Region Hovedstaden bruger årligt ressourcer for ca. 2,2 mia. kr. på forskning og har en førende position inden for sundhedsforskning. Et samarbejde med industrien er afgørende for at sikre den nyeste viden og dermed de bedste løsninger for patienterne.
I budgetaftalen 2015 blev der afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af sundhedsforskning i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte på mødet den 19. maj 2015, at analysen skulle have til formål at undersøge, hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler. Herunder hvem der finansierer den samt, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Hensigten med analysen er bl.a. at sikre gennemsigtighed og troværdighed udadtil og at undersøgelsen skal munde ud i et forslag til, hvordan samspillet mellem hospitaler og industri m.v. kan tilrettelægges til bedst mulig gavn for patienterne og regionen som helhed (se bilag 1 for analysens kommissorium).
Der er samtidig, som en del af den politiske bestilling, gennemført en undersøgelse af regionens hjerteafdelinger som omhandler den femårige periode 2010-2014 (bilag 2).
Rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden - analyse af eksternt forskningssamarbejde om sundhedsforskning” (bilag 3) blev forelagt i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 26. april og den 3. maj 2016. Herefter blev rapporten forelagt forretningsudvalget den 10. maj 2016. Forretningsudvalget ønskede, at sundhedsudvalget skulle behandle sagen igen med henblik på en vurdering af behov for opfølgning i forhold til sundhedsrelaterede spørgsmål.
Da udvalgsdrøftelsen også berører erhvervs- og vækstudvalgets ressortområder, blev sagen ligeledes genbehandlet her.
Resultatet af denne drøftelse er, at der er udarbejdet fire nye politiske anbefalinger (bilag 4), der skal supplere de anbefalinger (bilag 5), som er fremsat af ekspertpanelet i rapporten.
Sagen forelægges parallelt i sundhedsudvalget.
Resultatet af analysen er rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden” (bilag 3) som overordnet viser, 1) at forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden arbejder indenfor rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt samt 2) at forskningsmiljøerne bevirker, at Region Hovedstaden har en global styrkeposition inden for sundhedsvidenskabelig forskning til stor gavn for patienterne. Derudover indeholder rapporten 16 anbefalinger til regionen, og det understreges, at regionen i højere grad bør bruge styrkepositionen positivt til at brande hovedstadsområdet.
Hovedkonklusioner og anbefalinger
Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at rapporten som overordnet skulle afdække:
- Hvilke konkrete typer forskningssamarbejder med eksterne der er tale om, samt hvordan de fordeler sig mellem f.eks. samarbejde om forskning, tidlig fase kliniske afprøvninger mv.?
- Hvordan finansieres de, herunder fordelingen mellem ekstern finansiering mellem forskningstyper?
- Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for patienterne og sundhedsvæsenet og hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for den geografiske region i form af investeringer og jobs?
På baggrund af de fremsatte undersøgelsesspørgsmål, er der fremkommet en række centrale pointer vedrørende forskningssamarbejderne:
Typer af forskningssamarbejder, der foregår på regionens hospitaler
Der tegner sig et forskelligartet billede af forskningssamarbejderne, som i høj grad er påvirket af, hvilket forskningsområde de adspurgte forskningsmiljøer arbejder inden for. Der ses såvel regionale som nationale og internationale samarbejder (både offentlige og private). Generelt er forskningssamarbejderne overvejende drevet af at finde de stærkeste samarbejdsparter.
I forhold til de offentlige samarbejder ses det, at nogle forskningsmiljøer samarbejder med andre inden for samme kliniske specialer, mens andre samarbejder på tværs af specialer - fx ved at gøre brug af andres udstyr og viden på et specifikt område eller netop i forhold til brug af udstyr.
Typen af virksomhedssamarbejde varierer mellem forskningsprojekter - dog er der flest samarbejder omkring kliniske afprøvninger. Virksomhederne giver overvejende støtte til forskningsprojekter (89 % blandt de adspurgte miljøer) og mindre til ren kontraktforskning (rekvireret forskning) (11 %). Forskningsmiljøerne ser samarbejdet som uproblematisk, da de kun udfører forskning, der er direkte relevant i forhold til patientbehandling eller indirekte, idet det genererer midler til forskningsområder, som ellers er svære at opnå ekstern finansiering til - fx forskning i forebyggelse og medicinske doceringer eller konkrete lidelser såsom hovedpine.
Kilder til finansiering af forskningssamarbejder
Kilderne til finansiering og muligheden for at finde samarbejdspartnere afhænger af det kliniske speciale. De adspurgte forskningsmiljøer henter 58 % af deres finansiering fra eksterne parter, hvilket viser, at de er meget afhængige af ekstern finansiering og derfor har et konstant fokus på tiltrækning af midler. Samlet set er de private fonde den største bidragsyder af ekstern finansiering til de adspurgte miljøer, mens de offentlige fonde, såsom Det Frie Forskningsråd, fylder væsentlig mindre.
Værdien af de forskellige typer forskning
Det står tydeligt frem, at forskningsmiljøerne er drevet af behovet for at forbedre patientbehandlingen via udvikling af ny viden. Derudover giver forskningsmiljøerne det generelle indtryk, at forskningsaktivitet løfter niveauet på en afdeling til gavn for patienterne. Fx mener de adspurgte miljøer, at de letttere kan tiltrække de bedste talenter, og at forskningsaktive miljøer hurtigere indhenter nyeste viden og implementerer nye behandlingsformer.
Derudover er der en række konkrete konklusioner vedrørende forskningssamarbejder, strategi for forskning, administration af forskning – herunder forskningsmidler - samt resultaterne af forskningen, som kan læses i bilag 3.
Ekspertpanelets anbefalinger
Det eksterne ekspertpanel, der har medvirket ved analysens gennemførelse, er fremkommet med 16 anbefalinger som tager udgangspunkt i 1) at skabe værdi for patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. jf. formålet med rapporten.
14 af de 16 anbefalinger omhandler overordnet fokus på og rammer for forskningsaktiviteterne - det gælder både faciliteter, udstyr, dataadgang og midler, men også regional koordinering, forskningsstrategi, rekruttering og videreførelse af de eksisterende forskningsmiljøer og, ikke mindst, integration til klinikken og patientinddragelse. Administrationen har - bl.a. direkte og indirekte via den koncernfælles strategiske indsats ”Styrkelse af forskning og innovation” - i forvejen sat fokus på disse 14 anbefalinger i 2016. Deril indarbejdes de i en videre proces med den politisk vedtagne kongeindikator ”Tiltrækning af eksterne midler”.
To anbefalinger håndteres ikke på nuværende tidspunkt i den koncernfælles strategiske indsats. Anbefalingerne omhandler det administrative arbejde relateret til forskningsaktiviteterne, herunder de nye forskningsadministrationskrav. Administrationen vil se på, hvordan de to anbefalinger kan håndteres bedst muligt.
Alle anbefalinger, samt svar på hvordan administrationen vil arbejde videre med at imødekomme disse, er uddybet i bilag 5.
Hjerteafdelingerne
Som en del af den eksterne forskningsanalyse er hjerteafdelingerne i regionen gennemgået for de seneste fem år.
Gennemgangen og undersøgelsen af hjerteafdelingerne er primært baseret på allerede udarbejdede revisionsberetninger suppleret med data fra den lovpligtige forskningsstatistik for alle regionens afdelinger og andre oplysninger fra de gennemførte interviews.
Eksperterne ser ingen tegn på bevillingsmønstre og finansieringsforhold, der alene gælder regionens hjerteafdelinger, hverken i forhold til variationen mellem afdelingerne, mellem årene eller i forhold til typer af bevillingsgivere – fraset de allerede afdækkede problemer, som beskrevet i de angivne revisionsberetninger, der allerede er taget hånd om i regi af andre indsatser. På den baggrund er der ingen særlige anbefalinger alene gældende hjerteafdelingerne i Region Hovedstaden.
Datagrundlag og organisering
Analysen er gennemført af et panel bestående af fem eksterne eksperter, udvalgt på baggrund af deres sundhedsfaglige kompetencer og erfaring på det sundhedsfaglige forskningsområde. Administrationen har ydet sekretariatsbetjening til panelet.
Datagrundlaget for rapporten er den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering, den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år samt ansøgninger, publikationslister og analyse for Global Excellence – in Health vinderne. Der ud over er der gennemført sammenlagt 21 kvalitative interviews med vindere af Global Excellence – in Health. Interviewene er blevet gennemført af et panelmedlem assisteret af administrationen og med deltagelse fra forskningsleder eller afdelingsleder samt den respektive Global Excellence vinder fra hvert af de 21 miljøer.
Rapportens anbefalinger er alene fremsat af ekspertpanelet. Rapportens disposition og indhold er kommenteret og godkendt af de eksterne panelmedlemmer. Delrapporten om hjerteafdelingerne (bilag 3) er udarbejdet på baggrund af eksisterende data og på tilsvarende vis kommenteret og godkendt af det eksterne panel.
Det eksterne ekspertpanel består af:
- Anne Marie Engel, Forskningschef for LundbeckFonden
- Anders Hede, forskningschef hos TrygFonden
- Olle Stendahl, Professor ved Linköping Universitet
- Eero Vuorio, Professor Emeritus
- Stig Slørdahl, CEO Helse Midt Norway
Fire nye politiske anbefalinger
Med udgangspunkt i den politiske behandling af sagen i forretningsudvalget den 10. maj 2016 og et møde om den videre drøftelse med formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (B), drøftede sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 21. juni 2016 og 22. juni 2016 rapporten ud fra følgende spørgsmål:
- Såfremt finansiering fra industrien problematiseres, hvordan forenes dette med den politisk valgte kongeindikator på området "Ekstern finansiering", som skaber incitament for at øge samarbejdet med eksterne, herunder også industrien?
- Kan ny viden, og deraf forbedret behandling, være negativt eller have negative udfald?
- Hvilken rolle bør regionen spille i forhold til at sikre forskning i bredden inden for de forskellige specialer?
Resultatet af denne drøftelse er, at der er udarbejdet fire nye politiske anbefalinger (bilag 4), der skal supplere de anbefalinger (bilag 5), som er fremsat af ekspertpanelet i rapporten.
På baggrund af de politiske drøftelser i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 21. juni 2016 og den 22. juni 2016 fremsættes fire nye politiske anbefalinger som supplement til ekspertpanelets anbefalinger:
- Region Hovedstaden bør i højere grad støtte og prioritere forskning, som skaber værdi for patienterne, men som ikke nødvendigvis har kommerciel interesse og dermed mulighed for ekstern finansiering.
- Der skal fortsat være fuld gennemsigtighed i forhold til, hvordan Region Hovedstadens forskning finansieres.
- Region Hovedstaden bør fortsætte arbejdet med at styrke internationalt forskningssamarbejde og støtte forskning, som understøtter regional vækst - i tråd med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
- Der skal fortsat være fokus på at sikre og udvikle de nødvendige kontrolinstanser, som sikrer uvildighed i Region Hovedstadens forskning.
Administrationen vurderer, at de fire nye politiske anbefalinger adresserer forbedringsmuligheder ift. Region Hovedstadens forskningsaktiviteter. Anbefalingerne 1-3 er administrationen allerede igang med at tage hånd om i kraft af den koncernfælles strategiske indsats "Styrkelse af Forskning og Innovation", som på sigt vil understøtte og udvikle den høje kvalitet i forskningen og dermed i patientbehandlingen.
Den 4. anbefaling håndteres også til dels gennem den koncernstrategiske indsats, bl.a. via gennemsyn af den juridiske støtte til forskningskontrakter. Det er dog ikke kun et administrativt men også politisk ansvar, på såvel regionalt som nationalt niveau, at sikre og udvikle de nødvendige kontrolinstanser.