategien og udviklingsplanen. Derudover kan projektet ses som led i udmøntningen af Region Hovedstadens strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015. Ved at konvertere de hospitalsansattes transport fra bil til elcykel reduceres miljø- og klimabelastningen fra de ansattes transport samtidig med, at de ansattes sundhed øges. Desuden vil det afhjælpe hospitalernes trængsels- og parkeringsproblematikker.

Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark, som indtil videre ikke har fået det store gennembrud på cykelstierne. Projektet skal undersøge, om elcyklen kan få nye målgrupper af borgere op på cyklen. Otte kommuner og otte hospitaler i Region Hovedstaden skal arbejde sammen for at udbrede kendskabet til elcyklen som transportmiddel.

Formål og målsætning

Projektets hovedformål er at

Målsætningen er at konvertere 1.700 nuværende bilpendlere til pendlere, som foretager tre ud af fem pendlerture på elcykel fremover.

Målgruppe

Projektet har én primær målgruppe: Nuværende bilpendlere, som bor mere end fem kilometer fra deres arbejdsplads/uddannelsessted. Målgruppen vil blive adresseret via fire forskellige tilvalgspakker.

Beskrivelse af konceptet

Målsætningen om at konvertere 1.700 bilture til elcykelture skal opnås gennem to typer af kampagner:

Konceptet bygges op om et kampagnewebsite, hvor elcyklisterne i prøveperioden registrerer sig som elcyklister på forskellige hold og henter en app, som de skal anvende til at registrere deres elcykelture og km. Konceptet bygger på, at hver kommune eller hospitale udlåner én elcykel til én person i en periode på tre måneder. Hver kommune indkøber 20 elcykler, og hvert hospital indkøber 10 elcykler.

Tidsplan

Såfremt projektet bevilges tilskud fra Vejdirektoratet i juni 2013, kan projektet at påbegyndes den 1. august 2013 og afsluttet i juli 2016. Projektet indledes med pilotfase i efteråret 2013, hvor enkelte kommuner tester konceptet.

Projektorganisering

Projektet består af følgende projektpartnere: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Høje Taastrup Kommune, Odense Kommune, Roskilde Kommune samt Region Hovedstaden med otte hospitaler. Gate 21 er leadpartner på projektet og vil varetage projektledelsen.

Projektet vil medføre et begrænset ressourcetræk på hospitalerne, da Gate 21 som led i projektledelsen varetager de praktiske forhold omkring cyklerne og projektets gennemførsel. Der vil dog blive etableret en arbejdsgruppe på tværs af hospitalerne og stabene på regionsgården med henblik på at skabe kendskab til og samarbejde om projektet på tværs af organisationen.

Administrationens vurdering

Projekt ”Test en elcykel” anbefales, fordi det vil kunne bidrage til at sætte handling bag ordene i den regionale klimastrategi og udviklingsplan samt i strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Derudover hænger projektet godt sammen med andre initiativer, som Region Hovedstaden har igangsat for at styrke grøn transport i hovedstadsregionen, fx Copenhagen Electric – det regionale elbilsekretariat, Test en elbil, Formel M og grønt mobilitetskontor. Ikke mindst kan projektet forbedre den almene sundhedstilstand blandt de ansatte på hospitalerne og i kommunerne.

De dokumenterede effekter af elcykelprojektet vil blive formidlet på et seminar, hvor øvrige danske og svenske kommuner inviteres til at høre om projektets erfaringer. Herudover vil projektet formidle erfaringerne fra projektet på den årlige nationale cykelkonference samt gennem løbende artikler til fagblade og papers til internationale konferencer.

Det samlede budget for ”Test en elcykel” er knap 7,5 mio. kr. Kommunernes andel udgør 34 % af det samlede budget svarende til 2,6 mio. kr. Statens cykelpulje er ansøgt om medfinansiering på 40 % svarende til knap 3 mio. kr og regionen er ansøgt om 26 % svarende til 1,9 mio. kr. Beløbet bevilges over en treårig perioden fra 3. kvartal 2013 til 2. kvartal 2016 under forudsætning af statslig medfinansiering. Der udbetales 1 mio. kr. i 2013 og 0,45 mio. kr. hvert af de følgende to år. Der udbetales en relativ stor del af regionens samlede bidrag i 2013, fordi startudgifterne er høje.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Anlæg og drift af letbanen på Ring 3 organiseres i et interessentskab. Der dannes en interimsbestyrelse i perioden fra indgåelse af principaftale mellem parterne om etablering af letbane i Ring 3 til vedtagelse af en egentlig anlægslov.

Interimsbestyrelsen er forudsat at fortsætte som egentlig bestyrelse, når interessentskabet er stiftet.

Administrationen indstiller, at regionsrådet udpeger to repræsentanter fra Regionsrådet til interrimsbestyrelsen.

Regionsrådet godkendte den 16. april 2013, at regionsrådsformanden bemyndiges til at underskrive principaftale om, at Region Hovedstaden indgår som interessent i anlæg og drift af letbanen på Ring 3.

Når de deltagende kommuner ligeledes har godkendt deres deltagelse i interessentskabet, indgås en principaftale, som skal danne grundlag for, at der i efteråret 2013 kan fremsættes en anlægslov i Folketinget.

Anlæg og drift af Letbanen på Ring 3 organiseres i et interessentskab. Interessentskabet udgøres af tre interessenter. Staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner, idet kommunerne er repræsenteret som én samlet interessent.

Ejerandelene fordeler sig som følger i anlægsperioden: Staten 40 %, Region Hovedstaden 26 % og kommunerne 34 %. Ved ibrugtagning til passagerdrift udtræder staten af interessentskabet. Herefter fordeler ejerskabet sig således: Region Hovedstaden 43 % og kommunerne 57 %.

Selskabet ledes af en bestyrelse, hvor staten repræsenteres med tre medlemmer og kommunerne samt regionen med to repræsentanter hver. Staten udtræder af selskabet, når Letbanen ibrugtages og ejerskabet fordeler sig herefter således: region Hovedstaden 43 % og kommunerne 57 % - og bestyrelsesposterne fordeles med tre repræsentanter til hver. Bestyrelsesformanden udpeges til den tid af kommunerne og næstformanden af regionen. Formand og næstformand forbereder i fællesskab bestyrelsens møder. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Midlertidig organisering

I perioden fra indgåelse af principaftale om etablering af letbane i Ring 3 til vedtagelse af en egentlig anlægslov, dannes der - med henblik på at sikre projektets fremdrift - en midlertidig organisation og en interimsbestyrelse. Den midlertidige organisation vil være omfattet af principaftalen.

Interimsbestyrelsen er forudsat at fortsætte som egentlig bestyrelse, når interessentskabet er stiftet. Interimsbestyrelsen sammensættes derfor på samme måde som den egentlige bestyrelse, hvor staten repræsenteres med tre medlemmer og kommunerne samt regionen med to repræsentanter hver.

Det forventes, at der i forbindelse med den endelige principaftale vil blive fastsat honorar for deltagelse i hhv. interimsbestyrelsen og selskabets endelige bestyrelse.

I forbindelse med spørgsmålet om honorar til bestyrelsesmedlemmer er det Styregruppens anbefaling:

I henhold til det mellem parterne drøftede udkast til vedtægter for selskabet skal bestyrelsen som helhed have erfaring med indgåelse af kontrakter og kontraktopfølgning, således at interessentskabet har de fornødne kompetencer for at kunne træffe beslutninger i forbindelse med et stort anlægsprojekt og bestyrelsens medlemmer forudsættes derfor at have relevante erfaringer.

Med henblik på deltagelse i interimsbestyrelsen, skal regionsrådet udpege to repræsentanter fra regionsrådet. Hver part kan tillige udpege suppleanter for medlemmerne. Valg af to medlemmer sker efter forholdstalsvalg, således at regionsrådet udpeger et medlem og en suppleant efter indstilling fra valggruppen ABFØ og et medlem og en suppleant efter indstilling fra valggruppen VCO. Valgene har virkning for resten af indeværende valgperiode.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til tentativ mødeplan for forretningsudvalgets og regionsrådets møder i 2014. Regionsrådet afholder møde en gang månedligt undtagen i januar og juli. Det nyvalgte regionsråd skal tage endelig stilling til mødeplanen.

Mødeplanen for 2014 er bygget op efter samme skabelon som i 2013. Vinterferie i uge 7 og 8, og efterårsferie i uge 42 er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i januar og juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes på tirsdage kl. 10.00-14.00 og regionsrådets møder afholdes på tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

Vedtagelsen af budgettet har særlige regler for frister, som skal overholdes. Med 1. behandling på forretningsudvalgsmøde tirsdag den 12. august 2014, og i regionsrådet på møde tirsdag den 19. august 2014, vil bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsens krav om at forretningsudvalget førstebehandler budgettet senest den 15. august 2014, og at regionsrådet førstebehandler budgettet senest den 24. august 2014, være opfyldt.

2. behandlingen af budgettet - der skal være 3 uger mellem 1. og 2. behandling - foreslås lagt i forretningsudvalget den 16. september 2014 og i regionsrådet den 23. september 2014.

Senest den 1. oktober 2014 skal budgettet være vedtaget.

Forslag til tentativ mødeplan for forretningsudvalget og regionsrådet for 2014 er vedlagt som bilag. Denne mødeplan forelægges også for det nyvalgte regionsråd til endelig godkendelse.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.