UDVALG

Erhvervs- og vækstudvalget

MØDE

Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager

STED

Mødelokale H7+ H8 på Regionsgården

STARTTIDSPUNKT

06-09-2016 19:00:00

SLUTTIDSPUNKT

06-09-2016 21:00:00


PUNKTER

1. Beslutningssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden"
2. Beslutningssag: 1-dags studietur til Bruxelles
3. Orienteringssag: Fremdrift i Interreg 5A-ØKS-programmet
4. Orienteringssag: Status for Greater Copenhagen
5. Drøftelsessag: Status på arbejdet med Copenhagen Film Fund
6. Orienteringssag: Eksekvering af budget 2016
7. Eventuelt



1. Beslutningssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden"

Beslutningssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden"

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden bruger årligt ressourcer for ca. 2,2 mia. kr. på forskning og har en førende position inden for sundhedsforskning. Et samarbejde med industrien er afgørende for at sikre den nyeste viden og dermed de bedste løsninger for patienterne.
 
I budgetaftalen 2015 blev der afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af sundhedsforskning i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte på mødet den 19. maj 2015, at analysen skulle have til formål at undersøge, hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler. Herunder hvem der finansierer den samt, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Hensigten med analysen er bl.a. at sikre gennemsigtighed og troværdighed udadtil og at undersøgelsen skal munde ud i et forslag til, hvordan samspillet mellem hospitaler og industri m.v. kan tilrettelægges til bedst mulig gavn for patienterne og regionen som helhed (se bilag 1 for analysens kommissorium).
 
Der er samtidig, som en del af den politiske bestilling, gennemført en undersøgelse af regionens hjerteafdelinger som omhandler den femårige periode 2010-2014 (bilag 2).
 
Rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden - analyse af eksternt forskningssamarbejde om sundhedsforskning” (bilag 3) blev forelagt i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 26. april og den 3. maj 2016. Herefter blev rapporten forelagt forretningsudvalget den 10. maj 2016. Forretningsudvalget ønskede, at sundhedsudvalget skulle behandle sagen igen med henblik på en vurdering af behov for opfølgning i forhold til sundhedsrelaterede spørgsmål.
 
Da udvalgsdrøftelsen også berører erhvervs- og vækstudvalgets ressortområder, blev sagen ligeledes genbehandlet her.
 
Resultatet af denne drøftelse er, at der er udarbejdet fire nye politiske anbefalinger (bilag 4), der skal supplere de anbefalinger (bilag 5), som er fremsat af ekspertpanelet i rapporten.
 
Sagen forelægges parallelt i sundhedsudvalget.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende administrationens videre arbejde med ekspertpanelets anbefalinger (bilag 5) og de fire politiske anbefalinger (bilag 4).

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.
 
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Resultatet af analysen er rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden” (bilag 3) som overordnet viser, 1) at forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden arbejder indenfor rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt samt 2) at forskningsmiljøerne bevirker, at Region Hovedstaden har en global styrkeposition inden for sundhedsvidenskabelig forskning til stor gavn for patienterne. Derudover indeholder rapporten 16 anbefalinger til regionen, og det understreges, at regionen i højere grad bør bruge styrkepositionen positivt til at brande hovedstadsområdet.
 
Hovedkonklusioner og anbefalinger
Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at rapporten som overordnet skulle afdække:
  • Hvilke konkrete typer forskningssamarbejder med eksterne der er tale om, samt hvordan de fordeler sig mellem f.eks. samarbejde om forskning, tidlig fase kliniske afprøvninger mv.?
  • Hvordan finansieres de, herunder fordelingen mellem ekstern finansiering mellem forskningstyper?
  • Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for patienterne og sundhedsvæsenet og hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for den geografiske region i form af investeringer og jobs?
På baggrund af de fremsatte undersøgelsesspørgsmål, er der fremkommet en række centrale pointer vedrørende forsknings­samarbejderne:
 
Typer af forskningssamarbejder, der foregår på regionens hospitaler
Der tegner sig et forskelligartet billede af forskningssamarbejderne, som i høj grad er påvirket af, hvilket forskningsområde de adspurgte forskningsmiljøer arbejder inden for. Der ses såvel regionale som nationale og internationale samarbejder (både offentlige og private). Generelt er forskningssamarbejderne overvejende drevet af at finde de stærkeste samarbejdsparter.
 
I forhold til de offentlige samarbejder ses det, at nogle forskningsmiljøer samarbejder med andre inden for samme kliniske specialer, mens andre samarbejder på tværs af specialer - fx ved at gøre brug af andres udstyr og viden på et specifikt område eller netop i forhold til brug af udstyr.
 
Typen af virksomhedssamarbejde varierer mellem forskningsprojekter - dog er der flest samarbejder omkring kliniske afprøvninger. Virksomhederne giver overvejende støtte til forskningsprojekter (89 % blandt de adspurgte miljøer) og mindre til ren kontraktforskning (rekvireret forskning) (11 %). Forskningsmiljøerne ser samarbejdet som uproblematisk, da de kun udfører forskning, der er direkte relevant i forhold til patientbehandling eller indirekte, idet det genererer midler til forskningsområder, som ellers er svære at opnå ekstern finansiering til - fx forskning i forebyggelse og medicinske doceringer eller konkrete lidelser såsom hovedpine.
 
Kilder til finansiering af forskningssamarbejder
Kilderne til finansiering og muligheden for at finde samarbejdspartnere afhænger af det kliniske speciale. De adspurgte forskningsmiljøer henter 58 % af deres finansiering fra eksterne parter, hvilket viser, at de er meget afhængige af ekstern finansiering og derfor har et konstant fokus på tiltrækning af midler. Samlet set er de private fonde den største bidragsyder af ekstern finansiering til de adspurgte miljøer, mens de offentlige fonde, såsom Det Frie Forskningsråd, fylder væsentlig mindre.
 
Værdien af de forskellige typer forskning
Det står tydeligt frem, at forskningsmiljøerne er drevet af behovet for at forbedre patientbehandlingen via udvikling af ny viden. Derudover giver forskningsmiljøerne det generelle indtryk, at forskningsaktivitet løfter niveauet på en afdeling til gavn for patienterne. Fx mener de adspurgte miljøer, at de letttere kan tiltrække de bedste talenter, og at forskningsaktive miljøer hurtigere indhenter nyeste viden og implementerer nye behandlingsformer.
 
Derudover er der en række konkrete konklusioner vedrørende forskningssamarbejder, strategi for forskning, administration af forskning – herunder forskningsmidler - samt resultaterne af forskningen, som kan læses i bilag 3.
 
Ekspertpanelets anbefalinger
Det eksterne ekspertpanel, der har medvirket ved analysens gennemførelse, er fremkommet med 16 anbefalinger som tager udgangspunkt i 1) at skabe værdi for patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. jf. formålet med rapporten.
 
14 af de 16 anbefalinger omhandler overordnet fokus på og rammer for forskningsaktiviteterne - det gælder både faciliteter, udstyr, dataadgang og midler, men også regional koordinering, forskningsstrategi, rekruttering og videreførelse af de eksisterende forskningsmiljøer og, ikke mindst, integration til klinikken og patientinddragelse. Administrationen har - bl.a. direkte og indirekte via den koncernfælles strategiske indsats ”Styrkelse af forskning og innovation” - i forvejen sat fokus på disse 14 anbefalinger i 2016. Deril indarbejdes de i en videre proces med den politisk vedtagne kongeindikator ”Tiltrækning af eksterne midler”.
 
To anbefalinger håndteres ikke på nuværende tidspunkt i den koncernfælles strategiske indsats. Anbefalingerne omhandler det administrative arbejde relateret til forskningsaktiviteterne, herunder de nye forskningsadministrationskrav. Administrationen vil se på, hvordan de to anbefalinger kan håndteres bedst muligt.
 
Alle anbefalinger, samt svar på hvordan administrationen vil arbejde videre med at imødekomme disse, er uddybet i bilag 5.
 
Hjerteafdelingerne
Som en del af den eksterne forskningsanalyse er hjerteafdelingerne i regionen gennemgået for de seneste fem år.
 
Gennemgangen og undersøgelsen af hjerteafdelingerne er primært baseret på allerede udarbejdede revisionsberetninger suppleret med data fra den lovpligtige forskningsstatistik for alle regionens afdelinger og andre oplysninger fra de gennemførte interviews.
 
Eksperterne ser ingen tegn på bevillingsmønstre og finansieringsforhold, der alene gælder regionens hjerteafdelinger, hverken i forhold til variationen mellem afdelingerne, mellem årene eller i forhold til typer af bevillingsgivere – fraset de allerede afdækkede problemer, som beskrevet i de angivne revisionsberetninger, der allerede er taget hånd om i regi af andre indsatser. På den baggrund er der ingen særlige anbefalinger alene gældende hjerteafdelingerne i Region Hovedstaden.
 
Datagrundlag og organisering
Analysen er gennemført af et panel bestående af fem eksterne eksperter, udvalgt på baggrund af deres sundhedsfaglige kompetencer og erfaring på det sundhedsfaglige forskningsområde. Administrationen har ydet sekretariatsbetjening til panelet.
 
Datagrundlaget for rapporten er den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering, den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år samt ansøgninger, publikationslister og analyse for Global Excellence – in Health vinderne. Der ud over er der gennemført sammenlagt 21 kvalitative interviews med vindere af Global Excellence – in Health. Interviewene er blevet gennemført af et panelmedlem assisteret af administrationen og med deltagelse fra forskningsleder eller afdelingsleder samt den respektive Global Excellence vinder fra hvert af de 21 miljøer.
 
Rapportens anbefalinger er alene fremsat af ekspertpanelet. Rapportens disposition og indhold er kommenteret og godkendt af de eksterne panelmedlemmer. Delrapporten om hjerteafdelingerne (bilag 3) er udarbejdet på baggrund af eksisterende data og på tilsvarende vis kommenteret og godkendt af det eksterne panel.
 
Det eksterne ekspertpanel består af:
Fire nye politiske anbefalinger
Med udgangspunkt i den politiske behandling af sagen i forretningsudvalget den 10. maj 2016 og et møde om den videre drøftelse med formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (B), drøftede sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 21. juni 2016 og 22. juni 2016 rapporten ud fra følgende spørgsmål:
Resultatet af denne drøftelse er, at der er udarbejdet fire nye politiske anbefalinger (bilag 4), der skal supplere de anbefalinger (bilag 5), som er fremsat af ekspertpanelet i rapporten.
På baggrund af de politiske drøftelser i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 21. juni 2016 og den 22. juni 2016 fremsættes fire nye politiske anbefalinger som supplement til ekspertpanelets anbefalinger:
  1. Region Hovedstaden bør i højere grad støtte og prioritere forskning, som skaber værdi for patienterne, men som ikke nødvendigvis har kommerciel interesse og dermed mulighed for ekstern finansiering.
  2. Der skal fortsat være fuld gennemsigtighed i forhold til, hvordan Region Hovedstadens forskning finansieres.
  3. Region Hovedstaden bør fortsætte arbejdet med at styrke internationalt forskningssamarbejde og støtte forskning, som understøtter regional vækst - i tråd med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
  4. Der skal fortsat være fokus på at sikre og udvikle de nødvendige kontrolinstanser, som sikrer uvildighed i Region Hovedstadens forskning.
Administrationen vurderer, at de fire nye politiske anbefalinger adresserer forbedringsmuligheder ift. Region Hovedstadens forskningsaktiviteter. Anbefalingerne 1-3 er administrationen allerede igang med at tage hånd om i kraft af den koncernfælles strategiske indsats "Styrkelse af Forskning og Innovation", som på sigt vil understøtte og udvikle den høje kvalitet i forskningen og dermed i patientbehandlingen.
Den 4. anbefaling håndteres også til dels gennem den koncernstrategiske indsats, bl.a. via gennemsyn af den juridiske støtte til forskningskontrakter. Det er dog ikke kun et administrativt men også politisk ansvar, på såvel regionalt som nationalt niveau, at sikre og udvikle de nødvendige kontrolinstanser.

KONSEKVENSER
Det forventes, at det videre arbejde med ekspertpanelets anbefalinger samt de fire nye politiske anbefalinger vil blive positivt modtaget af forskningsmiljøerne, og at de gerne samarbejder med administrationen herom. På sigt vil dette også understøtte og udvikle den høje kvalitet i forskningen og dermed i patientbehandlingen, til gavn for patienterne.
 
En tiltrædelse af indstillingerne forventes ikke at indebære negative udfald eller yderligere konsekvenser, end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
Det forventes, at rapporten kan give anledning til en del presseomtale, hvorfor der udarbejdes en særskilt presse- og kommunikationsplan.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
En samlet presse- og kommunikationsplan udarbejdes, da det forventes, at rapporten vil kunne medføre medieomtale.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges i forretningsudvalget den 13. september 2016 og regionsrådet den 20. september 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15016641


1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf

Bilag

Forskningsanalyse mødesag RR maj2015
Delrapport om hjerteafdelingerne
Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden
Fire nye politiske anbefalinger
Ekspertpanelets anbefalinger og administrationens svar


2. Beslutningssag: 1-dags studietur til Bruxelles

Beslutningssag: 1-dags studietur til Bruxelles

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget ønsker at besøge regionens EU-kontorer i Bruxelles på en 1-dags studietur. På den baggrund har administrationen i samarbejde med Copenhagen EU Office udarbejdet et forslag til fagligt indhold, program, budget mv. for turen.
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen
Administrationen indstiller endvidere overfor erhvervs- og vækstudvalget at godkende:
  1. at studieturen til Bruxelles fastlægges til onsdag den 7. december 2016.

POLITISK BEHANDLING
Formanden satte indstillingens punkt 1 til afstemning:
 
For stemte: A (3), C (1), O (1) V (2), i alt 7.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt: 8
 
Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.
 
Formanden satte indstillingens punkt 2 til afstemning:
 
For stemte: A (3), C (1), O (1) V (2), i alt 7.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt: 8
 
Indstillingens punkt 2 var herefter godkendt.
 
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
 
”Enhedslisten stemmer nej til forslaget, da vi ikke kan se rum til EU lobbyisme i de fremtidige budgetter.”
 
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning via studieture. På baggrund af miljø- og trafikudvalgets ressortområder, herunder klima, grøn mobilitet og infrastruktur samt erhvervs- og vækstudvalgets ressortområder, herunder forskning, innovation og erhverv, forelægger administrationen hermed: Forslag til rejsedatoer, forslag til fagligt indhold/program, specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.
 
Rejsen
Under hensyntagen til den politiske kalender i henholdsvis regionen og i EU-systemet forslås nedenstående dato:
Fagligt indhold
 
Formålet med besøget er todelt:
Mere konkret vil programmet bestå af følgende elementer:
Både EU-parlamentet og EU-kommissionen er i gåafstand fra EU-kontorerne.
 
Program
 
Budget
Til det forelagte program for studieturen anslås udgifterne at beløbe sig til ca. 44.650 kr. for 19 personer, som vist nedenfor. Dette giver en stykpris på 2.350 kr. pr. person.
 
Udgiftsposter Beløb
Fly34.200
Transport2.850
Forplejning7.600
Total44.650
 
Forslag for embedsmandsdeltagelse til studieturen
Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for erhvervs- og vækstudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage:

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at erhvervs- og vækstudvalget følger det planlagte program på
studieturen.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. september 2016 og regionsrådet den 20. september 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16036846


6.pdf
7.pdf

Bilag

Copenhagen EU Office halvårsrapport 2016
creoDK halvårsrapport 2016


3. Orienteringssag: Fremdrift i Interreg 5A-ØKS-programmet

Orienteringssag: Fremdrift i Interreg 5A-ØKS-programmet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Interreg 5A-programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS) er to år inde i programperioden (2014-2020). Derfor orienteres der om status på programmets fremdrift. Interreg ØKS-programmet fremmer projekter mellem aktører på tværs af 15 regioner i Danmark, Sverige og Norge. Programmet er finansieret af den Europæiske Regionale Udviklingsfond. Programmet råder samlet set over 945 mio. kr.

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
  • at orienteringen om fremdrift i Interreg 5A-ØKS-programmet tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
 
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Interreg 5A-programmet for ØKS er nu to år inde i programperioden. I dette tidsrum blev tre ansøgningsrunder gennemført. Efter disse tre runder er cirka halvdelen af de midler, som står til rådighed, blevet disponeret til projekter (465 mio. ud af 945 mio. kr.). Region Hovedstaden er indtil videre involveret i fire godkendte projekter – enten som leadpartner eller som almindelig projektpartner. Disse projekter har opnået et samlet Interreg-støttebeløb på 180 mio. kr.
 
Alle fire projekter understøtter ambitionerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), især inden for temaerne ”sund vækst” og ”smart vækst”. De fire projekter er:
  1. ”ESS & MAX IV: Cross Border Science and Society”: Projekt til udvikling og udnyttelse af de erhvervs- og forskningsmæssige potentialer af ESS og MAX IV-anlæggene (Interreg-støtte på 70 mio. kr.).
  2. ”ReproUnion”: Forskningsprojekt inden for fertilitetsbehandling med fire af regionens hospitaler som projektpartnere (Interreg-støtte på 57 mio. kr.).
  3. ”Lighting Metropolis”: Indsats, der vil udbrede anvendelse af smarte belysningsløsninger i Greater Copenhagen. Deltagelse af mange kommuner og private virksomheder (Interreg-støtte på 27 mio. kr.).
  4. ”BREATHE”: Forskningsprojekt inden for det lugemedicinske område med Bispebjerg Hospital som leadpartner (Interreg-støtte på 26 mio. kr.).
Derudover har en række andre projekter med andre parter fra hovedstadsregionen (fx DTU, Københavns Kommune, Københavns Erhvervsakademi mm.) opnået støtte fra Interreg-programmet. Administrationen vurderer, at det er en stor del af midlerne, der er blevet bevilget til projekter med forankring i hovedstadsregionen.
 
Region Hovedstadens fremtidige indsats for at skabe flere projekter
Disponeringen af midlerne er sket med forskellig hastighed inden for Interreg-programmets fire tematiske indsatsområder (innovation, grøn økonomi, transport, beskæftigelse). Innovationspuljen er allerede på nuværende tidspunkt blevet tømt. Det betyder, at der ikke kan søges om flere forskningsbaserede hospitalsprojekter. Midlerne inden for prioriteterne "transport", "grøn økonomi" og "beskæftigelse" er derimod rettet mere mod regional udvikling. Især på områderne "transport" og "grøn økonomi" halter det med gode ansøgninger.
 
Administrationen har på den baggrund taget initiativ til en dialog med parterne i Greater Copenhagen, som skal føre til, at der udarbejdes Interreg-ansøgninger i regi af Greater Copenhagen inden for områderne ”grøn økonomi”, ”transport” og ”beskæftigelse”. Konkret har Region Hovedstaden taget co-lead på udarbejdelse af en ansøgning inden for "grøn økonomi", hvor man i første omgang planlægger at søge om et forprojekt. Derudover undersøger administrationen løbende, hvordan Interreg-midlerne kan bruges til at understøtte de politiske målsætninger i regionen, herunder især udrulningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om fremdrift i Interreg 5A-ØKS-programmet til efterretning.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen kommunikationsaktiviteter planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15004304


8.pdf
9.pdf

Bilag

Projektoversigt Interreg 5A ØKS
Kommunernes deltagelse i Interreg-projekter


4. Orienteringssag: Status for Greater Copenhagen

Orienteringssag: Status for Greater Copenhagen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Greater Copenhagen & Skåne Committee blev etableret den 1. januar 2016. Samarbejdet er kommet godt fra start og de første resultater er allerede nået, bl.a. er der udarbejdet en handlingsplan og der er igangsat en række konkrete indsatser. Der gives en kort orientering på status på fremdriften i organisationen samt de tre strategiske indsatser, som erhvervs- og vækstudvalget besluttede den 26. marts 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
  • at orienteringen om status for Greater Copenhagen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
 
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
The Greater Copenhagen & Skåne Comittee har nu eksistreret i lidt over 8 måneder, og organisationen er kommet godt fra start. Der er etableret et sekretariat med en sekretariatsleder, der samarbejder godt med de 3 regioner og 79 kommuner. På svensk side har Skåne påtaget sig en aktiv rolle i samarbejdet på både politisk og administrativt niveau.
 
Eksemper på konkrete resultater i 2016:
Derudover har Greater Copenhagen & Skåne Committee aktivt engageret sig i debatten om id-kontrol over Øresund.
 
Status på de tre vigtigste strategiske indsatser
Erhvervs- og vækstudvalget besluttede på sit møde den 29. marts 2016, at Region Hovedstaden sammen med kommunerne i regionen skulle samle sig om tre strategiske indsatser for The Greater Copenhagen & Skåne Committee i 2016. De tre indsatser er:
  1. International markedsføring af Greater Copenhagen
  2. Et mere sammenhængende integreret arbejdsmarked i Greater Copenhagen
  3. Fokusering af den lokale erhvervsservice
Alle tre indsatser er godt igang.
 
International markedsføring af Greater Copenhagen
Greater Copenhagen bestyrelsen godkendte på sit møde den 26. maj 2016 at udvikle en digital platform for internationale markedsføringskampagner, der skal bidrage til at øge Greater Copenhagens globale synlighed over for internationale investorer, virksomheder, talenter og turister. Den første markedsføringskampagne igangsættes inden udgangen af 2016.
 
Derudover er brandet "Greater Copenhagen" ved at blive udbredt til de 79 kommuner samt organisationer og virksomheder i Skåne og på Sjælland, bl.a. via yderligere udvikling af konkrete værktøjer som logo, skabeloner, billeder, hjemmeside og andet materiale.
 
Et mere sammenhængende og integretret arbejdsmarked
Bestyrelsen har søsat et større initiativ med flere delprojekter, der skal forbedre arbejdsmarkedsintegrationen over Øresund. Eksempelvis vil der blive igangsat aktiviteter såsom rekrutterings- og matchmakingmesser på tværs af Øresund, samarbejde mellem jobcentre på tværs samt forbedret og intensiveret rådgivning og match af virksomheder om konkrete samarbejdsmuligheder i Greater Copenhagen.
 
Fokusering af den lokale erhvervsservice
Greater Copenhagen har i 2016 et mål om at fokusere den lokale erhvervsservice. Man har i KKR erkendt behovet og nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe, som har udarbejdet 15 anbefalinger. Anbefalingerne har bl.a. fokus på mere strategiske, ensartede og professionelle tilbud og services til iværksættere, SMV’er, vækstvirksomheder og internationale virksomheder som en del af Greater Copenhagen, tættere forpligtende samarbejder mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice i Greater Copenhagen, fælles værktøjer og redskaber samt fælles markedsføring.
 
Anbefalingerne har været behandlet i KKR i juni og forventes godkendt af Greater Copenhagen bestyrelsen i oktober.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af denne indstilling tages orienteringen om status for Greater Copenhagen til efterretning og Region Hovedstaden vil fortsat arbejde for gennemførelsen af de tre strategiske indsatser i Greater Copenhagen.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16015818




5. Drøftelsessag: Status på arbejdet med Copenhagen Film Fund

Drøftelsessag: Status på arbejdet med Copenhagen Film Fund

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Erhvervs- og vækstudvalget anmodede på udvalgsmødet d. 22. juni 2016 om at få præsenteret resultater og effekter af Copenhagen Film Funds virke.
 
Region Hovedstaden/Vækstforum har i perioden 2013-2015 medfinansieret Copenhagen Film Fund med i alt 7 mio. kr. ud af et samlet budget på 36,4 mio. kr. Regionen har fortsat medfinansieringen i 2016 med 5 mio. kr. til fonden. I 2016 er fondens samlede budget for nuværende på 22,6 mio. kr.
 
Region Hovedstadens engagement i Copenhagen Film Fund hænger sammen med målet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om, at hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv øges til gavn for vækst og beskæftigelse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
  • at filmfondens resultater og det fremadrettede arbejde på filmområdet drøftes.

POLITISK BEHANDLING
Udskudt.
 
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
På mødet præsenterer Copenhagen Film Funds direktør Thomas Gammeltoft og bestyrelsesformand Jørgen Ramskov effekterne af filmfondens hidtidige arbejde og de fremtidige planer for et nationalt samarbejde på området.
 
Copenhagen Film Fund er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at tiltrække internationale og større danske film- og tv-produktioner til hovedstadsregionen, for at skabe vækst og arbejdspladser. Fonden investerer sine midler i film- og tv-produktioner mod, at disse produktioner enten helt eller delvist finder sted i hovedstadsregionen.
 
Som optakt til erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse af regionens indsats på filmområdet præsenterer Copenhagen Film Funds direktør Thomas Gammeltoft og bestyrelsesformand Jørgen Ramskov effekterne af filmfondens hidtidige arbejde. Her vil han bl.a. komme ind på, hvilke direkte effekter fondens virke har haft på omsætningen og beskæftigelsen i filmbranchen i hovedstadsregionen, samt hvilke indirekte effekter man har oplevet i de brancher, der relaterer sig til filmindustrien (se bilag 1). Overordnet har filmfondens investeringer i film- og tv-produktioner - ifølge Copenhagen Economics beregninger til Filmfonden - i gennemsnit resulteret i et bidrag til bruttonationalindkomsten (BNI) på 33-58 mio kr. pr. år. Det første tal i spændet angiver de direkte effekter af investeringerne og det sidste tal angiver effekterne inkl. de såkaldte inducerede effekter.
 
Desuden vil Thomas Gammeltoft og Jørgen Ramskov fortælle om de fremtidige planer for filmfonden, der bl.a. baserer sig på et nationalt samarbejde med de øvrige danske filmfonde, staten, samt centrale aktører inden for digital indholdsproduktion (se bilag 2). Det skal være med til at sikre samarbejde og synergi mellem de forskellige regionale initiativer i hele landet, så de trækker i samme retning i stedet for at konkurrere, samt bidrage til at sikre fortsat finansiering af Filmfonden. På nuværende tidspunkt mangler Filmfonden at tilvejebringe et væsentligt beløb, såfremt det nuværende aktivitetsniveau skal fastholdes eller styrkes fra 2017.
 
Filmfonden har tilkendegivet overfor administrationen, at de i efteråret 2016 forventer at søge Vækstforum om midler til fondens virke i 2017.
 

KONSEKVENSER
Administrationen vil bringe resultatet af udvalgets drøftelse ind i evt. videre dialog med Filmfonden om Region Hovedstadens fremtidige engagement i fonden.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikation er planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
13009692


10.pdf
11.pdf

Bilag

CPHFF nøgletal og effekter 2013-15
MSDK Danmark på toppen som digital nation 24.06.2016


6. Orienteringssag: Eksekvering af budget 2016

Orienteringssag: Eksekvering af budget 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der har været ytret ønske om i højere grad at følge op på de politiske beslutninger bag budgetaftalerne.
Til orientering er derfor vedlagt en oversigt med status for eksekvering af aftalen om budget 2016 af relevans for regional udvikling (bilag 1).
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
  • at orienteringen om eksekvering af budget 2016 tages til efterretning (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
 
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
For at synliggøre status for og resultaterne af de politiske beslutninger inden for regional udvikling er vedlagt en status på de initiativer i budgetaftalen, der vedrører regional udvikling (bilag 1: Eksekvering af budgetaftale 2016).
 
Af særlig relevans for erhvervs- og vækstudvalget kan fremhæves:

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orienteringen om eksekveringen af budget 2016 efterretning.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16036147


12.pdf

Bilag

Eksekvering af budget 2016


7. Eventuelt

Eventuelt