Siden den 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, det fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

 

Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2018 efterlevet kassekreditreglen, dvs. at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.

 

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.826 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo september 2018 på 3.088 mio. kr. mod forudsat 2.798 mio. kr. i det vedtagne budget 2018. Dette er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 290 mio. kr.

 

Hovedårsagen til den forbedret kassebeholdning efter kassekreditreglen kan tilskrives, at det forventet regnskab 2018 er forbedret i forhold til det vedtagne budget 2018. Ydermere er der konstateret et lavt forbrug vedr. anlægsinvesteringer ved udgangen af 3 kvartal 2018.

 

Prognosen for den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen er ved årets udgang skønnet til 3.275 mio. kr. Dette er baseret på forudsætningerne i 3. økonomirapport 2018 mod forudsat 2.505 mio. kr. i det vedtagne budget 2018.

 

Den næste vurdering for 2018 foretages i forbindelse med 4. økonomirapport 2018 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 4. kvartal 2018, som forelægges i januar måned 2019.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder udrednings- og behandlingsretten, opgøres udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage i vedlagte notat. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

 

Der er indført en ny national model for monitorering af udredningsretten. Modellen betyder, at det fremover er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven. Også selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.

 

Det fremgår også af notatet i hvilket omfang regionen viderevisiterer patienter til private hospitaler. Her ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned samt fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af: 1) Fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret samt 2) en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

Rigsrevisionen har startet en forundersøgelse af Region Hovedstadens styring af sygehusbyggerier inden for Kvalitetsfonden.

 

Baggrunden for forundersøgelsen er, at Rigsrevisionen kan konstatere, at flere af Region Hovedstadens kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier er udfordret på tid og økonomi. Rigsrevisionen vil i forundersøgelsen se nærmere på Region Hovedstadens risiko- og reservestyring af byggerierne. Man vil også se på hvilke ændringer i byggerierne, regionen har gennemført. Derudover vil Rigsrevisionen i forundersøgelsen have fokus på, hvordan Sundheds- og Ældreministeriet fører tilsyn med, at regionen anvender de statslige midler fra Kvalitetsfonden til formålet og i overensstemmelse med betingelserne for tilsagnene om tilskud til de enkelte sygehusprojekter.

 

Forundersøgelsen skal give Rigsrevisionen tilstrækkelig information om området til at beslutte, om der er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse.

 

Rigsrevisionen forventer at afslutte forundersøgelsen i starten af 2019.

 

Administrationen orienterer Forretningsudvalget igen, hvis Rigsrevisionen beslutter at gennemføre en større undersøgelse.

 

Forretningsudvalget og regionsrådet modtager kvartalsvise rapporteringer for alle seks kvalitetsfondsprojekter. Det skete senest i forbindelse med møderne i september måned, hvor rapporterne for anden kvartal 2018 blev forelagt. Det er også dette materiale, der fremsendes til Rigsrevisionen.

 

Rigsrevisionen har tidligere gennemført tre større undersøgelser, der vedrører kvalitetsfondsprojekterne.

 

Rigsrevisionen offentliggjorde i 2011 Beretning om sygehusbyggerier. Her vurderede man Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionernes forberedelse af sygehusbyggerierne. Region Hovedstaden indgik i denne undersøgelse.

 

Rigsrevisionen offentliggjorde i 2013 Beretning om sygehusbyggerier II. Her vurderede man, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidligere faser af byggerierne havde tilstrækkelig fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. Region Hovedstaden indgik i denne undersøgelse.

 

Rigsrevisionen offentliggjorde i 2017 Beretning om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i 2 sygehusbyggerier. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere, om Region Midtjylland i tilfredsstillende grad havde brugt risikostyring og reservestyring til at forebygge og håndtere økonomisk pres på byggeriet af DNU og DNV-Gødstrup.

Den landsdækkende overenskomst for almen praksis 2018-2021 indebærer en opgaveflytning, hvor almen praksis overtager behandlingsansvaret for en større del af patienter med KOL og type 2-diabetes. En række patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og type 2-diabetes, som i dag behandles på hospitalernes lunge- og diabetesambulatorier, skal fremover behandles hos egen læge.

 

Med henblik på implementering af overenskomsten forelægges Praksisplanudvalget den 5. oktober 2018 planer for flytning af hhv. patienter med type 2-diabetes og KOL. Implementeringsplanerne er udarbejdet på baggrund af bidrag fra faglige arbejdsgrupper med deltagelse af PLO-Hovedstaden, KKR-Hovedstaden, Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H), Sundhedsfagligt Råd Diabetesudvalget, Sundhedsfagligt Råd for lungesygdomme, Patientinddragelsesudvalget og hospitalsadministrationerne.

 

Såfremt Praksisplanudvalget godkender implementeringsplanerne, vil flytningen af patienter ske i perioden november 2018 til august 2019 efter en konkret aftale mellem det lokale hospital og de alment praktiserende læger i området. Hospitalerne i Region Hovedstaden vil informere de patienter, der fremover skal behandles hos egen læge.

 

Regionens hospitaler bistår med specialiseret telefonisk rådgivning til de praktiserende læger, så lægerne kan få den nødvendige faglige specialistrådgivning og sparring, som der må være behov for.

 

Samtidig er der er i planerne fokus på at sikre en bred vifte af kompetenceudviklingstilbud, så de praktiserende læger og praksispersonale bliver klædt på til opgaven.

Regionens forretningsudvalg (FU) har siden den 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT" med kvartalsvis kadence.

Strukturen er, at data præsenteres på forsiden og eventuelle afvigelsesforklaringer præsenteres på bagsiden. Rapporten ledsages af en læsevejledning (side 3), der forklarer de forskellige grafer samt hvordan de aflæses. Der er desuden en kort beskrivelse af rapportens opbygning sidst i denne meddelelse.

De kritiske systemer, som er udfaset ved ibrugtagning af Sundhedsplatformen (SP), er udeladt af denne rapport. Der er fortsat tre kritiske systemer (hhv. Blodinfo, LogisCad og IP-telefoni), hvor der ikke er målinger i rapporten. Der arbejdes fortsat på at genetablere målinger på Blodinfo, ligesom der arbejdes på at etablere målinger på hhv. LogisCad og IP-telefoni.

 

 

Rapporten består af følgende afsnit:

Bagsiden
På bagsiden findes supplerende informationer til afsnittene om support, systemdrift og sager. Derudover er der afvigelsesforklaringer på systemdrift og projekter.

Regionen har en bankaftale med Danske Bank. Aftalen gælder for en periode på 4 år, fra 1. januar 2016 til og med 31. december 2019 med mulighed for forlængelse 2 gange 1 år.

 

Regionen kan opsige kontrakten med et varsel på 6 måneder til den 1. i en måned.Opsigelse af bankaftalen giver ikke den anden part ret til erstatning eller anden form for kompensation i anledning af opsigelsen. Det er ikke muligt at komme ud af aftalen før; idet vi ikke kan påberåbe os, at aftalen er misligholdt.

 

Det gælder også for statens aftale med Danske Bank. Som reglerne er i dag, kan staten ikke juridisk komme ud af en aftale, hvis ansøgeren bliver dømt for hvidvask efter kontraktindgåelse. Regeringen strammer nu kravene for den bank, der skal styre alle statens daglige ind- og udbetalinger. Det betyder, når staten skal indgå en ny bankaftale, og såfremt banken efterfølgende dømmes for fx hvidvask af penge, kan staten trække sig.

 

I en kommende kontrakt vil regionen tilsvarende taget højde for, at regionen kan komme ud af aftalen, hvis banken bliver dømt for hvidvask.

 

Administrationen arbejder videre med en model, hvor aftalen ikke forlænges ved udløb ved udgangen af 2019 på de nuværende aftalevilkår. Der igangsættes et EU-udbud inden udgangen af marts måned 2019, idet et bankskifte kræver, at regionen foretager et EU-udbud.

 

I øvrigt er det en relativ omfattende administrativ opgave at foretage et bankskifte. Fx indebærer det oprettelse af op til 200 bankkonti, tilretning af økonomi- og lønsystem. Herudover skal der flyttes mange kreditkort, mobilpayaftaler og andre betalingsaftaler.

 

Regionen har stadigvæk udvælgelseskriteriet, at regionen kun kan indgå en aftale med en systemisk bank. Der er ingen særlige økonomiske risici for regionen forbundet med at anvende denne type bank, fordi den understøttes indirekte af staten. Der er følgende muligheder:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Ambulancerne i Region Hovedstaden er organiseret efter den såkaldte beredskabsmodel, hvor leverandører i henhold til kontrakten er forpligtet til at stille et bestemt antal ambulancer til rådighed med en given driftstid, og det er herefter regionens opgave at disponere disse mest hensigtsmæssigt, så det giver den kortest mulige responstid. Rigsrevisionen har anbefalet, at regionerne bør arbejde for at fremme konkurrencen på området.

 

Hermed en orientering om, at Region Hovedstaden deltager i et fælles regionalt ambulanceudbud, hvor Akutberedskabet indkøber tre køretøjer.

 

Akutberedskabet indkøber to ambulancer til særlige større begivenheder ud fra en betragtning om at højne kvaliteten og øge konkurrencen på ambulanceområdet. I dag drifter Akutberedskabet allerede specialkøretøjer og akutlægebiler med egne paramedicinere ansat. Som en naturlige forlængelse af dette, og som følge af, at det i flere tilfælde har været vanskeligt for leverandørerne af ambulanceberedskabet at stille med de ønskede antal beredskaber, ønsker Akutberedskabet at have mulighed for at stille med egne ambulancer og mandskab, både til særlige større begivenheder og som støtte i spidsbelastningsperioder for at nedbringe responstiden til gavn for patienterne.

 

Akutberedskabet skal desuden indkøbe én sociolance, idet der er behov for at udskifte det nuværende køretøj. Det gamle køretøj vil fortsat fungere som reservekøretøj, i tilfælde af service mv. på det nye køretøj.

 

Danske Regioner nedsatte i 2016 en arbejdsgruppe, som har udarbejdet en rapport om konkurrence på det danske ambulancemarked. Baggrunden for arbejdet er, at konkurrencen på ambulanceområdet i dag ikke er velfungerende, og Rigsrevisionen har anbefalet, at regionerne bør arbejde for at fremme konkurrencen på det præhospitale område. Regionerne bruger årligt ca. 2 mia. kr. på ambulancedrift.

 

Konkurrencerapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan regionerne kan arbejde for at stimulere konkurrencen frem mod næste udbudsrunde af ambulanceberedskab og liggende sygetransport.

 

Rapporten har været drøftet i Danske Regioners bestyrelse, og offentliggøres den 5. oktober 2018.

 

Region Syddanmark har i dag egen drift af 3 af 4 delaftaler på ambulanceberedskabet, og har i den forbindelse behov for indkøb af et større antal ambulancer over de næste år. Region Midtjylland traf i maj 2018 beslutning om egen drift af 2-4 ambulanceberedskaber omkring sommeren 2019, med henblik på at styrke konkurrencen på området, og skal derfor også indkøbe ambulancer. Akutberedskabet skal indkøbe en ny sociolance og 2 event-ambulancer.

 

I forlængelse af arbejdet med konkurrencefremmende initiativer, og da tre regioner har behov for at indkøbe ambulancer, har de præhospitale direktioner i de 5 regioner valgt at gå i ét fælles udbud af ambulancer, med en rammeaftale som skal løbe over 3 år med mulighed for forlængelse på ét år. De regioner, som ikke indkøber ambulancer pt., er med på en option, og kan således vælge at bruge aftalen, om de får behov herfor. Dette betyder, at regionerne fremover forventes at købe samme type køretøjer, hvis der købes ambulancer til egen drift. Borgerne er derved sikret samme høje standard på tværs af landet, og de præhospitale virksomheder/organisationer får mulighed for at samarbejde om fleksibilitet i køretøjsflåden.

 

Det fællesregionale udbud af ambulancer iværksættes i slutningen af første uge af oktober, og udbudsmaterialet er udarbejdet med fokus på høj kørselssikkerhed.

 

Deltagelsen i det fælles regionale udbud forventes at medføre lavere indkøbspris pr køretøj i forhold til, hvis Region Hovedstadens Akutberedskab selv indkøbte køretøjerne. Udgiften til indkøbet af de 3 ambulancer afholdes indenfor Akutberedskabets budget.