Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget inden indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

 

3. økonomirapport 2018, som blev godkendt på regionsrådets møde den 25. september 2018, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for de første tre kvartaler, som er fremskrevet i henhold til de gældende retningslinjer.

 

Opgørelsen giver ikke anledning til ændrede forventninger til det samlede årsresultat, som blev beskrevet nærmere i 3. økonomirapport 2018.

 

 

Det forventes, at Region Hovedstaden opnår balance i forhold til udgiftsloftet på 35.308 mio. kr. under forudsætning af overførsler på 335 mio. kr. til genbevilling i 2019. Vedrørende regional udvikling forventes budgetoverholdelse.

 

 

Det er forudsat i oversigten, at for så vidt angår bruttoanlægsudgifter, er det vedr. sundhed (ekskl. kvalitetsfondsprojekter), at der sker overførsler ud af året, så udgifterne svarer til oprindeligt budget.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten i henhold til fastlagt deadline.

 

4. økonomirapport 2018 indeholder en revideret vurdering af forventningerne til årets resultat og danner grundlag for næste indberetning af standardiseret økonomiopfølgning.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder udrednings- og behandlingsretten, opgøres udviklingen for 1) andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage og 2) udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage, i vedlagte notat. 

 

Den nationale model for monitorering af udredningsretten betyder, at det er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven. Også selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.  

 

I notatet fremgår det også i hvilket omfang regionen visiterer patienter videre til private hospitaler.

Her ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned samt fordelingen på forskellige ydelsesgrupper.

 

Desuden findes en opgørelse af 1) fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret samt 2) en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har den 28. november 2018 besluttet, at regionen i 2019 udvider kapaciteten i almen praksis med 11 nye kapaciteter. Beslutningen er truffet på baggrund af høring af alle lægepraksis, som regionen i overenstemmelse med overenkomst om almen praksis gennemfører en gang årligt samt en prognose for lægebehovet frem til 2023 (se bilag).

 

Høringen og prognosen er lavet i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne i regionen. Lægedækningsundersøgelsen (se bilag) tager udgangspunkt i lægernes besvarelser i indeværende år, mens prognosen bl.a. også tager højde for den forventede befolkningsudvikling og lægernes pensionsalder de kommende fem år.

 

Der er pr. 1 oktober 1.047 aktive kapaciteter i almen praksis. Herudover er der 51 kapaciteter, som er tildelt læger eller i opslag og derfor endnu ikke har patienter. Den samlede kapacitet i almen praksis er dermed på 1.098. 

 

Det er vurderingen, at kapaciteten på 1.098 er tilstrækkeligt til at dække behovet i 2019, men at der, som følge af en befolkningstilvæst på ca. 17.000 i 2020, er behov for at udvide kapaciteten med 11. Det tager ca. 1-1,5 år fra en kapacitet slås op, til den er åben for patienter. Derfor udvides kapacitet allerede i 2019 med henblik på, at kapaciteterne kan betjene patienter i 2020.

Rigsrevisionen har ultimo november sendt notat til Statsrevisorerne med tre punkter, hvor de vil følge udviklingen i de udfordringer for Sundhedsplatformen, Statsrevisorerne tidligere har identificeret.

 

Der er vedlagt notat, der beskriver de tre punkter og administrationens bemærkninger til dem.

 

Derudover er følgende bilag til notatet vedlagt:

Statsrevisorerne behandler Rigsrevisionens notat den 19. december 2018. Administrationen vil orientere regionsrådet igen, hvis Statsrevisorerne beslutter at Rigsrevisionen skal følge beretningen på andre området end de tre nævnte, eller når Rigsrevisionen følger op på beretningen.

Folketingets forligskreds bag aftalen om en grøn transportpolitik (V, I, C, A, O, B og F) blev den 13 december 2016 enige om at udmønte 12 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød. Undersøgelsen gennemføres fra 2017-2019.

 

En forlængelse af Hillerødmotorvejen er ét af de 10 VIP projekter, Region Hovedstaden sammen med kommunerne i hovedstadsområdet har prioriteret i forhold til at medvirke til at nedbringe den stigende trængsel. Projektet er også et af de interne mobilitetstiltag, der er nævnt i Trafikcharter for Greater Copenhagen. Herudover er en forlængelse af Hillerødmotorvejen en af Trængselskommissionens anbefalinger for at forbedre mobiliteten i Hillerød-korridoren.

 

Det er Vejdirektoratet, der gennemfører VVM-undersøgelsen. De tilstødende kommuner (Hillerød og Allerød) og Region Hovedstaden har deltaget i et teknikerudvalg. VVM-undersøgelsen omfatter den eksisterende motortrafikvej mellem Allerød frem til Hillerød ved Isterødvejen. Formålet med VVM-undersøgelsen er at tilvejebringe tilstrækkelig viden til at politikere og borgere kan vurdere projektets virkninger på miljøet og sammenligne forskellige løsningsforslag. Undersøgelsen har herudover angivet overslag på en anlægsøkonomi.

 

Den eksisterende motortrafikvej er en såkaldt 2+1 vej mellem Allerød og Herredsvejen ved Hillerød C, mens den på strækningen mellem Herredsvejen og Isterødvejen er en 2-sporet vej. Hastigheden er skiltet til 90 km/t. Den eksisterende motortrafikvej er forberedt til udvidelse til motorvej. På strækningen mellem Allerød og Herredsvejen er de større broer forberedt for en udvidelse til motorvej, da den oprindeligt var tiltænkt etableret som en motorvej. På strækningen fra Herredsvejen og frem til Isterødvejen er vejen ikke i samme omfang forberedt til en udvidelse.

 

Af hensyn til den fremtidige øgede trafik til Nyt Hospital Nordsjælland er der undersøgt en mulighed for at udvide Overdrevsvejen til en 4-sporet vej. Dette forslag er medtaget som et muligt tilvalg, da det ikke har været en del af den oprindelige VVM-undersøgelse. Området omkring Roskildevej/Overdrevsvejen er i udvikling - bl.a. med etablering af nyt hospital, ny station og et kommende erhvervs- og boligområde. Der er derfor undersøgt en mulighed for at udvide Overdrevsvejen til en 4-sporet vej fra motorvejen til det kommende kryds på Overdrevsvejen. En udvidelse af vejstrækningen vil give bedre kapacitet på strækningen til/fra supersygehuset og motorvejen, samt for trafikken til det sydlige erhvervsområde i Hillerød og til byudviklingsområder. 

 

Administrationen har i samarbejde med Supercykrelstisekretariatet anmodet Vejdirektoratet om at vurdere konsekvenserne for en cykelforbindelse langs motorvejsstrækningen og se på en ruteføring. Vejdirektoratet har efterfølgende udarbejdet et notat, som screener muligheden for at anlægge en cykelsti langs motorvejen som en 5 meter bred dobbeltrettet cykelsti. Der vil også blive regnet på en anlægsøkonomi for et konkret forslag.

 

Administrationen har sendt et høringssvar til Vejdirektoratet med et ønske om, at der også etableres en cykelforbindelse langs motorvejen, samt at Overdrevsvejen mellem motorvejen og kommende kryds ved hospitalet/stationen udvides - særlig af hensyn til at kunne håndtere den fremtidige trafik til hospitalet (se bilag 2).

 

Samlet anlægspris for udvidelsen af Hillerødmotorvejen: 980 mio. kr.

Udvidelse af Overdrevsvejen: 68 mio. kr.

Cykelforbindelse: Beløb ukendt - overslag er under kvalificering af Vejdirektoratet.

 

VVM-undersøgelsen er i offentlig høring fra den 26. september 2018 til den 1. december 2018. Når den offentlige høring er afsluttet, behandler Vejdirektoratet høringssvarene. Herefter udarbejdes en indstilling til Transport-, Bygnings- og Boligministeren med henblik på en politisk drøftelse og stillingtagen. Hvis Folketinget beslutter at gennemføre projektet via en anlægslov, kan projektet blive anlagt. Her anvendes normalt 1-2 år med detailprojektering, besigtigelse og ekspropriation, efterfulgt af anlægsarbejdet. Anlægsperioden er for dette projekt vurderet til ca. 4 år.

Regionsrådsformanden har afholdt møde i Kommunekontaktudvalget i Region Hovedstaden den 16. november 2018.

Dagsorden og referat af mødet er offentliggjort på regionens hjemmeside. Næste møde er planlagt til den 24. maj 2019.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

 

18002404

Erhvervsstyrelsen har sendt seks udkast til bekendtgørelser i offentlig høring med høringsfrist henholdsvis den 10. og 12. december 2018. Bekendtgørelserne udmønter den nye lov om erhvervsfremme.

 

Danske Regioner har udarbejdet høringssvar til fire af bekendtgørelserne i dialog med regionerne. Høringssvarene tager udgangspunkt i en generel vurdering af, om bekendtgørelserne vil indebære en strammere udmøntning af loven, end det var intentionerne med den politiske aftale.

 

Region Hovedstaden har afgivet høringssvar til to af bekendtgørelserne, idet de indeholder konkrete bestemmelser, der har særlig interesse og betydning for Region Hovedstaden og Greater Copenhagen.

 

Region Hovedstadens høringssvar følger samme linje, som høringssvarene, regionen afgav til selve lovforslaget. De konkrete høringssvar vedrører primært regionens fortsatte muligheder for at deltage i grænseoverskridende samarbejde i Greater Copenhagen og i Interreg-programmer mv. samt mulighederne for at styrke regional repræsentation i overvågnings- og indstillingsudvalg i regi af strukturfondene.

 

 

Bilag:

Region Hovedstadens to høringssvar

Danske Regioners fire høringssvar (seneste udkast)