UDVALG

Sundhedskoordinationsudvalget

MØDE

Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager

STED

Mødelokale på regionsgården

STARTTIDSPUNKT

09-10-2019 09:00:00

SLUTTIDSPUNKT

09-10-2019 11:30:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Temadrøftelse om børn og unges sundhed
3. Godkendelse af kommisorium for Tværsektoriel stratetegisk styregruppe
4. Godkendelse af ramme for brugerrepræsentanter i samordningsudvalg
5. Beslutning - Igangsættelse af undersøgelse pba. henvendelse fra 8 borgmestre om antallet af hjemmebesøg i Region Hovedstaden
6. Godkendelse af mødekalender for 2020
7. Orientering: Projekt om SP-link (deling af data på tværs)
8. Orientering om organisering af demensområdet i Region Hovedstaden
9. Meddelelser - Orientering fra Sundhedsstyrelsen om status på forløbsprogrammer i de 5 regioner
10. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden
INDSTILLING

Det indstilles:

at Sundhedskoordinationsudvalget godkender den foreliggende dagsorden som grundlag for mødets afvikling.

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

 

 

Journalnummer

Tomt indhold





2. Temadrøftelse om børn og unges sundhed

Temadrøftelse om børn og unges sundhed
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Det er aftalt i Sundhedsaftalen, at arbejdet med aftalens tre fokusområder skal igangsættes gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget. 

 

Denne temadrøftelser er den første af to temadrøftelser om Sundhedsaftalens fokusområde: Sammen om børn og unges sundhed. 

 

Formålet med temadrøftelsen er, at udvalget får en indledende politisk dialog om ønsker og forventninger til arbejdet med fokusområdet. Der vil som optakt til drøftelserne være oplæg som peger ind i nogle af de emner, der er særligt stort behov for at arbejde med i det tværsektorielle samarbejde inden for fokusområdet.

 

Temadrøftelsen vil blive fulgt af en ny drøftelse på udvalgets møde den 19. december 2019, hvor udvalget skal prioritere de politiske pejlemærker, der skal sætte retning for det videre arbejde med fokusområdet

 

 

INDSTILLING

Det indstilles;

at Sundhedsudvalget har en indledende drøftelser af ønsker og forventninger til det videre arbejdet med Sundhedsaftalens fokusområde "Sammen on børn og unges sundhed".  

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Ramme for temadrøftelsen  

Det er aftalt i Sundhedsaftalen, at arbejdet med Aftalens tre fokusområder skal igangsættes gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget. I forbindelse med temadrøftelser skal der sættes politiske pejlemærker for den retning som udvalget ønsker for det videre arbejde fokusområdet.

 

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på udvalgets møde den 21. juni 2019 en ramme og plan for afvikling af temadrøftelser. Rammen betyder, at udvalget har temadrøftelser om Sundhedsaftalens forskellige fokusområder og mål flere gange gennem hele aftaleperioden, og de enkelte temadrøftelser afvikles over flere møder.

 

Dagens temadrøftelse er den første om fokusområdet sammen om børn og unges sundhed. Formålet er, at udvalget får en indledende politisk dialog om ønsker og forventninger til arbejdet med fokusområdet, som kan danne baggrund for udvalgets valg af pejlemærker på mødet den 19. december 2019.  

 

 

Fokusområdet: Sammen om børn og unges Sundhed

 

Sundhedsaftalens fokusområde ”Sammen om børn og unges sundhed” har to mål:

 

De to mål blev valgt på baggrund af input, der kom i forbindelsen med forberedelsen af Sundhedsaftalen, hvor det bl.a. blev fremhævet, at den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og at der er stigende antal af børn og unge i mental mistrivsel.

 

 

Input til temadrøftelsen:

Som forberedelse til temadrøftelsen har der været afholdt en workshop, hvor bruger­repræsentanter, fagpersoner fra forskellige forvaltningsområder i kommunerne, hospitaler (inkl. de psykiatriske centre), almen praksis og forskere blev bedt om at komme med deres bud på hvilke områder i det tværsektorielle samarbejdsfelt, som der bør sættes særligt stort fokus på, hvis vi skal nå de to mål, der indgår i fokusområdet.

 

Den tværsektorielle strategiske styregruppe har med afsæt i workshoppen udarbejdet forslag til nogle overordnede emner, som temadrøftelsen og den efterfølgende prioritering af pejlemærker kan tage afsæt i.

 

I de nedenstående skemaer gives et helt kort resume af de foreslåede emner, og der er fremhævet nogle vigtige pointer/forudsætninger i relation til de enkelte emner:

 

Mål: Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.

 

Forslag: 

 

Emner

 

Vigtige pointer

 

 

Opsporing af sårbare gravide og småbørnsfamilier

 

At der på tværs faggrupper og sektorer skabes et fælles sprog, som ikke opleves stigmatiserende, når vi bruger begrebet sårbare om gravide og småbørnsfamilier samt en fælles forståelse af, hvordan vi arbejder med opsporing af sårbare gravide og småbørnsfamilier.

 

Opfølgning på opsporing af sårbare gravide og småbørnsfamilie

 

 

 

 

At der skabes bedre rammer for kommunikation i de enkelte forløb og mere viden om hinandens tilbud.

 

Flere muligheder til sårbare gravide og småbørnsfamilie

 

At vi samarbejder mere om etablering af tværsektorielle tilbud til sårbare gravide, herunder tilbud med fokus på gravide med psykiske problemstillinger.

 

 

 

Mål: Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide

 

 

Forslag: 

 

Emner

 

Vigtige pointer

 

Systematisk fokus på opfølgning af børn med mental mistrivsel i indskolingsalderen

 

At vi samarbejder bedre om at følge op på børn med mental mistrivsel ved indskolingsundersøgelsen, hvis der er behov for en indsats ud over de kommunale tilbud, samt at vi på (tværs af sektorerne) har kendskab til hinandens tilbud.

 

Opsporing af unge mennesker med mental mistrivsel, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, eller som er i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse

 

At vi får mere viden om, hvad unge menneskers selvoplevede mentale mistrivsel betyder ift. deres uddannelsesforløb og for deres risiko for at udvikle psykisk sygdom.

 

 

Tidlig og koordineret indsats for unge med mental mistrivsel

 

At vi styrker det tværsektorielle samarbejde om unge med mental mistrivsel, som har behov for en indsats udover de kommunale tilbud, men hvor der ikke er grundlag for en henvisning til psykiatrien.

 

 

 

Baggrunden for de enkelte forslag til emner er kort beskrevet i det vedlagte notat, hvor vi også har skitseret den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, almen praksis og hospitaler inden for de to områder, som målene vedrører.

 

Det kan bemærkes, at samordningsudvalgene også har bidraget med input. Udvalgene har dog først kunnet fremsende deres input sent i processen, hvorfor deres input ikke er indarbejdet i det vedlagte notat. Men der vil blive orienteret herom på mødet.

 

Program for temadrøftelsen: 

 

Der er afsat en time og 50 minutter til temadrøftelsen. Der foreslås to runder med drøftelser – hvor der først tales om målet vedr. sårbare gravide og småbørnsfamilier og dernæst om målet vedr. børn og unge i mental mistrivsel.

 

 

Som afsæt for udvalgets drøftelse vil der være tre oplæg.  

 

 

 

 

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sundhedskoordinationsudvalget skal på udvalgets møde den 19. december 2019 følge op på temadrøftelsen og udvælge de politiske pejlemærker, der skal sætte retning for det videre arbejde med fokusområdet.

 

Journalnummer

Tomt indhold



1.pdf

Bilag

Bilag - Genenmgang af forslag til overordnede emner og beskrivelser af opgavefordeling på området


3. Godkendelse af kommisorium for Tværsektoriel stratetegisk styregruppe

Godkendelse af kommisorium for Tværsektoriel stratetegisk styregruppe
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Der er med den nye sundhedsaftale lagt op til at retænke sundhedsaftalens administrative styregruppes sammensætning og arbejdsform. I den forbindelse har Den Administrative Styregruppe (DAS) haft flere drøftelser af organiseringen fremadrettet. Styregruppen har på den baggrund godkendt et forslag til nyt kommissorium samt nyt navn, som nu lægges frem til endelig godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

INDSTILLING

Det indstilles:

at Sundhedskoordinationsudvalget godkender kommissorium for Tværsektoriel strategisk styregruppe.

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Styregruppens formål og opgaver er beskrevet på et overordnet niveau i kommissoriet. Styregruppen skal ligesom i dag have det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen, og arbejde strategisk med at sikre, at de politiske målsætninger i Sundhedsaftalen 2019-2023 bliver konkretiseret og implementeret.

 

Styregruppen ønsker at arbejde mere strategisk inden for den politiske ramme. For at signalere dette tydeligere ændres navnet fra "Den Administrative Styregruppe" til "Tværsektoriel strategisk styregruppe" (TSS).

 

Som noget nyt skal styregruppen understøtte, at der i arbejdet tages afsæt i de bærende principper for samarbejdet.

 

Styregruppen skal desuden fortsat sikre det overordnede strategiske samarbejde om sundhed på det tværsektorielle område.

 

 

Styregruppens sammensætning

Styregruppen udvides med 2 organisatoriske brugerrepræsentanter fra det regionale Patientinddragelsesudvalg. Derudover får kommuner, PLO og regionen mulighed for at indgå med 1-2 ekstra repræsentanter. Sammensætningen er dermed som følger:

 

Styregruppens sammensætning skal sikre sammenhæng til såvel samordningsudvalgene som til Sundhedskoordinationsudvalget. De regionale og kommunale repræsentanter udpeges derfor ud fra følgende kriterier:

De valgte repræsentanter skal i udgangspunktet kunne repræsentere parterne bredt i forhold til de forskellige fokusområder, det vil sige fx også i forhold til børne- og ungeområdet. Dog kan arbejdet med fokusområdet 'Sammen om børn og unges sundhed' give anledning til en særlig samarbejdsstruktur for børneområdet, og der kan derfor være behov for en justering af kommissoriet i forhold til sammensætningen. 

 

Formandskabet varetages af en regional formand og en næstformand udpeget af kommunerne. Sekretariatet varetages i et samarbejde mellem Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen (Region Hovedstaden) og Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat-Hovedstaden med inddragelse af PLO-Hovedstaden, når det er relevant.

 

 

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Med henblik på at sikre fremdrift i arbejdet med den nye sundhedsaftale, er der udpeget medlemmer til Tværsektoriel strategisk styregruppe med forbehold for den endelige godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

Journalnummer

Tomt indhold



2.pdf

Bilag

Tværsektoriel strategisk styregruppe Kommissorium 020719


4. Godkendelse af ramme for brugerrepræsentanter i samordningsudvalg

Godkendelse af ramme for brugerrepræsentanter i samordningsudvalg
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Det er aftalt i Sundhedsaftalen, at borgerne skal inviteres med, når aftalen skal konkretiseres. På den baggrund har Tværsektoriel strategisk styregruppe besluttet, at der inviteres brugerrepræsentanter ind i de faste tværsektorielle samarbejdsfora, herunder at der skal deltage 2-3 bruger- og pårørenderepræsentanter i alle samordningsudvalg i somatikken og i psykiatrien. For at understøtte en god start på dette, er der udarbejdet en overordnet ramme for brugerrepræsentanter i samordningsudvalg, som her fremlægges  til god kendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

INDSTILLING

Det indstilles:

at Sundhedskoordinationsudvalget godkender Ramme for brugerrepræsentanter i samordningsudvalg.

 

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Mere samspil med borgerne er en vision i Sundhedsaftalen 2019-2023, og der ligger et overordnet ønske i aftalen om at styrke den organisatoriske brugerinddragelse, hvor brugerne involveres aktivt i arbejdet med at forbedre det samlede sundhedsvæsen.

 

Som én af flere veje til at opnå dette, har Tværsektoriel strategisk styregruppe besluttet, at der inviteres brugerrepræsentanter ind i de faste tværsektorielle samarbejdsfora, herunder at der skal deltage 2-3 bruger- og pårørenderepræsentanter i alle samordningsudvalg i somatikken og i psykiatrien. For at understøtte dette, har en lille arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kompetencecenter for patientoplevelser (KOPA), Videnscenter for brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (VIBIS), Patientinddragelsesudvalget (PIU), Center for Sundhed (CSU) samt Det fælles kommunale sundhedsaftalesekretariat (FKS), udarbejdet en plan og ramme for brugerrepræsentanter i samordningsudvalg.

 

Kort om rammen

Rammen tager afsæt i erfaringerne fra pilotprojekterne med brugerrepræsentanter i samordningsudvalg og i andre hospitalsfora, samt i VIBIS’ guide til organisatorisk brugerinddragelse. Der er lagt vægt på at beskrive formålet, som er at sikre, at de organisatoriske brugerrepræsentanters erhvervede viden om mødet med sundhedsvæsenet og det generelle brugerperspektiv høres og bruges fra start til slut i samordningsudvalgets arbejde. Der kan både være tale om at kvalificere konkrete tiltag, og at pege på udviklingsmuligheder.

 

Herudover beskrives rekruttering og introduktion samt samarbejdet med og understøttelse af bruger- og pårørenderepræsentanternes arbejde. Det er dog det enkelte samordningsudvalg, der tilrettelægger, hvordan brugerinddragelse i deres udvalg vil give mest mening for både brugerrepræsentanterne og de øvrige medlemmer. Det kan fx betyde, at brugerrepræsentanter i nogle samordningsudvalg primært deltager i forskellige arbejdsgrupper, mens brugerrepræsentanter i andre samordningsudvalg deltager i alle de ordinære møder i samordningsudvalget.

 

Rammen blev godkendt i Tværsektoriel strategisk styregruppe den 13.9.2019, og lægges nu frem til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

 

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Efter en godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget starter rekrutteringsprocessen med indrykning af stillingsannoncer i lokale aviser mv. Herefter følger ansættelsessamtaler og uddannelse af brugerrepræsentanterne. Der stiles efter, at brugerrepræsentanterne kan starte op i samordningsudvalgene i starten af 2020.

Journalnummer

Tomt indhold



3.pdf

Bilag

Ramme for brugerinddragelse i samordningsudvalg 4. september 2019


5. Beslutning - Igangsættelse af undersøgelse pba. henvendelse fra 8 borgmestre om antallet af hjemmebesøg i Region Hovedstaden

Beslutning - Igangsættelse af undersøgelse pba. henvendelse fra 8 borgmestre om antallet af hjemmebesøg i Region Hovedstaden
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Den 12. september fremsendte otte borgmestre i Nordsjælland en skriftlig henvendelse til sundhedskoordinationsudvalget (SKU). I henvendelsen opfordrer borgmestrene til, at SKU iværksætter en undersøgelse af, om det relativt lavere antal hjemmebesøg i Region Hovedstaden ift. de øvrige regioner medfører en uhensigtsmæssig anvendelse af de samlede sundhedsressourcer i regionen.

 

Med denne sag skal udvalget beslutte om regionsadministrationen skal igangsætte en undersøgelse på baggrund af borgmestrenes henvendelse.

INDSTILLING

Det indstilles:

at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter henvendelsen fra de otte nordsjællandske borgmestre.

at Sundhedskoordinationsudvalget beslutter, om regionsadministrationen skal igangsætte en undersøgelse af sammenhængen mellem antal hjemmebesøg fra 1813, hospitalskontakter og kommunal medfinansiering.

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden modtog torsdag den 12. september en henvendelse fra otte borgmestre i Nordsjælland, der opfordrer sundhedskoordinationsudvalget (SKU) til at iværksætte en undersøgelse af, om antallet af hjemmebesøg fra Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden giver anledning til en uhensigtsmæssig anvendelse af de samlede sundhedsressourcer i regionen. Henvendelsen er vedlagt i bilag 1.

 

Baggrunden for borgmestrenes henvendelse er, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE) i 2018 offentliggjorde en kortlægning af de regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813. I henvendelsen bemærker borgmestrene, at VIVE’s kortlægning viser, at antallet af hjemmebesøg fra Akuttelefonen 1813 dels er faldet med 84% siden det enstrengede og visiterede akutsystem (EVA) blev indført i 2014, og dels at antallet af hjemmebesøg er lavere end i de fire øvrige regioner. Borgmestrene udtrykker i henvendelsen bekymring for, at de relativt få hjemmebesøg i Region Hovedstaden kan medføre unødvendigt mange hospitalskontakter, som både kan være til gene for borgerne og samtidig afstedkomme et uforholdsmæssigt stort træk på de kommunale sundhedsressourcer i form af stigende udgifter til kommunal medfinansiering og ekstraordinære, kommunale sundhedsudgifter.

 

Undersøgelsens formål

Undersøgelsens formål er at undersøge om antallet af hjemmebesøg fra Akuttelefonen 1813 har betydning for aktiviteten i akutmodtagelser og akutklinikker og deraf afledte udgifter for kommunerne til kommunal medfinansiering (KMF).

 

Region Hovedstaden foreslår, at der skal perspektiveres i forhold til de fremadrettede muligheder for hvorledes kommunerne og regionen sammen bedst samarbejder om borgere med akutopstået sygdom.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Hvis det besluttes at igangsætte en analyse, vil regionsadministrationen udarbejde et forslag til undersøgelsesdesign, som vil blive drøftet administrativt med kommunale repræsentanter inden undersøgelsen igangsættes.

 

Det forventes, at undersøgelsens resultater kan forelægges sundhedskoordinationsudvalget i foråret 2020.

Journalnummer

19066533



4.pdf

Bilag

Borgmesterhenvendelse til Sundhedskoordinationsudvalget (002)


6. Godkendelse af mødekalender for 2020

Godkendelse af mødekalender for 2020
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Sundhedskoordinationsudvalget skal fastlægge mødedatoer for 2019.

INDSTILLING

Det indstilles:

at Sundhedskoordinationsudvalget godkender forslag til mødekalender for 2020.

 

 

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Sundhedskoordinationsudvalget skal i henhold til udvalgets forretningsordne afholde 4 møder årligt.

 

Det foreslås at der i 2020 som udgangspunkt afsættes 3 timer til de enkelte møder. Dette for at sikre, at der kan blive god tid til temadrøftelserne.

 

Det foreslås, at møderne i 2020 afholdes på følgende tidspunkter:  

 

1. møde: Den 27. marts, kl. 9 -12  

2. møde: Den 17. juni, kl. 9 -12

3. møde: Den 23. oktober, kl. 9 -12 

4. møde: Den 18. december, kl. 9 -12

 

Der har tidligere været fremsat ønske om, at møderne i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget, så vidt muligt, skal afholdes i forlængelse af hinanden.    

 

Praksisudvalget skal på deres møde den 30. oktober 2019 drøfte forslag til mødekalender for 2020. Det forventes, at der fremsættes forslag om, at møderne i Praksisplanudvalgets i 2020 afholdes den: 27. marts, 21. juni, 6. november og 19. december 2019.   

 

 





7. Orientering: Projekt om SP-link (deling af data på tværs)

Orientering: Projekt om SP-link (deling af data på tværs)
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

På møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 21. juni 2019 blev det aftalt at igangsætte en afprøvning af SP-link til deling af hospitalsdata mellem Bispebjerg Hospital og Frederiksberg og Københavns kommuner. Der gives hermed en status for arbejdet.

INDSTILLING

Det indstilles:

at Sundhedskoordinationsudvalget tager orientering om status for projekt om SP-link til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Der er siden mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 21. juni 2019 blevet arbejdet med at få rammerne for afprøvning af deling af data via SP-Link mellem Bispebjerg Hospital og Frederiksberg og Københavns kommuner på plads. Der foreligger nu et rammepapir (bilag 1), som beskriver og afklarer en række forhold omkring målgruppe, datasikkerhed, økonomi, tidsplan, risici samt teknisk og organisatorisk implementering.

 

Siden SP-link blev pilottestet, er sundhedsloven ændret, så sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en borges helbredsoplysninger, når det er nødvendigt for den aktuelle behandling af borgeren. Det juridisk grundlag for ordningen vurderes dermed at være tilstede.

 

Det er mellem parterne aftalt, at afprøvningen sker mellem Bispebjerg Hospital og

 

Frederiksberg Kommune:

Københavns Kommune:  

Der er nedsat en styregruppe for projektet med deltagelse af de involverede parter, og der arbejdes i regi af styregruppen med to spor: 1) Udvikling af den tekniske løsning til bl.a. brugerstyring og 2) Den organisatoriske implementering bl.a. oplæring/undervisning.

 

Afdækningen har vist, at en fuld tekniske løsnings tidligst kan igangsættes primo 2021. For at kunne imødekomme ønsket om at komme hurtigt i gang, undersøges det, om der er mulighed for en midlertidig teknisk løsning med henblik på opstart af afprøvningen primo 2020. Det forventes, at afprøvningen skal forløbe over et halvt år, hvorefter der skal tages stilling til udbredelse af løsningen.

 

Afprøvningen af løsningen forudsætter desuden, at it-leverandørerne i de 3 organisationer kan prioritere udvikling af eksisterende it-systemer, så SP-Link kan benyttes på en hensigtsmæssige måde. Hertil kommer, at den tekniske understøttelse og udvikling kræver økonomi fra kommunernes side. 

 

På nationalt niveau er det aftalt, at der skal arbejdes for, at kommunerne skal have adgang til data på sundhed.dk (e-journalen) omkring borgernes hospitalskontakter svarende til det som hospitalslæge og praksislæger har i dag. Iværksættelse af en regional SP-Link løsning til deling af borgernes sundhedsdata vil ikke ske i regi af e-journalen, men vil formentlig kunne give nogle relevante erfaringer i forhold til en kommende national løsning.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sundhedskoordinationsudvalget vil på fremtidige møde blive orienteret om fremdrift i afprøvningen.

Journalnummer

19039253



5.pdf

Bilag

rammepapir-SP-Link


8. Orientering om organisering af demensområdet i Region Hovedstaden

Orientering om organisering af demensområdet i Region Hovedstaden
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Sundhedskoordinationsudvalget anmodede på mødet den 21. juni 2019 om at få en orientering på udvalgets møde den 9. oktober 2019 om organiseringen af demensområdet i Region Hovedstaden.

INDSTILLING

Det indstilles:

at Sundhedkoordinationsudvalget tager beskrivelse vedr. organisering af demensområdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets beslutning:

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

Nuværende organisering:

Udredning og behandling for demens varetages på følgende 4 enheder fordelt på 6 matrikler:

  1. Rigshospitalet, Neurologisk Klinik
    1. Rigshospitalet Blegdamsvej - Hukommelsesklinikken
    2. Rigshospitalet Glostrup – Hukommelsesklinikken (ledelsesmæssigt fusioneret med Hukommelsesklinikken – Blegdamsvej)
    3. Bornholms Hospital – Hukommelsesklinikken, Medicinsk afd. (udefunktion fra Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet)
      Funktionen varetager udredning og behandling af patienter med bopæl på Bornholm og det foregår ca. 1 dag per uge med deltagelse af speciallæger i neurologi og neuropsykologer fra Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet og speciallæger i geriatri fra BoH og med formaliseret samarbejde med Psykiatrisk Center Bornholm. Sygeplejerske og lægesekretær fra BoH sikrer at klinikken er åben for telefon – og sygeplejekonsultationer dagligt. Patienter fra Bornholm med behov for specialiserede undersøgelser ses på Hukommelsesklinikken Blegdamsvej, men kan senere følges op i udefunktionen på Bornholm.
  2. Bispebjerg-Frederiksberg Hospital  - Bispebjerg, Geriatrisk afd.
  3. Herlev-Gentofte Hospital (Herlev) – Neurologisk Klinik, Hukommelsesklinikken
  4. Nordsjællands Hospital, Hillerød – Neurologisk Klinik, Hukommelsesklinikken

Rigshospitalets to hukommelsesklinikker på hhv. Blegdamsvej og Glostrup Hospital blev ledelsesmæssigt fusioneret i 2017, og de vil blive samlet fysisk Blegdamsvej, senest i forbindelse med nybygning af de neurologiske faciliteter dér.

 

Der arbejdes på alle hukommelsesklinikker på at sikre de kvalitative aspekter af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens. Det betyder, at alle hukommelsesklinikker skal have adgang til både neurologiske, psykiatriske og geriatriske speciallæger.

 

Udgående funktion

Alle hukommelsesklinikker har formelt mulighed for at læge og/eller sygeplejerske foretager et hjemmebesøg som alternativt til et ambulatoriebesøg. Ordningen benyttes forskelligt og i variabelt omfang, med udgående funktion typisk 1-2 gange om måneden.

 

Hotline til kommuner og praktiserende læger

Alle klinikker har i dagtiden en telefonisk hotline særligt for praktiserende læger, enten direkte til en speciallæge eller indirekte via omstilling fra sekretær/sygeplejerske.

Hotline numre fremgår af regionens visitationsmeddelelser. Herudover varetages rådgivning via telefonisk og skriftlig kontakt mellem sygeplejersker i demensenheden og demenskoordinator i kommunen.

 

Samarbejdsaftale mellem psykiatri og somatik vedr. borgere med adfærdsforstyrrelser og demens

Der er lavet en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri og hukommelsesklinikkerne, hvor følgende praksis er aftalt:

 

Forløbsprogram for demens

Det regionale "forløbsprogram for demens" beskriver samarbejde og ansvarsfordeling mellem almen praksis, hospitaler og kommuner. Det gældende forløbsprogram blev udarbejdet i 2011 og er bredt implementeret. I 2017 igangsattes en revision af forløbsprogrammet mhp. faglig og organisatorisk opdatering. Revisionsgruppen har udarbejdet et udkast til revideret program, som dog ikke kan endeligt færdiggøres, førend de "nationale anbefalinger til tværfaglige og tværsektorielle forløb" udarbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen, offentliggøres. De nationale anbefalinger skulle være udkommet ultimo 2018 men er forsinket på ubestemt tid grundet uafklarede økonomiske forudsætninger, særligt hvad angår anbefalingerne vedr. kommunale indsatser.

 

 

 

 

 

Journalnummer

Tomt indhold





9. Meddelelser - Orientering fra Sundhedsstyrelsen om status på forløbsprogrammer i de 5 regioner

Meddelelser - Orientering fra Sundhedsstyrelsen om status på forløbsprogrammer i de 5 regioner
Meddelelser

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et notat om den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbs-programmer i Danmark primo 2019. Notatet er baseret på bidrag fra de fem sundhedskoordinationsudvalg, der har givet Sundhedsstyrelsen en kort status på arbejdet med forløbsprogrammer i den enkelte region. Formålet med notatet er, at give et aktuelt, landsdækkende overblik over udbredelsen af forløbsprogrammer.

Journalnummer

Tomt indhold



6.pdf

Bilag

Status på forløbprogrammer_notat_2019


10. Eventuelt

Eventuelt
Eventuelt

Tomt indhold