UDVALG
Erhvervs- og vækstudvalget
MØDE
Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager
STED
Rigshospitalet. Juliane Maries vej 18, opgang 11, 4. sal, mødelokale 4.120
STARTTIDSPUNKT
19-01-2016 19:00:00
SLUTTIDSPUNKT
19-01-2016 21:00:00
PUNKTER
1. Drøftelsessag: Steno Diabetes Center Copenhagen
2. Drøftelsessag: Status og næste skridt for den regionale praktikpladsindsats
3. Beslutningssag: Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark
4. Beslutningssag: Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser
5. Beslutningssag: Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol
6. Orienteringssag: Forskningsevaluering 2015
7. Beslutningssag: Flytning af lokalitet for udvalgsmøde den 29. marts 2016
8. Eventuelt
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEDen 18. august 2015 tiltrådte regionsrådet et principielt grundlag for etablering af et diabetescenter ved Herlev Hospital med støtte fra Novo Nordisk Fonden på op til 2,8 mia. kr.
Centret Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) etableres på baggrund af en vision og målsætninger, som tager afsæt i et oplæg, der understøtter regionsrådets visioner og målsætninger i henholdsvis Fokus og Forenkling, Hospitalsplan, Sundhedsaftale og REVUS. Centret vil være 100% ejet af Region Hovedstaden og det skal være fuldt integreret i det offentlige sundhedsvæsen.
Administrationen er i gang med at konkretisere et oplæg for etablering af centret, som forventes forelagt regionsrådet til beslutning i april 2016 og for Novo Nordisk Fonden i maj 2016 med henblik på endelig aftale om bevilling. Konkretisering af grundlaget vil ske med inddragelse af hospitaler (læger, sygeplejesker og forskere), universiteter, patientforeninger, kommuner, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Dansk Sygeplejeråd (DSR) m.fl. Ligeledes planlægges en inddragelse af sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget i processen.
Som afsæt til udvalgets drøftelse af centrets rolle med at styrke forskning, innovation, infrastruktur og samarbejde på diabetesområdet vil SDCC projektdirektør Kristian Johnsen på mødet holde et oplæg om status på processen.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget drøfter centrets rolle i at styrke forskning, innovation, infrastruktur og samarbejder på diabetesområdet.
POLITISK BEHANDLINGDrøftet.
SAGSFREMSTILLINGDen 18. august 2015 tiltrådte regionsrådet et principielt grundlag (se vedlagt bilag) for etablering af et diabetescenter ved Herlev Hospital med støtte fra Novo Nordisk Fonden på op til 2,8 mia. kr. - Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).
Etableringen af centret er en integreret del af en styrket infrastruktur for behandling og klinisk forskning, samt et forbedret samarbejde mellem regionens hospitaler og universiteter, samt andre offentlige og private aktører. Med inspiration fra de førende diabetescentre i verden, bl.a. Joslin Diabetes Center i Boston, sigtes efter tre bærende målsætninger for centret:
- Verdens bedste behandling for diabetikere i et sammenhængende sundhedssystem
- Ét af verdens førende miljøer for klinisk diabetes forskning, der kan komme diabetikere i hele verden til gavn
- Greater Copenhagen som globalt fyrtårn indenfor diabetesuddannelser- og innovation
Målsætningerne er i overensstemmelse med initiativer i Hospitalsplan 2020 og Sundhedsaftale 2015-2018 og kræver følgende for at blive realiseret:
- Centret etableres som den største behandlingsenhed for Region Hovedstadens diabetikere
- Centret etableres som samlingspunkt for klinisk personale og forskere i regionen inden for diabetes, der dækker både forebyggelse og behandling af sygdommen og dens komplikationer
- Centret opføres som en ny bygning på Herlev Hospitals matrikel.
Det nuværende Steno Diabetes Center overdrages til Region Hovedstaden og det nye center vil blive 100% ejet af Region Hovedstaden. Det er planen, at centret står færdigt i 2020. Centeret vil kunne behandle mere end 11.000 patienter årligt inden for alle typer af diabetes og have 24-timers døgndækning for hele Region Hovedstaden i tæt samarbejde med akuthospitalerne. Tilbuddet vil indgå i fritvalgsordningen, og kan dermed komme patienter til gode i hele landet.
Centret vil - udover de politiske målsætninger i både Hospitalsplan og Sundhedsaftale - også understøtte nogle af målsætningerne i REVUS og ambitionerne for Greater Copenhagen, hvor borgerne skal have høj livskvalitet, leve længere og sundere, internationale topforskere skal tiltrækkes og hjemtagne eksterne midler skal stige. Centret skal tilbyde unik infrastruktur, samarbejde og sparring for forskere og fagprofessionelle samt give én indgang for samarbejdspartnere til forskning og innovation på diabetesområdet. Der vurderes at være betydeligt potentiale for bedre samarbejde mellem diabetesforskningen på regionens hospitaler og private eller offentlige samarbejdspartnere. Dette gælder særligt i forhold til at gøre yderligere nytte af regionens samlede patientvolumen og datagrundlag. I dag hæmmes samarbejde i et vist omfang af, at regionens hospitaler ikke samarbejder tilstrækkeligt om fx patientgrundlag for kliniske forsøg. Samtidig er der ikke én tværgående indgang for eksterne partnere.
Administration foreslår, at erhvervs- og vækstudvalget inddrages igen på et udvalgsmøde i marts 2016. Det endelige aftalegrundlag forelægges til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i april 2016 og til godkendelse i Novo Nordisk Fondens bestyrelse i maj 2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Svend Hartling
Journalnummer15013476
Sagsfremstilling
Referat
1.pdf
2.pdf
Bilag
Visionspapir omkring fremtidens diabetesbehandling
Oplæg om Steno Diabetes Center
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI 2011 besluttede Regionsrådet at igangsætte en treårig praktikpladssatsning for at skabe flere praktikpladser til de mange unge på erhvervsuddannelser, som ikke kunne få en praktikplads. I august 2012 påbegyndte Den Regionale Praktikpladsenhed arbejdet. Målet var at skaffe 2500 nye praktikpladser til eleverne på erhvervsskolerne i Region Hovedstaden i perioden 2012-2015. Målet om mindst 2500 praktikpladser i perioden 2012-2015 er nu nået. I forbindelse med budget 2014 besluttede Regionsrådet at videreføre praktikpladsindsatsen frem til 2018 med et mål om 1200 nye praktikpladser pr. år. Sagen giver en status på indsatsen 2012-2015 og der lægges op til en drøftelse af den fremadrettede praktikpladsindsats.
På mødet vil der være et kort oplæg om arbejdet under praktikpladsindsatsen ved enhedschef Carsten Krabbe.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget drøfter den fremadrettede praktikpladsindsats.
POLITISK BEHANDLINGDrøftet.
SAGSFREMSTILLINGBaggrund
Der er mangel på faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen og i 2020 vil der mangle op mod 8000 faglærte. Flere praktikpladser er en forudsætning for at sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, og at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.
Den regionale praktikpladsenhed blev oprettet med det formål at udvikle og implementere nye metoder til det praktikpladsopsøgende arbejde, med henblik på at styrke og supplere erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Målet var at skaffe 2500 nye praktikpladser i perioden 2012-2015. Det mål er nu nået i tæt samarbejde med regionens erhvervsskoler. Pr. den 1. dec. 2015 var der registreret 2558 praktikpladser.
Status for praktikpladsindsatsen 2012-2015
Praktikpladsenheden har arbejdet systematisk med at opsøge primært større virksomheder i hovedstadsregionen. I perioden 2012-2014 kontaktede praktikpladsenheden således i alt 4000 virksomheder enten telefonisk eller via besøg. Praktikpladsenhedens rolle var at sikre god service og at udnytte potentialet for nye praktikpladser ude i virksomhederne. Dette skete ved at sikre én indgang for den enkelte virksomhed, at identificere muligheder for praktikpladser bredt i virksomheden og formidle praktikpladserne videre til de relevante skoler.
Parallelt med den virksomhedsopsøgende indsats har praktikpladsenheden udviklet og faciliteret nye metoder og samarbejder om flere praktikpladser ved at styrke koordineringen og samarbejdet på tværs af erhvervsskoler, jobcentre og andre relevante aktører. Der er i dag et tæt samarbejde med alle regionens erhvervsskoler samt med en række jobcentre, organisationer og brancheforeninger.
Målet om 2500 praktikpladser er nået ved at fastholde et regionalt perspektiv i tilgangen til de store virksomheder og agere ”fælles indgang” til skolerne. Region Hovedstaden er således gået forrest med en indsats, hvor faggrænser mellem fag, skoler og aktører træder i baggrund til fordel for en fælles indgang og service for virksomhederne. Endvidere har praktikpladsenheden løbende kvalificeret det praktikpladsopsøgende arbejde på skolerne gennem analyser, relevant statistik og gennem kompetenceudvikling i form af kurser for skolernes virksomhedskonsulenter.
Praktikpladsindsatsen 2016-2018
I dag er der etableret et solidt fundament for, at praktikpladsindsatsen kan udrulles til at omfatte hele Greater Copenhagen. Manglen på praktikpladser er en regional udfordring, der kræver regionale løsninger. Derfor er fokus i indsatsen fremadrettet at samle parterne i Greater Copenhagen om fælles initiativer, der sikrer, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, at der er tilstrækkeligt med praktikpladser og at virksomhederne kan få de elever og den faglærte arbejdskraft, de efterspørger.
Praktikpladsindsatsen har i perioden 2016-2018 en målsætning om 1200 nye praktikpladser årligt.
Ud over indsatsen med at samle parterne i Greater Copenhagen er det centralt, at sikre praktikpladser indenfor bygge- og anlægsområdet på Region Hovedstadens hospitalsbyggerier og på de store bygge- og anlægsprojekter i Greater Copenhagen. Konkret samarbejder administrationen med bygherrer og hovedentreprenører på de store bygge- og anlægsprojekter og følger op på sociale klausuler på hospitalsbyggerierne.
Praktikpladsindsatsen indtænkes desuden som en integreret del af satsningen om Faglært til Vækst, der skal bidrage til at sikre flere og dygtigere faglærte. Heri indgår en målsætning om at samle kommuner, virksomheder, skoler og organisationer om at udvikle en decideret praktikpladsgaranti på tværs af den funktionelle arbejdsmarkedsregion. Praktikpladsindsatsen indgår derfor også som del af drøftelserne under Faglært til Vækst, hvorved bred opbakning til det fælles mål om en regional praktikpladsgaranti skal sikres.
Regionsrådet vil fremadrettet modtage en årlig status på målet om de 1200 årlige praktikpladser og på fremdriften i forbindelse med praktikpladsgarantien.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONDer er udarbejdet en pressemeddelse i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for praktikpladsindsatsen 2012-2015.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15018054
Sagsfremstilling
Referat
3.pdf
4.pdf
5.pdf
Bilag
Status for etablering af praktikpladser
Oplæg om praktikpladsindsatsen
Notat om dokumentation for praktikpladsindsatsen
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEDanmark har fået mulighed for at tiltrække de første etaper af Tour de France i 2019 eller 2020 med start i Hovedstaden. Et værtskab for Tour de France vil medføre en markant turismeøkonomisk omsætning og branding af Hovedstadsregionen, samt resten af Danmark. Dertil vil det give borgerne en unik mulighed for at opleve verdens største cykelløb i deres eget område.
Regionens økonomiske bidrag til værtsskabet kan finansieres af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents på i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at midlerne i puljen skal benyttes til at tiltrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren.
Det er første gang i 2016, at administrationen behandler ansøgninger til puljen. Første ansøgningsrunde til puljen var planlagt til mødet i erhvervs- og vækstudvalget i marts 2016, men som regionsrådet fik oplyst i forbindelse med regionsrådsmødet den 17. november 2015, så er der allerede behov for at finde afklaring på regionens eventuelle medfinansiering af et Tour De France-værtsskab på regionsrådsmødet den 2. februar 2016 af hensyn til buddet, der sendes i første halvdel af 2016.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1. at Region Hovedstaden indgår i arbejdet med at tiltrække Tour De France-starten til Danmark i 2019 eller 2020.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
2. at 4 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 (8 mio. kr. i alt) af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents udmøntes til medfinansiering af en eventuel dansk Tour de France-start – Grand Départ – i 2019 eller 2020. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at staten, Københavns Kommune og øvrige relevante kommuner og regioner bidrager med den øvrige finansiering.
POLITISK BEHANDLINGFormanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Udlod at stemme: 0
I alt 9
Indstillingens punkt 1 blev herefter anbefalet.
SAGSFREMSTILLINGAnsøgning om projekt: Tour de France-start i Danmark 2019 eller 2020
Ansøger: Konsortium for Tour de France-starten i Danmark (konsortiet har endnu ikke et officielt navn)
Samlet Budget: udgiftsbudget ca. 80 mio. kr, finansieringsbudget ca. 90 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 8 mio. kr. i alt.
Tidsperiode: op til otte dage i juni/juli 2019 eller 2020 (tre løbs-dage og ca. fem dages ophold af cykelhold, presse mv. i hovedstadsregionen inden første løbsdag)
Tour de France er verdens største cykelløb og verdens største årligt tilbagevendende begivenhed. VM i Fodbold og OL er større begivenheder, men afholdes blot hvert 4. år.
Starten på Tour de France – den såkaldte Grand Départ – afvikles ofte uden for Frankrig. Eksempelvis var London vært for starten i 2007; Rotterdam i 2010; England (Leeds, York, London) i 2014 og Utrecht i 2015.
Ruten for Grand Départ i Danmark kommer med stor sandsynlighed til at se således ud: København (prolog), Roskilde-Odense (1. etape) og Vejle-Sønderborg (2. etape). Dermed bevæger ruten sig rundt i Hovedstadsregionen, Sjælland og Syddanmark.
Budvinderen af Grand Départ 2019 bliver annonceret i sidste kvartal af 2017 (senere, hvis Danmark bliver valgt til 2020).
Erhvervsministeriet oplyser, at et dansk værtsskab vil løbe op i minimum 80 mio. kr., men der arbejdes for at indsamle tilsagn på 90 mio. kr. mhp. at opnå fleksibilitet i bud- og planlægningsfasen, samt størst mulig effekt af et dansk værtsskab for Grand Départ. Den samlede danske regionale medfinansiering til Tour de France-værtsskabet forventes at udgøre 15 mio. kr. ud af det samlede beløb. Region Syddanmark har besluttet at bidrage med 5 mio. kr. Region Sjælland forventes at medfinansiere med ca. 2 mio. kr., mens Region Hovedstaden forventes at bidrage med op til 8 mio. kr.
De respektive regionale bidrag er vurderet ud fra, hvilke effekter regionerne kan forvente af Tour de France-værtsskabet. Tour de France-organisationen, cykelhold, presse, turister mv. vil opholde sig længst tid i Hovedstadsregionen, da de typisk ankommer 5 dage før prologen (i København). Effekterne af Tour-værtsskabet er således klart størst i Region Hovedstaden, hvilket er i god tråd med den anbefalede medfinansiering på 8 mio. kr.
Regionens medfinansiering vil blive tilsagnsbudgetteret til det konsortium, der skal have ansvaret for Tour de France-starten i Danmark, så snart konsortiet er oprettet. Konsortiet forventes oprettet medio 2016. Midlerne tilbagegår til puljen for store, internationale kultur- og sportsevetns såfremt, at Danmark ikke vinder buddet på Tour de France-starten i 2019 eller 2020.
Ud over de 80 mio. kr. vil de berørte kommuner få afledte udgifter til fx ekstra renhold, trafikomlægning og borgerrettet information om samme. Disse omkostninger dækkes ikke af nævnte finansiering af det danske værtsskab.
Udarbejdelse af buddet forventes at koste ca. 1. mio. kr. Beløbet er indeholdt i det samlede udgiftsbudget på ca. 80 mio. kr. Udgiftsbudgettet fremgår af bilag 2, og det skal bemærkes, at bilaget er fortroligt af hensyn til det offentliges forhandlingsposition over for kontraktparter.
Administrationens vurdering
Den administrative behandling af sagen har været anderledes end normalt ved ansøgninger til eventpuljen. Regionens involvering skyldes ikke en ansøgning fra fx en eventoperatør, men en henvendelse fra erhvervsministeren om engagement i et muligt dansk Tour de France-værtsskab. Denne proces betyder, at der ikke eksisterer data med forventninger om fx turismeøkonomiske effekter. Dermed kan det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj ikke benyttes til vurdering af eventen.
Administrationens vurdering baserer sig således på erfaringer og effekter fra flere af de byer og regioner, hvor Grand Départ har været afholdt uden for Frankrig.
Effekter
Tour de France-starten har været en økonomisk gevinst for de byer og regioner uden for Frankrig, hvor den har været afholdt. Tal fra erhvervsministeriet viser, at Grand Départ i Rotterdam 2010 gav en turismeøkonomisk omsætning på 158 mio. kr. Rotterdam registrerede 46.160 kommercielle overnatninger i de dage, hvor Tour de France var i byen. 24.000 af disse blev beregnet som relateret til touren. Antallet af overnatninger betød, at al hotelkapacitet i en radius af 100 km fra Rotterdam var booket. Den turismeøkonomiske omsætning for Rotterdam var resultat af en ”kort” Grand Départ med kun en prolog og en etape, der endda havde mål i Bruxelles (Belgien). Omsætningen var 1 mia. kr. i de berørte engelske byer og regioner i 2014. Det engelske budget var på 270 mio. kr. mod 112 mio. kr. i Rotterdam.
Da Grand Départ i Danmark vil indeholde en prolog og to etaper, vurderer administrationen, at den turismeøkonomiske omsætning vil være større end i Rotterdam. Endvidere vurderes det, at langt de fleste udenlandske Tour de France turister kommer forbi Hovedstadsregionen. Dette skyldes, at København er det mest populære turistmål i Danmark, og ikke mindst, at ryttere, officials, presse mv. ankommer til byen op til fem dage før prologen afholdes. I dagene op til prologen vil der være fremvisning af cykelholdene, sponsoraktiviteter mv. Alene Tour de France-organisationen reserverer dagligt 1550 hotelsenge under Touren. ”Tour-karavanen” vil kun opholde sig én dag i hver af de øvrige danske start- og målbyer.
Grand Départ vil uden tvivl sætte et positivt økonomisk aftryk på servicesektoren i hele hovedstadsregionen.
Branding
Tour de France eksponeres massivt i medier over hele verden. Således er der hvert år akkrediteret en lang række medier til Tour de France (ikke kun Grand Départ), herunder 2000 journalister og fotografer, 92 tv-netværk og 58 radiostationer. Touren vises i tv i 190 lande og der sendes i alt 80 timers live-tv.
Administrationen vurderer, at København vil opleve en markant branding i forbindelse med afviklingen af prologen. Desuden vil der både før (i realiteten fra det tidspunkt, at Danmark officielt vinder buddet) og efter Touren være mulighed for at kæde Greater Copenhagen sammen med Tour de France i den internationale markedsføring af regionen.
Organisering
Organiseringen af det danske Tour de France-værtsskab er for nuværende ikke faldet på plads. Københavns Kommune har tilbudt at sidde for bordenden af den proces, der skal føre frem til oprettelsen af et konsortium, som vil få ansvaret for koordinering og gennemførelse af Grand Départ. Erhvervsministeriet har foreslået, at konsortiet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for gennemførelsen af det danske værtskab. Bestyrelsen kan bestå af medlemmer fra de største bidragsydere. Bestyrelsen kan bestå af fem personer, der repræsenterer hhv.:
- Københavns Kommune
- Erhvervs- og Vækstministeriet/VisitDenmark
- Sport Event Danmark
- Roskilde kommune og Region Sjælland
- Odense, Vejle og Sønderborg kommune samt Region Syddanmark
I samarbejde med Erhvervsministeriet vil Københavns Kommune i starten af 2016 undersøge, hvordan konsortiet juridisk kan konstrueres.
Region Hovedstaden vil ikke indgå i konsortiet eller på anden måde indgå i organiseringen af Tour de France-starten. Som ved andre events, der modtager bidrag fra regionens midler til store, internationale kultur- og sportsevents, så vil Region Hovedstadens engagement i Grand Départ kun være i form af medfinansiering.
Risikovurdering
Konsortiet forventes at foreslå en model, hvor de danske kommunale aktører tager ansvar for et evt. budgetunderskud.
Det vil blive meddelt konsortiet, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på op til 8 mio. kr.
Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.
Ovenstående økonomiske forudsætninger fremgår ligeledes af brev som regionsrådsformanden har sendt til erhvervs- og vækstministeren den 24. november 2015 (bilag 3). Regionsrådsformanden har modtaget svar på nævnte brev fra erhvervs- og vækstministeren den 9. december 2015 (bilag 4). Af svaret fremgår det bl.a., at ministeren deler formandens ønske om, at det danske værtskab sker inden for klare økonomiske rammer, samt at ministeren forventer at der opbygges en professionel projektorganisation med deltagelse af bl.a. Sport Event Denmark, der har viden og erfaring fra bl.a. Giro d'Italia i Herning og VM i landevejscykling i 2011 i Hovedstadsregionen.
Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve Grand Départ, men det forventes, at Wonderful Copenhagen kommer til at indgå i arbejdet med selve buddet (ikke finansieringen heraf) og etablering af en række sideevents (også før og efter Touren), der skal sikre, at det turismemæssige udbytte af Tourens besøg i regionen bliver optimalt. Finansiering hertil skal søges hos offentlige (fx København Kommune) og private aktører, herunder fonde.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERStøtten på op til 8 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at 4 mio. kr. finansieres i 2016 og 4 mio. kr. finansieres i 2017. Midlerne tilbageføres til øvrig regional udvikling, såfremt Danmark ikke vinder buddet. Hvis ansøgningen bevilges, er der 6 mio. kr. tilbage i puljen i henholdsvis 2016 og 2017.
KOMMUNIKATIONDer skal sammen med bl.a. Visit Denmark og Wonderful Copenhagen udarbejdes en kommunikationsstrategi, der skal medvirke til at skabe markant synliggørelse af Greater Copenhagen i forbindelse med det danske Tour de France-værtsskab.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15017909
Sagsfremstilling
Referat
6.pdf
8.pdf
9.pdf
Bilag
Notat fra Erhvervsministeriet - nøgletal for Grand Depart, Tour de France
Brev til erhvervs- og vækstministeren vedr. Tour de France
Svar til regionsrådsformanden fra erhvervsministeren vedr. Tour de France
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEMinisteren for Børn, Undervisning og Ligestilling har ansvaret for kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, og regionsrådet skal ifølge lovgivning hvert år senest den 1. februar indberette gymnasieuddannelsernes optagekapacitet for det kommende skoleår til ministeriet.
Indberetningen til ministeriet omfatter alle fire gymnasiale uddannelser - stx, hf, hhx og htx - og skal være opdelt på skole henholdsvis uddannelsessted- og gymnasieuddannelse. Skolerne skal orientere Region Hovedstaden om deres kapacitet senest den 15. december, og på baggrund heraf indberetter regionen til ministeriet. Under hensyn til tidsfristen den 1. februar 2016 sender administrationen indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling umiddelbart efter mødet i forretningsudvalget den 26. januar 2016 med forbehold for efterfølgende godkendelse af regionsrådet. Administrationen indberettet optagekapaciteten til ministeriet i overensstemmelse med skolernes orientering af Region Hovedstaden.
Sagen forlægges som led i regionsrådets koordinerende opgaver i forhold til kapaciteten på de gymnasiale uddannelser ifølge lovgivningen.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
at godkende administrationens indberetning af optagekapacitet for 2016 på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden på baggrund af skolernes indberetninger til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
POLITISK BEHANDLINGAnbefalet.
SAGSFREMSTILLINGAdministrationen har til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberettet de fra institutionerne modtagne oplysninger om optagekapaciteten for 2016, jf. bilag 1.
Den treårige studentereksamen (stx) og den toårige højere forberedelseseksamen (hf)
De offentlige almene gymnasier og hf-kursussteder skal samarbejde forpligtende om planlægningen af optagekapaciteten inden for de geografiske områder, som fremgår af bilag 2, og skal indhente kapacitetsoplysninger fra de private institutioner i området. Den således indberettede kapacitet for 2016 indebærer oprettelse af følgende antal klasser:
- Den treårige studentereksamen: Der er indberettet 356 stx klasser fordelt på de i alt 35 offentlige almengymnasiale uddannelsessteder. Klasserne er fordelt med 96 klasser i Nordsjælland, 108 klasser nord for København, 59 klasser vest for København og 84 klasser i København samt 9 klasser på Bornholm. - Derudover vil de i alt 11 private gymnasier oprette 43 klasser, fordelt med 10 klasser i Nordsjælland, 3 klasser Nord for København, 10 klasser vest for København og 20 klasser i København.
- Den toårige højere forberedelsesekamen: Der er indberettet 93 hf klasser fordelt på de i alt 22 offentlige hf-kursussteder. Klasserne er fordelt med 18 klasser i Nordsjælland, 17 klasser nord for København, 21 klasser vest for København og 35 klasser i København samt 2 klasser på Bornholm. - Derudover vil de i alt 2 private hf-kursussteder oprette 5 klasser, fordelt med 2 klasser i Nordsjælland og 3 klasser i København.
Den treårige højere handelseksamen (hhx) og den treårige højere tekniske eksamen (htx)
Erhvervsskolerne som udbyder de to erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, er ifølge lovgivningen ikke underlagt pligt til at samarbejde om optagekapaciteten inden for geografiske områder. Erhvervsskolerne vil ifølge den indberettede optagekapacitet for 2016 oprette følgende antal klasser:
- Den treårige højere handelseksamen: Der er indberettet 72 hhx-klasser på 9 uddannelsessteder. Klasserne er fordelt med 15 klasser i Nordsjælland, 11 klasser nord for København, 13 klasser vest for København og 31 klasser i København samt 2 klasser på Bornholm.
- Den treårige højere tekniske eksamen: Der er indberettet 66 htx-klasser på 11 uddannelsessteder. Klasserne er fordelt med 9 klasser i Nordsjælland, 9 klasser nord for København, 16 klasser vest for København og 30 klasser i København samt 2 klasser på Bornholm.
Administrationens bemærkninger
Administrationen bemærker på baggrund af den indberettede optagekapacitet for det kommende skoleår følgende:
Den treårige studentereksamen (stx) og den toårige højere forberedelseseksamen (hf)
- Den treårige studentereksamen: De offentlige gymnasiers indberetning af optagekapacitet for 2016 er 10 klasser større end den indbrettede optagekapacitet for 2015, hvor der som led i fordelingen blev oprettet ekstra klasser i København og Nordsjælland. Den indbrettede optagekapacitet i København for 2016 ligger en klasse under det faktisk oprettede antal klasser i området i 2015. Fire gymnasier i København har tilkendegivet hver især at kunne oprette en ekstra klasse som led i fordelingsproceduren, hvis der bliver behov for det. I Nordsjælland svarer den indberettede kapacitet til den oprettede kapacitet i 2015. Tilsvarende er kapaciteten for 2016 en klasse større i området vest for København og 1 klasser større i området nord for København.
- Den toårige højere forberedelsesekamen: De offentlige hf-kursussteders indberetning af optagekapacitet for 2016 er 3 klasser mindre end den indbrettede optagekapacitet for 2015, hvor der som led i fordelingen blev oprettet én ekstra klasse i København. Den indbrettede optagekapacitet i København for 2016 ligger to klasser under det faktisk oprettede antal klasser i området i 2015. To hf-kursussteder i København har tilkendegivet hver især at kunne oprette en ekstra klasse som led i fordelingsproceduren, hvis der bliver behov for det. I Nordsjælland og i området nord for København svarer den indberettede kapacitet til den oprettede kapacitet i 2015, medens kapaciteten i vest ligger to klasser under 2015.
Den treårige højere handelseksamen (hhx) og den treårige højere tekniske eksamen (htx)
Administrationen har ikke kendskab til søgning til de erhvervsgymnasiale uddannelser.
- Den treårige højere handelseksamen: Den indberettede optagekapacitet på 72 hhx-klasser er fordelt på 9 uddannelsessteder, hvilket er 4 klasser mere end i 2015.
- Den treårige højere tekniske eksamen: Den indberettede optagekapacitet på 66 htx-klasser er fordelt på 11 uddannelsessteder, hvilket er et uddannelsessted mere end i 2015, fordi KTS har fået tilladelse til at etablere htx på Julius Thomsens Plads fra august 2016..
Med denne sag indberetter Region Hovedstaden ovenstående kapacitet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Administrationen udarbejder dertil sag om regionens rolle og muligheder på det gymnasielle område til drøftelse i regionsrådet i foråret 2016.
Af hensyn til tidsfristen den 1. februar 2016 sender administrationen indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling umiddelbart efter mødet i forretningsudvalget med forbehold for efterfølgende godkendelse af regionsrådet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONAdministrationen offentliggør de gymnasiale uddannelsers optagekapacitet for 2016 på Region Hovedstadens hjemmeside.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15018078
Sagsfremstilling
Referat
10.pdf
11.pdf
Bilag
Indberetning af kapacitet for 2016 til Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling
Oversigt over forpligtende samarbejder for almengymnasiale uddannelser
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEProfessionshøjskolen Metropol rettede i januar 2015 henvendelse til Region Hovedstaden med forslag om at indlede et mere fomaliseret samarbejde på områder af fælles interesse. Udgangspunktet for den første drøftelse var et ønske fra Metropols side om at indgå en aftale med fokus på etablering af delestillinger. Som følge af de mange andre fælles berøringsflader og interesseområder blev der enighed om at udarbejde en overordnet fælles rammeaftale, der kan tjene som et fælles afsæt til, at parterne med tiden indleder et tættere samarbejde på øvrige fælles interesseområder.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1. at godkende forslaget til rammeaftale mellem professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden (bilag 1).
Administrationen indstiller endvidere:
2. at forretningsudvalget udtaler sig om mulighederne for samarbejdsaftaler vedrørende delestillinger.
POLITISK BEHANDLINGIndstillingens punkt 1 blev anbefalet.
SAGSFREMSTILLINGProfessionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden er sammen med de højere uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv centrale parter i forhold til at fastholde og udbygge den stærke position, som Danmark har i forhold til forskning og udvikling af nye løsninger inden for forebyggelse, undersøgelse og behandlinger på sundhedsområdet.
Professionshøjskolen Metropol har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse inden for en række sundhedsfaglige faggrupper samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, og herigennem aktivt at medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.
Region Hovedstaden har med sit særlige ansvar for at sikre vækst i hovedstadsregionen og som sygehusejer, og dermed hovedaftager af de faggrupper, der uddannes på professionshøjskolen Metropol, en klar interesse i at sikre den bedst mulige kobling mellem Professionshøjskolen og regionens sundhedsvæsen. Region Hovedstaden har herunder en særlig interesse i at deltage i udviklingen af ny viden til gavn for den undersøgelse, behandling og pleje, der ydes af professionsbachelorer i det offentlige sundhedsvæsen, og for at sikre et stærkt (rekrutterings-) fundament for vækst og udvikling i forhold til de private virksomheder, der er beskæftiget inden for sundhedsområdet.
På baggrund af de klare fælles interesser er Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden blevet enige om at indgå i et mere formaliseret samarbejde. Med henblik på at sikre et godt fælles afsæt har parterne udarbejdet vedlagte forslag til overordnet rammeaftale.
Rammeaftalen
Formålet med rammeaftalen er
1. At udvikle et partnerskab med afsæt i områder med faglig og strategisk interesse for begge parter.
2. At bruge hinanden som videnspartnere indenfor uddannelses-, forsknings- og udviklingsområdet og med afsæt heri indgå aftaler om fælles indsatser, som udmøntes i fælles samarbejder og udviklingsinitiativer.
3. At understøtte visioner og målsætninger i Strategi 2020 for Metropol samt Fokus og Forenkling for regionen. Det betyder, at parterne har en fælles målsætning om at sikre:
- undervisere med nyeste og bedste forskningsbaseret viden til gavn for kvaliteten i professionsbacheloruddannelserne,
- integration af praksis i undervisningen,
- udviklingen af et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling,
- at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet,
- at have fokus på lighed i sundhed- tryghed og trivsel for alle,
- at være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling.
Parterne har en fælles ambition om at:
- fremme klinisk forskning og udvikling inden for de professioner parterne sammen uddanner til og at øge de studerendes fokus på forskningens betydning for klinisk praksis,
- få de bedst uddannede professionsbachelorer som er parate til at indgå i fremtidens sundhedsvæsen, som er under løbende udvikling og omstilling. Herunder i forhold til anvendelse af nye behandlingsformer, ny teknologi og ændringer i relationen mellem borgeren/patienten og sundhedsvæsenet,
- sikre en kobling mellem Metropol og regionens sundhedsvæsen med henblik på at sikre og fastholde højtkvalificerede medarbejdere og udvikling af ny viden.
På det konkrete plan lægges der i rammeaftalen op til at parterne en gang årligt aftaler en fælles handlingsplan for initiativer, som søges igangsat i det kommende år, herunder med fokus på:
- fælles projekter,
- etablering af delestillinger,
- aftaler om efter- og videreuddannelsesopgaver,
- involvering af øvrige parter, herunder private virksomheder.
I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen aftales samtidigt fælles målsætninger og succeskriterier for aktiviteterne i det kommende år. I det omfang, hvor disse indsatser omsættes i konkrete aftaler om fælles initiativer, bliver der nedsat udviklings-/arbejdsgrupper og udarbejdet konkrete underaftaler, der specificerer rammerne for de enkelte initiativer.
Disse underaftaler udarbejdes på administrativt niveau som allonger til rammeaftalen.
En første allonge/del-aftale under den overordnede rammeaftale er udarbejdet og vedrører en aftale om etablering af delestillinger mellem Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden.
Delestillinger på tværs af Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden vil kunne sikre etablering af forsknings- og udviklingsområder, til gavn for kvaliteten i uddannelsen og for den behandling og pleje, der ydes af professionsbachelorer i sundhedsvæsenet. Et tæt ansættelsesmæssigt samarbejde vil desuden kunne styrke begge parter fx ved søgning af eksterne forsknings- og udviklingsmidler. Endelig vil delestillinger kunne give både Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden fordele – bl.a. via lektorater på Københavns Universitet, som betyder fælles indflydelse på vejledning og uddannelse af højtuddannede professionsbachelorer.
Aftalen om etablering af delestillinger mellem Metropol og Region Hovedstaden vil træde i kraft i forlængelse af Regionsrådets godkendelse af den overordnede rammeaftale mellem Metropol og Region Hovedstaden.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. I forhold til den mere langsigtede bane er der heller ikke umiddelbart særlige økonomiske konsekvenser. I takt med at parterne udbygger samarbejdet i form af underaftaler/allonger til rammeaftalen, vil eventuelle økonomiske forpligtelser blive håndteret som et integreret led heri.
KOMMUNIKATIONPå baggrund af Regionsrådets godkendelse af rammeaftalen vil Metropol og Region Hovedstaden sikre en fælles kommunikation om det nye samarbejde. I første fase vil det være i form af en fælles pressemeddelelse om ramme aftalen og underaftalen om etablering af delestillinger, hvor målgruppen er til alle relevante faggrupper internt i regionen og hos Metropol, og til de relevante eksterne parter (universiteter, øvrige regioner, kommuner mv.) som regionen og Metropol samarbejder med i forhold til forskning og udvikling af nye løsninger inden for forebyggelse, undersøgelse og behandlinger på sundhedsområdet. I takt med udbygningen af samarbejdet vil der løbende blive kommunikeret ud herom til alle relevante parter afhængig aftalernes fokus.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15019450
Referat
Sagsfremstilling
12.pdf
Bilag
Forslag til rammeaftale Metropol og Region Hovedstaden
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet vedtog i december 2007 at gennemføre årlige evalueringer af Region Hovedstadens forskning. Forskningsevalueringen (bilag 1) skal - til forskel fra den eksterne forskningsanalyse (besluttet i forbindelse med Budget 2015) - bruges både til at skabe et overblik over og profilering af regionens samlede forskning og til støtte for afdelingernes og hospitalernes strategiske forskningsledelse. Forskningsevalueringen udarbejdes en gang om året og er baseret på data, der allerede indsamles til brug for den årlige nationale forskningsstatistik og til brug for publikationsopgørelserne for de enkelte afdelinger og de enkelte forskere.
Overblikket over og profileringen af regionens samlede forskning i forskningsevalueringen understøtter regionens politiske målsætning om "Ekspansive Vidensmiljøer" med tilhørende strategiske indsatser.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen om Forskningsevaluering 2015 til efterretning.
POLITISK BEHANDLINGTaget til efterretning.
SAGSFREMSTILLINGFormål med forskningsevalueringen
Formålene med regionens forskningsevaluering er at:
- Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt eventuelle særligt prioriterede forskningsområder
- Skabe overblik og gennemsigtighed i forhold til regionens forskningsområder
- Sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt
- Synliggøre og profilere regionens forskning, herunder forskningsstyrkerne
- Understøtte strategisk udvalgte forskningsområder, herunder styrke udvikling af flere excellente og spirende forskningsmiljøer
Forskningsevalueringen bruges således lokalt som ledelsesinformation til brug for drøftelse af forskningsindsatsen og forskningsudviklingen - på både afdelings-, center- og hospitalsniveau. Evalueringen bruges også regionalt til at følge udviklingen af forskningen på de enkelte hospitaler og på tværs af hospitaler. Forskningsevalueringens resultater bruges således aktivt til at understøtte regionens, hospitalernes og afdelingernes indsats for strategisk ledelse af forskning – i overensstemmelse med regionens koncernfælles strategiske indsats for styrkelse af forskning og innovation.
Forskningsevalueringen bruges ligeledes til ekstern profilering (herunder til pressemeddelelser og politiske oplæg) af regionens samlede forskningsindsats og særligt af de stærke forskningsmiljøer. Derudover anvendes den opsamlede viden til besvarelse af både interne og eksternes parters spørgsmål om regionens forskning - fx fra regional, national eller journalistisk side.
Forskningsevaluering 2015 er udarbejdet af administrationen og baserer sig på resultater fra 2008-2014 (opgjort i points) om videnskabelige publikationer, produktion af akademiske grader, udstedte patenter, forbrugte midler fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger samt indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet. Med den seneste evaluering gives igen en samlet status på forskningen og et billede af udviklingen på de enkelte hospitaler og afdelinger i regionens sundhedsvæsen.
Konklusioner fra Forskningsevaluering 2015
Overordnet viser Forskningsevaluering 2015, at regionens forskning i 2014 er i fortsat fremgang: der dokumenteres en meget stærk forskningsindsats uanset organisatoriske ændringer og økonomiske udfordringer. Forskningsevaluering 2015 med data fra 2008-2014 tydeliggør som tidligere år, at der er meget stærke forskningsmiljøer på fleste af regionens hospitaler, hvor Rigshospitalet stadig er regionens forskningsmæssige flagskib.
Opgørelsen over ressourceforbruget viser, at der i 2014 blev brugt ressourcer for i alt knap 2,2 mia. kr. til forskning – hvoraf knap halvdelen er betalt af eksterne parter (såsom fx fonde og erhvervsvirksomheder). Det skal bemærkes, at en del af de internt forbrugte ressourcer til forskning både for 2014 og tidligere år opgøres på grundlag af forskernes samlede arbejdstid, der ofte udgør mere end 37 timer per uge – idet flere dedikerede forskere lægger en del af forskningen i fritiden.
Samlet blev der i 2014 publiceret ca. 3.800 videnskabelige artikler m.m., hvilket er en stigning i forhold til 2013. I 2014 havde regionen 50 afdelinger med over 200 point, der betragtes som et højt forskningsniveau. I 2014 var der samtidig 19 afdelinger på rigtigt højt niveau med over 400 point.
På grund af forskelle i afdelingernes størrelse og i specialernes publiceringspraksis kan man ikke i evalueringens nuværende design sammenligne afdelinger på tværs af hospitalerne og af specialerne. Evalueringens metode er pt. baseret på, at man kan se udviklingen for den enkelte afdeling over årene.
Administrationen har fortsat stor fokus på udvikling af datakvalitet og registreringsproces, således at implementeringen af regionens forskningsregistreringssystem yderligere kan understøtte såvel den fremtidige indsamling af data til brug i både forskningsevalueringen, som den regionale ledelsesinformation og synliggørelse af regionens forskning – nationalt og internationalt. Samtidigt vil data fra forskningsevalueringen og forskningsregistreringssystemet sammenholdt med effekten af de reviderede regler for forskningsadministration give de enkelte afdelingsledelser og hospitalsledelser et udbygget grundlag for forskningsledelse.
Overblikket over og profileringen af regionens samlede forskning i forskningsevalueringen understøtter regionens politiske målsætning om "Ekspansive Vidensmiljøer" og de strategiske indsatser fra strategien Fokus og Forenkling - herunder både i indsatsområdet "Styrkelse af Forskning og Innovation" og i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Samtidig understøtter det samlede overblik i evalueringen den strategiske forskningsledelse lokalt og centralt i regionen.
Ekstern forskningsanalyse fra Budget 2015
I foråret 2016 forventes regionsrådet at få forelagt den i Budget 15 vedtagne eksterne forskningsanalyse, som er under udarbejdelse med inddragelse af eksterne eksperter. Den eksterne forskningsanalyse vil, som vedtaget af regionsrådet, fokusere på regionens Global Excellence-miljøer samt på regionens hjerteafdelinger - hvorimod den årlige forskningsevaluering omhandler samtlige forskningsaktive afdelinger i regionen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONNår Forskningsevaluering 2015 har været fremlagt erhvervs- og vækstudvalget, offentliggøres den på regionens hjemmeside.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer150116847
Referat
Sagsfremstilling
13.pdf
Bilag
Forskningsevaluering 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEDer er behov for at få afklaret mulighederne for at rykke udvalgsmøderne i erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og
trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget den 29. marts 2016 til København af hensyn til en temadrøftelse/studiebesøg i/for it- og afbureaukratiseringsudvalget.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget godkender, at udvalgsmødet den 29. marts 2016 flyttes fra Regionsgården i Hillerød til et mødelokale i københavn under forudsætning af, at også miljø- og trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget tiltræder beslutningen om at flytte lokationen for udvalgsmøderne.
POLITISK BEHANDLINGGodkendt.
SAGSFREMSTILLINGIt- og afbureaukratiseringsudvalget ønsker at afholde udvalgsmødet den 29. marts 2016 i København. Da it- og afbureaukratiseringsudvalget ligger i mødeblok med miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget vil det være en forudsætning for flytning af mødet, at alle tre udvalget kan tilslutte sig ændringen i mødeplanen. Desuden forudsætter en ændring af lokalitet for udvalgsmøderne efter fastlæggelse af mødeplanen enstemmigt vedtagelse.
Såfremt alle tre udvalg i mødeblokken kan tiltræde beslutningen om at flytte møderne til København, vil administrationen justere mødeindkaldelserne for udvalgene.
Hvis forslaget ikke kan vedtages enstemmigt i alle tre udvalg, vil møderne blev afholdt på Regionsgården i Hillerød.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen behandles parallelt i miljø- og trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget den 19.
januar 2016.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer14002194
Referat
Sagsfremstilling
EventueltFormanden orienterede udvalget om kommende temadrøftelser og udflugter, som afholdes for erhvervs- og vækstudvalget sammen med miljø- og trafikudvalget. Det drejer sig om temadrøftelsen om grøn vækst på jordforureningsområdet den 2. februar 2016 og fællesturen den 11. februar 2016 til DOLL i Albertslund.
Endvidere orienterede formanden om, at der er fin tilslutning til erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016 og at administrationen derfor går i gang med at booke fly, hotel og færdigarrangere turen.
Referat
Sagsfremstilling