Ramme for temadrøftelsen  

Det er aftalt i Sundhedsaftalen, at arbejdet med Aftalens tre fokusområder skal igangsættes gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget. I forbindelse med temadrøftelser skal der sættes politiske pejlemærker for den retning som udvalget ønsker for det videre arbejde fokusområdet.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på udvalgets møde den 21. juni 2019 en ramme og plan for afvikling af temadrøftelser. Rammen betyder, at udvalget har temadrøftelser om Sundhedsaftalens forskellige fokusområder og mål flere gange gennem hele aftaleperioden, og de enkelte temadrøftelser afvikles over flere møder.

Dagens temadrøftelse er den første om fokusområdet sammen om børn og unges sundhed. Formålet er, at udvalget får en indledende politisk dialog om ønsker og forventninger til arbejdet med fokusområdet, som kan danne baggrund for udvalgets valg af pejlemærker på mødet den 19. december 2019.  

Fokusområdet: Sammen om børn og unges Sundhed

Sundhedsaftalens fokusområde ”Sammen om børn og unges sundhed” har to mål:

• Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.

   

• Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide. 

   

   

De to mål blev valgt på baggrund af input, der kom i forbindelsen med forberedelsen af Sundhedsaftalen, hvor det bl.a. blev fremhævet, at den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og at der er stigende antal af børn og unge i mental mistrivsel.

Input til temadrøftelsen:

Som forberedelse til temadrøftelsen har der været afholdt en workshop, hvor bruger­repræsentanter, fagpersoner fra forskellige forvaltningsområder i kommunerne, hospitaler (inkl. de psykiatriske centre), almen praksis og forskere blev bedt om at komme med deres bud på hvilke områder i det tværsektorielle samarbejdsfelt, som der bør sættes særligt stort fokus på, hvis vi skal nå de to mål, der indgår i fokusområdet.

Den tværsektorielle strategiske styregruppe har med afsæt i workshoppen udarbejdet forslag til nogle overordnede emner, som temadrøftelsen og den efterfølgende prioritering af pejlemærker kan tage afsæt i.

I de nedenstående skemaer gives et helt kort resume af de foreslåede emner, og der er fremhævet nogle vigtige pointer/forudsætninger i relation til de enkelte emner:

Mål: Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.

Mål: Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide. 

Baggrunden for de enkelte forslag til emner er kort beskrevet i det vedlagte notat, hvor vi også har skitseret den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, almen praksis og hospitaler inden for de to områder, som målene vedrører.

Det kan bemærkes, at samordningsudvalgene også har bidraget med input. Udvalgene har dog først kunnet fremsende deres input sent i processen, hvorfor deres input ikke er indarbejdet i det vedlagte notat. Men der vil blive orienteret herom på mødet.

Program for temadrøftelsen: 

Der er afsat en time og 50 minutter til temadrøftelsen. Der foreslås to runder med drøftelser – hvor der først tales om målet vedr. sårbare gravide og småbørnsfamilier og dernæst om målet vedr. børn og unge i mental mistrivsel.

Som afsæt for udvalgets drøftelse vil der være tre oplæg.  

• Der indledes med oplæg hvor formandskabet for den tværsektorielle strategiske styregruppe Anne Skriver, Center for Sundhed og Helene Rasmussen, Gentofte Kommune rammesætter temadrøftelsen. De vil desuden kort gennemgå de ovennævnte forslag og fortælle om input fra samordningsudvalgene.

• Det andet oplæg kommer fra Michelle Kols. Michelle er jordemoder på Amager og Hvidovre Hospital og har stor erfaring i forhold til koordinering af indsatser for sårbare gravide. Michelle er blevet bedt om at komme med refleksioner om, hvor det tværsektorielle samarbejde om sårbare gravide i dag er udfordret og hvordan vi kan gøre det bedre.

   

• Det tredje oplæg er ved Malene Hein Damgaard, chefpsykolog, Frederiksberg Kommune og Kresten Dørup, centerchef Børne- og Ungdomspsykiatriske Center, Region Hovedstaden. Kresten og Malene er blevet bedt om give et kort indblik i udfordringerne med mental mistrivsel set fra henholdsvis et kommunalt og regionalt perspektiv og dernæst give nogle bud på, hvordan vi kan samarbejde bedre om indsatser til de børn og unge, som har behov for det.

Styregruppens formål og opgaver er beskrevet på et overordnet niveau i kommissoriet. Styregruppen skal ligesom i dag have det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen, og arbejde strategisk med at sikre, at de politiske målsætninger i Sundhedsaftalen 2019-2023 bliver konkretiseret og implementeret.

Styregruppen ønsker at arbejde mere strategisk inden for den politiske ramme. For at signalere dette tydeligere ændres navnet fra "Den Administrative Styregruppe" til "Tværsektoriel strategisk styregruppe" (TSS).

Som noget nyt skal styregruppen understøtte, at der i arbejdet tages afsæt i de bærende principper for samarbejdet.

Styregruppen skal desuden fortsat sikre det overordnede strategiske samarbejde om sundhed på det tværsektorielle område.

Styregruppens sammensætning

Styregruppen udvides med 2 organisatoriske brugerrepræsentanter fra det regionale Patientinddragelsesudvalg. Derudover får kommuner, PLO og regionen mulighed for at indgå med 1-2 ekstra repræsentanter. Sammensætningen er dermed som følger:

• 7-9 kommunale repræsentanter
• 7-9 regionale repræsentanter 
• 2-3 repræsentanter fra PLO-Hovedstaden
• 2 repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget.

Styregruppens sammensætning skal sikre sammenhæng til såvel samordningsudvalgene som til Sundhedskoordinationsudvalget. De regionale og kommunale repræsentanter udpeges derfor ud fra følgende kriterier:

• Alle samordningsudvalg skal være repræsenteret ved min. 1 medlem, og så vidt muligt ved formandskabet
• Repræsentanter som sikrer ophæng til sundhedskoordinationsudvalget.

   

De valgte repræsentanter skal i udgangspunktet kunne repræsentere parterne bredt i forhold til de forskellige fokusområder, det vil sige fx også i forhold til børne- og ungeområdet. Dog kan arbejdet med fokusområdet 'Sammen om børn og unges sundhed' give anledning til en særlig samarbejdsstruktur for børneområdet, og der kan derfor være behov for en justering af kommissoriet i forhold til sammensætningen. 

Formandskabet varetages af en regional formand og en næstformand udpeget af kommunerne. Sekretariatet varetages i et samarbejde mellem Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen (Region Hovedstaden) og Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat-Hovedstaden med inddragelse af PLO-Hovedstaden, når det er relevant.

Mere samspil med borgerne er en vision i Sundhedsaftalen 2019-2023, og der ligger et overordnet ønske i aftalen om at styrke den organisatoriske brugerinddragelse, hvor brugerne involveres aktivt i arbejdet med at forbedre det samlede sundhedsvæsen.

Som én af flere veje til at opnå dette, har Tværsektoriel strategisk styregruppe besluttet, at der inviteres brugerrepræsentanter ind i de faste tværsektorielle samarbejdsfora, herunder at der skal deltage 2-3 bruger- og pårørenderepræsentanter i alle samordningsudvalg i somatikken og i psykiatrien. For at understøtte dette, har en lille arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kompetencecenter for patientoplevelser (KOPA), Videnscenter for brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (VIBIS), Patientinddragelsesudvalget (PIU), Center for Sundhed (CSU) samt Det fælles kommunale sundhedsaftalesekretariat (FKS), udarbejdet en plan og ramme for brugerrepræsentanter i samordningsudvalg.

Kort om rammen

Rammen tager afsæt i erfaringerne fra pilotprojekterne med brugerrepræsentanter i samordningsudvalg og i andre hospitalsfora, samt i VIBIS’ guide til organisatorisk brugerinddragelse. Der er lagt vægt på at beskrive formålet, som er at sikre, at de organisatoriske brugerrepræsentanters erhvervede viden om mødet med sundhedsvæsenet og det generelle brugerperspektiv høres og bruges fra start til slut i samordningsudvalgets arbejde. Der kan både være tale om at kvalificere konkrete tiltag, og at pege på udviklingsmuligheder.

Herudover beskrives rekruttering og introduktion samt samarbejdet med og understøttelse af bruger- og pårørenderepræsentanternes arbejde. Det er dog det enkelte samordningsudvalg, der tilrettelægger, hvordan brugerinddragelse i deres udvalg vil give mest mening for både brugerrepræsentanterne og de øvrige medlemmer. Det kan fx betyde, at brugerrepræsentanter i nogle samordningsudvalg primært deltager i forskellige arbejdsgrupper, mens brugerrepræsentanter i andre samordningsudvalg deltager i alle de ordinære møder i samordningsudvalget.

Rammen blev godkendt i Tværsektoriel strategisk styregruppe den 13.9.2019, og lægges nu frem til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

Region Hovedstaden modtog torsdag den 12. september en henvendelse fra otte borgmestre i Nordsjælland, der opfordrer sundhedskoordinationsudvalget (SKU) til at iværksætte en undersøgelse af, om antallet af hjemmebesøg fra Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden giver anledning til en uhensigtsmæssig anvendelse af de samlede sundhedsressourcer i regionen. Henvendelsen er vedlagt i bilag 1.

Baggrunden for borgmestrenes henvendelse er, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE) i 2018 offentliggjorde en kortlægning af de regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813. I henvendelsen bemærker borgmestrene, at VIVE’s kortlægning viser, at antallet af hjemmebesøg fra Akuttelefonen 1813 dels er faldet med 84% siden det enstrengede og visiterede akutsystem (EVA) blev indført i 2014, og dels at antallet af hjemmebesøg er lavere end i de fire øvrige regioner. Borgmestrene udtrykker i henvendelsen bekymring for, at de relativt få hjemmebesøg i Region Hovedstaden kan medføre unødvendigt mange hospitalskontakter, som både kan være til gene for borgerne og samtidig afstedkomme et uforholdsmæssigt stort træk på de kommunale sundhedsressourcer i form af stigende udgifter til kommunal medfinansiering og ekstraordinære, kommunale sundhedsudgifter.

Undersøgelsens formål

Undersøgelsens formål er at undersøge om antallet af hjemmebesøg fra Akuttelefonen 1813 har betydning for aktiviteten i akutmodtagelser og akutklinikker og deraf afledte udgifter for kommunerne til kommunal medfinansiering (KMF).

Region Hovedstaden foreslår, at der skal perspektiveres i forhold til de fremadrettede muligheder for hvorledes kommunerne og regionen sammen bedst samarbejder om borgere med akutopstået sygdom.

Sundhedskoordinationsudvalget skal i henhold til udvalgets forretningsorden afholde 4 møder årligt.

Det foreslås at der i 2020 som udgangspunkt afsættes 3 timer til de enkelte møder. Dette for at sikre, at der kan blive god tid til temadrøftelserne.

Det foreslås, at møderne i 2020 afholdes på følgende tidspunkter:  

1. møde: Den 27. marts, kl. 9 -12  

2. møde: Den 17. juni, kl. 9 -12

3. møde: Den 23. oktober, kl. 9 -12 

4. møde: Den 18. december, kl. 9 -12

Der har tidligere været fremsat ønske om, at møderne i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget, så vidt muligt, skal afholdes i forlængelse af hinanden.    

Praksisplanudvalget skal på deres møde den 30. oktober 2019 drøfte forslag til mødekalender for 2020. Det forventes, at der fremsættes forslag om, at møderne i Praksisplanudvalgets i 2020 afholdes den: 27. marts, 21. juni, 6. november og 19. december 2019.   

Der er siden mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 21. juni 2019 blevet arbejdet med at få rammerne for afprøvning af deling af data via SP-Link mellem Bispebjerg Hospital og Frederiksberg og Københavns kommuner på plads. Der foreligger nu et rammepapir (bilag 1), som beskriver og afklarer en række forhold omkring målgruppe, datasikkerhed, økonomi, tidsplan, risici samt teknisk og organisatorisk implementering.

Siden SP-link blev pilottestet, er sundhedsloven ændret, så sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en borges helbredsoplysninger, når det er nødvendigt for den aktuelle behandling af borgeren. Det juridisk grundlag for ordningen vurderes dermed at være tilstede.

Det er mellem parterne aftalt, at afprøvningen sker mellem Bispebjerg Hospital og

Frederiksberg Kommune:

• Midlertidige døgnpladser

Københavns Kommune:  

• Hjerneskadecenter (midlertidige omsorgspladser)
• Hjerneskadekoordinationen
• Akut pleje enhed - Vigerslevhus (midlertidige omsorgspladser)
• Palliativ afd. (midlertidige omsorgspladser)
• Akutteamet

Der er nedsat en styregruppe for projektet med deltagelse af de involverede parter, og der arbejdes i regi af styregruppen med to spor: 1) Udvikling af den tekniske løsning til bl.a. brugerstyring og 2) Den organisatoriske implementering bl.a. oplæring/undervisning.

Afdækningen har vist, at en fuld tekniske løsnings tidligst kan igangsættes primo 2021. For at kunne imødekomme ønsket om at komme hurtigt i gang, undersøges det, om der er mulighed for en midlertidig teknisk løsning med henblik på opstart af afprøvningen primo 2020. Det forventes, at afprøvningen skal forløbe over et halvt år, hvorefter der skal tages stilling til udbredelse af løsningen.

Afprøvningen af løsningen forudsætter desuden, at it-leverandørerne i de 3 organisationer kan prioritere udvikling af eksisterende it-systemer, så SP-Link kan benyttes på en hensigtsmæssige måde. Hertil kommer, at den tekniske understøttelse og udvikling kræver økonomi fra kommunernes side. 

På nationalt niveau er det aftalt, at der skal arbejdes for, at kommunerne skal have adgang til data på sundhed.dk (e-journalen) omkring borgernes hospitalskontakter svarende til det som hospitalslæge og praksislæger har i dag. Iværksættelse af en regional SP-Link løsning til deling af borgernes sundhedsdata vil ikke ske i regi af e-journalen, men vil formentlig kunne give nogle relevante erfaringer i forhold til en kommende national løsning.

Nuværende organisering:

Udredning og behandling for demens varetages på følgende 4 enheder fordelt på 6 matrikler:

1. Rigshospitalet, Neurologisk Klinik
   1. Rigshospitalet Blegdamsvej - Hukommelsesklinikken
   2. Rigshospitalet Glostrup – Hukommelsesklinikken (ledelsesmæssigt fusioneret med Hukommelsesklinikken – Blegdamsvej)
   3. Bornholms Hospital – Hukommelsesklinikken, Medicinsk afd. (udefunktion fra Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet)
      Funktionen varetager udredning og behandling af patienter med bopæl på Bornholm og det foregår ca. 1 dag per uge med deltagelse af speciallæger i neurologi og neuropsykologer fra Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet og speciallæger i geriatri fra BoH og med formaliseret samarbejde med Psykiatrisk Center Bornholm. Sygeplejerske og lægesekretær fra BoH sikrer at klinikken er åben for telefon – og sygeplejekonsultationer dagligt. Patienter fra Bornholm med behov for specialiserede undersøgelser ses på Hukommelsesklinikken Blegdamsvej, men kan senere følges op i udefunktionen på Bornholm.
2. Bispebjerg-Frederiksberg Hospital  - Bispebjerg, Geriatrisk afd.
3. Herlev-Gentofte Hospital (Herlev) – Neurologisk Klinik, Hukommelsesklinikken
4. Nordsjællands Hospital, Hillerød – Neurologisk Klinik, Hukommelsesklinikken

Rigshospitalets to hukommelsesklinikker på hhv. Blegdamsvej og Glostrup Hospital blev ledelsesmæssigt fusioneret i 2017, og de vil blive samlet fysisk Blegdamsvej, senest i forbindelse med nybygning af de neurologiske faciliteter dér.

Der arbejdes på alle hukommelsesklinikker på at sikre de kvalitative aspekter af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens. Det betyder, at alle hukommelsesklinikker skal have adgang til både neurologiske, psykiatriske og geriatriske speciallæger.

Udgående funktion

Alle hukommelsesklinikker har formelt mulighed for at læge og/eller sygeplejerske foretager et hjemmebesøg som alternativt til et ambulatoriebesøg. Ordningen benyttes forskelligt og i variabelt omfang, med udgående funktion typisk 1-2 gange om måneden.

Hotline til kommuner og praktiserende læger

Alle klinikker har i dagtiden en telefonisk hotline særligt for praktiserende læger, enten direkte til en speciallæge eller indirekte via omstilling fra sekretær/sygeplejerske.

Hotline numre fremgår af regionens visitationsmeddelelser. Herudover varetages rådgivning via telefonisk og skriftlig kontakt mellem sygeplejersker i demensenheden og demenskoordinator i kommunen.

Samarbejdsaftale mellem psykiatri og somatik vedr. borgere med adfærdsforstyrrelser og demens

Der er lavet en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri og hukommelsesklinikkerne, hvor følgende praksis er aftalt:

• Henvisninger vedr. adfærdsforstyrrelser som led i kendt demenssygdom uanset alder sendes til Hukommelsesklinikken.
  • Hvis Hukommelsesklinikken vurderer, at patienten er færdigudredt for demenssygdom, i relevant antidemens behandling, og der primært er tale om en sværere psykiatrisk problemstilling, sendes henvisning til CVI-PSYK med en begrundelse.
  • Viderehenvisning til CVI-PSYK kan ske efter vurdering af henvisning og journal eller efter klinisk vurdering af patienten
• Henvisninger vedr. adfærdsforstyrrelser hos patienter, som ikke er diagnosticeret med demens, men hvor der er mistanke om demens, varetages af psykiatrien via psykiatrisk akut modtagelse.
• Hvis der er behov/indikation for udredning af demens, foregår dette via Hukommelsesklinikken. Der kan være tale om parallelforløb, som i disse tilfælde koordineres af Hukommelsesklinikken.

Forløbsprogram for demens

Det regionale "forløbsprogram for demens" beskriver samarbejde og ansvarsfordeling mellem almen praksis, hospitaler og kommuner. Det gældende forløbsprogram blev udarbejdet i 2011 og er bredt implementeret. I 2017 igangsattes en revision af forløbsprogrammet mhp. faglig og organisatorisk opdatering. Revisionsgruppen har udarbejdet et udkast til revideret program, som dog ikke kan endeligt færdiggøres, førend de "nationale anbefalinger til tværfaglige og tværsektorielle forløb" udarbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen, offentliggøres. De nationale anbefalinger skulle være udkommet ultimo 2018 men er forsinket på ubestemt tid grundet uafklarede økonomiske forudsætninger, særligt hvad angår anbefalingerne vedr. kommunale indsatser.