UDVALG

Sundhedskoordinationsudvalget

MØDE

Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager

STED

Mødelokale på regionsgården

STARTTIDSPUNKT

02-12-2016 09:00:00

SLUTTIDSPUNKT

02-12-2016 11:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Temadrøftelse om demens
3. Drøftelse af muligheder for ledelse af tværsektorielle ad-hoc koordineringsopgaver
4. Godkendelse af forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan 2017 og 2018
5. Opfølgning på Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelse af kapacitet og koordinering på det psykiatriske område
6. Drøftelse af ønsker til temadrøftelser på Sundhedskoordinationsudvalgets møder i 2017
7. Orientering om status for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
8. Meddelelser - Rapport om PRO-data
9. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

INDSTILLING
Det indstilles:
at Sundhedskoordinationsudvalget godkender den foreliggende dagsorden som grundlag for mødets afvikling.

POLITISK BEHANDLING
Udvalgets beslutning:
 
Den foreliggende dagsorden blev godkendt som grundlag for mødets afvikling.
 




2. Temadrøftelse om demens

Temadrøftelse om demens

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Sundhedskoordinationsudvalget har aftalt, at der skal være en temadrøftelse på hvert møde. Emnet for temadrøftelsen på dette møde er demens.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at Sundhedskoordinationsudvalget på baggrund af temadrøftelsen drøfter hvilke tiltag, der bør sættes særligt fokus på i det videre tværsektorielle arbejde på demensområdet.

POLITISK BEHANDLING
Udvalgets beslutning:
 
Sundhedskoordinationsudvalgt drøftede hvilke tiltag, der bør sættes særligt fokus på i det videre tværsektorielle arbejde på demensområdet.
 
I drøftelsen blev blandt andet fremhævet: behov for at nedbringe anvendelsen af antipsykotisk medicin til demente, udfordringer med at nå borgere med anden etnisk baggrund samt udviklingshæmmede, fokus på yngre med demenssygdom og mindre børn som pårørende til en mor/far med demens, nedbringelse af ventetider på udredning/behandling samt hospitalsindretning der tilgodeser behov hos indlagte med demens.
 
Sundhedskoordinationsudvalget anmoder Den Administrative Styregruppe om at sikre, at ovennævnte bemærkninger medtages som input i det videre arbejde med demensområdet.
 

SAGSFREMSTILLING
Emnet for dette mødes temadrøftelse er demens. Herunder sættes særligt fokus på den kommende revision af det regionale forløbsprogram for demens.
 
Som udgangspunkt for udvalgets drøftelse vil være et indledende oplæg ved Gunhild Waldemar - professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens samt Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Blegdamsvej og Vibeke Schønwandt - demenskoordinator i Helsingør Kommune.
 
De to oplægsholdere vil blandt andet sætte fokus på:
 
Demens i Sundhedsaftalen 2015-2018
Borgere med demenssygdomme og deres pårørende er en meget sårbar målgruppe. Sundhedsaftalen for 2015-2018 har derfor særligt fokus på demente og deres pårørende. Konkret er det aftalt, at der i aftaleperioden skal arbejdes med at:
Der arbejdes løbende med ovenstående indsatser, som primært er forankret i arbejdet med implementeringen af Forløbsprogrammets anbefalinger. Herunder har der blandt andet været fokus på at afholde pårørende-undervisning (i samarbejde mellem kommuner og hospitaler) med henblik på at ruste de pårørende til livet sammen med en demensramt person.
 
 
Forløbsprogram for demens
Hovedstadsregionen udviklede som den første region i landet et tværsektorielt forløbsprogram for demens i 2010, der blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget i 2011.
 
Programmet, der har til formål at sikre, at patienter og pårørende oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens, blev implementeret på hospitaler, kommuner og i almen praksis i Region Hovedstaden i perioden 2011-2014. Forløbsprogrammet danner nu rammen for det tværsektorielle samarbejde.
 
I 2014 blev implementering af programmet evalueret bl.a. gennem inddragelse af medarbejdere (i kommuner og på hospitaler) og pårørendes erfaringer og oplevelser, samt gennem spørgeskema til praktiserende læger.
 
Evalueringen viste at forløbsprogrammet opleves som et meningsfuldt arbejdsredskab af personale både på hospitaler og i kommuner samt blandt de praktiserende læger. Evalueringen viste endvidere at særligt personalet i kommuner og på hospitalet oplever, at programmet bidrager til at skabe større sammenhæng for patienter og pårørende.
 
Evalueringen pegede dog også på en række områder med behov for fortsat udvikling - herunder:
Herudover viste evalueringen, at der kan være behov for mere fokus på samarbejdet omkring borgere med demens, der bor på plejehjem og på indsatsen i forhold til borgere med demens, der har anden etnisk baggrund end dansk.
 
Forløbsprogrammet for demens skal revideres i 2017. Evalueringens anbefalinger vil blive inddraget i arbejdet med revisionen.
 
National Demenshandlingsplan 2025
Regeringen har med inddragelse og bidrag fra en række af de aktører, som hver dag lever og arbejder med demens, udarbejdet et forslag til en national handlingsplan for demens 2025 (jf. bilag for høringsversionen), hvori der opstilles tre overordnede mål for demensindsatsen frem mod 2025:
  1. En opfordring til, at alle kommuner i Danmark bliver demensvenlige kommuner. Det kan ske med en lokal demensstrategi, som bl.a. beskriver indsatsen over for pårørende, pleje- og behandlingsindsatsen over for mennesker med demens og udbuddet af demensvenlige boliger.
  2. At flere mennesker med demens skal udredes, og at 80 procent af de udredte personer skal have en specifik demensdiagnose. Der er i dag mere end 35.000 personer over 65 år med en demensrelateret diagnose, men det faktiske antal mennesker med demens er formentlig langt højere og forventes at stige i de kommende år, fordi der bliver flere ældre.
  3. At nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod 2025.
Målsætningerne understøttes af forslag om 27 konkrete initiativer, som falder indenfor følgende fem fokusområder:
  1. Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling
  2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
  3. Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens
  4. Demensvenlige samfund og boliger
  5. Øget viden- og kompetenceniveau.
Det forventes, at den nationale handlingsplan er forhandlet på plads ultimo 2016. Anbefalingerne i Demenshandleplanen vil indgå i arbejdet med revisionen af Forløbsprogrammet.
 
Herudover har Regeringen og partierne bag satspuljeaftalen for 2016 afsat 470 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativer i den Nationale Demenshandlingsplan, men fordeling af midlerne i forhold til de enkelte indsatser er endnu ikke besluttet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Primo 2017 igangsættes revisionen af Forløbsprogrammet og forventes afsluttet medio 2017.
 
 

Journalnummer
10009003


1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf

Bilag

Baggrundsoplysninger
Prognose for udvikling i Region H og Kommunerne
Pixi_Demens_2012
Endelig rapport - Evaluering
Den nationale Demenshandlingsplan 2025 - Høringsvers


3. Drøftelse af muligheder for ledelse af tværsektorielle ad-hoc koordineringsopgaver

Drøftelse af muligheder for ledelse af tværsektorielle ad-hoc koordineringsopgaver

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
 
Med afsæt i artiklen "Kan tværsektoriel koordinering ledes?", Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, september 2016, vil der på mødet være et oplæg om tværsektorielle ad-hoc koordineringsopgavers betydning for det sammenhængende patientforløb, samt om mulighederne for at synliggøre og anderkende denne type opgaver.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter muligheder for ledelse af tværsektorielle ad-hoc koordineringsopgaver.

POLITISK BEHANDLING
Udvalgets beslutning:
 
Sundhedskoordinationsudvalgte drøftede oplægget og er enige om, at koordinering er en væsentlig opgave i det tværsektorielle samarbejde.
 
Udvalget er enige om, at administrationen fortsat skal have fokus på dette.
 
 

SAGSFREMSTILLING
På mødet vil Partner i Par3 Lene Pedersen, Stud. Scient. Soc. Malene Krogsgård Sørensen og Chefkonsulent Tina Fischer i Center for HR, Region Hovedstaden holde oplæg om betydningen af tværsektorielle ad-hoc koordineringsopgaver og om muligheder for at synliggøre og anderkende denne type opgaver.
 
I efteråret 2015 underviste de tre oplægsholder 25 ledere fra henholdsvis Ballerup, Herlev og Furesø kommuner samt Herlev og Gentofte Hospital, som samarbejder i dagligdagen om at yde specialiseret hjemmesygepleje, på et tværsektoriel forankret ledelsesforløb.
 
Formålet med forløbet var at styrke de 25 lederes kompetencer indenfor tværsektoriel ledelse - herunder at styrke deres samarbejde omkring det såkaldte SHS-team, som et fælles tværkommunalt sygeplejeteam, der betjener borgere med bopæl i de tre ovennævnte kommuner. Flere oplysninger om de såkaldte SHS-team kan findes på teamets hjemmeside http://shsteam.dk/. Oplysninger om det konkrete ledelsesforløb fremgår af det vedlagte bilag.
 
Ledelsesforløbet blev med oplægsholdernes egne ord et ”spejl på kompleksiteten og vanskelighederne ved at udøve ledelse på tværs af grænser”. Herunder trådte særligt den ikke synlige ad-hoc koordinering frem som en vanskelig ledelsesopgave pga begrænsede muligheder for standardisering og systematisering. Samtidig er ad-hoc koordineringen netop et ledelsesfelt med stort potentiale for kvalificering af det tværsektorielle samarbejde.
 
De tre oplægsholdere vil på mødet give eksempler på ad-hoc koordineringens betydning for det sammenhængende patientforløb og give nogle bud på, hvordan ad-hoc koordinering kan synliggøres og opprioriteres af ledelserne.
 


6.pdf

Bilag

Kan tværsektoriel koordinering ledes


4. Godkendelse af forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan 2017 og 2018

Godkendelse af forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan 2017 og 2018

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Denne sag handler om endelig godkendelse af Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2017 og 2018.
 
Det er aftalt, at implementeringen af Sundhedsaftalen for 2015 – 2018 skal ske gennem årlige implementeringsplaner.
 
Sundhedskoordinationsudvalget havde en indledende drøftelse af forslaget til implementeringsplan for 2017 og 2018 på udvalgets mødet den 27. maj 2016. Forslaget har efterfølgende været drøftet i kommunerne, i regionen og har været sendt til kommentering i Patientinddragelsesudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger til implementeringsplanen.
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
at Sundhedskordinationsudvalget godkender forslag til Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2017 og 2018.

POLITISK BEHANDLING
Udvalgets beslutning:
 
Sundhedskoordinationsudvalget godkendte forslag til Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2017 og 2018.
 
 
 
 

SAGSFREMSTILLING
 
Det fremgår af Sundhedsaftalen, at Sundhedskoordinationsudvalget i kalenderårets 2. kvartal skal have en indledende drøftelse af forslag til implementeringsplan for det følgende kalenderår. Tiltrædelse af implementeringsplanen for det næstfølgende kalenderår sker på et møde i Sundhedskoordinationsudvalget i 4. kvartal efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år.
 
Sundhedskoordinationsudvalget havde en indledende drøftelse af forslag til implementeringsplan for Sundhedsaftalen i 2017/18 på udvalgets møde den 27. maj 2016. Forslaget har efterfølgende været drøftet i kommunerne, i regionen og har været udsendt til Patientinddragelsesudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger til forslaget.
 
Sundhedsaftalen for 2015-2018 indeholdte i alt 73 indsatser. Med implementeringsplanerne for 2015 og 2016 er arbejdet med 58 af sundhedsaftalens indsatser igangsat.
 
Tilbage er der 15 indsatser, som skal igangsættes i 2017og 2018. Det vedlagte forslag til implementeringsplan for 2017/18, indebærer, at der igangsættes 13 indsatser i 2017, og 2 i 2018. De 15 indsatser omfatter 6 indsatser relateret til børn og svangre. Herunder blandt andet indsatser vedr.:
 
Udarbejde aftaler om fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne med særligt fokus på tilbud som fremmer sårbare gravides motivation og muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen (Sundhedsaftalens indsats 35)
 
De resterende indsatser i implementeringsplanen for 2017/18 vedrører et bredt spektrum af sundhedsaftalens indsatsområder. Herunder blandt andet:
 
Det skal fremhæves, at der i 2017 og 2018 forsat skal arbejdes med udvikling og implementering af indsatser fra Sundhedsaftalen, der er blevet igangsat i 2015 og 2016.
 
 
 
 
 
 
 


7.pdf

Bilag

SUNDHEDSAFTALENS IMPL 2017 og 2018


5. Opfølgning på Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelse af kapacitet og koordinering på det psykiatriske område

Opfølgning på Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelse af kapacitet og koordinering på det psykiatriske område

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
 
Sundhedskoordinationsudvalget drøftede den 2. oktober 2015 udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter på de Psykiatriske Centre. Herunder drøftede Udvalget, med afsæt i en række casebeskrivelser, de særlige udfordringer som kan gøre sig gældende i forhold til kommunernes mulighed for hurtig hjemtagning af færdigbehandlede psykiatriske patienter.
 
Udvalget besluttede, at der skal ske opfølgning på udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter. Endvidere ønskede Udvalget at få bemærkninger fra Region Hovedstadens Psykiatri /distriktpsykiatrien til de cases, der blev præsenteret på mødet.
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter udvikling i forhold til koordinering af kapacitet og kommunikation på det psykiatriske område.

POLITISK BEHANDLING
Udvalgets beslutning:
 
Sundhedskoordinationsudvalget havde en indledende drøftelse af udviklingen i forhold til koordinering af kapacitet og kommunikation på det psykiatriske område. Der var enighed om, at fortsætte drøftelsen på et kommende møde, idet udvalget havde ønske om, at få et mere udfoldet billede af udfordringer og forklaringer på manglende hjemtagelse af færdigbehandlede psykiatriske patienter. Som led i det ønskes en 6. case beskrevet ift. værgemål.
 
 
Udvalget ønsker, at sekretariatet udarbejder et grundlag, der giver mulighed for mere fokuserede politiske drøftelser.
 

SAGSFREMSTILLING
Udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter på de psykiatriske centre
I 1. halvår 2016 var der i alt 8.337 indlæggelser på Region Hovedstadens Psykiatriske Centre. I forbindelse med 143 indlæggelser er der registreret færdigbehandlingsdage, svarende til, at der i 1,7 % af indlæggelserne ikke kunne ske en udskrivelse ved tidspunktet for færdigbehandlingen.
 
Antallet af færdigbehandlingsdage udgjorde i 1. halvår 2016 i alt 4.946. Heraf vedrørte 4.043 dage i alt 51 patienter, der ved udskrivelsen havde været registreret færdigbehandlet i mere end én måned.
 
I 1. halvår af 2015 blev der registreret 3.558 færdigbehandlingsdage, mens det tilsvarende antal i 1. halvår 2014 udgjorde 4.376 færdigbehandlingsdage.
 
Efter et fald i antallet af færdigbehandlingsdage fra 1. halvår 2014 til 1. halvår 2015, er der således sket en stigning fra 1. halvår 2015 til 1. halvår 2016. Baggrundsdata viser, at stigningen især kan tilskrives udviklingen i 2. kvartal 2016.
 
Administrationen kan ikke give nogen entydig forklaring på årsagerne til denne stigning. Men, det kan ikke udelukkes, at der en sammenhæng til den tragiske hændelse på det socialpsykiatriske botilbud Lindegården, hvor en medarbejder den 25. marts 2016 blev dræbt af en psykisk syg beboer.
 
Status på igangværende indsatser vedr. koordinering af kapacitet og kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivning
I Regions Hovedstadens Psykiatri og i kommunerne er der stort fokus på at arbejde med de udfordringer, der gør sig gældende i forhold til hurtig hjemtagning af færdigbehandlede psykiatriske patienter. Herunder er der blandt andet arbejdet med følgende områder:
 
I regi af Sundhedsaftalen blev der i 2015 iværksat et arbejde med revision af de gældende samarbejdsaftaler mellem kommunerne og Region Hovedstadens Psykiatri om voksne henholdsvis børn og unge med psykisk sygdom. Aftalerne beskriver samarbejdet og opgavefordelingen i forbindelse med a) henvisning til udredning og behandling, b) under ambulant behandling og C) under indlæggelse og udskrivning.
 
Under Sundhedsaftalen er det ligeledes aftalt, at der skal indgås en Kommunikationsaftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne om den elektroniske kommunikation i forbindelse med indlæggelse og udskrivning fra de Psykiatriske Centre. Kommunikationsaftalen kan ses som en underaftale til samarbejdsaftalerne, idet kommunikationsaftalen konkret skal beskriver hvilke oplysninger, der skal udveksles. Arbejdet med kommunikationsaftalen er startet i oktober 2016.
 
Det vurderes, at de reviderede samarbejdsaftaler og den kommende kommunikationsaftale mellem kommunerne og Region Hovedstadens Psykiatri vil understøtte den direkte dialog mellem kommunerne og de psykiatriske centre, og dermed kunne bidrage til en håndtering af de udfordringer, der kan opstå bl.a. på grund af mangelfuld dialog i forbindelse med planlægning af en udskrivelse.
 
 
Region Hovedstaden har som led i Budgetaftalen for 2016 udarbejdet en treårsplan for udviklingen af psykiatrien. Treårsplanen
bygger på fem overordnede principper, som udfoldes i en række anbefalinger til, hvad der konkret kan sættes iværk for at indfri intentionerne i de enkelte principper.
 
En del af anbefalingerne har til formål at understøtte udviklingen af et samlet sundhedsvæsen, og implementeringen af disse anbefalinger involverer derfor både kommuner og almen praksis.
 
Der har ikke været en egentlig høring af Treårsplanen, da planen er Region Hovedstadens politiske udspil til udvikling af psykiatrien. Men, de anbefalinger, som går på tværs af sektorerne, skal drøftes nærmere med de berørte parter og vil blive konkretiseret med afsæt i, hvad der i praksis er muligheder for, og ønsker om at iværksætte.
 
Der blev givet en kort orientering om Treårsplanen på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 27. maj 2016. Planen er vedlagt som bilag.
 
Som oplyst på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 30. september 2016 fremlagde Regeringen den 1. september 2016 udspil om nye botilbudsformer for en mindre gruppe borgere med svær psykisk sygdom, udadreagerende adfærd og særligt komplekse problemstillinger (herunder misbrug).
 
Der pågår aktuelt et arbejde med at konkretisere forslaget - herunder afklaring af spørgsmål vedr. finansiering og lovgivningsgrundlag. Der foreligger derfor endnu ikke et klart billede af rammerne for den nye botilbudsform.
 
Det forventes, at den nye botilbudsform også vil kunne bidrage til en reduktion i antallet af færdigbehandlede patienter, når de er klar til ibrugtagning.
 
Bilag:
Bemærkninger fra Region Hovedstadens Psykiatri /distriktpsykiatrien til de cases, der blev præsenteret på mødet 2. oktober 2015 er vedlagt som bilag.
 


8.pdf
9.pdf
10.pdf

Bilag

Færdigbehandlede 2014 - 2016
Treårsplan psykiatrien
Cases vedr færdigbehandlede - inkl bemærkninger fra Region Hovedstadens Psykiatri


6. Drøftelse af ønsker til temadrøftelser på Sundhedskoordinationsudvalgets møder i 2017

Drøftelse af ønsker til temadrøftelser på Sundhedskoordinationsudvalgets møder i 2017

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Sundhedskoordinationsudvalget har aftalt, at udvalget skal have en temadrøftelse på hvert møde.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter forslag til emner for temadrøftelser på udvalgets mødet i 2017.

POLITISK BEHANDLING
Udvalgets beslutning:
 
Sundhedskoordinationsudvalget drøftede forslag til emner for temadrøftelser på udvalgets møder i 2017.
Udvalget foreslog følgende temaer:
 
Der var enighed om, at det er vigtigt at kunne inddrage aktuelle emner over tid, hvorfor ovenstående er en foreløbig temaliste
 
 
 

SAGSFREMSTILLING
Sundhedskoordinationsudvalget har aftalt, at udvalget skal have en temadrøftelse på hvert møde, hvortil der kan inviteres en eller flere oplægsholdere.
 
Planlægningen af temadrøftelserne sker gennem en årsplan. Det er aftalt, at årsplanen skal fremlægges på hvert møde og at der løbende kan tilføjes nye emner.
 
Sundhedskoordinationskoordinationsudvalget har den 5. februar 2016 tilkendegivet, at udvalget ønsker en temadrøftelse om "status for arbejdet med Sundhedsaftalens indsatser på børneområdet" i 2017.
 
Herudover har udvalget tidligere fremsat ønske om at få en drøftelse om "Samordningsudvalgenes arbejde med Sundhedsaftalens indsatser".
 
 


11.pdf

Bilag

Bilag Årsplan - SKU - 2017


7. Orientering om status for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Orientering om status for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om telemedicin den 5. februar 2016 blev det aftalt, at udvalget 2. december 2016 orienteres om status for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at orienteringen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Udvalgets beslutning:
 
Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning.
 
 
 
 

SAGSFREMSTILLING
Regeringen, KL og Danske Regioner blev i forbindelse med økonomiaftalerne for 2016 enige om en landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i perioden 2016-2019.
 
Visionen for at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering er, at borgere med KOL skal inddrages aktivt i eget behandlingsforløb og mestre egen sundhed, så de opnår øget tryghed og fleksibilitet, samtidig med at kvaliteten og sammenhængen i behandlingen forbedres og indlæggelser og ambulante kontroller reduceres.
 
Udbredelsen organiseres nationalt som en fælles offentlig portefølje, der består af fem landsdelsprogrammer med lokalt ansvar for implementering og en række nationale forudsætningsprojekter. De fem landsdelsprogrammer består hver især af en region og tilhørende kommuner.
 
Status for landsdelsprogram for Hovedstadsregionen
Landsdelsprogrammet for hovedstadsregionen er etableret med en programstyregruppe samt et tværsektorielt programsekretariat, der varetager den daglige fremdrift for udbredelsen.
 
Programmet omfatter fire projektspor, der skal operationalisere udbredelsen og realisere de fastsatte gevinster:
 
Projektspor 1: Sundhedsfagligt indhold
Projektspor 2: Infrastruktur og teknik
Projektspor 3: Service, support og logistik
Projektspor 4: Implementering
 
Programmet vil de kommende måneder igangsætte udarbejdelse af en business case for hovedstadsregionen, der tager afsæt i den nationale business case for udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL.
 
Tidsplan for udbredelsen
Der er mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening aftalt en national-udrulningsplan. Planen indebærer at udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i Hovedstadsregionen skal være gennemført inden udgangen af 2019, og der arbejdes efter at de første borgere kan inkluderes i begyndelsen af 2018.
 
 
 

Journalnummer
-




8. Meddelelser - Rapport om PRO-data

Meddelelser - Rapport om PRO-data

Meddelelser
ViBiS og TrygFonden har sammen med en ekspertgruppe arbejdet på et projekt om PRO-data. PRO-data (patientrapporterede outcome-data) er data om patientens helbredstilstand – herunder helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. PRO-data rapporteres direkte af patienten. PRO-data kan anvendes som indikator for kvalitet, og som en faktor i kvalitetsudviklingen af behandlingsforløb – også i forhold til behandlingsforløb, der går på tværs af sektorerne.
 
Ekspertgruppen har haft deltagelse af flere repræsentanter fra Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Næstformand i Patientinddragelsesudvalget Jette Bay har ligeledes været en del af ekspertgruppen, som repræsentant for Scleroseforeningen.
Resultatet af Ekspertgruppens arbejde er nu udgivet i en rapport. Rapport kan findes på følgende link; http://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer/vibis/undersoegelser/program_pro-rapport.pdf 
 
Rapportens anbefalinger vil blive taget op på et kommende møde i Sundhedskoordinationsudvalget.
 

Journalnummer
-




9. Eventuelt

Eventuelt

Eventuelt
Flemming Skovsgaard stopper som formand for PLO-H og dermed i Sundhedskoordinationsudvalget med udgangen af december, og formanden takkede Flemming for hans bidrag til udvalgets arbejde.